Kommunernes anvendelse af prisaftaler - Ankestyrelsen

Ankestyrelsen 

ANKESTYRELSENS UNDERSØGELSER 

Kommunernes anvendelse af prisaftaler 

efter reglerne om helbredstillæg 

1

ANKESTYRELSENS UNDERSØGELSER 


efter reglerne om helbredstillæg 

Ankestyrelsen

Titel Kommunernes anvendelse af prisaftaler efter reglerne om helbredstillæg 

Udgiver Ankestyrelsen, juni 2004 

ISBN nr. 87-7811-431-4 (trykt version) 

87-7811-432-2 (elektronisk version) 

Opsætning Ankestyrelsen 

Tryk Ankestyrelsens trykkeri 

Bestilling Ankestyrelsen, Amaliegade 25, 

Postboks 9080, 1022 København K 

Telefon 33 41 12 00. Telefax 33 41 14 00 

E-post: ast@ast.dk 

Hjemmeside http://www.densocialedatabase.dk 

Denne publikation kan frit citeres med tydelig kildeangivelse

Indhold 

side 

1 Resumé 1 

2 Baggrunden for undersøgelsen 5 

3 Prisaftaler i kommunerne 7 

Bilag I Prisaftaler om tandproteser mv. 21 

Bilag II Prisaftaler om briller 31 

Bilag III Prisaftaler om fodbehandling mv. 39 

Bilag IV Opdeling af kommunerne efter kommunetype 49 

Bilag V Spørgeskema 50

1 Resumé 

Kapitel 1 - Resumé 

Reglerne om det udvidede helbredstillæg trådte i kraft den 1. januar 2003. Reglerne 

giver folkepensionister og førtidspensionister 1 ret til dækning af op til 85 pct. af 

pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling. Beregningen 

af helbredstillæg sker i henhold til priser, der fastlægges af kommunerne gennem 

prisaftaler med leverandørerne. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, fastsættes 

tilskuddet i forhold til den faktiske pris. Hensigten med prisaftalerne er at sikre 

lavere priser til gavn for pensionisterne og kommunerne. 

Kommunerne har således siden 1. januar 2003 haft mulighed for at indgå prisaftaler 

med leverandører af de ydelser, der er omfattet af de nye regler om helbredstillæg 

- det vil sige tandlæger, kliniske tandteknikere, laboratorietandteknikere, optikere, 

fodterapeuter og andre fodbehandlere. 

Hensigten med denne undersøgelse er at tilvejebringe viden om udbredelse og effekt 

af prisaftalerne samt at bidrage til, at kommunerne kan lade sig inspirere af 

andres resultater, da indgåelse og genforhandling af prisaftaler er en fortløbende 

proces. 

Undersøgelsen, som er udført af Ankestyrelsen, er gennemført som en landsdækkende 

elektronisk spørgeskemaundersøgelse ultimo 2003. 

Undersøgelsens hovedresultater 

Undersøgelsen viser, at prisaftaler i kommunerne i løbet af det første år efter lovens 

ikrafttræden er blevet et udbredt instrument. 86 pct. af landets kommuner 

har således indgået mindst én prisaftale med henholdsvis tandlæger/tandteknikere, 

fodterapeuter/fodplejere eller optikere. 

Flest kommuner har indgået prisaftaler med brilleleverandører. Herefter kommer 

aftaler med tandlæger og tandteknikere, mens færrest kommuner har indgået aftaler 

med fodterapeuter og fodplejere. Der er ikke noget der tyder på, at kommunetypen 

i væsentligt omfang har indflydelse på valg eller fravalg af prisaftaler på de 

respektive områder. 

14 af de kommuner, der ikke har indgået prisaftaler på nogen områder, har oplyst, 

at de forventer at indgå prisaftaler på ét af de 3 områder i den nærmeste fremtid. 

Kommunerne forventer især at indgå prisaftaler om tandproteser. Hvis disse 14 

kommuner indgår prisaftaler, vil 239 af landets kommuner have prisaftaler i større 

eller mindre omfang. 

1 

Helbredstillæg til tandproteser, briller og fodbehandling ydes til folkepensionister efter § 14 

a, stk. 4, i lov om social pension. Tilsvarende ydes der helbredstillæg (efter § 18, stk. 4) til førtidspensionister, 

der er tilkendt pension i henhold til lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig 

og almindelig førtidspension m.v. 

1


De kommuner, der ikke har indgået prisaftaler, oplyser en række forskellige grunde 

hertil. Der fremstår således ikke nogen entydig grund til at fravælge prisaftaler. 

Ca. 60 pct. af kommunerne har oplyst, at de har tidsbegrænset aftalerne med tandlæger 

og tandteknikere til 1-4 år. 76 pct. af kommunerne har ligeledes tidsbegrænset 

aftalerne om briller i 1-4 år. Kun 56 pct. har tidsbegrænset aftalerne med fodterapeuter, 

mens 71 pct. har begrænset aftalerne med fodplejerne. 

Andelen af kommuner, der forventer at forny de tidsbegrænsede prisaftaler er 

meget stor og ligger mellem 71 pct. og 100 pct. 

Undersøgelsen viser, at prisaftaler har ført til markante prisreduktioner på brilleområdet, 

hvor 63 pct. af kommunerne skønner at have opnået en prisreduktion på 

mere end 15 pct. 

Omkring halvdelen af kommunerne har imidlertid skønnet, at effekten af prisaftaler 

på priserne er relativt begrænsede på de øvrige områder. 22 pct. af kommunerne 

har dog vurderet, at priserne på tandbehandling mv. er reduceret med mere 

end 15 pct. I forhold til fodbehandling vurderer 84 pct., at effekten er mindre end 

5 pct. 

Nogle kommuner undervurderer muligvis effekten af prisaftaler i forhold til priserne. 

Enkelte kommuners kommentarer til spørgsmålet om priser kan således tyde 

på, at kommunen ikke har foretaget en sammenligning af prisen på ydelsen, 

men i stedet af kommunens samlede udgifter til tandproteser m.v. før og efter 

indførelsen af de nye regler. Da de nye regler giver adgang til en bedre dækning af 

pensionistens udgifter, vil der samlet set følge en vis udgiftsstigning uanset eksistensen 

af prisaftaler. En anden forklaring kan være, at nogle kommuner også tidligere 

har haft aftaler med for eksempel tandlæger om priser og behandlinger, som 

stod overfor at skulle genforhandles. En genforhandling vil formentligt resultere i, 

at almindelige prisstigninger vil slå igennem. 

Undersøgelsen viser, at der eksisterer betydelige prisforskelle på sammenlignelige 

ydelser, og at det for mange kommuner er lykkedes at opnå priser, der ligger pænt 

under de vejledende priser fra brancheorganisationerne. Der er dog samtidig et relativt 

stort prisspænd på alle de tre områder, som vidner om, at nogle kommuner 

med fordel kan forsøge at forhandle sig til gunstigere priser. 

Størrelsen af prisspændet på tandbehandling skyldes, at enkelte kommuner har 

meget gunstige prisaftaler, mens enkelte andre har relativt ugunstige aftaler. De 

gennemsnitlige priser på alle tandbehandlinger, undtagen duplikering og rebasering 

pr. protese, er lavere end Dansk Tandlægeforenings listepriser. 

Den store prisspredning på brilleområdet skyldes generelt, i modsætning til tandområdet, 

ikke kun enkeltstående kommuners høje eller lave prisaftaler, og de gennemsnitlige 

priser, kommunerne har opnået, ligger stort set på niveau med de vejledende 

priser fra optikerforeningen. 

Der er også et betydeligt prisspænd på de respektive fodbehandlinger. Spændet 

skyldes overvejende enkelte kommuners prisaftaler 

Kommunerne har i over halvdelen af tilfældene modtaget flere tilbud på prisaftaler. 

Mere end halvdelen af prisaftalerne er indgået med én leverandør. 

2

Kapitel 1 - Resumé 

Undersøgelsen viser, at de kommuner, som modtager flere tilbud, i højere grad 

vurderer, at priserne er reduceret end de kommuner, der kun har modtaget ét tilbud. 

Denne tendens er dog mindre klar på brilleområdet. Dog vurderes det i højere 

grad generelt, uanset antallet af modtagne tilbud, at indgåelsen af prisaftale har 

medført en prisreduktion. 

Kommunerne har i undersøgelsen oplyst, hvilke priser de har opnået på de forskellige 

ydelser. Svarene viser, at flere tilbud giver lavere priser. De gennemsnitlige 

priser på tandproteser, hvor alene ét tilbud er modtaget, ligger således ca. 3,5-4 

procent over de priser, de kommuner, der har modtaget flere tilbud, gennemsnitligt 

set har opnået. Dette er i overensstemmelse med kommunernes egen vurdering, 

jf ovenfor. 

Også ved indgåelse af prisaftaler med optikere ses en tydelig sammenhæng mellem 

antallet af tilbud og den pris, kommunerne gennemsnitligt har opnået. Gennemsnitsprisen 

ved ét tilbud ligger her 7-22 procent over gennemsnitsprisen ved flere 

tilbud. 

Ved prisaftaler med fodterapeuter og fodplejere er der derimod ikke en klar sammenhæng 

mellem pris og antal tilbud. 

Samlet synes det på baggrund af undersøgelsen rimeligt at antage, at kommunerne 

kan opnå mere favorable priser, når der modtages flere tilbud på især brille- og 

tandbehandlingsområdet. 

Undersøgelsen belyser, hvorledes kommunerne har vurderet leverandørernes kapacitet. 

Dette sker hyppigst ved kommunale vurderinger kombineret med leverandørernes 

egen vurdering. Det fremgår af undersøgelsen, at vurderingen af leverandørernes 

kapacitet ikke synes at have indflydelse på, hvorvidt pensionisterne 

vælger at købe ydelser hos andre leverandører end dem, som kommunen har indgået 

prisaftale med. 

Til gengæld peger undersøgelsen på, at antallet af leverandører har indflydelse på, 

hvorvidt pensionisterne anvender andre leverandører. Der er således en tendens 

til, at kommunerne skønner at kommuner med flere leverandører har en mindre 

andel af pensionister, der anvender andre leverandører. 

De små kommuner samarbejder hyppigere med andre kommuner om prisaftaler. 

Mere end hver tredje øvrige kommune angiver at indgå aftaler med andre. 

Dette skal ses i sammenhæng med, at cirka hver femte kommune i Hovedstadsregionen 

og cirka hver sjette bykommune angiver, at de indgår prisaftaler 

sammen med andre kommuner. 

Endelig viser undersøgelsen, at leverandørerne generelt ligger i geografisk nærhed, 

det vil sige i kommunen eller nabokommunen. Langt over halvdelen af tandlægerne 

og fodterapeuter og -plejerne med prisaftaler er beliggende i kommunen, mens 

det samme gælder for lidt over halvdelen af tandteknikerne og optikerne. Omkring 

en tredjedel af kommunerne uden leverandører i kommunen, har leverandører 

i nabokommunen. De kommuner, som har angivet anden beliggenhed, har for 

optikernes vedkommende oplyst, at da aftalen er indgået med en landsdækkende 

kæde, er leverandørerne beliggende over hele landet. 

3


Efter kommunernes skøn har leverandørens beliggenhed generelt ikke væsentlig 

betydning for hvor stor en andel af borgerne, der anvender andre optikere eller 

tandteknikere uden prisaftale. 

Rapporten indledes med et afsnit om baggrunden for undersøgelsen. Herefter følger 

en analyse af kommunernes prisaftaler. Bilag I, II og III gennemgår de enkelte 

ydelsesområder separat (tandproteser, briller og fodbehandling). Kopi af spørgeskemaet 

er vedlagt i bilag V. 

4

Kapitel 2 – Baggrunden for undersøgelsen 

2 Baggrunden for undersøgelsen 

Baggrunden for undersøgelsen er, at reglerne om helbredstillæg i lov om social 

pension pr. 1. januar 2003 blev udvidet til at omfatte dækning af udgifter til tandproteser, 

briller og fodbehandling. Det blev samtidig muligt for kommunerne at 

indgå prisaftaler på de nævnte områder. 

Undersøgelsen af kommunernes implementering af de nye regler om helbredstillæg 

blev iværksat med henblik på at kortlægge, i hvilket omfang kommunerne har 

udnyttet deres mulighed for at indgå prisaftaler med leverandører af de ydelser, 

som er omfattet af de nye regler; herunder antallet af kommuner, der har indgået 

prisaftaler på de enkelte områder m.v. 

Hensigten med undersøgelsen er således at tilvejebringe viden om udbredelse og 

effekt af prisaftalerne samt at bidrage til, at kommunerne kan lade sig inspirere af 

andres resultater, da indgåelse og genforhandling af prisaftaler er en fortløbende 

proces 

De nye regler 

De nye regler giver folkepensionister og de førtidspensionister, der er tilkendt 

pension efter de regler, der var gældende før 1. januar 2003, mulighed for at modtage 

det udvidede helbredstillæg, som dækker op til 85 pct. af pensionistens egen 

andel af udgiften. Tillægget udbetales afhængigt af den personlige tillægsprocent 

og kan ikke udbetales til pensionister, der har en likvid formue større end 54.600 

kr. i 2004. 

Reglerne giver endvidere kommunerne mulighed for at indgå prisaftaler med leverandører 

af de ydelser, der er omfattet af de nye regler: Tandlæger, kliniske tandteknikere, 

laboratorietandteknikere, optikere, fodterapeuter og andre fodbehandlere. 

En prisaftale består i, at kommunen indgår en aftale med en eller flere leverandører 

om, hvilke priser pensionisterne skal betale for de forskellige ydelser. Aftalerne 

skal således specificere de konkrete priser på de forskellige udgifter til tandproteser, 

briller og fodbehandling 

Pensionisterne kan dog frit vælge at bruge tilskuddet (beregnet i henhold til en 

prisaftale) til køb af en dyrere ydelse eller til køb hos en anden leverandør. Har 

kommunen ikke indgået prisaftaler, skal tilskuddet beregnes på baggrund af den 

faktiske pris. 

Undersøgelsen 

Undersøgelsen, som er udført af Ankestyrelsen, er gennemført som en landsdækkende 

elektronisk spørgeskemaundersøgelse ultimo 2003. 

