Hvis din leder er utilfreds med dig - Århus Lærerforening - kreds 133

7 2010
Ikke godt nok?
Hvis din leder er utilfreds med dig

Fra SR til AMR
1. oktober 2010 trådte nye regler for arbejdsmiljøsamarbejdet i kraft.
Lovændringen har introduceret en række nye begreber, blandt andet hedder sikkerhedsrepræsentanterne
(SR) fremover arbejdsmiljørepræsentanter (AMR). Fællesarbejdsmiljørepræsentant og styrelsesmedlem
Rikke Gierahn forklarer, at det nye begreb er et udtryk for en modernisering og et
paradigmeskifte.
– Hvor det tidligere handlede om sikkerhed, er fokus nu på hele trivselsbegrebet, siger Rikke Gierahn
og peger på, at der med den nye lov også er kommet et strategisk perspektiv i arbejdsmiljøarbejdet.
– I praksis skal det sidste års arbejde og resultater evalueres i en årlig drøftelse som afsæt for fælles
målsætning for det kommende års arbejdsmiljøindsats, siger Rikke Gierahn og konkluderer, at ændringerne
er nødvendige og giver rigtig god mening.
Stolthed og arbejdsglæde
Red barnets jul
Arbejdsmiljø og trivsel er et af de vigtige temaer i ÅLF, og derfor har styrelsen besluttet at sætte fokus
på attraktive arbejdspladser.
– Målet med vores arbejde er at øge arbejdsglæden. Vi vil gerne ha’, at lærerne i Århus ”retter ryggen”
og tillader sig selv at være stolte af vores profession, siger styrelsesmedlem Rikke Gierahn og understreger,
at det ikke mindst i en sparetid er afgørende at arbejde med trivsel på arbejdspladserne.
Styrelsen har bevilget 1.000 kroner til Red Barnets
julehjælp til trængte familier.
i i kalenderen:
kalenderen:
Juletræsfest på Møllevangskolen
14. december 2010
Læs om styrelsens nye organisering side 17
Café-aften med leder af Center for Ungdomskultur
og Religionspædagogik Søren Østergaard
27. januar 2011
Åbent kursus for medlemmer i ÅLF 23.-25. februar 2011.
Se side 15
Hvad er
Rettelse:
SKOLEN fi k i sidste udgave rodet
rundt på Beder Skoles TR’s
navn og fakta. Hun hedder Katrine
Vint her Nielsen og er forælder
på Vestergaardskolen i Viby.
2 SKOLEN 7 · 2010

styrelsen
Det mener om:
Forældrebetaling og sponsorering
Folkeskolen er for alle børn, og derfor skal den være gratis, mener styrelsen. Men
på Århus-skolerne er forældrebetaling og sponsorering ikke ukendte begreber, og
lidt økonomisk hjælp udefra kan da også kompensere for skolernes stadig strammere
budgetter.
Men at en forældregruppe fx vil købe nogle bøger til en klasse kan lægge pres
på lærerne, som samtidig risikerer klager fra forældre, der enten ikke vil eller kan
smide penge i deres barn skolegang, vurderer styrelsen.
Derfor vil styrelsen den kommende tid arbejde for, at lærerne i Århus kender
reglerne for forældrebetaling og sponsorering og ÅLF´s holdning hertil.
der gang i?
– ÅLF netop nu
Af Lotte Svane Strange Petersen & Martin Lauritzen
Med tre kontante oplæg om nye målsætninger
for folkeskolen blev der sat gang i debatten.
Panelet bestod af Henrik Berggren Jessen,
skoleleder og deltager i regeringens rejsehold,
Lis Sandberg, vicekontorchef i KL, og Jesper
Støier fra DLF.
– Hvor er folkeskolen på vej hen, du?
Sådan lød oplægget til den indledende paneldebat på ÅLF’s årlige kursus for
tillidsrepræsentanter på Skarrildhus. Det blev en intens debat hvor alt fra retfærdig
resultatmåling til rummelighed, besparelser (forklædt som udvikling)
og læreruddannelsens kvalitet blev kritisk drøftet. Også KL’s oplæg til konkrete
læringsmål samt brugen af evidens – eller manglen på samme – i blandt andet
rejseholdets anbefalinger til fremtidens skole, blev sat under lup af de diskussionslystne
TR’ere.
Læs mere om TR’ernes kursus side 16-17
MED
formanden
i systemet
Høringsprocessen ændret
Der skal lyde en stor ros til forligspartierne
for at have lytte til medarbejderne,
så det bliver muligt at deltage i høringsprocessen
om, hvordan Århus Kommune
skal spare 361 millioner kroner.
Oprindelig var det besluttet, at forslagene
til besparelser skulle offentligøres 3.
januar 2011 med en frist til indsigelse på
blot to uger.
Men borgmesteren, byens rådmænd
og kommunens øverste MEDudvalg
besluttede 15. november at fremrykke
høringsprocessen til umiddelbart efter,
at politikerne bag forliget bliver præsenteret
for forslagene til besparelser den 8.
december.
Det er derfor nu muligt allerede i december
at klæde de lokale MEDudvalg
på til at afgive høringssvar. Vi vil i HovedMED
den 30. november drøfte hvordan
høringsprocessen skal foregå i Børn
og Unge indenfor den nye tidsramme.
SKOLEN 7 · 2010 3

Indhold
5. Netnyt – fra aalf.dk
Lærer i Århus
6. Lukrativ læring på legepladsen
Trivsel, høj faglighed og
arbejdsglæde spiller tæt sammen, når
Rosenvangsskolens 3. klasser
og lærer Helle Lønkjær mødes på
Den Opfindsomme Legeplads
8. Pas på jer selv!
Hvordan bevarer du gejsten
ved lærerjobbet?
Indblik
9. Når det ikke er godt nok
Du kan komme i den situation, at din
arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig.
Måske er du selv skyld i det. Men det
kan også skyldes forhold, du ikke er
herre over. Uanset grunden er det altid
ubehageligt
Udblik
13. Spot på ...
Århus Lærerforening
14. Vis mig din TR
15. Åbent medlemskursus
16. Foreningens kommunikation
ÅLF’s tillidsrepræsentanter har været
på det årlige kursus, hvor den interne
og eksterne kommunikation var blandt
programpunkterne
18. Mavesure Mette
Kommentar fra medlem af styrelsen
Mette Heegaard
20. Sammen
Næste nummer af SKOLEN:
Nummer: 1 2011
Annoncefrist: 17/1
Udkommer: 31/1
Artikelforslag og ideer kan fremsendes til
SKOLENs redaktion på skolen@skolekom.dk
Af Tove Borch og Søren Aakjær
10 udfordringer til jer og os
På det årlige kursus for tillidsrepræsentanter i Århus Lærerforening lød en opgave:
Hvad hedder folkeskolens vigtigste udfordringer?
Ud af de mange bud, er der her 10 udvalgte udfordringer:
1. Hvordan får vi balance mellem de krav, vi stilles over for og de ressourcer, vi
har at gøre med?
2. Niveaudeling, eliteklasser ... Hvordan bevarer vi enhedsskolen?
3. Hvordan fastholder vi eleverne i deres skoledistrikt?
4. Hvordan imødegår vi den negative sociale arv?
5. Hvilke elever skal rummes, og hvilke konsekvenser får rummeligheden for
vores psykiske arbejdsmiljø?
6. Hvordan hjælper vi de bogligt svageste videre og lever op til målet om, at 95%
af en årgang får en ungdomsuddannelse?
7. Hvordan sikrer vi, at børnene i overgangen fra dagtilbud til skole er skoleparate?
8. Hvilken rolle skal pædagoger spille i folkeskolen?
9. Hvilken effekt har offentliggørelse af nationale test på undervisningen?
10. Hvordan bliver folkeskolen en attraktiv arbejdsplads?
Tillidsrepræsentanterne pegede således på nogle væsentlige både overordnede og
mere jordnære spørgsmål – vel og mærke hentet fra hverdagen ude på skolerne.
De fleste udsagn dækker heldigvis det arbejde, vi arbejder med i foreningen – så
vores dagsorden er ikke bare noget, vi finder på. Men det gør jo ikke udfordringerne
mindre.
En del af svarene skal hentes i lærernes og ledernes professionelle arbejde. Andre
kræver dialog både med de lokale politikere og lovgiverne i Folketinget. Under alle
omstændigheder er vi nødt til at have et tæt samspil mellem styrelsen, vore tillidsrepræsentanter
og jer ude på skolerne, hvis vi skal rokke ved udfordringerne.
Det mener ÅLF om niveaudeling
På den ene side
er det godt, at de fagligt dygtige elever bliver udfordret
Leder
Derfor mener ÅLF ...
4 SKOLEN 7 · 2010

