NNFere ønsker mere indflydelse på jobbet

NUMMER 3 | 2008 

ARbEjdsliv: 

NNFere ønsker 

mere indflydelse 

på jobbet 

FAGBLADET FOR NNFERE 

TEMA | Side 10-14 

bAgER- 

UddANNElsE 

på tysk: 

Her er 

eleverne 

chefer 

UDEFRA | Side 24-26

Hvis tilliden mellem ledelse og tillidsfolk 

er der, kan medarbejderne 

med succes have indflydelse på 

planlægning af arbejdstid og indkøb 

af ny teknologi. Det mener en 

af landets fremtrædende arbejdsmiljøforskere. 

Medlem af 

Indleveret til Postvæsenet 

den 14.4.2008 

Redaktør 

Sven Fechner (DJ), svf@nnf.dk 

Kommunikationschef 

Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk 

Web-redaktør 

Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk 

Sekretær/annoncer 

Lill Larsen, lil@nnf.dk 

Ansvars havende 

Ole Wehlast 

E-mail redaktionen@nnf.dk 

Hjemmeside www.nnf.dk 

Layout Birgit Buhr 

Repro og tryk Stibo Graphic A/S 

Forsidefoto Colourbox 

Forside/fotomontage Birgit Buhr 

Oplag 43.300 

ISSN 1902-4290 

Telefon 38 18 72 72 

Fax/redaktion 38 18 72 30 

Fax/forbund 38 18 72 00 

Fax/a-kasse 38 18 72 20 

Nærings- og 

Nydelsesmiddelarbejder 

Forbundet 

C.F. Richs Vej 103 

2000 Frederiksberg 

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, 

der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter 

ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på 

papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel 

ISO 14001 som EMAS. 

2 

OLEs 

Socialdemokrater: 

Læg ørerne til jorden! 

Det er ikke så mærkeligt, hvis socialdemokrater over hele landet føler sig groggy i disse 

dage. Meningsmålingerne er historisk dårlige. Imens tordner SF frem med Villy Søvndals 

klare og utvetydige sprog, der ikke efterlader folk i tvivl om, hvor han står, og hvor SF 

skal hen. 

Men uden et styrket socialdemokrati risikerer vi, at de mange Villy-stemmer aldrig 

for alvor kommer i arbejde – nemlig i en regering. For hvis holdningerne i SF samtidig 

støder De Radikale fra sig, risikerer vi Auken-lignende tilstande som i 1990. Auken fik 

dengang det bedste socialdemokratiske valg i mange år med over 37 procent af stemmerne. 

Men han var ude af stand til at bruge det til noget, fordi han ikke formåede at 

samle støtte til en regering. 

Så på trods af den nuværende succes kan SF ikke gøre det alene. Det er stadig et 

stærkt socialdemokrati, der er nøglen til en anden regering og dermed til et velfærdssamfund, 

der fungerer. 

Det gode spørgsmål er, hvorfor Socialdemokraterne ikke har været i stand til at opfange 

strømningerne af utilfredshed med regeringen og bruge det til fremgang. 

Socialdemokraternes holdninger bygger på et udviklet sæt af værdier. Og det skal 

de holde fast i, fordi værdierne også tilgodeser fagbevægelsens medlemmer og velfærdsstaten. 

Men i dag nås vælgerne via markant, visionær og modig politik i enkeltsager 

i medierne. Her drukner man, hvis man forsøger at sælge et helt værdisæt på 

én gang. 

Derfor kommer Mette Frederiksens 10 teser på det rette tidspunkt. De markerer 

væsentlige pæle i Socialdemokraternes værdisæt og understreger, at Socialdemokraterne 

er tilbage i kultur- og værdikampen. De markerer også tydelige forskelle til den herskende 

nyliberalisme, hvor alle er sig selv nærmest. 

Men det er også helt afgørende, at Socialdemokraterne lytter til de behov og frustrationer, 

I NNFere oplever i jeres dagligdag. Kun på den måde kan de være klar med 

de modige, konkrete og klare løsninger, I har brug for. 

Så socialdemokrater: Læg ørerne til jorden. NNF og den øvrige fagbevægelse rummer 

vælgere nok til et systemskifte. Vælgere, der har brug for at opleve Socialdemokraterne 

som deres personlige advokat i Folketinget. Socialdemokrater, der er først på banen 

med de nødvendige løsninger og tiltag. 

Vi har ofte fornemmelsen af, at den styrke, der lå i koblingen mellem fagbevægelsen 

og partiet, er ved at forsvinde. Det er derfor afgørende for de socialdemokratiske 

politikere at genetablere kontakten til landets lønmodtagere, de faglige unge og det 

faglige system. For det er her, man står med den afgørende berøring med den virkelige 

verden, og den eneste mulighed for at opfange bevægelser, behov og frustrationer i 

befolkningen. 

Så, socialdemokrater: Lyt til vores medlemmer og deres behov. Koncentrer jer om 

at stå sammen om tydelige mærkesager, der er til at få øje på og batter noget for en 

dansk lønmodtager i 2008. 

Ole Wehlast, forbundsformand 

NNF | NUMMER 3 | 2008

tema 

MEDARBEJDERINDFLYDELSE 

Mere indflydelse på arbejdet. Sådan lyder ønsket fra 

over to tredjedele NNFere i en undersøgelse, NNF har 

foretaget i samarbejde med Analyse Danmark. Hele 

26,4 procent af NNFerne i undersøgelsen overvejer ligefrem 

at skifte job for at få mere indflydelse på deres 

arbejde. Et advarselstegn, siger professor i organisation 

og ledelse på RUC, Steen Scheuer. 10 

22 

15 

6 

24 

Både tillidsfolk og NNFs arbejdsmiljøkonsulent erkender, 

at ensidigt gentaget arbejde er næsten umuligt at slippe 

af med. For at imødegå og behandle arbejdsbetingede 

lidelser kan flere og flere få professionel hjælp via 

sundhedsordninger på arbejdspladserne. 

Selv om det snart er 50 

år siden, at den sidste 

håndrullede cigar forlod 

C.W. Obels Tobaksfabrik 

i Aalborg, kan 

cigarmagerne stadig 

rulle en god cigar. 

BLODPLASMA TIL 

hELE EUROPA 

31 

INDhOLD 

NNF | NUMMER 3 | 2008 

4 AJOUR / UPDATE 

5 SIDE 5 / SATIRE 

6 FOTOREPORTAGE: 

OBELS SVENDE RULLER ENDNU 

9 AJOUR 

10 TEMA: MEDARBEJDERINDFLYDELSE 

15 MOTION KAN FOREBYGGE 

18 hÅNDVÆRK OG GODE OPLEVELSER 

Både bagere og slagtere er stolte håndværkere. Ifølge 

de unge deltagere ved årets Danmarksmesterskaber er 

det netop håndværk og oplevelser, som er de to fags 

nøgleord 

21 AJOUR 

22 TJEKKISKE SLAGTERE 

MÅTTE IKKE LÆRE DANSK 

I fire måneder har 17 tjekkiske slagtere ventet på det, 

der skulle være en formsag: Nemlig de danske myndigheders 

tilladelse til at lære dansk 

24 UDEFRA: EKSAMENSBEVIS 

SOM BAGERJOMFRU 

»Her er det eleverne, der er chefer« står der på glasfacaden 

ud mod gaden. Bageriudsalget og cafeen ligger i 

den gamle bydel i den nordtyske by Lübeck og er blot 

en af Stadtbäckerei Junges 160 filialer 

28 FIK FYRESEDDEL – MEN BLEV 

REDDET AF KOLLEGERS VALG TIL 

SIKKERhEDSREPRÆSENTANT 

31 BLODPLASMA TIL hELE EUROPA 

Selv om der kun er fire medarbejdere i produktionen, 

arbejdes der i døgndrift på blodplasmafabrikken Edidan 

i Åbybro. Det betyder specielle arbejdsrytmer og nattevagter, 

men også et tæt kollegialt samspil 

34 AJOUR 

35 RUNDT OM 

37 NNFere 

38 KRYDSORD 

39 FAGLIGT TALT 

40 BAGSIDEN: JEG ER ALTID KOMMET 

OP PÅ hESTEN IGEN 

3

ajour update 

4 

foto: Rune BAcks 

Vink til 

svine producenter 

NNFs næstformand Jens Peter 

Bostrup havde gerne set en tidligere 

udmelding fra Danish 

Crown, men er tilfreds med, at 

ledelsen nu melder åbent ud 

om Skive-slagteriets fremtid. 

Han peger samtidig på, at branden 

og en eventuel dyr genopretning 

af slagteriet ikke er eneste 

grund til, at det nu desværre 

er NNFs medlemmer i Skive og 

Hurup, der bliver ramt af Danish 

Crowns tilpasning af kapaciteten. 

– Der er ingen tvivl om, at vi ser 

nogle af de første konsekvenser 

af de p.t. lave svinepriser og 

landmændenes desperate forsøg 

på at opnå højere priser i 

udlandet. Når landmændene 

melder sig ud af Danish Crown 

og sender såvel smågrise som 

slagtesvin til udlandet, er de 

ansatte på de danske slagterier 

de første ofre, siger han. 

Jens Peter Bostrup advarer 

landmændene mod at fortsætte 

den tendens: 

– Der er ingen tvivl om, at den 

store miljøbelastning, som de 

danske svineproducenter påfører 

det danske miljø, kun er acceptabel, 

så længe svineproduktionen 

er ensbetydende 

med mange danske arbejdspladser. 

I modsat fald vil både 

danske forbrugere og politikere 

se med helt andre kritiske øjne 

på svinebønderne, siger Jens 

Peter Bostrup. 

Han understreger, at NNF er i 

tæt dialog med både landbrugets 

organisationer og Folketingets 

politikere for at løse problemstillingerne 

i forbindelse 

med slagterilukningerne. 

Pia Rosager/-sf 

Jens Peter 

Bostrup, 

næstformand, 

NNF. 

DC Vojens i farezonen 

Noget tyder på, at de ansatte 

på slagteriet i Vojens kan risikere 

at betale samme pris som 

deres kolleger i Skive og Hurup 

allerede om et års tid. Hvis 

nedgangen i den danske slag- 

Efter branden sidste år er DCs slagteri i Skive nu dømt til lukning. 

450 ramt af slagterilukninger 

Af Pia RosageR, Flemming Hove & sven FecHneR | foto DanisH cRown 

Frygten for at blive ramt af Danish Crowns vars- 

lede virksomhedslukninger blev den 31. marts 

til virkelighed for omkring 300 slagteriarbejdere 

i Skive og 150 ansatte på udbeningvirksomheden 

i Hurup/Thy. 

Koncernen havde da besluttet at indstille 

det tidligere brændte slagteri i Skive og udbeningsafdelingen 

i Hurup til lukning i slutningen 

af juni i år. 

Tillidsmand Jens Pedersen fra Danish 

Crowns svineslagteri i Skive er frustreret: 

– Jeg er dybt skuffet, og jeg synes, vi har 

fået en rigtig dårlig behandling af Danish 

Crowns ledelse. Det er uanstændigt at behandle 

medarbejderne på den måde. De har været 

kastebold siden branden sidste sommer, og de 

har knoklet en vis legemsdel ud af bukserne for 

at afvikle den arbejdsmæssige pukkel, som 

branden medførte. Og så får de pludselig den 

besked, at slagteriet skal lukkes. Det er ikke en 

topkoncern værdigt, siger han. 

Svært at finde job på grund af alder 

Ifølge Jens Pedersen havde Danish Crown lovet 

medarbejderne i Skive, at de ikke kun skulle 

bruges til at afvikle puklen efter branden, men 

at slagteriet ville blive fremtidsvurderet på lige 

fod med andre. 

tesvineproduktion fortsætter, 

vurderer Danish Crown, at der 

kan blive behov for yderligere 

tilpasning af koncernen. 

– Hvis den nuværende udvikling 

i dansk svineproduktion 

fortsætter, vil der inden for det 

næste år være behov for yderligere 

tilpasning. Det kan i givet 

fald betyde en lukning af slagteriet 

i Vojens, i takt med at et 

topmoderne slagteri står fær- 

– Jeg forstår ikke baggrunden for at lukke 

slagteriet. Hver enkelt afdeling i Danish Crown 

har en decentral ledelse og et decentralt regnskab, 

og vi ligger på en suveræn førsteplads 

med hensyn til indtjening hver uge, siger han. 

Jens Pedersen konstaterer, at der nu forestår 

et kæmpearbejde med at hjælpe de ca. 

300 NNFere videre, og derfor er han gået i 

gang med arbejdet i forhold til socialplaner og 

etableringen af en jobbank. 

– Et af vore største problemer er, at også 

Danish Crowns afdeling i Hurup skal lukkes, og 

det betyder, at vi i et forholdsvist lille område 

får cirka 450 arbejdsløse slagteriarbejdere. Her i 

Skive er over halvdelen af medarbejderne, helt 

nøjagtig 163, mellem 46 og 67 år, og det har 

indflydelse på mobiliteten. Derfor er det frustrerende, 

at Danish Crown ikke tonede rent 

flag sidste sommer, for på det tidspunkt havde 

det været nemmere at få folk i arbejde, siger 

Jens Pedersen. 

NNFs beredskabsgruppe er allerede rykket 

ud i forbindelse med møder i SU/samarbejdsudvalget. 

Danish Crowns socialplaner er trådt i 

kraft, og i lighed med tidligere lukninger på Danish 

Crown oprettes der en jobbank, der skal 

skaffe så mange medarbejdere som muligt nyt 

job – både i og uden for Danish Crown. 

digt i Blans – enten ved udgangen 

af 2008 eller i begyndelsen 

af 2009, siger Jens Haven Christiansen, 

divisionschef i Danish 

Crown. 

Pia Rosager 


GammEl maD 

SIDE 

Manglende krav om mærkning med produktionsdato på færdigpakkede fødevarer gør det umuligt for forbrugerne at vide, hvor gammel maden er. 

5Af Gitte Skov 

5

Af Helle-Karin Helstrand | foto MicHael Bo rasMussen 

6 

Obels svende ruller 

Selv om det snart er 50 år siden, at den sidste 

håndrullede cigar forlod C.W. Obels Tobaksfabrik i 

Aalborg, kan cigarmagerne stadig rulle en god 

cigar. 

I dag er otte af dem samlet på Aalborg Historiske 

Museum, hvor svendenes gamle bord 

fra fabrikken står klar, og cigarmagerne viser 

hellere end gerne deres stolte traditioner frem 

for publikum. 

»Klink, klink,« lyder det pludselig, da 

en af cigarmagerne slår på en ølflaske med 

sin kniv. 

Viklen rulles – der må ikke være »lunker« i cigaren. »Lunker« er små hulrum eller bløde områder. 

– Hvem er ringet af, spørger de andre – næsten 

i kor. 

Cigarmagerne har heller ikke glemt den 

gamle jargon og de uskrevne regler, som gjaldt 

blandt dem. 

– Vi havde en hård, men hjertelig tone, og 

blev en af kollegerne for grov, blev han ringet af. 

Det betyder, at han fik karantæne fra det sociale 

samvær, fortæller Kay Petersen, der er revisor i 

Cigarmagernes Klub. 

– Engang faldt en af kollegerne pludselig 

ned fra sin stol og var død. Sidemanden reage- 

rede overhovedet ikke. Da vi spurgte, hvorfor 

han ikke gjorde noget, svarede han mut: »Han 

er ringet af,« fortæller Kay Petersen, der i dag 

godt kan grine af episoden. 

Cigarmagerne arbejdede på enkeltmandsakkorder, 

og når de gik i byen midt i arbejdstiden 

(værtshus), måtte de have fat i en af gulvpigerne. 

– Hun kom med en lap papir, og så skulle 

man skrive, hvornår man gik, og hvornår man 

kom tilbage. Bagefter fik mester alle sedlerne, 

fortæller Jens Søholm Larsen, der er kasserer i 

klubben. 


endnu 

7

Dæksbladet kommer fra Sumatra. Da cigarmagerne stadig rullede på Obels fabrikker, skulle de spare på 

de dyre dæksblade. Et dæksblad rækker til to eller måske tre cigarer. Røg der for meget i affaldsskuffen, 

fik cigarmageren et plaster, et begreb, som dækkede over en gedigen skideballe. 

8 


Et stOrt Og rungEndE ja 

fra mEjEriErnE 

OK08. Fra nord til syd og øst til vest er der stor tilfredshed med mejeri 

overenskomsten, som blev forhandlet i tæt fællesskab af NNF, 3F og DMF og 

godkendt af medlemmerne med et stort ja. 

Af Astrid WestergAArd | foto JonAs Ahlstrøm 

– Det er en historisk god overenskomst, der ud 

over gode lønstigninger også indeholder meget 

nytænkning, siger Poul Erik Faarkrog. 

En nyhed er en meget fleksibel fritvalgsordning, 

hvor den enkelte medarbejder frit kan 

vælge mellem mere frihed, løn eller pension. 

Nyt er også et kompetencelønsystem, der supplerer 

det nuværende lønsystem og betyder, at 

især de ufaglærte medarbejdere honoreres for 

kompetencer, de får gennem efter- og videreuddannelseskurser, 

og kompetencer erhvervet 

lokalt på virksomheden. Nu afdækkes kompetencer 

og udarbejdes individuelle uddannelsesplaner, 

og lønnen kommer så til udbetaling om 

Forbundssekretær og 

forhandler på overenskom 

sten, Poul Erik Faarkrog, er 

godt tilfreds med afstem 

ningsprocenten. 82,5 pro 

cent af de ansatte på mejeri 

området – heraf 77 procent 

NNFere – stemte ja til den 

nye fællesoverenskomst. Og 

han er meget glad for ind 

satsen fra NNFs forhand 

lingsudvalg og det tætte 

samarbejde med 3F og DMF, 

der uden tvivl har medvirket 

til det gode resultat. 

to år. Det er faktisk også nyt, at en overenskomst 

sprænger pensionsloftet, men det er 

sket her med en gradvis stigning til 12,75 procent. 

