Sådan gør vi, april 2012 - Aalborg Kommunale Skolevæsen

SÅDAN GØR VI
Nyt 10. Klassecenter
med målrettede
undervisningsforløb
Side 3
Efterværn til Kivaens
sårbare elever
Side 5
UngeCoach giver nyt
syn på skolegangen
Side 6
Styrket samarbejde
er vejen frem
Side 7
Sådan gør vi
Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger,
skoleledelser og øvrige pædagogiske
medarbejdere ved Aalborg Kommunale
Skolevæsen
Redaktion
Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.)
Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk
Udviklingskonsulent
Helle Truesen Porsdal
Journalist Tinka Brøndum
Foto:
Marianne Andersen
Layout
Grafiker Lise Særker
Forslag mailes til
htp-kultur@aalborg.dk
Næste blad udkommer maj 2012
Valg mellem fire linjer er blandt nye tiltag
på Gug Skole, som arbejder på at gøre
undervisningen på 7.-9. årgang mere
engagerende og individorienteret.
Sidste skoleår gennemførte Gug Skole en proces,
hvor en gruppe medarbejdere analyserede skolens
udfordringer og samfundets forventninger til skolen
i dag og fremover. Analysen fokuserede bl.a. på
udskolingen i relation til den nationale målsætning
Tema: Ungeindsatsen
April 2012
Linjer i udskolingen
øger motivationen
Der er ingen tvivl om, at det er den internationale linje, der holder til i dette lokale.
om, at mindst 95 procent skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
Samtidig havde nationale forskningsprojekter
blandt eleverne i skolens udskoling
vist, at motivation, ro og struktur er de tre vigtigste
faktorer for elevernes læring.
– Vi besluttede, at vi ville skabe en udskoling,
som øger motivationen og åbner skolen mere mod
det omgivende samfund. Vi spurgte os selv, hvordan
en udskoling skulle se ud, hvis vi startede helt
forfra. Løsningen blev, at vi dannede fire linjer på 7.
Fortsættes side 2

årgang fra dette skoleår. Men det er kun første skridt på vejen. Vores mål er at
få skabt en organisering, der muliggør en mere individorienteret undervisning og
hyppigere evalueringer. Vi vil højne elevernes faglige udbytte og klæde dem
bedre på til et fremtidigt uddannelsesvalg, siger skoleleder Vibeke Post Madsen.
Støtte fra Fælles Skoleudvikling
Gug Skole har søgt støtte fra Fælles Skoleudvikling til udskolingsprojektet, der
næste år vil omfatte 7. og 8. årgang og året efter hele udskolingen. Side løbende
omorganiseres teamene i udskolingen, så lærerne ikke arbejder i årgangsteam,
men i lodrette linjeteam, der baner vej for samarbejde og projektarbejde på tværs
af årgangene.
– Vi vil tænke i nye måder at organisere undervisningen på, så der f.eks.
veksles mellem kurser, emnearbejde, fordybelse og samarbejde. Vi har deltaget
i et seminar, hvor vi hørte om den svenske Kundskabsskole, der arbejder
med individuelle skemaer, løbende mål og ugentlige mål i overbygningen. Det
har inspireret os til at besøge Kundskabsskolen i Gøteborg til september, fortæller
lærer Jesper Nielsen, der underviser i udskolingen.
Indtænkes i den daglige undervisning
Gug Skole har altid brudt klasserne op efter 6. årgang, fordi skolen modtager
elever fra Nøvling Skole. I dette skoleår fortsatte eleverne ikke i 7. a, b, c eller
d. De skulle i stedet vælge mellem krop og bevægelseslinjen, den naturvidenskabelige
linje, den internationale linje og innovationslinjen.
Eleverne har deres linjefag i valgfagstimerne, og lærerne arbejder fortløbende
på at indtænke og inddrage linjevalget mest muligt i den daglige
undervisning. På den internationale linje har eleverne arbejdet med matematikopgaver
på engelsk, ligesom der f.eks. er arbejdet med international kultur
og kulturforståelse i historie og dansk.
– Det er dejligt at opleve, at alle elever bliver fanget af det, vi arbejder med.