263 ud af 271 mulige svarkommuner har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en 

svarprocent på 97. Da ikke alle kommuner har svaret på samtlige spørgsmål, vil 

5

sumtallet i flere af tabellerne variere og ikke stemme overens med antallet af svarkommuner 

i undersøgelsen. 

I nogle af tabellerne summer procenttallene på grund af afrunding ikke til 100. 

Det er, på trods heraf, og for anskuelighedens skyld valgt at anføre 100 i sumlinjen. 

I flere af tabellerne opdeles kommunerne efter Danmark Statistiks geokodeinddeling, 

jf. bilag IV. 

6

3 Prisaftaler i kommunerne 

Kapitel 3 – Prisaftaler i kommunerne 

Kommunerne har siden 1. januar 2003 haft mulighed for at indgå prisaftaler med 

leverandører af de ydelser, der er omfattet af de nye regler om helbredstillæg, dvs. 

tandlæger, kliniske tandteknikere, laboratorietandteknikere, optikere, fodterapeuter 

og andre fodbehandlere. 

Det er op til den enkelte kommune at træffe beslutning om, hvorvidt der skal indgås 

prisaftaler. En prisaftale består i, at kommunen indgår en aftale med en eller 

flere leverandører om, hvilken pris pensionisterne skal betale for de forskellige 

ydelser. 

Kommuner med prisaftaler 

Kommunerne er i undersøgelsen anmodet om at oplyse, hvorvidt kommunen har 

indgået prisaftaler om tandproteser mv., briller mv., samt fodbehandling. De kommuner, 

der har indgået mindst én prisaftale på et af de tre områder, er opgjort i 

tabel 3.1. 

Tabel 3.1. Opgørelse over hvilke kommuner der har indgået mindst én prisaftale 

med leverandører af tandproteser, fodbehandling eller briller. Antal kommuner. 

Har indgået prisaftale Har ikke indgået prisaftale Total 

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 

Hovedstadsregionen 40 89 5 11 45 100 

Bykommuner 37 90 4 10 41 100 

Øvrige kommuner 148 85 27 15 175 100 

Total 225 86 36 14 261 100 

Kilde: Den Sociale Database, udtræk april 2004 

Tabellen viser, at hovedparten af landets kommuner, svarende til 86 pct., har indgået 

mindst én prisaftale med henholdsvis tandlæger/tandteknikere, fodterapeuter/fodplejere 

eller optikere. Prisaftaler er således inden for det første år efter lovens 

ikrafttræden blevet et udbredt instrument. 

Kort 1 viser hvilke af landets kommuner, der har indgået prisaftaler med leverandørerne 

på et eller flere af de 3 områder. 

7

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004 

Det er dog ikke alle kommuner med prisaftaler, der har indgået aftaler på alle 3 

områder jf. tabel 3.2 

Tabel 3.2. Prisaftaler om både tandproteser og/eller briller og/eller fodbehandling. 

Antal kommuner. Fordelt efter kommunetype. 

Hovedstads- Bykommuner Øvrige kom- I alt 

regionen 

muner 

Alle 3 områder 19 21 63 103 

Tandproteser og briller 14 10 48 72 

Tandproteser og 

fodbehandling 

0 0 0 0 

Briller og fodbehandling 3 3 9 15 

Kilde: udtræk Den Sociale Database april 2004 

8


Kommunernes svar viser, at der på landsplan er 103 kommuner, som har indgået 

prisaftaler om både tandproteser, briller og fodbehandling, 72 kommuner har indgået 

aftaler om tandproteser og briller, mens 15 kommuner har indgået aftaler om 

både briller og fodbehandling. Der er derimod ikke nogen kommuner, der kun har 

indgået aftaler om tandproteser og fodbehandling. 35 kommuner har kun indgået 

prisaftaler på ét område. Disse kommuner fremgår ikke af tabel 3.2. 

Samlet har flest kommuner indgået prisaftaler med brilleleverandører. Herefter 

kommer aftaler med tandlæger og tandteknikere, mens færrest kommuner har 

indgået aftaler med fodterapeuter og fodplejere, jf. tabel 3.3. 

Tabel 3.3. Kommuner der på landsplan har indgået prisaftaler om 

tandproteser, briller og fodbehandling. Antal kommuner. 

Tandbehandling Briller Fodbehandling 


Med prisaftaler 180 69 220 85 118 47 

Uden prisaftaler 80 31 38 15 135 53 

I alt 260 100 258 100 253 100 


Der er ikke markante forskelle på hvilke kommunetyper, der har indgået prisaftaler 

på de forskellige områder, jf. bilagstabeller I.1, II.1 og III.1. Der er således ikke 

noget der tyder på, at kommunetypen i væsentligt omfang har indflydelse på valg 

eller fravalg af prisaftaler på de respektive områder. 

Det forhold, at kommunen ikke har indgået prisaftale på tidspunktet for undersøgelsens 

gennemførelse, er ikke ensbetydende med, at kommunen har fravalgt at 

indgå prisaftaler. Flere af disse kommuner har angivet, at de forventer at indgå 

prisaftaler i den nærmeste fremtid, jf tabel 3.4. 

Tabel 3.4. Forventede prisaftaler om tandproteser mv., briller og fodbehandling i 

den nærmeste fremtid. Antal kommuner. 

Tandproteser Briller Fodbehandling 


Forventer 33 42 13 39 17 14 

Forventer ikke 45 58 20 61 109 87 

I alt 78 100 33 100 126 100 


Kommunerne forventer især at indgå prisaftaler om tandproteser. Denne tendens 

er stærkest i Hovedstadsregionens kommuner, jf. tabel I.2 i bilag I. På landsplan 

forventer færre kommuner at indgå prisaftaler om henholdsvis briller og 

fodbehandling. 

Hvis de 14 kommuner, der ikke har nogen prisaftale, men har oplyst, at de forventer 

at indgå prisaftaler på ét af de 3 områder i den nærmeste fremtid, medregnes i 

antallet af kommuner med prisaftaler, vil 239 af landets kommuner have prisaftaler 

i større eller mindre omfang. 

Kommunerne har mulighed for at tidsbegrænse prisaftalerne. Ca. 60 pct. af kommunerne 

har oplyst, at de har tidsbegrænset aftalerne med tandlæger og tandteknikere 

til 1-4 år. 76 pct. af kommunerne har ligeledes tidsbegrænset aftalerne om 

briller i 1-4 år. Kun 56 pct. har tidsbegrænset aftalerne med fodterapeuter, mens 

71 pct. har begrænset aftalerne med fodplejerne. 

9

Andelen af kommuner, der forventer at indgå ny prisaftale, er meget stor. Andelen 

af kommuner, der forventer at indgå nye prisaftaler, ligger således mellem 71 pct. 

og 100 pct., jf. tabel 3.5. 

Tabel 3.5. Kommuner der forventer at indgå en ny prisaftale, når den gældende 

løber ud. Antal kommuner. 

Tandlæge Tandtekniker Briller Fodterapeut Fodplejer 

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 

10 

29 71 112 82 170 85 45 100 69 100 


Kommunernes begrundelser for ikke at indgå prisaftaler 

Kommunerne har haft mulighed for at angive forskellige årsager til, at der ikke er 

indgået prisaftaler med leverandører af tandproteser, briller og fodbehandling. 

Det kunne for eksempel være, at kommunen har truffet beslutning om ikke at 

indgå prisaftale, at kommunen ikke har overvejet at indgå prisaftale, at ingen leverandør 

har kunnet imødekomme kommunens krav, at ingen leverandør har budt 

på opgaven eller der kan være andre årsager. Kommunernes oplysninger fremgår 

af tabel 3.6. 

Tabel 3.6. Årsagen til at kommunen ikke har indgået prisaftaler om tandproteser 

mv., briller mv. og fodbehandling. Antal kommuner. 

Tandproteser Briller Fodbehandling 


Kommunen har 

truffet beslutning 

om ikke at indgå 

22 28 17 47 59 44 

prisaftale 

Kommunen har 

ikke overvejet at 

indgå prisaftale 

Ingen leverandør 

har kunnet imødekommekommu- 

nens krav 


har budt på opga- 

ven 

6 8 1 3 17 13 

5 6 2 6 4 3 

8 10 0 0 19 14 

Andet 38 48 16 44 36 27 

I alt 79 100 36 100 135 100 


28 pct. af de kommuner, der har svaret på spørgsmålet om årsagen til, at de ikke 

har indgået prisaftaler om tandproteser, har oplyst, at kommunen har truffet beslutning 

om ikke at indgå prisaftaler med tandlæger eller tandteknikere. Denne begrundelse 

er mere udtalt for fravalg af prisaftaler med optikere (47 pct.) og prisaftaler 

vedrørende fodbehandling (44 pct.) 

Kommunernes bevæggrunde til ikke at indgå prisaftale er i øvrigt forskellige alt efter 

hvilket område, der er tale om. 

48 pct. af de kommuner, der har fravalgt prisaftaler om tandproteser mv., har angivet 

andre årsager hertil. Enkelte kommuner har ønsket at følge udviklingen på 

området, før der træffes beslutning om at indgå aftale, og andre har vurderet, at 

der ikke vil være nogen besparelse ved at indgå en prisaftale om tandproteser mv.


På brilleområdet har 44 procent af kommunerne angivet andre årsager til, at der 

ikke er indgået aftaler med optikkerne. Nogle kommuner har oplyst, at de ikke har 

indgået prisaftale, fordi kommunen anvender vejledende priser fra optikerforeningen. 

27 pct. af kommunerne har angivet andre årsager til ikke at indgå prisaftaler om 

fodbehandling. Nogle kommuner peger på, at priserne på fodbehandlinger varierer 

meget blandt andet på grund af, at der er tale om behandlere med vidt forskellig 

uddannelse, eller at behandlere og behandlingsformerne er et uoverskueligt 

marked. Andre kommuner vurderer, at prisniveauet er meget ensartet og enkelte, 

at det ikke er et særligt omkostningstungt område. 

Kommunernes skøn over prisreduktion 

Kommunerne er samtidig blevet anmodet om at oplyse, hvor meget kommunen 

skønner, at prisaftalerne på de tre områder har reduceret priserne hos henholdsvis 

tandlæge/tandtekniker, fodterapeut/fodplejer eller hos optiker. Kommunernes 

skøn fremgår af tabel 3.7. 

Samlet set har mange kommuner skønnet, at der er en positiv effekt af prisaftaler 

på priserne. Især på brilleområdet hvor 63 pct. af kommunerne skønner, at der er 

opnået en prisreduktion på mere end 15 pct. Flere kommuner peger også på, at 

prisaftalen har medført en prisreduktion, men også at mange pensionister fortsat 

køber dyrere briller, og selv betaler differencen mellem den brille pensionisten har 

valgt og kommunens tilskud. 

Tabel 3.7. Kommunernes skøn over hvor meget prisaftalerne har reduceret priserne 

på tandproteser mv., fodbehandling og briller. Antal kommuner. 

Tandlæge Tandteknikker Fodterapeut Fodplejer Optiker 


Uændret 

Mindre 

19 38 73 48 30 55 32 42 34 16 

end 5 

pct. 

9 18 26 17 16 29 16 21 22 10 

5-15 pct. 11 22 29 19 6 11 13 17 24 11 

Mere 

end 15 

pct. 

11 22 23 15 3 5 15 20 134 63 

I alt 50 100 151 100 55 100 76 100 214 100 


22. pct. af kommunerne har skønnet, at der er en reduktion på mere end 15 pct. 

på tandlægeområdet. Enkelte har dog peget på, at aftalerne har medført en forøgelse 

af kommunens udgifter til tandbehandling og over halvdelen af kommunerne 

skønner samtidig, at prisaftaler har reduceret priserne med mindre end 5 

pct. på alle områder undtagen briller. I forhold til fodbehandling er det hele 84 

pct., der vurderer, at effekten af prisaftaler er mindre end 5 pct. 

Nogle kommuner undervurderer muligvis effekten i forhold til priserne. Enkelte 

kommuners kommentarer til spørgsmålet om priser kan tyde på, at kommunen 

ikke har foretaget en sammenligning af selve prisen, men i stedet af kommunens 

samlede udgifter til tandproteser m.v. før og efter indførelsen af de nye regler. Da 

de nye regler giver adgang til en bedre dækning af pensionistens udgifter, vil der 

samlet set følge en vis udgiftsstigning. En anden forklaring er, at nogle kommuner 

også tidligere har haft aftaler med for eksempel tandlæger om priser og behandlin- 

11

ger, som stod overfor at skulle genforhandles. En genforhandling vil formentligt 

resultere i at almindelige prisstigninger vil slå igennem. 

Kommunernes oplysninger om, hvorvidt kommunen har ét eller flere tilbud om 

prisaftaler fra de respektive leverandører, fremgår af tabel 3.8. 

Tabel 3.8. Har kommunen modtaget ét eller flere tilbud om prisaftaler vedrørende 

tandproteser mv., briller mv. og fodbehandling. Antal prisaftaler. 

Kommunetypefordelt. 

Tilbud om prisaf- Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt 

taler ---- Pct. ---- 

Et tilbud 34 21 34 32 

Flere tilbud 66 79 66 68 

I alt 100 100 100 100 

Note: Kommunerne kan indgå med op til flere svar i hver kategori. Kommunerne er blevet bedt 

om at oplyse svar for hvert af de tre områder (tandproteser mv., briller mv. og fodbehandling). 

Tabellen er en sammentælling af svarene. 


Det generelle billede er, at kommunerne i over halvdelen af tilfældene har modtaget 

flere tilbud på prisaftaler. Bykommunerne har i større omfang modtaget flere 

tilbud end Hovedstadsregionens kommuner og gruppen af øvrige kommuner. 

Over halvdelen af prisaftalerne er imidlertid indgået med én leverandør jf. tabel 

3.9. Anvendelsen af flere leverandører er mest udbredt i Hovedstadsregionen (56 

pct. af prisaftalerne), mens øvrige kommuner i højere grad kun anvender én leverandør 

Tabel 3.9. Prisaftaler med en eller flere leverandører vedrørende tandproteser mv., 

briller mv. og fodbehandling. Antal prisaftaler. Kommunetypefordelt. 

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt 

---- Pct. ---- 

En leverandør 44 55 60 56 

Flere leverandører 56 45 40 44 

I alt 100 100 100 100 

Note: Kommunerne kan indgå med op til flere svar i hver kategori. Kommunerne er blevet bedt 

om at oplyse svar for hvert af de tre områder (tandproteser mv., briller mv. og fodbehandling). 