Er alle dine mails nødvendige?
Ugebrevet A4 har offentliggjort en undersøgelse, der viser, at
23% af lønmodtagerne oplever, at arbejdspladsen har indført en
offi ciel eller uoffi ciel e-mailpolitik.
I Dansk Magisterforening har de taget konsekvensen af det
store forbrug af e-mails og skrevet retningslinjer ned for, hvordan
medlemmerne skal undgå, at e-mails overtager styringen i
arbejdslivet. Det sker blandt andet på baggrund af en del stressrelaterede
henvendelser fra medlemmer, der har problemer med
non-stop tilgængelighed.
Og det er en rigtig god ide, lyder det fra konsulent i Århus
Lærerforening Marie Færk, som kan nikke genkendende til Magisterforeningens
oplevelse.
– Det er selvfølgelig meget individuelt, hvor den enkeltes
stress-grænse er i forhold til håndtering af mail. Men fælles for
alle er, at hver gang en mail åbnes, forstyrres vore tanker i én
eller anden grad, siger hun.
Hasselager Skole og Kolt Skole ønsker sammenlægning
Skolebestyrelserne og medarbejderne ved Kolt og Hasselager
Skoler er enige om, at det vil gavne børnene og styrke sammenhængskraften
i hele lokalsamfundet, hvis de nuværende to
folkeskoler lægges sammen til én skole på én matrikel.
– Ønsket om at få undersøgt mulighederne for at få én samlet
skole har primært taget form efter, at det har vist sig nødvendigt
at bruge mange millioner af kroner på at istandsætte de eksisterende
fysiske rammer på især dele af Hasselager Skole, hvor
indeklimaet ikke er tilstrækkeligt godt. Samtidig oplever begge
skoler i dag begrænsninger i forhold til, hvilke aktiviteter der
kan igangsættes som følge af en stram økonomi, udtaler skoleleder
på Kolt Skole Vibeke Dilling Hermansen.
På den anden side
vil mere niveaudeling gå ud over de svageste uden
at hjælpe de stærke (og som følge heraf blev den
opdelte skole jo afskaffet i 1975)
at folkeskoleloven med nuværende
rammer er tilstrækkelig vide til at
tilgodese alle elever
Musik non stop søger gæstesangere
ÅLF har hyret Musik non stop til at spille til festen efter
næste års generalforsamling i Radisson BLU.
Musik non stop spiller en del klassiske festsange men ynder
at spille sange, som man ikke typisk forventer at høre
fra et festband.
– Vi spiller med glæde både Depeche
Mode, Thomas Helmig, Genesis
og The Whitest Boy Alive, fortæller
bandets guitarist Mikkel Boel,
som til daglig er lærer på Åby Skole.
Han oplyser, at Musik non stop
til ÅLF-festen vil forsøge at udvide
deres koncept ved at invitere gæstesangere
med på scenen.
– Der gemmer sig en masse dygtige
musikere og sangere på de århusianske
skoler, så det kunne være fi nt, hvis nogle få sangere
fra forskellige skoler vil være med på et nummer.
Har du erfaring og lyst til at optræde med en sang til
festen, så kontakt Mikkel Boel på telefon 30 33 37 84.
www.musiknonstop.dk
Læs fl ere netnyheder på aalf.dk
ARKITEKT-RÅDGIVNING
ARKITEKT-RÅDGIVNING
Til din VILLA
Til
• Tilbygning
din VILLA
•
Ombygning
Tilbygning
•
Nybygning
Ombygning
• Nybygning
Fra drøm
til
Fra
virkelighed...
drøm
til virkelighed...
Eksempel :
Første
Eksempel
skridt
:
for tilbygning eller ombygning af din villa.
Skitseforslag
Første skridt for
og rådgivning
tilbygning eller
om det
ombygning
samlede
af din villa.
forløb
Skitseforslag
fra projekt
og rådgivning
til færdig byggeri.
om det samlede
forløb fra projekt til færdig byggeri.
Fast pris
8200,00
Fast pris
incl.
moms
8200,00 incl.
moms
FUNCK ARKITEKTER M.A.A/ P.A.R
Mejlgade FUNCK 44 ARKITEKTER 8000 Aarhus C • Tlf
M.A.A/
86 13 15
P.A.R
07
Mobil
Mejlgade
20 14
44
15 07
8000
e-mail:
Aarhus
funck@funck-arkitekter.dk
C • Tlf 86 13 15 07
Mobil 20 14 15 07 e-mail: funck@funck-arkitekter.dk
aalf.dk
SKOLEN 7 · 2010 5

Lærer i Århus
Lukrativ læring på legepladsen
Trivsel, høj faglighed og arbejdsglæde spiller tæt sammen, når Rosenvangsskolens
3. klasser og lærer Helle Lønkjær mødes på Den Opfindsomme Legeplads
Af Martin Lauritzen
Elever der bobler af selvværd, engagement
og gode ideer, som de byder ind med i
undervisningen... Det er ikke blot en behagelig
lærerdrøm men virkelighed for
lærer Helle Lønkjær, når der står natur &
teknik, kristendomskundskab, matema-
Børn skal ses, høres og forstås – det lyder
flot – men det fungerer, fastslår lærer Helle
Lønkjær.
tik og historie på skemaet i 3. klasserne.
Hun underviser ud fra metoder hentet fra
Den Kreative Platform, som oprindelig er
udviklet til erhvervslivet. Men platformen
fungerer også i børnehøjde. Helle Lønkjærs
elever har omdøbt metoden til Den
Yes jeg har dummet mig
Opfindsomme Legeplads, men formålet
er det samme: at frigøre energi, så alle deltager
med deres viden.
Kaptajn og sømænd
– Jeg har taget alle mine erfaringer med
fra hele mit skoleliv og især arbejdet med
den anerkendende tankegang. Da jeg
stiftede bekendtskab med Den Kreative
Platform, fik jeg pludselig system i det.
Jeg har fået puttet hele min pædagogik
og mit menneskesyn ind i de rammer,
jeg arbejder med nu, fortæller Helle Lønkjær,
som blandt andet kan skrive sygehuslærer,
heldagsskolelærer, flyverlærer
og AKT-lærer på sit CV.
– Motivation, koncentration, tryghed
og viden er grundpillerne på vores ’legeplads’.
Det er samværet og fællesskabet.
Jeg er kaptajn, og eleverne er mine sømænd.
Uden dem kan skibet ikke sejle.
Hvis eleverne skal turde åbne sig, være
6 SKOLEN 7 · 2010

