græsning og høslæt i naturplejen.pdf

åbne skov, som eksisterede i overgangen mellem istid og mellemistid, og at de
dereft er uddøde i Danmark (Figur 1.1). Der er dog enkelte fund af vildhest fra
omkring 6.000 år siden, som tolkes som en kort genindvandring af arten. Andre
dyrearter, som krondyr og rådyr, har kunnet tilpasse sig de skift ende kår fra
urskov til kulturlandskab 1 .
Figur 1.2. Skovens etablering og tæthed vurderet ud fra % træpollen på to lokaliteter på hhv. fattig
jordbund (Skånsø ved Skive) og rig jordbund (Hassing Huse i Thy). På den sandede hedeslette
(Skånsø) viser den generelt meget lavere forekomst af træpollen, at skoven har været mere åben
gennem de første 5.500 år efter istiden end på morænelersjorde i Thy (Hassing Huse). Desuden
tog skovetableringen længere tid på den fattige jordbund (Odgaard, 2005 2 ).
Der er forskellige teorier om, hvor stor eff ekt de store, vilde græssere havde på
urskoven. Talrige fund af urokser tyder på, at den har været almindeligt udbredt
i det meste af Danmark. Uroksen tillægges derfor særlig stor betydning
for dynamikken mellem lysåbne græsningsarealer og urskov. Uroksen forsvandt
fra Sjælland for 7.000 år siden, men den overlevede i Jylland helt op til
omkring 500 år f.Kr. (Figur 1.1). Decimeringen af bestanden skyldes formentlig
i høj grad jagt.
Uroksen var en udpræget græsser, ligesom dens forædlede eft erkommere, tamkvæget,
er det. Uroksen har i lighed med visenten været afh ængig af lysåbne
skove eller åbne arealer med en veludviklet bundvegetation som fourageringssted.
Uroksen har formodentlig også været afh ængig af skove, der dels kunne
fungere som læ og skjulested, og dels kunne tjene som supplerende fødekilde
specielt om vinteren og i det tidlige forår, når næringsindholdet i græsvegetationen
var lavt. Græsningspåvirkningen har formentlig været mest udtalt i ådale,
omkring fj orde, søer og moser samt på eksponerede skrænter og i klitområder,
hvor vind og/eller tørke har været medvirkende til at hæmme skovtilgroning.
Bæveren har medvirket til at holde områder omkring søer og vandløb åbne
ved fældning af buske og mindre træer og ikke mindst ved bygning af dæmninger,
som har bevirket vandstuvninger, der periodevis har skabt vanskelige forhold
for trævækst. I det hele taget var landskabet præget af vådområder med
udstrakte søer, moser og sumpe. Også brande har været en del af dynamikken
mellem urskov og lysåben natur og har haft stor betydning for skovenes struktur
og regeneration samt for de lyskrævende arters overlevelse 2 .
10
% træpollen
100
80
60
40
20
Fattig jordbund (Skånsø)
Rig jordbund (Hassing Huse)
9000 8000 7000 6000 5000
Kalenderår f. Kr.
4000