download andagt - KFUM og KFUK i Danmark

Andagt: Hold op, hvor er det uretfærdigt!
Hoveddøren smækkes i og Rasmus kan høre, at mor smider to indkøbsposer i
gangen - alt imens hun endnu engang næsten falder over hans sko. Rasmus ved
godt, at der bliver ballade nu – dels fordi han ifølge sin mor aldrig rydder op
efter sig selv, og dels fordi han endnu en gang har brugt eftermiddagen på at se
tv frem for at lave lektier.
Han synes nu ellers det er helt ok, at han lige har brugt 40 minutter på den her
udsendelse – for den er bare helt anderledes end de serier, han plejer at se. I
samme øjeblik stikker mor hovedet ind af døren og råber: ”Så lær dog at sætte
dine sko på plads og har du ingen lektier for?”.
”Jo, jo, men mor ved du godt, at i Indien er det kun halvdelen af alle mennesker,
der kan læse og skrive? Og at forældrene til den her pige har valgt, hun ikke skal
gå i skole, fordi hun er pige? Det er da underligt, synes du ikke?” Rasmus lyder
næsten helt sur på pigens vegne. Mor ved ikke helt, hvad hun skal svare
Rasmus, så hun fremstammer: ”Hvorfor tror du, det er sådan?”
”Ved du ikke det? Det er da, fordi hendes familie er så fattige, at de må vælge i
mellem at tjene penge til maden og det at gå i skole. Og derudover så ved pigen
allerede nu, at hendes job bliver at gå hjemme og passe børnene. Sådan er det i
Indien, siger de. Det er da ikke fair, synes du? Det kan Gud ikke være bekendt!”
Rasmus har helt tårer i øjnene og ser meget hidsig ud. ”Det er så uretfærdigt, at
pigen ikke får nogen chance, bare fordi hun er pige!”
Mor har helt glemt, at hun egentlig var sur over det med skoene i entreen. Hun
sætter sig ned ved siden af Rasmus. Og så begynder hun som altid at fortælle:
”Rasmus, du har helt ret, det er ikke fair, at pigen ikke får en chance! og jeg er
ret sikker på at Gud også synes det er dumt. Faktisk tror jeg, at Gud også har
tårer i øjnene over den her udsendelse, ligesom dig. Kan du huske den historie
præsten fortalte sidste gang, vi var i kirke?”
Rasmus smiler og siger så: ”Hvad tror du selv?” Mor vælger at overhøre den
bemærkning, og fortæller så videre:

”Jeg ved selvfølgelig ikke, hvad og hvordan Gud tænker. Men i Bibelen kan vi jo
læse om, hvordan Guds søn behandlede de mennesker, han gik sammen med.
Og en gang fandt Jesus en mand ved Betesda dam. Manden havde været syg i
38 år, og nu lå han der ved dammen og ventede på at vandet skulle komme i
oprør”. Rasmus afbrød mor: ”Hvad mener du med vand i oprør? Skulle vandet
ud og demonstrere?” Mor smilede og sagde: ”Nej, der skulle komme mange
bølger på vandet – for når det skete kunne man blive helbredt, hvis man altså
var den første, der kom i vandet”. Rasmus ler: ”Manden kunne vel bare gå til
lægen”. Mor kigger på Rasmus og siger så: ”Nej, manden havde slet ikke nogen
til at hjælpe sig. For når man var syg, var der INGEN, der turde være i
nærheden af en. Rasmus afbryder igen: ”Jamen, han kunne da ikke gøre for, at
han var syg. Hold op, hvor er det uretfærdigt”. Mor fortæller videre: ”Men Jesus
turde godt være sammen med manden og han gik hen til ham og sagde: ”Rejs
dig, tag din båre og gå!” Og ved du hvad Rasmus, det gjorde manden, og så var
han helt rask!
Rasmus var lige ved at tro, at mor aldrig ville stoppe med at snakke, men så
sagde hun: ”Rasmus forstår du, hvorfor jeg fortæller dig det her?” Rasmus
tænkte så det bragede og havde allermest lyst til at give op, men så siger han:
”Arg, nu tror jeg, jeg ved hvorfor! Du vil fortælle mig, at Gud ikke kigger på om vi
er raske eller syge, om vi har gået i skole eller ej, men Gud tilbyder sig til alle,
både mig i Danmark og pigen i Indien. Der er ingen der er for fine eller for
fattige – Gud vil altid hænge ud med os!”
Bøn:
Tal med børnene om, hvad man kan bede for der skal blive muligt for børnene i
Indien. Lad alle børnene nævne en ting, de synes man skal bede om.
Sang forslag:
Når I den hele verden: Børnesangbogen nr. 117
Du er med os, Gud, i vor sang: Børnesangbogen nr. 33