Rosenvangskolens 3. klasser har produceret hjerter
med budskabet: Kendskab giver venskab.
Hjerterne er spredt rundt om i byen.
medansvarlige og aktive i timerne, skal de være trygge og
have tillid til, at det de siger også kan bruges. Det handler
i bund og grund om, at få åbnet det berømte bibliotek vi alle
har i hovedet til styrkelse af den fælles læring, forklarer Helle
Lønkjær.
Trivsel og opkvikkere
Den Opfi ndsomme Legeplads er opdelt i trivsel, læring og opkvikkere.
Der er bestemte lege indenfor trivsel og bestemte lege
for henholdsvis læring og opkvikkere. De forskellige lege afl øser
hinanden i forhold til både at fastholde elevernes koncentration
og ikke mindst skabe tryghed og tillid til hinanden.
– Opkvikkerne er jeg glad for. Alle bliver på et tidspunkt
trætte og ukoncentrerede. Legene har helt enkle regler og en fast
struktur. Hjernen bliver frisket op, og børnene møder hinanden
i fælles leg, påpeger Helle Lønkjær.
At svare forkert eller på anden måde træde ved siden af er
et skridt på vejen til at blive klogere. Derfor lyder det i løbet
af skoledagen fl ere gange fra både elever og lærer: Yes jeg har
dummet mig!
– Metoden kan også anvendes inden for konfl iktløsning. Vi
er på en legeplads, hvor man ikke kan sige noget forkert. I trivselslegene
kan man ikke dumme sig, for alt, hvad man siger, er
rigtigt. Når eleverne har fået ind i kroppen, at det er helt i orden
– Det betyder rigtig meget for mig, at Helle har lært os
at sige ’YES’, når vi dummer os. Nu føler jeg mig ikke
som en stor kujon, fortæller Selma, som sammen med et
udsnit af eleverne i 3. B kommer med en række bud på,
hvad Den Opfi ndsomme Legeplads har betydet for dem.
– Vi har fået fl ere og nye venner, lyder det næsten samstemmende
fra fl okken, som også fremhæver, at de ikke
længere er bange for, at andre siger nej til at lege. De er
blevet modigere og trygge ved hinanden og tør række
hånden op i timerne. Den faglige del er spændende, fordi
de kan bruge deres lille bibliotek inde i hovedet.
– Der kan jeg hente en hel masse ud, som jeg kan bruge
i skolen, forklarer Ida.
Lærer i Århus
at dumme
sig på legepladsen,
overfører de det
til undervisningen
og læringen, og det er
jo svært at komme i konfl
ikt, hvis man lige har haft
en sjov leg sammen. Kommer der
en konfl ikt, kan man åbne sit indre
bibliotek og sige: Hej har vi ikke oplevet
det her før – kan vi ikke gøre det på en anden måde? Inden for
fællesskabet kan vi få åbnet op for de ideer, eleverne har til at
løse en eventuel konfl ikt, pointerer Helle Lønkjær.
Arbejdsglæde
Eleverne i Rosenvangskolens 3. klasser er trygge ved hinanden
og ikke bange for at komme med egne ideer og forslag i læringsdelen
af lektionerne. I et emne som for eksempel ’solen’ byder
alle ind med sit. Nogle vælger at holde foredrag, mens andre
vinkler temaet musisk eller kunstnerisk m.m..
– Ideen er, at vi udvikler det sammen. Jeg opstiller nogle rammer,
men børnene fylder dem ud med deres gode ideer. Det er
stort. Også de fagligt svage og elever med lav selvfølelse er med,
ligesom de tosprogede er, fordi vi arbejder på tværs af kulturer,
fastslår Helle Lønkjær.
De mange kreative ideer kommer ikke kun eleverne til gode.
Også læreren stortrives.
– Det giver mig en helt fantastisk arbejdsglæde. Det er skønt
at undervise i fortællefag, hvor der kan åbnes op for, hvad enhver
har at byde på. Børnene er meget indlevende, og jeg får
som regel mange gode ideer og en masse spørgsmål fra eleverne,
hvor jeg ikke kan svare på halvdelen. Det er en fi n fornemmelse
at sidde derhjemme og tjekke ting, jeg ikke ved, og så komme
igen næste dag og give svarerne på deres spørgsmål. Så er det
fedt at være skolelærer, smiler Helle Lønkjær, som også møder
glade forældre.
– Forældrene er glade, fordi ungerne er glade for at gå i skole.
Børn skal ses, høres og forstås – det lyder fl ot – men det fungerer.
Det bliver en stor vidunderlig portion af børns erfaringer
og oplevelser.
– Og det sjove er, at det er meget mere fagligt, end man forstiller
sig.
Vil du vide mere kontakt:
Stine Clasen • Konsulent i Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik
• 2961 5891 • stc@aarhus.dk
SKOLEN 7 · 2010 7

Lærer i Århus
Pas på jer selv!
Elever, forældre, teamet og sin lærerpersonlighed – der er nok af udfordringer
for en nyuddannet lærer. Den største er måske at bevare gejsten ved jobbet
Af Martin Lauritzen
–Da jeg startede som ny lærer, glædede
jeg mig helt vildt til at prøve alt det af, jeg
havde lært på seminariet. Men jeg mødte
en hverdag med en masse praktiske udfordringer,
og det var ikke helt, som jeg havde
forestillet mig, fortæller Inge Hegelund, lærer
med nu 16 års erfaring på Risskov Skole.
På ÅLF’s og Børn og Unges kursus for nyuddannede
og nyansatte lærere i november
gav hun sammen med Stine Tegen fra Elsted
Skole de nye lærere nogle bud på, hvordan
glæden ved jobbet kan holdes intakt.
Pas på jer selv
– Koncentrer jer om det nære. Få skabt
gode rammer omkring klasserummet, så
I føler jer godt tilpas. Der er ingen, der
forventer, I tager del i det hele. Jeres kolleger
kan huske hvordan, det var at være
ny lærer. Så slap bare af. Husk det giver
erfaring, lyder opfordringen fra Inge Hegelund,
som især husker, at forældresamarbejde
kunne virke uoverskueligt. Hendes
råd lyder:
– Brug tid på det i starten. Vær åben
og ærlig og vis, hvem du er. Det gør tingene
nemmere.
Det samme siger Stine Tegen, som nu
har 12 års erfaring. Efter tre år som lærer
begyndte samarbejdet med forældrene at
glide nemmere:
– Som ny lærer tager du samtalen med
forælderen, der ringer, mens ungerne
skriger, og gryderne koger over. Du vil
gerne gøre alle tilfredse, men det kan du
ikke. Find dine egne grænser, siger hun.
– Nu lytter jeg og tager forældrenes
forslag og ideer ind uden at miste mig
selv og siger ikke ja til alt med det samme,
men giver mig selv mulighed for at
tænke over forældres forslag og gør dem
selvfølgelig opmærksomme på, at jeg
vender tilbage med sagen.
Både Stine Tegen og Inge Hegelund
Find jeres egne grænser og brug jeres kolleger, lød opfordringen fra Inge Hegelund
og Stine Tegen.
understreger, at man ikke skal tage problemer
med fx elever med sig hjem.
– Ring til forældrene når episoder opstår.
Stjæl med arme og ben
Hvorfor selv producere sit undervisningsmateriale,
når det er lavet i forvejen?,
spørger Stine Tegen, som råder nye lærere
til at stjæle alt det, de kan.
– Brug dine kolleger som gerne vil vidensdele
og stjæl hinandens forældrebreve,
siger hun og suppleres af Inge Hegelund:
– Teamsamarbejdet er vanvittigt vigtigt.
Vær ikke bange for at spørge. Det er også
sundt for de erfarne at få stillet spørgsmål.
Søg nye udfordringer
Inge Hegelund fik efter de første tre år i
folkeskolen mere overskud.
– Derefter kunne jeg tage lidt flere
udfordringer, som så blev nye og spændende.
Men selvom man kan læne sig op af
erfaringen, må det aldrig blive en sovepude,
mener de to lærere. Derfor skal
man byde ind på funktioner som for
eksempel mødeleder, elevrådsarbejde og
teamkoordinator, gribe chancen for at få
lærerstuderende i praktik eller et kursus,
deltage i arrangementer med andre lærere
og fredagsbaren og så skifte lærebogssystem
af og til.
– Det rusker op i rutinen, og man kan
jo stadig bruge det fra det tidligere system,
som virkede, påpeger Stine Tegen.
8 SKOLEN 7 · 2010

