Høj kvalitet baner vejen for convenience - Gartneribladene

LÆS OM: BLOMSTERUDTYNDING MED SALT • ENTREPRISE ELLER ARBEJDSUDLEJE 

NR. 5. MAJ 2009 

Tvedemose Champignon 

Høj kvalitet 

baner vejen for convenience

Næste 

Sæson 

starter 

nu! 

Tænk Salat 

FRILLICE, FRILLET 

LOLLA BIONDA: FREEDOM, CASAVERDE 

LOLLA ROSSA: BRASSERO, IRIDE, XENON 

GRØN EGEBLAD: FREEDOM, FREELANCE, 

TUTTIFREE, TOPFREE 

RØD EGEBLAD: VULSINI, VESUVE, STROMBOLI 

BATAVIA: ESTAC, LYRA, DELICE, COMPLICE 

Ring til Ivan 

Salat frø 

+45 - 47 50 34 58 

Postboks 22, 1600 AA Enkhuizen, The Netherlands 

Kontakt din lokale forhandler for mere information, 

eller Ivan Brendstrup, 

Tlf +45 - 47 50 34 58, eller Fax +45 - 47 50 35 58 

210 

Ivan 

INDHOLD 

FRUGT OG BÆR 

212 Kogesalt kan udtynde Elshof 

214 Biologisk bekæmpelse af mider 

217 Ny sygdom i ribs 

218 Hindbærsnudebillen 

220 Yamaska og andre nye jordbærsorter 

224 Kirkes på grundstammen Plumina 

226 Hindbær i potter er dyre at producere 

228 Maskine til frostbeskyttelse 

GRØNSAGER 

230 Nye sorter af tidlige porrer 

232 Minerfluer – et stigende problem 

234 Portræt af Tvedemose Champignon 

236 Gødningsoptimering af økogrønsager 

238 Økologisk salat i Spanien 

241 Markedsnyt 

243 Tyske priser på grønsager 

BÅDE OG... 

244 Entreprise eller arbejdsudleje 

247 Nyt fra Grøn Plantebeskyttelse 

249 Stribevis af aktiviteter fra GAU 

251 Nem sunhed for børnefamilier 

252 Kontroller sprøjtearbejdet 

253 Arrangementer 

253 Vejret 

LÆS OM: BLOMSTERUDTYNDING MED SALT • ENTREPRISE ELLER ARBEJDSUDLEJE 

NR. 5. MAJ 2009 


Høj kvalitet 

baner vejen for convenience 

8. ÅRGANG 

MAJ 2009 

NR. 5 

Jens Christian Hansen, Tvedemose 

Champignon, kontrollerer 

dagligt dyrkningsrummene 

for at optimere produktion og 

kvalitet. Læs artiklen side 234. 

Foto: Stig F. Nielsen

212 

Kogesalt er et effektivt 

middel til udtynding af 

blomster i æbler, men 

det svider bladene og 

kan i værste fald overtynde. 

223 

Blæserne på den italienske 

sprøjte, Quantum 

Mist, er monteret 

på arme, så sprøjtevæsken 

kan ledes hen, 

hvor det ønskes. Lufthastigheden 

er mindre 

end på traditionelle 

sprøjter. 

230 

Sortsforsøg med tidlige 

porrer viste, at der er 

flere sorter, som egner 

sig til tidlig høst, og 

specielt sorten Volta 

udmærkede sig. 

234 


har gennem mange 

år udviklet og forfinet 

produktionen af 

forarbejde champignon, 

og de oplever en 

stigende efterspørgsel. 

Frugt & Grønt 

Erhvervsbladet for frugt-, bær- og 

grønsagsavlere. 

Udgiver: GartneriRådgivningen, der er en del af 

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, 

Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N, 

www.gartneriraadgivningen.dk. 

Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker 

ikke nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget 

for Frugt & Grønt. 

Redaktion: Ansvarshavende redaktør: 

Annemarie Bisgaard, Toftlundvej 7B, 7430 Ikast, 

tlf +45 97 14 04 04, fax +45 97 14 04 00, 

amb@landscentret.dk. 

Fagredaktør (grønsager), Stig F. Nielsen, 

Udkærsvej 15, 8200 Århus N, tlf +45 87 40 54 48, 

fax +45 87 40 50 87, sfn@landscentret.dk. 

Annoncer: Annoncekonsulent Solveig Sjørring. 

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. 

Telefon +45 87 40 66 07, Telefax +45 66 17 17 15. 

Mail: sls@landscentret.dk. 

Frist for indlevering af annoncer er 

den 10. i måneden før udgivelse. 

Abonnement: Kontakt Anne Lise Mikkelsen, 

tlf. 87 40 66 32 

Indland: 680 kr. + porto (165 kr.) + moms. 

Udland: 680 kr. + porto (260 kr.). 

Unge under udd.: 345 kr. + porto (165 kr.) + moms. 

Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk 

Oplag 1.425. Eftertryk er kun tilladt efter aftale. 

Bladet er afleveret til postvæsenet den 28/04/09. 

ISSN 1601-6114 

LEDER 

Stop omkostningerne 

Regeringens projekt ’Grøn Vækst’ er endnu 

en gang udskudt. Denne gang til uge 16. Jeg 

vil dog ikke blive overrasket, hvis det udskydes 

igen. Det vil jeg imidlertid kun opfatte 

som positivt, da den smule, der hidtil er sivet 

ud, bestemt ikke har noget med vækst at 

gøre. 

Tværtimod. 

Der har været talt om yderligere sænkning af kvælstofnormerne 

og/eller voldsomme afgifter på kvælstof. Der har også været tale 

om yderligere afgiftsstigninger på planteværnsmidler. Alibiet skulle 

være, at pengene blev ført tilbage til erhvervet. Det lyder umiddelbart 

godt, men vi kan jo ikke betale vore udgifter her og nu med 

penge, der bliver brugt på forskning, der først kommer erhvervet til 

gode om måske 10 år. 

Uanset hvilken fødevareproduktion det drejer sig om, er der ikke 

plads til flere udgifter. Derfor kan det være fornuftigt at tænke sig 

om flere gange, inden man griber ind i erhvervet med nye reguleringer, 

der ikke er omkostningsneutrale. 

Fri os for flere generelle reguleringer. De er ødelæggende for vores 

konkurrencedygtighed over for udenlandske produktioner, hvor 

man i forvejen er begunstiget af meget lavere lønomkostninger 

end i Danmark. Vi kan ikke bære flere omkostninger. 

De steder, som er følsomme over for næringsstoffer eller planteværnsmidler, 

må man gå målrettet efter at beskytte. Samtidig må 

man give kompensation til de producenter, som tilfældigvis dyrker 

jorden her. Vi har naturligvis stor forståelse for samfundets ønsker 

om mere natur og biodiversitet. Hvis der kommer passende incitamenter, 

er jeg sikker på, at mange jordbrugere vil sælge disse 

ydelser til samfundet. De områder, der er mest i søgelyset, er lavbundsarealer 

i ådale og langs målsatte vandløb og søer. 

Også i ledelsen af hele det danske landbrug ser man på økonomien 

og rationaliteten. Også her vil vi - populært sagt - gerne have 

mest for mindst muligt. 

Mindst tre sekretariater for Dansk Landbrug, Landbrugsrådet og 

Danish Meat Association bliver lagt sammen under én ledelse. 

Mange politiske opgaver og megen lobbyisme skal løses så effektivt 

som muligt, under ledelse fra to søjler bestående af alle primærproducenter 

i den ene søjle og alle virksomheder i den anden. 

Det er stadig altafgørende, at vi står sammen alle i hele kæden fra 

jord til bord, hvis vi skal have den maksimale politiske indflydelse. 

Gartnerierhvervet vil også i den nye konstruktion kunne deltage i 

alle de funktioner, man ønsker. 

Ib W. Jensen 

Viceformand i Dansk Landbrug 

og medlem af Brancheudvalget for Frugt og Grønt 

211

UDTYNDINGSFORSØG 

Kogesalt kan udtynde Elshof 

KOGESALT - Almindeligt salt – NaCl – er et potentielt udtyndingsmiddel, men det giver også bladskader. Her ses blade behandlet med to 

procent salt, som er den maksimale koncentration. Problemet kan muligvis afhjælpes ved en efterfølgende afvaskning af bladene med rent 

vand. Foto: Kim Nielsen. 

Kogesalt, NaCl, har vist sig 

at være et effektivt udtyndingsmiddel, 

som kan forbedre 

frugtkvalitet og genblomstring 

året efter. Men 

det svider også bladene og 

kan i værste fald overtynde. 

TEKST: MARIANNE BERTELSEN 

OG NAUJA LISA JENSEN 

INSTITUT FOR HAVEBRUGSPRODUKTION, ÅRSLEV 

Som led i det fælleseuropæiske Isafruitprojekt 

arbejdes der blandt andet med udtynding 

i flere europæiske lande. I den forbindelse 

fik vi mulighed for at afprøve forskellige 

midler, som kan tænkes anvendt i 

økologisk produktion. Også selv om der – 

som i almindelig produktion – skal foreligge 

en egentlig godkendelse af midlerne, 

før de kan bruges til udtynding. 

Kaolin skræmmer ikke bier 

I 2006, som var første år af projektet, forsøgte 

vi at være så kreative som muligt i 

valget af midler. Der blev afprøvet alt fra 

gødningsmidler over salt (NaCl) til lermineraler 

(kaolin og Absomol), som skulle 

gøre blomsterne uattraktive for bier og 

andre insekter. 

Vejrforholdene var ikke optimale til et udtyndingsforsøg, 

da blomstringen var lang, 

og vejret var køligt og regnfuldt. Alligevel 

viste to af midlerne, svovlkalk og salt, en 

sikker udtyndingseffekt (tabel 1), idet de 

reducerede sætningen og forbedrede 

frugtstørrelsen i forhold til den ubehandlede 

kontrol. Frugtkvaliteten blev undersøgt 

ved høst, og her lå frugterne fra den 

håndtyndede behandling højest, hvad angik 

sukkerindhold og fasthed, men forskellen 

til behandlingerne med salt og svovlkalk 

var ikke signifikant (data ikke vist). 

Dårligst var kvaliteten af de frugter, som 

stammede fra behandlingerne med lermineraler 

(kaolin og Absomol). Her var fastheden 

signifikant dårligere end i den håndtyndede 

kontrol, og sukkerindholdet var 

0,5-0,7 procentpoint lavere. 

Behandlingen med salt påvirkede genblomstringen 

positivt, faktisk var der dobbelt 

så mange blomsterklaser i de saltudtyndede 

træer, end der var i kontrollen, og 

også i forhold til den håndtyndede behandling 

var der en 70 procent stigning 

(tabel 1). Behandlingen med Absomol i 

kombination med rapsolie viste også en 

positiv effekt på genblomstringen trods lille 

udtyndingseffekt. 

Salt distancerer sig 

I 2007-forsøget blev antallet af midler reduceret 

til fire, idet de to virkningsløse behandlinger 

med Stalosan og Absomol ud- 

gik. Kaolin blev trods manglende resultater 

i 2006 bibeholdt, da dækningen ikke havde 

været helt optimal i det regnefulde forår, 

og vejrforholdene i 2007 var da også langt 

gunstigere med en varmere og kortere 

blomstringsperiode. Salt viste sig igen effektivt 

og tyndede til omtrent samme niveau 

som den håndtyndede behandling, 

men frugtstørrelsen fulgte ikke med og lå 

på et gennemsnit af 160 gram imod 184 

gram i den håndtyndede behandling. Der 

var der ingen sikker effekt af hverken de to 

lermineralbehandlinger eller af svovlkalken 

(data ikke vist). Kvalitetsmæssigt var 

det igen den håndtyndede, som var bedst. 

Her lå sukkerindholdet ved høst på 14 procent 

og fastheden på 7,5 kilo, mens det 

kun var henholdsvis 12,1 procent og 6,4 

kilo i kontrollen. Alle udtyndingsbehandlingerne 

lå midt imellem disse værdier, 

med saltbehandlingen som en af de bedste 

med et gennemsnitligt sukkerindhold 

på 13,1 procent og en fasthed på 7,2 kilo. 

Året efter kunne der igen påvises en positiv 

effekt af saltudtyndingen på antallet af 

blomsterklaser (fordobling), mens ingen af 

de andre behandlinger var signifikant bedre 

end kontrollerne. 

Det kan også blive for meget 

I 2008 valgte vi kun at arbejde med salt 

(tabel 2). Vejrforholdene var gode i blomstringen 

med forholdsvis høj temperatur, 

og måske derfor var begge saltbehandlin- 

212 FRUGT & GRØNT MAJ 2009

FAKTA 

Forsøgsdetaljer 

Forsøget blev anlagt i en treårig Elshof-plantning, plantet i 

2006. Kun træer med rigelig blomstring blev anvendt til 

forsøgene, og i alle år var der minimum 12 gentagelser. 

Midlerne blev udbragt med en sprøjte fra Schaumann, og 

der blev anvendt stor væskemængde – 1.000 liter per hektar. 

En koncentration på to procent svarer derfor til et middelforbrug 

på 20 kilo per hektar. 

ger særdeles effektive med over-udtynding til følge (tabel 2). 

Bladskaderne på sporebladene var også omfattende og lidt værre 

end i de foregående to år, hvor der dog også var bladskader. Det 

er sandsynligt, at frugtstørrelsen var negativt påvirket af bladsvidningerne, 

idet frugtstørrelsen hverken i 2007 eller 2008 var 

markant forbedret i de behandlinger, hvor der var udtyndet med 

salt. Frugtkvaliteten var imidlertid ikke negativt påvirket af bladskaderne, 

tværtimod var både sukkerindhold og fasthed helt i top 

(tabel 2). Udenlandske erfaringer viser, at det er muligt at reducere 

bladskader ved svidningsmidler, hvis man fire til seks timer 

efter behandling sprøjter træerne med rent vand. Det er en foranstaltning, 

som bestemt bør overvejes i forbindelse med udtynding 

med salt. Udtyndingseffekten skulle ikke påvirkes af ’vaskningen’, 

da griflerne på det tidspunkt allerede er blevet skadet 

nok til at forhindre befrugtning. 

Konklusion 

Der er tre hovedgrunde til at udtynde: Forbedret frugtstørrelse, 

forbedret frugtkvalitet og forbedret blomsterknopdannelse. 

Frugter fra den håndtyndede behandling var af en markant bedre 

kvalitet og størrelse end frugter fra træer, der ikke var blevet ud- 

TABEL 1 

TABEL 2 

UDTYNDINGSFORSØG 

KAOLIN - Træ behandlet med kaolin. Bierne er ligeglade, sætningen 

påvirkes ikke, men frugtkvaliteten kan risikere at blive lidt dårligere. 

Foto: Nauja Lisa Jensen. 

tyndet. Men blomsteknopdannelsen kunne ikke påvirkes, da 

håndudtynding var udført senere end seks uger efter fuld blomst. 

Salt i en koncentration som brakvand fra Østersøen var i alle år 

et effektivt udtyndingsmiddel til forbedring af frugtkvaliteten og 

blomsterknopdannelsen, mens frugtstørrelsen kun i mindre grad 

blev forbedret. 

Svovlkalk var i forsøgene ikke noget 

overbevisende eller stabilt 

udtyndingsmiddel, og der kunne 

ikke opnås nogen effekt ved brug 

af lermineraler, hverken alene eller 

i kombination med rapsolie.l 

Behandlinger Blomsterklaser Totalt udbytte Antal frugter Frugtvægt Genblomstring i 2007 

antal per træ kilo per træ per træ gram antal klaser per træ 

Ingen udtynding 231 15,0 126 122 33 

Håndudtynding 234 12,5 88 144 39 

Svovlkalk (2 %) 224 13,7 104 134 44 

Salt (2 %) 201 13,6 104 134 67 

Stalosan1 (2 %) 243 14,2 117 124 52 

Kaolin2 (4 %) 239 14,7 117 128 40 

Absomol3 (4 %) 237 15,3 117 133 38 

Absomol3 (4 %) + rapsolie (2%) 243 14,9 115 132 60 

LSD 41 1,7 17 9 25 

Udtynding med salt 2008. Der er udtyndet to gange med to procent salt mod henholdsvis sporer og årsskudsblomster, 

mens behandlingen med 1,5 procent er givet to gange mod sporerblomsterne og en gang mod årsskudsblomsterne. 

Behandlinger Blomsterklaser Totalt udbytte Antal frugter Frugtvægt Udbytte Fasthed1 Brix1 antal per træ kilo per træ per træ gram ton per hektar kilo 

Ingen udtynding 266 23,4 157 148 63 6,7 11,0 

Håndudtyndet 264 19,4 109 180 52 6,9 11,5 

Salt (2%) x 2 265 11,6 66 176 30 7,9 13,1 

Salt (1,5%) x 3 231 9,3 57 170 24 8,0 12,7 

LSD0,05 ns 3,8 23 12 12 0,7 0,9 

1. Fasthed og brix er målt 8. september. 

Udtyndingsforsøg 2006. Alle behandlinger er udbragt ad to gange, første gang ved fuld blomst på sporer og anden 

gang ved fuld blomst på årsskudsknopper. 

1. Stalosan er et jordforbedringsmiddel. 

2. Kaolin er lermineral. 

3. Absomol AB 300G er moler og kieselalger. 

FRUGT & GRØNT MAJ 2009 213

JORDBÆR 

TUNNELJORDBÆR 

Biologisk bekæmpelse 

af mider 

Dværgmider og spindemider er 

besværlige skadedyr i jordbær, 

særligt når de dyrkes på plastdækkede 

bede eller i tunneler. 

Heldigvis er der hjælp at hente i 

form af biologisk bekæmpelse. 

TEKST: ANNIE ENKEGAARD 

INSTITUT FOR PLANTEBESKYTTELSE 

OG SKADEDYR, FLAKKEBJERG 

BODIL DAMGAARD PETERSEN 

GARTNERIRÅDGIVNINGEN. 

FOTO: BODIL DAMGAARD PETERSEN 

Biologisk bekæmpelse af skadedyr praktiseres 

i stor udstrækning i danske væksthuse, 

men på friland er denne bekæmpelsesform 

endnu ikke meget udbredt. Mulighederne 

er der imidlertid. Et igangværende 

forskningsprojekt ser blandt andet på brug 

af rovmider i kampen mod dværgmider og 

spindemider i jordbær dyrket på friland og 

i tunneler. 

De skadelige mider 

Angreb af de ganske små jordbærdværgmider, 

Phytonemus pallidus fragariae, var 

tidligere især et problem i ældre jordbærkulturer, 

men med udbredelsen af dækning 

kan miderne nu også medføre problemer 

allerede i første års planter. Ved dyrkning 

af jordbær på bede dækket med sort 

plastik og i tunnel, er der en stærkt forøget 

risiko for opformering af dværgmider på 

grund af den højere temperatur. 

Væksthusspindemiden, Tetranychus urticae, 

er trods navnet et alvorligt skadedyr 

på flere forskellige udendørsplanter, herunder 

blandt andre solbær, hindbær og 

jordbær. I Danmark er spindemider stadig 

mest et problem i jordbær dyrket i tunneler, 

men de kan meget vel blive et større 

problem i frilandsjordbær, hvis klimaændringer 

betyder varmere og mere tørre 

forår og forsomre som eksempelvis i 2008. 

Rovmider mod dværgmider 

Begge midearter kan bekæmpes biologisk 

ved hjælp af rovmider. 

Til dværgmiden kan man bruge de såkaldte 

tripsrovmider, Neoseiulus cucumeris 

(tidligere Amblyseius cucumeris) og N. barkeri. 

Der er opnået gode resultater med 

SPINDEMIDER – Angreb af spindemider ses typisk som gulspætning af bladene. 

disse rovmider på friland og i tunneler i 

flere lande, herunder Danmark, selv om resultaterne 

dog er variable. I Danmark er 

især praktiseret udbringning af rovmider 

efter jordbærhøst med efterfølgende virkning 

på det kommende års forårsbestand 

af dværgmider. 

Antal dværgmider / 25 skud 

udsætning udsætning 

Rovmider mod spindemider 

Mod spindemider findes der flere effektive 

rovmidearter. En af disse er den gamle 

kending, Phytoseiulus persimilis, der er ret 

varmekrævende og derfor mest egnet til 

jordbær i tunneler og jordbær på bede 

med sort plast. P. persimilis er meget spe- 

Figur 1. Biologisk bekæmpelse af dværgmider i tunneljordbær 2008. Kontrolparcellerne 

(blå kurve) blev invaderet af naturligt forekommende rovmider, men der er alligevel signifikante 

forskelle (*) i dværgmidebestanden over tid i forhold til parceller behandlet med N. 

barkeri (Nb, rød kurve) eller N. cucumeris (Nc, grøn kurve). 

214 FRUGT & GRØNT MAJ 2009 

dato 

* 

* 

*

cialiseret på spindemider og uddør, hvis 

der bliver for få af disse. Der er andre rovmider, 

som ikke har dette problem, da de 

som generalister æder andre byttedyr ud 

over spindemider. Det drejer sig blandt andet 

om Neoseiulus californicus og Amblyseius 

andersoni, der begge tåler lave temperaturer 

langt bedre end Phytoseiulus. 

Der er ikke mange erfaringer med biologisk 

bekæmpelse af spindemider i danske jordbær, 

men der foreligger en del erfaringer 

fra blandt andet England, hvor gode resultater 

er opnået ved brug af N. californicus 

og P. persimilis. Erfaringer med A. andersoni 

i jordbær foreligger ikke. Da N. californicus 

ikke er en rovmide, der hører naturligt 

hjemme i Danmark, kræves der tilladelse 

fra Skov- og Naturstyrelsen, før den må 

udsættes – såvel på friland som i tunneler 

og væksthuse. A. andersoni er derimod 

hjemmehørende i Danmark og kræver ingen 

tilladelse før udsætning. 

Pas på kemien 

Alle de arter af rovmider, der kan bruges til 

bekæmpelse af dværgmider og spindemider, 

er meget følsomme overfor kemiske 

midler, eksempelvis pyrethroider, og kan 

først udsættes i kulturen omkring seks 

uger efter den sidste behandling. Hvis der 

anvendes kemi, er det derfor i praksis 

umuligt at udsætte rovmiderne tids nok 

til, at de virker mod de skadelige miders 

forårsbestande. I økologisk avl er tidlig forårsudsætning 

af rovmider imidlertid muligt. 

Antal spindemider / 30 småblade 

udsætning udsætning 

* 

dato 

Dværgmider - kom tidligt i gang 

I forskningsprojektet har vi i 2007 og 2008 

lavet forsøg med forårsudsætninger af 

rovmider mod dværgmider og spindemider 

i tunneljordbær. For dværgmidernes 

vedkommende udsatte vi N. cucumeris og 

N. barkeri to gange med tre ugers mellemrum 

– 200 rovmider af hver art per kvadratmeter. 

Forsøgene viste, at det var muligt at opnå 

en god bekæmpelse ved hjælp af N. cucumeris 

og N. barkeri, som begge var i stand 

til at holde bestanden af dværgmider lav 

Figur 2. Biologisk bekæmpelse af spindemider i tunneljordbær 2008. Kontrolparcellerne 

(blå kurve) blev invaderet af naturligt forekommende rovmider, men der er alligevel signifikante 

forskelle (*) i spindemidebestanden over tid i forhold til parceller behandlet med P. 

persimilis (Pp, grøn kurve). Der er dog ingen forskel i forhold til parceller behandlet med A. 

andersoni (Aa, rød kurve). 

JORDBÆR 

DVÆRGMIDER – Angreb af dværgmider giver forkrøblet misdannede blade, hæmmet plantevækst 

og forringet bærproduktion. 

* 

og hindre den store opformering, der skete 

i ubehandlede parceller fra slutningen af 

juni. Forsøgene har vist, at det er vigtigt, at 

man kommer tidligt i gang med bekæmpelsen, 

det vil sige, mens bestanden af 

dværgmider endnu er lav (figur 1). Der synes 

ikke at være nogen forskel i effektiviteten 

af de to rovmidearter i tunneler, og 

der synes ikke at være en fordel at kombinere 

arterne. Men om disse forhold vil 

være anderledes i frilandsjordbær, er endnu 

uvist. 

Spindemider – vær afventende 

For spindemidernes vedkommende udsatte 

vi P. persimilis og A. andersoni to gange 

med to ugers mellemrum 7-27 rovmider 

per kvadratmeter. Antallet afhænger af 

rovmidearten. Forsøgene viste, at det var 

muligt at opnå en god bekæmpelse ved 

hjælp af P. persimilis (figur 2), som var i 

stand til at holde bestanden af spindemider 

vedvarende lav over hele forsøgsperioden. 

Modsat situationen med dværgmider 

viste forsøgene, at det er vigtigt, at man ikke 

kommer alt for tidligt i gang med bekæmpelsen. 

Hvis der er for få spindemider, 

overlever P. persimilis ikke, og man risikerer 

derfor, at spindemiderne senere hen opformerer 

sig til store bestande. I forsøgene så 

vi ingen effekt af A. andersoni (figur 2), som 

dog havde en ganske pæn opformering. 

Ved forsøg i 2009 vil vi derfor se på, om 

der skulle kunne være en fordel ved at 

kombinere disse to rovmidearter til bekæmpelse 

af spindemider i tunneljordbær. 

Projektet støttes af Direktoratet for FødevareErhverv 

og Brancheudvalget for Frugt og 

Grønt. Sidstnævnte sker via et projekt, der er 

bevilget af Foreningen Plan-Danmark. 

Læs mere om projektet side 219. l 


Ny eller overset sygdom i ribs 

Svampen Thielaviopsis basicola 

er fundet i flere ribsplantager. 

Da sygdommen 

er kendt som en alvorlig 

skadegører i andre kulturer, 

undersøges det nu, hvilken 

betydning den har i ribs. 

TEKST OG FOTO: GITTE HALLENGREEN JØRGENSEN 

GARTNERIRÅDGIVNINGEN 

Thielaviopsis basicola er også kendt som 

vaskerisvamp i gulerødder og rodbrunråd i 

potteplanter. I udlandet kendes svampen 

under navne som Chalara elegans og black 

root rot. 