På den internationale linje har eleverne både fransk og tysk som nye sprog.
Desuden har vi haft et kinesisk forløb på 10 uger. Det er meget nyt på én gang,
men alle klør på, fordi de finder det spændende , siger lærer Rikke Lübæch
Christensen.
Den internationale linje indgår som en del af skolens Comenius-projekt. Det
betyder, at eleverne skal deltage i projektrejser til samarbejdsskoler, og at klassen
er vært, når skolen får besøg.
På innovationslinjen samarbejdes der bl.a. med Aalborg Handels gym -
Tema: Ungeindsatsen
Naturvidenskabelig linje har – selvfølgelig – forsynet væggene med diverse plancher
med naturvidenskabelige temaer.
nasium, ligesom klassen er på virksomhedsbesøg og udarbejder projekter om
start af egen virksomhed. Krop- og bevægelseslinjen har besøgt forskellige
idrætsklubber og er med til at tilrettelægge idrætsdage, motionsdage og stævner
på skolen, mens den naturvidenskabelige linje bl.a. har deltaget i den
landsdækkende naturvidenskabsfestival og været på ekskursion til Urania
Observatoriet og Aalborg Zoo.
En god læringskultur
– Vi oplever, at undervisningen når et skridt længere end normalt. Det gør
noget ved kulturen, at alle har samme interesse. På den naturvidenskabelige
linje var alle elever vildt fascinerede, da de dissekerede en kanin. Der var
ingen, der hvinede og ikke ville se. Nogle foreslog endda, at de også skulle
skære hjernen over og undersøge den.
– Jeg synes, vi har fået fire klasser med en rigtig god læringskultur. Vi er
opmærksomme på, at vi ikke må gøre eleverne for ensporede, men vi kan se,
at det er godt for dem at spejle sig i andre med samme interessefælleskab. Nu
er det ikke nørdet at gå op i f.eks. naturvidenskab og være dygtig til det. Det
har helt klart været godt for de drenge, der ikke er fodbolddrenge, at det nu er
legalt at have en anden interesse, siger Vibeke Post Madsen.
Christoffer, Søren, Maja og Mathilde synes, de får mere ud af undervisningen, fordi der er mere ro i klassen, og alle er interesserede i at arbejde med naturvidenskab.
Fortsættes side 3
2

Mere ro i klassen
Mathilde, Maja, Christoffer og Søren bekræfter, at
det er rart at gå i en klasse, hvor alle har samme
interesse. De fire klassekammerater blev fristet af
den naturvidenskabelige linjes tilbud om mange
forsøg og oplevelser, både inde og udendørs, og
de har ikke fortrudt deres valg.
De har fremstillet varmluftballoner og luftraketter,
de har fabrikeret is og haft en helhedsuge, hvor de
arbejdede med forskellige former for isolering og
I Aalborg Kommunes nye 10. Klasse -
center præsenteres de unge for undervisningsforløb,
der er afstemt efter
deres planer for ungdomsuddannelse.
Mens mange elever hidtil har betragtet 10. klasse
som en afslutning på folkeskoletiden, skal de nu
betragte skoleåret som begyndelsen på deres ungdomsuddannelse.
I Aalborg Kommunes nye 10.
Klassecenter skal eleverne nemlig vælge mellem
tre indgange, der er målrettede efter deres planer
for videre uddannelse.
– De unge skal i højere grad end tidligere spør-
Tema: Ungeindsatsen
testede isoleringsevnen. De har renset jord, quizzet
om dyr og meget andet under naturvidenskabs -
festivalen, og næste år skal de på naturvidenskabelig
lejrskole.
– Det er rart, at alle har valgt at gå i klassen, fordi
det interesserer dem. Vi får mere ud af undervisningen.
