Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
pYnt og puder - lYs og lue - snor og sko<br />
på holmstrup mark vokser dunhammer, som kan bruges tIl mange formål<br />
Først på efteråret er nye, flotte dunhammere klar (August, Grimhøj Sø)<br />
Langs søerne på Holmstrup Mark er<br />
der en høj bevoksning med siv og rør.<br />
Dette er let at opleve for beboerne i<br />
afdeling Toveshøj, Bronzealdervænget,<br />
Holmstrup, Thorsbjerg og Odinsgård,<br />
for der er kun få skridt fra hver<br />
afdelingen til naturområdet, der ligger<br />
som et grønt bælte mellem Edwin<br />
Rahrsvej og Jernaldervej.<br />
dekorative kolber<br />
Der er ikke kun siv og tagrør i den<br />
såkaldte rør-sump langs søerne. En af<br />
de markante planter er dunhammer,<br />
der bliver op til to meter høj. Den er<br />
så speciel, at den har sin egen plantefamilie.<br />
Den lange brune kolbe i toppen af<br />
planten, er det bedste kendetegn. Her<br />
om efteråret kan du plukke nogle<br />
stængler med hjem: Tag en saks eller<br />
kniv med, for det er meget seje stængler.<br />
Og husk at have gummistøvler<br />
på.<br />
Dunhammer kan stå og tørre i en stor<br />
vase, og er flotte at pynte med i stuen.<br />
Hvis du vil gøre dine tørrede dunhammere<br />
mere holdbare, kan du give<br />
dem en gang hårlak.<br />
20 - skræppebladet november <strong>2007</strong><br />
tekst og foto af Ulrik Ricco Hansen<br />
han øverst, hun nederst<br />
Midt på sommeren har dunhammeren<br />
en todelt kolbe. Lille og lys for oven<br />
og mørkebrun for neden. Den øverste<br />
lyse del forsvinder i løbet af sommeren.<br />
Det er nemlig han-blomsterne,<br />
som sidder her og drysser pollen ned<br />
på hun-blomsterne i de brune kolber.<br />
Hanblomsterne falder af, så der senere<br />
kun er en tynd stilk tilbage.<br />
Plukker du dunhammer om vinteren<br />
eller foråret, er kolberne mere skrøbelige<br />
og kan pludselig forvandle sig<br />
til en stor tot ”uld”, som let flyver af<br />
sted. Det kaldes ”fnok” eller frøuld,<br />
og består i virkeligheden af tusindvis<br />
af bittesmå frø, der hver er forsynet<br />
med frøhår, så de kan flyve af sted i<br />
vinden.<br />
fyldt med fnok<br />
Fnok fra dunhammer har tidligere<br />
haft stor anvendelse. Det blev brugt<br />
som fyld i puder og dyner, selvom de<br />
ikke holder så længe, før de er mast<br />
flade. Men det var billigt.<br />
Under Anden Verdenskrig, hvor der<br />
var mangel på mange materialer, blev<br />
det også blevet brugt som fyld i redningsveste,<br />
selvom det ikke er helt så<br />
vandafvisende, som fnok fra det tropiske<br />
træ kapok, der ellers blev brugt.<br />
til lys og ild<br />
De brune kolber har man også brugt<br />
til at lave lys og fakler af. Den tørrede<br />
kolbe blev rullet i smeltet dyrefedt<br />
– også kaldet tælle – og dette er en af<br />
måderne til at lave et ”tællelys”. Man<br />
kan også dyppe den tørre kolbe i tjære<br />
og på den måde lave en fakkel.<br />
Ligesom tørret fyrsvamp er flækkede<br />
kolber dyppet i salpetervand og<br />
derefter tørret blevet brugt som optændingsmateriale<br />
– det som med et<br />
gammelt ord hedder ”tønder”. Med<br />
en flintesten og en jern-fil kan man<br />
let slå gnister, og de kan fanges, så<br />
der bliver ild i optændingsmaterialet.<br />
Men man kan også bruge tønder til let<br />
at få gang i et bål, selvom man bruger<br />
lighter eller tændstikker.<br />
spis en dunhammer<br />
Er du spejder eller kan lide vildmarksliv,<br />
kan du jo prøve nogle af de gamle<br />
metoder med brug af dunhammer.<br />
Og er du på overlevelsestur eller havnet<br />
et sted uden for al civilisation, kan<br />
dunhammeren også give dig mad.