Sygdommen er kendt fra mange kulturer 

og i mange lande, men den er især et problem 

i egne med koldt klima. I Danmark 

volder sygdommen primært problemer for 

potteplantekulturer og stauder, hvor den 

ofte er årsag til, at planterne dør, i gulerødder, 

hvor den er kendt for at give sorte 

pletter på rødderne, og i ærter hvor man 

ved, at udbyttet reduceres betydeligt. I 

træagtige kulturer, hvor sygdommen også 

er beskrevet, ved man fra kaffeplanter, at 

udbyttet reduceres. 

Symptomer 

Sygdommen inficerer rodsystemet og forårsager 

dårlig rodudvikling. Typiske symptomer 

er dårlig vækst, sorte rødder og 

misfarvede blade som tegn på næringsstofmangel. 

Sygdommen er jordbåren, 

men kan også spredes via plantemateriale. 

Da der gennem de seneste år har været en 

del danske plantager, hvor udbyttet i ribs 

har været for lavt, er det nærliggende at 

tænke, at Thielaviopsis basicola kan være 

årsagen. Der er derfor igangsat et projekt, 

der sætter fokus på dette problem. 

Forundersøgelse 

I 2008 blev Thielaviopsis basicola konstateret 

i et ribsareal på Sjælland. Mistanken 

blev vakt, da plantagen i sit tredje høstår 

stadig ikke kom op over seks ton per hektar. 

Efter konstatering af sygdommen startede 

vi en forundersøgelse, hvor tre ribsplantager 

blev undersøgt for sygdommen, 

og den viste sig at være til stede i to af 

plantagerne. I disse to plantager har der siden 

plantning været foruroligende lave 

udbytter. Karakteristisk for plantningerne 

var også et meget stort drys umiddelbart 

efter blomstring. Da det i litteraturen kun 

UDBYTTENIVEAU - I et nyt projekt undersøger GartneriRådgivningen, om der er sammenhæng 

mellem for stort drys i ribs – som det er tilfældet på billedet – og tilstedeværelse af 

svampen Thielaviopsis basicola. 

har været muligt at finde én artikel, som 

beskriver tilstedeværelse af denne sygdom 

i buskfrugt, blev det besluttet at undersøge 

problemets omfang, og om der var en 

sammenhæng mellem sygdommen og 

manglende udbytte. 

Projekt 

I 2009 starter GartneriRådgivningen et 

stort projekt på dette område. Jordprøver 

er allerede indsamlet i 12 plantager og 

sendt til undersøgelse for tilstedeværelse 

af svampesporer. Næste skridt bliver at 

indsende rødder og plantemateriale fra de 

samme plantager. Plantagerne er udvalgt 

således, at der undersøges arealer med både 

høje og lave udbytter. 

Ud over den direkte fokus på sygdommen 

vil der også blive arbejdet med andre mulige 

årsager til for lavt udbytter. Eksempelvis 

undersøges plantemateriale for tilstedeværelse 

af skadedyr, lige som der udtages 

bladanalyser med henblik på at finde 

eventuel sammenhæng mellem næringsstofmangel 

og lavt udbytte, samt eventuel 

sammenhæng mellem sygdommen og 

næringsstofmangel. 

Ved årets udgang håber vi således på at vide, 

hvilke følger der er af at have denne 

sygdom i ribsarealer, hvilke sorter der især 

er modtagelige, hvorfra sygdommen kommer, 

samt hvor udbredt den er i Danmark. 

FRUGT & GRØNT MAJ 2009 217 

RIBS 

Foreløbige resultater 

I skrivende stund er jordprøverne ved at 

blive undersøgt for tilstedeværelse af 

svampesporer. Jordprøverne skal vise, hvor 

stort smittetrykket er i jorden, og om det 

har sammenhæng med, at ribsplanterne er 

angrebet. 

Selv om alle prøver ikke er undersøgt endnu, 

kan vi allerede nu konstatere, at der i 

nogle jordprøver er fundet sporer af Thielaviopsis 

basicola. Et enkelt sted, hvor der 

også blev udtaget rodprøver, er der ligeledes 

fundet sporer på rødderne. 

Sygdommen kan være opformeret i de afgrøder, 

der tidligere har været dyrket. Hvis 

der for eksempel har været ærter eller gulerødder 

forud for etablering af buskene, 

kan det være årsag til et stort smittetryk. 

Indsamling vedrørende tidligere kulturer, 

naboarealer og lignende vil derfor også 

indgå som en del af undersøgelsen. 

Har vi glemt dit areal 

Hvis du står med et areal, der generelt giver 

for lave udbytter, eller har du et areal, 

der af uforklarlige årsager mistrives, er det 

stadigt muligt at komme med i projektet. 

Kontakt i så fald konsulent Gitte Hallengreen 

Jørgensen, GartneriRådgivningen. 

Projektet støttes med midler fra Plan Danmark. 

l

JORDBÆR 

Hindbærsnudebillen 

SKADE – Hindbærsnudebillen kan ved sin afbidning af knopper give anledning til stort udbyttetab. I denne klase udvikles kun et enkelt jordbær. 

Foto: Bodil Damgaard Petersen. 

Hindbærsnudebillen er til 

tider et besværligt skadedyr, 

først og fremmest i 

jordbær. Den er uberegnelig 

og temperaturafhængig, og 

bekæmpelse lykkes ikke altid 

lige godt. 

Et varslingssystem vil være 

en hjælp til at sætte avleren 

i stand til at sprøjte på 

det rette tidspunkt. 

TEKST: BODIL DAMGAARD PETERSEN, 


LENE SIGSGAARD, INSTITUT FOR JORDBRUG 

OG ØKOLOGI, KU LIFE 

ATLE WIBE, BIOFORSK ØKOLOGISK, TINGVOLL, 

NORGE OG 

JØRGEN EILENBERG, INSTITUT FOR JORDBRUG 

OG ØKOLGI, KU LIFE 

Hindbærsnudebillen optræder som et almindeligt 

skadedyr i jordbær om foråret, 

men gør ind imellem også skade på hindbær. 

I begge afgrøder bider den knopperne 

af med afgrødetab til følge. 

Den 2,5 millimeter lange, gråsorte til sorte 

bille kommer frem fra overvintringsstedet 

i hegn og jordbærmarker, når temperatu- 

ren er over 13-15°C, gerne i perioden mellem 

knoppernes fremkomst og blomstring. 

Skudhuller 

I den første tid i marken fouragerer billerne 

på planterne. Det gør de ved at gnave i 

de unge endnu ikke udfoldede blade eller 

ved at stikke hul i knopperne med deres 

spidse snude og æde umodent pollen. I 

kronbladene fra disse knopper ses karakteristiske 

’skudhuller’. Denne fouragering 

skader ikke planten, men de karakteristiske, 

symmetriske gnav - ’papirklip’ - der 

ses på de helt unge blade, samt hullerne i 

kronbladene er vigtige, tidlige diagnostiske 

kendetegn, der viser, at billerne er til stede 

i marken. 

Skade på knopperne 

Den egentlige skade på planterne sker, når 

temperaturen bliver over 18°C, og billerne 

begynder deres æglægning i knopperne. 

De lægger æg i knoppens indre og bider så 

stilken delvist over, så knoppen kommer til 

at hænge slapt ned eller falder af. Æglægning 

starter i tiden lige før blomstring og 

bliver ved så længe, der er knopper. Hver 

hun kan lægge 50-130 æg, måske op til 

200 æg, og da der overvejende lægges ét 

æg per knop, kan det blive til mange angrebne 

knopper. Billerne er mest aktive i 

varmt vejr. 

Der går fire til fem uger fra æglægning i 

knoppen, til larven er blevet til en ny, vok- 

Foto: Flemming Rune. 

sen bille, der optager føde i eftersommeren 

og derefter gå i hi og overvintrer. 

Skaden er om regel ikke så stor i tidlige 

sorter som for eksempel Honeoye, da billerne 

ikke er så tidligt på færde, og da temperaturen 

ikke er så høj. Jo senere sort, jo 

større risiko for skade. I en sort som Florence 

kan hindbærsnudebillen under uheldige 

omstændigheder forårsage totalt afgrødetab, 

hvis den ikke bekæmpes. En anden 

faktor af betydning er antal knopper. 

Sorter med mange knopper tåler således 

bedre at miste nogle af knopperne ved et 

angreb af hindbærsnudebiller. De største 

angreb ses oftest i markranden ud mod 

hegn og træer, hvorfra billerne vandrer eller 

flyver ind i marken samt i ældre jordbærmarker, 

hvor billepopulationen er bygget 

op over nogle år. Afstanden til ældre 

marker kan derfor have betydning for 

skadeomfanget i yngre jordbærmarker. 

Bekæmpelse 

Hindbærsnudebiller kan bekæmpes med 

pyrethroider registreret til formålet. Det 

mest hensigtsmæssige tidspunkt for bekæmpelse 

er på knopstadiet lige før 

blomstring, og før billerne er begyndt at 

bide knopper af. Men her lever de gemt 

nede i planterne og er hverken så nemme 

at ramme med sprøjtevæske eller i det 

hele taget nemme at opdage. Billerne bekæmpes 

derfor ofte ind i blomstringsperioden, 

hvor man kan se afbidning af knop- 


perne. Den bedste bekæmpelse fås ved 

høj temperatur og solskin, når billerne er 

mest aktive. Da pyrethroider kun må udbringes 

udenfor biernes flyvetid (klokken 

21-03 sommertid) i blomstrende afgrøder, 

opnår man næppe den bedste bekæmpelseseffekt, 

og det er til stor ulempe 

for avlerne at skulle sprøjte om natten. 

Avlerne synes da også ofte, at bekæmpelsen 

virker for dårligt, og at gentagne 

sprøjtninger er nødvendige. Det kan der 

være flere årsager til: At der sprøjtes på et 

uhensigtsmæssigt klokkeslæt, at billerne 

vandrer ind i marken over en lang periode, 

at der måske er resistens overfor midlerne, 

eller at bekæmpelsen er udført enten for 

tidligt eller for sent i forhold til billernes 

forekomst. 

Der er faktisk fundet resistens mod pyrethroider 

i Norge og dermed dårlig effekt af 

sprøjtninger mod hindbærsnudebillen om 

foråret. Et velfungerende varslingssystem 

vil kunne hjælpe til, at jordbæravleren får 

’timet’ sine sprøjtninger rigtigt. Desuden 

ville det være ønskeligt at have andre bekæmpelsesmidler 

end pyrethroider til 

rådighed, da anvendelse af pyrethroider 

kan være ødelæggende for nyttefaunaen 

og på den måde være i konflikt med biologisk 

bekæmpelse af andre skadedyr. 

Varsling på vej 

Der findes i dag feromonfælder til varsling 

af hindbærsnudebillen. Fælderne er 

dog ikke tilstrækkeligt effektive endnu. I 

forskningsprojektet ’Skadedyrsbekæmpelse, 

Biologisk bekæmpelse i jordbær’ 

samarbejder vi derfor med forskere og 

rådgivere ved norske Bioforsk og forskere 

ved engelske EMR (East Malling Research 

Station) om at udvikle mere effektive 

duftfælder. I forsøg i de tre lande i 2008 

opnåede vi mere end dobbelt så høje 

fangster med de nye fælder. I en enkelt 

mark i Norge blev der fanget over 3.000 

biller med de nye fælder. Vi fortsætter 

dette arbejde i 2009. 

Alternativ bekæmpelse 

Laboratorietest af insektpatogene svampe 

til bekæmpelse af voksne hindbærsnudebiller 

har vist lovende resultater. Det betyder, 

at en mikrobiologisk bekæmpelse af 

billerne kunne være en mulighed. Dette 

forudsætter dog videre undersøgelser under 

mere realistiske forhold. 

Målet med projektet er blandt andet at 

udvikle en metode, som sætter os i stand 

til at kontrollere skadeomfanget af hindbærsnudebillen 

uden brug af kemiske bekæmpelsesmidler. 

l 

Referencer: 

Trandem, N.; E. Nordhus og N. Svae Johansen. 2006: 

Gener for resistens mot pyrethroider funnet i jordbærsnutebille. 

Norsk Frukt og Bær (1): p 32. 

I 2007 startede et treårigt forskningsprojekt 

omkring biologisk bekæmpelse 

af en række skadedyr i jordbær i tunneler 

og på friland. Projektet omfatter flere 

dele: 

- Bekæmpelse af dværg- og spindemider 

ved hjælp af rovmider. 

- Bekæmpelse af jordbærviklere med 

Dipel ES (Bacillus thuringiensis) og nyttedyr. 

- Bekæmpelse af hindbær- og væksthussnudebiller 

ved hjælp af insektpatogene 

svampe. 

- Udvikling af et første generations varslingssystem 

for hindbærsnudebiller. 

Projektets formål er at udvikle en biologisk 

bekæmpelse af skadedyr i danske 

jordbær dyrket på friland og i tunneler. 

Der fokuseres på identifikation af egnede 

nytteorganismer samt udvikling og 

integration af biologiske bekæmpelsesmetoder 

og -strategier mod flere af de 

alvorligste skadedyr i jordbær. 

Resultater ud til avlerne 

Projektets resultater skal kunne bruges 

af konsulenterne, idet biologisk-integre- 

JORDBÆR 

AKTIV- Særligt i lunt vejr er billen meget aktiv og ses hyppigt oppe i toppen af jordbærplanten. 

Foto: Bodil Damgaard Petersen. 

FAKTA 

Projekt med biologisk bekæmpelse 

af skadedyr i jordbær 

1. Medfinansiering via et projekt, der er bevilget af Foreningen Plan-Danmark. 

ret bekæmpelse i jordbær skal indbygges 

i et rådgivningsværktøj for avlerne. 

Erfaringerne fra projektet vil også kunne 

overføres til andre frilandsafgrøder, 

hvor biologisk bekæmpelse endnu kun 

bruges i meget begrænset omfang. Projektet 

bidrager således til en øget udvikling 

og implementering af biologisk 

skadedyrsbekæmpelse i danske frilandsafgrøder 

under økologiske eller integrerede 

dyrkningsprincipper. Hermed 

bidrages til en reduktion i anvendelsen 

af pesticider med deraf følgende gevinster 

for miljø, arbejdsmiljø og forbrugersikkerhed. 

Finansiering og ledelse 

Projektet støttes af Direktoratet for FødevareErhverv 

samt af Brancheudvalget 

for Frugt og Grønt 1 . Projektet ledes af 

Det Biovidenskabelige Fakultet ved 

Københavns Universitet (KU LIFE, tidligere 

KVL) og udføres i samarbejde med 

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 

ved Aarhus Universitet (tidligere DJF), 

firmaet EWH Bioproduction, fire jordbæravlere 

samt GartneriRådgivningen. 


SORTSAFPRØVNING 

Yamaska og andre nye 

jordbærsorter 

Yamaska er en sen sort, der 

giver store bær i første 

bæreår. Sorten er afprøvet 

på tre danske lokaliteter, 

hvor udbyttet var pænt. Sorten 

er forholdsvis sund og 

kan derfor også have interesse 

for økologiske avlere. 

TEKST OG FOTO: HOLGER DAUGAARD 


Afprøvning af nye jordbærsorter har i 

mange år været en fast del af programmet 

i Årslev, og resultater heraf har til stadighed 

udmøntet sig i anbefalinger til avlerne. 

I nogle tilfælde er det endvidere lykkedes 

at afprøve sorterne hos avlere, hvorved 

vi får et bedre indtryk af dem. En af de 

sorter, som der nu er interesse for i erhvervet, 

er AC-Yamaska 1 , og den blev faktisk 

afprøvet på tre lokaliteter her i landet 

i perioden 2002-2004. Vi skal her se på resultaterne 

af denne afprøvning. 

Dyrkningsbetingelser 

Otte nye sorter blev leveret af danske 

plantehandlere og etableret i maj 2002 

med 50 planter per sort. Honeoye, Elsanta 

og Symphony blev anvendt som målesorter. 

To sorter – Sonata og Salsa – blev kun 

plantet i Årslev (på grund af ophavsrettigheder), 

mens de øvrige blev plantet på alle 

tre lokaliteter. Alle parceller blev plantet 

TABEL 1 

YAMASKA – 

YC-Yamaska er 

en canadisk sort, 

der kan være interessant 

i den 

sene ende af 

sæsonen. 

på flad mark med 33 centimeter mellem 

planterne. Princippet i de udstationerede 

forsøg var, at medarbejdere fra Årslev 

plantede forsøgsarealet til og høstede 

bærrene, mens den øvrige pasning blev forestået 

af avlerne selv. Der kan derfor være 

mindre forskelle i dyrkningspraksis – men 

ikke større, end der er i erhvervet som helhed. 

Én avler var beliggende på Vestsjælland 

med relativt let jord, en anden i 

Østjylland på kraftig jord, og endelig var 

der Årslev på Fyn med kraftig jord. 

Årslev 

I tabel 1 ses udbytteresultaterne fra forsøgene 

i Årslev. Alle tal er opgivet som 

salgbart udbytte i ton per hektar, og sorterne 

står i rækkefølge efter det samlede 

udbytte for de to år. Man ser, at udbytterne 

generelt var meget lave det første år. 

Det skyldes kraftige angreb af hindbærsnudebiller, 

som ikke blev bekæmpet i 

tide. Men ellers glimrer sorterne Salsa, AC- 

Yamaska og Sonata ved at have høje udbytter, 

mens Raurica og Simida ligger i 

bunden. 

Salgbare udbytter og bærstørrelse i Årslev 2003 og 2004. 

Sorterne er arrangeret efter deres samlede udbytte 

for de to høstår. 

Sort 2003 2004 

Salgbart udbytte Bærvægt Salgbart udbytte Bærvægt 

ton per hektar gram ton per hektar gram 

Salsa 9,1 29,0 16,5 19,9 

Honeoye 5,4 19,4 18,5 15,1 

AC-Yamaska 7,5 22,0 15,9 13,7 

Sonata 5,6 21,3 16,8 22,2 

Elsanta 4,7 21,1 17,2 16,5 

Symphony 5,6 18,1 16,2 17,6 

Raurica 5,5 26,8 7,0 18,7 

Simida 2,6 19,5 7,0 17,3 

Gns. alle sorter 5,8 22,2 14,4 17,6 

LSD0.05 2,2 3,1 5.9 3,1 

Kigger vi på bærstørrelsen, er det Salsa, 

Sonata og Raurica, der generelt havde de 

største bær, mens Yamaska, der første år 

havde store bær, ikke helt kunne holde 

størrelsen det andet år. Hvis man ser på, 

hvilke sorter der bedst holdt en god bærstørrelse, 

var det Sonata og Symphony, 

mens AC-Yamaska og Salsa lå i den dårligste 

ende. Det er naturligvis en vigtig egenskab 

for en sort, at den skal kunne holde 

en god bærstørrelse, når man dyrker afgrøden 

i flere år. 

Udstationerede forsøg 

I tabel 2 ses de salgbare udbytter fra de tre 

lokaliteter og i gennemsnit af to høstår. 

Her er sorterne sat i rækkefølge efter deres 

samlede udbytte på de tre lokaliteter, 

og Salsa og Sonata er ikke medtaget. Der 

er angivet indekstal, hvor Honeoyes gennemsnitsudbytte 

i Årslev er sat til 100. 

Hvis man ser på gennemsnitsudbytterne, 

er de generelt højere hos de udstationerede 

avlere end i Årslev – modsat af det normale 

– men på grund af Årslevs lave udbytter 

det første høstår er resultaterne 

faldet således ud. Ser man på de enkelte 

sorter, er det interessant, at AC-Yamaska 

ligger jævnt og pænt udbyttemæssigt på 

alle tre lokaliteter. Det samme gør Honeoye 

og Elsanta, mens de øvrige sorters udbytter 

varierer en del mellem lokaliteter. 

Det er vigtigt, hvis en sort generelt skal 

kunne anbefales til dyrkning, at den har 

vist sig robust under forskellige dyrkningsbetingelser, 

og her ser det altså ud til, at 

AC-Yamaska kan stå distancen sammen 

med de to gammelkendte hovedsorter. 

Der er helt klart forskelle mellem sorternes 

præference for jordbund og klima, og det 

kommer også til udtryk i disse resultater. 

For eksempel kvitterer Symphony og Simida 

åbenbart for klima og jordbund på den 

vestsjællandske lokalitet, mens Honeoye 

og Elsanta ligger bedst på den østjyske. 


Udbytte og tidlighed varierer 

Det er almindelig kendt, at høstsæsonen 

varierer alt efter beliggenhed. I tabel 3 kan 

man se variationen i plukkesæsonen som 

gennemsnit af to år. Man ser, at Årslev i 

denne sammenhæng er den tidligste lokalitet, 

mens den østjyske er den seneste og 

gennemsnitlig otte dage senere. Nogle 

sorter varierer mere end andre, eksempelvis 

er der stor variation i Symphony (11 

dage) og lille variation i Elsanta (fire dage). 

Når det gælder sorterne indbyrdes, er det 

TABEL 2 

TABEL 3 

værd at lægge mærke til, at AC-Yamaska 

er den seneste af de medtagne sorter, idet 

dens plukkesæson først begynder 4. juli. 

Det er gennemsnitlig 18 dage senere end 

Honeoye og fem dage senere end Symphony. 

Velegnet til økologi? 

Alt i alt ser det ud til, at AC-Yamaska kan 

være et interessant alternativ i den sene 

ende af jordbærsæsonen. Sorten har vist 

sig at kunne give et godt og stabilt udbyt- 

SORTSAFPRØVNING 

te, om end bærstørrelsen falder noget det 

andet høstår. At der samtidig fra udlandet 

berettes om, at den ikke er særlig modtagelig 

for hverken vinterfrost, gråskimmel, 

meldug eller rødmarv, gør den ikke mindre 

attraktiv – måske især for økologiske avlere. 

l 

1. AC-Yamaska er det korrekte navn. AC står for Agriculture 

and Agri-Food Canada, det vil sige den institution, 

som har udviklet sorten. Sorten en krydsning 

mellem Bogota og Pandora og er udviklet til dyrkning 

i det centrale og østlige Canada. Sorten blev frigivet i 

1999. 

Sort Fyn (Årslev) Vestsjælland Østjylland 

ton per hektar Indeks ton per hektar Indeks1 ton per hektar Indeks1 Symphony 10,9 91 21,2 177 10,7 89 

AC-Yamaska 11,7 98 13,4 112 14,1 118 

Simida 4,8 40 18,6 155 15,2 127 

Honeoye 12,0 100 11,1 93 14,0 117 

Elsanta 11,0 92 10,7 89 14,4 120 

Raurica 6,3 53 13,9 116 10,3 86 

Gns. alle sorter 9,5 - 14,8 - 13,1 - 

1. Honeoye Årslev = 100 

Salgbare udbytter på tre danske lokaliteter, gennemsnit af to år. Sorterne er arrangeret efter deres samlede 

udbytter på de tre lokaliteter. 

Plukkeperiode på tre danske lokaliteter, gennemsnit af to år. Sortene er arrangeret efter tidlighed. 

Sort Fyn (Årslev) Vestsjælland Østjylland Gennemsnit 

Start Slut Start Slut Start Slut Start Slut 

Honeoye 13/6 12/7 16/6 15/7 20/6 19/7 16/6 15/7 

Sonata 18/6 15/7 - - - - - - 

Elsanta 19/6 15/7 23/6 12/7 23/6 22/7 22/6 16/7 

Symphony 23/6 20/7 1/7 28/7 4/7 22/7 29/6 23/7 

Salsa 23/6 20/7 - - - - - - 

Simida 26/6 18/7 4/7 28/7 4/7 22/7 1/7 23/7 

Raurica 26/6 16/7 27/6 18/7 4/7 22/7 29/6 19/7 

AC-Yamaska 1/7 20/7 4/7 28/7 8/7 22/7 4/7 23/7 

Gns. alle sorter 23/6 17/7 28/6 22/7 1/7 22/7 - - 

De første danske jordbær 

De første danske jordbær blev høstet mandag den 13. april, 

hvor Claus og Henriette Hunsballe i Eggeslevmagle på 

Vestsjælland kunne høste de første 80 kilo Elsanta i deres 

drivhus. De første bær blev solgt til catering.Tirsdag høstede 

parret 130 kilo bær og onsdag ikke mindre end 1.000 

kilo jordbær. 

Efter at have talt blomsterne på jordbærplanterne forventer 

Hunsballe et udbytte på syv til otte kilo jordbær per 

kvadratmeter her i foråret. De første bær var meget store 

og vejede mellem 20 og 30 gram per styk. Bærrene afsættes 

via Coop. Der er 13 plukkere i gang fra nu af og til 

høsten slutter omkring 1. juni. 

Ifølge Klaas Walraven, hollandsk konsulent fra DLV, er 

Hunsballes jordbær en af de flotteste kulturer af jordbær i 

hus, der er set i dette forår med 99 procent velformede 

bær med en usædvanlig god smag. Det må jo siges at være 

en flot præstation taget i betragtning, at det er parrets 

første år med produktion af jordbær i væksthus. 

BODIL DAMGAARD PETERSEN 

STORE BÆR - Claus Hunsballe (t.h.) og hans hollandske ansatte, Rob van 

Enckewort, der er førstemand i jordbærrene, viser årets første jordbær 

frem. Foto: Bodil Damgaard Petersen. 



Blæser styrer sprøjtevæsken præcist 

I frugttræer, bærbuske, juletræer og grønsager kan det være vanskelig 

at styre sprøjtevæsken hen, hvor man gerne vil have det og 

samtidig opnå en god dækning. Scan Agro i Hadsund er begyndt 

at importere nogle enheder fra Italien kaldet Quantum Mist. Enheden 

består af en blæser, hvor der i periferien er monteret en 

række dyser. I brug vil enheden skabe en koncentreret luftstrøm, 

der sender de fine dråber der hen, hvor man ønsker det. 

Scan Agro viste dem første gang på Agromek i november 2008, så 

vi har ingen danske erfaringer med disse enheder endnu. Quantum 

Mist stammer oprindelig fra Australien, hvor de første gang 

så dagens lys i 2003. Normalt monterer man flere af disse enheder 

på arme og drejer enhederne ind til afgrøderne, så der blæses 

ind de steder, hvor man har brug for det. Erfaringer og undersøgelser 

fra Australien har vist, at der opnås bedre dækning og 

højere virkningsgrad samt, at blæserne er mindre effektkrævende, 

bruger mindre vand og har mindre afdrift. 