Kommunerne har mulighed for i fællesskab at indgå prisaftaler med de respektive 

leverandører. De kommuner, der har benyttet sig af denne mulighed, fremgår af 

tabel 3.10. 

Tabel 3.10. Oversigt over de kommuner der har oplyst at prisaftalen er indgået 

sammen med en eller flere andre kommuner. Andel kommuner. KommunetypefordeltHovedstadsre- 

Bykommuner Øvrige kom- I alt 

gionenmuner 

Prisaftaler med 

23 16 39 32 

Andre 

Prisaftaler alene 77 84 61 68 

I alt 100 100 100 100 


Tabel 3.10 viser, at de små kommuner hyppigst angiver, at de samarbejder med 

andre kommuner om prisaftaler. Mere end hver tredje øvrige kommune angiver 

at indgå aftaler med andre. Dette skal ses i sammenhæng med, at cirka hver femte 

12


kommune i Hovedstadsregionen og cirka hver sjette bykommune angiver, at de 

indgår prisaftaler sammen med andre kommuner. 

Tendensen er ikke overraskende. Det må forventes, at netop de små kommuner 

hyppigere indgår aftaler sammen. Motivationen kan for eksempel være at kunne 

udbyde en større og mere tiltrækkende opgave (og dermed få flere leverandører i 

spil), stordriftsfordele eller at kunne stå stærkere overfor relativt store leverandører. 

Det synes umiddelbart sandsynligt, at der er en sammenhæng mellem antallet af 

tilbud, en kommune modtager, og de priser, kommunen kan opnå. Dette forhold 

er søgt belyst i tabel 3.11. 

Tabel 3.11. Sammenhængen mellem kommunernes vurdering af om prisaftalerne 

har reduceret priserne og antallet af tilbud kommunerne har modtaget. Andel 

prisaftaler. 

Tandlæger/tandtekniker 

Optiker Fodterapeut/Fodplejer 

Vurderet prisre- 

--- Antal modtaget tilbud --- 

duktion Et Flere Et Flere Et Flere 

Uændret 63 38 11 15 62 45 

Mindre end 5 pct. 20 16 14 10 27 22 

5-15 pct. 10 23 17 11 12 15 

Mere end 15 pct. 7 23 58 64 0 18 

I alt 100 100 100 100 100 100 

Bem: Kommunerne kan indgå med op til flere svar i hver kategori. Kommunerne er blevet bedt 

om at oplyse svar for hvert af de tre områder (tandlæger/tandteknikker, optiker, fodterapeut/fodplejer). 



Af tabel 3.11 ses, at de kommuner, som modtager flere tilbud, i højere grad vurderer, 

at priserne er reduceret. Eksempelvis vurderer de kommuner, der kun har 

modtaget ét tilbud på tandområdet, at prisaftalen i 63 pct. af tilfældene ikke har 

reduceret priserne. For kommuner, der har modtaget flere tilbud, er det kun 38 

pct. Tendensen er mindre klar for kommuner, der har indgået prisaftale med optiker. 

Dog vurderes det i højere grad generelt (uanset antallet af modtagne tilbud), 

at indgåelsen af prisaftale har medført en prisreduktion. 

Udover at kommunerne er blevet bedt om at vurdere prisreduktionen, er kommunerne 

også blevet bedt om at angive den aftalte pris for en række udvalgte behandlinger. 

Det er således muligt at belyse, om kommuner, der modtaget flere tilbud, 

har fået lavere priser end kommuner, som alene har modtaget ét tilbud. 

13

De gennemsnitlige priser fordelt på, om kommunen har modtaget et eller flere tilbud, 

er opgjort i tabel 3.12, 3.13 og 3.14. 

Tabel 3.12. Kommunernes gennemsnitlige priser for udvalgte tandbehandlinger 

fordelt efter om kommunen har modtaget et eller flere tilbud. Hele 

kroner. 

Tandlæge Tandtekniker 

Et tilbud Flere tilbud Et tilbud Flere tilbud 

Delprotese inkl. 

evt. bøjler og udslibninger 

4238 4086 4107 3936 

Stålprotese inkl. 

be- og udslibning 

6798 6711 6611 6368 

Helprotese til overog 

undermund 

4482 4175 4371 4218 

Helsætsprotese 7313 7001 7614 7264 

Duplikering pr. 

protese 

1925 1816 2108 2080 

Rebasering pr. protese 

1373 1329 1582 1450 


Det fremgår, at de kommuner, som har modtaget flere tilbud, gennemsnitligt har 

aftaler om de laveste priser. De gennemsnitlige priser, hvor alene ét tilbud er modtaget, 

ligger ca. 3,5-4 procent over de priser, de kommuner, der har modtaget flere 

tilbud, gennemsnitligt har opnået. Forskellen er således relativt lille, men går igen 

for alle typer tandbehandling. 

Tabel 3.13. Kommunernes gennemsnitlige priser for udvalgte briller. 

Fordelt efter om kommunen har modtaget et eller flere tilbud. 

Hele kroner. 

Optiker 

Et tilbud Flere tilbud 

Standardbrille (stel og glas) 718 588 

Stel 304 269 

Enkeltsyrkeglas; fra +/- 0.00 -+/- 4.00 262 226 

Enkeltsyrkeglas; fra +/- 4.25 -+/- 7.00 328 274 

Bifokale glas; fra +/- 0.00 -+/- 4.00 637 593 

Bifokale glas; fra +/- 4.25 -+/- 7.00 702 649 

Kilde: Udtræk Den Sociale Database juni 2004 

Også ved indgåelse af prisaftaler med optikere kan der ses en tydelig sammenhæng 

mellem antallet af tilbud, og den pris kommunerne gennemsnitligt har opnået, jf. 

tabel 3.13. Den gennemsnitlige pris for kommuner, som kun har modtaget ét tilbud, 

er således højere en den gennemsnitlige pris i de kommuner, som har modtaget 

flere tilbud. Forskellen er betydelig større end tilfældet var ved de indgåede aftaler 

med tandlæger og tandteknikere. Gennemsnitsprisen ved ét tilbud ligger således 

7-22 procent over gennemsnitsprisen ved flere tilbud på brilleområdet. 

På området for fodbehandling kan der derimod ikke konstateres nogen klar sammenhæng 

mellem antallet af tilbud og de aftalte priser, jf. tabel 3.14 

14


Tabel 3.14. Kommunernes gennemsnitlige priser for udvalgte fodbehandlinger. 

Fordelt efter om kommunen har modtaget et eller flere tilbud. Hele 

kroner. 

Fodterapeut Fodplejer 

Hele kroner Et tilbud Flere tilbud Et tilbud Flere tilbud 

Kompliceret fodbehandling 

267 239 180 192 

Almindelig fodbehandling 

242 221 194 190 

Partiel behandling 

182 201 153 156 


Samlet synes undersøgelsen at pege på, at de kommuner, som kun har modtaget ét 

tilbud, vil kunne indgå mere favorable aftaler, hvis de indhenter/modtager flere 

tilbud. Specielt for så vidt angår briller og tandbehandling må mere favorable aftaler 

kunne forventes. 

Dette forudsætter imidlertid, at der er mulighed for at indhente flere tilbud og at 

disse kan leve op til kommunens krav. 

Undersøgelsen viser ikke nogen signifikant tendens til, at kommuner med lave priser 

på ét område også har lave priser på de to andre områder. 

Udvalgte priser i prisaftalerne 

Kommunerne har til undersøgelsen angivet de indgåede priser på en række udvalgte 

tandbehandlinger, briller og fodbehandlinger. Minimum, maksimum og 

gennemsnitspriserne på landsplan fremgår af de følgende tabeller. 

Prisspændet på del- og helproteser og dublikering af proteser skyldes, at enkelte 

kommuner har meget gunstige prisaftaler, mens andre har relativt ugunstige aftaler. 

Prisspændet på rebasering skyldes i modsætning til de andre tandbehandlinger 

ikke enkelte kommuners lave priser, idet 18 kommuner har prisaftaler på ca. 900 

kr. og derunder. 

Tabel 3.15. Kommunernes udvalgte priser på tandprotetisk arbejde. Opgjort i hele 

kr. og på landsplan. 

Tandlæge Tandteknikker 

Minimum Gennemsnit Maximum Minimum Gennemsnit Maximum 

Delprotese 2.900 4.133 5.067 2.100 3.993 5.337 

Stålunitorprotese 

Hel over/under 

protese 

4.550 6.719 7.960 3.400 6.444 10.325 

2.990 4.212 8.346 2.100 4.255 8.346 

Helsætsprotese 4.900 7.218 9.136 3.900 7.369 8.766 

Duplikering pr. 

protese 

Rebasering pr. 

protese 

1.300 1.874 2.425 898 2.083 2.475 

850 1.337 1.910 550 1.489 2.400 


Note: Kommunernes priser på de forskellige behandlingstyper er sammenlignelige med priserne på 

de tilsvarende behandlinger i Tandlægeforeningens vejledende prisliste. 

Ifølge Dansk tandlægeforenings honorartabeller 1. april 2004 er den vejledende 

pris for en delprotese 4.449 kr., en stålprotese 7.023 kr., over/underprotese 4.099 

kr. og for en helsætprotese 7.367 kr. For duplikering pr. protese er prisen 1.785 kr. 

15

og rebasering pr. protese 1.296. Som det fremgår, er de gennemsnitlige priser på 

alle behandlinger undtagen duplikering og rebasering pr. protese lavere end branchens 

listepriser. Prisaftalerne har således ud fra en gennemsnitbetragtning haft effekt 

på priserne på tandbehandling, og som det fremgår, er der enkelte kommuner 

som har priser, der er meget lavere eller højere end de vejledende priser. Prisspændet 

viser således, at der er kommuner, som vil kunne have betydelig fordel af 

at forhandle sig frem til nogle mere gunstige prisaftaler. 

De udvalgte priser på landsplan, der er omfattet af prisaftalerne i kommunerne på 

henholdsvis standardbriller, stel, enkeltstyrke glas og bifokale glas, er opgjort i tabel 

3.16. Som det fremgår, er der meget stor spredning mellem priserne på de respektive 

brilletyper. Det skyldes ikke kun enkeltstående kommuners prisaftaler. 

21 kommuner har således prisaftaler på standardbrille på under 300 kr. og 6 kommuner 

har priser på over 800 kr. 25 kommuner har priser på under 100 kr., men 

kun 3 kommuner har priser på 700 kr. og derover på stel. 

16 kommuner har prisaftaler på 150 kr. og derunder på enkeltstyrkeglas +/- 0.00 

til +/- 4.00, men kun 1 kommune har en pris på 835 kr., og 3 kommuner har priser 

på 400 kr. 10 kommuner har prisaftaler om enkeltstyrkeglas +/- 4.25 til +/-7.00 

på 150 kr. og derunder, mens kun 7 kommuner har priser over 400 kr. 

Tabel 3.16. Udvalgte priser omfattet af kommunernes prisaftaler om briller. Opgjort 

i hele kr. og på landsplan. 

Minimum Gennemsnit Maksimum 

Standardbriller 230 611 1.100 

Stel 65 275 1.000 

Enkelstyrkeglas 

+/-0.00 til +/-4.00 69 232 835 

Enkeltstyrkeglas 

+/-4.25 til +/-7.00 113 284 970 

Bifokale glas 

+/-0.00 til +/-4.00 219 600 1.000 

Bifokale glas 

+/-4.25 til +/-7.00 221 660 1.200 

Kilde: Udtræk Den sociale database juni 2004 

21 kommuner har prisaftaler om bifokale glas styrke +/-0.00 til +/-4.00 på 350 

kr. og derunder, mens 7 kommuner har prisaftaler på 800 kr. og derover. 17 kommuner 

har prisaftaler om bifokale glas styrke +/-4.25 til +/- 7.00 på 350 kr. og 

derunder, mens 10 kommuner har priser på 800 kr. og derover. 

Ifølge optikerforeningens vejledende priser på briller til pensionister koster et stel 

296,50 kr., enkeltstyrkeglas fra 232,50 til 289,00 kr. og bifokale glas fra 645,00 kr. 

til 717,25 kr. Som det fremgår, ligger de gennemsnitlige priser på landplan stort set 

på niveau med de vejledende priser. 

Samtidig er der et ret stort prisspænd, som vidner om, at der fortsat er et potentiale 

for at realisere besparelser ved at indgå prisaftaler på brilleområdet. 

16


De udvalgte priser, der er omfattet af prisaftalerne i kommunerne på kompliceret 

fodbehandling, almindelig fodbehandling og partiel fodbehandling, er belyst i tabel 

3.17 Som det fremgår, er der er betydeligt prisspænd på de respektive fodbehandlinger. 

Prisspændet skyldes overvejende enkelte kommuners priser. Dog har 5 kommuner 

minimumpriser på 170 kr. og derunder og 4 kommuner har maksimumpriser på 

300 og derover på kompliceret fodbehandling. 

Tabel 3.17. Udvalgte priser omfattet af kommunens prisaftale om fodbehandling 

hos fodterapeut/fodplejer. Opgjort i hele kr. på landsplan. 


Kompliceret 

fodbehandling 

Almindelig 

fodbehandling 

Partiel fodbehandling 

Minimum 

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004 

Gennemsnit Maksimum Minimum 

Gennemsnit Maksimum 

170 247 310 160 193 230 

100 228 270 100 191 270 

80 193 270 50 156 220 

Forskellige markedsvilkår 

Forskellene i udbredelsen af prisaftaler på de enkelte områder og de skønnede 

prisreduktioner antages også at afspejle, at der er tale om meget forskellige leverandørmarkeder 

og dermed forskellige konkurrencevilkår. 

Flere af kommunerne peger i den sammenhæng på en udbredt brug af vejledende 

takster både af medlemmer og ikke medlemmer af henholdsvis Dansk 

Tandlægeforening og Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere og Dansk 

Tandprotetisk Selskab. Nogle kommuner har tidligere indgået overenskomster 

med brancheforeningerne på området, som nu er genforhandlet, og som andre 

kommuner har tilsluttet sig. 

På brilleområdet er der tilsvarende leverandørkæder men tilsyneladende flere, der 

ønsker at byde på opgaven (kommunerne har modtaget flere tilbud på dette område 

end på tandområdet). 

