græsning og høslæt i naturplejen.pdf
græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf
6. Naturarealers foderproduktion og foderværdi Naturtypernes primærproduktion og ernæringsværdi er i høj grad et produkt af jordbundens kemi, hydrologi og stofvandring. Derudover spiller lokalt klima, terrænets hældning og orientering samt successionsstadie, naturligt eller menneskeligt påvirket, en afgørende rolle for den aktuelle produktion og det ernæringsmæssige indhold. 6.1 Foderproduktion Den overjordiske produktion i de forskellige naturtyper varierer fra under to til over ti tons tørstof pr. hektar og år (Tabel 6.1). Mængden, der er tilgængelig for dyrene, varierer hen over denne produktivitetsgradient fra under 20 til over 60 % af den overjordiske produktion. Kvaliteten af den tilgængelige planteproduktion afh ænger ud over af førnævnte edafi ske forhold tillige af planternes fænologiske stadie og arealets plejetilstand. Arealer under græsnings- eller høslætsdrift indeholder relativt lidt vissent materiale og gennemgår ikke massive fænologiske skift fra bladvækst, over blomstring og frøsætning til mere eller mindre vissen tilstand. Plantevæksten på arealer uden drift eller med en periodisk drift , f.eks. græsning med års mellemrum vil gennemgå mere massiv blomstring og indeholde større eller mindre mængder af vissent materiale, der specielt i surt miljø vil omsættes meget langsomt. Det større eller mindre indhold af stængelmateriale og førne vil her begrænse ernæringsværdien af den tilgængelige produktion. Tabel 6.1. Anslåede gennemsnitstal for overjordisk primærproduktion målt i kg tørstof pr. ha, foreslået udnyttelsesgrad i % og omregnet til antal foderenheder pr. ha. Naturtype Primærproduktion, kg tørstof/ha Udnyttelsesgrad Foderenheder, FE/ha Lyng- og græshede 2000-3000 15-20 % 250-400 Næringsfattig, sur eng 4000-5000 20-25 % 600-800 Næringsrig tøreng 4000-5000 25-30 % 800-1000 Næringsrig, fugtig eng 7000-8000 30-50 % 1800-2800 Gødet, vandet græsmark 10.000 50-60 % 3.400 6.2 Jordbundens betydning for planternes næringsindhold Jordbundens pH spiller i høj grad en rolle for planternes ernæring med mineraler og derved planternes indhold af næringsstoff er 1+2 . Ved pH vand < 4 samt ved pH > 7 sker der afgørende ændringer af balancen mellem ionernes opløselighed (Tabel 6.2). Blandt an-ionerne er de forskellige former for fosfat-ioner (H 2 PO 4 - /HPO4 -2 ) specielle, idet de har væsentlig forskellig opløselighed. Ved faldende pH ændres 104
- -2 mere og mere af H PO til HPO4 , der har lav opløselighed. Fosfat fl yttes her- 2 4 ved fra den labile fosforpulje, og dermed reduceres de fosfatmængder, der er tilgængelige for planterne. De øvrige an-ioner (molybdæn-, selen- og svovlholdige an-ioner) har en generelt stigende tilgængelighed med faldende pH. Klor er dog højopløseligt over hele pH-intervallet i jordbund. Kat-ionerne deler sig i to grupper – én med højest opløselighed omkring neutralpunktet (kalium-, calcium-, magnesium- og natriumholdige ioner) og én med faldende opløselighed ved stigende pH (aluminium-, jern-, krom- og nikkelholdige ioner). Den høje opløselighed af disse i sur jordbund fremmer udvaskning i de øvre jordhorisonter, især på sandet, gruset bund, og senere langsom udfældning i dybereliggende jordhorisonter, hvor iltspændingen er lav. Der opstår en sekundær mangel på næringsstoff er. Tabel 6.2. Relativ opløselighed (R) af nogle mineraler i forhold til jordbundens pH (efter Mengel & Kirkby, 1987 1 ). Den faktiske tilgængelighed vil ud over den relative opløselighed afhænge af jordbundens indhold af det pågældende