Fire historier fra det virkelige skoleliv
– med kommentarer fra ÅLF’s konsulent Marie Færk
Når det ikke er godt nok
Du kan komme i den situation, at din leder ikke er tilfreds med dig.
Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over.
Uanset grunden er det altid ubehageligt
Af Lotte Svane Strange Petersen og Martin Lauritzen
Fra fravær til alkoholproblemer og forældreklager.
Fra dårligt sprogbrug til samarbejdsproblemer
og ringe undervisningskvalitet.
Årsagerne til at en skoleleder er
utilfreds med en lærer kan være mange
og forskellige, men ender ikke sjældent
med en såkaldt tjenstlig samtale. Det bekræfter
en undersøgelse, som SKOLEN
har lavet blandt skolelederne i Århus.
Undervisningens kvalitet, forældreklager
og kollegiale samarbejdsproblemer er
de tre hyppigste årsager til, at lederne indkalder
til tjenstlige samtaler. Også fravær
på grund af sygdom er en typisk anledning
til en tjenstlig samtale, som halvdelen
af lederne peger på.
Fra utilfredshed til tjenstlig samtale
ÅLF har ikke statistik over det præcise
omfang af tjenstlige samtaler, men ifølge
undersøgelsen blandt skolelederne har
Læreren, som var lidt for bar
Kvindelig lærer i overbygningen møder på arbejde med lavtaljede
bukser, kort bluse – og et stykke med bart. Skolelederen
kalder hende på kontoret og siger, at den påklædning
ikke dur på arbejdspladsen. Læreren anfører, at det ellers er
moderne. Lederen ændrer ikke indstilling og begrunder sin
tilrettevisning med, at tøjet – eller manglen på samme – kan
give uheldige signaler i forhold til den professionelle rolle.
Lederen siger, at han forventer, læreren tænker over sin påklædning
fremover – underforstået: ændrer den.
Læreren er utilfreds med ledelsens indstilling og indgriben
og ringer til kredsen. Konsulenten råder læreren til at efterkomme
tilrettevisningen ud fra en betragtning om, at det er
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
%
Undervisningens kvalitet
vanskeligt at argumentere for, at en lærer klæder sig udfordrende.
Da læreren ikke vil risikere hverken sit gode forhold
til ledelsen eller sit arbejde, vælger hun at ændre sin påklædning.
Kommentar fra ÅLF’s konsulent:
Der er her tale om en tilrettevisning. Læreren har ikke bevidst
gjort noget forkert eller begået tjenesteforseelse, men lederen er
utvetydig i sin tilkendegivelse af, hvordan han forventer, at læreren
fremover klæder sig. En tjenstlig samtale vil være sandsynlig,
hvis læreren ikke ændrer adfærd, og DLF ville næppe kunne
redde læreren fra afsked, hvis hun trodser tilrettevisningen.
Forældreklager
Kollegaklager/samarbejdsproblemer
For meget fravær pga. sygdom
Indblik:
Så stor en procentdel af skolelederne angiver
følgende årsager til tjenstlige samtaler
Sprogbrug
Tallene er baseret på svar fra 12 af de i alt 49 folkeskoleledere
Alkoholproblemer
Forsømmelser
Negativ adfærd
SKOLEN 7 · 2010 9

Indblik:
Læreren, som kom for sent for tit
Tjenestemandsansat mandlig lærer punkterer på vej til skole.
Han ringer til skolens sekretær og fortæller, at han bliver
forsinket. Senere på dagen bliver han via samtalenettet i sin
klasse kaldt på ledelsens kontor og møder op i den tro, at
samtalen handler om en elev. Han bliver derfor overrasket, da
han ser tillidsrepræsentanten sidde på kontoret.
Lederen vil tale om, at læreren ofte kommer for sent. Læreren
siger, at hans cykel jo var punkteret. Lederen tvivler ikke
på læreren, men anerkender ikke undskyldningen. Han refererer
ud fra nogle notater til, at læreren fi re dage inden for de
seneste tre måneder ikke er mødt til tiden. Læreren forklarer
alle de uheldige dage: Et vækkeur, der svigtede, en bortkommen
nøgle, et fl adt cykeldæk, en forsinket bus samt en oversovning
efter en søvnurolig nat.
De svære samtaler
Arbejdsgiverens ledelsesret er en hjørnesten i forholdet mellem arbejdsgiver og
ansat.
Når en leder vil have en ansat til at ændre adfærd, sker det som udgangspunkt
med instruktioner og daglig dialog. Hvis tingene bliver mere formelle, kan lederen
bruge forskellige former for samtaler. DLF opererer med følgende former:
• Rådgivnings- og vejledningssamtalen
– er til inspiration, så den ansatte kan udvikle sin praksis.
Skoleledelsen er forpligtet til at rådgive og vejlede ansatte, som har behov for
det – typisk i forhold til nyansatte og mindre erfarne medarbejdere. Det er som
udgangspunkt ganske udramatisk og knytter sig ofte til praktiske forhold.
• Tilrettevisningssamtalen
– er en samtale, hvor en leder ønsker at korrigere en ansats adfærd.
Det kan være hvis lederen fx fi nder en ansats påklædning eller måde at tale til
eleverne på uhensigtsmæssig. Tilrettevisninger er ikke afgørelser i forvaltningslovens
forstand, men rummer et krav om, at noget skal gøres anderledes.
• Den tjenstlige samtale
– er et møde mellem en leder og en ansat, hvor lederen vil give udtryk for
utilfredshed. Udgangspunktet er, at lederen mener, at den ansatte har begået
tjenesteforseelse.
Da tjenstlige samtaler fører til afgørelser, er det forvaltningsloven, der gælder.
Den ansatte skal have fuld indsigt i de oplysninger, som lederen træffer
afgørelsen ud fra. Han/hun skal kunne udtale sig om oplysningerne, inden
lederen træffer afgørelsen. Den ansatte har krav på en bisidder.
Kilde: dlf.org
Der fi ndes ingen autoritativ defi nition. Børn og Unge i Århus anvender fx begrebet
’tjenstlig samtale’ bredere end DLF.
Ledelsen giver læreren en påtale og pointerer, at læreren
fremover må sørge for at komme til tiden. Sker dette ikke, vil
ledelsen indstille til afsked.
Kommentar fra ÅLF’s konsulent:
Da der klart er tale om en tjenstlig samtale, der fører frem til
en afgørelse (påtale), er samtalen omfattet af forvaltningslovens
regler. Lederen burde derfor have givet læreren en dagsorden
og mulighed for både at forberede sig og selv vælge
eventuel bisidder.
Men at komme for sent er misligholdelse af arbejdet. Og
hvis omfanget får en sådan størrelse og karakter, at ledelsen
skønner, det ikke kan rummes på arbejdspladsen, kan det
være grund til en indstilling til afsked.
90% af lederne inden for de seneste tre
år afholdt tjenstlige samtaler. Heraf har
halvdelen af lederne afviklet mere end
tre samtaler i perioden. Undersøgelsen
kan suppleres med en tilsvarende, blandt
ÅLF’s tillidsrepræsentanter, der viser, at
to ud af tre tillidsrepræsentanter i løbet af
de sidste tre år har deltaget i en eller fl ere
tjenstlige samtaler som bisidder. Til sammen
er der et klart billede af, at tjenstlige
samtaler ikke er et udbredt, men bestemt
heller ikke sjældent, fænomen på de
århusianske skoler.
En barsk oplevelse
Marie Færk, der er konsulent i ÅLF, oplever,
at der er blevet mere bud efter hjælp
til samtalerne.
– Jeg ved ikke, om de tjenstlige samtaler
er blevet mere almindelige de seneste
år, men det er blevet mere almindeligt,
at foreningen kontaktes for rådgivning i
forbindelse med samtalerne, siger Marie
Færk.
Samtalerne kan have en alvorsgrad fra
næsten nul til langt oppe i det røde felt,
og Marie Færk har oplevet hele spektret
fra petitesse til dyb alvor. Hun skitserer
en skala der i den lette ende har en sag,
hvor en lærer får at vide at han skal følge
den almindelige kultur med at hilse på
sine kolleger om morgenen i stedet for
10 SKOLEN 7 · 2010