Der er også indført bedre forhold ved barsel, 

en arbejdsgiverbetalt sundhedsordning og 

væsentlige forbedringer for tillidsrepræsentanterne. 

– Selv om det er et godt resultat, vil vi 

fortsat arbejde for forbedringer. Næste gang 

sætter vi kræfterne ind på at forbedre satserne 

på de skæve arbejdstider, blandt andet lørdagsarbejde, 

og på at få lagt mere volumen ind i 

den nye kompetenceløn, som især tilgodeser 

de ufaglærte, slår Poul Erik Faarkrog fast. 

Tillidsrepræsentant Kurt Olesen, Arla Foods, Taulov: 

– Jeg er enormt stolt over den nye overenskomst, så herfra lyder en stor tak til NNFs forhandler 

Poul Erik Faarkrog. De unge sætter rigtig stor pris på den historisk store lønstigning. 

Her i Taulov var afstemningsprocenten 78, og det er det højeste, jeg har oplevet som 

tillidsmand. Vi fik mange gode ting ind i denne overenskomst, og hvis vi kigger frem til næste 

overenskomstforhandling, foreslår jeg, at man arbejder på at hæve satserne for aften- 

og lørdagsarbejde. 

Tillidsmand Morten Holm, Hirtshals Mejeri: 

– Vi klager ikke og er rigtig godt tilfredse, og det er faktisk store ord her oppe fra det nordjyske. 

Tilfredsheden ses også ved, at alle 114 stemmer i afdelingen er ja-stemmer. Personligt 

er jeg glad for, at vi tillidsfolk har fået skrevet bedre forhold ind i aftalen, for det gør hverdagen 

lettere. Lønnen er også rigtig udmærket. Alt i alt ser det ud til, at det har styrket forhandlingerne, 

at de tre forbund har stået sammen. 

Læs mere om overenskomsten her: http://www.nnf.dk/default.asp?mId=1406&aId=68127 

Tulip fyrer og 

flytter produktion 

til Tyskland 

18 medarbejdere i Tulip i Sønder 

Borup har fået en fyreseddel 

i hånden. Tulip har besluttet, 

at en del af pakke- og labelproduktionen 

flyttes til 

Tyskland. Også mærkevaresuccesen 

»Pålækker« skal 

fremover produceres dér. 

De 18 fyrede medarbejdere 

betegner tillidsrepræsentant 

John Møller som nøglemedarbejdere. 

De med kortest anciennitet 

har stået uden arbejde 

allerede siden den 11. april. 

Mens andre har til den 16. 

maj til at finde et nyt sted at 

tjene til huslejen. Håbet om at 

fortsætte på en af Tulips andre 

virksomheder i nærområdet 

er ikke stort, blandt andet fordi 

Tulip for nylig har drejet 

nøglen om på søstervirksomheden 

i Brabrand. 

NNFs lokale afdelingsformand 

Flemming Hansen går 

nu – i samarbejde med tillidsrepræsentanten 

– i gang med 

at finde individuelle løsninger 

for at få hver enkelt videre i 

ny beskæftigelse eller omskolet. 

Da der er tale om en udflytning 

af virksomhed til udlandet, 

træder virksomhedens 

socialplan i kraft. 

pr/-sf 

Nej til 

overenskomst 

Et lille flertal af medarbejderne 

på Danish Meat 

Company i Vrå har afvist 

det overenskomstresultat, 

som NNF og virksomheden 

har forhandlet 

sig frem til sidst i 

marts. 

Parterne mødtes derfor 

igen efter redaktionens 

slutning den 7. april. 

– Det er aldrig godt med 

et resultat, hvor forskellen 

mellem de to sider er 

så lille. Det er ikke let at 

komme videre herfra, 

men det er fortsat vores 

håb, at vi kan få skabt et 

resultat, som medarbejderne 

vil være tilfredse 

med, siger faglig sekretær 

Jim Jensen. -emg/-sf 

ajour 

9

tema 

MEDARBEJDER 

De styrer selv 

produktion 

og arbejdstid 

TEMA. En gruppe tappere på Arlas 

mejeri i Brabrand har arbejdet i 

team de seneste fem år. Det har 

mindsket sygefraværet og styrket 

den enkeltes personlige udvikling. 

Af Helle-Karin Helstrand | foto simon Jeppesen 

»Er det nu også nødvendigt?« Sådan var Preben 

Aagaards første tanke, da ideen om at arbejde i 

team med ansvar for planlægning og produktion 

kom på banen på Brabrand Mejeri. 

I dag vil Preben ikke bytte medbestemmelsen 

ud med et mere trivielt job. 

– Jeg skulle lige vænne mig til det udvidede 

ansvar. Men det giver altså en vis personlig tilfredsstillelse 

selv at stå for planlægning af både 

arbejdstid og produktion. Jeg har samtidig været 

igennem en personlig udvikling, der betyder, at 

jeg er blevet meget mere åben og tør sige min 

mening, fortæller Preben Aagaard. 

Han har tappet yoghurt på mejeriet i 16 år 

og har været med til at starte teamet på tapperiet 

op. 

Inden holdet overtog styringen, var de 11 

medarbejdere på to weekendkurser sammen – 

blandt andet for at lære hinanden bedre at kende. 

De har også lært noget om samarbejde, konfliktløsning 

og kommunikation. 

– Man skal kende hinanden godt, hvis man 

skal undgå at komme op at skændes eller at såre 

en kollega, når man skal give hinanden kritik, 

fortæller Preben Aagaard. 

10 

Alle roterer ved maskinerne 

Teamet arbejder i to- og treholdsskift og planlægger 

selv vagter og ferie. 

– I planlægningen skal man ikke kun tænke 

på sig selv. Vi skal sikre os, at de gode vagter bliver 

delt rimeligt mellem os. Vi har overvejet, om det 

kunne lade sig gøre at sætte dem, der gerne ville, 

fast på natholdet. Men det gav anledning til misundelse, 

fordi man tjener mere om natten, fortæller 

Preben. Derfor har alle i teamet skiftende vagter. 

Der er heller ingen i teamet, der har faste 

pladser ved maskinerne. Alle roterer, og man arbejder 

på skift sammen med alle de andre på 

holdet. 

– Den beslutning har vi taget for at undgå 

klikedannelser. Når man arbejder sammen med 

alle, lærer alle hinanden at kende. På den måde 

får vi også større forståelse for hinandens behov. 

Det gør det selvfølgelig sværere for en ny at 

komme ind, men det er vi meget bevidste om, 

fortæller Preben. 

Færre sygedage 

Teamet står selv for at planlægge den daglige 

produktion, når ordrerne kommer ind klokken ni 

hver morgen. 

– Når vi får en stor ordre, er vi nødt til at 

bede kollegerne i »processen« om at have den 

yoghurt, vi skal tappe, hurtigere klar, ellers risikerer 

vi at skulle vente fem-seks timer på at have 

noget at arbejde med. Undgår vi spildtid, kan 

de kolleger, der arbejder på det sidste hold om 

fredagen, måske være heldige at få en ekstra 

halv eller hel fridag. Det er et »go« for mig, når 

jeg planlægger, fortæller Preben. 

Morten Bech og Carsten Gellert. 


INDFLYDELSE 

Han regner med, at kollegerne gør gen- 

gæld, så han på et andet tidspunkt kan få en 

ekstra fridag op til weekenden. 

Når en kollega på dagholdet er syg, bliver 

en kollega fra natholdet fire timer ekstra, ligesom 

en fra aftenholdet møder fire timer tidligere. 

Sådan dækker teamet hinanden ind, når 

sygefraværet er af kortere varighed. Er der tale 

om en længere periode, får de en afløser. 

Men sygefraværet er faldet, og teamet lå 

i 2007 omkring 50 procent lavere end i de tilsvarende 

afdelinger på mejeriet. 

– Selvfølgelig kan man melde sig syg, hvis 

man er syg. Måske skal der bare lidt mere til, 

før man føler sig syg. Hvis en af kollegerne er 

væk lidt for tit, er vi gode til at snakke med 

vedkommende om det, siger Preben Aagaard. 

Teamet oplever sjældent enkelte mandags- og 

fredagssygedage. 

Kalder selv kolleger ind 

Henrik Hassingboe begyndte på Brabrand 

Mejeri for fire år siden. I begyndelsen var han i 

en af de afdelinger, hvor medarbejderne ikke 

selv står for planlægningen. 

– Men jeg søger altid mest mulig indflydelse 

– jeg vil allerhelst have indflydelse på 

det hele. Men det får vi jo næppe i sådan en 

stor koncern, da vi nok aldrig selv kommer til 

at styre økonomien, smiler Henrik Hassingboe. 

Han søgte over i teamet, fordi han gerne 

ville udfordre og udvikle sig selv. 

– Vi har været på nogle suveræne kurser, 

og jeg er blevet meget mere bevidst om den 

måde, vi kommunikerer på. Møder man eksempelvis 

på en vagt, og holdet før har haft en 

dårlig dag, skal man lige tænke over, hvad 

man siger, og ikke bare smide et eller andet i 

hovedet på kollegerne, siger Henrik Hassingboe. 

Han synes, det er en spændende udfordring 

at få hele puslespillet til at gå op. 

– Man skal tænke selv for at få det hele til 

at køre. Når vi får en stor ordre, har vi eksempelvis 

ansvaret for at kalde kollegerne ind nogle 

timer tidligere. De bliver altså sure, hvis de 

Dan Guido Jacobsen. 

Et nyt team 

er på vej 

TEMA. Succesen med team 

arbejdet har inspireret endnu 

en gruppe medarbejdere på 

Brabrand Mejeri til at starte 

et team. 


– Vi er midt i processen, men både samarbejdet 

og det kollegiale forhold er allerede 

blevet meget bedre, og vi er blevet 

bedre til at løse interne konflikter. Men 

man bliver aldrig færdig med at udvikle et 

team – det er en løbende proces, siger 

Dan Guido Jacobsen. 

Han arbejder i processen, hvor mælken 

omdannes til yoghurt. Arbejdet foregår 

hovedsagelig ved en computerskærm 

i et kontrolrum, og medarbejderne arbejder 

på andet år på at overtage planlægningen 

på samme måde som i tapperiet. 

Teamet er lige kommet hjem fra et 

opfølgningskursus med konfliktløsning 

som tema. 

– Vi løser selv de fleste problemer 

i teamet, men kan selvfølgelig bruge 

vores leder som sparringspartner. Jeg har 

fået det ansvar, jeg altid gerne har villet 

have. Jeg kan faktisk kun se positive ting 

ved at arbejde i team, siger Dan Guido 

Jacobsen. 

11

tema 


kommer to timer tidligere, og der så ikke er no- 

get at lave, siger Henrik. 

12 

Teamet har aftalt, at man bruger sms’er til 

at kalde hinanden ind, for så vækker man ikke 

en kollega på et forkert tidspunkt. 

Dur ikke til alle 

Henrik Hassingboe er glad for teamarbejdet, 

men han tvivler på, at alle kan fungere med at 

arbejde på den måde. 

– Man møder ikke bare ind i otte timer for 

at passe sig selv og sit arbejde. Alle parter skal 

give noget, og man er nødt til indimellem at 

kunne gå på kompromis, ellers fungerer det ikke, 

siger Henrik Hassingboe. 

Chefen er coach for teamet 

TEMA. Lederen skal afgive an 

svar og støtte, når medarbejder 

ne tager beslutningerne selv. 


– Man skaber ikke et team på fem minutter. 

Det er en proces, for medarbejderne ved 

godt, at de er her for at producere. I begyndelsen 

mente de tit, at jeg bare kunne tage 

beslutningerne, fortæller Carsten Gellert, der 

er leder af den del af tapperiet på Brabrand 

Mejeri, hvor medarbejderne arbejder i team. 

Han har været med medarbejderne på 

weekendkurser – fire i alt. Men han har ikke 

selv taget specielle kurser i ledelse for at lære, 

hvordan man vejleder et team. 

– Det var svært at komme i gang, for der 

er ikke lige en opskrift på, hvordan man gør. 

Man skal have is i maven i begyndelsen. Jeg 

har skullet afgive noget ansvar, og indimellem 

har jeg måttet se på uden at sige noget, selv 

om jeg var forberedt på, at noget kunne gå 

galt. Men det lærer teamet jo noget af, fortæller 

Carsten Gellert. Han er uddannet mejeritekniker 

– en uddannelse, som også indeholder 

ledelse som emne. 

Alle har udviklet sig 

Carsten Gellert har dog også blandet sig hen 

Hans kollega Morten Bech supplerer: 

– Man skal kunne lide hinanden og tro på, 

at alle yder deres til fællesskabet. Til gengæld 

giver det mere engagement og en personlig tilfredsstillelse, 

at man selv er herre over sin arbejdsdag. 

Morten Bech har arbejdet 16 år på mejeriet 

og har kun én indvending mod teamarbejdet. 

– Vi mangler stadig den belønning, som 

koncernledelsen lovede os, da vi begyndte. Vi 

har fået flere kompetencer og overtaget nogle 

opgaver fra vores leder, Carsten Gellert, så han 

kan lave noget andet. Det har vi ikke fået noget 

for, siger Morten Bech. 

ad vejen. Han har blandt andet besluttet, at 

teamet skal holde teammøder, selv om de 

nogle gange hellere vil hjem. 

– Jeg skal kunne give en besked til en i 

teamet og være sikker på, at alle har fået informationen. 

De skal også have et forum, 

hvor de løser eventuelle problemer, siger Carsten 

Gellert. 

Han har overladt så mange opgaver til 

teamet, at han nu også har tid til at være 

planlægningsleder på mejeriet. 

– Men det betyder desværre, at jeg har 

mindre tid til at hjælpe teamet videre, siger 

Carsten Gellert. 

Han oplever dog, at den enkelte medarbejder 

har udviklet sig med opgaven. 

– Da de begyndte, havde de en turnusordning, 

som eksempelvis betød, at de skulle 

skiftes til at lægge arbejdsplanen. Nu har de 

fundet ud af at overlade den opgave til den, 

der er bedst til opgaven, fortæller Carsten 

Gellert. 

Han ville gerne kunne differentiere lønnen 

i teamet, men det åbner overenskomsten 

ikke mulighed for. 

– Alle er med på toget, men nogle kommer 

mere brænde på end andre og udviser 

større engagement og entusiasme. Det vil jeg 

gerne kunne belønne, og det vil også virke 

som en god motivationsfaktor for de andre, 

siger Carsten Gellert. 

NNFere ønsk 

TEMA. Vaner og fastlåste roller 

mellem ledelse og ansatte er 

den største hindring for, at 

NNFere kan få større indflydel 

se på deres arbejde. Gevinsten 

for medarbejdere og virksom 

heder er ellers klar – større til 

fredshed og mere loyalitet. 

Af lise Blom | IllustrAtIon BoB Katzenelson 

Mere indflydelse på arbejdet. Sådan lyder 

ønsket fra over to tredjedele NNFere i en 

undersøgelse, NNF har foretaget i samarbejde 

med Analyse Danmark blandt 205 industriansatte 

NNFere. 

Uanset om NNFerne arbejder på slagterier, 

mejerier, brødfabrikker eller andre industriarbejdspladser, 

ønsker de sig større 

indflydelse på emner som arbejdstempo, 

opgaver og pauser. 

Hele 26,4 procent af NNFerne i undersøgelsen 

overvejer ligefrem at skifte job for 

at få mere indflydelse på deres arbejde. 

Advarselstegn 

Et advarselstegn, betegner professor i organisation 

og ledelse på RUC, Steen Scheuer, 

det høje antal af medarbejdere, som overvejer 

nyt job. 

– Det betyder noget for virksomhederne 

i dag, hvor virksomhederne har svært 

ved at skaffe arbejdskraft, siger han. 

Steen Scheuer stod i 2003 bag undersøgelsen 

»Frihed i arbejdslivet« for LO, som 

blandt andet undersøgte medarbejdernes 

indflydelse. Dengang var NNFerne de ansatte, 

som samlet set havde mindst indflydelse 

på egen arbejdssituation. 

Og de nye tal rokker ikke ved den situation. 

Kun 22,9 procent af NNFerne har 

ifølge den nye undersøgelse en høj grad af 

indflydelse på, hvilke opgaver de udfører 

på deres job. I 2003 havde gennemsnitligt 

38,5 procent af samtlige LO-medlemmer 


er mere indflydelse på arbejdet 

en høj grad af indflydelse på egne arbejdsopgaver. 

Traditionel organisering 

Den manglende indflydelse bliver oftest forklaret 

ved, at ansatte i industriproduktionen er bundet 

af arbejde på bånd og maskiner, der styrer tempo 

og opgavernes udførelse. 

– Der er selvfølgelig stor forskel på, om 

man laver noget, hvor man er bundet af teknikken, 

eller om man kan arbejde selvstændigt. 

Men det er ikke en naturlov, at man ikke har indflydelse 

på sit arbejde, forklarer Steen Scheuer. 

Han forklarer, at årsagen til den manglende 

indflydelse skal findes i den måde, arbejdet traditionelt 

er organiseret på, og i forholdet mellem 

ledelse, mellemledelse og ansatte 

på gulvet, som han mener er indgroet. 