Da enheden er mere koncentreret, kan den blæse væsken ind 

med en mindre lufthastighed end traditionelle sprøjter. Typisk 

sender enheden luften af sted med 18 meter per sekund, hvorimod 

mange traditionelle er på 30 meter per sekund. 

Det bliver spændende at følge, om vi kan opnå de samme fine 

forbedrede resultater i Danmark. Foreløbig har Scan Agro planer 

om her i 2009 at have en demosprøjte, så kunder kan få lov til at 

prøve enhederne. Desuden er der mulighed for at se sprøjten på 

maskinudstillingen i Årslev den 9. juni. 

MASKINKONSULENT HANS THOSTRUP 

BLÆSER MED DYSER – En decentral blæserenhed importeret fra Italien 

kan skabe en koncentreret luftstrøm. Lufthastigheden er kun 18 

meter per sekund. 

Højbenet sprøjte 

Scan Agro har fra en kunde fået en henvendelse om at kunne 

sprøjte i juletræer, og ønsket var en langt større frihøjde end på 

en normal selvkørende sprøjte. Efter henvendelse til det engelske 

firma Knight Farm Machinery Ltd fremkom en nyhed med en frihøjde 

mellem 2,0 og 2,2 meter afhængig af hjulmonteringen. 

På Agromek strøg sprøjten ind som en nyhed, der ikke tidligere 

var set i Europa. Ikke kun den omtalte frihøjde er interessant men 

også den hydraulisk justerbare sporvidde på mellem to og tre meter. 

Det kan give smal transportbredde og stor stabilitet, når der 

køres på kraftig sidehæld. For at øge stabiliteten er den selvkørende 

sprøjte ydermere konstrueret, så de 4.000 liter vand hovedsagligt 

er placeret som to saddeltanke mellem for- og bagaksel 

i kørselsretningen. 

For manøvredygtigheden er sprøjten med hydrostatisk fremdrift 

og fire hjuls styring, hvilket giver skånsomme vendinger uden afgrødeskader. 

Udstyrsmæssigt kan den leveres med autostyring efter GPS signal. 

Med den rigtige nøjagtighed på signalet giver dette optimale 

vilkår til rækkeafgrøder. Et GPS signal kan også bruges til automatisk 

sektionsafblænding, så overlap undgås. 

Maskinen er en ideel sprøjte til områder, hvor det tidligere kun 

har været muligt at sprøjte med rygsprøjte såsom juletræer, 

frugt- og bærbuske samt majs og solsikker. 

MASKINKONSULENT HANS THOSTRUP 

SELVKØRENDE - En stor frihøjde gør den engelske sprøjte velegnet 

til rækkeafgrøder. Sprøjten kan opbygges med luftassistance. 

SPRØJTER 


BLOMMER 

Kirkes på Plumina giver 

blommer en uge tidligere 

TEKST: BJARNE HJELMSTED PEDERSEN 


I et par tidligere artikler er forsøget med 

blommegrundstammer på Institut for 

Havebrugsproduktion i Årslev blevet omtalt. 

Denne plantning er fyldt med interessante 

kombinationer, som bliver tydeligere 

og tydeligere, jo ældre træerne bliver. 

Grundstammerne blev okuleret i sommeren 

2000 med sorterne Opal, Kirkes og Ive, 

og træerne blev plantet ud i plantagen i 

foråret 2002. Træerne har nu en alder på 

seks år, og de, der står på de svagtvoksende 

grundstammer, ser rigtig gode ud. De 

har en åben kroneform, der lader lyset 

trænge helt ind til stammen og en træstørrelse, 

der gør både plukning og beskæring 

til en fornøjelse. 

TABEL 1 

Tidligere blomstring 

En af de lidt specielle grundstammeeffekter 

kan iagttages med Kirkes på grundstammen 

Plumina® Ferlenain. Som det 

måske kan huskes fra den tidligere artikel 

’Perfekt partner til Kirkes’ i Frugt & Grønt 

nummer 3, 2009, var det akkumulerede 

udbyttet på godt 18 kilo per træ af Kirkes 

på grundstammen Plumina ikke imponerende. 

Dette resultat yder desværre ikke 

rigtig denne grundstamme retfærdighed. 

Blommerne på Plumina modner nemlig 

cirka én uge før nogen af de øvrige kombinationer 

og nåede derfor at drysse med 

modne blommer, inden forsøget blev 

høstet. 

Det er ikke fordi, denne kombination af 

sort og grundstamme blomstrer meget før 

de andre kombinationer. På figur 1 ses datoen 

for begyndende blomstring, dels i 

Høstdato og kvalitetsanalyser af Kirkes blommer i 2008 

på grundstammerne Plumina Ferlenain og St. Julien A. 

Grundstamme Høstdato Fasthed Frugtstørrelse Vægt Brixgram/millimeter 

millimeter gram/styk værdi 

Plumina 18. august 470,7 ab1 46,9 ab 54,1 bc 16,1 b 

Plumina 20. august 425,4 b 46,3 b 52,5 c 17,3 a 

St. Julien A 20. august 473,2 a 46,4 b 55,4 b 14,0 c 

St. Julien A 21. august 461,2 ab 47,1 a 57,7 a 14,2 c 

LSD95 46,6 0,7 2,2 0,8 

1. Forskelligt bogstav i samme kolonne betyder signifikant forskel. 

April måned 

2008 Gennemsnit af 2004-2008 

Figur 1. Datoer for begyndende blomstring hos sorten Kirkes på forskellige grundstammer. 

I 2008 begyndte blomstringen på standardgrundstammen St. Julien A og Plumina næsten 

samtidig, men i gennemsnit af fem år har Plumina været den første til at blomstre. Forskellen 

er dog mindre end en halv dag. Stregen over søjlen viser variationen af startdatoen inden 

for den enkelte kombination af grundstamme og blommesorten Kirkes. 


2008, dels den gennemsnitlige begyndelsesdato 

for perioden 2004 til 2008. I 

2008 startede træerne i gennemsnit 

lidt senere end standardgrundstammen 

St. Julien A. Set over en årrække er det 

dog Plumina, der starter blomstringen 

først, men i gennemsnit kun en halv 

dag tidligere end St. Julien A. Derimod 

er der signifikant flere blomster på Plumina 

end på St Julien A, hvilket dog ikke 

er vist på figuren. 

Tidligere faste og søde 

Resultaterne, der er vist i tabel 1, skal 

anskueliggøre, at blommer fra grundstammen 

Plumina også er plukkemodne 

tidligere end på standardgrundstammen 

St. Julien A. 

De afgørende parametre er fasthed og 

brix. Fastheden vil falde, jo mere moden 

blommen bliver, og samtidig vil 

brixværdien stige. Blommer fra Plumina 

blev plukket første gang den 18. august. 

Fastheden blev målt til 470,7 

gram per millimeter og brix til 16,1. To 

dage senere var fastheden faldet med 

45 gram per millimeter, og samtidig 

var brixværdien steget med hele 1,2. 

Det optimale plukketidspunkt har derfor 

været den 18. august, mens fastheden 

var højest. Blommer på grundstammen 

St. Julien A blev plukket 

første gang den 20. august. Blommerne 

var meget faste og med en sukkerprocent 

på 14. Med en stigning i brix på 

0,2 per dag kan man forsigtig slutte sig 

frem til en hypotetisk høstdag 10 dage 

længere fremme, hvis brixværdien skal 

være 16. Men med et fald i fasthed på 

12 gram per dag ville fastheden falde 

til cirka 350 gram per millimeter i 

løbet af 10 dage. Det ville således være 

en meget blød blomme. 

Tidligere sæson 

Konklusionen vil derfor være, at Kirkes 

på Plumina modner cirka én uge tidligere 

og har et højere sukkerindhold end 

på St. Julien A. Denne effekt kan derfor 

udnyttes til at starte sæsonen tidligere 

med de gode velsmagende Kirkes blommer. 

l 

Kirkes på Plumina (øverst) og på St. Julien A 

ved begyndende blomstring den 23. april 

2008. Vækstkraften af Plumina er kun 86 procent 

af vækstkraften på St. Julien A målt i perioden 

2002-2008. Foto: Helle K. Sørensen, DJF. 

ANMELDELSE 

Praktisk bog om dyrkning 

af surkirsebær 

En ny, tysk bog om dyrkning af surkirsebær 

er værd at anskaffe sig, hvis man vil vide 

mere om praktiske, dyrkningstekniske foranstaltninger 

og have uddybet forskningsresultater 

inden for denne kultur. Bogen, 

der er på 121 sider, indeholder seks kapitler, 

der i bred forstand fortæller alt om 

surkirsebær lige fra statistik, markedsmæssige 

forhold og valg af jord før plantning 

over sortsvalg, gødning og plantebeskyttelse 

til høst, økonomi og økologisk 

dyrkning. Bogen, der er skrevet på letlæseligt 

tysk, er rigt forsynet med oversigter og 

tabeller samt 40 farvebilleder af sygdomme, 

skadedyr, sorter med mere. 

Tysk-ungarsk samarbejde 

Bogen er blevet til i et samarbejde mellem 

en række ungarske og et par tyske forskere 

og rådgivere, og den bygger derfor i høj 

grad på erfaringer fra Ungarn men også en 

hel del fra Tyskland. Der er blandt andet eksempler 

på den ustabilitet, som kendeteg- 

TABEL 1 

Arealet med surkirsebær i en 

række lande i 1995 og 2004. 

Uddrag af tabel fra bogen 

”Sauerkirschenanbau”. 

Land Areal i hektar 

1995 2004 

Rusland 56.000 62.000 

Polen 34.000 38.000 

Tyrkiet 12.033 13.250 

USA 

Serbien og 

18.080 15.000 

Montenegro 21.000 50.000 

Tyskland 13.970 13.400 

Iran 5.500 9.000 

Ungarn 15.000 13.000 

Tjekkiet 2.700 2.500 

Hvis Rusland 10.000 7.000 

Grusien 5.000 4.500 

Moldavien 1.500 3.500 

Bulgarien 2.673 4.000 

Italien 1.400 1.400 

Albanien 3.000 3.000 

Kroatien 1.900 2.200 

Canada 902 872 

Østrig 730 800 

Makedonien 1.280 1.100 

Usbekistan 1.000 900 

Grækenland 

Bosnien og 

860 860 

Herzegovina 950 1.100 

Spanien - - 

Slovakiet 765 500 

Portugal 400 400 

Slovenien 65 80 

BLOMMER / SURKIRSEBÆR 

ner det ungarske surkirsebærmarked, og 

som skyldes overproduktion. Ustabiliteten 

kommer til udtryk i de ungarske afregningspriser, 

som svinger meget både indenfor 

sæsonen, men også mellem sæsonerne. 

I kapitlet om økonomi står der 

blandt andet, at priserne svingede 300-500 

procent i perioden 1999 til 2006. Som eksempel 

er vist, hvordan prisen svingede op 

og ned i de enkelte uger i 2006. I uge 26 var 

prisen på 3,42 kroner per kilo, i uge 28 skrabede 

den bunden med 2,08 kroner per kilo, 

og så steg prisen til 2,68 kroner per kilo i 

uge 29, hvor høsten sluttede. 

Baggrunden for bogens tilblivelse er, at 

den europæiske surkirsebærproduktion er 

under forandring i disse år. Ikke mindst udløser 

de økonomiske omstændigheder en 

forandringsdynamik, skriver den tyske forsker 

Peter Hilsendegen i bogens forord. 

Køb bogen 

Bogen koster kun 153 kroner plus moms 

og kan købes gennem GartneriRådgivningen. 

Bestilling foretages hos Anne Lise 

Mikkelsen, telefon 87 40 66 32 eller mail 

alm@landscentret.dk. 

Ændringer i 

Hollands frugtareal 

Arealet med frugt i Holland er i dag på 

cirka 19.000 hektar. Arealet er i tilbagegang, 

hvis man sammenligner med 

midt i 1990erne, hvor arealet var på 

23.000 hektar. Reduktionen skyldes 

især et faldende æbleareal. Før årtusindeskiftet 

var cirka to tredjedele af 

frugtplantagerne med æbler, mens 

det kun var cirka halvdelen i 2007. 

Arealet med pærer er let stigende. 

Arealet med stenfrugt, bær og nødder 

er steget med nogle få hundrede 

hektar de senere år og er i øjeblikket 

på cirka 2.300 hektar ifølge Fruitteelt. 


HINDBÆR 

Hindbær i pottekultur er dyre at producere 

Dyrkning af hindbær stormer frem i flere 

lande, også i Holland. Samtidig er der tendens 

til at anvende forskellige dyrkningsmetoder, 

så høsten foregår over en meget 

lang sæson. Det betyder, at konkurrencen 

øges, og priserne presses, og derfor bør 

man som avler være på vagt over for omkostningerne, 

skriver konsulent Adri Streef 

fra DLV Plant i en artikel i det hollandske 

fagblad Fruitteelt. 

Der er stor forskel på omkostningerne ved 

forskellige dyrkningsmetoder, og det har 

fået Adri Streef til at sammenligne udgifterne 

ved dyrkning af en flerårig hindbærkultur 

i almindelig jord under regntag og 

etårig dyrkning af hindbær i substrat i potter, 

også under regntag. 

TABEL 1 

Planter i potter 

Ved dyrkning af hindbær som en enårig 

kultur i potter under regntag, tages planterne 

– der står i to liters potter – ud fra 

køl om foråret. Planterne plantes to og to 

over i 10 liters potter, som placeres på en 

vold af jord. Efter 12 uger starter høsten. 

Hvis planterne placeres i væksthus, kan 

der høstes på dem både forår og efterår. 

Hvis planterne placeres under regntag, 

kan der kun høstes på dem om efteråret, 

skriver Adri Streef. Der er plads til 24.000 

planter per hektar under regntaget, og 

hver plante forventes at give 800 gram 

bær. Målet er dog 1.000 gram per plante. I 

udregningen drejer det sig om hindbær 

under regntag, og derfor kun én årlig høst. 

Traditionel dyrkning af sommerhindbær i jord. 

Omkostninger ved dyrkning af flerårige, traditionelle 

sommerhindbær i jorden under regntag. Priserne er angivet 

i danske kroner og er omregnet fra euro med kurs 744. 

Post Timer Omkostninger i kroner 

Per hektar Per kilo frugt 

Årlige omkostninger til planter1 36.233 2,02 

Årlige anlægsomkostninger2 102.449 5,69 

Øvrige permanente omkostninger3 29.760 1,65 

Plantebeskyttelse 14.880 0,83 

Gødning 7.440 0,42 

Beskæringsarbejde4 100 19.344 1,07 

Sprøjtning og græsslåning4 20 3.869 0,22 

Øvrigt arbejde til faglærte arbejdere4 200 38.688 2,15 

Øvrigt arbejde til løsarbejdere5 200 19.344 1,07 

Plukkeomkostninger5 , 4 kilo per time 4.500 435.240 24,18 

Udbytte, ton per hektar 18 

Omkostninger 39,29 

1. Afskrives over fem år. 2. Regntag, gødningsvanding m.m. 3. Bygninger, maskiner og jord 

4. Timeløn 193 kroner i timen. 5. Timeløn 97 kroner i timen. 

TABEL 2 

Forsinket dyrkning af sommerhindbær i potter. 

Omkostninger ved dyrkning af forsinkede sommerhindbær 

i potter under regntag. Priserne er angivet i danske kroner 

og er omregnet fra euro med kurs 744. 

Post Timer Omkostninger i kroner 

Per hektar Per kilo frugt 

Årlige omkostninger til anlæg1 Plantemateriale, kokosmåtte m.m. 

148.800 8,26 

til ét års dyrkning 357.120 19,84 

Øvrige permanente omkostninger2 29.760 1,65 

Plantebeskyttelse 22.320 1,24 

Gødning 18.600 1,03 

Øvrige materialer 16.368 0,91 

Anlæg og pasning, faglærte arbejdere3 320 61.900 3,44 

Øvrigt arbejde, løsarbejdere4 225 21.762 1,21 

Plukkeomkostninger4 , 5 kilo per time 3.600 348.192 19,34 

Udbytte, ton per hektar 18 

Omkostninger 56,92 

1. Inklusive vedligeholdelsesomkostninger og forrentning af den investerede kapital. 

2. Bygninger, maskiner og jord. 3. Timeløn 193 kroner i timen. 4. Timeløn 97 kroner i timen. 

POTTEKULTUR - Det er vigtigt, at antallet af 

frugter per stængel optimeres, så udbyttet 

bliver maksimalt. Høje udbytter er nødvendigt 

for at dække de dyre omkostninger ved 

produktion af hindbær i potter. 

Planter i jord 

Omkostningerne ved dyrkning af hindbær 

i jorden under regntag er noget mindre. 

Der høstes på planterne i flere år, og der er 

således langt færre omkostninger til plantemateriale 

og til etablering af planter. 

Der er også færre udgifter til plantebeskyttelse 

og gødning, men til gengæld er 

der udgifter til beskæring. Plukkeomkostningerne 

er større ved dyrkning i jord end 

ved potter, fordi der i jord kun høstes fire 

kilo i timen. Planter i jord producerer flere 

sideskud, og det gør plukningen mere besværlig. 

Hvis man sammenligner udgifter til dyrkning 

af hindbær i jord med hindbær i potter, 

der kun høstes om efteråret, bliver forskellen 

knap 18 kroner per kilo i udgifter 

ifølge den udregning, som Adri Streef angiver 

i den hollandske artikel. Se tabel 1 og 

2. Omkostningerne per kilo bær kan sænkes 

ved at øge udbyttet, for eksempel ved 

at øge antallet af frugter per stængel. Derfor 

er det vigtigt, at der er flest mulig 

knopper på planterne fra starten. Omkostningerne 

per kilo bær kan også sænkes ved 

at spare på arbejdsomkostningerne. Det er 

her vigtigt at optimere plukkepræstationen, 

skriver Adri Streef.l 

Kilde: Streef, A. 2008. Kostprijs framboos: vollegrondsteelt 

versus teelt in potten. Fruitteelt, 48, 10-11. 


Store mængder æbler på lager 

Februaropgørelsen over de europæiske æblelagre viser, at 

der er noget større lagre end sædvanligt på dette tidspunkt, 

og de er også større end, de i gennemsnit har været de sidste 

tre år. Oplysningerne kommer fra det tyske markedsbureau 

ZMP. 

I januar 2009 blev der kun solgt 380.000 ton æbler mod 

463.000 ton i januar året før, hvor der blev eksporteret en 

del til Østeuropa. 

De store mængder på lagrene skyldes ikke kun et dårligere 

salg, men også at høsten sidste år var ekstra stor, og at kun 

en mindre del af æblerne gik til industrien. Mange af disse 

æbler er af dårligere kvalitet, men blev alligevel lagt på lager, 

og det er blandt andet dem, vi kommer til at se resten 

af sæsonen. 

Det er især i lande som Italien, Spanien, Tyskland og Tjekkiet, 

der har meget større lagre end sidste år. Se tabel 1. 

Mange Red Delicious og Gala 

Hvis man ser på sortsfordelingen på lagrene, var der i februar 

store mængder tilbage af Red Delicious, Gala og Golden 

Delicoius, hvorimod der ikke var så stort overskud af 

Jonagold, Fuji og Braeburn. Kun Elstar var der mindre 

mængde af i forhold til sidste år. 

Det har været svært for de 15 gamle EU-lande at eksportere 

til Østeuropa denne sæson, primært fordi der er masser 

af polske æbler, specielt Idared, der sælges billigt på det 

østeuropæiske marked. 

Kilde: Fruit and Vegetable Markets, 2009, nr. 269. 

TABEL 1 

Lagre af æbler i nogle europæiske lande 

februar 2009 sammenlignet med februar 2008. 

Tons på lager Afvigelse Tons på lager 

2009 i procent 2008 

i forhold til 2008 

LANDE 

Belgien 168.200 + 8 155.500 

Tyskland 258.603 + 12 230.179 

England 68.500 - 3 70.300 

Italien 1.045.478 + 20 870.816 

Holland 185.000 + 6 175.000 

Østrig 104.745 + 4 100.734 

Spanien 163.889 + 17 139.732 

Tjekkiet 32.841 + 76 18.699 

I alt 

SORTER 

2.027.256 + 15 1.760.960 

Golden Delicious 791.470 + 16 682.024 

Jonagold 260.410 + 6 245.577 

Red Delicious 126.517 + 24 102.000 

Elstar 100.709 - 9 110.860 

Jonagored 100.128 + 10 91.391 

Gala 94.008 + 25 75.047 

Fuji 89.293 + 4 85.660 

Braeburn 78.431 + 2 76.693 

Frankrig er ikke med i oversigten, fordi tallene fra de franske lagre er samlet ind 

efter en ny metode og dermed ikke sammenlignelige med tidligere år. 

Den specielle bladgødning 

til rodfrugter og bladafgrøder 

EPSO Microtop ® er den pålidelige bladgødning til at forbygge 

Magnesium- og Svovlmangel samt at undgå Bor- og Manganunderskud 

specielt i majs og sukkerroer. 

Alle næringsstoffer er fuldt vandopløselige. 

EPSO Microtop ® 9% Mg · 12% S · 1% Mn · 1% B 

K+S KALI GmbH 

Yderligere oplysninger på tlf. 0049 561 9301-2316 · fertiliser@kali-gmbh.com eller www.kali-gmbh.com 

Et selskab i K+S koncernen 


ÆBLER

TEKNIK 

Frostbeskyttelse under blomstring 

Forårsnattefrost kan skade frugtanlæggene 

i blomster og blomsterknopper på både 

frugttræer, bærbuske og jordbær. Risikoen 

for skade på knopper er særlig stor, hvis 

knopvæksten har været i gang, og der så 

pludselig kommer nattefrost. Hvor meget 

frost blomster og knopper tåler, afhænger 

af arten, sorten og udviklingstrinnet. Risikoen 

for skade kan begrænses ved for eksempel 

overbrusning, vindpåvirkning eller 

opvarmning. 

Netop en maskine til opvarmning af luften 

blev præsenteret ved et medlemsmøde 

for Danske Sødkirsebærproducenter i 

Årslev den sidste dag i marts. Maskinen 

med navnet Lazo Frostguard model L fra 

det belgiske firma Lazo Europe NV blev 

præsenteret af en hollandsk forhandler, 

EFB. 

Stationær 

Lazo Frostguard model L er den første stationære 

maskine af slagsen. Maskinen består 

af en gasbrænder og en kraftig blæser 

drevet af en benzinmotor. Både benzin- og 

gastanken er store nok til at, maskinen kan 

køre en hel nat igennem. Blæseren roterer 

360 grader i løbet af otte minutter, og når 

maskinen står i en plantage med træer, 

fordeler den varme luft sig i et ovalt område 

med en længde på 60-80 meter afhængig 

af træernes tæthed. Den ovale 

form skyldes, at maskinen placeres imellem 

to trærækker, hvor luften kan bevæge 

sig længere, end når den skal på tværs af 

trærækkerne. Frostbeskyttelsen virker ved, 

at den varme luft sænker luftens fugtighed, 

og dermed reduceres risikoen for 

dannelse af iskrystaller i blomster og 

FROSTBESKYTTELSE – Den belgisk producerede stationære maskine til frostbeskyttelse i 

træplantager. Maskinen kan besigtiges på maskinudstillingen i Årslev den 9. juni. 

Foto: Annemarie Bisgaard. 

Tyske priser 

på æbler 

Gennemsnitspriser på det tyske engrosmarked for tysk 

produceret frugt. Priserne er angivet i kroner per kilo. 

Størrelse Sortering uge 12 uge 13 uge 14 uge 16 

Boskoop 70/90 mm 5,74 5,79 5,79 5,79 

Braeburn 70/90 mm 6,04 6,05 6,05 6,06 

Elstar 65-70 mm 5,13 5,13 5,13 5,35 

Elstar 70-90 mm 6,10 6,10 6,10 6,23 

Royal Gala 65-70 mm 6,26 6,26 6,32 6,35 

Golden Delicious 70-80 mm 5,37 5,36 5,33 5,24 

Jonagold 70-90 mm 5,15 5,13 5,11 5,14 

Jonagored 70-90 mm 5,04 5,07 5,05 5,10 

Priserne er baserede på op til syv tyske engrosmarkeder (Hamburg, München, Berlin, Stuttgart, Hannover, Köln, Frankfurt) 

og er omregnede fra euro til danske kroner med kurs 744. Priserne er inklusive emballage, markedsføring og eventuelle 

sorteringsomkostninger, men eksklusive moms og fragt. Kilde: Der Markt - Obst & Gemüse. 

knopper. Maskinen skulle kunne klare frost 

ned til minus 10 grader. Minimum to maskiner 

per hektar er nødvendigt. 

Den varme luft dannes ved afbrænding af 

propangas. Luften kan opvarmes til 100- 

125°C. Forbruget af propangas er 10 kilo i 

timen til en pris af cirka 200 kroner. Hvis 

Frostguarden kører i otte timer, koster det 

således 1.600 kroner i gas. 

Prisen for Frostguard model L er knap 

34.000 kroner. 

Lazo Frostguard fås også i en anden version, 

model H, hvor blæsertuden er placeret 

over maskinen. Det gør den velegnet til 

bærafgrøder, væksthuse, tunneler og ekstensive 

arealer. På disse arealer blæses luften 

ud i en cirkel med en diameter på 80- 

120 meter. 

ANNEMARIE BISGAARD 

GMO-pollen 

forurener honning 

Bier og andre insekter er ikke i stand 

til at skelne mellem blomster på 

genmodificerede (GM) og ikke-genmodificerede 

planter. I Tyskland er 

en biavler blevet dømt til at skulle 

destruere sin honning og flytte sine 

bifamilier bort fra et område, hvor 

der blev dyrket ikke-fødevaregodkendt 

GM-majs. En dom som ifølge 

Fødevarestyrelsen kan forventes at 

få samme udfald i Danmark. 

Danmarks Biavlerforening mener, at 

dyrkning af ikke-fødevaregodkendte 

GM-afgrøder på forsøgsmarker er en 

økonomisk bombe under biavlen. 

Derfor har foreningen netop sendt 

en række forslag til fødevareministeren 

for at få ændret lovgivningen, så 

det ikke er dyrkeren af GM-afgrøder, 

der tilgodeses. 