Læreren, som forældre klagede over
En tjenestemandsansat lærer i midten af 50’erne har gennem
længere tid haft rådgivnings- og vejledningssamtaler med
sin pædagogiske leder på grund af klager over uro i lærerens
klasse. Læreren har også været til et par møder med ledelsen
på grund af manglende årsplaner og elevplaner.
Læreren indkaldes til en tjenstlig samtale med underpunktet
’Perspektiver for kommende skoleår’. Der står desuden anført,
at læreren har ret til at medbringe en bisidder, og at tillidsrepræsentanten
er orienteret om tidspunktet for samtalen, men
læreren tænker at det handler om fagfordeling og kontakter
derfor hverken kreds eller tillidsrepræsentant. På mødet fortæller
skolelederen, at hun har skrevet en indstilling til forvaltningen
om, at læreren efter hendes opfattelse ikke kan fortsætte
som lærer. Hun refererer til indstillingen og til referat af
tidligere samtaler, hvor ledelsen har ønsket forbedring inden
bare sætte sig ind på lærerværelset. I den
anden ende ligger fx sagen med læreren,
som har meldt sig syg for i stedet at tage
et julejob som postsorterer.
Men uanset årsagen kan det være en
barsk oplevelse for en lærer at blive indkaldt
til en tjenstlig samtale, påpeger Marie
Færk.
– Jeg oplever, at skolerne griber samtalerne
forskelligt an, og at der derfor
også er forskel på, hvordan lærerne på de
enkelte skoler oplever det, at blive indkaldt
til samtale med ledelsen. I de sager,
Hvor mange tjenstlige samtaler har du som
TR deltaget i inden for de seneste tre år?
3-5 (26%) 1-2 (37%)
Indblik:
for navngivne områder. Lederen fremhæver, at læreren ikke
har begået forseelser, men at han efter hendes opfattelse ikke
profi terer af de foranstaltninger, skolen har iværksat.
Læreren får indberetningen i hånden og lederen fortæller,
at hun ikke ønsker at bruge ham i perioden frem til forvaltningens
afgørelse. Læreren har derfor ’fri’ og skal ikke møde
på arbejde, før han får besked.
Kommentar fra ÅLF’s konsulent:
Her er det tilrettevisningssamtaler og derpå en tjenstlig samtale,
der er tale om, samt en indstilling der kan føre til en
diskretionær afsked, altså en der hviler på et skøn. Kompetencen
til afsked ligger hos forvaltningen.
Og ja, også tjenestemænd kan afskediges, hvis det skønnes,
at arbejdet ikke varetages tilfredsstillende ...
Føler du dig rustet til bisidderrollen ved en
tjenstlig samtale?
6+ (4%) Noget midt imellem (5%)
Nej,
mindre godt
rustet (19%)
Ingen (33%) Ja, ret godt rustet (76%)
jeg kender til, er klager fra kolleger eller Diagrammerne er baseret på svar fra 55 af foreningens i alt 69 TR’ere
Hvis en lærer ikke retter sig efter en leders tilrettevisning om fx påklædning, er en indkaldelse til tjenstlig samtale ikke usandsynlig.
Indblik
SKOLEN 7 · 2010 11

Indblik:
Læreren, som ikke passede sit job
Ung og forholdsvis nyansat lærer melder sig syg op til jul.
En dag sidst i december modtager skolens tandlægeklinik
en pakke med varer. På pakken er der en håndskrevet hilsen
fra den sygemeldte lærer. Det viser sig, at læreren ikke ligger
under dynen med snue og hoste, som han ellers havde
fortalt, men står som julehjælp på postkontoret og sorterer
pakker. Der blev han grebet af overstadigt julehumør og skrev
en hilsen på en pakke, han så var adresseret til sin skoles skoletandklinik
...
fra forældre de hyppigste årsager til en
tjenstlig samtale. De enkelte klager synes
måske ikke så tunge, men oven i eventuelle
tidligere klager tegner sig et billede,
som lederen så reagerer på – og som får
betydning for lærerens selvopfattelse, forklarer
ÅLF-konsulenten, der fortæller, at
lærerne ofte er usikre på, hvad de er blevet
indkaldt til.
– Men uanset hvad man kalder det, er
det vigtigt, at læreren er klar over, at det
der er en ændring af deres adfærd, der er
i spil, siger hun.
Mere ubehageligt for lærere
Udgangspunktet er arbejdsgiverens ledelsesret,
som giver ledelsen et ansvar og en
række forpligtelser herunder retten til at
vejlede og tilrettevise.
Marie Færk mener, at alene det at ’få
ordre’ oppefra og måske endda blive irettesat
i sig selv kan opleves ubehageligt for
mange lærere.
– Det kan være en voldsom oplevelse at
blive tilrettevist – ikke mindst for en lærer.
De, der vælger at blive lærere, har måske
ikke i så høj grad som andre faggrupper en
forestilling om at kunne blive tilrettevist.
De er jo vant til selv at defi nere deres arbejde,
påpeger Marie Færk.
Læreren bliver bortvist – altså afskediget uden varsel og med
øjeblikkelig lønstop.
Kommentar fra ÅLF’s konsulent:
Kredsen kan ikke gøre noget for at hindre en bortvisning i en
sådan situation. Der er tale om grov misligholdelse af arbejdsforholdet.
Hvis du skal til tjenstlig samtale
Gå ikke alene
Bliver du indkaldt til en tjenstlig samtale, bør du hverken møde uforberedt
eller komme alene. Som offentlig ansat er du gennem forvaltningsloven sikret
retten til en bisidder. Det er ofte din TR, men du kan også vælge en anden.
Samtalens indhold
Du skal forberede dig på, at din leder vil kritisere dig for noget. Måske får du
en tjenstlig påtale. Den skal du opfatte som en løftet pegefi nger. Hvis du retter
op på det påtalte, bør påtalen ikke blive lagt dig til last senere.
I alvorligere tilfælde kan din leder ønske, at kommunen skal gribe ind med
fx advarsel, afskedigelse eller, hvis du er tjenestemand, anden disciplinær straf.
Omvendt kan den tjenstlige samtale også afdække, at der ikke er grund til at
kritisere dig for noget.
Notat om samtalen
Som regel laves et notat om samtalen, som kommer i din personalemappe. Du
har pligt til at kvittere for modtagelsen, hvis du bliver bedt om det. Er du ikke
enig i ordlyden, bør du notere det sammen med din underskrift eller skrive din
egen forklaring og få den lagt til sagen. Du skal protestere hurtigt efter samtalen,
ellers kan det opfattes som accept af notatets oplysninger.
ÅLF’s holdning er, at der bør ligge referater fra samtaler, hvor ledelsen har
ønsket at ændre på den ansattes adfærd. Med et referat, som den ansatte har
set igennem og eventuelt kommenteret, sikres, at situationen ikke på et senere
tidspunkt beskrives ud fra en ny kontekst.
Brug din fagforening
Er du i tvivl om noget eller føler dig utryg, kan du altid kontakte en af ÅLF’s
konsulenter.
Se mere på dlf.org Rådgivning > I knibe
12 SKOLEN 7 · 2010