Fodbehandlingsområdet er karakteriseret ved at have mange mindre leverandører, 

men markedet er ifølge nogle kommuner mere uoverskueligt og behandlerne har 

vidt forskellige uddannelse. 

Leverandørens kapacitet 

En af forudsætningerne for at indgå en prisaftale med en leverandør er, at leverandøren 

har tilstrækkelig kapacitet. Det vil sige, at leverandøren skal kunne håndtere 

efterspørgslen fra modtagerne af helbredstillæg. 

Leverandørens kapacitet kan vurderes på forskellige måder. De forskellige måder 

kan også indgå som elementer i en samlet vurdering af leverandørens kapacitet. 

Kommunerne er i undersøgelsen blevet bedt om at oplyse, om leverandøren har 

vurderet egen kapacitet og har afgivet tilbud på grundlag af kommunens skøn 

over det potentielle antal modtagere, om leverandøren har forpligtet sig til at kunne 

håndtere efterspørgslen ved at tilpasse produktionen, om kommunen har vur- 

17

deret leverandørens kapacitet, om leverandørens kapacitet er vurderet på anden 

vis, eller om leverandørens kapacitet er vurderet ved en kombination af de nævnte 

metoder. 

I de kommuner, der kun har oplyst én vurderingsmetode, er det den kommunale 

vurdering, der er helt dominerende, jf. tabel 3.15. Generelt er det imidlertid kun et 

mindre antal kommuner, som vurderer leverandørens kapacitet ud fra en enkelt 

metode. De fleste kommuner anvender derimod en helhedsvurdering, hvor to eller 

flere metoder indgår. 

Tabel 3.17. Antal kommuner, som alene har benyttet én metode til, at vurdere leverandørens 

kapacitet. Antal kommuner. Fordelt på leverandørtype. 

18 

Landstotal 

Leverandørens kapacitet er vurderet ved 

Egen vurdering Forpligtelse til tilpasning 

af produktionen 

Kommunen 

Anden 

metode 

Tandlæge 6 2 23 8 39 

Tandtekniker 18 13 73 10 114 

Optiker 17 13 120 10 160 

Statsautoriseret 

fodterapeut 

7 2 40 3 52 

Fodplejer 14 5 44 4 67 


Anvendelse af leverandører, som ikke har indgået prisaftale 

Pensionister, som er berettiget til helbredstillæg, kan frit vælge leverandør. Det vil 

sige, at de ikke behøver at vælge en leverandør, som har indgået en prisaftale med 

kommunen. Tilskuddet til pensionisten beregnes dog på baggrund af prisen fastlagt 

i prisaftalen, såfremt en sådan eksisterer. 

Flere forhold kan have betydning for, om en pensionist vælger en leverandør, som 

har indgået pristale med kommunen eller ej. For det første kan den personlige tilknytning 

til egen tandlæge betyde, at pensionisten vælger at fastholde denne uanset 

om pågældende har indgået prisaftale med kommunen. For det andet kan leverandørens 

kapacitet have betydning - kan leverandøren håndtere efterspørgslen fra 

modtagerne eller er der lang ventetid – og er der mere end én leverandør. Det kan 

også have betydning, om leverandøren er beliggende i kommunen/nabokommunen 

eller længere væk. 

Det må antages, at leverandørens evne til at håndtere modtagernes efterspørgsel 

har en vis betydning for, hvor stor andelen af borgere, som vælger en leverandør 

uden prisaftale, er. Man kan imidlertid ikke på baggrund af undersøgelsen vurdere 

leverandørernes kapacitet – alene hvordan kommunerne har foretaget bedømmelsen. 

Undersøgelsen viser ingen klar sammenhæng mellem metode til vurdering af 

kapacitet og borgere, der vælger andre leverandører. Det synes således af mindre 

betydning for borgerens leverandørvalg, hvorledes leverandørens kapacitet umiddelbart 

bedømmes. 

Undersøgelsen indikerer derimod, jf. tabel 3.18., at antallet af leverandører, der er 

indgået prisaftale med, har betydning for, hvor stor andelen af modtagere, som 

vælger en leverandør uden prisaftale, er. 

Tabellen viser kommunernes skøn over, hvor stor en andel af modtagerne, der 

vælger en leverandør uden prisaftale. Tabellen er opdelt efter, om kommunerne 

I alt


har prisaftale med én leverandør eller med flere leverandører. Eksempelvis viser 

tabellen, at 57 pct. af de kommuner, som har indgået prisaftale med flere tandlæger 

om tandbehandling, skønner, at mindre end 10 pct. af modtagerne vælger en 

leverandør uden prisaftale. Tilsvarende vurderer 32 pct. af de kommuner, som har 

indgået prisaftale med én tandlæge om tandbehandling, at mindre end 10 pct. af 

modtagerne vælger en leverandør, som ikke har en prisaftale. 

Tabel 3.18. Andel af borgere, der anvender leverandør uden prisaftale. 

Fordelt efter om kommunen har indgået én eller flere prisaftaler. 

Landstotal 

(andel svarkommuner) 

Tandbehandling 

Andel borgere, der vælger en leverandør uden 

Prisaftale 

0-10 pct. 11-25 pct. 26-50 pct. >50 pct. 

--- Antal leverandører --- 

En Flere En Flere En Flere En Flere 

Tandlæge 32 57 14 13 18 9 36 22 

Tandtekniker 28 54 22 17 19 11 30 17 

Briller 2 Optiker 19 44 18 20 26 15 36 20 

Note: Flere leverandører skal her forstås som en kæde af optikere. 


Undersøgelsen peger således på, at antallet af leverandører har væsentlig betydning 

for, om borgerne anvender leverandører uden prisaftale. 

Antallet af kommuner, som har foretaget et skøn over andelen af modtagere, der 

vælger en leverandør af fodbehandling uden prisaftale, er så få, at det ikke er muligt, 

at give et retvisende billede. 

Leverandørens beliggenhed 

Når der indgås prisaftale med en leverandør, skal kommunen sikre sig, at leverandøren 

er beliggende i geografisk nærhed af de pensionister, der får beregnet helbredstillæg 

på grundlag af aftalen. 

Leverandørernes geografiske beliggenhed er belyst i tabel 3.19. Som det fremgår, 

er langt over halvdelen af tandlægerne og fodterapeuter og -plejerne med prisaftaler 

beliggende i kommunen, mens det samme gælder for lidt over halvdelen af 

tandteknikerne og optikerne. Omkring en tredjedel af disse leverandører er dog 

beliggende i nabokommunen. De kommuner, som har angivet anden beliggenhed, 

har for optikernes vedkommende oplyst, at da aftalen er indgået med en landsdækkende 

kæde, er leverandørerne beliggende over hele landet. 

Tabel 3.19. Hvor er leverandøren, som kommune har prisaftale med beliggende. 

Antal kommuner 

Tandlæge Tandtekniker Optiker Fodterapeut Fodplejer 


I 

kommunen 

36 73 84 53 120 55 51 85 71 86 

I 

nabokommunen 

11 22 61 39 68 31 7 12 11 13 

Andet 2 4 13 8 29 13 2 3 1 1 


19

En relativt større andel af optikerne og tandteknikerne med prisaftale er, i forhold 

til de øvrige typer af leverandører, beliggende i nabokommunen eller andre steder. 

Kommunernes skøn over i hvor høj grad den geografiske beliggenhed har betydning 

for om borgeren vælger en anden leverandør uden prisaftale er opgjort i tabel 

3.20. 

Oplysningerne tyder således på, at leverandørerne overvejende ligger i geografisk 

nærhed, og at kun få kommuner ikke har en leverandør i kommunen eller nabokommunen. 

Tabel 3.20. Kommunernes skøn over andelen af borgere som benytter optiker 

og tandtekniker uden prisaftale, når leverandøren med prisaftale ligger 

i kommunen, nabokommunen eller andre steder. Antal kommuner 

20 

Andel borgere Optiker i 

kommunen 

Optiker i 

Nabokommu- 

ne/andet 

Tandtekniker i 

kommunen 

Tandtekniker i 

nabokommunen/ 

andet 

0-10 pct. 41 42 32 35 

11-25 pct. 28 24 20 12 

26-50 pct. 24 22 14 15 

50 pct. < 25 38 13 27 


Som det fremgår, har leverandørens placering efter kommunernes skøn generelt 

ikke væsentlig betydning for hvor stor en andel af borgerne, der vil anvender andre 

optikere eller tandteknikere uden prisaftale.

Bilag I 

Bilag I - Prisaftaler om tandproteser 

Prisaftaler om tandproteser mv. 

Kommunerne kan give et helbredstillæg til dækning af udgiften til aftagelige tandproteser. 

Tilskuddet ydes til den billigste, men tilstrækkelige tandprotese, der erstatter 

mistede tænder, samt til de udgifter, der indgår i behandlingsforløbet. 

Kommunernes oplysninger om indgåelse af prisaftaler om tandproteser m.v., siden 

1. januar 2003 viser, at hovedparten af landets kommuner, nemlig 69 pct., har 

indgået sådanne prisaftaler, jf. tabel I.1. 

Tabel I.1. Kommuner med og uden prisaftaler om tandproteser mv. Antal kommuner 

og i pct. Kommunetypefordelt. 


Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 

Med Prisaftaler 34 76 32 78 114 66 180 69 

Uden prisaftaler 11 24 9 22 60 34 80 31 

I alt 45 100 41 100 174 100 260 100 


21

De kommuner der har indgået prisaftaler om tandbehandling fremgår af kort I.1 

Kort I.1. Oversigt over de kommuner som har eller ikke har indgået prisaftale om 

tænder (tandproteser mv.). 


31 pct. af kommunerne har ikke indgået prisaftaler, jf. tabel I.1. Heraf har 42 pct. 

af kommunerne oplyst, at de forventer at indgå sådanne aftaler i den nærmeste 

fremtid, jf. tabel I.2. 58 pct. af de kommuner, som ikke har indgået prisaftaler, 

primært i gruppen af øvrige kommuner, har oplyst, at de aktuelt ikke vil benytte 

sig af muligheden. 

22


Tabel I.2. Forventer kommunen at indgå prisaftale om tandproteser mv. i den 

nærmeste fremtid. Antal kommuner og i pct. Kommunetypefordelt. 



Ja 9 82 4 44 20 34 33 42 

Nej 2 18 5 56 38 66 45 58 

I alt 11 100 9 100 58 100 78 100 


Hvis kommunen ikke har indgået prisaftaler om tandproteser mv., er kommunen 

anmodet om at oplyse årsagen hertil. Kommunernes svar fremgår af tabel l.3. 

Tabel l.3. Årsagen til at kommunen ikke har indgået prisaftaler om tandproteser 

mv. Antal kommuner og i pct. Kommunetypefordelt. 



Kommunen har 

truffet beslutning 

om ikke at indgå 

1 9 0 0 21 36 22 28 


Kommunen har 

ikke overvejet at 

indgå prisaftale 


har kunnet imødekommekommu- 

nens krav 


har budt på opga- 

ven 

1 9 1 11 4 7 6 8 

0 0 0 0 5 8 5 6 

1 9 1 11 6 10 8 10 

Andet 8 73 7 78 23 39 38 48 

I alt 11 100 9 100 59 100 79 100 


Det fremgår, at fravalg af prisaftale i 28 pct. af tilfældene er begrundet i en eksplicit 

kommunal beslutning herom. Hovedparten af de resterende tilfælde falder under 

kategorien ”andet”. Nogle kommuner angiver blandt andet som begrundelse, 

at kommunen anvender vejledende takster fra Landsforeningen af kliniske tandteknikere. 

De fleste kommuner (68 pct.) har modtaget mere end ét tilbud på tandprotesepriser, 

jf. tabel I.4. Det er især bykommuner, der har modtaget flere tilbud. 

Tabel I.4. Antal tilbud på prisaftaler på tandproteser mv. kommunen har modtaget. 

Antal kommuner og i pct. Kommunetypefordelt. 



Et tilbud 10 32 7 23 39 35 56 32 

Flere tilbud 21 68 24 77 72 65 117 68 

I alt 31 100 31 100 111 100 173 100 


Kommunen skal vælge det bedste og billigste tilbud fra en leverandør, hvis leverandørerne 

ikke tilbyder samme priser eller har sluttet sig sammen. 

De fleste kommuner (68 pct.) har indgået aftale med én leverandør. Kommunerne 

i Hovedstadsregionen skiller sig ud. Her har 3/4 af kommuner valgt at indgå aftale 

med flere end en leverandør, formentlig som følge af at Hovedstadsregionen har 

indgået en overenskomst med brancheforeningerne, som kommunerne kan tilslut- 

23

te sig. (Forskellen mellem tabel I.4 og I.5 skyldes, at 7 kommuner ikke har svaret 

på begge spørgsmål). 

Tabel I.5. Er prisaftalerne indgået med en eller flere leverandører af tandproteser 

mv. Antal kommuner. Kommunetypefordelt. 



En leverandør 9 26 21 66 92 81 122 68 

Flere leverandører 25 74 11 34 22 19 58 32 

I alt 34 100 32 100 114 100 180 100 


Ca. 2/3 af kommunerne har angivet, at de ikke har indgået en prisaftale sammen 

med andre kommuner jf. tabel I.6. Øvrige kommuner indgår hyppigst aftaler 

sammen med andre. Baggrunden kan eventuelt være, at den enkelte kommune er 

en for lille efterspørger, at der er for få leverandører i den enkelte kommune, eller 

et ønske om at stå stærkere overfor leverandøren. Også kommunerne i Hovedstaden 

indgår ofte aftaler sammen med andre, jf. ovenfor. At bykommunerne mindst 

hyppigt indgår prisaftaler med andre kommuner kan måske begrundes med, at 

kommunernes og leverandørernes størrelse bedre matcher hinanden. 

Tabel I.6. Er prisaftalerne indgået med en eller flere andre kommuner? Antal 

kommuner. Kommunetypefordelt. 



Med andre 

kommuner 

9 26 6 19 40 35 55 31 

Uden andre 

25 74 26 81 73 65 124 69 

kommuner 

I alt 34 100 32 100 113 100 179 100 


Langt hovedparten af kommunerne har forhandlet prisaftaler, som indeholder 

mere end 10 priser. Dette gælder både prisaftaler med tandlæger og med tandteknikere, 

jf. tabel I.7 og I.8. 

Tabel I.7. Antal specifikke priser der indgår i prisaftale med tandlæge. Antal kommuner. 