– Den største udfordring er at overvinde 

vaner og rutiner. At vænne sig til at 

ting kan gøres på andre måder, siger han. 

Individuelle hensyn 

Ifølge Steen Scheuer må virksomhederne i højere 

grad se på medarbejderne som enkeltindivider 

med forskellige behov. Nogle er unge og 

har små børn, så der skal tages hensyn til arbejdstiden. 

Når det handler om tempo og arbejdsopgaver, 

er der andre, som må tage hensyn 

til helbredet. Derfor bør medarbejderne have 

forskellige valgmuligheder. En del af arbejdet 

skal planlægges i fællesskab, men der kan sagtens 

tages hensyn til den enkelte. 

– Fordelen for virksomheden er, at den bliver 

mere attraktiv og får lettere ved at tiltrække 

arbejdskraft. Samtidig bliver de ansatte mere loyale. 

De oplever, at de har valg mellem forskelligt, 

og det er attraktivt. Det giver dem 

følelsen af, at der bliver lyttet til 

deres behov, siger Steen Scheuer. 

Medarbejderne oplever også 

mere indflydelse, når virksomheden 

viser dem, at den satser på at 

beholde dem i mange år. Det gør 

virksomheden ved at give medarbejderne 

mulighed for at udvikle 

sig i jobbet og investere i deres 

uddannelse. 

– Virksomheder skal sætte 

andre mål for, hvordan man vil behandle medarbejderne. 

Det sker ved at holde medarbejderudviklingssamtaler 

og følge op på dem. Sammen 

skal man lægge planer og sætte mål for, hvad 

medarbejderne skal lave om tre eller fem år, siger 

Steen Scheuer. 

Morten Hansen 

Läntmannen Mills, Odense: 

INFoRMATIoN 

SkAbER TRYghED 

– Vores dagligdag er lidt mere spændende 

og udfordrende, fordi vi selv har ansvaret 

for, at den daglige produktion fungerer, siger 

Morten Hansen. 

Han er møllersvend på Läntmannen Mills i 

Odense og tillidsmand for 32 NNFere. 

Morten Hansen arbejder i et team med fire 

andre kolleger, der selv skal planlægge dagens 

arbejde. De fastlægger selv deres arbejdstid 

og ferier og dækker hinanden ind 

ved sygdom. 

Møllerne arbejder på timeløn, og det er 

Morten Hansen glad for. 

– Akkordsystemet er et skidt system, fordi 

nogle hele tiden lige vil tjene en krone mere 

ved at sætte tempoet op. Det presser de 

andre, siger Morten Hansen. 

Men selv om Morten Hansen er glad for sit 

arbejde, mærker han og kollegerne i øjeblikket 

et skår i den daglige arbejdsglæde. 

– Vores afdeling skal lukkes ned, og selv 

om vi har fået lovning på andet arbejde i 

virksomheden, er arbejdsmiljøet i øjeblikket 

præget af usikkerhed og utryghed, fordi 

det ikke er alle, der ved, hvad der kommer 

til at ske for dem, fortæller Morten 

Hansen. 

Der har været afholdt møder i et udvalg, 

som har beskæftiget sig med uddannelse 

og fratrædelsesgodtgørelse til dem, som 

virksomheden ikke har kunnet finde beskæftigelse 

til. 

– Det har været positivt, men selve beslutningen 

om at nedlægge vores afdelinger i 

Lunderskov og Odense har vi ikke haft nogen 

indflydelse på, ligesom vi ikke har 

kunnet få alle de ting med i aftalen, som vi 

kunne ønske os, siger Morten Hansen. 

Han mener, at det er vigtigt at inddrage 

medarbejderne så meget som muligt og 

så tidligt som muligt, når der skal ske ændringer 

på en virksomhed. 

– Det er også sket fra vores øverste ledelses 

side, men kollegaerne føler ikke, at det 

er ført ud i livet i vores afdeling, siger Morten 

Hansen. 

13

tema 


Kent Kjær Jensen/Orlik, Holstebro 

INDFLYDELSE 

FoR bEDRER 

ARbEjDSMILjøET 

Byline Af Helle-Karin 

Helstrand 

– Jeg tror, at der er en sammenhæng mellem, hvilken 

indflydelse vi har, og om vi får smerter ved arbejdet. 

Jo flere forslag og initiativer vi selv kan 

komme med, jo mindre ensformigt og ensidigt bliver 

vores arbejde, siger Kent Kjær Jensen, som er 

sikkerhedsrepræsentant på Orlik i Holstebro. 

Han har fået gennemført, at der nu skal 100 kilo tobak 

mod tidligere 120-130 kilo i tobaksvognene. 

Den højere vægt betød, at tobakken stampede sig 

fast og var sværere at få ud med den greb, som 

han og kollegerne bruger til at tømme vognene 

med. Det har lettet arbejdet, og medarbejderne er 

nu mindre plaget af smerter i nakke og skuldre. 

Desværre oplever han også forslag, som virksomheden 

mener er for dyre. 

– Det er vigtigt at få en centralstøvsuger, som man 

kan trække ned fra loftet. Kvinderne i produktionen 

skal kravle op ad stiger med en støvsugerslange. 

Det er tungt og giver meget støv under rengøringen. 

Støvsugeren kan forbedre arbejdsmiljøet, 

og på sigt vil virksomheden endda spare penge, 

fordi det vil være hurtigere at gøre rent, siger Kent 

Kjær Jensen. 

Gitte Guldbrandsen/Odense Marcipan, Odense 

ANERkENDELSE vIgTIgT 

– At have indflydelse på sit eget arbejde betyder, 

at arbejdet bliver mere spændende, og man er 

med til at planlægge sin egen dag, siger Gitte 

Guldbrandsen. Hun er ansat i produktionen på 

Odense Marcipan. 

Hun har selv fået mere ansvar, da hun er under 

oplæring som procesansvarlig. 

Nu er hun med til at planlægge og har ansvaret for 

at vurdere, hvilke problemer de selv kan klare i 

produktionen, og hvad hun skal gå videre med til 

chefen. 

– Jeg føler ikke, at jeg skal være bussemand. Det 

har vi stadig chefen til. Og jeg var ikke i tvivl om, at 

jeg ville tage mod ansvaret. Det er en anerkendelse 

af, at jeg er god nok, siger Gitte Guldbrandsen. 

For hende er det også vigtigt, at ledelsen anerkender, 

at hun og kollegerne arbejder hårdt. Hun føler 

sig værdsat og synes, at virksomheden gør meget 

for den enkelte medarbejder. Samtidig påskønner 

virksomheden indsatsen med goder som massageordning, 

fitnesshold og læse/stavekurser. 

14 

Arbejdsmiljøekspert: 

Beløn kvalitet og hygiejne 

TEMA. Akkorderne hæmmer graden af indflydelse på selve produktionen. 

Men hvis tilliden mellem ledelse og tillidsfolk er der, kan 

medarbejderne med succes have indflydelse på planlægning af arbejdstid 

og indkøb af ny teknologi. 

Af Helle-Karin Helstrand 

– Så længe arbejdet på eksempelvis slagterierne 

er styret af en teknologi med en høj grad 

af arbejdsdeling og akkorder, er det svært at få 

indflydelse på det færdige produkt og arbejdsgangene, 

siger seniorforsker ved Det Nationale 

Center for Arbejdsmiljøforskning (NFA), 

Peter Hasle. 

Selv om det med den nye teknologi ikke 

nødvendigvis er rationelt med akkorder, er det 

en lang proces at gøre op med dem. 

– Hvis begge parter er indstillede på det, 

kan man begynde med at gøre en lille del af 

lønnen bestemt af kvalitet – eksempelvis kunne 

man belønne, at man ikke finder bakterier 

ved kontrollen. Man kunne også belønne kvaliteten 

af en udskæring. I dag bliver en slagteriarbejder 

bare sur, når kvaliteten bliver påtalt, 

for det er tempoet og mængden, der bestemmer 

lønnen – og lønnen er guleroden, siger 

Peter Hasle. 

Han tilføjer, at det med akkordløn kan betale 

sig at samle et stykke kød op, når det falder 

på gulvet – i stedet for at kassere det. 

– Det lønner sig heller ikke at gøre sig 

umage med at skære præcist, når eksempelvis 

fedtet skal skæres fra en kam. Belønnede 

man i stedet kvalitet og hygiejne, ville medarbejderne 

have mere indflydelse på det færdige 

produkt, og tempoet ville være knap så 

belastende, siger Peter Hasle. 

Glade for indflydelse 

Men trods akkorderne kan medarbejderne have 

indflydelse på andre ting i hverdagen og 

dermed blive mere tilfredse med deres arbejdssituation. 

Det kunne Peter Hasle konstatere, 

da han sammen med forsker ved Danmarks 

Tekniske Universitet (DTU) Niels Møller 

undersøgte arbejdsmiljøet på fire danske slagterier 

(Tican i Thisted og Danish Crown-slagte- 

rierne i Skive, Hjørring og Vojens) i 2003-2004. 

Undersøgelsen var finansieret og bestilt af 

Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg, BAR Fra 

jord til bord, og slagterierne var udvalgt, fordi 

medarbejderne havde færre sygedage og færre 

konflikter end deres kolleger på landets øvrige 

slagterier. 

– Vi fandt, at medarbejderne havde større 

indflydelse på deres dagligdag end medarbejderne 

på de øvrige slagterier. Eksempelvis var 

de direkte berørte slagteriarbejdere med, når 

slagteriet skulle indføre ny teknologi. Det betød, 

at de i højere grad tog de nye maskiner til 

sig som deres egne og hurtigere fik dem til at 

køre, fortæller Peter Hasle. 

Tillid mellem parterne 

Slagteriarbejderne på de undersøgte arbejdspladser 

var også selv med til at planlægge deres 

arbejdstid. 

– Og det udtrykte de stor glæde over. Vi 

oplevede ikke, at nogen brokkede sig, fordi de 

skulle blive enige om eksempelvis feriens placering, 

fortæller Peter Hasle. 

Det gode samarbejde mellem ledelse og 

medarbejdere var opstået spontant og havde 

efterhånden ført til stor tillid mellem ledere og 

tillidsmænd. 

– Det stiller krav til en åbenhed fra både 

tillidsfolkenes og ledelsens side. Lederne kommer 

ofte fra medarbejdernes egne rækker. De 

har mødt stor respekt for selv at kunne tage 

en kniv, når det kneb. Men hvis medarbejderne 

skal have mere indflydelse, skal lederne i 

højere grad være personaleledere, og det 

kræver, at de blandt andet bliver valgt ud, fordi 

de har en god kontakt til medarbejderne, 

siger Peter Hasle og tilføjer, at de også har 

brug for en egentlig uddannelse for at kunne 

fungere som gode personaleledere. 


Motion kan 

forebygge 

SUNDHEDSORDNINGER. Både tillidsfolk og NNFs arbejdsmiljøkonsulent erkender, at ensidigt gentaget 

arbejde er næsten umuligt at slippe af med. For at imødegå og behandle arbejdsbetingede lidelser kan flere 

og flere få professionel hjælp via sundhedsordninger på arbejdspladserne. 

Af Flemming Hove | Arkivfoto Colourbox | foto Søren Palmelund og Hanne looP 

Ensidigt gentaget arbejde er hårdt for navnlig armene, 

skuldrene, nakken og ryggen. Derfor er 

det vigtigt, at medarbejderne har mulighed for 

både at blive behandlet, få styrket kroppens udsatte 

muskler og få indrettet deres arbejdsfunktioner 

mest hensigtsmæssigt. 

Det mener både tillidsfolk og NNFs arbejdsmiljøkonsulent 

Tommy Jensen, og de erkender, 

at ensidigt gentaget arbejde er næsten umuligt 

at slippe af med i industrien. 

På en række større arbejdspladser har 

NNFerne adgang til sundhedsordninger, hvor de 

kan få professionel hjælp til et sundt helbred og 

til at imødegå arbejdsbetingede lidelser. Mange 

har også mulighed for at træne kroppen i motionscentre. 

På www.fysiowork.dk kan man blandt andet 

læse om undersøgelser, der viser, at både 

fysisk og psykisk velbefindende stiger i takt med 

den fysiske form. 

Tommy Jensen mener, at arbejdspladserne 

og de enkelte medarbejdere i fællesskab skal 

forsøge at forebygge smerter og skader gennem 

råd og vejledning fra blandt andre fysioterapeuter, 

kiropraktorer, zoneterapeuter og massører – 

og ved at træne og vedligeholde de belastede 

dele af kroppen gennem motion. 

Dermed er han på linje med flere professionelle 

behandlere, der siger, at nok er 

massage behageligt og lindrende, men den 

virker bedst med en forebyggende personlig 

indsats. 

Askepot-fibre 

Ifølge en artikel på Det Nationale Forskningscenter 

for Arbejdsmiljøs hjemmeside sker der rent 

praktisk det ved ensidigt gentaget arbejde, at 

det er de samme muskelfibre, som hele tiden 

udfører al arbejdet og dermed overbelastes. Disse 

muskelfibre kaldes populært for Askepotfibre 

(eventyrfiguren Askepot arbejdede også hele tiden). 

I Danmark har virksomhederne en række 

udbydere af sundhedsordninger at vælge imellem. 

Lige fra privatpraktiserende fysioterapeuter, 

kiropraktorer, zoneterapeuter og massører til 

større udbydere som for eksempel Falck Health 

Care i København og FysioWork Healthcare, der 

har hovedsæde i Aalborg. 

15

Motion kan 

forebygge… 

Det skal være legalt! 

Det skal være legalt og accepteret, at medarbejderne 

siger til, hvis de har smerter. De 

skal ikke være bange for, at de bliver hængt ud for 

det. 

Det er ifølge NNFs arbejdsmiljøkonsulent, 

Tommy Jensen, det første skridt på vejen til at 

undgå nedslidning og varige skader. 

– Det er vigtigt, at både medarbejdere og ledelse 

tager hånd i hanke med arbejdsmiljøet. Men 

det kan de kun, hvis det er accepteret, at folk siger 

til, når de har problemer. Alle ved jo, at det ikke er 

nogen løsning bare at sygemelde sig eller tilbyde 

motionsrum og skåle med æbler, uden at nogen 

sætter det i system, siger han. 

Tommy Jensen mener grundlæggende, at der 

skal være struktur på de muligheder, der er for at 

give medarbejderne den bedst tænkelige trivsel, 

16 

Et skråplan 

og han mener, det er en opgave for sikkerheds og 

samarbejdsudvalgene på de enkelte arbejdspladser. 

– Vi kan ikke undgå ensidigt 

gentaget arbejde i industrien, men 

det forhindrer ikke, at man er stolt 

af det arbejde, man udfører. Sociale 

tiltag, rotation og debat om arbejdsforholdene 

gør medarbejdere og virksomhed 

mere fleksible, for når man har ensidigt gentaget 

arbejde, er det vigtigt med noget at tænke på og 

snakke om. Så undgår man også tendenser til 

mobning og forskellige former for chikane. Det er 

jo sådan, at hvis man har indflydelse på sit job, 

flytter det noget, også selv om man arbejder 

med båndstyrede produktioner, siger Tommy Jensen. 

Et bedre arbejdsmiljø på virksomhederne er så 

langt at foretrække frem for arbejdsgiverbetalte 

sundhedsordninger. 

Det mener næstformand i NNFs Holstebroafdeling, 

Karl Ovesen, der har været med til at forhandle den nye 

fællesoverenskomst på mejeriområdet. I den indgår en 

sundhedsordning, som bliver en del af medlemmernes 

pensionsordning hos PensionDanmark. 

– Jeg kan godt forstå medlemmernes krav om 

sundhedsordninger. Men i mine øjne er det for let for 

virksomhederne at knokle medarbejderne ned fysisk og 

Mange tiltag 

Der er iværksat mange tiltag 

for, at medarbejderne har et 

godt arbejdsmiljø på mælkeproteinfabrikken 

HOCO i Holstebro, der ejes af 

Arla Foods. 

Tillidsmand Jørgen Møller Jakobsen 

roser både indretningen af 

arbejdspladserne og muligheden for 

at få rørt kroppen i virksomhedens 

motionscenter. 

– Vi har haft en fysioterapeut til 

at udarbejde en arbejdspladsvurdering 

og derefter indstille de enkelte 

arbejdsstationer. I produktionen arbejder 

vi med computere, og derfor 

er det vigtigt at få indstillet for eksempel 

borde og stole rigtigt. Vi er 

desuden tilknyttet en ordning, så folk 

med skavanker kan blive behandlet 

på virksomhedens regning, fortæller 

han. 

HOCO har også et motionscenter, 

som medarbejderne kan bruge døgnet 

rundt. 

– Vort arbejde er meget stillesiddende, 

så det er nødvendigt at bevæge 

sig, når det er muligt. Det er i 

øvrigt et krav, at man får professionel 

undervisning, før man bruger motionscentrets 

faciliteter, siger Jørgen 

Møller Jakobsen. 

derefter skrive regningen til samfundet i form af sundhedsordninger 

og behandling på privathospitaler, siger 

han. 

Han mener, det er et skråplan over for de NNFere, 

der er ledige eller på sygedagpenge, at skatte og pensionsmidler 

skal bruges til sundhedsordninger og ret til behandling 

på privathospitaler. 

– Naturligvis skal folk have den nødvendige hjælp, 

hvis de har arbejdsbetingede lidelser, men det handler 

så vidt muligt om at fjerne årsagerne til dem. Og det kan 

kun ske ved at forbedre arbejdsmiljøet, siger han. 

nnf | NUMMER 3 | 2008

Brug mulighederne 

Det er fysisk krævende at være slagteriarbejder, og 

på Danish Crowns svineslagteri i Holstebro har de flere 

muligheder for både at forebygge og få behandlet skader. 