Drømme skal gennemleves Tidligere lærer
på Skødstrup Skole Bent Thygesen er en berejst
herre. Det fi k pensionisterne i ÅLF nok et bevis
for, da han til et arrangement i november viste
dias fra sin bestigning af 3 tinder i 3 verdensdele.
Bent Thygesen har rejst og vandret efter mottoet:
Drømme skal gennemleves; hvis ikke bliver drømmene
til en løgn.
Bent Thygesens tre drømmetinder gemmer sig i
Peru, Afrika og i Nepal.
– Turen i Nepal gik ad uvejsomme stier og over svajende,
gyngende hængebroer med udsigt til Mont Everest.
Det var helt tydeligt, at her var Bent på hjemmebane efter
fl ere ture til Nepal med vandring i bjergene, fortæller Karsten
Levinsen fra Fraktion 4.
En provokatørs følsomme skildring af en tøsedreng!
Pensionisterne har også haft besøg af pensioneret studielektor
Johan Bender, som skildrede Bjørn Nørgaards religiøse
motiver og hans syn på Jesus.
– Provokatøren Nørgaard blev i 1970 kendt for at partere
hesten ”Røde Fane” og komme stykkerne i syltetøjsglas.
Vi skaber fremtidens multikulturelle skole I fjor
fravalgte alle etnisk danske familier i distriktet Søndervangskolen
fra. I år har 10 danske familier valgt
skolen. I løbet af de seneste tre år er antallet af indskrevne
elever steget fra 24 til 45.
Men skolen ligger heller ikke på den lade side, når
det gælder om at gøre opmærksom på sin eksistens
og kvalitet. De sidste par år har samtlige familier med
børn, som hører til skoledistriktet, modtaget en velkomstpakke
med en præsentation af skolen.
I år har skolen valgt at supplere velkomstpakkerne
med en reklamekampagne på århusianske busser
frem til midten af januar. Skoleleder Rani Hørlyck
er selvsagt spændt på resultatet, men får skolen blot
en ny elev, er reklamepengene hentet hjem, pointerer
hun.
Har du et forslag til SPOT? Mail til skolen@skolekom.dk
Udblik
Men hans fremstilling og karakterisering af Jesus var meget
følsom og særdeles loyal både med hensyn til de menneskelige
sider og den guddommelige ophøjethed, fortæller Tage
Andersen fra pensionisterne.
– Og her træder tøsedrengen frem: Jesus var forkæmper
for alle – såkaldte – kvindelige dyder som kærlighed, medmenneskelighed,
tilgivelse, tolerance, selvopofrelse, offervilje
og hjælpsomhed. Men må da håbe, at nutidens mand
har lidt tøsedreng i sig, siger Tage Andersen.
Læs de fulde referater mm. på aalf.dk
> Særligt for pensionister
Fremtiden fl ytter ind i Højbjerg Nye torvepladser og modernisering
af lokaler med mere bliver fremtiden for Kragelundskolen,
som står over for en gennemgribende modernisering
til knap 35 millioner.
Udsigten til forbedringer glæder lærer Rikke Holm, som
underviser i dansk i overbygning og i hjemkundskab.
– Det bliver naturligvis dejligt at skulle undervise i et moderniseret
faglokale, men jeg ser også frem til de nye muligheder,
der bliver både med hensyn til undervisningen og til
elevernes trivsel i pauserne, siger hun.
Rikke Holm fremhæver især de kommende fællesområder,
hvor undervisningen kan fl yttes ud:
– Vi kan tænke helt anderledes end i dag med vore små
lokaler.
Af Lotte Svane Strange Petersen & Martin Lauritzen
SKOLEN 7 · 2010 13

Vis mig din TR
TR’erne i ÅLF har en stor rolle både på skolerne og i foreningen.
SKOLEN har bedt Kaløvigskolens Eva Rygaard kommentere tilværelsen som TR
Det vigtigste i mit TR-arbejde:
At være bindeled mellem leder og medarbejdere
og sikre de bedst mulige vilkår
for mine kolleger. At sikre, at kollegerne
kender deres vilkår og hvilke aftaler, jeg
har lavet på deres vegne.
Eva er god til at varetage opgaven.
Hun gør meget for at få
arbejdspladsen til at fungere og
trækker selv et stort læs. Hun har
en rigtig god ’fingerspitzgefüll’,
kommer af sig selv og spørger,
hvordan det går, og så kan hun få
os andre til at reflektere over eventuelle
problemstillinger.
I vores tætte samarbejde med
pædagoger og ledelse er hun god
til at se sagen fra flere sider, og med
sit fantastisk smittende humør
kan hun ofte løsne op for eventuelle
’kurrer på tråden’. – Hun er
altid god for en kæk bemærkning
på det rette tidspunkt ...
Torben Storgaard,
lærer på Kaløvigskolen
Mit samarbejde med AMR* og TRS:
Jeg har et godt samarbejde med TRS.
Det er rigtig rart at kunne drøfte forskellige
forhold, før de skal forhandles med
lederen. Samarbejdet med AMR er under
udvikling. Vores AMR er pædagog,
og der har ikke været tradition for et særlig
tæt samarbejde, men AMR-arbejdet
er blevet mere synligt og opprioriteret.
Det skal vi blive bedre til i ÅLF:
I min tid i ÅLF er der sket en forandring,
som jeg rigtig godt kan lide.
Kommunikationen er blevet mere positiv,
og det, at der lægges stor vægt
på dialog med fx forhandlingsparter,
mener jeg, har været med til at ændre
holdningen til foreningen.
Lærer og TR på Kaløvigskolen
Eva Rygaard
Som TR ville jeg ønske:
At balancen mellem nye tiltag og pres fra
omverdenen bliver afstemt med de faktiske
forhold. Alle ønsker selvfølgelig, at børnene
får de bedste udviklingsmuligheder,
men det ville være rart, hvis nye tiltag blev
til i respekt for lærerne og deres kompetencer,
og ikke fordi nogen ”ved bedre”.
Den største
udfordring som TR:
At få medarbejderne til at synes,
det er vigtigt at mødes i
Faglig Klub, så jeg kan formidle,
hvad der arbejdes med
i foreningen, og hvordan det
går med fx OK-forhandlinger.
Sådan er det at være TR:
• Udviklende
• Meningsfuldt
• Værdifuldt
Det mener jeg om lærernes arbejdsvilkår:
Arbejdsvilkår er mange ting, men er i høj grad styret af økonomi, og her er prioritering
nødvendig. Men den del af økonomien, som vi selv er herre over, er i småtingsafdelingen
– vores normering ligger fast – det gør vores elevers vanskeligheder bare
ikke. Vi har et fast antal elever, og normeringen har kun ændret sig minimalt, men
elevernes vanskeligheder er større og mere massive end tidligere. Og i takt med elevernes
større vanskeligheder, oplever vi flere langtidssygemeldinger blandt personalet.
Og det er jo også en slags arbejdsvilkår ...
Det mener jeg om den nye arbejdstidsaftale:
Den er jeg rigtig glad for. Jeg brød mig absolut ikke om købmandsregnskabet,
som blandt andet har været med til at skabe mistillid, kontrol og for
små sko – i al fald på vores skole. Der er sikkert noget, der skal justeres og
kæmpes for undervejs, før den fungerer helt perfekt, men tanken bag den
nye aftale er i den rette ånd.
* Pr. 1. oktober 2010 har sikkerhedsrepræsentanten (SR) skiftet titel til arbejdsmiljørepræsentant (AMR)
14 SKOLEN 7 · 2010