- Den nuværende situation betyder, 

at biavlere, som ønsker at producere 

honning uden indhold af GM-pollen, 

må opgive at drive biavl i et stort 

område, hvis en landmand vil dyrke 

GM-afgrøder i nærheden af en bigård, 

siger formanden for Danmarks 

Biavlerforening Bjarne Sørensen. 

I Sverige er der oprettet en gruppe, 

som nøje skal klarlægge problemstillingerne 

omkring GM-planter og 

honningbier. De baltiske biavlerforeninger 

arbejder aktivt på at holde 

deres lande GM fri, og i Litauen arbejder 

man på, at GM-planter ikke 

må sås indenfor fem kilometer radius 

af eksisterende bigårde. Altså det 

omvendte af situationen i Tyskland, 

hvor bigården skal flyttes. 


Mange gamle æbletræer i Polen 

I 2008 havde Polen en rekordstor æblehøst på tre mio ton. Det er 

noget højere end sædvanligt, men generelt er den polske æbleproduktion 

steget støt de sidste 15 år. I den periode er tonnagen 

tredoblet. Kølekapaciteten i Polen er imidlertid ikke så stor – der 

er kun plads til 350.000 ton æbler på CA-lager og 250.000 ton på 

almindeligt kølelager. En stor del af æblerne kan således ikke køles, 

og mange bliver der for lavet til koncentrat. I runde tal går 

halvdelen af de polske æbler til industri, en fjerdedel sælges på 

hjemmemarkedet og en fjerdedel eksporteres, herunder en stigende 

del til Rusland, Hvide Rusland og Ukraine. Eksporten mod 

øst er imidlertid truet af billige æbler fra både Kina og den sydlige 

halvkugle. 

En tredjedel træer over 15 år 

Sortimentet af æbler er ikke så bredt i Polen. Det skyldes blandt 

andet, at mange af træerne får lov til at blive gamle. I 2008 var 

17,7 procent af alle æbletræer ældre end 25 år, og 19,8 procent 

var mellem 15 og 24 år. Antallet af træer mellem nul og fire år var 

15,2 procent. For sorten Idared, der er den mest dyrkede æblesort 

i Polen, er 30,5 procent af træerne mellem 15 og 24 år, 13,5 procent 

er mellem nul og fire år, og 5,5 procent er ældre end 25 år. 

Den næstmest dyrkede sort er Jonagold, og for denne sort gælder, 

at 46,9 procent af træerne er mellem fem og ni år. Nyplantede 

træer mellem nul og fire år udgør 16,6 procent af arealet. 

Antallet af træer ældre end 25 år udgør 0,9 procent. 

Små bedrifter 

I 2008 havde 76,9 procent af bedrifterne et areal på under én 

hektar. Kun en mindre gruppe avlere kan kalde sig professionelle 

æbleavlere med plantager i større skala. Det er disse avlere, der 

konkurrerer med vestlige lande om moderne æblesorter. De sorter, 

der er bedst betalt i Polen, er Golden Delicious og Gala. Prisen 

på industriæbler var sidste år på knap 20 øre per kilo. 

Kilde: Fruitteelt 11, 2009. 

Nyt magasin om frugtavl 

Et nyt europæisk månedsmagasin om frugtavl har set dagens lys. 

Magasinet hedder European Fruit Magazine eller forkortet EFM og 

udkommer på tre sprog – engelsk, tysk og hollandsk. Magasinets 

redaktør er hollænderen Garard Pooldervaart og udgiveren er 

Leaf Media i Polen. 

EFM er et magasin for 

den professionelle avler 

af kerne- og stenfrugt, og 

artiklerne skrives af et 

team af erfarne frugtavlsspecialister.Indholdet 

består af baggrundsartikler,nyheder 

og andre nyttige 

informationer. 

Magasinet udkommer 

hver måned, og et 

årsabonnement koster 

150 euro (1.116 

kroner) for den tyske 

eller engelske udgave. 

Den hollandske 

udgave koster 130 

euro (968 kroner). 

SR PACK A/S 

Sandvadvej 30 

DK-8765 Klovborg 

Tel. +45 75 76 15 22 

Fax +45 75 76 15 11 

MARKEDSNYT 

PACK 

Driftssikker kassefyldning 

og palletering af 

grøntsager og frugt 

Fuldautomatisk kassefyldning med korte omstillingstider 

Høj kapacitet sikrer øget gennemløb 

Forbedring af arbejdsmiljøet i pakkeriet 

Leveret flere end 50 kassefyldere 

Fleksibel robotcelle til pallettering 

DANSK PRODUCERET - DANSK SERVICE 

Ring for en fremvisning eller få dig en uforpligtende 

snak med en af vores specialister 

inden for pakkeanlæg til frugt og grønt. 

SR Pack har i mere end 30 år specialiseret sig i pakkeanlæg til fødevareindustrien. 

I dag tilbyder SR Pack såvel enkeltstående pakkemaskiner som 

nøglefærdige pakke- og transportsystemer til brødfabrikanter og 

gartnerier i hele Europa. 

SR Pack har leveret mere end 500 pakkeanlæg. 

Læs mere på www.srpack.dk 


PORRER 

Nye lovende sorter 

af tidlige porrer 

Sidst, der blev afprøvet tidlige 

porrer, var der udelukkende 

tale om OP-sorter, 

men i forsøget i 2008 var 

alle sorter - bortset fra Lancia 

- F1-sorter. Forsøget viste, 

at der er flere sorter, 

som egner sig til tidlig høst. 

Sorten Volta var meget let 

at afpudse og gav også et 

stort udbytte. 

TEKST OG FOTO: 

GITTE K. BJØRN 


Sortsforsøget med tidlige porrer i 2008 lå 

hos Brdr. Falk ved Bjerringbro. Her blev der 

afprøvet syv sorter med Roxton som målesort. 

Porrerne blev sået den 18. januar og 

udplantet den 9. april på en finsandet jord. 

Forsøget var dækket med fiberdug indtil 

den 29. maj. Planterne blev gødet, ukrudtsprøjtet 

og vandet som den omgivende 

mark. Forsøget blev høstet 15. juli – et 

tidspunkt som var optimalt for de fleste af 

sorterne. Porrerne blev håndhøstet og vasket 

i en Briand porrevasker og sorteret i 

brugbare porrer tykkere end 15 millimeter. 

Antal og vægt af brugbare porrer blev registreret. 

Brdr. Falks ansatte stod ved båndet 

og sorterede de dårlige porrer fra og 

gjorde de salgbare porrer klar. De gav karakter 

for, hvor let de syntes, porrerne var 

at afpudse. De frasorterede porrer blev 

TABEL 1 

Sort Brugbare 

>15 mm 

% (antal) 

I MARKEN – David og Caleb Falk bedømmer porrerne i marken: Toppens farve, vækstform, 

tendens til løgdannelse og helhedsindtryk. 

sorteret efter årsager til frasortering.Antal 

og vægt af hver sortering blev registreret. 

I marken blev toppens farve, vækstformen, 

tendens til løgdannelse og helhedsindtryk 

bedømt. 

De brugbare porrer blev registreret for forskellige 

karaktertræk, og derudover blev 

Udbytte og bedømmelser ved høst den15. juli. Bjerringbro, 2008. 

Afpudsningslethed 

9 = let Toppens farve 

9 = mørkest grøn 

Løgdannelse 

9 = ingen 

skaftets fasthed, tendens til at få spaltede 

blade og helhedsindtryk bedømt på salgsvaren 

tre dage efter vask. 

Volta var let at afpudse 

Det brugbare udbytte lå mellem 76 og 92 

procent porrer (tabel 1). Sorterne RS 8504 

I marken 

den 15. juli 

Vækstform 

9 = opret 

Helhedsindtryk 

9 = bedst 

Casino 79 6,5 4,8 7,3 6,0 6,7 

Festan 76 5,0 7,5 4,7 7,3 5,3 

Lancia OP 82 5,0 5,5 6,0 6,0 6,3 

Roxton 85 7,3 6,5 7,7 6,0 7,3 

RS 8504 89 8,5 5,5 8,0 7,7 7,7 

Striker 86 7,3 6,3 8,3 6,7 7,0 

Volta 92 9,0 7,3 5,7 8,3 8,3 

LSD.95 8 1,8 2,0 2,3 1,4 1,7 


PÅ BÅNDET – De ansatte i porrevaskeriet 

sorterede de dårlige porrer fra, og vurderede 

hvor nemme porrerne var at afpudse. 

og Volta klarede sig bedst. Hovedårsagerne 

til frasortering var porrer mindre end 15 

millimeter eller porrer med bladskader. 

Bedømmelsen, af hvor let porrerne var at 

pudse af, viste, at Volta fik topkarakteren 9, 

og da det er et gennemsnit af tre gentagelser, 

var det meget flot. Det er spændende 

at se, om forsøget i 2009 kommer til 

at vise det samme. 

Målinger på porrerne 

For at beskrive porrerne blev disse målt på 

forskellige måder (tabel 2). Der var sikker 

forskel på længden af hvidt skaft, hvor sorterne 

Lancia og Roxton havde de længste 

stykker med hvidt skaft, mens Casino hav- 

TABEL 2 

Målinger. Bjerringbro, 2008. 

de det korteste. Sorterne Lancia, RS 8504 

og Volta var med 19 centimeter de længste 

porrer, mens Casino og Festan var kortest. 

Målinger af skaftdiameteren viste, at 

Volta var tyndest og Lancia tykkest. Gennemsnitsvægten 

af de salgbare porrer var 

størst hos Lancia og Roxton. 

Sorterne meget forskellige 

Porrerne blev bedømt i marken (tabel 1) 

PORRER 

Sort Længde til Længde af Længde til Skaft- Brugbare 

øverste kryds hvidt skaft lukket ring diameter 

centimeter centimeter centimeter millimeter gram per styk 

Casino 37 8 14 29 209 

Festan 35 10 14 27 189 

Lancia OP 37 11 19 32 238 

Roxton 36 11 17 31 236 

RS 8504 34 10 19 31 217 

Striker 36 10 16 29 199 

Volta 36 9 19 26 215 

LSD.95 i.s. 1 

1 3 4 i.s. 

1. i.s.= ikke sikker forskel 

TABEL 3 

AF SALGSVAREN – Tre dage efter vask blev salgsvaren bedømt for skaftets fasthed, tendens 

til spaltede blade og helhedsindtryk. 

Bedømmelser på salgsvaren den 18. juli (tre dage efter høst). 

Bjerringbro, 2008. 

Sort Skaftets fasthed Spaltede blade Helhedsindtryk af 

salgsvaren 

9 = fast 9 = ingen 9 = bedst 

Casino 5,0 7,0 4,0 

Festan 6,0 4,0 3,0 

Lancia OP 8,0 3,0 5,0 

Roxton 5,0 5,0 5,0 

RS 8504 6,0 2,0 7,0 

Striker 3,0 4,0 5,0 

Volta 8,0 6,0 9,0 

LSD.95 i.b. 1 1. i.b. = ikke beregnet 

i.b. i.b. 

og igen tre dage efter klargøring til salg 

(tabel 3). 

Sorterne Festan og Volta havde den mest 

grønne topfarve, mens Casino var den lyseste 

af sorterne. Der var også stor forskel 

på sorternes tendens til løgdannelse. Sorterne 

RS 8504 og Striker viste mindst tendens 

til løgdannelse, mens løgdannelsen 

var mere udpræget hos Festan og Volta. RS 

8504 og Volta blev bedømt til at være de 

mest oprette sorter. Helhedsindtrykket 

ved bedømmelsen i marken faldt ud til 

fordel for Volta. Det var endnu tydeligere 

tre dage efter vask og klargøring til salg 

(tabel 3), hvor Volta lå helt i top. Den var 

også sammen med Lancia mest fast og 

havde sammen med Casino færrest spaltede 

blade.l 

FAKTA 

Flere resultater 

Hvis du vil se flere resultater fra porresortsforsøget 

2008, kan du gå ind på 

hjemmesiden www.agrsci.dk/ahp/gkb 

og trykke på linket ’Porre’. Her kan du 

også se, hvilke sorter der er med i 

sortsforsøget 2009. Da værdiafprøvningen 

afsluttes i 2009, er det kun 

muligt at afprøve sorter i et tidligt 

hold og et efterårshold. 


PLANTEVÆRN 

Minerfluer – et stigende problem 

De senere år er minerfluer blevet et stigende 

problem i flere kulturer, især kinakål og bladselleri. 

Skaderne forvoldes af larven, der sidder 

godt beskyttet inde i bladet, hvor den 

æder bladkødet og derved danner de karakteristiske 

miner, der dels nedsætter produktionen 

men mest alvorligt kan gøre produktet 

usælgeligt. 

TEKST: KLAUS PAASKE 

INSTITUT FOR PLANTEBESKYTTELSE OG SKADEDYR 

FLAKKEBJERG 

Selleriminerfluen, Philophylla heraclei, angriber arter af skærmplanter, 

især knold- og bladselleri, pastinak og løvstikke. I bladselleri 

æder larverne også i bladstilkene, hvilket gør skaden særligt 

alvorlig. Selleriminerfluen har to generationer per år. Første generation 

ses i maj måned, men den forvolder sjældent større skade. 

Fluen lægger sine æg i unge blade, ofte flere i samme blad, 

hvor de klækker efter 10-12 dage. Umiddelbart efter klækningen 

går larverne i gang med at æde bladvævet og kan i løbet af udviklingstiden, 

som er tre til fire uger, forvolde alvorlige skader. 

Kålminerfluen, Phytomyza rufipes, angriber arter af kål. Den har 

også to generationer per år. Overvintring sker som puppe. Første 

generation ses i maj måned, men den forvolder sjældent større 

skader. Larverne fra 2. generation ses i august måned, og de kan 

forvolde store skader i modtagelige arter. Den voksne flue lægger 

æg enkeltvis under bladenes overhud, hvor larven efter klækning 

gnaver de karakteristiske miner. Når den har fuldført larvestadierne, 

gnaver den sig ud gennem et hul i bladets overhud og forpupper 

sig i jorden. 

Vanskelig bekæmpelse 

Bekæmpelse af minerfluer er vanskelig. De voksne kan ofte bekæmpes 

med et pyrethroid, men det kræver, at man rammer den 

voksne. Når flyvning og æglægning sker over en længere periode, 

og der samtidig er nytilvækst, vil dette kræve hyppige sprøjtninger 

med ret korte og regelmæssige intervaller for at forhindre 

æglægning. 

Forsøg og erfaringer fra ’gamle’ dage viser, at både kål- og selleriminerfluer 

kan bekæmpes med systemiske fosformidler som 

Procent planter med angreb 

60 

55 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

7 DA-1 7 DA-2 14 DA-2 

Ubehandlet 

Danadim Progress 

Karate 

Biscaya 

Mospilan 

Vertimec 

Conserve 

Figur 1. Procent planter med angreb af minerfluelarver, gennemsnit 

af to forsøg i bladselleri. 

SELLERIMINERFLUELARVE. Foto: Magnus Gammelgaard. 

azinphos-methyl (Gusathion) og dimethoat, men disse midler er 

ikke længere tilladte. Fra udlandet vides det, at midler tilhørende 

gruppen af neonicotinoider, for eksempel thiacloprid, spinosad og 

abamectin anvendes til bekæmpelse af minerfluer i forskellige 

kulturer. Fælles for godkendelserne af disse stoffer er, at de er givet 

som off-label godkendelser, og det er begrænset, hvad der er 

foretaget af effektivitetsforsøg, eller også er disse ikke publiceret 

og tilgængelige. 

Forsøg i bladselleri 

Der blev i 2008 anlagt forsøg i bladselleri på to forskellige lokaliteter. 

Det første forsøg var plantet i uge 18, det andet i uge 22. 

Forsøgene blev sprøjtet første gang henholdsvis 1. og 3. juli og 

igen en uge senere. Bedømmelse af virkningen blev foretaget ved 

at optælle antal blade med angreb og vurdere procent mineret 

bladareal umiddelbart før anden sprøjtning og igen syv og 14 dage 

senere. Resultaterne er vist som gennemsnit af de to forsøg: I 

figur 1 procent planter med angreb og i figur 2 procent bladareal 

ødelagt. 

Ved første opgørelse havde alle behandlingerne givet en mindre 

reduktion af procent planter med angreb, men der var ingen reduktion 

i angrebsgraden.Ved opgørelserne efter anden sprøjtning 

var der stadig en mindre reduktion i procent planter med angreb, 

bedst med Danadim Progress og Conserve, men for alle midler 

klart utilstrækkelig. Der fandtes også en reduktion i angrebsgraden 

på de angrebne planter, bedst for Danadim Progress og Mos- 


Procent bladareal ødelagt 

14 

13 

12 

11 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

7 DA-1 7 DA-2 14 DA-2 

Ubehandlet 


Karate 

Biscaya 

Mospilan 

Vertimec 

Conserve 

Figur 2. Procent bladareal ødelagt af minerfluelarver, gennemsnit af 

to forsøg i bladselleri.

Procent planter med angreb 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

6 DA-2 12 DA-2 20 DA-2 

pilan, i mindre grad for Vertimec og Biscaya, mens hverken Conserve 

eller Karate havde formået at reducere angrebsgraden. 

På grund af forskellen i plantetidspunkt var planterne på sprøjtetidspunktet 

noget større i forsøg 1. Det kraftigste angreb fandtes 

i forsøg 2 med 56 procent angrebne planter i ubehandlet ved 

første opgørelse, mens der ’kun’ fandtes 27 procent i forsøg 1. 

Kun i forsøg 1 var der i ubehandlet en mindre stigning i procent 

angrebne planter. Det betyder så, at æggene stort set har været 

lagt før tidspunktet for første sprøjtning, og der kunne også findes 

bladminer, flest i forsøg 2, så ved begge behandlingerne har 

der været tale om kurative sprøjtninger. 

Generelt var virkningen af behandlingerne skuffende og klart utilstrækkelig. 

Kun Danadim Progress (dimethoat) havde formået at 

give en mindre reduktion af både procent planter med angreb og 

angrebsgraden på de angrebne planter. Ingen af midlerne har formået 

at give en tilstrækkelig virkning på larverne til at undgå skader. 

At Conserve har formået at reducere procent planter med angreb, 

men ikke angrebsgraden, tyder på, at midlet har haft en 

virkning på ikke klækkede æg, men ikke på larverne. At angrebsgraden 

ikke er steget fra første til sidste bedømmelse skyldes, at 

der er vurderet på hele bladmassen. 

Forsøg i kinakål 

Dette forsøg blev anlagt i kinakål, der var sået den 29. juli. Første 

sprøjtning blev udført den 15. august, hvor planterne havde tre til 

fem blade. Sprøjtningen blev gentaget en uge senere, og bedømmelse 

af virkningen blev foretaget som i bladselleriforsøgene. 

Opgørelserne er vist i figur 3 og 4. Til forskel fra disse kunne der 

her på tidspunktet for anden sprøjtning ikke findes bladminer; 

men en uge senere kunne der findes angreb på næsten alle plan- 

KINAKÅL UBEHANDLET. Foto: Klaus Paaske. 

Ubehandlet 


Biscaya 

Mospilan 

Vertimec 

Conserve 

Figur 3. Procent planter med angreb af minerfluelarver, et forsøg i 

kinakål. 

PLANTEVÆRN 

terne, både i ubehandlet og de behandlede parceller bortset fra 

de parceller, der var behandlet med Vertimec. Her fandtes kun 10 

procent planter med angreb, der dog var øget til 27 procent ved 

næste opgørelse. Men som det fremgår af figur 4, var de kun en 

meget lille del af bladarealet, der var mineret, og at det blev mindre, 

efterhånden som planten voksede, viser, at larverne er døde 

ret hurtigt efter klækningen. Behandlingen med Vertimec har således 

haft god virkning på både æg og larvestadiet. Danadim 

Progress har også formået at reducere den skade, larverne har forvoldt 

ved deres gnav, hvilket viser, at larverne er døde nogen tid 

efter klækningen. Midlet har dog ikke formået at reducere procentdelen 

af planter med angreb. Af de øvrige midler har kun 

Conserve vist en mindre reduktion af angrebsgraden. 

Konklusion 

Umiddelbart må det konkluderes, at bortset fra Vertimec i kinakål 

og i nogen grad Danadim Progress i både bladselleri og kinakål, 

har ingen af de afprøvede midler vist sig som potentielle midler 

mod minerfluer i bladselleri eller kinakål. Forskellen mellem 

virkningen af Vertimec i selleri og kinakål kan selvfølgelig skyldes, 

at der er tale om to forskellige arter af minerfluer, men det er dog 

mere sandsynligt, at forskellen skyldes, at på sprøjtetidspunktet 

var æglægningen i selleriforsøgene afsluttet og nogle endog 

klækket, mens det i kinakålen har været sammenfaldende med 

æglægningen. 

Forsøgene vil blive fortsat i 2009, hvor det vil blive undersøgt om 

virkningen af midlerne kan forbedres ved tilsætning af additiver. 

Der er i tidligere forsøg med minerfluer i prydplanter med Conserve 

blevet opnået en markant forbedret virkning, når der var tilsat 

en penetreringsolie.l 

FAKTA 

DJF Flakkebjerg 

Ved DJF Flakkebjerg udføres der hvert år en række erhvervsfinansierede 

forsøg med bekæmpelsesmidler i frugt, grønsager 

og prydplanter. Udvælgelsen af forsøgsopgaver sker 

efter aftale med erhvervets konsulenter, der ud fra de aktuelle 

problemområder laver en prioriteret liste for, hvilke kulturer 

og skadevoldere der volder de største problemer. På 

denne baggrund laver DJF, sammen med Grøn Plantebeskyttelse, 

forslag til forsøgsplaner med midler, der vurderes 

at kunne bekæmpe skadevolderen og samtidig har en mulighed 

for at blive godkendt til formålet. 

Resultaterne af forsøgene diskuteres med GartneriRådgivningens 

konsulenter, der anvender resultaterne i rådgivningen. 

Rapporterne fra forsøgene kan findes på Planteinfo. 


Procent bladareal ødelagt 

60 

55 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

6 DA-2 12 DA-2 20 DA-2 

Ubehandlet 


Biscaya 

Mospilan 

Vertimec 

Conserve 

Figur 4. Procent bladareal ødelagt af minerfluelarver, et forsøg i 

kinakål.

PORTRÆT 

Udviklingen ligger 

indenfor convenience 


mærker stigende efterspørgsel 

på forarbejdede 

produkter i form af vaskede 

hele og udskårne champignoner, 

og de har netop taget 

en hel ny hal og produktionslinie 

i brug for at kunne 

tilfredsstille efterspørgslen 

og producere nye produkttyper. 


STIG F. NIELSEN 


- Vi prøver at sælge vore varer en smule 

dyrere end vore kollegaer, fordi vi selv mener, 

at vi har en højere kvalitet, fortæller 

Jens Christian Hansen. – Vi vil skille os ud! 

Ligesom med økologi er der et vist kundeunderlag, 

som gerne vil have danske grønsager 

og svampe. 

Tvedemose Champignon har valgt at markere 

sig ved at levere en lidt bedre kvalitet 

end de øvrige udbydere på markedet. Den 

høje kvalitet er også en forudsætning for, 

at produktionen af forarbejdede svampe 

overhovedet kan lade sig gøre. 

Kvalitetsløftet skete for mere end 20 år siden 

via en ændring i produktionen af næringssubstratet, 

som dermed kan stille 

mere næring til rådighed for svampene. 

Det giver meget hårde og faste svampe, 

som ikke suger vand, når de vaskes, og 

samtidigt bliver svampene større og har en 

længere holdbarhed. 

Sats på forarbejdning 

I dag er Tvedemose Champignon, så vidt 

det er bekendt, den eneste virksomhed i 

Europa, som har autorisation til at forarbejde 

svampe til direkte brug. 

- Vi har bygget maskinerne således, at de 

bearbejdede svampe kan bruges direkte til 

friskvaremarkedet. Vi er ikke en konservesfabrik, 

fastslår Jens Christian Hansen. 

- Vor kvalitet er højere end standarden, 

meget højere. Andre virksomheder kan levere 

skivede champignon, men de er ikke 

vaskede og kan derfor ikke bruges direkte i 

madlavningen. Der findes også teknikker i 

HÅNDTRIMNING – Efter vask og skylning kontrolleres champignonerne, før de snittes og 

pakkes. 

udlandet, så man kan konservere champignonerne, 

og de bliver solgt som friske! Vores 

er et rent naturprodukt, og vi bruger ingen 

form for tilsætningsstoffer, kun rent 

vand. 

Forarbejdning giver en lang række udfordringer, 

blandt andet er virksomheden registreret 

som en levnedsmiddelvirksomhed 

med alle de krav om sporbarhed, egenkontrol 

og hygiejne, det stiller. Samtidigt skal 

kvaliteten på råvaren være så høj, at fær- 

digvaren tager sig pæn ud i emballagen 

også efter nogle dage. 

Løbende innovation 

Ideen om forarbejdede svampe blev født 

for omtrent 13 år siden. De begyndte helt 

fra basis med en vaskebalje og en kniv for 

at se, om det overhovedet kunne lade sig 

gøre. Det kunne det! Senere blev udstyret 

suppleret med en hårtørrer. Produktionen 

lå i starten på 100 kilo om dagen, og de 


CONVENIENCE – Vaskede, skivede (cirka 10 

millimeter) champignon fra Tvedemose. 

håndskivede champignon blev håndlagt i 

bakkerne. 

Siden da er produktionen af forarbejdede 

svampe blevet udviklet trin for trin via en 

række innovationsprojekter. Der er startet 

helt fra bunden af, og så er der løbende 

blevet lagt på og lagt yderligere på. På et 

tidspunkt er noget af det første skrottet, 

og så er man startet på noget nyt igen. Det 

samlede projekt omfatter alt lige fra hylderne 

i dyrkningsrummene, udvikling af en 

champignonhøstmaskine og så al teknikken 

i forbindelse med vask, tørring, snitning 

og pakning af de færdige produkter. 

Omkring årsskiftet blev der taget et helt 

nyt snitteri i brug. Udfordringen har været, 

at der ikke findes ’hyldevarer’, når det drejer 

sig om maskiner til forarbejdede svampe. 