Antal priser Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 

1 – 5 0 0 0 0 3 13 3 6 

6 – 10 1 6 0 0 3 13 4 8 

> 10 17 94 8 100 17 74 42 86 

I alt 18 100 8 100 23 100 49 100 


Tabel 1.8. Antal specifikke priser der indgår i prisaftale med tandtekniker. Antal 



Antal priser Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 

1 – 5 0 0 0 0 5 5 5 3 

6 – 10 0 0 1 3 7 7 8 5 

> 10 34 100 28 97 84 88 146 92 

I alt 34 100 29 100 96 100 159 100 


Kommunerne i Hovedstadsregionen har i langt de feste tilfælde indgået en prisaftale 

uden tidsbegrænsning, formentlig også grundet den fælles overenskomst med 

brancheforeningen Mønstret er anderledes hos de øvrige kommuner, hvor de fle- 

24


ste prisaftaler har en tidsbegrænsning på 1-2 år. Billedet er det samme for aftaler 

med såvel tandlæger (tabel I.9) som tandteknikere (I.10). 

Tabel I.9. Er prisaftalen med tandlæge tidsbegrænset? Antal kommuner. 



Tidsbegrænsning Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 

Ingen 17 77 3 43 7 27 27 49 

1 år 0 0 0 0 11 42 11 20 

2 år 2 9 3 43 7 27 12 22 

3 år 1 5 1 14 1 4 3 5 

4 år 2 9 0 0 0 0 2 4 

I alt 22 100 7 100 26 100 55 100 


Tabel I.10. Er prisaftalen med tandtekniker tidsbegrænset? Antal kommuner. 



Tidsbegrænsning Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 

Ingen 22 71 5 19 28 30 55 36 

1 år 2 6 10 37 43 45 55 36 

2 år 3 10 9 33 20 21 32 21 

3 år 3 10 3 11 4 4 10 7 

4 år 1 3 0 0 0 0 1 1 

I alt 31 100 27 100 95 100 153 100 


Hovedparten af kommunerne ønsker at indgå en ny prisaftale, når den gældende 

udløber jf. tabel I.11 og I.12. En ikke ubetydelig del af kommunerne (omkring 20 

pct.) ved endnu ikke, om de vil indgå en ny aftale, når den gældende ophører. 

Kommunerne i Hovedstadsregionen og bykommunerne er de kommuner, hvor 

flest har angivet tvivl om forlængelse af eksisterende prisaftaler. Tvivlen afspejler 

sig i relativt lave ja-svar i forhold til landsgennemsnittet vedrørende prisaftaler 

med tandlæger. For Hovedstadsregionen vedkommende en naturlig følge af at de 

fleste kommuner ikke har nogen tidsbegrænset prisaftale om tandbehandling. 

Tabel I.11. Forventer kommunen at indgå ny prisaftale med tandlæge når den 

gældende udløber? Antal kommuner. Kommunetypefordelt. 



Ja 7 58 4 50 18 86 29 71 

Nej 1 8 1 13 1 5 3 7 

Ved ikke 4 33 3 38 2 10 9 22 

I alt 12 100 8 100 21 100 41 100 


Tabel I.12. Forventer kommunen at indgå ny prisaftale med tandtekniker når den 

gældende udløber? Antal kommuner. Kommunetypefordelt. 



Ja 14 70 22 81 76 84 112 82 

Nej 1 5 0 0 1 1 2 1 

Ved ikke 5 25 5 19 13 14 23 17 

I alt 20 100 27 100 90 100 137 100 


Mens kommunerne i langt de fleste tilfælde har angivet at tandlægen, der er indgået 

aftale med, er beliggende i kommunen (73 pct.), har kommunerne i forbindelse 

med tandteknikkerne, i langt mindre grad (53 pct.) angivet beliggenheden til at være 

i kommunen. En stor del af kommunerne har således angivet at tandteknikeren 

25

er beliggende i nabokommunen. Særligt øvrige kommuner har angivet at leverandøren 

er placeret i nabokommunen. Jf. tabel I.12 og I.13. 

Tabel I.13. Hvor er tandlægen/tandlægerne, der er indgået prisaftale med beliggende? 

Antal kommuner. Kommunetypefordelt. 



I kommunen 14 70 8 100 14 66 36 73 

Kun i nabokom- 

4 20 0 0 7 33 11 22 

munen 

Kun andet 2 10 0 0 0 0 2 4 

I alt 20 100 8 100 21 100 49 100 

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004. 

Det fremgår endvidere, at bykommunerne i næsten alle tilfælde kun har angivet 

beliggenheden til at være i kommunen. Det kan måske hænge sammen med, at en 

bykommune er en relativt afgrænset og selvbærende enhed, der selv har alle de tilbud, 

der skal bruges. Mens de (små) øvrige kommuner ofte ikke er store nok til 

selv at favne en leverandør, hvilket kan forklare, at en relativ stor del af kommunerne 

har angivet nabokommunen som placering for leverandøren. Oplysningerne 

tyder dog samlet på, at leverandørerne ligger i geografisk nærhed, og at kun få 

kommuner ikke har mulighed for at finde en leverandør i kommunen eller nabokommunen. 

Tabel I.14. Hvor er tandteknikeren/tandteknikerne, der er indgået prisaftale med 

beliggende? Antal kommuner. Kommunetypefordelt. 



I kommunen 21 64 27 96 36 37 84 53 

Kun i nabokom- 

9 27 0 0 52 54 61 39 

munen 

Kun andet 3 9 1 4 9 9 13 8 

I alt 33 100 28 100 97 100 158 100 

Kilde: Udtræk Den So ciale Database april 2004 

I forbindelse med vurdering af kapaciteten hos leverandøren/leverandørerne, der 

skal indgås prisaftale med, er kommunens egen vurdering, den metode som hyppigst 

er blevet angivet. Jf. tabel I.15 og I.16 gælder det både overfor tandlæger og 

tandteknikere. 

26


Tabel l.15. Antal kommuner som alene har benyttet én måde til at vurdere tandlægen/tandlægernes 

kapacitet, der er indgået prisaftale med. Antal kommuner. 



Egen vurdering Forpligtelse til Kommunen Anden 

tilpasning af 

produktionen 

metode 

27 

Total 


Landsplan 6 15 2 5 23 59 8 21 39 100 

Hovedstadsregionen 

1 6 1 6 10 56 6 33 18 100 

Bykommuner 3 75 0 0 1 25 0 0 4 100 

Øvrige kommuner 

2 12 1 6 12 71 2 12 17 100 


Med hensyn til tandlægerne skiller bykommunerne sig ud ved i høj grad at have 

benyttet sig af leverandørens egen vurdering eller en klausul om forpligtigelse til at 

kunne levere. 

Både med hensyn til tandlægerne og tandteknikerne har kommunerne i Hovedstadsregionen 

hyppigt angivet en anden metode end de her nævnte. 

Tabel l.16. Antal kommer som alene har benyttet én måde til at vurdere tandteknikeren/tandteknikerne 

der er indgået prisaftale med. Antal kommuner. Kommunetypefordelt. 


Egen vurdering Forpligtelse til Kommunen Anden 


produktionen 

metode 

Total 


Landsplan 18 16 13 11 73 64 10 9 114 100 


3 12 2 8 15 58 6 23 26 100 

Bykommuner 4 19 3 14 12 57 2 10 21 100 


11 16 8 12 46 69 2 3 67 100 


Lidt under halvdelen af kommunerne skønner, at 0-10 pct. af borgerne benytter 

andre tandlæger end den/dem, som der er indgået prisaftale med. Med hensyn til 

tandteknikere vurderer godt 50 pct. af kommunerne at 0 – 25 procent af borgerne 

anvender andre leverandører end dem, som der er indgået prisaftaler med. Forklaringen 

kan være, at pensionisten vælger at få udført behandlingen hos egen tandlæge, 

som eventuelt har entreret med tandtekniker

Tabel I.17. Kommunens skøn over i hvilket omfang borgerne anvender tandlæger, 

som kommunen ikke har indgået prisaftale med. Antal kommuner. Kommunetypefordelt. 



0-10 pct. 9 47 2 22 14 58 25 48 

11-25 pct. 4 21 1 11 1 4 6 12 

26-50 pct. 1 5 2 22 3 13 6 12 

50 pct. 5 26 4 44 6 25 15 29 

I alt 19 100 9 100 24 100 52 100 


Tabel I.18. Kommunens skøn over i hvilket omfang borgerne anvender tandtekniker, 




0-10 pct. 13 42 7 27 38 39 58 38 

11-25 pct. 7 23 8 31 16 16 31 20 

26-50 pct. 5 16 3 12 18 19 26 17 

50 pct. 6 19 8 31 25 26 39 25 

I alt 31 100 26 100 97 100 154 100 


Tabel I.19. Kommunens skøn over i hvilket omfang prisaftalen/prisaftalerne med 

tandlæge/tandlæger har reduceret prisen. Antal kommuner. Kommunetypefordelt. 

Reduktion i prisen Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt 


Uændret 9 50 2 25 8 33 19 38 

Mindre end 5 pct. 2 11 2 25 5 21 9 18 

6-15 pct. 4 22 2 25 5 21 11 22 

Mere end 15 pct. 3 17 2 25 6 25 11 22 

I alt 18 100 8 100 24 100 50 100 


38 pct. af kommunerne vurderer at prisaftaler med tandlæger ikke har reduceret 

priserne. For prisaftaler med tandteknikere er det 48 pct. af kommuner, som vurderer 

at prisen er uændret. Specielt kommunerne i Hovedstadsregionen vurderer, 

at priserne er uændret (se tabel I.19 og I.20). En række kommuner peger på, at 

priserne er steget. Dette kan skyldes en genforhandling af Københavns kommunes 

overenskomst på området, som naturligt vil indebære en tilpasning af priserne. 

Prisstigningen kan således formentlig ikke entydigt relateres til indgåelse af prisaftaler, 

men skal ses i lyset af, at nogle kommuner allerede inden indførelsen af de 

nye regler om helbredstillæg opererede med lignende aftaler. 

Tabel I.20. Kommunens skøn over i hvilket omfang prisaftalen/prisaftalerne med 

tandtekniker/tandteknikere har reduceret prisen. Antal kommuner. Kommunetypefordelt. 

Reduktion i prisen Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt 


Uændret 18 60 11 42 44 46 73 48 

Mindre end 5 pct. 3 10 7 27 16 17 26 17 

6-15 pct. 4 13 3 12 22 23 29 19 

Mere end 15 pct. 5 17 5 19 13 14 23 15 

I alt 30 100 26 100 95 100 151 100 


28


Kommunerne har til undersøgelsen angivet de indgåede priser på en række udvalgte 

tandbehandlinger. Minimum, maksimum og gennemsnitspriserne fremgår 

af følgende tabeller. 

Prisspændet på del- og helproteser og dublikering af proteser skyldes at enkelte 

kommuner har relativt gunstige prisaftaler mens andre har relativt ugunstige aftaler. 

Tabel I.21. Kommunernes udvalgte priser på delprotese incl. evt. bøjler og udslibninger. 

Opgjort i hele kr. 



Landsplan 2.900 4.133 5.067 2.100 3.993 5.337 

Hovedstadsregi 

onen 

3.790 4.313 5.067 2.880 4.001 4.477 

Bykommuner 3.109 4.131 4.477 2.796 3.984 4.830 

Øvrige 

kommuner 


2.900 3.946 5.067 2.100 3.992 5.337 

Tabel I.22. Kommunernes udvalgte priser på stålunitorprotese inkl. be- og udslibning. 




Landsplan 4.550 6.719 7.960 3.400 6.444 10.325 

Hovedstads- 

regionen 

6.299 6.810 7.527 5.709 6.523 7.069 

Bykommuner 5.775 6.609 7.069 4.522 6.314 7.069 

Øvrige 

kommuner 


4.550 6.662 7.960 3.400 6.458 10.325 

Tabel I.23. Kommunernes udvalgte priser på helprotese til over- eller undermund. 




Landsplan 2.990 4.212 8.346 2.100 4.255 8.346 

Hovedstads- 

regionen 

3.995 4.211 7.180 3.155 4.280 8.183 

Bykommuner 3.250 4.567 8.346 2.862 4.255 8.346 

Øvrige 

kommuner 


2.990 4.094 8.246 2.100 4.247 8.183 

29

Tabel I.23. Kommunernes udvalgte priser på helsætsprotese. Opgjort i hele kr. 



Landsplan 4.900 7.218 9.136 3.900 7.369 8.776 

Hovedstads- 

regionen 

30 

7.180 7.260 7.990 5.792 7.382 8.346 

Bykommuner 5.792 7.204 8.600 3.900 7.198 8.346 

Øvrige 

kommuner 

4.900 7.181 9.136 5.665 7.415 8.776 


Næsten alle kommuner, der har prisaftaler om dublikering og rebasering af proteser 

med både tandlæger og tandteknikere har indgået samme prisaftale med begge 

leverandører. 

Tabel I.24. Kommunernes udvalgte priser på duplikering pr. protese. Opgjort i hele 

kr. 



Landsplan 1.300 1.874 2.425 898 2.083 2.475 

Hovedstads- 

regionen 

Bykommuner 

Øvrige 

kommuner 

1.740 1.746 1.750 1.740 1.930 2.475 

1.750 2.003 2.425 1.200 2.104 2.425 

1.300 1.953 2.425 898 2.130 2.475 


Prisspændet på rebasering, skyldes i modsætning til de andre tandbehandlinger, 

ikke enkelte kommuners lave priser. 18 kommuner har prisaftaler på ca. 900 kr. og 

derunder. 

Tabel I.25. Kommunernes udvalgte priser på rebasering pr. protese duplikering 

pr. protese. Opgjort i hele kr. 



Landsplan 850 1.337 1.910 550 1.489 2.400 

Hovedstads- 

regionen 

1.236 1.278 1.531 674 1.369 1.819 

Bykommuner 898 1.409 1.819 825 1.543 1.950 

Øvrige 

kommuner 


850 1.373 1.910 550 1.513 2.400

Bilag II 

Prisaftaler om briller 

Bilag II - Prisaftaler om briller 

Kommunerne kan give et helbredstillæg til dækning af udgiften til en standardbrille 

(stel og glas). Helbredstillægget ydes til permanente briller, der afhjælper nær- eller 

langsynethed (herunder bygningsfejl), evt. med indbygget læsebrille (bifokale 

glas), men ikke til briller med glidende overgang (progressive glas) eller kontaktlinser. 