Tillidsmand Jørgen Christensen oplyser, at medarbejderne 

hver mandag kan få behandling hos en massør eller 

akupunktør, og til det formål giver virksomheden krone til 

kronetilskud. 

– Vi har også motionsfaciliteter, der er åbent døgnet 

rundt. Medarbejderne betaler symbolske 10 kroner om 

ugen for at benytte sig af tilbuddet, men så kan de også tage 

pårørende med. Døren ind til motionscentret åbnes via 

sygesikringskortet, fortæller han. 

Fjern 

årsagerne 

Hos Lantmännen Unibake i Holste 

bro har medarbejderne til en vis 

grad mulighed for at kompensere for ensidigt 

gentaget arbejde. 

Ifølge tillidsmand Søren Pilgaard 

har virksomheden en sundhedsordning, 

så medarbejderne én gang om ugen kan 

booke en tid via internettet og komme 

under behandling af en fysioterapeut. 

– Personaleforeningen har desuden 

en aftale med et fitnesscenter, så medarbejderne 

kan arbejde kroppen igennem. 

Endelig har vi via fritvalgsordningen mulighed 

for at få ekstra forsikringer, siger 

han. 

Hos Lantmännen er ensidigt gentaget 

arbejde udbredt i navnlig pakkeriet. 

– Det er et problem, vi aldrig slipper 

helt af med. Vi kan minimere det ved at 

rotere mellem arbejdsfunktionerne, for 

man skal altid forsøge at fjerne så mange 

årsager til skader og nedslidning som 

muligt, siger Søren Pilgaard. 

Der har i den seneste tid været fokus på et stigende 

forbrug af smertestillende medicin på flere typiske NNFarbejdspladser, 

men Jørgen Christensen har ingen idé om, 

hvordan det står til blandt hans kolleger. 

– For mig handler det om at lave et stykke forebyggende 

arbejde, der kan tage toppen af isbjerget, når det gælder 

smerter og skader. Vort arbejde er ensidigt gentaget arbejde, 

så det basker, så derfor skal vi arbejde for, at belastningsskader 

ikke bliver kroniske. Vi har som nævnt flere 

muligheder, og jeg kan kun anbefale, at man bruger dem, 

siger han. 

17

HåNdværk 

OG GOdE OpLEvELSER 

18 


– Jeg bruger mine hænder, og der er knald på hele tiden. Det er jeg vild med, siger butiksslagter Mathias Bro. 

UNGE BAGERE OG SLAGTERE. 

Både bagere og slagtere er stolte 

håndværkere. Og ifølge de unge 

deltagere ved årets Danmarks 

mesterskaber er det netop hånd 

værk og oplevelser, som er de 

to fags nøgleord. 

Af Flemming Hove | foto Søren Palmelund 

Kunderne vil først og fremmest have solidt 

håndværk og gode oplevelser, når de handler 

hos bageren og slagteren – og det skal de få. 

Sådan ser både bager Morten H. Jakobsen 

fra Vordingborg og slagter Mathias Bro fra Århus 

på de kommende års udfordringer. 

De var begge i aktion, da ni bager- og ti 

slagterelever dystede om at blive Danmarks 

bedste i forbindelse med Nordens største fødevaremesse 

FoodExpo i Herning. 

Ingen af dem vandt de eftertragtede titler. 

Men de gav alt, hvad de havde i sig, og de har 

begge mod på at fortsætte med deres idéer og 

udvikle de traditionsrige fag. 

Flere konkurrencer 

Morten H. Jakobsen, 21, uddannede sig til konditor, 

før han gik i lære som bager, og det er den 

vej, han vil fortsætte ad. 

– Jeg vil bruge de erfaringer og den inspiration, 

jeg har fået ved DM. Netop konkurrencer 

er med til at få de unge op på stikkerne 

og yde deres bedste, og jeg tror, flere konkurrencer 

kan være med til at udvikle faget, siger 

han. 

– Som fagfolk skal vi lave tingene fra bunden 

og fokusere på håndværket. Sådan noget 

som bake-off skal ud af vagten, for det handler 

om at give folk en oplevelse hver morgen. Det 

kræver, at man lægger lidt kærlighed i håndværket, 

for kunderne køber med øjnene og smagsløgene, 

siger Morten H. Jakobsen, der er en meget 

målrettet ung mand. 

Samtidig sparer han ikke på roserne til sin 

mester og sine kolleger hos Guldbageren, for de 

har givet ham masser af inspiration under læretiden. 

Der er knald på 

Mathias Bro, 22, har også helt klare holdninger 

til, hvad detailslagterne skal satse på for at klare 

sig i fremtiden. 

– Som fagfolk skal vi lave tingene fra bunden og 

fokusere på håndværket, siger bager Morten H. 

Jakobsen. 

19

»Fadene skal være fyldte, og vi skal have noget af alt. 

For mig er udgangspunktet de velkendte varer frem 

stillet efter håndværksmæssige principper.« 

20 

– Fadene skal være fyldte, og vi skal have 

noget af alt. For mig er udgangspunktet de velkendte 

varer fremstillet efter håndværksmæssige 

principper. Men selvfølgelig skal der også 

være færdigvarer. Jeg ser dog sådan på det, at 

det ikke er pynten, der er afgørende, men derimod 

at der er nok at vælge imellem hele tiden, 

siger han. 

Mathias Bro arbejder i Slagteriet Århus, 

og han synes, at slagterfaget er et fantastisk 

fag. 

– Jeg bruger mine hænder, og der er knald 

på hele tiden. Vi har en stor kontakt med kunderne, 

og det er jeg vild med. Jeg ved godt, at 

mange unge ikke vil være detailslagter, og jeg 

tror, det hænger sammen med arbejdstiden. Der 

er jo ikke så mange, der gider arbejde om lørdagen, 

men det generer ikke mig, siger han. 

De har luret os kunsten af! 

Danske bagere har håndværksmæssigt været 

langt foran deres udenlandske kolleger i 

mange år, og det er blevet lidt af en sovepude. 

– Efterhånden har de luret os kunsten 

af og er kommet foran os. Derfor skal vi 

frem i skoene igen. Vi har mange knalddygtige 

unge i faget, og jeg tror, vi kan hæve 

os igen og blive blandt de bedste. Men det 

kræver hårdt arbejde at komme på højde 

med de andre lande, siger NNFs forbundssekretær 

Flemming Mogensen. 

– Det danske bagerfag har stolte traditioner. 

Men hvis vore unge bagere skal have 

noget at gøre ved EM i Schweiz i begyndelsen 

af 2009, skal vi være mere skarpe 

og bruge mere tid på at fokusere på, hvordan 

vi skal løse opgaverne. Vi skal simpelthen 

være dygtigere til at kunne det med 

bind for øjnene. Vore unge bagere har po- 

tentialet, men der skal en stor indsats til for 

at være blandt de bedste i Europa, siger 

han. 

Gamle traditioner 

Flemming Mogensen mener, at det er vigtigt 

at erkende, at bagere i andre lande har 

udviklet sig meget og har overhalet Danmark 

på flere områder. 

– Vi er ikke de bedste til at lave for eksempel 

wienerbrød længere. På brødområdet 

er vi gode, og det skal vi blive ved med 

at være. Det kræver, at vi fortsat produktudvikler 

og forfiner vores brød. Vi har desuden 

været gode til at tage andre kulturers bagværk 

til os, men vi har måske tabt nogle af 

vore gode hæderkronede principper. Derfor 

skal vi genopfriske vore gamle traditioner 

og gøre dem vigtige igen, siger forbundssekretæren. 

En stor 

udfordring 

Det er en udfordring for de danske butiksslagtere 

at tage andre landes madkulturer 

til sig og udvikle dem til danske 

ganer. 

– Vi skal ikke bare kopiere forskellige 

madkulturer, men derimod produktudvikle 

dem, så vi får vores egen 

vare. Det kan vi sagtens, og med det 

høje niveau, vi så under detailslagterelevernes 

DM, er der ingen grund til at 

bekymre sig, siger NNFs forbundssekretær 

Birger Pedersen. 

Han ser det som et af fremtidens 

nøgleord for butiksslagterne, at de er 

opmærksomme på, hvad der rører sig 

i andre lande, og tager det med i udviklingen 

af nye produkter. 

– Vi skal ikke bare kopiere forskellige 

madkulturer, men derimod produktudvikle 

dem, mener forbundssekretær Birger 

Pedersen (tv.), der her lykønsker 

vinderen af DM, Morten Lauritsen. 

– Både når det drejer sig om almindeligt 

slagterhåndværk og convenience 

food, kan vi få masser af inspiration 

fra blandt andet England og 

USA. Vore unge slagtere er lige så 

dygtige som deres kolleger i udlandet, 

og derfor skal vi ikke bare lade stå til, 

men i stedet arbejde målrettet med 

vore egne idéer, siger Birger Pedersen. 

Han er fuld af fortrøstning med 

hensyn til fremtiden, og han glæder 

sig over, at DM tydeligt viste, at de unge 

slagtere prioriterer håndværket og 

traditionerne højt. 


Rent bord i Arbejdsretten: 

Kristelig frisør- 

lockout ulovlig 

Arbejdsretten har den 13. marts kendt 

to omstridte frisørkæders varslede lockout 

mod frisører organiseret i Dansk Frisør- 

og Kosmetikerforbund (DFKF) for 

ulovlig. 

Den varslede LO-sympatikonflikt blev 

herefter aflyst. 

Sympatikonflikten var blevet iværksat 

på baggrund af den nu ulovlige lockout 

fra frisørkædernes side. Men uden en 

hovedkonflikt kan der ikke iværksættes 

en sympatikonflikt. 

Kort forinden var de to frisørkæder Hos 

Peter og Stender gået med til indledende 

overenskomstforhandlinger med 

Dansk Frisør- og Kosmetikerforbund, 

der er med i LO-familien. Forhandlingerne 

er ved redaktionens slutning stadig 

i gang. 

Dommen er en total underkendelse af 

den masterplan, som Kristelig Arbejdsgiverforening 

havde lavet til en række 

frisørkæder med henblik på at overtage 

frisørbranchen. 

 

 

Foto: Rune Backs 

En sejr for 

solidariteten, kalder 

NNF-næstformand 

Jens-Peter Bostrup 

Arbejdsrettens 

afgørelse i frisør- 

konflikten. 

NNF-næstformand Jens-Peter Bostrup 

siger i en kommentar, at god gammeldags 

solidaritet virker: 

– Alene varslingen af sympatikonflikt 

både mod virksomheder under Kristelig 

Arbejdsgiverforening og mod de omtalte 

frisørkæder har givet effekt: Frisørkæderne 

meldte sig hurtigt ud af Kristelig 

Arbejdsgiverforening igen. De kristelige 

skal heller ikke fremover regne 

med, at de kan true LO-medlemmer ud 

af deres organisationer, uanset om det 

drejer sig om frisører, medlemmer i fødevarebranchen 

eller andre steder, fastslår 

han. -sf 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Moderat medlemsfald 

A-kasserne mister fortsat medlemmer. Det 

samlede medlemstal faldt med cirka 1 procent 

fra 1. januar 2007 til 1. januar 2008. Det er en 

tilbagegang på cirka 20.000 medlemmer. 

Tilbagegangen er størst hos a-kasserne på LOområdet, 

der har mistet 3,5 procent af medlemmerne 

fra 1. januar 2007 til 1. januar 2008. 

A-kasserne på akademikerområdet og a-kasserne, 

der står uden for en faglig hovedorganisation 

– også kaldt gule a-kasser – fortsætter 

generelt fremgangen med henholdsvis 1,5 pct. 

og 3,1 pct. flere medlemmer det seneste år. 

DR-Penge/-sf 

Kæmper for konfliktret 

Europæisk fagbevægelse vil sikre konfliktretten 

ved at få den tilføjet i Lissabon-traktaten, 

men både EU-Kommissionen 

og flertallet i Folketinget afviser 

ønsket. Dele af den danske fagbevægelse 

har nu indledt underskriftindsamling 

for at bevare konfliktretten. 

Læs mere på: 

http://ugebreveta4.dk/2008/200812/ 

Baggrundoganalyse/Fagbevaegelse- 

KaemperForKonfliktret.aspx 

Ugebrevet A4 

ajour 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

21

Tjekkiske slagTere 

MåTTE ikke LæRE DANSK 

UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT. I 

fire måneder har 17 tjekkiske slag- 

tere ventet på det, der skulle være 

en formsag: Nemlig de danske 

myndigheders tilladelse til at lære 

dansk. 

Af Birgitte Svennevig | foto LarS Skaaning 

På Danish Crowns slagteri i Faaborg er 17 tjekkere, 

deres danske kolleger og ledelsen meget 

glade for samarbejdet. 

Men en irriterende stopklods har forhindret 

samarbejdet i at udvikle sig optimalt: De tjekkiske 

slagtere måtte nemlig ikke lære dansk, før 

22 

DANMARK ER BEDST 

de danske myndigheder godkendte ansættelsesforholdet 

og udstedte arbejds- og opholdstilladelser 

til dem. Og de lod vente på sig. – I betragtning 

af at landet skriger på arbejdskraft i 

disse år, og at de tjekkiske slagtere begyndte at 

arbejde i november – og at vi her på slagteriet 

har hjulpet med alt det administrative – så skulle 

man tro, at en arbejds- og opholdstilladelse var 

en formsag at få, mener tillidsmand Leif Knudsen. 

Men sådan skulle det ikke gå. 

Leif Knudsen, der ofte ses bære rundt på de 

17 tjekkeres ikke helt tynde »sagsmapper« i sin 

NNF-mulepose, har adskillige gange måttet ringe 

og rykke for at få de 17 tjekkere gennem systemet. 

Krumspring 

Imens har han været nødt til at kaste sig ud i alle 

Mange af de 17 tjekkiske slagtere på DC i Faaborg har prøvet at 

arbejde på slagterier i andre europæiske lande. Når de sammenligner, 

er der ingen tvivl om, hvor arbejdsforholdene er bedst: I 

Danmark. – Danmark er bedre end lande som Tyskland, Belgien, 

England og Holland. Der kan man risikere at skulle arbejde op til 

12 timer om dagen – her arbejder vi 8,75 timer om dagen fire dage om ugen – mere kan 

et menneske ikke holde til, siger vores tillidsmand Leif. Lønnen er god, og der er tid til 

at slappe af og køre hjem til Tjekkiet i de lange weekender, fortæller Josef Rosicka (tv.) 

og Roman Fryanf. De to er meget tilfredse med den hjælp og støtte, de har fået fra Danish 

Crown generelt og tillidsmand Leif Knudsen i særdeleshed. – Vi føler, at der tages 

godt hånd om os. Leif er altid klar til at hjælpe, hvis vi har problemer. I det hele taget er 

alle meget imødekommende, forklarer Josef. De 17 er ansat på etårige kontrakter og 

bor i feriehytter i den lille ferieby Neb syv km uden for Faaborg. I de lange weekender 

kører alle hjem til Tjekkiet. 

mulige sproglige krumspring, når han skulle tale 

med tjekkerne. Nogle af dem kan en smule engelsk 

og tysk, og tegnsprog har også været 

brugt flittigt. En tolk fra København kommer, når 

der er brug for store portioner af oversættelse. 

Mest hjælp får Leif fra en bekendt i Svendborg, 

der stammer fra Tjekkiet, og som gerne kører de 

40 km til Faaborg og tolker, når der er brug for 

det. 

Den tjekkiske bekendte var også med, da 

de 17 tilladelser endelig kom fra myndighederne 

og skulle deles ud i kantinen. Godt nok var tre af 

navnene på tilladelserne forkerte. Der stod, at 

tjekkerne skulle henvende sig på politistationen i 

Odense for at hente deres tilladelser – men der 

stod ikke noget om, at de skulle have et pasfoto 

med. Eller hvornår politistationen har åbent. Eller 

hvad dens telefonnummer er. Eller hvor den ligger 

– postnummeret er opgivet som 5100, men 

et sådant postnummer eksisterer ikke. 

– Anvisningerne er helt umulige, når man 

er udlænding. Der er ingen adresse, man kan 

plotte ind i sin GPS, og ingen steder, man kan 

ringe til med sine spørgsmål… Men bortset fra 

det, så er det dejligt, at tilladelserne nu endelig 

er kommet, lyder det fra Leif Knudsen. 

Omsider i gang 

Med tilladelserne bliver der nu endelig åbnet 

op for den eftertragtede danskundervisning, 

som skal foregå et par timer om ugen i tjekkernes 

fritid. – Det var et krav i vores ansættelsesaftale, 

at vi skulle lære dansk. Og det vil vi 

selvfølgelig meget gerne i gang med, for det er 

bedst at kunne noget dansk, siger slagter Josef 

Rosicka, der nu glæder sig til de første dansktimer. 


Petr Gala er glad for at arbejde på Danish Crown, 

men savner at kunne snakke med sine danske kolleger 

– på dansk. 

ØSTAFTALEN 

gØR LivET 

BESvæRLigT 

FoR poLSKE 

og TJEKKiSKE 

SLAgTERE 

– På DCs slagterier er ansat cirka 600 polske 

slagtere og en mindre gruppe tjekkiske og slovakiske. 