Der er ikke hele tiden nogle, der skal have tingene
forklaret flere gange. De fleste forstår det med
det samme, siger Mathilde, og Christoffer tilføjer, at
folk er mere stille og lytter mere, fordi de gerne vil
En målrettet start på
ungdomsuddannelsen
Carsten Otte og Peter Hansen (th) i den fløj på Seminarieskolen, som 10. Klassecentret snart får fuld råderet over. Skolelederne glæder sig over, at de nye 10. klasser på både
Seminarieskolen og Løvvangskolen vil være bemandet med erfarne lærere med stort engagement for målgruppen.
ge sig selv, hvad de vil bruge 10. klasse til. Inden
de tilmelder sig, skal de gennemtænke, hvilken
ungdomsuddannelse de vil fortsætte på, og hvilke
fag de vil arbejde på at blive bedre til. 10 klasse er
blevet et år, hvor der arbejdes målrettet på at give
eleverne de bedste kompetencer til de ungdomsuddannelser,
der venter dem, siger skoleleder
Carsten Otte fra Løvvangskolen.
Løvvangskolen og Seminarieskolen lægger lokaler
til 10. Klassecentret, hvor eleverne altså som
noget nyt skal vælge mellem tre indgange ved tilmeldingen.
Den studieforberedende indgang sigter på
de gymnasiale ungdomsuddannelser, mens under-
høre, hvad der bliver fortalt.
Søren og Maja fremhæver også roen i klassen,
ligesom de begge er begejstrede for de mange forsøg,
de allerede har fået mulighed for at arbejde
med. De synes også, det var sjovt, da de brugte en
hel dag på at undervise og lave eksperimenter med
eleverne på 6. årgang, inden 6. klasserne skulle
beslutte, hvilken linje de vil gå på næste år.
visningen på den erhvervsforberedende indgang er
tilpasset til unge, der har planer om en erhvervsuddannelse
på Tech College, Aalborg Han dels skole
eller SOSU Nord. Endelig er der den fleksible indgang,
der henvender sig til unge, der er uafklarede i
forhold til deres fremtidsplaner.
Indslusningssamtaler
I maj måned inviteres alle tilmeldte til en indslusningssamtale
med deres kommende klasselærer.
Her bliver der mulighed for at drøfte, om den valg-
Fortsættes side 4
3

te studieretning stadig er den rette, ligesom der vil
blive talt om elevens valg af obligatoriske tilbudsfag
og semesterfag (valgfag). Kort efter skolestarten
i august deltager eleven igen i en samtale, hvor
der fokuseres på de faglige og personlige mål med
skoleåret.
Målrettet undervisning
Carsten Otte og skoleleder Peter Hansen fra
Seminarieskolen ser mange fordele for eleverne i
det nye tilbud:
– Vi bliver i stand til at klæde eleverne bedre på,
fordi vi kan målrette undervisningen efter den ungdomsuddannelse,
der venter forude. Niels, der vil
på en erhvervsuddannelse, kan f.eks. arbejde med
matematik, som omhandler maskiner eller materialer,
han møder på erhvervsuddannelsen. Tilsvaren -
de kan eleverne på den studieforberedende indgang
arbejde med opgaver, der minder om dem,
de får på de gymnasiale uddannelser.
– Hvor 10. klasse tidligere var et år med efterskolepræg
og mulighed for at fordybe sig i en inte -
resse, bliver 10. klasse nu mere strømlinet og realistisk
i forhold til uddannelses- og arbejdslivet,
siger Peter Hansen.
Ekstra støtte til de uafklarede
De to skoleledere er enige om, at det nye koncept
for 10. klasserne vil bidrage positivt til den nationale
målsætning om, at mindst 95 procent af en
årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse
og til den kommunale målsætning om, at 95 procent
skal være klar til at påbegynde en ungdoms-
Carsten Otte: De unge skal i højere grad end tidligere
spørge sig selv, hvad de vil bruge 10. klasse til.
Tema: Ungeindsatsen
uddannelse umiddelbart efter folkeskolen. I forhold
til uafklarede unge og unge med en vanskelig skolegang
i bagagen fremhæver de, at der er gode
muligheder for individuel vejledning og afklaring i
den fleksible indgang.
Den fleksible indgang lægger op til projektorienteret
arbejde, flere praktikforløb og meget brobygning.