Almindelige læsebriller er ikke omfattet, da de kan erhverves meget billigt 

uden en optikers mellemkomst. Dog vil der kunne ydes tillæg til læsebriller med 

en styrkeforskel mellem glassene på 1 dioptri eller derover, da disse kun kan købes 

ved optiker. 

Kommunernes oplysninger om indgåelse af prisaftaler om briller, dvs. priser på 

standardbriller siden 1. januar 2003 viser, at hovedparten af landets kommuner, 

nemlig 85 pct., har benyttet sig af denne mulighed, jf. tabel II.1. 

Tabel II.1. Kommuner med og uden prisaftaler om briller. Antal kommuner. Kommunetypefordelt. 



Med prisaftaler 39 87 36 90 145 84 220 85 

Uden prisaftaler 6 13 4 10 28 16 38 15 

I alt 45 100 40 100 173 100 258 100 


31


De kommuner der har prisaftaler om briller fremgår af kort II.1 

Kort II.1. Oversigt over de kommuner som har eller ikke har indgået prisaftale om 

briller mv. 


Hvis kommunen ikke har indgået prisaftaler om briller, er kommunen anmodet 

om at oplyse årsagen hertil. Kommunernes svar fremgår af tabel II.2. nedenfor. 


kommunal beslutning herom. Hovedparten af de resterende tilfælde falder under 

kategorien ”andet”. Kommunerne angiver blandt andet, at kommunen benytter 

vejledende takster fra blandt andet optikerforeningen. 

32


Tabel II.2. Årsagen til at kommunen ikke har indgået prisaftaler om briller mv. 


Hovedstads- 

regionen 

By 

kommuner 

Øvrige 

kommuner 

33 

I alt 


Kommunen har truffet 

beslutning om ikke at 

indgå prisaftale 0 0 1 25 16 62 17 47 

Kommunen har ikke 

overvejet at indgå prisaftale 

0 0 0 0 1 4 1 3 

Kommunen har forsøgt, 

men ingen leverandør 

har kunnet imødekomme 

kommunens krav 0 0 0 0 2 8 2 6 

Kommunen har forsøgt, 

men ingen leverandør 

har budt på opgaven 

Andet 6 100 3 75 7 27 16 44 

Total 6 100 4 100 26 100 36 100 

Note: Ingen kommuner har svaret på spørgsmålet om, hvorvidt ingen leverandør har budt på opgaven. 


38 kommuner, svarende til 15 pct., har ikke indgået prisaftaler, men 13 kommuner 

heraf har oplyst, at de forventer at indgå sådanne aftaler i den nærmeste fremtid. 

20 kommuner primært i gruppen af øvrige kommuner vil aktuelt ikke benytte sig 

af muligheden, jf. tabel II.3. 5 kommuner har ikke besvaret spørgsmålet. 

Tabel II.3. Forventer kommunen at indgå prisaftaler i nærmeste fremtid. Antal 




Vil indgå 

5 83 1 50 7 28 13 39 

prisaftaler 

Vil ikke indgå 

prisaftaler 

1 17 1 50 18 72 20 61 

I alt 6 100 2 100 25 100 33 100 


De fleste kommuner (83 pct.) har modtaget mere end ét tilbud på brillepriser, jf. 

tabel II.4. Det er især kommuner i Hovedstadsregionen samt bykommuner, der 

har modtaget flere tilbud. 

Tabel II.4. Tilbud på prisaftaler på briller mv. kommunen har modtaget. Antal 




Et tilbud 4 11 3 9 29 21 36 17 

Flere tilbud 33 89 31 91 110 79 174 83 

I alt 37 100 34 100 139 100 210 100 


Dette forhold afspejler sig i, hvor mange leverandører kommunerne har indgået 

aftaler med. Gruppen af øvrige kommuner har således i størst udstrækning lavet 

aftale med kun én leverandør, jf. tabel II.5.


Tabel II.5. Hvor mange leverandører har kommunen indgået aftale med? Antal 




En leverandør 16 43 19 53 78 56 113 53 

Flere leverandører 

34 

21 57 17 47 62 44 100 47 

I alt 37 100 36 100 140 100 213 100 

Note: Flere leverandører er i denne sammenhæng en kæde eller sammenslutning af leverandører 


Generelt har ca. halvdelen af kommunerne indgået aftaler med flere leverandører. 

Prisaftalerne er kun i mindre omfang indgået i samarbejde med andre kommuner. 

Cirka 30 pct. af kommunerne har indgået prisaftaler om briller i samarbejde med 

andre kommuner. Tendensen til samarbejdsaftaler er stærkest i øvrige kommuner, 

jf. tabel II.6. 

Tabel II.6. Er prisaftalerne om briller indgået sammen med én eller flere andre 

kommuner? Antal kommuner. Kommunetypefordelt. 



Ja 6 15 4 11 56 39 66 30 

Nej 33 85 32 89 89 61 154 70 

I alt 39 100 36 100 145 100 220 100 


Generelt indeholder de indgåede prisaftaler på brilleområdet mere end 10 priser, 

jf. tabel II.7. Der er dog i øvrige kommuner en relativt stor andel, hvor aftalerne 

indeholder under 10 priser. 

Tabel II.7. Antal specifikke priser på briller mv. der indgår i kommunernes prisaftaler. 


Hovedstads- 

Øvrige 

Bykommuner 

I alt 

regionen 

kommuner 


Antal 

1-5 priser 1 3 2 6 34 24 37 17 

6-10 priser 13 34 8 23 32 23 53 25 

Flere end 10 priser 24 63 25 71 76 54 125 58 

I alt 38 100 35 100 142 100 215 100 

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004. 

Hovedparten af prisaftalerne er tidsbegrænsede, og ca. 70 pct. af kommunerne har 

indgået aftaler med en løbetid på 1-2 år. Tidsubegrænsede aftaler er lidt mere udbredt 

i Hovedstadsregionen end i de øvrige kommuner, jf. tabel II.8. 

Pct.


Tabel II.8. Kommuner med tidsbegrænsede prisaftaler. Antal kommuner. 


Hovedstads- Bykommuner Øvrige 

I alt 

regionen 

kommuner 


Nej 14 37 9 25 30 21 53 24 

1 år 3 8 10 28 48 33 61 28 

2 år 13 34 14 39 60 42 87 40 

3 år 5 13 3 8 6 4 14 6 

4år 3 8 0 0 0 0 3 1 

I alt 38 100 36 100 144 100 218 100 


Den helt overvejende del af de kommuner, der har tidsbegrænsede aftaler, forventer 

at forlænge disse, jf. tabel II.9. Cirka 15 pct. af kommunerne er i tvivl om forlængelse. 

Tabel II.9. Kommuner der forventer at indgå en ny prisaftale, når den pågældende 

løber ud. Antal kommuner. Kommunetypefordelt. 


I alt 

regionen 

kommuner 


Ja 24 77 29 85 117 87 170 85 

Nej 1 3 0 0 0 0 1 1 

Ved ikke 6 19 5 15 18 13 29 15 

I alt 31 100 34 100 135 100 200 100 


Det er hensigten i loven, at leverandøren skal være beliggende geografisk tæt på 

borgerne, og 55 pct. af kommunerne har en brilleleverandør beliggende i kommunen. 

For bykommuner er der tale om 97 pct. For en betydelig del af kommunerne 

er den nærmeste leverandører beliggende i nabokommunen. Det gælder især for 

øvrige kommuner, jf. tabel II.10. 

Tabel II.10. Hvor er brilleleverandøren beliggende. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.Hovedstads- 

Bykommuner Øvrige 

I alt 

regionen 

kommuner 


I kommunen 22 56 34 97 64 45 120 55 

Kun i nabo 

Kommunen 

10 26 0 0 58 41 68 31 

Kun Andet 7 18 1 3 21 15 29 13 

I alt 39 100 35 100 143 100 217 100 


Udover geografisk nærhed er leverandørens kapacitet af betydning for leverandørens 

egnethed. Undersøgelsen viser, at 3 ud af 4 af de kommuner som kun har 

benyttet én måde til at vurdere kapaciteten, selv har valgt at foretage vurderingen. 

Mange kommuner har endvidere valgt en kombination heraf. 

35


Tabel II.11. Antal kommuner som alene har benyttet én måde til at vurdere, at optikeren 

har tilstrækkelig kapacitet. Antal kommuner. Kommunetypefordelt. 

36 


Egen vurdering Forpligtelse til 


produktionen 

Kommunen Anden 

metode 

Total 


Landsplan 17 11 13 8 120 75 10 6 160 100 


3 12 2 8 19 76 1 4 25 100 

Bykommuner 4 17 2 8 17 71 1 4 24 100 

Øvrige 

kommuner 

10 9 9 8 84 76 8 7 111 100 


Undersøgelsen viser, at en ikke ubetydelig del af borgerne vælger at anvende andre 

leverandører end dem, som kommunen har indgået prisaftale med. Omkring 2/3 

af kommunerne vurderer således, at borgerne anvender andre leverandører i mere 

end 10 pct. af tilfældene. Der er ikke markante forskelle mellem kommunetyperne, 

jf. tabel II.12. Der er dog tale om et kommunalt skøn, som kan være behæftet 

med en vis usikkerhed. 

Tabel II.12. Kommunernes skøn over i hvilket omfang borgerne anvender leverandører, 

som kommunen ikke har indgået prisaftale med. Antal kommuner. 



Bykommuner Øvrige kommuner I alt 


0-10 pct. 10 27 8 24 50 35 68 32 

11-25 pct. 7 19 7 21 29 20 43 20 

26-50 pct. 8 22 7 21 29 20 44 20 

50 pct. 12 32 12 35 36 25 60 28 

I alt 37 100 34 100 144 100 215 100 


Kommunerne har i undersøgelsen oplyst, hvor meget de skønner, at prisaftalerne 

har reduceret priserne. 16 pct. mener, at prisaftalerne ikke har haft indflydelse på 

priserne, mens 63 pct. vurderer, at aftalerne har reduceret priserne med mere end 

15 pct. jf. tabel II.13. Generelt vurderer kommunerne således, at prisaftalerne har 

en betydelig effekt på brilleområdet. 







også tidligere har haft aftaler med for eksempel tandlæger om priser og behandlinger, 

som stod overfor at skulle genforhandles. En genforhandling vil formentligt 

resultere i at almindelige prisstigninger vil slå igennem


Tabel II.13. Kommunernes skøn over hvor meget prisaftalerne har reduceret priserne 

på briller mv. Antal kommuner. Kommunetypefordelt. 




Uændret 8 22 4 11 22 15 34 16 

< 5 pct. 3 8 3 9 16 11 22 10 

6-15 pct. 6 17 2 6 16 11 24 11 

> 15pct. 19 53 26 74 89 62 134 63 

I alt 36 100 35 100 143 100 214 100 


De udvalgte priser, der er omfattet af prisaftalerne i kommunerne på henholdsvis 

standardbriller, stel, enkeltstyrke glas og bifokale glas, er opgjort i nedenstående 

tabeller II.14 til II.19. Som det fremgår af tabellerne, er der meget stor spredning 

mellem priserne på de respektive brilletyper. Det skyldes generelt ikke kun enkeltstående 

kommuners prisaftaler. 

21 kommuner har prisaftaler på standardbrille på under 300 kr. og 6 kommuner 

har priser på over 800 kr., jf tabel II.14. 

Tabel II.14. Udvalgte priser omfattet af kommunernes prisaftaler om standardbrille 

(stel og glas). Opgjort i hele kr. 


Landsplan 230 611 1.100 

Hovedstadsregionen 288 612 763 

Bykommuner 288 516 762 

Øvrige kommuner 230 633 1.100 


25 kommuner har priser på 100 kr. og derunder og kun 3 kommuner har priser på 

over 700 kr. på stel, jf tabel II.15. 

Tabel II.15. Udvalgte priser omfattet af kommunernes prisaftaler om stel. Opgjort 

i hele kr. 

Minimum Gennemsnitlig Maksimum 

Landsplan 65 275 1.000 





16 kommuner har prisaftaler på 150 kr. og derunder på enkeltstyrkeglas +/- 0.00 

til +/- 4.00. Kun 1 kommune har en pris på 835 kr. og 3 kommuner har priser på 

4 00 kr. jf. tabel II.16. 

37


Tabel. II.16. Udvalgte priser omfattet af kommunernes prisaftaler om enkeltstyrkeglas 

fra +/-0.00 til +/-4.00. Opgjort i hele kr. 


Landsplan 69 232 835 



Øvrige kommuner 69 240 835 


10 kommuner har prisaftaler om enkeltstyrkeglas +/- 4.25 til +/-7.00 på 150 kr. og 

derunder. 7 kommuner har priser på 400 kr. og derover jf tabel II.17. 

Tabel II.17. Udvalgte priser omfattet af kommunernes prisaftaler om enkeltstyrkeglas 

fra +/- 4.25 til +/-7.00. Opgjort i hele kr. 


Landsplan 113 284 970 



Øvrige kommuner 125 293 970 


21 kommuner har prisaftaler om bifokale glas styrke +/-0.00 til +/-4.00 på 350 

kr. og derunder, mens 7 kommuner har prisaftaler på 800 kr. og derover, jf tabel 

II.18. 

Tabel II.18. Udvalgte priser omfattet af kommunernes prisaftaler om bifokale glas 



Landsplan 219 600 1.000 





17 kommuner har prisaftaler om bifokale glas styrke +/-4.25 til +/- 7.00 på 350 

kr. og derunder, mens 10 kommuner har priser på 800 kr. og derover, jf tabel 

II.19. 

Tabel II.19. Udvalgte priser omfattet af kommunernes prisaftaler om bifokale glas 



Landsplan 221 660 1.200 


Bykommuner 313 594 1.102 



38

Bilag III 

Prisaftaler om fodbehandling 

Bilag III – Prisaftaler om fodbehandling 

Kommunerne kan, efter de nye regler, give et helbredstillæg til dækning af udgiften 

til nødvendig fodbehandling, der ikke er berettiget til tilskud efter sygesikringsloven. 

Visse typer af fodbehandling, som for eksempel behandling til diabetikere, 

er omfattet af sygesikringsloven, hvorfor udgifter til sådan behandling dækkes af 

de hidtidige gældende regler. 