Vi kunne godt have ønsket os, at samarbejdet 

med Udlændingeservice havde været lidt 

nemmere, siger Henrik Holm, HR-manager i 

Danish Crowns hovedkontor i Randers. Fra den 

dag de begyndte at arbejde hos Danish Crown, 

har både de polske, tjekkiske og slovakiske slagtere 

måttet vente gennemsnitligt fire måneder 

på deres endelige opholdstilladelser og dermed 

adgang til sprogundervisningen. Det er kun slagtere 

fra de tidligere østlande, der skal gennem 

den lange sagsbehandlingstid. Mens for eksempel 

tyske slagtere ikke behøver en arbejds- og 

opholdstilladelse og kan starte på danskundervisning 

med det samme, er reglerne skrappere i 

den såkaldte Østaftale. 

Østaftalen er en politisk aftale, der blev indgået 

i 2004 for at beskytte det danske aftalesystem 

mod invasioner af potentielt løndumpende 

østarbejdere fra de nye EU-medlemslande. Det 

ekstra krav om arbejds- og opholdstilladelse for 

østarbejderne betyder, at sagsbehandlingstiden 

bliver længere. 

– Vi håber på, at behandlingstiden for østarbejderne 

bliver kortere nu, siger Henrik Holm og 

henviser til, at Østaftalen og dens skærpede krav 

bliver lempeligere pr. 1. maj 2008. Fra da af behøver 

østarbejdere ikke længere søge om opholds- 

og arbejdstilladelse, hvis de får arbejde 

på en overenskomstdækket arbejdsplads. 

23

udefra Tyskland 

EksamENsbEvis 

som bagErjomFru 

Emine Candan er 17 år og har været i lære i et halvt år. Hendes chef er 21 og også lærling. De styrer selv »lærlingebutikken« i centrum af Lübeck, men får dog dagligt besøg af deres 

uddannelsesvejleder. 

BAGERUDDANNELSE I TYSKLAND. 

Syd for grænsen kan man stå i læ- 

re som bagerekspedient. Hos ba- 

gerkæden Junge i Lübeck er bage- 

rierne indrettet som caféer. En 

tredjedel af ekspedienterne er af 

hankøn. 

Af Annelise Mølvig | 

foto BenjAMin lAnger/Presse-nord 

»Her er det eleverne, der er chefer«, står der på 

glasfacaden ud mod gaden. 

Bageriudsalget og caféen ligger i den gamle 

bydel i Lübeck og er blot én af Stadtbäckerei 

Junges 160 filialer. 

Bageriet har cirka 2.000 ansatte, heraf 462 

elever og lærlinge. Langt de fleste af dem, omkring 

450, bruger tre år på at blive bagerjomfruer 

– eller bagersalgsassistenter. De resterende 

24 

12 er i lære som bagere, konditorer og levnedsmiddelteknikere. 

Omkring halvdelen, nogle gange flere, kan 

fortsætte hos Junge-bageren, når de er færdiguddannede. 

– Det er de bedste unge, der står i elevbutikkerne. 

Det er en form for belønning, fordi de 

her får et ekstra ansvar, siger Sabrina Schack, 

der er uddannelsesansvarlig for Junges afdelinger 

i Lübeck og omegn. 

Junge-bageriet har også en uddannelsesfilial 

og en uddannelsesansvarlig i Rostock og en i 

Hamburg. 

For at komme i betragtning til en elevplads 

skal man gennemføre én til to ugers ulønnet 

praktik i en af filialerne. Det er der årligt mellem 

150 og 200, der gør. 

– De skal prøve det først, og vi skal se dem 

an, siger Sabrina Schack og tilføjer: 

– Det er ikke billig arbejdskraft, som mange 

tror. Det koster meget arbejde, men det er vigtigt. 

Vi sluser 70-80 ind hvert halve år, og det er et stort 

ansvar, derfor er det vigtigt med praktikdagene. 

Hun vurderer blandt andet, om de egner 

sig til at omgås kunderne: 

– Vi ser på, hvem der kan og har udstråling. 

Uddannelse i spænd med loyalitet 

Junge-bageriet har haft et særligt uddannelsesprogram 

gennem 15 år. 

– Det er en æressag for os. Med 2.000 ansatte 

har vi også et socialt ansvar, siger firmaets 

marketingchef, Gerd Hofrichter, og tilføjer: 

– Vores unge er bedre uddannede end andre. 

Vores trænings- og uddannelsesprogram er 

meget intensivt, og de, der er uddannet hos os, 

er meget loyale over for os. 

Som skrivebordsarbejder og akademiker 

var han i en periode på et halvt år igennem alle 

firmaets afdelinger – lige fra chauffør og konditor 

til bagerjomfru. 

Det samme måtte Sabrina Schack, inden 

hun kunne koncentrere sig om jobbet som uddannelsesleder. 

– Det er en stor investering for firmaet, 

men det er vigtigt, at alle – også dem med høj 


løn – lærer firmakulturen at kende, siger Sabrina 

Schack, og Gerd Hofrichter tilføjer: 

– Vi skal kunne videreformidle kulturen. Der 

gik et halvt år for mig, før jeg kunne koncentrere 

mig om det, jeg egentlig var ansat til. 

Rene varer 

Stadtbäckerei Junge er en familievirksomhed, 

der blev grundlagt i 1897, og som nu føres videre 

af Alex og Patrick Junge, der udgør fjerde 

generation. 

På bagerposerne står der, at der til brødet 

kun bliver anvendt mel, vand, gær, natur-surdej, 

jodsalt – og ikke andet. Smagen sørger bagermesteren 

for. 

– Vi køber ikke billige varer, vi bager med 

havsalt, og vores vand løber igennem specielle 

filtre og mineraler, så det smager som kildevand. 

Desuden er alt vores brød energirigtigt, fremhæver 

Gerd Hofrichter. 

Meget af brødet bager ekspedienterne direkte 

ude i filialerne, fordi det skal være så friskt 

som muligt. Det er også dem, der laver kaffe, te, 

varm kakao og andet samt smører sandwicherne. 

Har en sandwich ligget mere end to timer 

uden at blive solgt, så ryger den ud. 

Kvalitet vigtigere end pris 

Gerd Hofrichter ser en fremtid med flere konceptbagerier 

med café som for eksempel Starbucks. 

– Man kan jo næsten vælge mellem at få 

kaffen højre- eller venstremalet, men baguetterne 

er jo uden indhold, siger han og kaster sig 

ud i en lang snak om kvalitet. 

Han mener, at mange små bagerier selv er 

skyld i, at de må lukke. 

– De havde deres chance. I stedet for at 

være individuelle går de mainstream og har ikke 

noget specielt at tilbyde. Der skal være et berømt 

brød eller en berømt kage, butikken skal 

ligge bekvemt eller have en særlig venlig betjening, 

for at kunderne kommer. Det er ikke nok at 

sige, at industrien kan lave det billigere. Prisen 

er først interessant, når alt det andet er på plads, 

siger marketingchefen. 

Sabrina Schack sammenligner det at købe 

brød med det at købe biler. 

– Når du betaler mere for en Mercedes eller 

en BMW, så forventer du også mere kvalitet. Får 

du ikke det, går du andre steder hen, siger hun. 

Gerd Hofrichter forstår dog godt den bagermester, 

der har svært ved at få arbejdskraft og 

tager imod, når koncernerne tilbyder poser med 

færdigmiks. 

– Så behøver han ikke stå tidligt op, men 

det er også hans død på længere sigt, fastslår 

han. 

ElEvErNE Er chEFEr 

UDEFRA. Tre unge mellem 17 

og 21 år driver bagerbutikken 

og caféen i en af Lübecks små 

gader med caféer og design- 

butikker. De er særligt dygtige 

og får lov til at stå alene i ud- 

dannelsesbutikken. 

– Vi har et super arbejdsklima, siger Semih 

Tek også kaldt »Tekki«. Men bagerekspedient 

stod ikke på listen over hans drømmefag, 

selv om han gerne ville arbejde med 

mennesker. 

– Sådan er det med 80 procent af vores 

elever, siger Sabrina Schack, der er uddannelsesleder 

for 150 elever. 

Tekki er 20 år og på sit andet læreår. 

Sammen med Nergiz Icer, 21 år og på 

tredje uddannelsesår, leder han uddannelsesfilialen. 

Sabrina Schack kommer dog 

dagligt forbi for at tjekke, vejlede og snakke 

med eleverne. 

– Jeg er glad for at være her. Vi får 

selvtillid og ansvar – vi får livserfaring, siger 

Tekki med et afvæbnende grin. Sammen 

med Nergiz har han ansvaret for vagtplanerne, 

for at bestille varer og for at løse 

eventuelle konflikter. 

Eleverne er ikke tvunget til at arbejde 

om søndagen, men Tekki tager gerne søndagsvagter 

for at få elevlønnen til at række, 

selv om han bor gratis derhjemme. 

Anderledes er det med Emine Candan, 

17 år og et halvt år henne i sin læretid. 

Hun bor hjemme og afleverer pengene 

til sine forældre, der sørger for, at hun får 

godt 1.000 kroner i lommepenge, sparer 

tilsvarende op og betaler 750 kroner for 

kost og logi derhjemme. Drømmen er at 

blive selvstændig engang. 

Emine mødte klokken 5.15 og gik i 

gang med at gøre butikken og caféen klar, 

smøre sandwicher og sortere morgenbollerne, 

inden dørene gik op klokken syv. 

Hun er konstant bagefter med én ting: 

Den rapport, hun hver uge skal aflevere 

med en liste over de opgaver, hun har udført 

i ugens løb. Den skal kontrolleres af butikslederen 

og bagefter skrives under af Sabrina 

Schack. 

En af de ting, Sabrina Schack træner 

med de unge, er konfliktløsning både i forhold 

til kolleger og i forhold til kunder. Nergiz 

Icer har været igennem mange træningssamtaler. 

– Hun kan afslutte enhver konflikt, roser 

Sabrina Schack, men afslører en af Nergiz’ 

svage sider: 

– Du skal lære at koncentrere dig. 

– Jeg arbejder på det, svarer hun med 

et grin og tilføjer: 

– Jeg kan ikke sidde stille, men skal 

helst bevæge mig, og det kan man her. Jeg 

lærer meget – og jeg havde da aldrig drømt 

om, at jeg skulle være chef, inden jeg overhovedet 

er færdig med min uddannelse, og 

at jeg oven i købet skal lære den næste 

chef op, siger hun. 

Sabrina Schack forsøger at få Nergiz til 

at spare lidt op af sin løn. Hun betaler ikke 

for at bo hjemme, men hver måned er 

pengene brugt. 

– Jeg siger det igen og igen: Hun skal 

spare op til et kørekort, lyder det moderligt 

fra den uddannelsesansvarlige. 

Semih Tek har godt greb om Junge-bageriets uddannelsesansvarlige, Sabrina Schack, og om 

sin med-chef, Nergiz Icer (th.) og holdets nyeste lærling, Emine Candan (tv.) på 17 år. 

25

udefra Tyskland 

lav løN, høj arbEjdsløshEd 

og Få orgaNisErEdE 

Christian Wechselbaum er faglig konsulent for 

ansatte i bageribranchen i Lübeck. Kun knap en 

fjerdedel af de ansatte i branchen er medlem af 

fagforeningen. 

Junge-bageriet yder en indsats. Firmaet hører 

også til blandt dem, vi har færrest problemer 

med. Men der er problemer. 

Sådan lyder det fra NNFs søsterorganisation 

i Tyskland, NGG, Gewerkschaft Nahrung-Genuss- 

Gaststätten i Lübeck, hvor Christian Wechselbaum 

arbejder. 

Han har netop besøgt en klasse med 30 

kommende bagerekspedienter, heraf var de 20 

fra Junge-virksomheden. 

– Arbejdsmiljøet er godt, derfor brokker de 

unge sig ikke, siger han, men nævner, at det kan 

være svært at få betalt sin overtid, at de unge 

nogle gange arbejder for lang tid i forhold til reglerne, 

at de nogle gange arbejder alene, og at de 

ofte får deres vagtskema med for kort varsel. 

– Arbejdstiden og lønnen er i orden. Junge 

er medlem af arbejdsgiverforeningen, og der er 

kun få problemer med at få overenskomstmæssig 

løn. Det er i detaljen, at det bliver halvsvært, 

siger NGGs mand. 

Ifølge reglerne burde Junges 460 elever berettige 

til ni elevtillidsmænd, men det er ikke sket. 

26 

Grunden til, at Christian Wechselbaum ikke 

ser storslemme problemer hos Junge, er, at kun få 

bagermestre overhovedet er medlem af arbejdsgiverforeningen 

og betaler overenskomsten. 

Dertil kommer, at de tyske fagforeninger 

generelt ikke er stærke. Hos Junge er under en 

fjerdedel af medarbejderne medlem af fagforeningen. 

Uanset om de arbejder som chauffører, 

konditorer eller i administrationen, hører de 

hjemme i NGG, fordi de arbejder i en fødevarevirksomhed. 

Ifølge Christian Wechselbaum går tendensen 

mod, at flere unge vælger en uddannelse 

som levnedsmiddeltekniker: 

– De arbejder side om side med bagerekspedienterne, 

men de tjener lidt mere, og uddannelsen 

er mere rettet mod systemgastronomi 

som McDonald’s og koncepter som Junges. 

Uddannelsen varer også tre år, men lønnen 

er lidt højere. 

STADTBäcKEREI 

JUNGE 

Tysklands 20.-største bageri. 

160 filialer, 2.000 ansatte – heraf 462 

elever. 

En tredjedel af bagerekspedienterne 

er mænd. 

Alle butikker indeholder både salg og 

café, der er musik, hygge og rent. 

Nogle brød og boller bliver leveret fra 

bageriet, andet bliver bagt i butikkerne. 

Sandwicherne bliver smurt i butikkerne. 

Bliver de ikke solgt inden for to 

timer, skal de smides ud. 

Varesortimentet er forskelligt fra butik 

til butik og afhænger af kundegrundlaget 

og pladsen. 

UDDANNELSEN TIL BAGERBUTIKSASSISTENT 

n varer tre år. Dog kun to, hvis man har studentereksamen. 

n blandt de obligatoriske fag på fagskolen/teknisk skole er religion, tysk, samfundsfag, 

naturvidenskab og projektfag. Eleverne kan desuden vælge mellem blandt andet erhvervsengelsk, 

computer og sport. 

n eleverne går på skole to dage om ugen det første år, derefter en dag om ugen. 

n to-tre halve dage om året holder Junge-bageriet uddannelsesdage. 

n Junge betaler for ekstraundervisning til de elever, der klarer sig dårligt. 

– Det er svært for bagerfaget at tiltrække 

arbejdskraft, så det er en måde at gøre det 

på, siger Christian Wechselbaum, som i øvrigt 

oplyser, at kollegerne i tøjbutikkerne generelt 

tjener mere end dem i bagerierne. 

BAGERLøN 

I TYSKLAND 

bagerbutikslærlinge 

1. lærlingeår: 385 euro/måned 



levnedsmiddellærlinge 




bagerbutiksassistenter 

1. år: 1.491,31 euro/måned 

– 8,93 euro/timen 

2. år: 1.539,74 euro/måned 


Fra 5. år: 1.706,74 euro/måned 


Fra 10. år: 1.892,11 euro/måned 


bagersvend 

1. år: 1.796 euro/måned 


2. år: 1.890 euro/måned 


Efter 5 år: 2.070,80 euro/måned 


Månedslønninger til sammenligning 

ifølge ugemagasinet Stern nr. 9, 

21.02.2008: 

Bagerekspedient: 1.740 euro 

– uden overenskomst 1.275 euro 

Plejehjemsassistent: 2.623 euro 


Sygeplejerske: 2.608 euro 


Murer: 2.699 euro 


1 euro = 7,47 kr. 


Eventyrlige oplevelser 

på 

EVENTYRET STARTER LØRDAG KL. 16.30 

BOKS 2 

Og efter aftensmaden starter fortællingen: 

”Der var engang” om ugen der kommer. 

SØNDAG... åbnes portene til eventyrverdenen 

og 5 fantastiske dage for voksne og børn. 

Ugen byder på eventyrløb, aftenaktiviteter, 

kreative værksteder med oplevelser, 

rollespil/skuespil, wellness, udfl ugter, 

action med ATV, speedbåd og seascooter 

og aktiveter for de små. 

Glæd dig til en eventyrlig ferieuge for hele familien, der 

afsluttes med en eventyrlig afslutningsfest torsdag aften! 

AKTIV FERIE 2008 MED 

PINENHUS OG COASTZONE 

UGE 28, 29 eller 30 

Udfyld kuponen og send den til Pinenhus, Pinen 3, Glyngøre, 7870 Roslev. 

Pris pr. person fra og med 15 år kr. 2.700,- Børn under 15 år er gratis. 

Vi ønsker sommerferie på Pinenhus i uge: 28 29 30 

Navn: 

CPR-nr.: Telefon: 

(KAN UDGÅ – men ikke så gerne) BOKS 1 

(KAN UDGÅ) BOKS 3 

Adresse: Postnr./by: 

Antal pers. i alt: Antal børn: Børnenes alder: Weekendsenge: 

www.pinenhus.dk · Pinen 3 · 7870 Roslev · Tlf. 97 73 18 99 · Fax 97 73 20 50 · Mail: pin@pinenhus.dk 

27

Fik Fyreseddel 

– MEN blEv REDDET Af 

SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER. Da Henrik Redmond blev valgt til sikkerhedsrepræsentant på Tulip 

i Sdr. Borup, fik han stukket en fyreseddel i hånden. Men man fyrer ikke bare en tillidsvalgt, så Henrik blev. 

I år kan han fejre 20-års-jubilæum som sikkerhedsrepræsentant på forædlingsfabrikken i Sdr. Borup. 