Den individuelle vejledning får høj prioritet, og de to
skoleledere fremhæver, at 10. Klassecentret sammen
med UU-Aalborg, Skoleafdelingen og Jobcenter
Ung har søgt og fået midler fra Den Nationale
Ungeenhed til ansættelse af en mentor i UU-regi.
Mentoren skal specifikt arbejde med uafklarede
unge i og omkring 10. Klassecentret og bistå med
korte afklaringsforløb, forberedende aktiviteter og
eventuelle støtteforanstaltninger i forhold til de
unges videre uddannelse.
Ungdomsmiljøer
På Løvvangskolen vil 10. Klassecentret som hidtil
have til huse i underetagen. Der inddrages flere
lokaler, så de unge får hele underetagen at boltre
sig på, inklusiv egen kantine, egen indgang osv. På
Seminarieskolen får 10. Klassecentret hele den
fløj, hvor 10. klasserne nu holder til. Desuden vil
der blive indrettet kantine og forskellige arbejdsfaciliteter
i et par lokaler i kælderen under fløjen.
– Vi lægger vægt på at få skabt nogle ungdoms -
miljøer, der signalerer, at vi har løftet 10. klasse ud
af folkeskolen, og at vi betragter de unge som mere
selvhjulpne og modne, siger Peter Hansen.
Peter Hansen: 10. klasse bliver mere strømlinet og
realis tisk i forhold til uddannelses- og arbejdslivet.
Om 10. Klassecentret
Aalborg Kommunes 10. Klassecenter får ca.
450 elever i skoleåret 2012/13 – ca. 250 på
Seminarieskolen og ca. 200 på Løvvang -
skolen. Eleverne har ved tilmeldingen skullet
vælge mellem tre indgange:
Den studieforberedende indgang
Indgangen er rettet mod elever, der overvejer
at tage en gymnasial uddannelse på alment
gymnasium (STX), handelsgymnasium (HHX),
teknisk gymnasium (HTX) eller HF. Næsten
halvdelen af de nye elever har valgt denne
indgang.
Den studieforberedende indgang kan også
følges på et særligt 20-ugers skoleforløb,
hvor eleverne går op til folkeskolens prøver til
jul. I kommende skoleår har der ikke været
interesse for dette forløb blandt de unge.
Den erhvervsrettede indgang
Den erhvervsrettede indgang er for elever,
der overvejer en erhvervsuddannelse inden
for praktiske håndværksfag (TEK), butik,
handel og kontor (MERK HG) eller sociale
forhold, sundhed og service (SOSU).
Indgangen indeholder 15 uger á 2 dage
med undervisning på Tech College, Aalborg
Handelsskole eller SOSU Nord.
Eleverne kan også vælge en særlig 20/20
model, hvor de først går 20 uger på 10.
Klassecentret og bagefter gennemfører dele
af et grundforløb på en erhvervsuddannelse.
I kommende skoleår oprettes der en TEKklasse
efter 20/20 modellen.
Den fleksible indgang
Den fleksible indgang er rettet mod elever,
der har brug for at blive mere afklarede, inden
de vælger ungdomsuddannelse.
Den fleksible indgang rummer mange vejledningsaktiviteter
som f.eks. erhvervspraktik,
brobygning, virksomhedsbesøg og samtaler
med UU-vejlederen. I skoleåret 2012/13
oprettes der to klasser – en på hver skole.
Læs mere om indgangene til 10. klasse på
daks.dk/10aa.
4

Kivaens tidligere elever kan nu hente
støtte og gode råd i et efterværnstilbud
i tilknytning til den lille specialklasse.
En villa tæt på Vejgaard Østre Skole er tilholdssted
for Kivaen – en specialklasse for otte elever med
psykiske og sociale vanskeligheder, som bevirker, at
eleverne hverken har kunnet trives i folkeskolens
almindelige tilbud eller i special tilbuddene. Special -
klassen er etableret af Skole- og Kulturforvaltningen
og Familie- og Beskæf tigel sesforvaltningen som et
heldagstilbud, der er be mandet med to lærere og to
pædagoger.