Det har betydet, at der i opstartsfasen 

har været en lang række uforudsete problemer. 

Bare sådan en ting, som at fugtige 

champignoner klistrer, har givet en række 

problemer i forbindelse med pakningen. 

Maskinleverandørerne har løbende måttet 

ændre og tilrette maskinerne, og medio 

april er man stort set ved at være helt færdige 

med de sidste tilpasninger. Op til 

påske blev der pakket mellem 30-40.000 

bakker forarbejdede svampe om dagen, så 

teknikken skal bare fungere! 

Hollandsk konsulent 

- I Holland gør de fleste det 20 procent 

bedre end vi, fortæller Jens Christian Hansen. 

– Så vi har ansat en hollænder til det 

dyrkningstekniske. 

Konsulenten kommer cirka en gang om 

måneden og er med rundt i hele produktionen 

i tre-fire dage. Han snakker med 

medarbejderne for at konstatere, om budskabet 

fra Jens Christian er nået ud til 

dem, eller om de forsat gør, som de plejer. 

Hver morgen tager de sammen en gennemgang 

af virksomheden fra a til z. 

Ydeevnen på kompost og dækjord har ikke 

forandret sig gennem tiden, men hastigheden, 

hvormed produktionen foregår, er 

øget. Klimaet i de gastætte dyrkningsrum 

er fuldstændig styret af teknik, men for at 

optimere produktion og kvalitet suppleres 

styringen med en daglig overvågning af 

det voksende mycelium: Hvornår præcis 

skal dannelsen af frugtlegemerne igangsættes 

ved ventilation og temperatursænkning? 

Produktionen i de seneste fire år er foregået 

helt uden brug af plantebeskyttelsesmidler. 

Ellers er produktionen af champignon 

kendetegnet ved brug af mange 

midler. Kombination af gastætte rum og 

filtrering af ventilationsluften gør det muligt 

at styre problemerne med forskellige 

insekter. I øvrigt bliver der anvendt rigtig 

mange ressourcer på rengøringen over alt 

i virksomheden, lige fra produktionen af 

kompost til udleveringen af de færdigpakkede 

produkter. 

Fokus på markedsføring 

Virksomheden gør meget ud af markedsføring, 

et område som Kirsten Hansen har 

ansvaret for. De har dels sat opskrifter på 

bunden af champignonbakkerne, dels lavet 

en hjemmeside hvor der blandt andet ligger 

opskrifter. Hjemmesiden bliver brugt 

mere og mere, og p.t. er der mellem 50 og 

60 besøgene dagligt. Kirsten oplever også 

jævnligt, at folk ringer for at spørge om 

opskrifter, og om hvor de kan finde dem. 

- Det vil vi bruge mere energi på i fremtiden, 

fastslår Jens Christian Hansen. – Vi 

har 21 opskrifter på bakkerne nu, og det vil 

blive fordoblet indenfor de næste år. 

Udarbejdelsen af opskrifterne vil ske i et 

samarbejde med en anden grønsagsproducent 

via netværket i Gasa Nord Grønt. 

Målgruppen for markedsføringen er den 

gruppe forbrugere, som har større tiltro til 

og derfor foretrækker de danske produkter. 

Derudover deltager de i udstillinger, for eksempel 

FoodExpo, og i aftendemonstrationer 

ude i detailbutikkerne, hvor der uddeles 

smagsprøver på blandt andet deres 

specialsvampe. 

- På et tidspunkt, hvor vi havde brugt en 

million til markedsføring, mente banken, 

at det måske var bedre, vi nedbragte gælden, 

fortæller Jens Christian Hansen. – 

Men vi har ikke fortrudt, at vi har gjort det. 

For jo flere tråde man slår på, desto bedre 

er det. 

Større andel forarbejdede 

- Vi har allerede næste projekt i hovedet, vi 

er ikke stoppet endnu, griner Jens Christian. 

– Det, vi arbejder på, er videreforarbejdning 

af disse varer. Og så er der trefire 

andre ting på programmet. Det eneste, 

jeg vil sige noget om, er, at der i løbet af i 

år kommer en færdig dressing med i bakkerne. 

Der bliver mere og mere af den 

slags - convenience produkter. 

Produktionen af almindelige champignoner 

er p.t. lidt presset på grund af en meget 

lav kurs på den polske zloty, men til 

PORTRÆT 

gengæld oplever Tvedemose Champignon 

en stigende afsætning af deres forarbejdede 

produkter, som i dag udgør cirka en 

tredjedel af produktionen. 

- I fremtiden bliver det en virksomhed, 

hvor vi forhåbentligt har en større andel af 

forarbejdede varer, både i mængde og i antal 

produkter, mener Jens Christian Hansen. 

– Og måske bliver den også større. 

Men fremtiden vil sandsynligvis også byde 

på flere konkurrenter. Jens Christian er dog 

fortrøstningsfuld i kraft af deres mangeårige 

erfaring indenfor forarbejdning af 

svampe. 

- På det punkt er du ikke oppe imod arbejdskraft, 

det er maskinerne og hygiejnen, 

konstaterer Jens Christian. – Så det 

bliver et spørgsmål om, hvem der er bedst 

til at håndtere maskiner. Jeg håber så bare, 

at jeg er dygtigere end polakkerne. Og så 

er der et marked for danske varer, så det 

bliver en kombination af begge dele. 

FAKTA 



blev etableret 

i 1963 af Jens 

Christian Hansens 

farfar, som den gang 

producerede 30 ton 

champignon per år. Jens Christian 

(46) overtog virksomheden for 25 år 

siden sammen med sin kone Kirsten, 

som står for salg og markedsføring. I 

dag er produktionskapaciteten på 

omkring 1.000 ton, hvilket svarer til 

10 procent af det samlede forbrug i 

Danmark eller godt 30-40 procent af 

den danske produktion. Godt en 

tredjedel af produktionen er forarbejdede 

svampe (5-6 ton per uge). 

Sammen med sin bror drives dels et 

landbrug på 300 hektar med fokus 

på frøgræs, dels en produktion af 

specialsvampe. 

Produkter: Hvide og brune champignon 

samt forarbejdede champignon 

i form af vaskede hele, skivede (to 

tykkelser) og stave samt specialsvampe 

som enoki (økologiske) og 

kejserhatte. Derudover sælger de 

dyrkningsmedium til champignonproducenter 

i Polen, Sverige og Danmark 

samt champignonkompost. 

Ansatte: 30 fastansatte samt en del 

unge, som arbejder i weekender og 

på helligdage. Der er krav om, at 

man kan dansk på niveauet for niende 

klasse. 

Afsætning: Gasa Nord Grønt. 

Læs mere på www.tvedemose.dk. 


ØKOLOGISK GØDSKNING 

Optimering af gødskning 

af økologiske grønsager 

Korrekt næringsstoftilførsel 

til økologiske grønsager 

er et kompliceret samspil 

af mange faktorer, som griber 

ind i hinanden: Sædskifte, 

fangafgrøder, grøngødning, 

tilført gødning, jordtype 

og den enkelte afgrøde 

– herunder roddybde og 

kulturlængde. 

TEKST OG FOTO: RICHARD DE VISSER 


Gødskning på økologiske ejendomme er 

baseret på organiske gødningsmidler. Mest 

almindeligt er husdyrgødning, men der 

kan også bruges flere vegetabilske produkter 

som protamylasse og vinasse. I Danmark 

er det ikke tilladt at anvende gødninger 

baseret på animalske produkter. Det 

afskærer danske økologer fra en del gødningstyper, 

som anvendes både i Holland 

og Sverige. 

Organiske gødninger omsættes ved komplekse 

mineraliseringsprocesser, der er afhængige 

af klimatiske, jordbundne og biotiske 

faktorer, før næringsstofferne er tilgængelige, 

og slutresultatet kan være 

uforudsigeligt. Der kan opstå næringsstofmangel 

på grund af en lille mineralisering, 

og for kulturer med kort vækstforløb som 

salat kan det blive katastrofalt. I kulturer 

med et længere vækstforløb som sene kål 

Optimal og miljøvenlig 

gødskning af økologiske 

grønsager 

I 2009 afprøver GartneriRådgivningen 

flere gødningsstrategier og 

gødningsmidler i forskellige økologiske 

afgrøder på to forskellige 

jordtyper. Strategierne skal både 

være miljøskånsomme og sikre 

gartnernes udbytte og kvalitet. 

Projektet er finansieret via GAUmidler. 

er det derimod muligt at rette op på eventuelle 

mangler. For at være på den sikre side 

vælger avleren ofte at gødske rigeligt 

med den konsekvens, at han dels opnår 

dårlig N-effektivitet, dels får en potentiel 

risiko for N-udvaskning. Økologer er dog 

bundet af regler, der begrænser adgang til 

brug af gødning, herunder harmoniregler. 

Så i praksis er det ofte svært at udnytte 

kvælstofkvoter hos økologer, da der jo ikke 

kan suppleres med handelsgødning. Samtidigt 

er adgang til husdyrgødning - og især 

økologisk husdyrgødning - begrænset i visse 

dele af landet. Økologer har således et 

stort incitament til at tilstræbe en optimering 

af gødskning med organiske gødninger. 

Delt gødskning en fordel 

Økologer styrer i høj grad næringsstoftilførslen 

ved hjælp af sædskifte, fangafgrøder 

og grøngødning. Selvom forfrugten 

er en væsentlig forudsætning for økologisk 

grønsagsproduktion, er den direkte gødskning 

et vigtigt styringsredskab og bidrager 

oftest til størsteparten af næringsstofforsyningen. 

For at optimere gødningsplanlægningen 

kræves der indsigt i kulturens 

optagelsesbehov og gødningsmidlernes 

omsætningshastighed over tid, kombineret 

med vejr, forfrugt og det forventede 

udbytteniveau. Optagelsesbehov under 

kulturforløbet for forskellige kulturer kan 

ses i tabel 1. Desuden har flere afgrøder 

behov for en periodisk overgødskning, 

hvor der ikke må mangle N, for eksempel i 

tidlige kartofler og porrer. Også kulturer, 

der er i fuld tilvækst ved høst, efterlader 

store mængder N i jorden, der ikke udnyttes 

af kulturen. Delt gødskning, som man 

er vant til fra den konventionelle produktion, 

kan medvirke til en forbedret N-effektivitet, 

især i kulturer med lang vækstsæson 

og overfladisk rodsystem. 

En anden problematik er, at indholdet af 

næringsstoffer i organiske gødninger er givet 

på forhånd, og at der oftest opstår 

over- eller underskud af P og K ved gødskning 

efter optimal N-tilførsel. Ved at kombinere 

forskellige gødningstyper kan man 

forbedre balancen næringsstofferne imellem. 

Både i Sverige og Holland betragtes 

fosfor som en nemmere kilde at planlægge 

efter for at opnå en god balance. 

Bestem jordens N-indhold 

Næringsstofindhold i organiske gødninger 

siger intet om, i hvilket omfang eller på 

hvilket tidspunkt de frigives. Mineralise- 

FAKTA TABEL 1 Fordeling af kvælstofoptagelsen i procent af totaloptagelsen 

hen over kulturforløbet i forskellige kulturer. 

Kultur N-optagelse i procent af totaloptagelse. 

Mellem 10 og 90 procent af kulturens levetid. 

10 20 30 40 50 60 70 80 90 

Spinat 0 1 3 6 11 19 31 48 72 

Gulerod, tidlig 0 0 1 3 8 16 32 54 82 

Gulerod, sen 0 1 2 7 16 34 59 83 94 

Porre 1 2 5 9 16 26 40 58 81 

Iceberg 0 1 3 9 17 32 50 75 90 

Stikløg 0 0 4 12 23 38 54 73 92 

Hvidkål, sen 2 4 10 20 36 55 72 85 94 

Blomkål 0 5 14 27 48 68 82 93 98 

Persille 1 7 19 32 47 59 68 81 94 

Kilde: Jordbruksinformation, Jerkebring, 2001. 

EFTERGØDSKNING – Specialbygget gyllenedfælder 

til tre bede giver mulighed for eftergødskning 

med en høj N-udnyttelse 


ing af N i organiske gødninger i gartnerisammenhæng 

har to komponenter: Tid og 

mængde. Tid, idet der er vigtigt at vide, 

hvor hurtigt en kilde frigiver N. Mængde, 

idet det er vigtigt at vide, hvor meget der 

i så fald frigives. Andelen af N i de anvendte 

gødninger, der mineraliseres, varierer 

meget, da en del af N er bundet i en let 

omsættelig fraktion og en anden del i en 

mere tungt omsættelig fraktion. Næringsstofferne 

i organiske gødninger frigøres, 

når vilkårene for omsætningen er gode, oftest 

i første halvdel af vækstsæsonen. Ved 

dyrkning af kulturer med et lille rodsystem 

og behov for næringsstoffer sidst på 

sæson som for eksempel porre, er tidsfaktoren 

for mineralisering af N af stor betydning, 

idet næringsstoffer kan nedvaskes 

og komme ud af røddernes rækkevidde 

i løbet af vækstsæsonen. Ved sen 

gødskning er det vigtigt, at gødningsmid- 

FAKTA 

Bestemmelse af jordens 

indhold af kvælstof 

N-min 

N-min angiver mængden af mineralsk 

N, det vil sige ammonium og 

nitrat, som er i jorden på et givet 

tidspunkt. Jordprøver til N-min skal 

udtages med et specielt jordbor, og 

prøven skal nedfryses umiddelbart 

efter prøvetagningen. Selve analysen 

foregår på et laboratorium, og behandlingstiden 

kan være på mere 

end en uge. 

Nitrat 

Nitratmålinger angiver kun jordens 

indhold af nitrat og giver et billede 

af jordens indhold af plantetilgængeligt 

N. Målingen kan udføres med 

hurtigmåler, for eksempel Nitracheck 

eller RQEasy. Den målte værdi 

skal omregnes fra antal ml NO3/l til 

kg/ha. Hurtigmåling kan udføres på 

en halv time, når prøven er taget, og 

anskaffelsespris til udstyr er overkommelig. 

Metoden er beskrevet i 

Frugt & Grønt nr. 3 2009. Kontakt 

eventuelt GartneriRådgivningen. 

Jordprøver 

For begge målinger gælder, at 

prøven skal tages i roddybde. For 

sandjord er det typisk 50 centimeter 

og for lerjord 75 centimeter. Er roddybden 

større eller mindre for den 

gældende kultur, eller ønskes et billede 

af mineraliseret N i jorden på et 

tidlig stadie af en kultur, tages 

prøven i den ønskede dybde. 

let indeholder høj andel let omsættelig N, 

så det er muligt for afgrøden at spise op i 

så stor udstrækning som muligt, da en stor 

restkoncentration af langsom omsættelig 

N vil kune føre til N-tab. Derimod, hvis 

kulturen har en lang vækstsæson eller et 

stort rodnet, er mængdefaktoren ud fra et 

rent næringsstofforsynings synspunkt mere 

væsentligt for udbytte end tidsfaktoren. 

ØKOLOGISK GØDSKNING 

Først og fremmest er det vigtigt at vide, 

hvor meget N forfrugten forventes at give 

til afgrøden. N-min prøver er et vigtigt 

redskab, især der hvor der forventes store 

eftervirkninger. N-min indholdet i jorden 

kan trækkes fra den samlede tilførsel. I 

løbet af sæsonen giver nitratmålinger vigtig 

information over tilgængeligt N i jorden. 

l 

Gødskning og eftergødskning af de enkelte afgrøder 

Blomkål 

Blomkål har et højt N-behov, og et hold med 25 ton per hektar fjerner mellem 

155 og 200 kilo N per hektar. Det er interessant, at blomkål har det største behov 

midt i dens kulturperiode, mens den i sidste uge kun optager fem kilo per 

hektar. Det vil sige, at kulturen i teorien godt må have ‘spist’ op af N. I praksis 

skal blomkål dog have god adgang til N gennem hele vækstforløbet, og at der 

skal være et N-overskud ved høst på 40 kilo N. Det betyder, at N-effektiviteten 

– det vil sige forholdet mellem tilført og udnyttet N - er ret lavt.Ved delt gødskning 

til andet hold bruges Binadan, hvor virkningsgraden er høj på kort tid og 

derfor bidrager med en forbedret N-effektivitet og en mindre mængde N i jorden. 

Gulerod 

Gulerod har generelt et moderat N-behov på trods af et stort udbytte, og kulturen 

er en god repræsentant for den gruppe af grønsagsafgrøder, der kan have 

en meget høj N-effektivitet. Ved en høst på 50 ton per hektar fjernes mellem 

120 og 140 kilo N per hektar. Optagelse af N er ganske lav i starten af og i slutningen 

af sæsonen. Gulerod har et dybt rodnet og en lang vækstsæson, og gødning 

til gulerod kan derfor med fordel være udbragt på én gang. Hvis N-tilførselen 

er for stor, og mineralisering af N i slutningen af sæsonen er større end 

behovet, risikerer man, at overskuddet udvaskes i løbet af vinteren, og at gulerod 

får en luksusoptagelse af N. For stor N-tilførsel kan medføre kvalitetsforringelse 

og ikke mindst en ringere smag på grund af et reduceret sukkerindhold. 

Porre 

Porre har et højt N-behov, og forsøg har vist, at optimal N-forsyning er 220 kilo 

per hektar. Porrer indeholder mellem 80 og 120 kilo N ved 25 ton per hektar. 

Som det kan ses af tabellen, starter optagelse af N roligt, mens porren successivt 

øger optagelsen mod høst. Porre har dog et lille rodsystem og en lav tilvækst 

og et stort N-behov i slutningen af vækstperioden. Det er derfor svært at 

undgå, at der ikke er en restkoncentration af N i jorden, da mineralisering ikke 

brat kan stoppes. Derfor giver man porre en luksus-treat med rigelig af N, som 

er større end optagelsen. Porre er en af de kulturer, der betaler rigtigt godt for 

eftergødskning, også med organiske kilder. Ved engangstilførsel af alt husdyrgødning 

risikerer man betydelige N-tab, og at der kommer til at mangle N i slutningen 

af vækstperioden, når der er så stort behov for det. Eftergødskning kan 

bestå i udbringning af gylle eller pelleteret gødning som Binadan. Netop Binadan 

har en meget hurtig virkning. Svenske forsøg angiver, at hele 62 procent af 

N under laboratorieforhold ved 10˚C bliver frigivet indenfor en uge. På friland 

ligger det noget højere.Ved udbringning af gylle i en kultur til konsum skal man 

være opmærksom på hygiejniske hensyn. Omhyggelig nedfældning i kulturen 

kan her være en fordel. 

Iceberg 

Salat er en moderat N-krævende kultur. Iceberg optager mellem 45 og 70 kilo 

per hektar ved 25 ton per hetar. Optagelse sker dog på kort tid, og da væksten 

på intet tidspunkt må gå i stå, og salat høstes midt i dets tilvækst, skal salat forsynes 

med rigeligt N i forhold til optagelse. N-effektiviteten er således lav. Iceberg 

har størst N-optagelse efter to tredjedel af kulturtiden, hvorefter optagelsen 

af N falder. Eftergødskning kan være relevant på de letteste jordtyper, og 

kan foregå med protamylasse eller Binadan, som lægges ud mellem rækkerne. 


ØKOLOGI 

Produktion af økologisk 

salat i Spanien 

Den økologiske landbrugsproduktion 

i Spanien har 

nogle påfaldende karaktertræk. 

Det drejer sig om det 

store antal bedrifter, organiseringen 

af kontrollen, 

den meget begrænsede udvikling 

på hjemmemarkedet 

- og som en konsekvens 

af dette, dens orientering 

mod eksportmarkedet. 


DR. MIGUEL MERIONO-PACHECO 

I dag er 18.000 landbrugsbedrifter med 

næsten en million hektar omlagt eller er 

under omlægning til certificeret økologisk 

produktion. 60 procent af dette areal 

(583.000 hektar) er placeret i regionen 

Andalusien. Størstedelen af det totale areal 

dækker prærier, græsmarker eller skove 

(613.000 hektar), som har været drevet 

under ekstensive forhold, inden ideerne 

om økologisk drift nåede til Spanien. Ser 

man på arealet med havebrugsproduktion, 

er antallet af bedrifter også stort, men er 

ikke så imponerende som den generelle 

tal-størrelse. Der er i Spanien cirka 7.000 

hektar med økologiske havebrugskulturer 

inklusiv kartofler, hvilket svarer til 1,9 procent 

af det totale økologiske areal. Heraf 

er 2.760 hektar placeret i Andalusien og 

ØKOLOGISK ICEBERG- Tilbudspris for økologisk 

iceberg (300 gram) på 1,60 euro svarende 

til 11,90 kroner. Et konventionelt iceberg 

koster 4,46 kroner! 

1.485 hektar i Murcia – de to store havebrugsområder 

i Spanien. 

Lavt forbrug 

Ifølge Pedro Serrano, som er specialist i afsætning 

af økologiske produkter i ‘Junta 

de Andalucia’, den styrende institution i 

regionen Andalusien, bliver 90 procent af 

den økologiske produktion eksporteret. 

Det indenlandske forbrug af økologiske 

produkter er meget lavt – mindre end en 

procent af det totale fødevareforbrug, og 

værdien udgør omkring 45 kroner per person 

per år. 

Årsagen til det lave forbrug kan forklares 

med en dårlig udvikling af markedet, hvilket 

inkluderer manglen af salgssteder. Om 

det er årsagen eller konsekvensen af det 

lave forbrug, er ikke blevet fastslået. Det er 

dog fakta, at det er svært at finde økologiske 

produkter i Spanien. Der er kun få butikker, 

og de ligger langt fra hinanden, hvilket 

betyder, at supermarkederne er hovedudbyder 

af denne type produkter til forbrugerne. 

Derudover er priserne høje: 

Halvanden til tre gange prisen på de konventionelle 

produkter. Et andet karakteristisk 

træk i Spanien er, at de økologiske 

produkter sjældent er forarbejdede. Kun 

5,5 procent af den økologiske produktionsmængde 

bliver forarbejdet industrielt 

mod til sammenligning et gennemsnit på 

50 procent i Europa. 

Nogle satser 

Med hensyn til de internationale kommercielle 

afsætningskanaler er der mange paralleller 

til den konventionelle afsætning. 

Handelscentrene i Perpignan og Paris er 

vigtige, fortæller Ricardo Balaguer, som er 

konsulent ved ‘Unió de Llauradors’, en 

sammenslutning af små og mellemstore 

avlere i regionen Valencia. Som et mål for 

hjemmemarkedet foreslår ‘Unió de Llauradors’, 

at man bruger direkte afsætningskanaler 

mellem avlere og forbrugere for på 

den måde at øge konkurrencen og fremme 

forbruget lokalt. 

Nogle producenter har taget bestik af 

markedssituationen og har øget deres aktivitet 

på det økologiske marked indenfor 

havebrug, idet de forventer en øget udvikling 

af både hjemme- og eksportmarkedet. 

Det gælder for eksempel Primaflor, som er 

en velkendt producent af hovedsalat og 

salater i Almeria. Primaflor er en af hovedleverandørerne 

af ‘fresh cut salad’ til det 

ØKOLOGISK LOLLO ROSSO – Tilbudspris for 

økologisk lollo rosso (175 gram) på 0,99 

euro svarende til 7,35 kroner. 

spanske marked, og de har for nyligt taget 

32 hektar ud til omlægning til økologisk 

drift. Produktion af økologisk hovedsalat 

og spinat vil begynde næste år. Cándido 

Gabarrón, som er ansvarlig for denne udvikling 

hos Primaflor, fortæller, at de etablerer 

afgrøder, således at produktionen 

topper mellem november og maj, samtidig 

med at det udenlandske marked også topper. 

Lokale kontrolinstanser 

En ting, man skal lægge mærke til, er, at de 

administrative forhold i forbindelse med 

kontrollen af det økologiske landbrug i 

Spanien ikke er ensartede. Det er en konsekvens 

af strukturen i Spanien. Landet er 

inddelt i 17 administrative enheder, kaldet 

‘cominidades autónomas’, som har en høj 

grad af uafhængighed og selv tager beslutninger 

indenfor mange områder. Implementering 

af landbrugspolitikken er et af 

dem. Med hensyn til økologisk landbrug er 

der 17 forskellige kontrolinstanser rundt 

om i landet. Alle arbejder de ud fra samme 

basis, nemlig de forskellige regler i EU, men 

der er mindst tre forskellige måder, implementeringen 

foregår på. De fleste af ‘communities’ 

foretager kontrollen direkte via 

offentlige instanser, som er afhængige af 

de regionale ministerier. Men to vigtige 

regioner, Andalusien og Castilla-La Mancha, 

benytter sig af autoriserede private 

firmaer til at foretage kontrollen, og regionen 

Aragón har et dobbelt system. Det 

kunne give det indtryk, at der måske ville 

være nogen variation i måden at implementere 

bestemmelserne, for at de enkelte 

regioner kunne konkurrere mod hinanden 

om at have de strammeste betingelser. 

Men det modsatte synes at være 

tilfældet. EUs bestemmelser omkring økologisk 

produktion bliver fulgt strikt sand- 


SUPERMARKEDERNE – Økologisk salat på hylderne i et spansk supermarked. I Spanien er supermarkederne 

hovedudbyderne af økologisk frugt og grønt. 

synligvis for at undgå modstridende fortolkninger. 

Et af de områder, som følges strengt, er 

reglerne omkring gødskning, som skal ske 

ifølge direktivet 2092/91. Kravet, om at 

gødningen skal komme fra økologiske bedrifter, 

kan blive et problem i fremtiden. I 

kraft af de store græsarealer, som er accepteret 

som økologiske (mere end 

600.000 hektar), græsser kvæget frit omkring. 

Det er derfor ikke praktisk muligt at 

skaffe gødning herfra. Antallet af dyr, som 

er registreret som økologiske på stald, er 

lille, for eksempel er der kun cirka 15.000 

økologiske grise i Spanien, så gødning fra 

sådan en kilde er sjældent tilgængelig. 

Økologisk salatproduktion 

Ifølge Gababrrón foregår produktion af 

økologisk salat på følgende måde: Hovedforsyningen 

af kvælstof kommer fra økologisk 

gødning tilført i begyndelsen af kulturforløbet. 