Fra programmet:
• Lærerne i medierne – DLF’s pressestrategi v/Kommunikationschef
i DLF Allan Andreasen
• Det du ved – og som du gerne vil dele med andre. Sæt
dine erfaringer i spil
• Det vi ved – som vi gerne vil dele med jer v/Søren Aakjær,
formand for ÅLF og Tove Borch, næstformand ÅLF
• Den rummelige udfordring ...
• Børn og unge i en fortravlet voksenverden v/Ole Flemming
Pedersen, seminarielektor og tidligere konsulent i Undervisningsministeriet
• Festmiddag
Tilmelding og yderligere information på aalf.dk > Arrangementer > Kurser
Ansøgningsfrist: 18. januar 2011 kl. 12.00
Har du lyst til
et par berigende dage sammen med gode kolleger
at få større kendskab til din fagforening
at udveksle erfaringer og synspunkter
og to døgn i smukke omgivelser?
Så meld dig til
Århus Lærerforening
Århus Lærerforenings åbne medlemskursus på Skarrildhus
Onsdag den 23. februar -fredag den 25. februar 2011
Kurset er uden deltagerbetaling. Der arrangeres fælles bustransport
onsdag klokken 13.00
På grund af begrænset deltagerantal, kan medlemmer, der har
været valgt som tillidsrepræsentant eller til kredsstyrelsen i løbet
af perioden 2009-2010 ikke deltage. Førstegangstilmeldte
prioriteres.
Der kan max. optages 3 medlemmer fra samme skole. HUSK
at lave en aftale om deltagelse med din leder, inden du tilmelder
dig.
SKOLEN 7 · 2010 15

TR i Århus Lærerforening
Fra intern orientering til medlemskontakt og ekstern synliggørelse.
På det årlige TR-kursus debatterede ÅLF’s tillidsrepræsentanter (blandt meget andet):
Foreningens kommunikation
Af Lotte Svane Strange Petersen
Hele den interne kommunikationspalet var til debat. Fra hjemmesiden
aalf.dk, og til medlemsbladet SKOLEN, de ugentlige
styrelsesmøder og deres referater, de månedlige TR-møder, regionsmøderne,
den hurtige meddelelse, der kun kan komme for
langsomt frem, den vigtige baggrundsinformation om foreningens
holdning til et givent emne, der brænder i dagspressen.
57 af ÅLF’s tillidsrepræsentanter og styrelsen indtog Skarrildhus
på det årlige TR-kursus i dagene 10.-12. november. Her
både åbnede og lukkede drøftelsen af ÅLF’s information og
kommunikation mellem styrelse, tillidsrepræsentanter og ikke
mindst de menige medlemmer de tre intense kursusdage.
Seriøs, troværdig og resultatsøgende
Under overskriften ’ÅLF – et attraktivt medlemskab’ indledte
formand Søren Aakjær beretningen om styrelsens arbejde med
en gennemgang af foreningens nyformulerede vision og mission.
Visionens treenige formulering om seriøsitet, troværdighed
og resultatsøgende arbejde blev efterfølgende den røde tråd i
drøftelsen af foreningens kommunikation og af TR’ernes arbejde,
hvilket mundede ud i klare anbefalinger fra TR’erne til
styrelsen.
ÅLF’s vision
ÅLF er kendt og anerkendt af medlemmerne og
omverdenen som en organisation, der er seriøs,
troværdig og resultatsøgende. Derfor er ÅLF en
uundgåelig aktør i alle forhold, der vedrører medlemmernes
arbejdsforhold og -områder.
ÅLF’s mission
ÅLF skal varetage medlemmernes interesser, styrke
sammenholdet og give de bedste muligheder
for aktiv deltagelse i foreningens arbejde.
Gitte Batz Eriksen,
TR på Skæring Skole
Hvis foreningen vil være mere synlig,
skal man ikke droppe medlemsbladet.
Jeg tror, det er et spørgsmål
om både og. Vi skal holde fast i
SKOLEN med den ene hånd, men
samtidig have noget hurtig information
i den anden. Vi mangler et
medie for den hurtige information,
fx i form af et elektronisk nyhedsbrev,
men det betyder ikke, at vi
skal sløjfe papirbladet. Jeg oplever,
at bladet bliver læst, og ofte giver et
nummer af SKOLEN anledning til
en god snak på lærerværelset.
Finn Staffensen,
TR på Gammelgårdsskolen
Vi mangler mulighed for den
hurtige information fra foreningen.
Et nyhedsbrev med nogle
highlights ville være oplagt – og
der kunne man så linke til hjemmesiden,
til avisartikler eller til
andre informationskilder.
Vi kan også spare nogle penge
ved at være lidt på forkant i den
elektroniske udvikling og digitalisere
medlemsbladet. Eller man
kunne nøjes med at trykke halvdelen
og bare lægge en bunke ud
på lærerværelserne. Der er en del
blade, der havner direkte i skraldespanden.
16 SKOLEN 7 · 2010

Michael Bendix,
TR på Rundhøjskolen
Jeg tænker, at styrelsen med fordel
kunne være mere synlig ude på
skolerne. For medlemmerne har
det stor værdi at møde de valgte
politikere til en debat om et aktuelt
emne eller bare høre, hvad der
foregår i styrelsen. Det behøver
ikke at være mere end en gang eller
to om året – men vi trænger til
noget politisk debat ...
Lars Overballe, tovholder
for styrelsens temagruppe
’Organisering & kommunikation’
Det generelle billede er, at TR’erne er
meget engagerede i diskussionen om
foreningens kommunikation. De
har fokus på, at både TR-møderne,
regionsmøderne og kontakten mellem
styrelsen og TR’erne og mellem
TR’erne og medlemmerne kan blive bedre.
I bund og grund handler det jo om, at vi får formindsket
afstanden mellem foreningen og medlemmerne, og
her er TR’erne helt bevidste om deres centrale rolle – så
de mange inputs, vi har fået fra TR-gruppen, er uden tvivl
med til at kvalificere debatten om foreningens kommunikation
generelt og om de nye organiseringsformer, vi
arbejder med i styrelsen.
I grupper udviklede TR’erne gode råd til styrelsen i ÅLF.
Se her de vigtigste anbefalinger fra TR’erne til styrelsen
Synliggør styrelsens og foreningens arbejde
Sæt kommunikation i fokus – prøv nye medier
og kommunikationsformer af
Vær proaktiv og positivt medspillende i forhold
til omverdenen
Vær fortsat offensiv i forhold til både overordnede temaer
og konkrete ting
Prioriter konsulenterne – de er vigtige for TR’ernes arbejde
Lav kommunikation om ÅLF’s arbejde gennem
nyhedsbreve med links til hjemmesiden
Fortæl selv de gode historier om foreningens sejre
– også andre steder end i Stiften og JP
Klæd TR’erne hurtigt på til aktuelle sager
med baggrundsviden og foreningens holdninger
Lav nogle af TR-møderne om til arbejdsmøder
med debattemaer
Prioriter punktet ’Nyt fra TR’ højt på TR-mødernes
dagsorden
Sørg for ejerskab af visionen – også blandt TR’erne
Del foreningens politikudvikling med medlemmerne
Ny organisering af styrelsesarbejdet
Styrelsen er ved at udvikle en ny organisering. De tidligere udvalg
(Fagligt udvalg, Pædagogisk udvalg og Organisationsudvalget)
er nu erstattet af tre temagrupper. Herunder kan nedsættes
ad hoc-grupper, som eksisterer periodisk efter behov. Det lægger
ifølge Søren Aakjær op til en mere fleksibel og bred arbejdsindsats
og indsigt for styrelsesmedlemmerne.
Mens nogle af tillidsrepræsentanterne på TR-kurset satte
spørgsmålstegn ved den nye organiserings demokratiske praksis,
forsvarede flere styrelsesmedlemmer den nye måde at organisere
arbejdet på.
– Jeg har både fået mere indsigt og mere indflydelse i styrelsesarbejde,
efter at vi har nedsat ad hoc-grupperne, sagde Jesper
Weber Skorstengaard.
De nye temaer i styrelsens arbejde er samlet under overskrif-
terne ’Organisering og kommunikation’, ’Trivsel og arbejdsmiljø’
og ’Skolen’, og det er henholdsvis Lars Overballe, Rikke
Gierahn og Tove Borch, der er tovholdere for temagrupperne.
Hvem er han?
TR i Århus Lærerforening
Hvilken TR smed tøjet og svømmede over åen – for sin gruppes
skyld? Se billeder fra TR’ernes kursus på aalf.dk
SKOLEN 7 · 2010 17