Af Astrid WestergAArd | foto thomAs søndergAArd 

Der skulle åbne knoglebrud på bordet, inden le- 

delsen mente, at en arbejdsulykke skulle anmeldes. 

Sådan var de rå realiteter, da slagteriarbejder 

Henrik Redmond som 27-årig startede som 

sikkerhedsrepræsentant på Tulip i Sdr. Borup for 

20 år siden. 

Han nåede såmænd også at blive fyret, 

Henrik Redmond og Jens Kristensen får en snak om dagens produktion. 

28 

med den begrundelse at der ikke var mere arbejde 

til ham. Det skete sjovt nok, lige da kollegerne 

havde valgt ham til sikkerhedsrepræsentant. 

Men man fyrer ikke bare en tillidsvalgt, og 

Henrik Redmond er da heller ikke en type, man 

sådan lige blæser omkuld. Med sine 193 centimeter 

og en tipoldefar, som var medstifter af 

slagteriarbejdernes fagforbund i 1893, står Henrik 

Redmond solidt med begge ben på gulvet. 

Og foreløbig har der været god brug for 

Henrik Redmond i Sdr. Borup. Både når det gælder 

hans arbejdskraft i produktionen og hans 

store engagement og arbejde som sikkerhedsrepræsentant 

i 20 år, hvor han også har siddet 

som næstformand i sikkerhedsudvalget. 

Fra trusler til samarbejde 

– Da jeg startede som helt ung, var jeg fuld af 

gåpåmod, og der skulle bare ske noget. I dag er 

jeg stadig fuld af gåpåmod, men erfaringen har 

lært mig, at resultaterne kommer igennem samarbejde 

og ikke ved at true med bål og brand og 

Arbejdstilsynet. Det går kun i den rigtige retning, 

når både ledelse og medarbejdere arbejder 

sammen og trækker i den rigtige retning, lyder 

det med stor overbevisning fra sikkerhedsrepræsentanten. 

Ledelsen havde også sine metoder. Og i 

1990erne kunne man være sikker på, at man fik 

den hårde tjans, hvis man stillede arbejdsmiljøkrav 

til ledelsen, som den ikke brød sig om. Eller 

hvis man sagde sin mening om noget, der ikke 

var populært. 

– I dag bliver vi selvfølgelig ikke straffet for 

at stille krav til sikkerhed og arbejdsmiljø, og Tulip-koncernen 

kører, som den skal efter arbejdsmiljølovens 

bogstav. Men den skærpede konkur- 


KollEgERS vAlg 

På Henrik Redmonds kontor står den ene mappe efter den anden med op- 

lysninger fra de 20 års sikkerhedsarbejde. Det er bedre at gemme end at 

glemme, lyder det fra Henrik Redmond, og ham kan ingen komme efter, når 

det handler om at vise 

dokumentation. 

rencesituation betyder også, at der ikke investeres 

mere i arbejdsmiljøet, end loven tilsiger, sådan 

som vi har oplevet det tidligere, konstaterer 

Henrik Redmond. 

Forhold til kollegerne 

Da Henrik Redmond trådte sin første sikkerhedssko, 

troede han, at han skulle være en slags politibetjent 

over for kollegerne. Når han så kolleger 

arbejde, så det ikke var forsvarligt i forhold til arbejdsmiljøet, 

påtalte han det over for kollegerne 

og bad dem gøre arbejdet anderledes. Den facon 

skaffede ham uvenner, og han lærte med 

tiden, at han skulle gå til mester og bede ham 

om at få kollegerne til at ændre arbejdsvaner. 

Når den håbefulde unge sikkerhedsrepræsentant 

fik nogen over næsen for sine velmenende 

råd, skyldtes det, at de nye og mere sikre 

måder at arbejde på kunne koste flere hundrede 

kroner på akkorden om ugen. Og det var der ingen, 

som syntes var sjovt. 

– Her i Sdr. Borup har vi et fint sammenhold, 

men vi kommer her for at tjene penge – 

ingen tvivl om det. Der er hverken café og palmer 

i hjørnerne eller wellness i kælderen. Derfor 

gør det folk stiktossede, hvis de går ned i løn. 

Det kan stadig være svært for mange at se, at 

de taber på den lange bane, hvis de slider sig 

selv ned på få år eller kommer galt af sted. Det 

viser sig ellers gang på gang, at man kommer 

op på samme indtjening efter et stykke tid, når 

man ændrer metoder og for eksempel bruger en 

ny lift. Men alting har sin tid, og det er ikke altid 

let at trænge igennem med argumenter, siger 

Henrik Redmond. 

Dårligt psykisk arbejdsmiljø 

For ti år siden fyldte det psykiske arbejdsmiljø 

29

»det er vigtigt at have et vedholdende fokus på området, og at det skal komme 

fra både ledelse og kolleger. det går også galt, hvis kollegerne er bange for mester. 

således steg antallet af ulykker igen til 40, da en ny mester kom og skabte uro og 

nervøsitet ved den måde, han opførte sig på. Han blev fjernet fra opgaven, og så 

faldt antallet af ulykker igen til det halve.« 

og ensidigt gentaget arbejde, EGA, meget på 

dagsordenen, når sikkerhedsudvalget holdt møder. 

I dag handler det mest om nedslidning, og 

når folk går på efterløn som 60-årige, er de godt 

brugt. 

– Tingene hænger sammen, og folk slides 

ned, hvis de laver det samme år ud og år ind. 

Jeg har gemt samtlige referater fra alle møder i 

sikkerhedsudvalget, og her kan jeg se, at vi 

snakkede job-rokering i 1992. Det er 16 år siden, 

og der er stadig ikke indført job-rokering i mit 

eget område, som er den »rå ende« her på fabrikken, 

siger han. 

– Derfor er det ikke så underligt, at der står 

nedslidning på vores dagsordener i dag. Jeg har 

selv været her siden 1986, og rigtig mange af 

30 

mine kolleger har også arbejdet her i mange år, 

konstaterer Henrik Redmond. 

Job-rokering har været Henriks kæphest i 

alle 20 år, og hans kongstanke er at få indført 

job-rokering afdelingerne imellem, så sliddet 

fordeles. Men han møder modvilje blandt både 

ledelse og kolleger. Ledelsen er bange for mindre 

effektivitet, og kollegerne er bange for mindre 

indtjening. Nogle vil også helst vide, præcis 

hvad de skal lave hver dag. 

– Men det er alt for kortsigtet at tænke på 

den måde. Det er jo ikke for at gøre nogen ondt, 

at jeg ønsker job-rokering. Det er, for at alle kan 

deles om det gode og det mindre gode arbejde, 

siger Henrik Redmond. 

Et blik i referaterne fortæller også, at der 

skulle gå 15 år, inden forædlingsfabrikken fandt 

Lærling Sebastian Tøfting i gang med at rengøre den store beholder til fars. Som ung er det vigtigt, at han 

får sikkerheden ind i arbejdsprocessen med det samme. Og jo, han er i familie med fodboldspilleren! 

HeNrik redmoNd | SIKKERHEDSREPRÆSENTANT 

en ny metode til udslåning af rullepølser. Problemet 

blev løst sidste år, men var på dagsordenen 

allerede i 1992. 

Glad for succeser 

Selv om nogle kampe for at forbedre arbejdsmiljøet 

er langvarige, så kan Henrik Redmond samle 

kræfter til det fortsatte arbejde ved at tænke 

på de mange succeser, han har været en del af. 

Således har Sdr. Borup gjort sig bemærket ved at 

nedsætte antallet af arbejdsulykker mærkbart. 

Fabrikken vandt den konkurrence, der var udskrevet 

i kampagnen »Slagterne siger nej til 

ulykker«. 

Og i kampagnen UPS!, som også handlede 

om at nedsætte antallet af arbejdsulykker, lykkedes 

det at nedsætte antallet af årlige arbejdsulykker 

fra 40 til 18 skader om året. 

– Vi lærte, at det er vigtigt at have et vedholdende 

fokus på området, og at det skal komme 

fra både ledelse og kolleger. Det går også 

galt, hvis kollegerne er bange for mester. Således 

steg antallet af ulykker igen til 40, da en ny 

mester kom og skabte uro og nervøsitet ved den 

måde, han opførte sig på. Han blev fjernet fra 

opgaven, og så faldt antallet af ulykker igen til 

det halve, fortæller Henrik Redmond. 

Der er altså brug for fokus på sikkerheden 

på forædlingsfabrikken hver dag, og Henrik Redmond 

er klar til at tage endnu en tørn, hvis kollegerne 

viser ham tilliden, når der er valg til posten 

næste gang. 

Slagterfaget er med på top ti over farlige 

arbejdspladser. Og der er stadig et slag, der skal 

slås om job-rokering, så nedslidte kolleger ikke 

skal fylde så meget på fremtidens dagsordener i 

sikkerhedsudvalget. 

Læs også Fagligt Talt, side 39. 


Blodplasma til 

hele europa 

aRBEJdspladsER. Selv om der 

kun er fire medarbejdere i produk- 

tionen, arbejdes der i døgndrift på 

blodplasmafabrikken Edidan i 

Aabybro. Det betyder specielle ar- 

bejdsrytmer og nattevagter, men 

også et tæt kollegialt samspil. 

Af Claus GjedsiG | foto axel søGaard 

Henrik Christensen er den sidste, der møder på 

arbejde. Han har tilkaldevagten i nattetimerne i 

denne uge, og det betyder, at han først skal møde 

klokken ti. 

Men traditionen tro har Henrik kunnet 

sove på sin vagt i sin seng. Det er nemlig 

yderst sjældent, at den, der har vagt, bliver 

kaldt på arbejde. Det sker tre til fire gange om 

året. Og i de fleste tilfælde drejer det sig om 

falsk alarm. 

– Det er da udmærket, at man kan sove sig 

til et ekstra tillæg, siger Henrik, mens han klæder 

om til hvid T-shirt, hvide bukser, hvide træsko 

og hvid kittel, der er det obligatoriske arbejdsdress 

på virksomheden Edidan i Aabybro i 

Nordjylland. 

Ikke skemalagt 

På Edidan, der er en del af Danish Crown, producerer 

man blodplasma og hæmoglobin. Virksomheden 

kører i døgndrift året rundt, men der er 

kun folk mellem klokken seks og 18. I aften- og 

nattetimerne har de fire medarbejdere i produktionen 

– alle NNFere – tilkaldevagt en uge ad 

gangen. Det betyder, at vagten skal være i nærheden 

af sin telefon, så han kan være på arbejdspladsen 

inden for kort tid, hvis der opstår 

problemer. 

Foruden de fire NNFere er her en laborant, 

en kontorassistent og en driftsleder. 

– Edidan er en speciel og utrolig god arbejdsplads. 

Det kollegiale samspil fungerer perfekt. 

Alle kan gå ind i samtlige arbejdsfunktioner, 

og så ser vi ikke så nøje på klokken. Vi skal ikke 

stemple ind og ud. Vores pauser er ikke skemalagte. 

Vi drikker en kop kaffe, når der er tid, men 

forsøger da at være samlet til frokost. I det hele 

taget går det kollegiale samspil op i en højere 

31

32 

ovERENskomstER 

Det kræver ingen specielle forudsætninger 

eller uddannelse at arbejde på 

Edidan. Det er en arbejdsplads, man 

bliver på i mange år. Derfor rekrutteres 

der heller ikke nye medarbejdere. 

De fire medarbejdere i produktionen 

er NNFere, og de har deres helt specielle 

overenskomst. De er timelønnede 

efter mejeriernes overenskomst 

og bruger retningslinjerne fra Metals 

bestemmelser om tilkaldevagter. Resten 

er under NNFs overenskomst. 

Tilkaldevagten giver et tillæg på 21 kr. 

på hverdage og 28 kr. i weekender og 

helligdage. 

UsikkER 

fREmtid 

Fremtiden for Edidan i Aabybro er noget 

usikker. Gennem meget lang tid 

har der været forhandlinger om salg 

eller overtagelse. Intet er afgjort, men 

de seneste meldinger tyder på, at produktionen 

skal flyttes, og at en anden 

virksomhed inden for Danish Crownkoncernen 

overtager Edidan. Under 

alle omstændigheder er medarbejderne 

garanteret andet arbejde inden for 

koncernen. 

– Det er frustrerende, at vi ikke ved, 

om vi er købt eller solgt. Om vi kan 

fortsætte med andet arbejde på Edidan. 

Denne usikkerhed og forskellige 

rygter skaber ikke ligefrem den store 

arbejdsglæde. Det er utrolig trist, hvis 

vi skal lukke, siger medarbejderne. 

dEN stoRE 

smilEy 

Edidan har fået tildelt den nye Elite- 

Smiley. Det sker kun, hvis man de seneste 

12 måneder ikke har fået anmærkninger 

efter kontrolbesøg. Edidan 

er i forvejen USA-godkendt, hvilket 

vil sige, at man lever op til nogle 

af de strengeste hygiejniske krav i verden. 

Hver dag forarbejdes omkring 30 tons griseblod til blodplasma og hæmoglobin. Mogens Jensen vejer sække af. 

enhed. Vi tænker og handler ens. Og arbejder, 

når der skal arbejdes. 

The Bloody Business 

De fire medarbejdere i produktionen, der på deres 

T-shirts reklamerer med, at de er sammen i 

The Bloody Business, har forskellig baggrund. 

Johannes Munch, 57, er tidligere bager og 

har arbejdet på Edidan i ni år. Henrik Christensen, 

45, er uddannet mejerist og har været her i 

16 år. Mogens Jensen, 47, var slagteriarbejder 

og er med sine tre år på Edidan den, der har 

været her kortest tid. Erling Mathiasen, 46, er 

tidligere mejerist og har været på virksomheden 

i 14 år. 

Hver morgen modtager Edidan omkring 30 

tons svineblod fra slagterierne. Her er blodet blevet 

specialtappet og har været gennem den første 

proces, så de røde blodlegemer er skilt fra. 

Blodet er lysegult, når det ankommer til 

Aabybro. Det har været tappet i tanke med plads 

til blod fra omkring 25 grise. På den måde sikrer 

man, at man ikke skal kassere store mængder, 

hvis der konstateres sygdom eller urenheder. 

Det screenede blod ledes til mindre tanke, 

hvorefter det kommer gennem en filtreringsproces, 

hvor omkring halvdelen af vandet skilles fra. 

Det betyder en hurtigere og mere økonomisk 

forarbejdning, når blodet skal tørres eller forarbejdes 

til frysning. Under hele processen kon- 

NNF | NUmmER 3 | 2008

trolleres blodplasmaen flere gange på Edidans 

eget laboratorium. 

Til menneskeføde 

Omkring 60 procent forarbejdes til plasma og de 

resterende 40 procent til hæmoglobin, der på 

grund af sit store indhold af specielt jern og proteiner 

bruges til minkfoder. 

Edidan er certificeret, så blodplasmaen må 

bruges i fødevare- og medicinalindustrien samt 

til dyrefoder. Plasmaen forarbejdes til et fast pulver 

eller fryses med forskellige proteinindhold. 

Langt den største del laves til pulver og eksporteres 

til lande i hele Europa. 

Men på Edidan får man også ordrer fra andre 

dele af verden. Senest blev der sendt en 

container med blodplasma til Venezuela. 

– På grund af det høje proteinindhold samt 

det, at blodplasma er et virkelig godt bindemiddel 

– det kan binde ni gange sin egen vægt – er 

det en meget efterspurgt vare. Det er dog kun 

en mindre del, der bruges til fødevarer. De største 

aftagere er virksomheder, der fremstiller dyrefoder. 

Der skal bruges omkring 11 liter plasma 

til et kilo færdigt pulver, fortæller driftsleder 

Svend Aage Christensen. 

Andet arbejde 

De to tørrere kører i døgndrift og står kun stille 

omkring en halv time hver dag, når de skal rengøres 

manuelt. Det sker, når de tømmes om 

Alle medarbejdere kan gå ind på alle pladser i produktionen. Henrik Christensen, der er sikkerhedsrepræsentant, 

kontrollerer den såkaldte kugletørrer. 

morgenen. En medarbejder møder ind klokken 

seks, mens to kommer klokken syv. Sidste mand, 

som har tilkaldevagten, møder klokken ti og arbejder 

til klokken 18, hvorefter han går direkte 

over i sin tilkaldevagt. 

Man skiftes til at have disse vagter en uge 

ad gangen. Alle fire medarbejdere i produktionen 

har det godt med at være på en lille og speciel 

arbejdsplads. 

– Fysisk er det i alle tilfælde ikke så 

hårdt. Og så betyder det virkelig meget, at 

vi har et ansvar og nærmest selv tilrettelægger 

vores arbejdsdag. Men det er ikke 

blodplasma og hæmoglobin det hele. Vi fore- 

tager selv små reparationer og vedligeholdelser. 

Og trænger græsplænen til at blive klippet, 

og der er tid til det, så klarer vi også 

det, siger de. 

Edidan har netop fået tilkendt en Elite-Smiley, som alle ansatte er stolte af. Fra venstre Alice Kotyza, Pia Asmussen, Erling Mathiasen, Henrik Christensen, 

Mogens Jensen, Johannes Munch og forrest Svend Aage Christensen med smileyen. 

33

ajour 

34 

NNF hjælper med at nedbringe sygefraværet 

I samarbejde med Dansk Erhverv, HK/Handel 

og HK/Privat tager NNF nu initiativ til at hjælpe 

virksomhederne med at komme sygefraværet 

til livs. Det sker blandt andet med lanceringen 

af en ny hjemmeside. 