– Når eleverne kommer her, er de prægede af
nederlag, dårlige skoleoplevelser og mistillid til de
voksne. De kommer typisk fra ressourcesvage
familier, som også har mistet tilliden til skolen.
Vores opgave er at give eleverne ro og støtte, så
de kan få omskrevet deres historie og styrket deres
selvværd. De skal føle sig inkluderede, når de forlader
os. Om ikke i skole- og uddannelsessystemet,
så i hvert fald i samfundet, siger pædagog
Maja Bache Jensen.
– Det er relationerne, der er bærende for vores
arbejde. Vi arbejder på at opbygge elevernes selv-
Tema: Ungeindsatsen
Dennis Knudsen (tv), Maja Bache Jensen, Carina Bruun-Jensen og Jan Kjelstrup med tre af
de otte elever, der får styrket selvværdet og tilliden til voksne i Kivaens overskuelige rammer.
Efterværn til sårbare unge
tillid og deres tillid til voksne. Vi viser dem, at vi vil
dem noget godt, at vi anerkender dem, og at vi er
tydelige voksne, som de altid kan regne med og
stole på. I forældresamarbejdet er vores tilgang
den samme. Det betyder, at forældrene også får tillid
til os og til det, skolen kan tilbyde, siger lærer
Jan Kjelstrup.
Efterværn som støtte
Eleverne er typisk omkring 10 år, når de kommer til
Kivaen. Enkelte udsluses til folkeskolen eller en
teknisk skole, andre til Skolen i Enggårdsgade,
produktionsskoler eller specielle efterskoler.
Medarbejderne på Kivaen samarbejder tæt med
UU-vejlederne, som ofte har svært ved at nå ind til
de unge. De hjælper med at finde praktikpladser i
lokalområdet, ligesom de deltager i vejledningssamtalerne.
De samarbejder med tidligere elevers nye
kontaktlærere og fungerer indimellem som bisid -
dere, når forældre skal til møder med kommunen.
– Bagsiden ved de tætte personlige relationer er,
at eleverne ofte bliver usikre og ryger ind i nye
nederlag, når de forlader Kivaen. Derfor bliver
mange af dem ved med at komme her. De dropper
ind for at læsse dårlige oplevelser af, for at få gode
råd om uddannelse eller aktivering og for at få lidt
omsorg i de trygge rammer.
– Tiden har vist os, hvor vigtigt det er, at vi bliver
ved med at bakke op om de unge i lang tid efter, at
de har forladt os. Det gav os ideen til at etablere et
efterværnstilbud for tidligere elever og deres forældre.
Efterværnet betyder, at vi kan tilbyde eleverne
en udslusning, hvor vi støtter dem i omstillingen til
det nye og ukendte. Vi kender deres komplekse
problematikker og kan være det trygge bindeled til
det nye tilbud, siger lærer Carina Bruun-Jensen.
Efterværnet blev etableret ved skoleårets start
og er stadig under opbygning. I dette skoleår er
Kivaen åben den første onsdag i måneden fra 17-
20, hvor der er hygge og samvær og mulighed for
at få samlet op på de problemer, der tynger.
Der møder altid flere tidligere elever op, og medarbejderne
forventer, at der bliver større pres på tilbuddet
i takt med, at elever og forældre nu fortløbende
vil blive informeret om efterværnet, når
eleverne forlader Kivaen.
– Efterværnet har vist sig at have en vigtig sidegevinst.
Vores unge er meget dårlige til at skabe
relationer, men vi kan se, at der dannes netværk,
når de er sammen med andre tidligere elever i
Kivaen. De har en fælles baggrund, som gør, at de
forstår hinanden, siger pædagog Dennis Knudsen.
5

Hos Aalborg Ungdomsskoles Unge Coach får elever, der er i
risiko for at droppe ud af skolen, hjælp til at få et positivt og
mere aktivt skoleliv.
– Jeg kom næsten aldrig i skole og lavede aldrig lektier. Jeg brugte min ryg -
skade som undskyldning og lå bare på sengen og havde ondt af mig selv. Men
i virkeligheden var det ikke ryggen, det handlede om. Jeg havde det svært på
mange måder, fortæller Julie Nielsen fra 8. klasse på Seminarieskolen.
