To metoder til effektiv undervisning - Inerisaavik

Oversat af Karen Tommerup Jensen fra CREDE: November 1998 Digest:
Developing Language Proficiencyand Connecting School to Students' Lives: Two Standards for Effective Teaching
Uddrag af:
Udvikling af sprogbeherskelse og sammenkædning af skolen med elevernes liv:
To metoder til effektiv undervisning
Center for Research for Education, Diversity & Excellence, Santa Cruz, Californien
Dette uddrag er baseret på en rapport, der er udgivet af Center for Research for Education, Diversity & Excellence og Inerisaavik:
"Pædagogik gør en forskel" af Stephanie Stoll Dalton
CREDE har udviklet fem pædagogiske undervisningsmetoder
til undervisning af og læring for alle elever, også elever med
risiko for deres faglige udbytte: (1) lærere og elever producerer
sammen, (2) udvikling af sprog på tværs af fagene, (3)
forbinde skolen med elevernes liv, (4) undervise i kompleks
tænkning og (5) undervisning gennem samtale. Disse metoder
udspringer fra principper om praksis, der har vist sig vellykket
overfor både majoritetselever og minoritetselever i risikogrupper
i utallige klasseværelser i adskillige stater. De inkorporere
den bredest basis af viden, der er til rådighed, og
afspejler den voksende professionelle konsensus om de mest
effektive måder at uddanne sprogligt og kulturelt forskellige
elever. (Se hele rapporten for at få mere at vide om de fem
metoder).
Dette uddrag fokuserer specielt på to af disse metoder -
udvikling af sprog, læse- og skrivefærdigheder på tværs af
fagene og at sammenkæde skolen med elevernes liv - og giver
eksempler på, hvordan disse er implementeret i undervisningen.
Der er angivet kendetegn for hver metode, der angiver
dens bestanddele og deres funktion i undervisning og
læring.
Metode: Udvikling af sprog og læse- og skrivefærdighed
på tværs af læreplaner
Beherskelse af sprog i alle fire modaliteter (lytte, tale, læse
og skrive) er nøglen til fagligt udbytte. De følgende kendetegn
giver nogle eksempler på, hvordan lærere kan fokusere
på at udvikle elevernes kompetencer i sprogbrug og læsning
og skrivning på tværs af fagene.
1. Lytter, når eleverne taler om kendte områder så som hjem
og lokalsamfund.
2. Reagerer på elevernes samtaler og spørgsmål og foretager
løbende justering, der har direkte relation til elevernes kommentarer.
3. Støtter sproglig udvikling gennem at demonstrere, fremkalde,
undersøge, omformulere, klargøre, udspørge og rose, som
det passer sig i formålsbestemt samtale.
4. Interagerer med eleverne på måder, der respekterer elevens
foretrukne måde at føre samtale på, fx med hensyn til pauser,
øjenkontakt, tagen tur, understregning.
5. Forbinder elevernes sprog til færdigheder i at læse og skrive
og fagligt indhold gennem mundtlige, lytte, læse og skrive
aktiviteter.
6. Opfordrer eleverne til at bruge fagligt ordforråd til at udtrykke
forståelse.
7. sørger for hyppige muligheder for eleverne til at interagere
med hinanden og med læreren i løbet af undervisningsaktiviteterne
8. Ansporer eleverne til at bruge deres første og andet sprog i
undervisningsaktiviteterne.
Sprog, læse- og skrivefærdigheder er sociale og kulturelle vaner,
der hører til uden for skolen. Børn fra boglige miljøer har
oplevelser med trykte medier i deres kultur, og det giver dem
en implicit viden om betydningen af skrevet sprog. Elever fra
ikke-boglige miljøer mangler implicit viden om skrevet sprog
og har behov for direkte undervisning for at udvikle færdigheder
i læsning og skrivning. Ud fra det synspunkt er det lærerens
rolle at involvere eleverne i boglige aktiviteter for at
opnå læring, sådan som det beskrives i biologiprojektet nedenfor.
Denne aktivitet viser hvordan "læsning og skrivning
er kulturelle vaner, og at direkte undervisning er nødvendig
for dem, der har problemer med dem" (Purcell-Gates, 1997).
Betydningen af direkte undervisning er klar, det vil sige, at
læreren sørger for direkte hjælp, når det er nødvendigt for at
støtte forståelsen
Børnehaveklassen arbejder med biologisk nedbrydelighed
(omfatter kendetegn 1, 3, 5 og 7)
Jeg puttede grus og småsten i bunden af et 40 liters akvarium.