Kommunernes oplysninger om indgåelse af prisaftaler om fodbehandling siden 1. 

januar 2003 viser, at en stor del af landets kommuner, nemlig 47 pct., har benyttet 

sig af denne mulighed, jf. tabel III.1. 

Tabel III. 1. Kommuner med og uden prisaftaler om fodbehandling. Antal kommuner. 





Ja 22 51 24 63 72 42 118 47 

Nej 21 49 14 37 100 58 135 53 

I alt 43 100 38 100 172 100 253 100 


39

Spørgeskema 

De kommuner, der har indgået prisaftale om fodbehandling, fremgår af kort III.1. 

Kort III.1. Oversigt over de kommuner som har eller ikke har indgået prisaftale 

om fodbehandling. 


Hvis kommunen ikke har indgået prisaftaler om fodbehandling, er kommunen 

anmodet om at oplyse årsagen hertil. Kommunernes svar fremgår af tabel III.2 


kommunal beslutning herom. Dette er særligt udbredt i øvrige kommuner. 

Hovedparten af de resterende tilfælde falder under kategorien ”andet”. Kommunerne 

angiver blandt andet begrundelser som et meget ens prisniveau mellem 

leverandører. 

40


Tabel III.2. Årsagen til at kommunen ikke har indgået prisaftaler om fodbehandling. 


Hovedstads By 

Øvrige 

I alt 

Regionen kommuner kommuner 


Kommunen har truffet beslutning 

om ikke at indgå prisaftale 

6 27 4 29 49 50 59 44 

Kommunen har ikke overvejet 

at indgå prisaftale 

1 5 1 7 15 15 17 13 

Kommunen har forsøgt, men 

ingen leverandør har kunnet 

imødekomme kommunens 

krav 

2 9 0 0 2 2 4 3 

Kommunen har forsøgt, men 

ingen leverandør har budt på 

opgaven 

4 18 2 14 13 13 19 14 

Andet 9 41 7 50 20 20 36 27 

I alt 22 100 14 100 99 100 135 100 


Bem: Grundet afrunding summer tabellen ikke til 100 

53 pct. af kommunerne har ikke indgået prisaftaler, men 17 af disse kommuner 

har oplyst, at de forventer at indgå sådanne aftaler i den nærmeste fremtid. 109 

kommuner primært i gruppen af øvrige kommuner vil aktuelt ikke benytte sig af 

muligheden, jf. tabel III.3. 

Tabel III.3. Forventer kommunen at indgå en prisaftale om fodbehandling i den 

nærmeste fremtid. Antal kommuner. Kommunetypefordelt 



Ja 5 23 3 23 9 9 17 14 

Nej 17 77 10 77 82 90 109 87 

I alt 22 100 13 100 91 100 126 100 



De fleste kommuner med prisaftaler (75 pct.) har modtaget mere end ét tilbud på 

fodbehandling, jf. tabel III.4. Det er især bykommuner samt gruppen af øvrige 

kommuner, der har modtaget flere tilbud. 

Tabel III.4. Hvor mange tilbud om prisaftaler om fodbehandling modtog kommunen. 

Antal kommuner, Kommunetypefordelt. 



Et tilbud 9 43 2 10 17 24 28 25 

Flere tilbud 12 57 19 90 53 76 84 75 

I alt 21 100 21 100 70 100 112 100 


41

Spørgeskema 

Generelt har over halvdelen af kommunerne indgået aftaler med én leverandør. 

Tabel III.5. Hvor mange leverandører har kommunen indgået prisaftale med. Antal 




En leverandør 12 55 13 54 49 68 74 63 

Flere 

Leverandører 

42 

10 45 11 46 23 32 44 37 

I alt 22 100 24 100 72 100 118 100 


Prisaftalerne er kun i mindre omfang indgået i samarbejde med andre kommuner. 

Cirka 16 pct. af kommunerne har indgået prisaftaler om fodbehandling i samarbejde 

med andre kommuner. Tendensen til samarbejdsaftaler er stærkest i øvrige 

kommuner, jf. tabel III.6. 

Tabel III.6. Er prisaftalerne om fodbehandling indgået sammen med en eller flere 

andre kommuner. Antal kommuner. Kommunetypefordelt. 

Hovedstads-regionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt 


Ja 4 18 1 4 14 20 19 16 

Nej 18 82 22 96 57 80 97 84 

I alt 22 100 23 100 71 100 116 100 


Hovedparten af prisaftalerne er tidsbegrænsede, og 48 pct. af kommunerne har 

indgået aftaler med en løbetid på 1-2 år. Tidsubegrænsede aftaler er meget mere 

udbredt i Hovedstadsregionen end i bykommunerne og i de øvrige kommuner, jf. 

tabel III.7. 

Tabel III.7. Kommuner med tidsbegrænsede prisaftaler. Antal kommuner. 


Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige 

kommuner 


Nej 15 68 3 33 10 31 28 44 

1 år 3 14 3 33 12 38 18 29 

2 år 2 9 2 22 8 25 12 19 

3 år 2 9 1 11 2 6 5 8 

4år 0 0 0 0 0 0 0 0 

I alt 22 100 9 100 32 100 63 100 



I alt


De samme forhold gør sig gældende for prisaftaler med fodplejere, jf. tabel III.8. 

Tabel III.8. Er prisaftalen med fodplejer tidsbegrænset. Antal kommuner. Kommunetypefordelt. 

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige 

kommuner 

I alt 


Nej 5 83 6 30 12 22 23 29 

1 år 1 17 7 35 21 39 29 36 

2 år 0 0 4 20 19 35 23 29 

3 år 0 0 3 15 2 4 5 6 

4år 0 0 0 0 0 0 0 0 

I alt 6 100 20 100 54 100 80 100 


Den del af de kommuner, der har tidsbegrænsede aftaler med fodterapeuter, forventer 

alle at forlænge disse, jf. tabel III.9. 

Tabel III.9. Forventer kommunen at indgå en ny prisaftale med fodterapeut, når 

den gældende løber ud. Antal kommuner. Kommunetypefordelt. 



Ja 10 100 9 100 26 100 45 100 

Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 

I alt 10 100 9 100 26 100 45 100 


Bem: Ingen af de kommuner, der har svaret på spørgsmålet, har svaret nej. 

Det gælder også for fodplejere, jf. tabel III.10. 

Tabel III.10. Forventer kommunen at indgå en ny prisaftale med fodplejer, når 

den gældende løber ud. Antal kommuner. Kommunetypefordelt. 



Ja 2 100 19 100 48 100 69 100 

Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 

I alt 2 100 19 100 48 100 69 100 


Bem: Ingen af de kommuner, der har svaret på spørgsmålet, har svaret nej. 

Det er hensigten i loven, at leverandøren skal være beliggende geografisk tæt på 

borgerne, og 74 pct. af kommunerne har også indgået prisaftale med en fodterapeut, 

der er beliggende i kommunen. For bykommuner er der tale om 90 pct. En 

mindre del (specielt de øvrige kommuner) har endvidere kun indgået aftaler med 

leverandører som er beliggende i nabokommunerne, jf. tabel III.11. 

43

Spørgeskema 

Tabel III.11. Hvor er fodterapeuten beliggende. Antal kommuner. Kommunetypefordelt. 


I alt 

regionen 

kommuner 


44 

I kommunen 20 91 10 100 21 75 51 85 

Kun i nabokommunen 

1 5 0 0 6 21 7 12 

Kun andet 1 5 0 0 1 4 2 3 

I alt 22 100 10 100 28 100 60 100 

Bem.: På grund af afrundinger summer ikke alle procenter til 100. 


Også med hensyn til prisaftaler med fodplejer, har de fleste kommuner (86 pct.) 

også indgået en aftale med en leverandør, som er beliggende i kommunen jf. tabel 

III.12. Også her er der i gruppen af øvrige kommuner en mindre del, som kun har 

indgået prisaftale med leverandører, som er beliggende i nabokommunen. 

Tabel III.12 Hvor er fodplejeren beliggende. Antal kommuner. Kommunetypefordelt. 


I alt 

regionen 

kommuner 


I kommunen 3 60 21 100 47 82 71 86 

I nabokommunen 

2 40 0 0 9 16 11 13 

Andet 0 0 0 0 1 2 1 1 

I alt 5 100 21 100 57 100 83 100 



Udover geografisk nærhed er leverandørens kapacitet af betydning for leverandørens 

egnethed. Undersøgelsen viser, at de kommuner, som kun har valgt at benytte 

én vurderingsmåde, for 80 pct. vedkommende har valgt selv at vurdere kapaciteten 

jf. tabel III.13 og III.14. Mange kommuner har endvidere valgt en kombination 

heraf. 

Tabel III. 13. Antal kommuner der alene har benyttet én måde til vurdering af, om 

fodterapeuten har tilstrækkelig kapacitet. Antal kommuner. Kommunetypefordelt. 



produktionen 



metode 

Total 


Landsplan 7 13 2 4 40 77 3 6 52 100 


4 22 0 0 12 66 2 11 18 100 

Bykommuner 2 22 1 11 6 66 0 0 9 100 


1 4 1 4 22 88 1 4 25 100 

Bem: På grund af afrundinger er det ikke alle procenttotaler der summer til 100. 

Kilde: Den Sociale Database, udtræk april 2004


Tabel III.14. Antal kommuner der alene har benyttet én måde til vurdering af, om 

fodplejeren har tilstrækkelig kapacitet. Antal kommuner. Kommunetypefordelt. 

Landstotal 



produktionen 



metode 

45 

Total 


Landsplan 14 21 5 7 44 66 4 6 67 100 


2 40 0 0 3 60 0 0 5 100 

Bykommuner 6 35 1 6 7 41 3 18 17 100 


6 13 4 9 34 76 1 2 45 100 

Bem: På grund af afrundinger er det ikke alle procenttotaler der summer til 100. 


Undersøgelsen viser, at en ikke ubetydelig del af borgerne vælger at anvende andre 

fodterapeuter end dem, som kommunen har indgået prisaftale med. Knapt halvdelen 

af kommunerne vurderer således, at borgerne anvender andre leverandører i 

mere end 10 pct. af tilfældene. Der er ikke markante forskelle mellem kommunetyperne, 

jf. tabel III.15. 

Tabel III.15. Kommunernes skøn over i hvilket omfang borgerne anvender fodterapeuter, 

som kommunen ikke har indgået prisaftale med. Antal kommuner. 




0-10 pct. 12 60 5 50 14 52 31 54 

11-25 pct. 3 15 2 20 3 11 8 14 

26-50 pct. 2 10 0 0 7 26 9 16 

50 pct. 3 15 3 30 3 11 9 16 

I alt 20 100 10 100 27 100 57 100 


35 pct. af kommunerne vurderer, at i 50 pct. af tilfældene anvender borgerne andre 

fodplejere end den, kommunen har prisaftale med. Tendensen er størst i øvrige 

kommuner

Spørgeskema 

Tabel III.16. Kommunernes skøn over i hvilket omfang borgerne anvender fodplejer, 



46 


0-10 pct. 2 40 4 20 17 30 23 28 

11-25 pct. 2 40 5 25 12 21 19 23 

26-50 pct. 0 0 5 25 6 11 11 13 

50 pct. 1 20 5 30 22 39 29 35 

I alt 5 100 20 100 57 100 82 100 



Kommunerne har i undersøgelsen oplyst, hvor meget de skønner, at prisaftalerne 

har reduceret priserne. 

55 pct. mener, at prisaftalerne ikke har haft indflydelse på priserne hos fodterapeuter, 

mens kun 5 pct. vurderer, at aftalerne har reduceret priserne med mere 

end 15 pct. jf. tabel III.17. 

Tabel III.17. Kommunens skøn over hvor meget prisaftalerne med fodterapeut har 

reduceret priserne. Antal kommuner. Kommunetypefordelt. 



Uændret 13 68 4 40 13 50 30 55 

< 5 pct. 4 21 3 30 9 35 16 29 

6-15 pct. 1 5 2 20 3 12 6 11 

> 15 pct. 1 5 1 10 1 4 3 5 

I alt 19 100 10 100 26 100 55 100 



En lidt mindre andel (42 pct.) vurderer, at priserne hos fodplejere er uændrede. 

Generelt vurderer kommunerne således, at prisaftalerne ikke har en væsentlig effekt 

på priserne på fodbehandling. 







også tidligere har haft aftaler med for eksempel tandlæger om priser og behandlinger, 

som stod overfor at skulle genforhandles. En genforhandling vil formentligt 

resultere i at almindelige prisstigninger vil slå igennem.


Tabel III.18. Kommunens skøn over hvor meget prisaftalerne med fodplejer har 

reduceret priserne. Antal kommuner. Kommunetypefordelt. 



Uændret 2 50 5 26 25 47 32 42 

< 5 pct. 1 25 5 26 10 19 16 21 

6-15 pct. 0 0 1 5 12 23 13 17 

> 15 pct. 1 25 8 42 6 11 15 20 

I alt 4 100 19 100 53 100 76 100 



De udvalgte priser, der er omfattet af prisaftalerne i kommunerne på kompliceret 

fodbehandling, almindelig fodbehandling og partiel fodbehandling, fremgår af tabel 

III.19 til III.21. Som det fremgår, er der er pænt prisspænd på de respektive 

fodbehandlinger. 

Prisspændet skyldes overvejende enkelte kommuners priser. Dog har 5 kommuner 

har minimumpriser på 170 kr. og derunder og 4 kommuner har maksimumpriser 

på 300 og derover på kompliceret fodbehandling, jf tabel III.19. 

Tabel III.19. Udvalgte priser omfattet af kommunens prisaftale om kompliceret 

fodbehandling hos fodterapeut/fodplejer. Opgjort i hele kr. 


Minimum 



Landsplan 170 247 310 160 193 230 

Hovedstads- 

regionen 

220 271 310 220 220 220 

Bykommuner 170 218 245 170 194 230 



200 250 300 160 190 230 

Tabel III.20. Udvalgte priser omfattet af kommunens prisaftale om almindelig 

fodbehandling hos fodterapeut/fodplejer. Opgjort i hele kr. 