– Vi mener, at det er rigtig vigtigt, det her, siger 

forbundssekretær i NNF Flemming Mogensen. 

Han har været med til at tage initiativ 

til det tværfaglige samarbejde med de fire 

faglige organisationer. 

– Det er jo et kæmpe problem for alle, at sygefraværet 

er så højt, som det er tilfældet. 

Det politiske system har tydeligvis svært ved 

at komme problemet til livs. Derfor mener 

jeg, at det er fint, at de faglige organisationer 

UNgE ovERsER 

tillidsREpRæsENtaNtEN 

Når yngre lønmodtagere har problemer på arbejdspladsen, går de direkte til lederen eller 

kollegerne og sjældent til tillidsrepræsentanten. 

Flere og flere af de unge har svært ved at se værdien af at have en tillidsrepræsentant 

på arbejdspladsen og er overbeviste om, at de sagtens kan vinde løn- og arbejdskampe 

alene uden om det faglige fællesskab. 

Det bekræftes af en ny omfattende undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget 

for Ugebrevet A4. Mange lønmodtagere i 20’erne kan og vil selv klare problemerne, og 

hvis de har konflikter på arbejdspladsen, falder det kun de færreste ind at gå til tillidsrepræsentanten. 

Lektor og arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet Steen E. Navrbjerg hæfter 

sig ved, at der er ved at ske en kulturændring blandt lønmodtagerne, når de går uden 

om tillidsrepræsentanten og direkte til lederen for at konfrontere ham med problemer 

på arbejdspladsen. 

Til gengæld mener han, det er et problem for fagbevægelsen, at mange tillidsrepræsentanter 

er usynlige, og at relativt mange yngre lønmodtagere slet ikke har kendskab til, 

om der findes en tillidsmand på arbejdspladsen eller ej. 

– En af de store udfordringer for fagbevægelsen er at gøre tillidsrepræsentanterne mere 

synlige. På godt og ondt er tillidsrepræsentanternes usynlighed jo en konsekvens af det 

meget velfungerende samarbejde i den danske model, fordi det er svært for den enkelte 

lønmodtager at gennemskue, hvilke sejre tillidsrepræsentanten har hevet i land, siger 

Steen E. Navrbjerg. 

Ugebrevet A4/-sf 

Minister skubber til de svage 

Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en 

ny forsøgsordning, i hvilken kontanthjælpsmodtagere 

med mere end seks måneders ledighed 

bliver udsat for et såkaldt »intensivt 

kontaktforløb«, der løber over et halvt år. 

I alt drejer det sig om op til 2.000 kontanthjælpsmodtagere, 

oplyser Beskæftigelsesministeriet. 

Der er afsat 12 millioner kr. til 

formålet. 

– Vi har sat en effektiv stopper for den tid, hvor 

kommunerne ikke behøvede at gøre noget for 

de svageste ledige. Med forsøget går vi nu et 

skridt videre og holder en tæt kontakt med de 

ledige gennem et halvt år, siger beskæftigelsesminister 

Claus Hjort Frederiksen (V). 

kommer på banen, siger Flemming Mogensen. 

Han understreger vigtigheden af, at samarbejdet 

dækker både arbejdstager- og arbejdsgiversiden. 

Det forpligter nemlig arbejdsgiverne 

til at yde en endnu større indsats 

for at hjælpe de lønmodtagere, der af 

den ene eller anden grund har svært ved at 

finde fodfæste på det danske arbejdsmarked. 

Ét af elementerne i de fire organisationers 

bestræbelser på at bringe sygefraværet ned 

har set dagens lys den 12. marts 2008, nemlig 

hjemmesiden www.velfaerdifremtiden.dk 

-emg 

Hos NNF ser hovedkasserer Niels Sørensen 

med skepsis på ministerens konkrete idé om 

at få flere langtidsledige i job. 

– Jeg er glad for, at man yder en ekstra indsats 

for også at få kontanthjælpsmodtagere 

tilbage på arbejdsmarkedet, og mange af vores 

erfaringer viser, at det kan lade sig gøre 

med fint resultat, påpeger han. 

– Jeg kan dog være nervøs for, om ministerens 

initiativ har det udviklende og samarbejdende 

sigte, eller der kun er tale om goldt 

fremmøde. Det vigtige er også her at tage de 

enkelte personer alvorligt og inddrage dem i 

den rigtige løsning, siger Niels Sørensen. 

-sf 

Sommer 

ved fjorden 

Pinenhus ligger kun et stenkast 

fra fjorden og stranden. 

Et godt udgangspunkt til attraktioner 

som Jesperhus Blomsterpark, 

Molérmuseet, Hjerl Hede, Vesterhavet, 

Højriis Slot, Spøttrup Borg, 

Limfjordsteatret og meget mere. 

Sommerhus 

Pinenhus har 4 velindrettede sommerhuse 

beliggende på bakken 

oven for Pinenhus. 

Alle sommerhusene har to dejlige 

værelser, badeværelse med wc/brusekabine, 

stue med køkken/alrum 

samt stor delvist overdækket terrasse. 

I alle husene er der telefon, 

tv, radio, internet samt service til 

mindst 6 personer. Sommerhusene 

er bygget i mursten, er godt isolerede 

og kan derfor bebos hele året. 

Der er fra fl ere af sommerhusene 

en pragtfuld udsigt over Limfjorden. 

Ugeophold højsæson 

(lørdag til lørdag) i perioden 1/6-30/8 ’08 

Ugeophold lavsæson 

(lørdag til lørdag) resten af året 

kr. 3.192,- 

kr. 2.856,- 

(Alle rabatter er fratrukket) 

El afregnes efter forbrug 

www.pinenhus.dk 

Pinen 3, 7870 Roslev 

Tlf. 97 73 18 99 · Fax 97 73 20 50 

Mail: pin@pinenhus.dk 


FYN 

NNF Fyn afholder ordinær generalforsamling 

lørdag d. 26. april 2008 

kl. 9.00 i NNF-Huset på Lisesmindevej 

1 i Odense. 

Dagsorden: Valg af dirigenter og stemmeudvalg. 

1. Beretning ved formand 

Palle Hansen. 2. Regnskab ved kasserer 

Anne Jørgensen. 3. Indkomne forslag. 

4. Valg af afdelingsformand. Palle 

Hansen modtager genvalg. 5. Orientering 

og forslag til kongressen 2008. 6. 

Eventuelt. 

Eventuelle andre forslag under punkt 5 

skal være afdelingen skriftligt i hænde 

senest 14 dage før generalforsamlingen. 

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen 

under punkt 4 og 6, 

skal være afdelingen skriftligt i hænde 

senest 7 dage før generalforsamlingen. 

P.a.v. 

Palle Hansen, formand 

1. maj-arrangementet i Odense 

starter med kaffe i afdelingen på 

Lisesmindevej 1 fra kl. 9.00. 

Forbundsformand Ole Wehlast holder 

1. maj-talen kl. 10.30. 

Som sædvanlig byder vi på røde pølser 

i løbet af formiddagen. 

Kl. 12.00 tilslutter vi os fællesdemonstrationen 

på Flakhaven og samles i 

NNF-teltet i Ansgars Anlæg. 

ANNONCE 

 

1. maj i Svendborg 

I år er NNF i samarbejde med 3F og 

TIB vært ved et arrangement fra kl. 

9.00 i 3Fs etage på Østre Havnevej 23 i 

Svendborg. Der vil være morgenkaffe. 

Taler ved byrådsmedlemmerne Christian 

Kaastrup (S) og Masoum Moradi 

(SF) og fælles afgang til LOs arrangement 

i Krøyers Have. 

3Fs lokalråd på Langeland arrangerer 

fælles transport fra Langeland og retur 

– også for vores medlemmer. Kontakt 

Réne Vodstrup for nærmere oplysning. 

HJØRRING 

Familietræf i Nordjylland Nord. 

NNF-afdelingerne Nord Øst Sæby og 

NNF Fællesafdeling Hjørring holder 

familietræf søndag den 18. maj 2008 

kl. 10.00 i Fårup Sommerland. Vi satser 

på en festlig, fornøjelig og lidt faglig 

dag for medlemmer, ægtefælle/samlever, 

børn og børnebørn. 

Entre 35,- kr. pr. pers. – For børn under 

3 år er det gratis. 

Sidste tilmelding til tillidsmanden eller 

afdelingskontoret er fredag den 2. maj. 

Betaling sker i forbindelse med udlevering/afhentning 

af billetterne eller trækkes 

over lønnen, hvis denne ordning er 

lavet. 

P.a.v. 

Ove M. Christensen 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

HOLSTEBRO 

NNFs Efterløns- & Pensionistklub 

i Holstebro 

Der inviteres på udflugtstur til Skandinavisk 

Dyrepark i Nødager på Djursland 

torsdag den 8. maj 2008. Der 

kan maks. være 74 personer i bussen. 

Der er frokost kl. 12.00 på Auning Kro, 

derefter kører vi til dyreparken. Kl. ca. 

18.15 middag på Mønsted Kro. Der bliver 

2 pauser på turen. Pris 200 kr. pr. 

person. Bindende tilmelding senest 

fredag den 2. maj. Tilmelding og betaling 

på klubmøderne – eller til Arne 

Kjærgaard, tlf. 9742 3942/4013 3942, 

eller Orla A. Pedersen, tlf. 9742 8277. 

Afgang fra Toftegades parkeringsplads 

kl. 9.30. 

HORSENS 

1. maj i Horsens på Industrimuseet 

Hos NNF Horsens deltager vi i LO 

Horsens’ 1. maj-arrangement, der i år 

er flyttet ud på Industrimuseet på Gasvej. 

Der er start kl. 9.30 og forventet 

afslutning ca. kl. 13.00. 

Der vil være mulighed for at købe morgenkaffe/rundstykke 

samt en beskeden 

frokostbuffet i Industrimuseets 

eget cafeteria Cafè Gaslight. Der vil 

være faglige og politiske talere – med 

begrænset taletid! – samt musikalsk 

underholdning. LO Horsens arrangerer 

i år 1. maj i samarbejde med Socialdemokraterne, 

SF og Enhedslisten. Vi opfordrer 

til at deltage – også selv om det 

er en helligdag! 

P.a.v. 

Kjeld Nielsen, formand 

LILLEBÆLT 

NNF Vejle og NNF Lillebælt afholder 

NNF-dagsarrangement i Legoland 

d. 23. august 2008. 

Der vil være busser fra Fredericia Banegård 

kl. 08.45 og fra Borgvold i Vejle kl. 

09.00. 

Retur fra Legoland kl. 17.00. Man kan 

også selv køre i egen bil derud. Billetter 

kan købes på afdelingskontorerne fra 

man. 2. juni. Sidste frist for køb af billetter 

er fredag d. 15. august kl. 11.00. 

P.u.v. 

Jan Rønning Nielsen 

MIDTJYLLAND 

NNF Midtjylland afholder sommertur til 

Legoland søndag d. 18. maj. 

Billetter kan købes i afd. fra d. 10. 

marts. 

Aktivitetsudvalget 

MIDT-VEST 

Grindsted, Ansager og Skjern holder 

familiedag i Legoland lørdag den 7. 

juni. Billetterne kan købes i jeres NNFafdeling 

eller hos tillidsrepræsentanten 

efter den 14. april. Ved køb af billetter 

betales 75 kr. pr. deltager. Børn 0-2 år 

er gratis. Gruppebilletten kan ombyttes 

til sæsonpas. Ombytningsprisen er 226 

kr. for voksne og 205 kr. for børn (3-12 

år). Et sæsonpas har en værdi af 465 kr. 

NORD ØST 

Familietræf i Nordjylland Nord. 

NNF-afdelingerne Nord Øst Sæby og 

NNF Fællesafdeling Hjørring holder 

familietræf søndag den 18. maj 2008 

kl. 10.00 i Fårup Sommerland. Vi satser 

på en festlig, fornøjelig og lidt faglig 

dag for medlemmer, ægtefælle/samlever, 

børn og børnebørn. 

Entre 35,- kr. pr. pers. – For børn under 

3 år er det gratis. 

Sidste tilmelding til tillidsmanden eller 

afdelingskontoret er fredag den 2. maj. 

Betaling sker i forbindelse med udlevering/afhentning 

af billetterne eller trækkes 

over lønnen, hvis denne ordning er 

lavet. 

På amtsudvalgets vegne 

Ove M. Christensen 

RINGSTED 

NNF Ringsted afholder ordinær generalforsamling 

lørdag den 26. april 

2008 kl. 9.00 

i Selskabslokalerne, Dronningensgade 

30, 4100 Ringsted. Dagsorden ifølge 

afdelingens vedtægter. 

Forslag, der ønskes behandlet, skal være 

afdelingen i hænde senest 8 dage 

før generalforsamlingen. 

P.a.v. 

Bent Hansen, formand 

SKIVE 

RUNDT OM 

NNF Skive Efterløns- & 

Pensionistklub/Skive 

Mandag den 5. maj kl. 14.00 eftermiddagstur 

til Jenle. 

Vi mødes ved Jenle, hvor vi beser Jeppe 

Aakjærs gård og den omgivende natur 

i Salling. Senere samles vi og drikker 

vores medbragte kaffe. 

Mulighed for kørelejlighed. 

P.b.v. 

Ivan Christensen, tlf. 9754 1582 

NNF Skive Senior- & 

Efterlønsklubben/Viborg 

Onsdag den 30. april inviteres der til 

besøg i Væksthuset i Hald Ege. Der vil 

være rundvisning, mulighed for at købe 

planter. 

35

RUNDT OM 

Der serveres kaffe og brød, mulighed 

for kørelejlighed. Pris 60 kr. 

Tilmelding senest den 16. april. 

Onsdag den 14. maj kl. 11.30 udflugt 

til Hjarbæk Kro, hvor der serveres stegte 

ål. Derefter videre til Lundø, hvor vi 

drikker vores medbragte kaffe. 

Vi mødes ved p-pladsen ved banegården. 

Tilmelding senest den 30. april. 

Onsdag den 28. maj kl. 14.00 

Vesterbro Torv, Viborg. 

Der inviteres til hyggeeftermiddag. 

Betaling for kaffe. 

P.b.v. 

Senior- & Efterlønsklubben/Viborg 

36 

SYDVESTJYLLAND 

Ordinær generalforsamIing i NNF 

Sydvestjylland torsdag den 24. april 

2008 kl. 18.15 

på Esbjerg Højskole, Stormgade 200, 

6700 Esbjerg. 

Dagsorden som offentliggjort i fagbladet 

nr. 2/2008. 

Der vil være mulighed for middag kl. 

17.30. 

Tilmelding til middagen skal ske ved 

henvendelse til afdelingen på tlf. 3818 

7079 senest mandag den 21. april 

2008 kl. 15.00. 

P.a.v. 

Peder Pedersen, afdelingsfmd. 

1. maj 2008 åbent i »HAVEN«, 

Rørkjærsgade 42, 6700 Esbjerg. Kl. 

9.30-11.00 er der rundstykker og en 

gammel dansk. Kl. 11-11.30 går vi til 

Rådhuspladsen, og samlet med det 

fælles LO-optog går vi til »GRYDEN«. 

Vi samles i NNF-teltet, hvor der vil være 

øl, vand og pølser. 

Så vel mødt til en god 1. maj-dag. 

VEJLE 

NNF Vejle afholder 1. maj-arrangement 

på afdelingskontoret i Ørstedsgade 

15. 

Vi mødes kl. 10.00. Tage Arentoft fra 

ORDINÆR GENERALFORSAMLING I 

PHI pension 

MANDAG DEN 28. APRIL 2008 KL. 13.00 

PÅ HOLCKENHAVN SLOT, HOLCKENHAVN 1, 

5800 NYBORG 

Dagsorden: 

Punkt 1. Valg af dirigent 

Punkt 2. Valg af stemmetællere 

Punkt 3. Bestyrelsens beretning 

Punkt 4. Forelæggelse af årsregnskab med revisionspåtegning 

til godkendelse 

Punkt 5. Indkomne forslag (skriftlige) skal være bestyrelsen i 

hænde senest den 21. april 2008 

Punkt 6. Principbeslutning om sammenlægning med anden 

pensionskasse 

Punkt 7. Valg af statsautoriseret revisor 

På valg er Revisionsinstituttet (modtager genvalg) 

Punkt 8. Beslutning om stedet for generalforsamlingen i 

2009 

Punkt 9. Eventuelt. 

Der arrangeres frokost kl. 12.00. 

Delegerede og bestyrelsesmedlemmer vil få separat mødeindkaldelse. 

Øvrige medlemmer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, 

skal foretage telefonisk tilmelding på tlf. 3834 8866 eller 

info@phi-pnn.dk senest den 21. april 2008. 

P.b.v. 

Ole Wehlast 

forbundet kommer og holder 1. maj- 

talen. 

P.a.v. 


Kontoret er lukket d. 12.-13. juni 2008 

pga. mødeaktivitet. 

P.a.v. 



NNF-dagsarrangement i Legoland 

d. 30. august 2008. 

Der vil være busser fra Fredericia Banegård 

kl. 08.45 og fra Borgvold i Vejle kl. 

09.00. Retur fra Legoland kl. 17.00. 

Man kan også selv køre i egen bil. 

Billetter kan købes på afdelingskontorerne 

fra man. 2. juni. 

Sidste frist for køb af billetter er fredag 

d. 15. august kl. 11.00. 

P.u.v. 


Kontoret er lukket i uge 38 (15.-19. 

sept. 2008) pga. kongressen. 

P.a.v. 



weekendkursus i sund kost og livsstil 

d. 24.-25. okt. 2008. 