Det suppleres senere ved gødevanding 

med 15-20 ppm nitrat fra godkendte 

NPK-gødninger, for eksempel 8-3-3, 

0-0-51 og 12-0-0. Forfrugt af en afgrøde 

med højt N-indhold er også en måde at 

øge gødningens tilgængelighed. 

Med hensyn til ukrudtsbekæmpelse fortæller 

Eva Garrido, konsulent for en 

rådgivnings- og forsøgsvirksomhed ejet af 

det lokale styre i Andalusien, at med den 

rigtige kulturteknik, et fornuftigt sædskifte 

og mekanisk bekæmpelse, kan man holde 

ukrudtet nede under de klimatiske betingelser, 

som er i Andalusien. Andalusien er 

hovedproduktionsområdet for økologiske 

produkter i Spanien. Med hensyn til hovedsalat 

følges de anbefalinger, der er omkring 

rækkeafstand for at kunne foretage 

mekanisk bekæmpelse. 

Virksomhed under omlægning 

I den nordlige del af Andalusien, hvor producenten 

Primaflor er placeret, kan de opleve 

problemer med salatbladlusen (Nasonovia 

ribisnigri) og meldug (Leveillula 

taurica). Angreb af Alternaria og Cladosporium 

er almindeligt i spinat. Blandt de 

produkter, som anvendes til at kontrollere 

skadegørere, kan nævnes Bacillus thuringensis 

og kaliumsæber. Insektmidler, som 

er udtrukket af planter så som azadiractin 

(Neem) og rotenon, er tilgængelige på 

markedet, men de er ekstrem dyre, og effekten 

er begrænset. Prisen er også cirka 

det dobbelte af, hvad de konventionelle 

produkter koster. Rotenon står desuden 

foran et brugsforbud indenfor seks måneder. 

Azadiractin forefindes i to udgaver: 

Som et ekstrakt med tre dages behandlingsfrist, 

og som en olie uden behandlingsfrist. 

Primaflor har ved sin egenkontrol 

aldrig fundet rester af disse. Der bruges 

også quassia mod bladlus og ferrifosfat 

mod snegle. Forebyggelse af angreb foretages 

ved hjælp af hegn og naturlige 

barrierer og ved at genetablere ligevægten 

imellem skadegørere og nyttedyr, et område 

hvor der mangler en forskningsindsats. 

Økologiens fremtid 

Adspurgt om fremtidens udfordringer for 

den økologiske produktion af grønsager og 

salat i Spanien er alle de adspurgte konsulenterne 

enige om, at man har muligheder 

nok til at løse de udfordringer, der er i Spanien 

omkring dette dyrkningssystem. De 

synes mere at være bekymrede over markedssituationen, 

specielt det svagt udviklede 

forbrug i Spanien, som skal øges i 

første omgang. Men også måden, de kom- 

ØKOLOGI 

mercielle strukturer skal udvikles på, er et 

område som giver anledning til mange 

tanker. For eksempel foreslås det at etablere 

korte afsætningskanaler og alternativer 

til de konventionelle kanaler for på den 

måde at kunne hjælpe til med at opnå 

bedre priser til avleren. Med hensyn til 

prisniveauet så er den eksport, som foregår 

i dag, mere interessant for avlerne end 

det dårligt udviklede hjemmemarked. Og 

det selvom kravene fra det nordeuropæiske 

marked til produktet herunder emballage, 

ensartethed, størrelse og så videre 

er større og omkostningstungt. Der er dog 

sket store forbedringer på det seneste, 

hvilket de to foto af salat fra producenten 

Kernel viser. 

Den seneste EU-forordning 834/2007, 

som tillader salg af økologiske produkter 

fra oversøiske produkter på EU-markedet, 

hvis reglerne for økologisk produktion er 

overholdt, er også en kilde til bekymring 

blandt avlerne. De frygter, at de lavere 

produktionsomkostninger udenlands kan 

presse dem ud af markedet, samtidig med 

at de ikke føler sig sikre på, at de udenlandske 

leverandører vil overholde de 

samme restriktive regler, som de selv gør 

det. l 

FORARBEJDEDE – Kun en meget lille del af 

den økologiske produktion i Spanien bliver 

forarbejdet industrielt. Her økologiske hvide 

og grønne asparges. 


Radrenser 

fra 

EINBÖCK 

Såmaskine til 

Rækkeafgrøder fra 

AGRICOLA 

3-bedet 

bedformer fra 

FORIGO 

Redskabsbærer 

fra Østrigske 

Rath 

Plantemaskine 

fra REGERO 

Kan plante på plastic 

Rækkefræser 

fra 

BADALINI 


Kartoffel & Co 

ramt af finanskrisen 

Gårdbutikken Kartoffel & Co nord for Århus har været nødt til 

at skrue ned for sit høje ambitionsniveau og slanke virksomheden. 

Et svigtende salg har tvunget ejerne til at fyre butikkens 

økologiske slagter og slagterelev til juli. Indtil da køre butikken 

videre med nuværende kødsortiment, skriver Økologisk Landbrug. 

Servicetjek af 

grønsagskasser 

Der er penge at spare, hvis man selv vil gå i supermarkedet 

for at købe frisk frugt og grønt. Til gengæld risikerer 

man dog også at skulle handle mange steder, hvis 

man ønsker et stort udvalg af økologiske produkter, 

med mindre man bor i nærheden af et øko-supermarked. 

Her fremhæver Tænk Egefeld som det bedste sted 

at købe økologisk frugt og grønt, både hvad angår pris 

og kvalitet. 

Det er Forbrugerrådets blad Tænk, som har testet pris 

og kvalitet på seks forskellige abonnementskasser, 

hvoraf de fem var økologiske. For at måle udsving i kvalitet, 

levering og variation af varer, blev der bestilt fire 

kasser fra hver leverandør over fire uger. Følgende ting 

er blevet bedømt: Råvarernes tilstand ved at se og føle 

dem, leveringens stabilitet, medfølgende opskrifter 

og vejledninger, mulighederne for at reklamere over 

dårlig kvalitet, mulighed for at bestille tillægsvarer, 

ændre bestilling med videre. Derudover er priserne blevet 

sammenlignet med middelprisen i forskellige supermarkeder. 

Aarstiderne bedst 

Aarstidernes basiskasse vandt den samlede bedømmelse 

på grund af variation – inklusiv overraskelser, 

kvalitet, pålidelighed, medfølgende opskrifter samt reklamationsmulighederne. 

Økomandens grøntkasse var billig i forhold til supermarkederne, 

og prisen for at få den bragt ud var lav. 

Kvaliteten var god, men reklamationsretten var ikke tilfredsstillende. 

Landbrugslaugets grå kasses kvalitet var i orden, og der 

var stor meget stor variation i indholdet - inklusiv 

overraskelser. 

Skagen Foods øko kasse var OK, men prisen var temmelig 

høj. Grønsagerne kostede 29 procent mere end i 

supermarkederne. Friskheden var OK, og variationen 

var meget stor. Reklamationsretten kunne ikke oplyses. 

Torvets øko grøntkasse var den dyreste af de økologiske. 

Kvalitet var OK, mens variationen var lille. 

Sartorvets stor basis grøntkasse var den dyreste og 

dårligste. Prisen var 38 procent dyrere end i supermarkederne 

– og så var produkterne ikke engang økologiske. 

Tænk oplevede at få rådne varer i alle fire uger. 

Ifølge Forbrugerrådets Forbrugerpanel siger fire ud af 

10, at de er holdt med at abonnere på grønsagskasser, 

fordi de ikke kan nå at spise indholdet. Næsten lige så 

mange peger på prisen som årsag, mens hver femte er 

utilfreds med kvaliteten af grønsagerne. 

Tilfredsstillende tal i GNG 

MARKEDSNYT 

Gasa Nord Grønt kan se tilbage på endnu et tilfredsstillende resultat, 

idet selskabet ifølge dlgnyt konsoliderede sig og stadfæstede 

sin position på markedet som den største udbyder af 

danske grønsager i Danmark. Selskabet har en markedsandel på 

omkring 70 procent. 

Med 80 medlemmer og en omsætning på 700 mio. kroner er 

Gasa Nord Grønt fortsat den største salgsorganisation i Danmark. 

Internationalt seminar 

om faste kørespor 

Jordpakning på grund af store maskiner påvirker jordens frugtbarhed. 

Skader af mekanisk pakning kan ikke repareres fuldt ud 

ved harvning og pløjning. Ved dyrkning med faste kørespor tilstræber 

man at opnå optimale dyrkningsbetingelser på den 

størst mulige del af markerne. På den resterende del af arealet 

fortages al kørsel. Sporene fastholdes år efter år. 

Mange grønsagsavlere i Holland er begyndt at dyrke grønsager 

i bede på tre meter. Al færdsel sker med maskiner med sporvidder 

på 3,2 meter. Brdr. Kjeldahl på Samsø omlagde sidste år produktionen 

inspireret af de positive hollandske erfaringer. Alle 

maskiner på nær nogle få er ombygget så de passer til tre meter 

bede. Det er primært høstmaskiner, som det er vanskeligt eller 

dyrt at ombygge. 

I juni inviterer brdr. Kjeldahl i samarbejde med CTF Europe til et 

internationalt seminar om faste kørespor. Målet med seminaret 

er at udveksle erfaringer og diskutere ønsker til maskiner tilpasset 

faste kørespor. Seminaret foregår fra den 21. til den 23. juni. 

Yderligere information på www.ctfeurope.eu. 

CTF - Ved Brdr. Kjeldahl, Samsø, er de fleste maskiner ændret til en 

sporvidde på 3,2 meter. 

For svag efterspørgsel på løg 

Efterspørgslen på hollandske løg primo april var ikke stor nok til, 

at sortercentralerne kunne arbejde med fuld kapacitet. Det 

ramte specielt de virksomheder, som ikke selv eksporterer, men 

har tredje mand til at sørge for dette. 

Ganske vist sker den aktuelle afsætning af løg over en bred 

front, men den handlede volumen er for lille. Ifølge forlydende 

var der primo april endnu 350.000 ton løg på lager i Holland. 

Sorteringscentralerne arbejder kun på 80 eller 90 procent kraft. 

Mange virksomheder i Holland har specialiseret sig i forarbejdning 

af løg. Hvis alle virksomheder i denne sektor skal kunne arbejde 

på fuld kraft, skal eksporten stige betydeligt. Rusland har 

i denne sæson kun udvist ringe købsvillighed, og de afrikanske 

lande kan for første gang forsyne sig selv, skriver ZMP. 


VASKE, SORTERINGS- OG PAKKEANLÆG 

 

 

 

 

 

Pakkelinier 

 

 

 

HUSK SVENSKE PRODUKTER 

NU 15% BILLIGERE 

Polering 

 

 

 

 


Rosenkålproducenter 

slår sig sammen 

I Holland planlægger nogle rosenkålsproducenter at slå sig sammen 

omkring forskning og markedsføring. 

En samling af udbuddet i form af en producentorganisation står 

ikke først for, men det kan det måske med tiden udvikle sig til, 

fortæller producenternes talsmand Piet Sonneveld. Målet er, at 

80 til 90 procent af de hollandske rosenkålsproducenter skal 

være med i sammenslutningen. I løbet af april har otte producenter 

arbejdet videre med planen, som så skal forelægges for 

de øvrige senest medio juni. Når tilstrækkelig mange kampfæller 

er fundet, skal planen med hjælp fra fagfolk videreføres, skriver 

ZMP. 

Porreproducenter i finansiel nød 

Økologi i fremmarch i USA 

trods krisen 

MARKEDSNYT 

I USA lå salget af frugt og grønt i fjerde kvartal 2008 under niveauet 

i samme kvartal året før, men andelen af økologiske produkter 

steg lidt. 

Ifølge kvartalsopgørelsen fra United Fresh Research & Education 

Foundation blev der i fjerde kvartal solgt 3,6 procent mindre 

frisk frugt og grønt. Kun tre ud af 20 produkter, nemlig druer, 

avocado og jordbær, var steget. Tilberedt frugt og grønt kunne 

endog notere sig et omsætningstab på henholdsvis seks procent 

for frugt og 10 procent for grønt. Overraskende var det, at afsætningen 

af økologisk frugt steget med 5,6 procent, mens økologisk 

grønt stort set var status quo (+ 0,3 procent). 

Nogle af de bedrifter i regionen Limburg, Belgien, som har specialiseret sig i produktion af vinterporrer, er på grund af frostskader 

i deres porrekultur kommet i finansielle problemer. De kan ikke købe nye småplanter. 

De højere priser, som blev hævet i medio marts fra 4,10 til 11,15 kroner per kilo, kunne ikke udligne tabet. I regionen ved 

Roesselare, Belgien, høstes der normalt, så priserne kunne ikke stige yderligere. Det limburgske land- og gartneriforbund (LLTB) 

hjælper derfor producenterne med midler fra en risikofond. I uge 8 blev landbrugsministeren per brev bedt om bistand til producenterne. 

I Belgien har de ramte avlere allerede fået hjælp. Tabet i de frostskadede arealer er vurderet til knapt 97.000 kroner 

per hektar. Ved et samlet skadet areal på cirka 650 hektar kan betaling af erstatninger løbe op i millionbeløb, skriver ZMP. 

Tyske priser på grønsager Gennemsnitsprisen i uge 16 2009 på tyske engrosmarkeder samt prisændringen i procent i 

forhold til uge 15. Prisen er angivet i DKK per stk./kg. 

Produkt Land Sortering Enhed 2008 uge 16 2009 uge 16 2009 uge 15 

Agurker DE 350 - 400 g stk. 2,83 2,80 - 8,1 

Agurker DE Mini stk. 2,65 2,54 - 17,6 

Tomat ES 47-57 mm kg 6,57 9,42 + 3,9 

Asparges, hvide DE 16-26 mm kg 67,34 41,54 - 51,4 

Asparges, grønne DE 16 mm+ kg 8.370,00 44,79 - 45,3 

Bladselleri IT stk. 5,88 6,23 - 0,1 

Blomkål FR 6ere stk. 11,90 9,30 - 16,0 

Blomkål FR 8ere stk. 9,40 7,16 - 9,4 

Broccoli ES Løse/folie kg 9,28 17,19 - 28,0 

Fennikel IT kg 9,55 16,75 + 0,5 

Gulerødder DE 1 kg bakker kg 3,80 4,73 + 3,6 

Gulerødder DE Økologiske kg 7,24 8,48 + 0,5 

Gulerødder IT Bundter m. top bdt. 4,40 6,56 + 1,6 

Hvidkål DE kg 3,03 2,14 + 0,1 

Issalat ES 8-10 stk., folie stk. 4,05 5,04 - 5,8 

Kartofler, tidl. CY Annabelle, sæk kg 7,53 7,68 + 4,5 

Kinakål ES Folie kg 9,05 7,13 + 1,2 

Knoldselleri DE kg 4,04 4,42 - 2,0 

Løg NL 70+/80 mm+ kg 2,41 1,87 - 0,2 

Løg NL Røde/hvide kg 4,39 4,61 + 0,5 

Løg DE Bundt stk. 3,15 4,10 - 9,1 

Porrer DE kg 6,06 7,81 - 8,6 

Rabarber DE kg 8,70 8,91 - 26,0 

Romainesalat IT 10-12 stk. stk. 5,14 6,29 - 1,6 

Rødbeder DE kg 4,35 4,32 - 0,4 

Rødkål DE kg 2,91 2,27 - 0,8 

Savoykål IT kg 5,30 6,26 - 1,3 

Spidskål ES kg 8,47 8,18 - 9,3 

Spinat IT kg 9,80 12,78 - 4,7 

Squash ES 14-21 cm kg 7,75 7,15 - 0,5 

Champignon PL Afrensede kg 20,19 20,03 - 1,3 

Gennemsnitspriserne er baserede på op til syv tyske engrosmarkeder (Hamburg, München, Berlin, Stuttgart, Hannover, Köln, Frankfurt) og er omregnede fra euro til danske kroner 

med kurs 744. Priserne er inklusive emballage og eksklusive moms og fragt. 

Kilde: Der Markt - Obst und Gemüse 


ENTREPRISEKONTRAKTER 

Arbejdskraft i entreprise 

er en reel mulighed 

En kendelse fra Landsskatteretten 

gør det nemmere 

fremover at anvende udenlandsk 

arbejdskraft efter 

entreprisemodellen. Dermed 

kan man forhåbentlig 

undgå de konflikter, der 

hidtil har været med de 

danske skatte- og udlændingemyndigheder. 

TEKST: MALENE LOFF JAKOBSEN OG HANS HENRIK 

BONDE ERIKSEN 

SKATTERÅDGIVERE, KPMG 

Udenlandsk arbejdskraft kan udføres i 

Danmark på flere måder: 

- Direkte ansættelse i virksomheden. Virksomheden 

skal indeholde og afregne 

dansk skat for de ansatte og aflevere lønoplysninger 

til skattemyndighederne. De 

ansatte bliver beskattet efter internationale 

regler. 

- Arbejdsudleje. Arbejdskraften lejes i en 

udenlandsk virksomhed til en dansk virksomhed. 

Den danske virksomhed kan herefter 

bruge vedkommende som almindelig 

ansat. Den danske virksomhed skal indeholde 

30 procent A-skat og AM-bidrag af 

lønnen. Såfremt den udenlandske virksomhed 

herefter også betaler skat i udlandet, 

kan dette beløb refunderes i den betalte 

skat til de danske myndigheder. 

- Entreprise. Den udenlandske virksomhed 

udfører opgaven med egne ansatte. Den 

danske virksomhed har her igen mulighed 

for at instruere de udenlandske arbejdere. 

I udgangspunktet bliver den udenlandske 

virksomhed ikke skattepligtig til Danmark, 

med mindre der opnås fast driftssted i 

Danmark. 

Problemer ved entrepriseaftaler 

Entrepriseaftaler har påkaldt sig skattemæssig 

øget opmærksomhed, og skattemyndighederne 

har i en længere periode 

ikke godkendt alle entrepriseaftaler inden 

for gartneribranchen. 

SKAT har ofte den formodning, at der per 

definition altid er tale om arbejdsudleje, 

og at det er op til den danske virksomhed 

at bevise, at der er tale om andet end arbejdsudleje. 

ARBEJDSKRAFT - En dom fra en sag i en fynsk frugtavlsbedrift har stor betydning for alle 

gartnerier og frugtplantager, der har udenlandsk arbejdskraft i virksomheden. Dommen vil 

fremover gøre det meget nemmere at anvende entreprisemodellen. 

KPMG har bistået gartnerivirksomheder 

med gode resultater. SKAT er nu nødsaget 

til at acceptere mindre udførlige entreprisekontrakter 

eller i det mindste kontrakter, 

der ikke skal præges af formalisme, som 

ikke stemmer med det enkle i entreprisens 

karakter. Fra Landsskatteretten foreligger 

en kendelse netop på dette område. Se 

faktaboksen. 

Det er derfor utroligt vigtigt, at man som 

virksomhed kender forskellen på, hvornår 

der er tale om arbejdsudleje, og hvornår 

man kan anvende entreprise i sin kontrakt. 

Krav til entreprisekontrakter 

Udover det momsmæssige, som ikke behandles 

her, er det vigtigt, at man overvejer, 

om man ønsker entreprise, og om man 

reelt kan opfylde kravene dertil. 

Ønsker man entreprise, må der oprettes 

en skriftlig kontrakt, som støtter de faktiske 

forhold. En sådan kontrakt bør indeholde 

følgende punkter: 

En opgavebeskrivelse. Opgaven bør være 

konkret. Den skal beskrives meget præcist 

og danne grundlag for en prisberegning, 

mandskabsberegning og tidsberegning 

samt reel mulighed for, at den udenlandske 

virksomhed kan opnå en fortjeneste. 

Der er flere fordele ved en konkret beskrivelse, 

herunder at man indbyrdes er enige 

om, hvilken ydelse der skal leveres, og 

hvornår der er mangler ved leveringen. Er 

der tale om en enkelt opgave, så som ’prikling’ 

eller ’plukning’ af en bestemt grønsag/frugt, 

er opgaven jo beskrevet i sig 

selv. 


Prisen. Af kontrakten skal der fremgå en 

egentlig entreprisesum. Prisen må ikke afspejle 

en ren funktion af en arbejdsydelse 

i form af timepris, som ellers er normalt i 

et ansættelsesforhold. Beskrivelsen af opgaven 

burde hjælpe parterne til at forhandle 

sig frem til en egentlig entreprisesum. 

Det er klart, at det for nogle opgaver 

er naturligt med en timebaseret opkrævning, 

men her er det påkrævet, at der er 

rum for at indregne mulighed for fortjeneste 

og mangler ved arbejdet. 

I entreprisesummen skal der være mulighed 

for, at den udenlandske virksomhed vil 

kunne opnå en egentlig fortjeneste, og ikke 

således at virksomheden alene er en 

mellemmand mellem den danske virksomhed 

og den enkelte lønmodtager i udlandet. 

Instruktionsbeføjelse. Den danske virksomhed 

må ikke udøve den daglige ledelse. 

Det er her meget vigtigt, at den daglige 

ledelse udøves af en fra den udenlandske 

virksomhed. Den udenlandske virksomhed 

skal selv bestemme, hvor meget 

mandskab, der skal anvendes, hvornår de 

skal anvendes, og hvilken kvalifikation arbejdstagerne 

skal have. Det kan eventuelt 

løses ved, at den udenlandske virksomhed 

selv stiller med en formand, der har lov til 

at afskedige, ansætte og uddelegere arbejde 

med videre. 

Ansvar og risiko. Ovenstående fører til, at 

den udenlandske virksomhed herefter selv 

må hæfte for de fejl og mangler, som den 

udenlandske virksomheds arbejdstagere 

laver. Herunder risikoen for at opgaven ikke 

udføres til den fastsatte tid, standard 

eller med fastsatte resultat. 

Materialer, maskiner og værktøj. Hvem 

sørger for at levere værktøj, materialer og 

maskiner? SKAT er af den holdning, at den 

udenlandske virksomhed selv må sørge 

for at medbringe det værktøj, som skal 

anvendes. Det kan virke tåbeligt, at den 

udenlandske virksomhed skal medtage 

store tunge maskiner, som kan være komplicerede 

og dyre at transportere til Danmark. 

Man skal dog være opmærksom på, at 

FAKTA 

såfremt kontrakten i overvejende grad 

peger i retningen af entreprise, så kan enkelte 

elementer godt pege mod arbejdsudleje, 

uden at det bliver arbejdsudleje. 

Alternativet kunne være, at den danske 

virksomhed udlejer maskiner til den 

udenlandske virksomhed til markedsværdi. 

Udenlandske virksomheder skal registreres 

En udenlandsk virksomhed, der midlertidigt udfører opgaver i 

Danmark, skal registreres i Registret for Udenlandske Tjenesteydere 

(RUT). Registreringen af en ny opgave skal ske senest 

samtidig med, at arbejdet begynder. Hvis virksomheden skal 

momsregistreres, skal det ske senest otte dage før, arbejdet 

begynder. 

Virksomheder, der ikke indsender oplysningerne rettidigt, kan 

ENTREPRISEKONTRAKTER 

Landsskatterettens kendelse 

En fynsk frugtavler blev i 2007 frikendt for et større bødekrav efter at være anklaget 

for at have overtrådt udlændingeloven. Frugtavleren havde givet arbejde med 

plukning af jordbær i entreprise til et polsk firma med egne medarbejdere og egne 

løn- og ansættelsesforhold. 

Her er et kortfattet citat af Landsskatterettens begrundelse for resultatet: 

“Vurderingen af, om der foreligger arbejdsudleje, må foretages ud fra en række forskellige 

momenter, herunder blandt andet, hvem der har det overordnede ansvar 

for at lede arbejdet, hvem der bærer risikoen, herunder den økonomiske risiko for 

arbejdet, om arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer 

over, om vederlaget er beregnet efter medgået tid, og hvem der har stillet arbejdsmaterialer 

og redskaber til rådighed. 

I den foreliggende sag er der indgået flere kontrakter, der benævnes ’Contract of 

Enterprise’. Det må også konstateres, at der er tale om aftaler om meget ukomplicerede 

arbejdsopgaver, hvorfor der må stilles færre krav til deres udførlighed, at 

SKAT har foretaget revision af G1s momsforhold, uden at dette har givet anledning 

til bemærkninger, at der i et tilfælde er sket reduktion i betalingen til G1, fordi nogen 

kirsebær blev kasseret, og at der var en polsk formand på stedet, der kunne lede 

og fordele arbejdet, og som holdt øje med, hvor mange bær hver enkelt plukker 

plukkede.Af en af kontrakterne fremgår endvidere, at arbejdet skal leve op til dansk 

standard, at dansk lovgivning finder anvendelse, og at G1 skulle tegne arbejdsulykkes- 

og helbredsforsikringer for sine ansatte. Det er endvidere rettens vurdering, at 

de beløb klageren har betalt til G1 giver plads til en fortjeneste hos G1, da lønniveauet 

i Polen er lavere end i Danmark. 

På denne baggrund er det Landsskatterettens opfattelse, at SKAT har bevisbyrden 

for, at de indgåede kontrakter skal anses for at være aftaler om arbejdsudleje og ikke 

som anført entrepriseaftaler. Denne bevisbyrde har SKAT efter rettens opfattelse 

ikke på tilstrækkelig vis løftet. De foreliggende kontrakter må derfor anses for 

entreprisekontrakter, og det er således med urette, at klageren er pålagt indeholdelsespligt. 

Der gives herefter medhold i klagen”. 

Kendelsens betydning 

Landsskatterettens kendelse betyder: 

- At virksomhederne ikke længere har omvendt bevisbyrde, således at der skulle 

være en forhåndsformodning om, at alt er arbejdsudleje. Entreprise skal accepteres, 

hvor det er entreprise med ligefrem bevisbyrde. 

- At entreprisekontrakten ikke behøver at være så udførlig, når der er tale om en 

forholdsvis ukompliceret opgave. 

- At allerede løbende sager og sager der i fremtiden vil blive startet af SKAT, vil kunne 

drage nytte af kendelsen fra Landsskatteretten. 