Minimum Gennemsnit Maksimum Minimum Gennemsnit Maksimum 

Landsplan 100 228 270 100 191 270 

Hovedstads- 

Regionen 

157 243 270 220 241 250 

Bykommuner 100 200 244 100 181 230 

Øvrige 

kommuner 


160 225 270 150 192 270 

47

Spørgeskema 

Tabel III.21. Udvalgte priser omfattet af kommunens prisaftale om partiel fodbehandling 

hos fodterapeut/fodplejer. Opgjort i hele kr. i henholdsvis minimum 

pris, gennemsnitlig pris og maksimum pris. 


48 

Minimum 



Landsplan 80 193 270 50 156 220 

Hovedstads- 

regionen 

183 216 260 220 220 220 

Bykommuner 80 164 200 80 152 200 

Øvrige 

kommuner 


130 196 270 50 151 210

Bilag IV 

Bilag IV – Kommunetyper 

Opdeling af kommunerne efter kommunetype. 

Kommunerne i undersøgelsen er i flere tabeller inddelt efter kommunetyper - 

hvilket vil sige efter en kombination af beliggenhed, største bys størrelse og andelen 

af indbyggere i bymæssig bebyggelse. Kommunetyperne tager udgangspunkt i 

Danmarks Statistiks geokode 1, hvor landets kommuner er rubriceret således: 

Hovedstadsregionen, dvs. København, Frederiksberg, Københavns Amt, Frederiksborg 

Amt og Roskilde Amt, er opdelt i: 

Geokode 11: Hovedstaden, dvs. København, Frederiksberg og Gentofte. 

Geokode 12: Hovedstadens forstæder. 

Geokode 13: Bykommuner med mere end 10.000 indbyggere. 

Geokode 14: Øvrige kommuner i Hovedstadsregionen. 

Hovedstadsregionen udgøres af 50 kommuner. Heraf har 45 kommuner svaret, 

hvilket svarer til en svarprocent på 90. 

Bykommunerne omfatter kommuner, hvis største by har mindst 10.000 indbyggere: 

Geokode 21: Bykommuner med byer over 100.000 indbyggere. 

Geokode 22: Bykommuner med byer på 40.000-99.999 indbyggere. 



Bykommunerne udgør 41 kommuner. Samtlige bykommuner har svaret på undersøgelsens 

spørgeskema. 

Øvrige kommuner omfatter typisk landkommunerne: 

Geokode 31: Kommuner med mindst 50 pct. af indbyggerne i bymæssige 

bebyggelser. 

Geokode 32: Kommuner med 1/3-1/2 af indbyggerne i bymæssige bebyggelser. 

Geokode 33: Kommuner med mindre end 1/3 af indbyggerne i bymæssige 

bebyggelser. 

Geokode 34: Kommuner uden bymæssig bebyggelser. 

Øvrige kommuner udgør 180 kommuner. Heraf har 175 øvrige kommuner besvaret 

undersøgelsens spørgeskema, hvilket svarer til en svarprocent på 97. 

49

Spørgeskema 

50 

Bilag V 

Spørgeskema

The SAS Survey Solution 

Den sociale Database 

Kommunernes implementering af reglerne om helbredstillæg til 

tandproteser, briller og fodbehandling 

Kommunenavn 

Kommunenr.: 

Indberettet af: 

Indberetters telefonnr.: 

København benhavn (013) 

A013 

Eventuelle spørgsmål rettes til 

Analysekontoret, 

Kirsten Sørensen, tlf.: 33 41 12 36, 

Flemming Bo Christoffersen, tlf.: 33 41 14 82. 

Tryk på "OK" for at fortsætte 

http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 

OK 

Side 1 af 11 

23-04-2004


Vejledning 

Spørgeskemaet omfatter en række enslydende spørgsmål til de 3 udgiftsområder - tandproteser, 

briller og fodbehandling. Spørgsmålene handler blandt andet om, hvordan kommunerne har 

implementeret de nye regler, herunder om kommunerne har valgt at benytte muligheden for at 

indgå prisaftaler med relevante leverandører på området og i givet fald hvordan, hvor detaljeret og 

omfattende prisaftalerne er samt i hvilket omfang skønnes at anvende leverandører, der er 

indgået aftale med. Der ønskes en besvarelse på hvert af de tre områder. 

Tandproteser mv. 

1.1 Har kommunen indgået prisaftale om tandproteser mv.? Ja nej 

nmlkj nmlkj 

Hvis nej til spm. 1.1 om prisaftale, besvar da venligst spm. 1.2 og 1.3. Fortsæt derefter til spm. 2.1 om 

briller ved at trykke på "ok" nederst på siden 

Hvis ja til spm. 1.1 om prisaftale, spring da venligst til spm. 1.4. 

1.2 Hvad er årsagen til, at kommunen ikke har indgået prisaftale om tandproteser mv.? 

1. Kommunen har truffet beslutning om ikke at indgå prisaftale 

2. Kommunen har ikke overvejet at indgå prisaftale 

3. Kommunen har forsøgt, men ingen leverandør har kunnet imødekomme kommunens krav 

4. Kommunen har forsøgt, men ingen leverandør har budt på opgaven 

5. Andet 

Hvis Andet angiv hvad: 

1.3 Forventer kommunen at indgå en prisaftale om tandproteser mv. i den 

nærmeste fremtid? 

nmlkj Ja 

nmlkj nej 

1.4 Hvor mange tilbud om prisaftaler modtog kommunen? Et tilbud Flere tilbud 

nmlkj nmlkj 

1.5 Hvor mange leverandører har kommunen indgået prisaftale med? 

Hvis flere - angiv antal leverandører: 



nmlkj 1. 

nmlkj 2. 

nmlkj 3. 

nmlkj 4. 

nmlkj 5. 

nmlkj En leverandør 

nmlkj Flere leverandører 

23-04-2004


1.6 Er prisaftalerne indgået sammen med en eller flere andre 

kommuner? 

Hvis ja - angiv antal kommuner: 

1.7 Hvilken branche tilhører leverandøren/leverandørerne? 

Angiv antal leverandører 

1.8 Hvor mange specifikke priser indgår i prisaftalen? 

Antal specifikke priser i prisaftalen 

Ja nej 

nmlkj nmlkj 


nmlkj 1-5 

nmlkj 6-10 

nmlkj Flere end 10 

1.9 Angiv følgende udvalgte priser for behandling, såfremt de er omfattet af prisaftalen: 

Angiv den aftalte pris i hele kr. 

A Delprotese inkl. evt. bøjler og udslibninger 

B Stålunitorprotese inkl. be- og udslibning 

C Helprotese til over- eller undermund 

D Helsætsprotese 

E Duplikering pr. protese 

F Rebasering pr. protese 

1.10 Er prisaftalen tidsbegrænset? 

markér højst ét felt i hver kolonne nmlkj Nej 

nmlkj Ja, 1 år 




nmlkj 1-5 

nmlkj 6-10 


nmlkj Nej 








23-04-2004


1.11 Forventer kommunen, at indgå et ny prisaftale når den gældende løber ud? 

markér højst ét felt i hver kolonne nmlkj Ja 

nmlkj Nej 

nmlkj Ved ikke 

1.12 Hvor er leverandøren/leverandørerne beliggende? 

(markér evt. flere felter i hver kolonne) 

A 

B 

C 

Hvis andet angiv hvad 

gfedc A. I kommunen 

gfedc B. I 

nabokommunen 

gfedc C. Andet 

1.13 Hvordan er det vurderet, at leverandøren har tilstrækkeligt kapacitet? 


A. Leverandøren har vurderet egen kapacitet og har 

givet tilbud på grundlag af kommunens skøn over 

potientielle antal modtagere 

B. Leverandøren har forpligtet sig til at kunne 

håndtere efterspørgslen ved at tilpasse produktionen 

C. Kommunen har vurderet at leverandøren har 

tilstrækkeligt kapacitet 

D. Andet 


gfedc A. 

gfedc B. 

gfedc C. 

gfedc D. 

nmlkj Ja 

nmlkj Nej 



gfedc B. I 

nabokommunen 


gfedc A. 

gfedc B. 

gfedc C. 

gfedc D. 

1.14 I hvilket omfang skønner kommunen, at borgerne anvender leverandører, som kommunen 

ikke har indgået prisaftale med? 

Markér højst ét felt 

Angiv andel, der anvender leverandører uden 


nmlkj 0-10 pct. 



nmlkj 50- pct. 

1.15 Hvor meget skønner kommunen, at prisaftaler(ne) har reduceret priserne? 

nmlkj Uændret 

nmlkj Mindre end 5 pct. 









23-04-2004


markér højst ét felt i hver kolonne 

Eventuelle bemærkninger 

OK 


nmlkj Mere end 15 pct. 





23-04-2004


Briller mv. 

2.1 Har kommunen indgået prisaftale om briller mv.? Ja nej 

nmlkj nmlkj 

Hvis nej til spm. 2.1 om prisaftale, besvar da venligst spm. 2.2 og 2.3. Fortsæt derefter til spm. 3.1 om 

fodbehandling ved at trykke "ok" nederst på siden 


2.2 Hvad er årsagen til, at kommunen ikke har indgået prisaftale om briller mv.? 





5. Andet 


2.3 Forventer kommunen at indgå en prisaftale om briller mv. i den nærmeste 

fremtid? 

nmlkj Ja 

nmlkj nej 


nmlkj nmlkj 

2.5 Hvor mange leverandører har kommunen indgået aftale med? 

A. En leverandør 

B. Kæde eller sammenslutning af leverandører 


kommuner? 


2.7 Hvor mange specifikke priser på briller mv. indgår i prisaftalen? 

Antal specifikke priser i prisaftalen 

Ja nej 

nmlkj nmlkj 

Optiker 

nmlkj 1-5 

nmlkj 6-10 




nmlkj 1. 

nmlkj 2. 

nmlkj 3. 

nmlkj 4. 

nmlkj 5. 

nmlkj A. 

nmlkj B. 

23-04-2004


2.8 Angiv følgende udvalgte priser, såfremt de er omfattet af prisaftalen: 

Angiv de aftalte priser i hele kr. 

A Standardbrille (stel og glas) 

B Stel 

C Enkeltstyrkeglas; fra +/- 0.00 til +/- 4.00 

D Enkeltstyrkeglas; fra +/- 4.25 til +/- 7.00 

E Bifokale glas; fra +/- 0.00 til +/- 4.00 

F Bifokale glas; fra +/- 4.25 til +/- 7.00 


markér højst ét felt nmlkj Nej 





2.10 Forventer kommunen, at indgå en ny prisaftale, når den pågældende løber ud? 

markér højst ét felt 


markér evt. flere felter 

A 

B 

C 

Hvis andet, angiv hvad 

nmlkj Ja 

nmlkj Nej 


Optiker 




gfedc B. I nabokommunen 


23-04-2004


2.12 Hvordan er det vurderet, at leverandøren har tilstrækkelig kapacitet? 

markér evt. flere felter 

A. Leverandøren har vurderet egen kapacitet og har afgivet tilbud på grundlag 

af kommunens skøn over potentielle antal modtagere 

B. Leverandøren har forpligtet sig til at kunne håndtere efterspørgslen ved at 

tilpasse produktionen 

C. Kommunen har vurderet at leverandøren har tilstrækkelig kapacitet 

D. Andet 

Hvis andet, angiv hvad 

gfedc A. 

gfedc B. 

gfedc C. 

gfedc D. 

2.13 I hvilket omfang skønner kommune, at borgerne anvender leverandører, som kommunen ikke 

har indgået prisaftale med? 


Angiv andel, der anvender leverandør uden prisaftale 



Angiv andel, priserne er reduceret med i prisaftale 


OK 











23-04-2004


Fodbehandling 

3.1 Har kommunen indgået prisaftale om fodbehandling? Ja nej 

nmlkj nmlkj 

Hvis nej til spm. 3.1 om prisaftale, besvar da venligst spm. 3.2 og 3.3. Afslut herefter besvarelsen af 

spørgeskemaet 


3.2 Hvad er årsagen til, at kommunen ikke har indgået prisaftale om fodbehandling? 





5. Andet 


3.3 Forventer kommunen at indgå en prisaftale om fodbehandling i den nærmeste 

fremtid? 

nmlkj Ja 

nmlkj nej 


nmlkj nmlkj 

3.5 Hvor mange leverandører har kommunen indgået prisaftale med? 

Hvis flere - angiv antal leverandører: 


kommuner? 


Statsaut. 

fodterapeut 

3.7 Hvilken branche tilhører leverandøren/leverandørerne? 

nmlkj 1. 

nmlkj 2. 

nmlkj 3. 

nmlkj 4. 

nmlkj 5. 

nmlkj En leverandør 

nmlkj Flere leverandører 

Ja nej 

nmlkj nmlkj 



Fodplejer 

23-04-2004


Angiv antal leverandører 

3.8 Angiv følgende udvalgte priser pr. behandling, såfremt de er omfattet prisaftalen: 

Angiv de aftalte priser i hele kr. 

A. Kompliceret fodbehandling 

B. Almindelig fodbehandling 

C. Partiel behandling 


markér højst ét felt i hver kolonne nmlkj Nej 





3.10 Forventer kommunen, at indgå et ny prisaftale når den gældende løber ud? 

markér højst ét felt i hver kolonne nmlkj Ja 

nmlkj nej 



A 

B 

C 



gfedc B. I 

nabokommunen 


Statsaut. 

fodterapeut 

3.12 Hvordan er det vurderet, at leverandøren har tilstrækkeligt kapacitet? 


nmlkj Nej 





nmlkj Ja 

nmlkj nej 

A. Leverandøren har vurderet egen kapacitet og har gfedc A. 

gfedc A. 




gfedc B. I 

nabokommunen 


Fodplejer 

23-04-2004


givet tilbud på grundlag af kommunens skøn over 

potientielle antal modtagere 

B. Leverandøren har forpligtet sig til at kunne 

håndtere efterspørgslen ved at tilpasse produktionen 

C. Kommunen har vurderet at leverandøren har 

tilstrækkeligt kapacitet 

D. Andet 


gfedc B. 

gfedc C. 

gfedc D. 

This request took 10.56 seconds of real time (v8.2 build 1391). 

gfedc B. 

gfedc C. 

gfedc D. 

3.13 I hvilket omfang skønner kommunen, at borgerne anvender leverandører, som kommunen 

ikke har indgået prisaftale med? 

Markér højst ét felt 

Angiv andel, der anvender leverandører uden 







markér højst ét felt i hver kolonne 


OK 















23-04-2004

Kommunernes anvendelse af prisaftaler - Ankestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?