P.u.v. 


ORDINÆR GENERALFORSAMLING I 

PNN PENSION 

TORSDAG DEN 24. APRIL 2008 KL. 13.00 

PÅ HOTEL CHRISTIANSMINDE, CHRISTIANSMINDEVEJ 16, 

5700 SVENDBORG 

Dagsorden: 

Punkt 1. Valg af dirigent 

Punkt 2. Valg af stemmetællere 

Punkt 3. Bestyrelsens beretning 

Punkt 4. Forelæggelse af årsregnskab med revisionspåtegning 

til godkendelse 

Punkt 5. Indkomne forslag (skriftlige) skal være bestyrelsen i 

hænde senest den 21. april 2008 

Punkt 6. Principbeslutning om sammenlægning med anden 

pensionskasse 

Punkt 7. Valg af statsautoriseret revisor 

På valg er Revisionsinstituttet (modtager genvalg) 

Punkt 8. Beslutning om stedet for generalforsamlingen i 

2009 

Punkt 9. Eventuelt. 

Der arrangeres frokost kl. 12.00. 

Delegerede og bestyrelsesmedlemmer vil få separat mødeindkaldelse. 

Øvrige medlemmer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, 

skal foretage telefonisk tilmelding på tlf. 3834 8866 eller 

info@phi-pnn.dk senest den 21. april 2008. 

P.b.v. 

Ole Wehlast 

ØSTJYLLAND 

NNF Østjylland indbyder til fyraftensmøde 

med ALKA Forsikring 

onsdag d. 7. maj 2008 kl. 17.00-19.00 

på Randers-kontoret, Østervold 18, 2. 

sal, 8900 Randers, og 

torsdag d. 8. maj 2008 kl. 17.00-19.00 

på Århus-kontoret, Paludan-Müllers Vej 

227, 8200 Århus N. 

Georg Danielsen fra ALKA vil informer 

om: 

n Begunstigelsesregler – NNF gruppelivs- 

& fritidsulykkesforsikring 

n Ny hjemtransportsforsikring 

n Arvelov 

n LO Plus 

Møderne indledes med spisning. Tilmelding 

på tlf. 3818 7049 senest mandag 

d. 5. maj. 

P.b.v. 

Flemming Hansen, afdelingsfmd. 

1. maj i Århus afvikles som sædvanlig 

med opstart i afdelingen fra kl. 9.30. 

Vi stiller op med det vanlige traktement, 

og så tager vi til Rådhuspladsen 

til middag. 

Der er ikke arrangeret busser. 

www.nnf.dk 


Lige i øjet 

Ved Denmark Open-mesterskaberne i Farum Arena sidste år nåede Per Andersen sin 

dartkarrieres foreløbige højdepunkt. 

Kvartfinalen stod mod den regerende verdensmester, hollandske Jelle Klaasen. 

– I den situation er det svært ikke at ryste på hænderne. Alligevel kom jeg foran 

2-0, men da Jelle Klaasen fik udlignet, stod alt åbent, husker Per Andersen. 

At der stod 250 mennesker bag banen og fulgte den nervepirrende kamp mod ver- 

densmesteren, gjorde ham ret nervøs. 

Af Jens Rossen | foto BiRgitte RødkæR 

NNFere 

På den anden side glemmer han aldrig jubelbrølene, da han faktisk slog mesteren. 

At han tabte semifinalen, betyder mindre. 

Den 43-årige dartentusiast har kastet pile i Dartklubben Hovsa siden midt i 80’erne 

og skåret forender på Danish Crown i Viborg endnu længere. 

I oktober var det efter 26 år slut, og Per Andersen uddanner sig nu til tilsynstekniker. 

– Som statsansat kommer jeg til at se tingene fra den anden side, men jeg har indtil 

videre valgt at blive i NNF, siger Per Andersen. 

37

Kodeord: 

Indsendt af: 

Gade: 

Postnr. og by: 

HJÆLP TIL 

FORBEDRING AF 

ARBEJDSMILJØ 

DET KAN 

TAND- 

LÆGER 

BARE 

DRIV- 

HUS 

STEG- 

TE 

HJUL- 

STÆN- 

GER 

LØBE 

UMO- 

DERNE 

GRAM 

GART- 

NERI- 

UDVALG 

(FORK.) 

SNÆ- 

VER- 

SYNEDE 

GRINE 

AF- 

LIVE 

LØV- 

TRÆ 

SKILT 

FLUOR 

HOVED- 

STAD 

STRAKS 

RYSTE 

GRÆSK 

BOG- 

STAV 

LAN- 

DINGER 

CPR-nr. (kun første seks cifre): 

NATI- 

ONEN 

PJAL- 

TEN 

INDGÅ 

AFTALE KØRE 

TIL 

BUNDS 

DIP SY 

3 

F1Ø L E A N D R E P Å T Æ N D E R N E 

FLOT 

FYR 

O R A N G E R I KRUKKER E L E G A N T I2 E R 

NUSSET 

SURREDE 

MONO- 

R I S T E D E MA- U R E N MONTE- B A N D T POL 

3 

RENGS 

REDE 

BITTER 

MÅNE 

KØLIG 

FEST- 

E G E R DRIK S K R U D KØD- 

DRIK 

TØJ 

I O I S T E 

DER ER 

4 

STYKKE 

PRIK 

LAVET VISION 

SMAGS- 

MAN 

PÅ TRÆ- 

B E N E BARK MODE- 

STOF 

HUS S Y N BALLADE E5S S E N S ALENE E N 

OSTETIL- 

PARO- 

BEHØR 

DIERE 

Y T UTØJ R A D I S E R ENTRET K A R I K E R E 

RUSS. 

PRIS- 

TRÆG 

LEDER 

NEDSLAG 

G L E N I N R A B A T TIPS- 

SYLE 

SMULE 

FYNBO 

RÆKKE S E N R 

6 

BAR- 

TØVET 

HÅN 

DANS G A U G O G O BE- 

7 TORN 

SIDDE V E N T E T SAD S P8 E 

GRÆN- 

URET 

SE 

E N S P O R E D E S K E L SLÆGTS- 

UNGER 

FOTOS T O R T 

SORBET 

BYGGET 

MILD LUNE 

L E I S OPLE- 

RUND 

DYDIG 

BØN 

VELSER R E J S T SKÆRE- ENG. V A R M E 

OST MUSI- 

STJÆLE 

FRA KER 

MÅNE- 

HOL- 

S L A G T E N E M E SOL- 

FASE 

RUST 

LAND GUD E N O DUO N Æ 

I TVIVL 

UBLU 

E S P PLAN- 

PRISER 

9 TER U V I S DOBBELT Å G E R R E N T E R 

UDRÅB 

DRENG 

NR. TO 

S E P A R E R E T FLAD- E J A TV- 

FISK 

EJEREN G E O HELIUM B 

FART 

NAG 

PASSEDE 

LATTER 

F HOTEL- E L A N MUSIK- A V I N D FORD- 

RUM 

STYKKE 

MODEL S A D JOULE H A 

FARVES 

STAUDER 

O S L O SVANE- 

KVINDE T O N E S STUDIE- A K E L E J E R 

10 HJÆLP 

DYRKE 

BIBEL- 

BYGGERLUFTKASTELLER 

NAVN 

AVERSIONER.KARRIERE 

N U FILUR E L S K E GNIDER I S M A E L GENI..VIRER.NIGERIA 

ERTS..EKS.AFSVOR.NL 

REJEMAD.KARIES.END. 

JYSK 

ANDEN 

M.ETAGERER.OSER.ÆRT 

LANDSBY 

TONE 

ØRN.DE.ONKEL.LØNNER 

D I R R E T R A N U M DITTO R E LUEDE.LE..NEG.GENRE 

KLOKKE 

L.SUITER..DRØNEDE.D 

EFTERABELSE.GÆRE.TV 

FREDS- 

ROE.ANE.APRIL.IRØRT 

SYM- 

MØBEL- 

BANDE- 

BT.TEKNIKA.SES.DRUE 

E T A BOL D U E TRÆ E G ORD E D E R ROTERE.OREDE.ØSERE. 

11 

ASIE.RETIRADE.ÅLEDE 

NANDU.LAD.BESTREDET 

CF.EFNE.SI.STAB.... 

SPYDIG- 

HAV.RIVERNE.EVA.... 

N E D F A R T E R HED I R O N I EROTIK.MONTØRER.... 

NIVÅ.SKUD.AGERE.... 

X-ORD Kodeord blad nr. 2/2008: BAGERSVENDE 

Dette blads løsning: Sendes til NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest 

den 29. april 2008. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på 

e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 

250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, 

Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning 

og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet. 

Udtrukne vindere blad nr. 2/2008: Bendix Nielsen, Vænget 3, Lørslev, 

9800 Hjørring. Claus Drejer Birch, Aalborgvej 581, 9330 Dronninglund. 

Jens Chr. Jensen, Solbakkevej 22, 9230 Svenstrup. 

38 NNF | NUMMER 3 | 2008 

SYD- 

AMERI- 

KANSK 

STAT 

MEGET 

SLAN- 

KE 

SPOLE KAVIAR SIDE- 

MÆND ARVE- 

MASSE 

simmer.dk 

RACE- 

MÆS- 

SIGE SKITSE 

Løsning på opgave 2 

FÅR 

MÅL 

SES

Foto: jonas ahlstrøm 

Brug os for din 

sikkerheds skyld 

Lige siden jeg blev valgt som sikkerhedsrepræsentant for 

14 år siden, har jeg og de andre sikkerhedsfolk på min 

arbejdsplads arbejdet for, at vores kolleger kan gå sunde 

og raske hjem hver dag. 

Det er også os, som griber fat i ledelsen og gør opmærksom 

på ting, som ikke er i orden sikkerhedsmæssigt, 

og vi prøver at gøre arbejdspladsen til et godt sted 

at være. 

Det lyder måske som en nem opgave, men det er 

det ikke, skulle jeg hilse at sige fra rigtig mange af os, 

som har fået betroet hvervet som sikkerhedsrepræsentant 

på arbejdspladsen. 

For ikke nok med at vi hver dag skal overbevise vores 

kolleger om, at de ændringer, vi foreslår, ikke er noget, 

vi gør for vores egen skyld, men for deres. Vi skal 

også kæmpe for at blive set, hørt og taget alvorligt af ledelsen, 

og for at den husker at bruge os og den store viden 

om sikkerhed og arbejdsmiljø, vi har fået på de suveræne 

uddannelser i forbundet. Det er næsten, som om 

der skal ske en arbejdsulykke, inden man får øjnene op 

for, at der var noget om det, sikkerhedsrepræsentanten 

sagde. 

Nogle steder kan vi som sikkerhedsfolk få fornemmelsen 

af at være et nødvendigt onde, som er dikteret af 

lovgivningen, og vi kan fristes til at føle os som andenrangs 

tillidsvalgte i forhold til tillidsrepræsentanterne. Det 

understreges af, at vi tit skal »snyde« os til at bruge fem 

minutter her og fem minutter der på at udføre sikkerhedsarbejde, 

som faktisk er påbudt ved lov. Det kan for 

eksempel være interviews i forbindelse med arbejdspladsvurderinger. 

Nu kan du sige, at hvis det virkelig er så slemt at 

være sikkerhedsrepræsentant, så lad da være med at 

stille op til valg næste gang! Men nej, sikkerhedsarbej- 

det er utrolig vigtigt, og man opdager, hvor spændende 

og meningsfyldt det er, når man først er begyndt at 

sætte sig ind i det. Så i stedet for at stikke halen mellem 

benene skal vi have meget mere fokus på sikkerhedsrepræsentanternes 

arbejde, og så skal vi have 

gang i et konstruktivt samarbejde med tillidsrepræsentanterne. 

Jeg har snakket med flere sikkerhedsrepræsentanter, 

og vi kunne godt tænke os, at forbundet arrangerede 

fælles kurser eller temadage for sikkerhedsrepræsentanter 

og tillidsrepræsentanter, så vi kunne lære hinanden 

og hinandens ansvarsområder at kende og komme til at 

samarbejde meget mere. For vi er to sider af samme sag. 

Jeg er også overbevist om, at jo mere vi tillidsvalgte står 

sammen, jo større gennemslagskraft har vi til gavn for 

vores kolleger. Jeg synes også, at det vil være en god idé, 

at vi som sikkerhedsrepræsentanter sad med i samarbejdsudvalget. 

Jeg ved også, at slagteribranchen har gode erfaringer 

med at arrangere kurser for hele sikkerhedsgruppen 

med det formål at give en bedre forståelse af hinandens 

situation. 

Vores største arbejde som sikkerhedsrepræsentanter 

ligger i at ændre kollegernes holdning til sikkerhed, så de 

tager den alvorligt. Jeg tror, at noget så enkelt som at give 

tid til at lære folk op, når de bliver ansat, vil være en 

god investering. Vi får at vide, at det klares ved sidemandsoplæring, 

men hvor meget tid har man til sidemandsoplæring? 

Min drøm er, at nyansatte skal læres ordentligt 

op, og at sikkerhedsrepræsentanten er et helt 

naturligt indslag i oplæringen af den nye medarbejder. På 

den måde viser virksomheden, at sikkerheden er i højsædet, 

og det giver også en nødvendig autoritet til sikkerhedsrepræsentanten. 

Af LENE JENsEN, sikkERhEDsREpRæsENtANt hOs DCi A/s (tiDL. kJELDsEN), NR. sNEDE 

IllustratIon lars ole nejstgaard

Al henvendelse til: 

Nærings- og Nydelses- 

middelarbejder Forbundet 

C.F. Richs Vej 103 

2000 Frederiksberg 

bagsiden 

Jeg er altid kommet op på hesten igen 

Af Claus GjedsiG | foto GreGers Kirdorf 

– Jeg har altid sagt min mening. Og det bliver 

jeg ved med, for jeg har det skidt med, hvis 

der bliver taget større beslutninger 

hen over hovedet på 

mine kolleger og mig. Altså 

beslutninger, der har med 

vores daglige arbejde at gøre. 

Det har nogle gange betydet, 

at mine skiftende chefer 

er blevet sure på mig, og 

jeg er blevet flyttet på arbejdspladsen. 

Og det kan 

være en belastning rent psykisk. 

Men jeg er altid kommet 

op på hesten igen. 

Knud Otto Steffensen 

er til daglig en stille og rolig 

mand, der passer sit arbejde. 

Men når han og kollegerne 

bliver trådt over tæerne, tænder 

de røde lamper. Så siger 

han sin uforbeholdne mening, 

også selv om han ved, 

at det kan give nogle verbale 

øretæver. Omvendt har det 

også betydet, at der står stor 

respekt om Knud Otto. 

Fyret én gang 

– Og de har da beholdt mig i 

45 år. Jeg er kun blevet fyret 

én gang, og det var, da slagteriet 

blev fusioneret med Tulip, 

og en stor del af medarbejderne 

fik fyresedlen. Det varede 

dog kun en uge. Så var jeg genansat, siger Knud 

Otto, der fylder 62 år den 5. maj, men som ikke 

har planer om at gå på pension foreløbig. 

Men han tror nu ikke, at han når sit 

50-års-jubilæum om fem år. 

– Til den tid går jeg nok herhjemme hos 

min kone, Rita, siger Knud Otto, der har været 

meget glad for de 45 år som ansat på 

slagteriet i Horsens. 

Han startede sin karriere som kontorbud 

på det daværende Horsens Andelsslagteri og 

har været med gennem alle fusionerne med 

Hamlet, Tulip og nu Danish Crown. 

Brydeklubben 

– Jeg kom i brydeklubben »Hermod« i Horsens, 

og her var mine ældre kammerater alle 

slagtere. Jeg beundrede dem. De var mit forbillede. 

Så lykken var gjort, da jeg i 1963 

kom i lære som pølsemager og dermed i fagforeningen. 

Knud Otto er i øvrigt stadig medlem af 

brydeklubben og »Valhalla«, der er for ældre 

brydere. Men han er stoppet med at kaste 

rundt med kammeraterne. 

Knud Otto har arbejdet på alle fronter på 

slagteriet. Eksempelvis var han i en afdeling, 

hvor han nåede 42 forskellige 

pladser på en enkelt 

arbejdsdag. 

– Det var rotation, så 

det battede, siger han. Det 

blev da også til næsten ti år 

med enkeltmandsakkord, 

hvor han skar forender. 

I dag arbejder Knud 

Otto med det, han betegner 

som pluks. Han skærer 

blandt andet lungeblade, 

hjerter, lever, mellemgulv 

og tunger. 

– Her kan maskinerne 

ikke tage over. Det kræver, at 

man kan håndtere en kniv, 

siger Knud Otto, der arbejder 

på fast daghold. Han er oppe 

før klokken 05 og har normalt 

fri klokken 14.50. 

Hjem til Rita 

Knud Otto bor med hustruen 

Rita, der er pædagog, på 

et nedlagt landbrug nær 

Barrit. Foruden hund og 

nogle katte har de en halv 

snes får og to heste. Sønnen 

Jesper, der også arbejder 

på Danish Crown, bor 

hjemme, mens datteren 

Camilla bor i Horsens. 

– Det har været spændende at være 

med i udviklingen på slagteriet, men jeg har 

hele tiden holdt mig til selve håndværket 

som slagter, siger Knud Otto, der nu vil drosle 

lidt ned arbejdsmæssigt. Han vil gerne på 

tredages-uge. Men holde helt op, det gør han 

ikke de næste par år. 

– Det er jeg alt for glad for mit arbejde 

til, siger han.

NNFere ønsker mere indflydelse på jobbet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?