Tidligere og eksisterende sager 

KPMG skal understrege, at konkret rådgivning 

er nødvendig i forbindelse med en sag 

vedrørende netop disse problemer. Berørte 

frugtavlere bør kontakte deres rådgiver 

for at få en vurdering af, om tidligere sager 

bør genoptages eller om allerede eksisterende 

sager vil blive berørt af kendelsen.l 

pålægges en bøde. Det gælder også, hvis virksomheden indsender 

oplysningerne for sent (efter arbejdet er begyndt), eller 

hvis oplysningerne er mangelfulde, skriver GLS-A i en nyhedsmail. 

På www.virk.dk/RUT findes blanketter. Efter udfyldelse skal de 

sendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Postboks 622, 0900 

København C. 


VANDINGSANLÆG 

Dansk Vandings Teknik har siden 1980 produceret 

og importeret vandingsudstyr til frugt og bæravlere. 

Med vort omfattende program af drypvandingsudstyr, 

sprinklere, automatik, gødningsblandere og filtre, er 

vi altid i stand til at tage hensyn til de mange individuelle 

krav der er til vandingsanlæg. 

Vi påtager os projektering af nye anlæg, uanset om 

det skal være en totalløsning fra starten eller et projekt 

til gradvis udbygning. 

Vi kan leverer vandingsanlægget færdigmonteret 

eller de nødvendige materialer, specialværktøj og 

rådgivning til selvmontering. 

Med vores store lager af specialkomponenter til vandingsanlæg 

og med vores værkstedsfaciliteter, er vi i 

stand til at løse de fleste opgaver med kort varsel. 

Vi står til rådighed med vejledning og service, uanset 

om det gælder etablering af nye anlæg eller udvidelse 

og reparation af eksisterende anlæg. 

DANSK VANDINGS TEKNIK 

Kastholmvej 3, Osted 

DK 4000 Roskilde 

Telefon45 46 49 77 63 

Telefax 45 46 49 77 64 

www.dvt-dk.dk – e-mail: dvt@adr.dk 


Lettere at få øst-arbejdere 

fra 1. maj 

EUs åbne grænser bliver 1. maj virkelig åbne, når overgangsaftalen 

– den såkaldte Østaftale – ophører. Borgere fra de nyeste 

EU-lande kan begynde at arbejde i Danmark uden opholds- og 

arbejdstilladelser fra myndighederne, skriver LandbrugsAvisen. 

Gartnere, frugtavlere og landmænd, der ikke er organiserede og 

ikke har overenskomst med deres ansatte, slipper dermed for de 

store mængder papirarbejde, når de ansætter arbejdskraft fra 

øst-EU. 

Østaftalen blev lavet for fem år siden for at sikre, at de nye EUborgere 

fik samme forhold og vilkår som danskere i samme 

slags job. Desuden ville man sikre, at landet ikke blev oversvømmet 

af billig arbejdskraft, som underbød det danske arbejdsmarked. 

Siden Østaftalen blev indført, er den langsomt blevet lempet, og 

nu bliver den afskaffet. 

Allerede 1. maj 2008 fik østeuropæiske ansatte på overens- 

FAKTA 

De nyeste 

EU-lande 

Arbejdskraft fra følgende 

lande får glæde af, 

at Østaftalen forsvinder: 

Estland 

Letland 

Litauen 

Polen 

Tjekkiet 

Slovakiet 

Ungarn 

Slovenien 

Rumænien 

Bulgarien 

Hvide 

asparges 

Hvide asparges skyder lige nu op af den 

danske muld indtil sankthans. De er lige 

fra prægtige tykke til delikate tynde. 

Friskheden betyder noget for smagen, så 

kig efter om de er tørre i bunden. Hvide 

asparges har forskellig smag fra top til 

bund. Bunden er generelt sødere end 

toppen. Toppen har til gengæld masse af 

bitterhed og toner af kål, nød, rodfrugt 

og citrus. Eksperimentér med at bruge 

aspargeshovederne til garniture. Kroppen 

kan blive til suppe, timbale, gryderet 

eller lignende. Reguler sødmen med citrusfrugter 

og eddiker. 

komst i Danmark samme rettigheder 

som alle andre EUborgere. 

De skulle ikke søge 

om arbejds- og opholdstilladelse 

men blot registreres ved 

statsforvaltningen. 

Fra 1. maj i år kan EU-borgere 

frit rejse til Danmark og arbejde 

her i tre måneder. Hvis man 

regner med at blive i længere 

tid, skal man registreres hos 

Statsforvaltningen i den region, 

man bor. Dette gør man 

ved at møde op og udfylde registreringen 

som EU-borger i 

Danmark. Bagefter kan man få 

et CPR-nummer og et sygesikringsbevis. 

Desuden skal alle, 

som arbejder her, til hver en tid 

registreres hos Skat. 

I køkkenet 

Det er en smagssag, om man kan lide 

den tyk eller tynd. De helt fine er gode 

rå i salater. De har ofte en dejlig sød og 

afrundet smag, og er delikate, når de bliver 

skåret tyndt ud. Server aspargessalat 

sammen med et mildt tilbehør, for eksempel 

kalvekød. 

De tykke kræver kogning i letsaltet vand. 

Kogetiden har betydning for både konsistens 

og smag. Afprøv forskellige kogetider 

mellem fem og ni minutter, og find 

ud af hvordan du bedst kan lide dine 

asparges. Kogte kan de med fordel spises 

varme sammen med masse af sovs – eksempelvis 

mousseline- eller hollandaise. 

Brug også gerne hvide asparges i juice og 

dessert. Deres sødme tillader med fordel 

koldpresning i en saftcentrifuge. 

Der er altså masser af smag at hente i 

danske hvide asparges. Er du kokkenørd, 

kan du begynde at lege med de små nu- 

Nyt fra 

Grøn Plantebeskyttelse 

TEKST: MICHAEL NIELSEN, 

GRØN PLANTEBESKYTTELSE 

Viden om råvarer 

- glæde ved bordet 

Frugt & Grønt har de senest 

måneder givet læserne ideer til 

anvendelse af årstidens frugt og 

grønt i køkkenet. Ideerne kommer 

fra Frugtformidlingen, der arbejder 

for at inspirere alle danskere til at 

spise mere frugt og grønt - fordi 

det smager godt. 

www.frugtformidlingen.dk 

DIVERSE 

Merpan 

Miljøstyrelsen har den 3. april givet dispensation til anvendelse 

af Merpan 80 WG i æbler og pærer fra 1. maj til 31. 

august 2009 - en periode på 120 dage. 

Dispensationsansøgning til perioden fra 1. september til 

31. december 2009 er indsendt, og forventes behandlet af 

Miljøstyrelsen i god tid inden den 1. september. 

Merpan 80 WG må alene anvendes mod frugttrækræft 

med maksimalt fire behandlinger i vækstsæsonen, heraf 

højst to behandlinger før høst. Da det ikke er muligt at lave 

en behandling efter høst inden for den givne dispensationsperiode, 

vil det kun være muligt at få tilladelse til to 

behandlinger a 2,25 kilo per hektar (i alt 4,5 kilo per hektar). 

Hvis der gives dispensation til en ny 120 dages periode, vil 

det give tilladelse til yderligere to behandlinger a 2,25 kilo 

per hektar. 

Der skal i lighed med tidligere indsendes en bestillingsseddel 

til Grøn Plantebeskyttelse ApS, som skal medbringes til 

leverandøren af plantebeskyttelsesmiddel. Bestillingssedlen 

kan hentes på www.groenplantebeskyttelse.dk. 

Nye ansøgninger 

Der er i marts indsendt to off-label ansøgninger til 

ukrudtsbekæmpelse i jordbær. Det drejer sig om Kerb 400 

SC samt de metamitronholdige midler Goltix SC 700, Goliath 

og ND Metamitron 700. 

Kerb 400 SC søges godkendt mod frøfremspirende græsukrudt 

og fuglegræs. De metamitronholdige midler søges 

godkendt til bekæmpelse af tokimbladet frøukrudt. 

ancer fra top til bund eller kombinationen 

af smagsnuancerne fra tykke og 

tynde. 


SA2008 - Læs altid etiketten før brug - www.bayercropscience.dk 

Den rigtige løsning 

mod lus i prydplanter 

agurker, peberfrugter 

og tomater 

Confidor beskytter hele planten 

Confidor har en lang og sikker 

effekt 

Tilført via drypvanding er Confidor 

skånsom over for de fleste nyttedyr 

Confidor er tilladt til I.P. i agurk og 

tomat 

Har du spørgsmål til Confidor eller andre 

af vores produkter til specialafgrøder så 

send en e-mail til: 

kirsten.friis@bayercropscience.com 


Stribevis af aktiviteter 

2009 er godt i gang, og det samme gælder 

lanceringen af de mange, spændende aktiviteter 

for frugt og grønt, som hører under 

GAU/EU markedsføringsprojektet. 

TEKST: PERNILLE BECH 

MARKETINGKOORDINATOR GAU 

Markedsføringsprojektet startede i 2007 og går nu ind i det tredje 

og sidste år. Her er der mange spændende aktiviteter i vente. 

Nye udgaver af Sæson 

På baggrund af den fantastiske modtagelse magasinet Sæson fik 

i 2008 lanceres endnu tre udgaver i 2009 med udgangspunkt i 

forårets, sommerens og efterårets frugt og grønt. 

Magasinets oplag øges samtidig med 100.000 styk per udgivelse, 

så 250.000 danskere får mulighed for at erhverve sig et eksemplar 

af det opsigtsvækkende og inspirerende magasin. 

Udover COOP, som igen i år bakker 100 procent op om kampagnen 

og lancerer magasinet i SuperBrugsen, Kvickly og Kvickly Xtra, 

har Dansk Supermarked i år valg at indgå et samarbejde og lancerer 

magasinet i deres 80 Føtex butikker. 

Udgangspunktet for magasinet er fortsat produkterne, krydret 

med reportager, sjove og lidt skæve temaer og artikler samt ikke 

mindst spændende opskrifter. I sommerudgaven, som udkommer 

primo juni, har vi blandt andet fokus på sommerens søde bær, en 

reportage om babyleaves og specialsalater, skønne opskrifter 

med blomkål, inspiration til en grøn børnefødselsdag og meget 

mere. Så der er noget for enhver smag. 

Hjemmesiden godt besøgt 

Hjemmesiden www.saesonforgodsmag.dk er velbesøgt, men for 

at fastholde og tiltrække nye besøgende er det nødvendigt fortsat 

at gøre opmærksom på den i relevante medier. Da vores målgruppe 

i høj grad bruger Internettet til at søge efter informationer 

og opskrifter, har vi valgt at opgradere online annoncering, 

herunder blandt andet bannerannoncer og annoncer i forskellige 

nyhedsbreve. 

Derudover opdateres hjemmesiden jævnligt med månedens 

grønsag eller frugt, nye opskrifter, konkurrencer og artikler, så de 

besøgende oplever en dynamisk side, hvor der er nyt at komme 

efter. 

Antallet af elektroniske nyhedsbreve øges, og derudover har vi 

planer om at tilbyde mail- og sms-service, hvor folk kan få tilsendt 

ugens grønne opskrift. 

Nye annoncer 

Det større budget for online annoncering sker på bekostning af 

print-annoncerne. Dette betyder, at der bliver færre varianter og 

færre indrykninger. Vi har derfor valgt at koncentrere indrykningerne 

omkring udgivelserne af Sæson. Annoncerne ligger 

stilmæssigt meget tæt på magasinet, så forbrugerne oplever en 

klar sammenhæng og genkendelighed mellem annoncer, website 

og magasin. 

Jordbærprisen traditionen tro 

Årets jordbærpris uddeles i år for syvende gang, og der er flere 

kandidater på banen. Prisen går til en kendt person, der udover at 

GAU 

sprede glæde med sit gode humør også giver danskerne store oplevelser 

indenfor sit felt. Da juryen i skrivende stund voterer, kan 

tæppet desværre ikke løftes for, hvem der i år er den heldige vinder. 

Æblets Dag 12. september 

Den danske æblerhøst skydes i år i gang med Æblets Dag lørdag 

12. september. Detaljerne for dagen samt den efterfølgende æblefest 

er endnu ikke på plads, men vi vil kraftigt opfordre alle æbleentusiater 

til at bakke op om arrangementet med åbne plantager 

eller andre spændende arrangementer. Send en mail til 

pbj@landbrug.dk med beskrivelse af dit arrangement samt tid og 

sted, så bliver det markedsført på www.aeblefest.dk og i de elektroniske 

nyhedsbreve, som udsendes, når tiden nærmer sig. 

Har du en god historie? 

Efter at have arbejdet sammen med et PR-bureau i flere år, starter 

vi i år et samarbejde med en freelance journalist, der har stor 

erfaring med PR og ser mange muligheder i at få spredt nogle af 

de gode historier – gerne med en lidt sjov eller skæv vinkel. 

Hvis du har en god historie eller et produkt, der fortjener opmærksomhed, 

eller hvis du har ris eller ros til aktiviteterne generelt, 

er du altid velkommen til at kontakte artiklens forfatter på 

mail pbj@landbrug.dk eller telefon 33 39 45 44.l 

GRATIS INSPIRATION – I år lanceres det inspirerende magasin 

’Sæson’ ikke kun i Coops butikker, men også i 80 Føtex butikker. Dermed 

får 250.000 danskere mulighed for at læse historier og reportager 

om frugt og grønt samt få en række spændende opskrifter. 

Foto: Lyhne og Company. 


Planteskolen Vester Skovgård 

Din danske totalleverandør af sunde frugttræer og frugtbuske i de 

bedste sorter og kvaliteter til moderne frugtavl. 

Aktuelle BEHOLDNINGER 

se på: www.vesterskovgaard.dk 

Efterår 2009/forår 2010. Du kan endnu nå at få opfyldt 

specielle ønsker vedr. planter af både nye og gamle, sunde 

og højtydende frugtsorter inden for såvel industrifrugt som 

konsumfrugt. Vi har også mange sorter specielt velegnet til 

økologisk produktion. 

Til efteråret kan de nyeste kloner/selektioner af surkirsebær 

tilbydes. Reserver i god tid. 

Indhent uforbindende tilbud. 

Annette og Ole 

Planteskolen Vester Skovgård · Annette og Ole Pedersen 

Nordrupvej 101 · DK 4100 Ringsted · Telefon 57 64 03 13 Fax 57 64 01 04 

Mail: mail@vesterskovgaard.dk · www.vesterskovgaard.dk 

Det største sortiment til dansk gartneri 

• Frø 

• Stikløg 

• Læggekartofler 

• Jordbærplanter 

• Hindbærplanter 

• Brombærplanter 

• Blomstersmåplanter 

• Fiberdug 

• Climatec Folie 

• Insektnet 

• Sphagnum 

• Hiwer 

• Tilbehør til din produktion 

Geert Lodberg Erik Pedersen Karl Dyhre Bendt Pyndt 

Tlf 40 14 07 22 Tlf 40 37 02 10 Tlf 40 75 48 55 Tlf 20 15 98 30 

Weibull Danmark A/S · Tonsbakken 10 · 2740 Skovlunde 

Tlf. 44 92 75 00 · geert.lodberg@weibullshorto.dk 

Munckhof 3-rækket plantagesprøjte 

Sparer 60% køretid, kemikalier og penge 

HS MASKINIMPORT 

Skovvænget 4, 3100 Hornbæk 

Tlf. 48 28 10 88, Fax 48 28 02 29 

Eneimportør af PERFECT slåmaskiner, grenknusere, grenriver og 

MUNCKHOF tågesprøjter, kassefylder, æbleplukkemaskiner 


Nem sundhed for børnefamilier 

Giv børnene en pose snackgrønt inden aftensmaden. Det giver de 

voksne ro til at lave mad, og så sparer de kampen om grønsagerne 

ved bordet. 

Den ide har været en del af konceptet ’Mad til hele familien for 

100 kroner’, som bliver testet i uge 9-19 i fem sjællandske 

Kvickly-butikker. Her kan kunderne finde alle ingredienser og opskrifter 

til tre lækre, nemme og billige aftensmåltider. Og til alle 

måltider hører en pose snackgrønt, så børnene kan få dæmpet 

sulten inden aftensmaden. 

Selve hovedmåltiderne består af sunde og nemme udgaver af tre 

populære familieretter tilført passende mængder grønt: Spaghetti 

Bolognese, kylling i karry og svinekoteletter med grønt. Måltiderne 

er særligt udviklet til travle familier med børn i alderen 4- 

14 år. Ideen er at gøre det nemt at købe et sundt aftensmåltid, 

som ikke tager mere end 30 minutter at lave. Prisen per måltid er 

100 kroner. 

Bag måltiderne står et samarbejde mellem 6 om dagen kampagnen, 

Kvickly, Ardo, Agrova, FDB og Danish Meat Association, der 

alle er interesserede i at hjælpe de travle børnefamilier med at 

spise godt og grønt i en travl hverdag. 

Ok med lette løsninger 

For at lette arbejdet i køkkenet indgår der både frosne og friskt 

snittede grønsager i måltiderne. Ét af budskaberne i projektet er 

nemlig, at det er legitimt med lette løsninger som frost og frisksnittede 

grønsager i maden. 

LOGO – Dette logo er en del af markedsføringen af de nemme måltidsløsninger 

i de udvalgte Kvickly-butikker i Valby, Stenløse, Næstved, 

Høje Taastrup og Roskilde. 

Diætister i amerikanske butikker 

I USA satser flere og flere butikker på at have en diætist ansat. 

Diætisten skal hjælpe de kunder, der ønsker det, med at udpege 

de mere sunde alternativer. Eksempelvis kan nævnes storbutikken 

Martins i Eldersburg nord for Washington. Her møder 

diætisten Lisa Coleman ofte spørgsmål om fedme og allergi, 

og hun giver vejledning i hvilke produkter, der indeholder mindre 

fedt og sukker eller finder alternative produkter til glutenallergikere, 

skriver Dansk Handelsblad. 

Diætistens opgave er ikke at være madpoliti. Folk kan købe lige 

det, de har lyst til. Men diætisten er et tilbud til kunderne, 

SNACKGRØNT – Giver forældre ro til at lave mad. 

6 OM DAGEN 

- Vi vil hjælpe familierne med at forstå at omsætte anbefalingen 

om 6 om dagen. De skal for eksempel vide, at både frost og dåsegrønt 

– også tomater på dåse – tæller med i 6 om dagen-regnskabet, 

siger kampagneleder i 6 om dagen, Vibeke Toft, og påpeger, 

at frosne grønsager faktisk ofte har et højere indhold af vitaminer 

end friske grønsager, da de bliver frosset ned kort tid efter 

høst. 

Ideen med projektet 

Ideen med projektet er at teste et koncept, der kan gøre det lettere 

for de travle børnefamilier at købe og tilberede et hurtigt og 

godt aftensmåltid med masser af grønt til en fornuftig pris. 

Alle ingredienser – inklusive friske og frosne grønsager samt kød 

– til tre forskellige aftensmåltider bliver promoveret med opskrifter. 

Markedsføringen bindes sammen af logo og signalfarve. 

For at finde ud af, hvad forbrugerne synes om de lette måltidsløsninger, 

gennemføres der interviews undervejs. Når projektet er 

slut, gøres salgstallene op. 

FAKTA 

I dag spiser cirka 63 procent af danskerne over tre år mindst 

300 gram frugt og grønt om dagen. Målet er, at 75 procent 

af denne del befolkningen i 2012 spiser mindst 300 gram 

hver dag. 

og også lægerne er glade for indsatsen, fordi de kan anbefale 

deres patienter at handle i de supermarkeder, hvor der er en 

diætist. 

Diætisten viser også skoleklasser rundt i butikken og fortæller 

om frugt og grønt. Desuden lærer hun eleverne at læse en varedeklaration. 

Endelig har hun madklasser i butikken to aftener 

om ugen. 

Martins har diætister ansat i tre butikker, men en anden kæde, 

der har taget skridtet fuldt ud, er Hy-Vee, der de seneste tre år 

har ansat 100 diætister i sine 220 butikker i det centrale USA. 


PLANTEBESKYTTELSE 

Kontroller sprøjtearbejdet 

TEKST: NIELS ENGAARD KLAUSEN, AGROTECH 

Sprøjtevæsken rammer ikke altid, hvor 

man ønsker. Det viser erfaringer fra de demonstrationer 

i sprøjteteknik, som Agro- 

Tech har foretaget. Det er vigtigt, at planten 

rammes i tilstrækkeligt omfang, for at 

midlerne virker ordentligt. Det bekræfter 

en tidligere undersøgelse i potteroser, hvor 

man troede, at et middel mod spindemider 

havde mistet sin effekt. Ved at sprøjte 

planterne enkeltvis – over det hele – i specielle 

sprøjtekamre, viste det sig, at effekten 

af midlet var helt i orden. 

Hver gang vi undersøger sprøjteteknikker, 

bliver deltagerne som regel forundrede 

over de steder, hvor der ikke afsættes 

sprøjtevæske. Også uens fordeling af 

væsken, enten i planten eller over et større 

areal, kommer bag på de fleste. 

En ensartet fordeling af sprøjtevæsken er 

vigtig for effektiviteten af midlerne. En 

forbedret afsætning vil i bedste fald resultere 

i, at intervallerne mellem sprøjtningerne 

kan forøges. 

Vandfølsomt papir 

Ved brug af vandfølsomt papir kan man til 

dels selv vurdere sin egen sprøjteteknik, og 

Hvis du anvender plantebeskyttelsesmidler erhvervsmæssigt og 

er i besiddelse af et sprøjtecertifikat eller et sprøjtebevis, skal du 

gennemføre et opfølgningskursus hvert fjerde år. Det samme 

gælder, hvis du har gennemført et kursus eller uddannelsesforløb, 

som fritager fra kravet om opnåelse af sprøjtecertifikat eller -bevis. 

Det fremgår af en EU-bekendtgørelse, som trådte i kraft 1. 

april 2009. 

Ansøgningsfristen til den grønne investeringspulje, også kaldet 

’sukkerpengene’, er 1. juni 2009, og projekter skal være afsluttet 

senest 30. september 2010. Det fremgår af vejledningen, der nu 

er offentliggjort. 

Gartnerier og landbrug i Region Syddanmark og Region Sjælland 

vil kunne søge tilskud i den grønne investeringspulje til investeringsprojekter 

efter samme opskrift som Landdistriktsordningen. 

Tilskuddet er på 35-40 procent. En betingelse for tilskud er, at de 

samlede udgifter udgør mindst 200.000 kroner og maksimalt 5 

mio. kroner. Det er også en betingelse: 

man får svar med det samme. Vandfølsomt 

papir er gult og skifter farve til 

blåt, når det bliver vådt, og derfor kan man 

se, om sprøjtevæsken har ramt. Pas på ikke 

at røre papiret med fugtige fingre, der 

skal nemlig ikke meget fugt til at ændre 

farven. 

Placér nogle stykker vandfølsomt papir 

der, hvor bladlusene sidder, eller der hvor 

svampe begynder deres angreb. Sprøjt derefter 

med den vanlige sprøjteteknik, og se 

om sprøjtevæsken rammer. Fortag eventuelt 

små ændringer og forsøg igen. Vandfølsomt 

papir fås ved nogle forhandlere af 

sprøjteudstyr. 

Sporstof og ultraviolet lys 

Vandfølsomt papir viser dog kun brudstykker 

af sprøjtearbejdet, da der ikke kan sættes 

papir overalt. 

Ved at sprøjte med et sporstof, kan dråberne 

efterfølgende ses ved hjælp af nogle 

kraftige ultraviolette lamper, der får sprøjtevæsken 

til at lyse op. AgroTech råder 

over dette udstyr, hvorved afsætning i hele 

kulturen kan kontrolleres. 

De enkelte dråber kan tydeligt ses, og derved 

kan afsætning på eksempelvis stængler 

og bladundersider lettere undersøges. 

Sprøjtecertifikat og -bevis skal fornyes 

TABEL 1 

Oversigt over, hvornår man skal have fornyet 

sit sprøjtecertifikat. 

Beviser og certifikater, der er erhvervet: Skal på kursus: 

før 31. marts 1995 inden 1. april 2010 

mellem 1. april 1995 og 31. marts 2002 inden 1. april 2011 

mellem 1. april 2003 og 31. marts 2009 inden 1. april 2012 

Sukkerpenge til Syddanmark og Sjælland 

VANDFØLSOMT PAPIR – Fordelingen af 

sprøjtevæsken kontrolleres ved brug af 

vandfølsomt papir. Der, hvor dråberne rammer, 

skifter papiret farve til blåt. 

Formålet med bekendtgørelsen er, at få indført bestemmelser, 

som sikrer en bæredygtig anvendelse af pesticider samt en overensstemmelse 

med gældende EU-lovgivning. 

På kurset, der har en varighed af mindst syv timer, får deltagerne 

kendskab til den nyeste teknik inden for blandt andet sprøjtekendskab 

og pesticidanvendelse. Der udstedes bevis for gennemførelse, 

men kurset omfatter ikke prøveaflæggelse. 

Udlændinge 

Ifølge bekendtgørelsen anerkendes erhvervsmæssigt tilstrækkelige 

kvalifikationer opnået i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, 

som EU har indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv. 

Udlændingen skal søge om en godkendelse, og efter en 

konkret vurdering kan der gives en tilladelse svarende til et sprøjtecertifikat/bevis. 

TORBEN LIPPERT 

- at projektet skal bidrage til at forbedre jordbrugsbedriftens økonomiske 

resultat af den primære drift, 

- at projektet skal bidrage til miljømæssigt og klimamæssigt 

bæredygtigt jordbrug og 

- at projektet skal omfatte investeringer i nye teknologier. 

Vejledning og ansøgningsskema ligger på www.dffe.dk. 

Mere information om den grønne investeringspulje fås hos virksomhedskonsulent 

Mona H. Christensen, GartneriRådgivningen, 

telefon 87 40 54 78. 

MONA H. CHRISTENSEN 


Kalender 2009 

5. maj Æble/Pære, blomstringstur, Rudkøbing. 

12. maj Æble/Pære, blomstringstur, Sønderborg. 

18.-20. maj Nordisk økologisk konference. 

8.-10. juni International solbærkonference, Fyn. 

9. juni HorTeaMExpo 2009, Maskinudstilling, Årslev. 