Så smed børnene blade i, som vi havde samlet på en skovtur
og nogle æbler. Jeg sikrede mig, at æblerne lå nær ved glasset,
så vi kunne se dem rådne. Børnene "plantede" også en
plastikpose og en aluminiumsdåse. De lagde pottejord øverst
og vandede regelmæssigt. Vi satte det i et sydvindue, og de
var så interesserede, at de tjekkede det ofte også i løbet af fri
leg. De holdt øje med nedbrydningsprocessen ved at tegne
billeder, hver gang de observerede projektet. De satte mærkesedler
på de genstande på tegningerne, der viste forandringer.
Vi talte om tegningerne, og eleverne fortalte om de vigtigste
forandringer, som deres tegninger viste. Disse oplysninger
blev skrevet ned af eleven eller læreren og limet på tegningen.
Eleverne samlede deres tegninger i den rækkefølge, de
havde tegnet dem og lavede en bog om nedbrydningsprocessen.
Efter projektet var færdigt, blev bøgerne placeret i klassebiblioteket,
så de kunne læses sammen med kammerater.
(AERA-K Division K: Teaching and Teacher Education Listserv@asu.edu)
Dette projekt anvendte ting, der var kendte for eleverne som
æbler og blade. Lærerne fremmede elevernes sprogindlæring
ved at hjælpe dem med at hæfte betegnelser på tingene på
tegningerne af deres observationer, dokumentere informationerne
i skrift, sætte tegningerne og de skrevne informationer i
rækkefølge og skabe bøger om projektet, som andre kunne
læse. I sin helhed sammenkædede projektet elevernes sprog
med sproglige færdigheder og faglig viden og gav mange muligheder
for eleverne til at interagere med hinanden og deres
lærer.
Deltagelse i sociale sammenhæng har en vigtig indflydelse på
fagligt udbytte. Elevernes uformelle snak og deltagelse i de
generelle aktiviteter, giver information om deres beherskelse
af sprog, familie og tidligere erfaringer i skolen og udenfor
skolen. Lærerne bruger sådanne uformelle lejligheder til at
lære noget om eleverne, imens de fremmer elevernes interaktion
i den fremvoksende sociale sammenhæng i klassen. De
kan også fremme forståelse og forøge elevernes sproglige
udvikling ved at bruge en række strategier, der omfatter disse:
• Præsentere information i en kendt sammenhæng.

Oversat af Karen Tommerup Jensen fra CREDE: November 1998 Digest:
Developing Language Proficiencyand Connecting School to Students' Lives: Two Standards for Effective Teaching
• Demonstrere passende sprog og ordforråd.
• Stille billeder og andre materialer til rådighed, som viser
sprog.
• Bruge velkendt sprog fra elevernes fond af viden.
• Hyppigt at bruge sætningsmønstre og faste sproglige rutiner.
• Tilpasse spørgsmål til elevernes behov.
• Bede eleverne om at begrunde deres ræsonnementer.
• Bede eleverne om at omformulere.
• Forenkle sætninger og syntaks.
• Lege med ord.
Lærere kan forbinde undervisning til opmærksomhedskrævende
emner taget fra verden udenfor skolen, fra fjernsyn,
Internet og andre interaktive teknologier. Når lærere trækker
på et bredt udvalg af sociale sammenhænge for at fremhæve
de særlige forbindelser til elevernes erfaringer, sprog og faglig
viden, skaber de et miljø, i hvilket eleverne også kan
udvikle deres sproglige færdigheder.
Metode: Skabe sammenhæng:
Skabe forbindelse mellem elevens livserfaringer og skoleerfaringer
Lærere forbinder undervisning og undervisningsplaner ved at
bruge erfaringer og færdigheder fra elevernes hjem og lokalsamfund.
De følgende kendetegn giver nogle eksempler på
direkte og indirekte tilgange, som lærer kan bruge for at udforske
og trække på elevernes personlige og lokale erfaringer.
1. Begynd med det, eleverne allerede ved fra hjemmet, samfundet
og skolen.
2. Planlæg undervisningsaktiviteter, der har mening for eleverne
ud fra lokalsamfundets normer og viden.
3. Lær om lokale normer og viden ved at tale med elever, forældre
og medlemmer af lokalsamfundet og ved at læse relevante
kilder.
4. Hjælp eleverne med at anvende og forbinde deres læring til
hjem og samfund.
5. Planlæg sammen med eleverne læringsaktiviteter, der er
baseret på lokalsamfundet.