Århus Lærerforening
Mavesure Mette
Af Mette Heegaard
–Er du ikke bare forsmået og mavesur
Mette Heegaard? Er det ikke fantastisk
dejligt for disse unge mennesker, at de
nu har fået mulighed for at udfolde sig
og gøre det, som de er gode til samtidig
med, at de lærer noget?
– Jo det er da dejligt for disse børn og
nej, jeg er ikke mavesur. Jeg er bekymret!
Jeg er bekymret over at leve i et samfund,
hvor regeringen og andet godtfolk
er i gang med at legitimere, at man allerede
i folkeskolen begynder at inddele
vores børn i A og B hold.
Retten til den personlige udfoldelse
– Whats in it for me mentaliteten – er
efterhånden blevet så ukrænkelig, at man
fuldstændig blæser på, hvad det kan have
af konsekvenser for andre og dermed
samfundet.
Kontor
Grønnegade 80, 2. 8000 Århus C
Telefon: 8613 0388
133@dlf.org
Faxnummer: 8613 0670
Website: www.aalf.dk
Åbningstid:
Mandag-torsdag 10-15, fredag 10-14
Formand
Søren Aakjær
Mobiltelefon: 5093 1952
soja@dlf.org
Næstformand
Tove Borch
Mobiltelefon: 2125 4553
tdbo@dlf.org
Kasserer
Jørn Kokkendorff
Mobiltelefon 2857 0952
joern.kokkendorff@skolekom.dk
Konsulenter
Gregers Borup · gbr@dlf.org
Poul Keller Jensen · pkj@dlf.org
Marie Færk · mf@dlf.org
Marius Lindersgaard · mahl@dlf.org
Med eliteklasser hylder man frasortering
og fri udfoldelse for de få, og dermed
underbygger man en individualisering,
som er med til at underminere sammenhængskraften
i vores samfund!
Enhedsskolen handler også om barnets
udfoldelse men i et fællesskab hvor faglighed
og læring sker sammen med andre
Kommunikationsmedarbejder
Martin Lauritzen
Mobiltelefon: 4085 0283
mala@dlf.org
Medarbejder SKOLEN
Lotte Svane Strange Petersen
Telefon: 8755 2837
lotte.svane@skolekom.dk
Sekretærer
Sonja Lindsted · sls@dlf.org
Lone Helsvig Mikkelsen · lhm@dlf.org
Tania Madsen · tama@dlf.org
Redaktion
Martin Lauritzen (ansvarshavende)
ÅLF telefon: 8613 0388
Mobiltelefon: 4085 0283
mala@dlf.org
Lotte Svane Strange Petersen
Telefon: 8755 2837
lotte.svane@skolekom.dk
Annonceekspedition
Martin Lauritzen · Tlf.: 8613 0388
Annoncepriser
Se www.aalf.dk
på tværs af køn, etnicitet, økonomi og
religion.
Netop derfor er enhedsskolen den måske
vigtigste grundpille i et samfund præget
af sammenhængskraft. Ingen andre institutioner
giver den mulighed for indsigt
og kendskab som enhedsskolen, og derfor
er den unik.
Kontaktpersoner, Århus afdeling
Arbejdsgruppen vedr. pensionister
Kirsten Locht
Telefon: 8625 2232
kirstenlocht@stofanet.dk
Arbejdsløse lærere
Sigrid Palmelund
Telefon: 8625 3520
sigridpalmelund@mail.dk
DLF-A
Regionscenter:
Ravnsøvej 6, 8240 Risskov
Telefon: 7010 0018
A-kassekonsulent/centerleder: Torsten Pieper
Åbningstid:
Mandag-tirsdag og torsdag: kl. 10.00-15.30
Fredag: kl. 10.00-14.30
Layout og tryk
Zeuner Grafi sk as
Skovdalsvej 22 · 8300 Odder
Telefon: 8746 4010 · www.zeuner.dk
Oplag
4200 stk · ISSN: 0109-94

Weber Style
3-delt tangsæt
Vejl.pris 399,-
Medlemspris 339,-
Weber Style Fuldsmedet forskærersæt
Forskærerkniv 21 cm og stegegaffel 17 cm
Heat Beads Briketter 10 kg
Vejl.pris 102,95
89,-
Vejl.pris 1.199,-
Medlemspris 799,-
TILBUD
239,-
Tilbuddene er gældende fra d. 29. nov. til og med 23. dec. 2010
eller så længe lager haves. Der tages højde for billede
og trykfejl, samt pris- og afgiftsændringer
Weber Style Grilltallerken
Pakke med 2 stk.
Vejl.pris 299,-
Medlemspris 249,-
TILBUD
169,-
TILBUD
599,-
TILBUD
215,-
Weber Style Handsker
Kraftige grillhandsker i ruskind
Vejl.pris 349,-
Medlemspris 295,-
Weber Digitalt lommetermometer
Idéen til mandelgaven
Vejl.pris 149,-
Medlemspris 125,-
Weber Square lighter
Vejl.pris 59,95
Medlemspris 49,-
TILBUD
40,-
TILBUD
109,-
Jens Olsens Vej 9 · Skejby · 8200 Århus N
tlf. 44 85 46 00 · aarhus@lic.dk
www.lic.dk
Mandag - fredag 10.00 - 20.00
Lørdag 9.00 - 16.00
1. søndag i måneden 10.00 - 16.00

Sammen
B
At være kolleger kan være gevaldig hyggeligt – (også) når man har fri.
SKOLENs bagside sætter medlemmernes fælles sociale liv under lup og lusker med,
når kolleger mødes efter skoletid
Hvem: Lærere fra Samsøgades Skole
Hvad: Læreraktivitetsdag med ballebold
Hvor: I drengesalen på Samsøgades Skole d. 19. november 2010
Det er ikke hver dag, man får lov at se sine kolleger med velcro
på bagen. Eller får mulighed for at opleve dem fl å og hive i en
bold, godt klistret fast på bagdel eller bryst – både på sig selv og
på hinanden. Men det gjorde ni af Samsøgades Skoles lærere en
kold fredag i november, hvor ugen blev afsluttet med en omgang
svedig ballebold.
Med velcro på barm og bag
Det var skolens fagformand for idræt, der tog initiativet til fredagsarrangementet,
der skal ses som første omgang af en række
sociale læreraktiviteter på skolen. Lærer Rikke Bay Nyebølle var
en af dem, der straks bakkede op om ideen, selvom hun aldrig
havde prøvet at spille ballebold før.
– Der var en god stemning, og det var rigtig skægt – en god
icebreaker, siger Rikke Bay Nyebølle og fortæller, at spillet kan
spilles af alle, og at man ikke behøver nogen forudsætninger for
at kunne deltage.
– Det er ligesom bare noget andet at løbe rundt blandt sine kolleger
med en bold på bagdelen, påpeger hun grinende og afslører,
at fredagsarrangementet også fortsatte efter balleboldkampene.
Efter sigende indebar fortsættelsen både tapas, rødvin og
ømme lårmuskler. Men ingen velcro ...
Kort om ballebold
Ballebold spilles i dragter med velcro på bryst og bagdel. Man må
ikke gribe bolden med hænderne eller sparke til den. Bolden skal
enten gribes med brystet eller med bagdelen, og man må ikke løbe
med bolden, med mindre bolden sidder på ballerne.
Man scorer ved at gribe bolden med bryst eller baller, mens man
står ved et scoringssted, fx en hulahopring.