Julie gik i 7. klasse på Nr. Kongerslev-Komdrup Friskole, da en lærer i foråret
2011 foreslog hende at deltage i et forløb hos Aalborg Ungdomsskoles Unge -
Coach. Julie blev indkaldt til samtale hos de tre coaches på Stationen i Nørre -
sundby og var med det samme klar over, at deres tilbud om et anderledes otteugers
undervisningsforløb ville være det helt rigtige.
– Jeg begyndte hos UngeCoach efter sommerferien 2011. Jeg kom med et
lukket ansigt og et kropssprog, der sagde, at jeg ikke ville have noget med de
andre at gøre. Men som ugerne gik, blev jeg mere åben. Jeg begyndte at smile
Tema: Ungeindsatsen
Et nyt syn på skolegangen
og sige godmorgen, og jeg holdt op med at finde på undskyldninger for ikke at
komme med ud at gå om morgenen. Faktisk blev jeg rigtig glad for gåturene.
– Det er coachene og atmosfæren, der gør, at man forandrer sig. Man kommer
væk fra sin skole og går i skole på en helt anden måde. Jeg er blevet
meget stærkere af at være herovre. Jeg er faldet godt til i min nye klasse på
Seminarieskolen og har ikke haft ret mange sygedage. Jeg laver altid mine lektier,
og jeg har fået gode venner i klassen. Det er som om, jeg har fået en ny
start, forklarer Julie Nielsen.
Hvad kan du ændre på?
UngeCoach blev oprettet for fire år siden som et tilbud til elever i folkeskolens
ældste klasser. Målgruppen er elever, der er i risikozonen for at droppe ud af
skolen, men som er positivt indstillede i forhold til at få et bedre skoleliv. I løbet
af de otte uger får eleverne hjælp til at finde ud af, hvor ”skoen trykker”, og
hvad de selv kan gøre ved problemerne, ligesom de styrkes fagligt og socialt
ud fra deres individuelle behov. De får redskaber til at ændre vaner, så de kan
vende tilbage til en mere aktiv hverdag i deres klasser.
– Julie ønskede at skifte skole efter forløbet, men det er ikke noget, vi opfordrer
eleverne til. Tværtimod. Vi arbejder meget med, hvordan de kan få en
anden rolle i den klasse, de kommer fra. Man kan ikke ændre omgivelserne,
men man kan justere og ændre på sig selv, så man får det bedre med omgivelserne,
forklarer lærer Mette Jonasson, der i lighed med kollegerne, pædagog
Anders Høgh og lærer Helle Meisner-Jensen, også er uddannet coach.
Struktureret forløb
UngeCoach tager hvert år imod fire hold elever. Der er 12 elever på hvert hold,
og der er altid flere ansøgere end pladser. Holdene arbejder efter en struktureret
og forudsigelig plan. Hver dag indledes med et morgenmøde, hvor
dagens program gennemgås. Derefter er der ”walk and talk” – en fælles gåtur,
hvor eleverne får frisk luft og motion samtidig med, at de kan tale med de tre
coaches om deres opleveler siden sidst. Tilbage på Stationen læser alle 10-20
minutter i bøger, de har lånt på biblioteket.
Eleverne undervises i dansk, engelsk og matematik. De får prøver ved forløbets
start og i den sidste uge, og de fleste opnår markant bedre resultater
efter de otte uger. Julie forbedrede sig f.eks. 21 procent i matematik, fordi hun
kom i gang med at arbejde koncentreret og lave sine lektier.
Udover skolefagene arbejdes der med kommunikation, kropssprog, koncentration
og konflikthåndtering. Kost og motion er et andet fokusområde.
Eleverne lærer at fremstille sund morgenmad og frokost, ligesom der mindst en
gang om ugen er friluftsaktiviteter, hvor de f.eks. cykler, klatrer, spiller bold eller
kører motocross.
