græsning og høslæt i naturplejen.pdf

%
% af ts
(Fe), kalium (K), magnesium (Mg), mangan (Mn), molybdæn (Mo), natrium
(Na), nikkel (Ni), fosfor (P), svovl (S), selen (Se) og zink (Zn).
Mineralerne kan groft inddeles i makro- og mikromineraler. For makromineraler
måles behovet i procent af tørstof eller g/FE, og for mikromineraler i
ppm (pars pro million) af tørstoff et. Makromineralerne indgår som byggesten
bl.a. i skelettet og som osmoseregulator i det cellulære og ekstracellulære rum,
og deres rolle som funktionelle elementer er mangfoldige. På tilsvarende måde
indgår nogle mikromineraler i fl ere funktionelle sammenhænge, mens andre er
mere snævert knyttet til et enkelt eller få enzymsystemer.
Det er svært at angive eksakte behov for de forskellige mineraler, idet nogle
mineraler kompletterer hinanden, mens andre optræder som antagonister. Mineralmangel
er en relativ hyppig årsag til mistrivsel og sygdom og der man være
vanskeligt at diagnosticere årsagen. For nogle mineraler gælder, at det er er deres
indbyrdes forhold, der er afgørende for givne biologiske funktioner,
f.eks. mellem Na og K i forhold til osmotisk tryk i det intra- og ekstracellulære
rum og mellem Ca, Mg og K i forhold til transmission af nerveimpulser. Angivelserne
i Tabel 5.1 er således vejledende og forudsætter, at der ikke er for store
misforhold i den samlede mineralsammensætning.
100
60
50
40
30
20
10
0
20
15
10
5
0
Fiberindhold (NDF)
23052003 19072003 30082003
A B
Råprotein
23052003 19072003 30082003
A B
Figur 5.13. Indhold af fi ber (træstof) og råprotein, fordøjelighed samt vegetationshøjde på kvæggræsset
eng ved Drastrup (Gundersen & Buttenschøn, 2005 10 ). Engen er delt i to fenner, der
græsses med henholdsvis 0,8 DE/ha (A) og 0,5 DE/ha (B). Figurerne viser, at der er omvendt proportionalt
forhold mellem indhold af træstof og råprotein og fordøjelighed (se også Figur 5.7).
% af ts
cm
100
20
15
10
80
60
40
20
5
0
0
Fordøjelighed
23052003 19072003 30082003
A B
Højde ved prøvetagning
23052003 19072003 30082003
A B