mineral, koncentrationen af eventuelle antagonistisk virkende mineraler samt konkurrence mellem visse mineraler om optagelse gennem de samme mekanismer. Grundstof Sur bund Neutral bund Kalkbund - -2 1 Fosfor: H PO /HPO4 -ratio (R) 2 4 pH < 6, R > 10 pH = 7, R = 1 pH = 8, R = 0,2 Molybdæn lav ret høj høj Selen lav ret lav høj Svovl2 lav ret høj høj Calcium lav høj ret høj Kalium ret lav høj ret høj Magnesium lav høj ret lav Natrium ret lav høj ret høj Klor høj høj høj Aluminium høj ret lav lav Bor høj ret høj lav Jern høj ret lav lav Kobber høj ret høj lav Krom høj ret lav lav Mangan høj ret lav lav Nikkel høj ret lav lav Zink høj ret høj lav 3 1 fosfors relative tilgængelighed for planterne falder med faldende R 2 store dele af jordbundens svovl er bundet i tørv i organiske jorder; svovlindholdet er meget lavt i jordbund i marsk og tørveholdig strandeng 3 forstærkes af højt kalkindhold i jordbunden 6.2.1 Betydningen af sur bund • På sur bund (Tabel 6.3) øges koncentrationen af H +, ,hvilket medfører en toksisk påvirkning af ikke-tilpassede planter. • Antallet af plantearter, der kan gro ved lav pH, er stærkt begrænset. • Den lave koncentration af Ca ++ (Tabel 6.3) kan betinge mangeltilstande i forhold til planternes behov, men medfører desuden lave koncentrationer af mineralet i plantematerialet. • Den høje opløselighed af Al +++ og Fe +++ øger eff ekten af det lave Ca ++ -indhold i jordbunden, og de høje koncentrationer af Al +++ og Fe +++ interfererer med DNA-metabolismen og derved planternes vækstrate. 105
- Page 53 and 54: Hesten har en tydelig opdeling i br
- Page 55 and 56: for de enårige, frøformerede plan
- Page 57 and 58: Struktur Varieret plantestruktur me
- Page 59 and 60: Fårene kan nå ind mellem tornede
- Page 61 and 62: en mellemform mellem korthalefår o
- Page 63 and 64: Træer og buske udgør i gennemsnit
- Page 65 and 66: Det vurderes, at der i alt fi ndes
- Page 67 and 68: Tabel 4.14. Hjortedyr som lever ell
- Page 69 and 70: Krondyr St. Hjøllund Plantage. Fot
- Page 71 and 72: Sika har bredt sig i dele af Englan
- Page 73 and 74: Elgen har en kort hals i forhold ti
- Page 75 and 76: Visenter på Eriksberg i Sverige. F
- Page 77 and 78: som medfører en øgning af skovens
- Page 79 and 80: Heckkvæg i strandkrat ved Lille Vi
- Page 81 and 82: Vildsvin som nøgleart Vildsvin er
- Page 83 and 84: 13 Putman, R.J., 1986: Grazing in T
- Page 85 and 86: 39 Krasinska, M., Z.A. Krasinski &
- Page 87 and 88: 5. Dyrenes foderbehov 5.1. Dyrenes
- Page 89 and 90: Figur 5.1. Sammenligning mellem ern
- Page 91 and 92: Ka og FFu 12 10 8 6 4 2 0 Ka-udvikl
- Page 93 and 94: Jerseykvæg græsser sammen med »t
- Page 95 and 96: I fedningssystemer er der ligeledes
- Page 97 and 98: ehovet til mælkeproduktion, men sa
- Page 99 and 100: indhold af råprotein er aprillæmn
- Page 101 and 102: Tabel 5.1. Oversigt over græssende
- Page 103: 12 Underwood, E.J., 1971: Trace ele
- Page 107 and 108: • Den forøgede opløselighed af
- Page 109 and 110: sætningen er størst (P og Mg). An
- Page 111 and 112: For at optimere foderværdien af b
- Page 113 and 114: Anbefalinger ved græsning af heder
- Page 115 and 116: (Figur 6.7). Der er tydelige udsvin
- Page 117 and 118: Til forskel fra den tørre græshed
- Page 119 and 120: 3 2 1 0 23.6 21.7 22.8 23.6 21.7 22
- Page 121 and 122: 5 4 3 2 1 0 bøg blåbær, sommer b
- Page 123 and 124: gange i træk 26 . Forædning i fru
- Page 125 and 126: 11 Buttenschøn, J. & Buttenschøn,
- Page 127 and 128: 7. Næringsstofomsætning under gr
- Page 129 and 130: N tilførsel til kredsløbet: • L
- Page 131 and 132: Store græssere Næringsstof accele