En personlig coach
– Alle elever har mindst en ugentlig coach-samtale, hvor de lærer at sætte mål
og handle efter dem. Derudover har eleverne en personlig coach, som de kan
Yes. Julie er overstrømmende glad for den forandring, som de otte uger hos UngeCoach
skabte i hendes liv. Fortsættes side 7
6

tale med og ringe til på alle tider af døgnet, både
under og efter forløbet.
– Under hele forløbet samarbejder coachen
med henvisningslæreren, så overleveringen bliver
så god som mulig. Coachen tager også ud i klassen
for at fortælle klassekammeraterne om det forløb,
eleven har gennemgået. Hvis vi har en formodning
om, at en elev har brug for yderligere
støtte efter de otte uger, henviser vi elev og familie
til Aalborg Kommunes Ungerådgivning og er oftest
med til første møde. De nyeste statistikker viser, at
82,5 procent af de unge stadig er i et skoleforløb
fire år efter, de var her på Stationen. Det synes vi
egentlig er flot, selvom vi selvfølgelig gerne vil nå
en endnu højere procent, siger Mette Jonasson.
Tema: Ungeindsatsen
Anders Høgh og Mette Jonasson fortæller Julie om introturen for de elever, der lige er startet. Holdet skal tilbringe et
døgn i Ungdomscenter Sejflod – ligesom Julies hold gjorde i august. Når de otte uger lakker mod enden, er eleverne
altid på en ”farvel-tur” til f.eks. Læsø eller Rønbjerg.
Styrket samarbejde er vejen frem
Der kom positive statistikker og gode for at følge op på den hidtidige indsats for at opfyldomsuddannelse mod 88 procent på landsbasis.
ideer på bordet, da parterne bag de målene i Ungestrategien.
Seks procent var i gang med en forberedende akti-
Aalborg Kommunes Ungestrategi var Ungestrategien blev vedtaget af Aalborg Byråd i vitet. Hermed overhaler Aalborg de øvrige byer i 6-
samlet til konference 13. april 2012. efteråret 2010 som et formelt samarbejde mellem by-samarbejdet – Odense, Aarhus, Esbjerg, Køben -
ungdomsuddannelsesinstitutionerne, de videregåen- havn og Randers.
Områdechef Ejner Jensen fra Skoleafdelingen de uddannelser, Skole- og Kulturforvaltnin gen, UU- – Jeg synes, opgørelserne bekræfter, at vi er
kunne fremvise pæne statistikker, da 54 politikere, Aalborg, Familie- og Beskæftigelses forvalt ningen, godt på vej, og at samarbejde er vejen frem. Under
ledere, vejledere og øvrige aktører fra parterne bag DA, LO, Jobcenter Aalborg m.v.
arbejdet med Ungestrategien fik vi etableret en
Aalborg Kommunes Ungestrategi 13. april 2012 Målet med strategien er at sikre fremdrift i sam- ledergruppe og et vejlederforum med repræsen-
var samlet til konference på Tech College Aalborg arbejdet om at give alle unge mulighed for at få en tanter fra de forskellige aktører fra forvaltninger,
ungdomsuddannelse. Mens Folketinget har en uddannelsesinstitutioner, jobcentre og erhvervsliv.
målsætning om, at mindst 95 procent af de unge Det har været positivt at opleve, hvordan alle
skal gennemføre en ungdomsuddannelse senest erkender, at vi har et fælles ansvar for at få flere
25 år efter, de har forladt grundskolen, har Aalborg unge i uddannelse og job. Der sker noget, når lede-
i Ungestrategien sat endnu mere ambitiøse mål. re på tværs af institutioner og organisationer for-
I strategien fastslås, at mindst 95 procent af de pligter sig, og 170 vejledere samles til fælles kom-
unge skal være parate til at starte i en ungdomsuddannelse,
når de forlader folkeskolen. Unge, der
petenceudvikling, siger Ejner Jensen.
ikke umiddelbart er parate, skal tilbydes uddannel- Indsatsområde i skolepolitikken
sesforberedende aktiviteter, og flest mulige unge Ungestrategien skal ses i sammenhæng med
skal gennemføre den ungdomsuddannelse, de er Aalborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og med
startet på.