6. Sørg for muligheder for, at forældre kan deltage i undervisningsaktiviteterne.
7. Lav afvekslende aktiviteter, så de også omfatter aktiviteter,
som eleverne foretrækker, fra kollektive og samarbejdende til
individuelle og konkurrenceprægede.
8. Lav afvekslende former for samtaler og deltagelse, der
også omfatter, hvad eleverne foretrækker efter deres kultur, fx
fælles fortælling, spørgsmål og svar og tale i kor.
Udfordringen for lærerne er at afdække og forstå kilderne til
elevernes viden, og så skabe sammenhæng. Da sjette klasse i
en skole i Zuni, New Mexico, planlagde et forløb om den delikate
pinje kerne, brugte lærerne en traditionel samfundsaktivitet
som en anledning til, at deres elever kunne tænke på en
ny måde om en kendt ting.
At plukke pinjekerner
(omfatter kendetegn 1. 2, 3, 4 og 7)
Matematiklæreren kom ind (til et team planlægningsmøde)
og foreslog et projekt med pinjekerner. Der er en kæmpe høst
i år. Han sagde: "Jeg syntes, at når nu pinjekernerne er her, og
når vi ikke kan ignorere dem, fordi alle eleverne spiser dem
hele tiden. Hvorfor så ikke undersøge dem?" Vi blev alle be-
gejstrede og kreative, og på et team møde udarbejdede vi det
følgende tværfaglige forløb "På opdagelse i samfundet." Vi
tager vores elever med ud og plukke pinjekerner ved Pia
Mesa Road. Denne aktivitet skal integreres i vores læreplaner
på følgende måde:
1) I matematik skal eleverne regne ud, hvor mange
pinjekerne en gennemsnitlig sjette klasses elev
plukker i timen. De skal også veje kernerne og øve
omsætning til metersystemet. Eleverne skal arbejde
med procentregning og lære, hvordan det bruges i
markedsføring, mens de planlægger strategier for
fortjeneste og salg.
2) I samfundsfag skal der arbejdes med generelle principper
for økonomi for at hjælpe eleverne med markedsføringsstrategierne.
3) I naturfag skal eleverne lære om pinjetræet, landbrug
og miljø og livsbetingelser.
4) I engelsk skal eleverne fortælle og skrive om denne
oplevelse. De skal designe etiketter til pinjekernepakningerne.
5) Familien bliver involveret, fordi denne aktivitet vil
fremhæve samarbejde, sociale færdigheder og deltagelse
af familie og samfund.
6) Eleverne sælger rent faktisk kernerne og regner
deres omkostninger og overskud ud. Eventuelt
overskud vil indgå i sjette klasses fond
Forløbet med pinjekernerne gav lærerne mulighed for at arbejde
sammen om at planlægge, undervise og lære noget om
samfundet og dets traditioner og at tale om deres lektioner. På
mange måder involverede forløbet de sammenhænge udenfor
skolen, hvor elevernes læring befinder sig, som den kulturelle
tradition, høst og behandling af en fast afgrøde og salg af en
pengeafgrøde. Forældrene deltog i udflugterne og andre beslægtede
aktiviteter. For eleverne skete læringen i samarbejde,
ved praktisk arbejde og med støtte fra samfundet. Fra
begyndelsen krævede opgaverne i forløbet en høj grad af
gruppesamarbejde, indbyrdes afhængighed og elevmedvirken
om deltagelse, hvilket udfordrede lærerne til at give uafhængighed
og eleverne til at acceptere ansvar. Lærernes fælles
planlægning af samarbejds- , selvstændige og velstrukturerede
aktiviteter sikrede, at alle elever fik succes på et eller andet
niveau, og at de fik en bedre forståelse af de begreber, der
blev behandlet
Konklusion
På samme måde som normer for indhold fortæller om målene
i undervisningsplanerne, og hvad undervisningen skal være
rettet imod, beskriver normerne for præstationer eksempler
og specifikke definitioner af, hvad eleverne skal beherske lige
som muligheder-for-at-lære normerne beskriver mulighederne
for at sikre lige adgang til uddannelse, således beskriver
CREDE's normer og metoder, hvad lærer kan gøre for at
fremme elevernes læring. Fordi eleverne i dag kommer i skole
med mere uensartede etniciteter, sprog og kulturer end
nogensinde før, er udvikling af sprog og sammenhænge vigtige
normer til at sikre, at undervisning fører til læring for alle
elever.
Referencer
Purcell-Dates, V. (1995). Other people's words: The cycle of low literacy. Cambridge,
MA: Harvard University Press.