- Page 133 and 134: veau, og som i stor udstrækning ud
- Page 135 and 136: Ud Denitrifi kation fra kokasser og
- Page 137 and 138: DN-værdi 9 6 3 0 2 3 N-værdi på
- Page 139 and 140: domineret af bølget bunke og hedel
- Page 141 and 142: 2 kg N pr. ha pr. dag, og denne N-f
- Page 143 and 144: Kilder: 1 Swift, M.J., Heal, O.W. &
- Page 145 and 146: 22 Debosz, K.K. & Nielsen A.L., 199
- Page 147 and 148: Tabel 8.1. Påvirkning af høslæt
- Page 149 and 150: Tabel 8.2. Sammenligning af effekt
- Page 151 and 152: 8.2 Græsningspåvirkninger Store g
- Page 153 and 154: • græsningstryk • dyrenes akti
6. Naturarealers foderproduktion<br />
<strong>og</strong> foderværdi<br />
Naturtypernes primærproduktion <strong>og</strong> ernæringsværdi er i høj grad et produkt<br />
af jordbundens kemi, hydrol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> stofvandring. Derudover spiller lokalt klima,<br />
terrænets hældning <strong>og</strong> orientering samt successionsstadie, naturligt eller<br />
menneskeligt påvirket, en afgørende rolle for den aktuelle produktion <strong>og</strong> det<br />
ernæringsmæssige indhold.<br />
6.1 Foderproduktion<br />
Den overjordiske produktion i de forskellige naturtyper varierer fra under to<br />
til over ti tons tørstof pr. hektar <strong>og</strong> år (Tabel 6.1). Mængden, der er tilgængelig<br />
for dyrene, varierer hen over denne produktivitetsgradient fra under 20 til<br />
over 60 % af den overjordiske produktion. Kvaliteten af den tilgængelige planteproduktion<br />
afh ænger ud over af førnævnte edafi ske forhold tillige af planternes<br />
fænol<strong>og</strong>iske stadie <strong>og</strong> arealets plejetilstand. Arealer under <strong>græsning</strong>s- eller<br />
<strong>høslæt</strong>sdrift indeholder relativt lidt vissent materiale <strong>og</strong> gennemgår ikke massive<br />
fænol<strong>og</strong>iske skift fra bladvækst, over blomstring <strong>og</strong> frøsætning til mere<br />
eller mindre vissen tilstand. Plantevæksten på arealer uden drift eller med en<br />
periodisk drift , f.eks. <strong>græsning</strong> med års mellemrum vil gennemgå mere massiv<br />
blomstring <strong>og</strong> indeholde større eller mindre mængder af vissent materiale,<br />
der specielt i surt miljø vil omsættes meget langsomt. Det større eller mindre<br />
indhold af stængelmateriale <strong>og</strong> førne vil her begrænse ernæringsværdien af den<br />
tilgængelige produktion.<br />
Tabel 6.1. Anslåede gennemsnitstal for overjordisk primærproduktion målt i kg tørstof pr. ha,<br />
foreslået udnyttelsesgrad i % <strong>og</strong> omregnet til antal foderenheder pr. ha.<br />
Naturtype<br />
Primærproduktion,<br />
kg tørstof/ha<br />
Udnyttelsesgrad Foderenheder, FE/ha<br />
Lyng- <strong>og</strong> græshede 2000-3000 15-20 % 250-400<br />
Næringsfattig, sur eng 4000-5000 20-25 % 600-800<br />
Næringsrig tøreng 4000-5000 25-30 % 800-1000<br />
Næringsrig, fugtig eng 7000-8000 30-50 % 1800-2800<br />
Gødet, vandet græsmark 10.000 50-60 % 3.400<br />
6.2 Jordbundens betydning for planternes næringsindhold<br />
Jordbundens pH spiller i høj grad en rolle for planternes ernæring med mineraler<br />
<strong>og</strong> derved planternes indhold af næringsstoff er 1+2 . Ved pH vand < 4 samt<br />
ved pH > 7 sker der afgørende ændringer af balancen mellem ionernes opløselighed<br />
(Tabel 6.2).<br />
Blandt an-ionerne er de forskellige former for fosfat-ioner (H 2 PO 4<br />
- /HPO4<br />
-2 ) specielle,<br />
idet de har væsentlig forskellig opløselighed. Ved faldende pH ændres<br />
104
Change language