Trivselsindsatsen og Ungeindsatsen, der er udpeget
som særlige indsatsområder i Fælles Skole -
Over landsgennemsnittet
beskrivelse 2010.
På konferencen kunne Ejner Jensen bl.a. doku- I Ungeindsatsen præciseres bl.a., at uddannelmentere,
at Aalborg ligger over landsgennemsnitses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen
tet, når det gælder andelen af unge 15-17-årige, skal opprioriteres, at UU-vejledningen skal styrkes
der er i gang med en ungdomsuddannelse eller en gennem samkøring af elev- og uddannelsesplaner-
Det er positivt, at alle erkender, at vi har et fælles ansvar for forberedende aktivitet. En opgørelse fra november
at få flere unge i uddannelse og job, siger Ejner Jensen. 2011 viser, at 90 procent var i gang med en ung-
Fortsættes side 8
7

ne, og at 10. klasse skal målrettes yderligere som
et tilbud til unge, der har brug for et ekstra skoleår
for at blive fagligt og/eller personligt styrket.
Aalborg Ungdomsskole arbejder ligeledes på at
styrke de unges mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse,
bl.a. gennem Projekt Uddannel -
ses løft, UngeCoach-tilbuddet og mentorordninger
på erhvervsuddannelserne.
Fastholdelsen af de unge
På konferencen 13. april var fastholdelsen af eleverne
på ungdomsuddannelserne et af hoved temaerne.
Tema: Ungeindsatsen
Benchmarking, november 2011. 15-17-årige efter grundskolen
Aalborg Hele landet Odense Aarhus Esbjerg København Randers
Forberedende aktiviteter mv. 6% 6% 6% 8% 9% 8% 11%
Gymnasiale uddannelser 71% 68% 66% 74% 62% 69% 63%
Erhvervsfaglige uddannelser 18% 19% 22% 12% 22% 13% 20%
Andre ungdomsuddannelser 1% 1% 0% 1% 1% 1% 0%
Total – ungdomsuddannelser 90% 88% 88% 86% 84% 83% 82%
Ikke i uddannelse, beskæftigelse 4% 6% 6% 7% 7% 8% 7%
Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%
Kilde: Undervisningsministeriets nøgletal
Aalborg ligger over landsgennemsnittet og over de øvrige byer i 6-by-samarbejdet, når det gælder andelen af unge under uddannelse.
2.100 unge i Aalborg Kommune med start i ungdomsuddannelse august 2011
Status pr. 1. december 2011 Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse
Officielt frafald 35,45% 15,88%
Omvalg til anden ordinær uddannelse 26,01% 12,48%
Reelt frafald 9,44% 3,40%
Det store frafald på ungdomsuddannelserne dækker over, at mange unge vælger om. Men det reelle frafald er stadig stort, og der skal arbejdes på at få det nedbragt.
Skole- og Kulturforvaltningen
Skoleafdelingen
Godthåbsgade 8
9400 Nørresundby
Tlf. 99 31 41 00
Fax 99 31 40 87
– Når statistikkerne viser, at 35 procent af de
unge falder fra en ungdomsuddannelse, skal vi
huske, at hovedparten springer fra, fordi de vælger
en anden uddannelse. Det kan være svært som 15-
16-årig at vide, hvad man vil uddanne sig til, så der
vil altid være en del, der vælger om. Alligevel er det
relevant at drøfte, hvordan vi kan mindske omvalg
og frafald, f.eks. gennem mere brobygning og vejledning,
mentorordninger, coaches m.v., siger Ejner
Jensen.
På konferencen blev det også drøftet, hvordan
man får ”de sidste ”unge i uddannelse – herunder
www.aalborgkommune.dk
skole-kultur@aalborg.dk
unge, der bare vil arbejde, unge med en anden
etnisk baggrund og unge med psykiske problemer.
– Der er ingen tvivl om, at der skal gøres en
ekstra indsats for at få ”de sidste” med. Og netop
derfor er det vigtigt, at vi har fået formaliseret det
brede samarbejde gennem fastlagte møder og
konferencer. Jo bedre vi kender hinanden, jo lettere
er vejen til handling, siger Ejner Jensen.