græsning og høslæt i naturplejen.pdf

sætningen er størst (P og Mg). Andre mineraler er i højere grad knyttet til cellevægsstrukturerne
(Ca og til dels Mg). Disse ændringer i forhold til fænologi
kan medføre sæsonbetingede mangeltilstande hos husdyrene, f.eks. med hensyn
til mineraler om foråret samt energi og N (råprotein) højsommer og eft erår.
6.4 Foderkvalitet på forskellige vegetationstyper
I den følgende omtale af de enkelte naturtyper bruges betegnelsen »god plejetilstand«.
I sammenhæng med husdyrenes ernæring dækker betegnelsen over
arealets kvaliteter som græsgang og ikke som parameter for naturkvalitet. Ved
græs/urteagtig vegetation tænkes der på vegetationsstrukturen 6 , dvs. indhold
af plæne, småtuet, tuet og næsten urørt vegetation og herved indirekte på vegetationens
indhold af førne. I andre samfund kan der være andre målsætninger
for god plejetilstand, jf. det eft erfølgende. Den gode plejetilstand set fra græssernes
synspunkt forudsætter, at vegetationen i høj grad forbliver i en fase af
vegetativ vækst (plæne og småtuet vegetation).
6.4.1 Hedens foderværdi
Hederne er her inddelt i to hovedtyper, dværgbuskhede og græshede, hvor
sidstnævnte underdeles i græshede med henholdsvis dominans af blåtop og
bølget bunke. Heder forekommer typisk på sur bund, og planternes næringsindhold
er præget af dette, jf. Tabel 6.2 og Figur 6.1. Det vil sige, at der er ubalance
i planternes mineralernæring.
Græshedens foderværdi
De to typer af græshede adskiller sig ved, at blåtop visner helt om eft eråret,
mens bølget bunke oft est er vintergrøn. Streng barfrost kan dog bevirke, at
bølget bunke visner mere eller mindre. Blåtop samler næringsstoff er i roden
vinteren over, mens bølget bunke kun gør det i mindre omfang.
Græsset blåtop har en gennemsnitlig fordøjelighed på 65 %, men med udsving
på 6-7 % til hver side. Indholdet af råprotein svinger mellem 7 og 18 %, med
en middelværdi på 12 %. Indholdet af P-, Na-, Ca og Mg ligger væsentligt under
dyrenes behov 7 . I ugræsset blåtop er indholdet lavere med en fordøjelighed
på knap 60 % (35-70 %), indhold af råprotein 10 % (6,5-18 %), men med ca.
det samme mineralindhold 7 . Blåtop opfylder således kun dyrenes behov for
energi og råprotein for drøvtyggere, når græsgangen er i god græsningspleje.
Der er et væsentligt behov for tilførsel af makromineralerne P, Na, Ca og Mg,
samt antageligt en del mikromineraler (jf. Tabel 6.2). Ved græsningspleje sker
der kun i ringe omfang blomstring i en blåtopbestand, og de kritiske værdier
for fordøjelighed og råprotein ses i forbindelse med, at den visner hen om efteråret
samt ved tørke. Blåtop grønnes sent og visner relativt tidligt, og den
ideelle periode for græsning af blåtop er begyndelsen af juni til september. Ved
indledning af græsningspleje på et blåtopdomineret areal skal man enten bruge
kreaturer i lav produktionsfase eller heste. Heste kan bedre omsætte de store
mængder foder, der skal omsættes, pga. det høje indhold af førne i blåtoptuerne
og derigennem udnytte planternes suboptimale niveauer af energi og råprotein.
109