21.-23. juni Seminar om faste kørespor, Samsø 

Fælles FødevareFestival 

på Sjælland 

En række af Region Sjællands fødevare- og turistnetværk går i år 

sammen om at lave en Fælles FødevareFestival den 6. september 

2009 i smukke omgivelser på Rosenfeldt Gods. I de foregående 

tre år har en mindre fødevarefestival samme sted været 

afholdt med succes. Den fælles fødevarefestival vil bugne af regionale 

kvalitetsvarer, som alle er produceret i Region Sjælland. 

Specialiteterne kan både smages og købes. Bag arrangementet 

står Foreningen Kulinarisk Netværk, Den lille turisme, Regional 

Madkultur Sjælland, Bondens Marked, Kultivator - lokal fremstilling 

med omtanke og Småøernes Fødevarenetværk. 

Varm, våd og solfattig marts 

Marts måned blev noget varmere, end årets første forårsmåned 

normalt er. Antallet af frostdøgn blev kun 6,8 dage, hvilket er 

under halvdelen af normalen på 15 dage. 

Gennemsnitstemperaturen kom op på 4,0°C, og det er 1,9°C 

mere end normalt beregnet på perioden 1961-90. Rekorden for 

den varmeste marts er kun et par år gammel, nemlig fra 2007, 

hvor gennemsnitstemperaturen blev målt til 6,1°C. Den rekord 

deles med marts 1990. Den koldeste marts er fra 1942 med en 

gennemsnitstemperatur på -3,5°C. Månedens højeste temperatur 

på 13,7°C blev i år målt i København den 31. marts, og den 

laveste på -8,0°C blev målt den 25. marts i Nordsjælland. Regionerne 

Syd- og Sønderjylland var varmest med 4,3°C i gennemsnit, 

mens Bornholm var koldest med 2,9°C i gennemsnit. 

Nedbørsmæssigt faldt der i gennemsnit 53 millimeter nedbør i 

marts. Det er 15 procent mere end normalt. Rekorden for den 

vådeste marts er fra 1978, hvor der faldt 100 millimeter i gennemsnit 

ud over landet. Mest nedbør kom der i år i region Sydog 

Sønderjylland med 60 millimeter, mens der i København og 

Nordsjælland kom mindst med 40 millimeter. 

Solen skinnede i gennemsnit ud over landet i 106 timer, hvilket er 

fire timer under normalen. Den solrigeste marts er fra 1943 med 

200 soltimer. Bundrekorden på 50 soltimer er fra marts 1963. 

Mest sol fik Nordjylland i år med 129 timer i gennemsnit, mens 

bornholmerne kun så solen i 82 timer. 

Landstal for marts 2009. Kilde: DMI. 

Middeltemperatur 

Marts 

4,0ºC (normal 2,1°C) 

Nedbør 53 millimeter (normal 46 mm) 

Sol 106 timer (normal 110 timer) 

www.haygrove.co.uk 

Rokkedysse, Værløse, Tlf. 20 23 58 96 

Lisbeth Toft, rokkedysse@mail.dk 

Fooddating i Holstebro 

ARRANGEMENTER 

På få år er systematiseret dating gået fra kontaktannoncer i den 

lokale sprøjte til farmerdating, pensionistdating, speeddating og 

mange andre former for dating. I de fleste kategorier har vestjyderne 

været lidt bagud, men Holstebro Kommune går nu forrest 

med en helt ny form for kærlighed. Konceptet hedder 

’fooddating’, og det går i al sin enkelthed ud på, at lokale fødevareproducenter 

dater lokale restauratører og får inspiration til 

nye retter og produkter, skriver magasinet FoodCulture. 

For at peppe det endnu mere op kombineres fooddating med 

den gammelkendte speeddating, hvor restauratørerne får et par 

minutter med hver producent. Det giver restauratørerne et indblik 

i de mange lokalt producerede fødevarer, og forhåbentlig 

forelsker de sig i nogle af dem. 

– Vi ville gerne give de lokale restauranter indblik i, hvilke fødevarer 

der produceres her i området og give dem mulighed for at 

møde de små fødevareproducenter, så flere lokale fødevarer 

kommer på restauranternes spisekort. Ideen om speeddating er 

oplagt, fordi man møder en masse forskellige på kort tid, fortæller 

udviklingskonsulent i Holstebro Kommune, Dorte Storper. 

Det vellykkede Holstebro-projekt udbredes til flere vestjyske 

kommuner. 

Europæisk solbærkonference 

på Fyn i juni måned 

Er du solbæravler, så benyt dig af chancen for at møde dine 

europæiske kolleger til den 15. europæiske solbærkonference 

på Fyn. Konferencen finder sted i dagene 8.-10. juni 

og har fokus på markedsføring og afsætning med indlæg 

fra både Danmark og udlandet. Dagene krydres med 

plantagevandinger, hvor der er god tid til at knytte kontakter 

til kolleger på tværs af grænserne og udveksle dyrkningsmæssige 

erfaringer, få en snak om priser, sorter, afsætning 

med mere. 

Konferencen starter uofficielt søndag aften den 7. juni 

med et grillarrangement. Det faglige program begynder 

mandag morgen den 8. juni på Hotel Nyborg Strand. I 

løbet af konferencen besøges også Institut for Havebrugsproduktion 

i Årslev og Maskinudstillingen HorTeamExpo. 

10-15 lande 

Konferencen blev første gang afholdt i Danmark i 1994 og 

har siden været i en række forskellige lande. I starten lå fokus 

primært på afsætning, og alle lande bidrog med et 

bud på størrelsen af årets solbærhøst. Udbytteforventningerne 

er stadig på dagsordenen, men solbærkonferencen 

er blevet meget mere end det. Desuden kommer deltagerne 

ikke længere kun fra afsætningen, men det er i lige 

så høj grad avlere, konsulenter og forskere, der finder det 

spændende at være med.Typisk er der deltagere fra 10-15 

forskellige lande. 

Kom og vær med 

Udnyt muligheden og meld dig til disse fantastiske dage. 

Det er nemt for danske avlere i år, og det varer en årrække, 

før chancen byder sig her til lands igen. 

Det endelige program bringes i Frugt & Grønt nummer 6. 

Man kan også holde sig opdateret på www.blackcurrant.dk, 

hvor tilmeldingen er begyndt. 

GITTE HALLENGREEN JØRGENSEN 


Intet stopper en Arctic Cat 

12 kvalitets modeller. 

Markedets eneste Diesel ATV. 

Arctic Cat designede 

og producerede motorer. 

Største frihøjde og affjedring. 

3 maskiner i 1 med TRV. 

TRV modeller fra 500 ccm. 

Spil som standard. 

Klar til indregistrering som bil og traktor 

Brevi rækkefræsere 

Ukrudtsbekæmpelse 

i rækkekulturer. 

Kan tilpasses alle 

rækkeafstande. 

F.eks. jordbær, 

grøntsager m.m. 

Frihøjde op til 78 cm. 

Til traktorer fra 15 - 80 hk. 

Priser fra 

kr. 25.500,- 

+ moms 

400 2x4 fra 

kr. 31.960,- 

+ moms 

CC 66 

Let at betjene, servostyring. 

Lavt tyngdepunkt og stor 

stabilitet på skråninger. 

Ergonomisk designet styr, 

 

– alt betjenes let og enkelt. 

Stennedlægningsfræser, klipper, 

kost og mange andre redskaber. 

FØRERKOMFORT 

Tavlundvej 4-6 · Lind · 7400 Herning · Tlf. +45 9928 2930 

Fax +45 9928 2938 · Lager Fax + 45 9928 2939 · mail@helmstmt.com 

Århus afd.: Tlf. +45 86 109 108 · ah@helmstmt.com 

HAR DU OPGAVEN – HAR VI MASKINEN 

Behov for ny teknik? 

Vi tilbyder 38 års erfaring med 

Produktion 

Udvikling 

Design 

Forsøg 

Modtager af 

ASAE innovations prisen 2004 

GARTNERI – PLANTESKOLE – INDUSTRI 

Vores egenproduktion til grønsager omfatter: 

Høstvogne til blomkål, maskiner til høst og 

behandling af rosenkål – hvidkål – salat – selleri – m.v. 

Til træplanter: Bundtemaskiner og sækkefyldere. 

Udvikling og specialopgaver udføres på bestilling. 

Olden Maskinfabrik ApS 

MARIUS NIELSEN 

Houvej 139 · Ulsted · 9370 Hals 

Telefon 9825 4866, Fax 9825 4833, 

E-mail: olden@olden-maskinfabrik.dk 

www.olden-maskinfabrik.dk 

LIPCO 

PLANTAGEKULTIVATOR 

Med plantagekultivatoren er det nemt at holde rækkerne 

fri for ukrudt. Det unikke er, at selve fræsehovedet 

bøjer af, når det rammer en busk eller stamme, 

og svipper tilbage, når det er forbi planten. 

JORD-/PARK-/SNE-MASKINER 

H.G. ENEMARK A/S 

Baldersbækvej 40, 2635 Ishøj 

Tlf. 43966677 – Fax 43431677 

www.hg-enemark.dk / e-mail: hge@hg-enemark.dk 

HUMUS 

Slagle- og rotorklippere, 

grenknusere 

og rækkefræsere. 

Safety-klippere for 

arbejde langs veje, 

i parker m.m. 

WANNER 

Tågesprøjter til æbler, 

pærer, kirsebær, 

solbær m.m. 

ECO-Reflex sprøjtemiddelbesparende 

sensorsystem. 

RAUCH 

Gødningsspredere 

med rækkespredeudstyr. 

Besøg os på 

maskinudstillingen i 

Årslev 9. juni 

Vi leverer også: 

Plukkeplatforme - Grenklippere – Traktorfræsere – Ukrudtsprøjter 

Rækkesprøjter – Rodskærer - Enkornssåmaskiner – Radrensere – mm. 

Bøjdenvejen 52, Krarup, DK-5750 Ringe 

Tlf. +45 62 27 21 95 · www.tr-maskiner.dk 


Vi har fået vores nye hjemmeside klar – www.seedcom.dk 

Her finder du informationer om grønsagsfrø, stikløg, 

grønsagsplanter og dækkematerialer i et meget stort 

sortiment – større end nogensinde. 

Så kik forbi vores hjemmeside på www.seedcom.dk 

www.seedcom.dk 

Damsbovej 19 C 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 

Fax 64 47 13 02 c-bech@seedcom.dk www.seedcom.dk 

S P E C I A L M A S K I N E R 

Maskiner til udlægning af Plast · Gødning 

Sand og Metalbuer til Bedopbygning 

SIMON BABY LEAF HØSTMASKINE 

SIMON PORREOPTAGER 


. Jelling VVS & . 

M a s k i n t e k n i k A p S 

Bedopbygning · Gulerodsoptager 

Porreoptager · Baby Leaf Høster 

Vi lægger vægt på kvalitet og service 

Kontakt Kim Madsen for et uforpligtende tilbud. 

Importør: 

CM SANDUDLÆGGER 

CM FLAT DIREKTE 

PLASTUDLÆGNINGSMASKINE 

Nordkrogen 11 · DK-7300 Jelling 

Telefon +45 7587 0714 · Fax +45 7529 8483 

E-mail: jellingvvsogmaskinteknik@mail.dk 

TYSKLANDS STØRSTE HAGLFORSIKRING PÅ GENSIDIGHED 

FÅ ET UFORPLIG- 

TENDE TILBUD 

Et foretagende i AgroRisk gruppen 

Jeres kontaktperson i Danmark: Jan Jager Mobil: 2167 2197 Email: kaersbo@get2net.dk 

25 35392

Velkommen til Skandinaviens største 

Havebrugs-, Teknologi- og Maskinudstilling 

den 9. juni 2009 

på Institut for Havebrugsproduktion, Kirstinebjergvej 10, Årslev, Danmark 

V I P R Æ S E N T E R E R : 

Udstillere fra 

ind og udland 

Demonstrationer 

Mange nye 

aktiviteter 

Maskiner og 

teknologi 

HorTeaM E xpo 09 

• HorTeaM-Expo er en festdag, hvor hele erhvervet 

kan mødes og få inspiration og nye oplevelser med hjem. 

• Udstillingen er åben fra kl. 8.30-17.00 · Officiel åbning kl. 9.00 

• Gratis adgang hele dagen og gratis kaffe og rundstykker fra kl. 8.30-9.00 

• Information: Kim Nielsen 

kim.nielsen@agrsci.dk - www.horteam-expo.dk 

HorTeaM-Expo - et samarbejde mellem erhvervet, GartneriRådgivningen, 

Dansk Planteskoleejerforening og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 

Internationalt 

samarbejde 

Tema om klima 

Forskning og 

uddannelse 

Produkter og 

hjælpemidler 


Flere eksemplarer af bladet 

Virksomheder med ansatte har ofte interesse i at have flere 

eksemplarer af erhvervsbladet Frugt & Grønt liggende. For eksempel 

på kontoret, i værkstedet eller i kantinen. 

Ring og få et tilbud på at få sendt 

ekstra eksemplarer til samme 

adresse som dit nuværende 

abonnement. Fem ekstra 

eksemplarer giver 50% rabat. 

Tlf. 87 40 66 32 · alm@landscentret.dk 

Morten Adamsen i Stenvad 

F R A A V L E R T I L A V L E R 

Kølerum/Frostrum udlejes: 

• To moderne kølerum på henholdsvis 660 m³ og 

690 m³ udlejes i perioder, eller hele året, efter aftale. 

• To moderne el-trucks til fri benyttelse 

• Fine til- og frakørselsforhold. 

Bækkelundgård ApS 

Tyrsbjergvej 42, Villestofte 

5210 Odense NV, Tlf. nr.: 66 16 18 65 


Sælges: 

• Storkasser H+B+L = 1,2x1,2x2,4 m 

• Asa-Lift løgaftopper, årg. 2008 

• Asa-Lift frilægger, med nye kæder og reservedele, årg. 2007 

• Asa-Lift Samsø løglæsser med ny ekstra kæde og reserve dele, 

årg. 2007 

• Monosen luftsåmaskine, 7 rækker til 2 m. bede, årg. 2007 

• Stanhay S-985 12 rækker med el kontrol 

• Grimme RH 2460 indlagringstank, årg. 2007 

• Grimme GBF kassefylder, årg. 2007 

• Bording TT 8 vandingmaskine, årg. 2007 

• Bauer alu. rør 110 mm i 9 m længder, ca. 2000 m 

• Gummibåndstransportør 

Alt fremstår som nyt, er klargjort og serviceret, 

har aldrig stået ude 

Se billeder på www.Fjorddal.dk 

Henv. Børge Tanderup 23202795 – mail@fjorddal.dk 

NR. 3. MARTS 2009 

NR. 3. MARTS 2009 

Gør klar til en sæson 

med 2,3 millioner blomkål 


LÆS OM: FORARBEJDNING AF BÆR HOS DANFRUGT • VINDERNE AF ÅRETS LØGKONKURRENCE med 2,3 millioner blomkål 




LÆS OM: FORARBEJDNING AF BÆR HOS DANFRUGT • VINDERNE AF ÅRETS LØGKONKURRENCE 



NR. 3. MARTS 2009 

NR. 3. MARTS 2009 



NR. 3. MARTS 2009 


med 2,3 millioner blomkål Gør klar til en sæson 



T R Æ E R , P L A N T E R , L Ø G 

Solbær og ribs 

Statskontrollerede 1- og 2-årige planter sælges. 

Plantning med 2-rækket maskine udføres. 

Dickows Planteproduktion – Næstved 

Kontakt – 2124 6325 / 5544 5325 

JORDBÆRPLANTER 

GOOSSENS 

FLEVOPLANT-DANMARK 

Jens Arne Pedersen 

Drejerbakken 9 · DK-5592 Ejby 

Tlf. 6446 2299 · Fax 6446 2968 · Biltlf. 40 44 72 99 

E-mail: jap-flevo@mail.tele.dk · www.flevoplant.nl 


FLEVO 

PLANT 

MAGERHOLM APS 

Frugttræer · Støttemateriel til frugttræer 

TLF. 62 28 10 94 – FAX 62 28 20 44 

www.magerholm.dk 

Jordbærplanter 

Certificerede planter af bedste kvalitet. 

Fast leverandør med sikkerhed for 

sundhed og kvalitet. 

Svanemosegaard 

VAGN FREDERIKSEN · 4000 ROSKILDE · MOBIL 40 15 08 86

ApS 

Tlf.: 64 73 12 59 Fax: 64 73 15 79 

E-mail: admin@bk-pack.dk 

www.bk-pack.dk 

Emballagenet 

Netsække med og uden snøre 

Netsække med banderole 

Netsække i ruller 

Sygarn 

Lukketråd 

Etiketter, mærkninger 

Telefon 97 16 25 22 

Autoriseret el- og kølefirma 

Herluflillevej 23 - 4160 Herlufmagle 

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby 

Kontakt os og 

få et tilbud 

M A S K I N E R , R E D S K A B E R M . M . 

KVALITETSNET 

til ethvert formål....... 

Trunderupvej 1 D · 5683 Haarby 

Tlf. 64 73 16 20 · Telefax 64 73 16 28 

e-mail: fimo@mail.dk · www.fimo.dk 

Specialister i hegnsklippere 

og hegnssave 

Odensevej 82 – 5853 Ørbæk – Tlf. 65 33 13 31 

Fax 65 98 19 62 – Bil 20 29 30 31 

www.elkaer-maskiner.dk – info@elkaer-maskiner.dk 

55 50 13 06 

Døgnvagt Koldt og godt! 

www.jensen-koel.dk post@jensen-koel.dk 

S L I D D E L E T I L U G E R L Ø S E 

Grønthøster, radrenser, halmsnitter, rækkekultivator, 

plantemaskine, græsslåmaskine, grenknuser og skovmaskiner. 

Grey: Cmyk FØRES 21-3-0-87 PÅ / Green: LAGER Cmyk – 90-0-100-10 ØVRIGE RESERVEDELE FREMSTILLES EFTER OPGAVE 

STENSTRUP MASKINFABRIK 

Tømrervænget 4 · DK.4700 Næstved · Tlf. 5570 0598 · Fax 5570 0793 

www.stenstrupmaskinfabrik.dk · E-mail: mail@stenstrupmaskinfabrik.dk 

SALG OG Køle- & fryseskabe Stald-, jord- & 

SERVICE AF: Frugt- & grøntkøling luftvarme 

Modulkøle- & fryserum Ventilations- & 

Aircondition affugtningsanlæg 

EDB køling Klimaanlæg 

Befugtningsanlæg 

FYNS 

Aut. Kølefirma 

KØLE- OG 

KLIMATEKNIK 

DØGN- 

SERVICE 

Brusbjergvej 2 . Trunderup . 5683 Haarby . Tlf. 64 73 24 77 . www.fkkt.dk 

HLS MASKINER 

FRUGT-, BÆR- OG LANDBRUGSMASKINER 


ApS 

Schaumann tågesprøjter 

• Alt eftersyn på Schaumann 

tågesprøjter udføres. 

• Service og salg af reservedele fra egen 

produktion. 

Lillemarksvej 6A · 5600 Faaborg · Tlf. 24 60 97 28 

www.hlsmaskiner.dk 

Mekanisk renholdelse 

FERRARI traktorer findes fra 26 til 91 HK. 

Der er et bredt model program. 

Muratori slagleklipper 

fra 65 til 280 cm 

Sitrex rotorklipper 

fra 120 til 230 cm 

Muratori stennedlægningsfræser 

fra 66 til 400 cm. 

Importør: 

Sønderup Maskinhandel A/S 

98653255, www.ferrarimaskine.dk, mail@fbdk.dk

Analyser 

Garta 

Lavsenvænget 1 

5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 

odeafd@garta.dk 

www.garta.dk 

Biologisk bekæmpelse 

Horticoop Scandinavia A/S 

Anelystparken 45A 

8361 Tilst 

Telefon +45 87 36 99 00 

Telefax +45 87 36 99 09 

info@horticoop.dk 

www.horticoop.dk 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Emballage 

PM Pack Service A/S 

Sverigesvej 12 

8700 Horsens 

Telefon 75 60 20 00 

Telefax 75 60 16 60 

mail@pmpack.dk 

www.pmpack.dk 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Gartneriartikler 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

33 68 86 05 


www.garta.dk 

Håndværktøj 

Dansk Skovkontor A/S 

Kalundborgvej 92 

4180 Sorø 

Telefon 57 83 01 10 

Telefax 57 83 13 10 

post@dansk-skovkontor.dk 

www.dansk-skovkontor.dk 

Klima-, køle- og fryseanlæg 

Jensen Køleteknik 

Herluflillevej 23, Herluflille 

DK-4160 Herlufmagle 

Telefon +45 55 50 13 06 

Telefax +45 55 50 12 20 

post@jensen-koel.dk 

www.jensen-koel.dk 

Klaus Krusaa Køleanlæg A/S 

Håndværkervænget 6, 

Gundsømagle 

4000 Roskilde 

Telefon 46 78 83 75 

Telefax 46 78 82 40 

krusaa-koel@krusaa-koel.dk 

www.krusaa-koel.dk 

Buus Køleteknik A/S 

Elsøvej 217-219, Frøslev 

7900 Nykøbing M 

Telefon 97 74 40 33 

Telefax 97 74 40 37 

buus@buus.dk 

www.buus.dk 

Konsulent-rådgivning 

GPL International as 

Grønnegyden 105 

5270 Odense N 

Telefon 66 14 50 70 

Telefax 66 14 50 84 

gpl@gpl.dk 

www.gpl.dk 

EWH BioProduction ApS 

Centervej Syd 4 

4733 Tappernøje 

Telefon 55 96 00 21 

Telefax 55 96 00 31 

bio@bioproduction.dk 

www.bioproduction.dk 

GartneriRådgivningen 

Hvidkærvej 29 

5250 Odense S 

Telefon +45 87 40 66 30 

Telefax +45 65 92 69 17 

gartneriraadgivningen@ 

landscentret.dk 

www.gartneriraadgivningen.dk 

Borregaard BioPlant ApS 

Århus 

Helsingforsgade 27B 

8200 Århus N 

Telefon 86 78 69 88 

Telefax 86 78 69 22 

borregaard@bioplant.dk 

www.bioplant.dk 


København 

Hammerholmen 39 K st. 

2650 Hvidovre 

Telefon 44 44 40 12 

Telefax 44 44 40 19 


Odense 

Telefon 40 34 42 12 

Maskiner til friland 

Norcar DK A/S 

Ellehammer vej 10, 

Postboks 12 

9900 Frederikshavn 

Telefon 96 21 90 20 

Telefax 97 36 61 66 

vaza@vaza.dk 

www.norcar.com 

Elkær Maskiner 

Odensevej 82 

5853 Ørbæk 

Telefon 65 33 13 31 

Telefax 65 98 19 62 

info@elkaer-maskiner.dk 

www.elkaer-maskiner.dk 

HLS Maskiner 

Lillemarksvej 6 A 

5600 Faaborg 

Telefon 24 60 97 28 

Telefax 62 60 25 18 

hlsmaskiner@gmail.com 

www.hlsmaskiner.dk 

Albjerg’s MaskinTec 

Assensvej 286 

5771 Stenstrup 

Telefon 62 26 24 91 

mobil 20 27 84 97 

pha@mail.tele.dk 

www.traktorsalg.dk 

Hardi Skandinavien 

Helgeshøj Allé 38 

2630 Taastrup 

Telefon 43 58 85 00 

Telefax 43 58 85 20 

skandinavien@ 

hardi-international.com 

www.hardi.dk 

Pakkemaskiner 

ScanStore A/S 

Nyvang 7 

DK-5500 Middelfart 

Telefon +45 64 41 12 12 

Telefax +45 64 41 14 74 

mail@scanstore.dk 

www.scanstore.dk 

PM Pack Service A/S 

Sverigesvej 12 

8700 Horsens 

Telefon 75 60 20 00 

Telefax 75 60 16 60 

mail@pmpack.dk 

www.pmpack.dk 

Vandingsanlæg 

Orev Vandingssystemer 

Vestre Kongevej 7 

8260 Viby J. 

Telefon 86 10 71 37 

Telefax 86 10 71 67 

post@orev.dk 

www.orev.dk 

Dansk Vandingsteknik 

Kastholmvej, Osted 

4000 Roskilde 

Telefon 46 49 77 63 

Telefax 46 49 77 64 

dvt@adr.dk 

www.dvt-dk.dk 

Vandingsmaskiner 

Agrometer a/s 

Fælledvej 10 

7200 Grindsted 

Telefon 76 72 13 00 

Telefax 76 72 13 98 

agrometer@agrometer.dk 

www.agrometer.dk 

Vægte 

CBH Vægte ApS 

Vonsildvej 207 

6000 Kolding 

Telefon 75 56 73 10 

Telefax 75 56 73 10 

info@cbh-vaegte.dk 

www.cbh-vaegte.dk 

Holstebro Vægtservice I/S 

Elkjærvej 114 

7500 Holstebro 

Telefon +45 97 41 04 58 

Telefax +45 97 41 04 26 

post@hova.dk 

www.hova.dk 

Væksthusbelysning 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Service-telefontavlen 

– den direkte vej til din virksomhed 

Få 2 - betal for 1! 

Service-telefontavlen i Frugt & Grønt indeholder de vigtigste 

kontaktoplysninger på leverandører og samarbejdspartnere i 

gartneribranchen. 

Når du bestiller en eller flere visninger på Service-telefontavlen, 

bliver du også tilbudt GRATIS visning på vores hjemmeside. 

Dermed er der mulighed for at blive linket direkte til din 

virksomheds hjemmeside via www.gartneriraadgivningen.dk, 

som hver måned har over 25.000 besøgende. 

Pris 1.000,- kr. + moms pr. år. 

Hvis du vil høre mere om vores Service-telefontavle eller bestille 

visning, kan du kontakte: 

Solveig Sjørring på tlf. 87 40 66 07 eller 

mail: sls@landscentret.dk 


Må anvendes i bærfrugt indtil 3 dage før høst. 

Bred effekt / Øget produktion 

Større holdbarhed / Forbedret lønsomhed 

Signum er et bredspektret svampemiddel, der er godkendt 

i en lang række afgrøder med effekt overfor adskillelige 

alvorlige kvalitetsforringende svampe. 

Se nærmere om afgrøder og anvendelsestidspunkt 

på hjemmesiden www.agro.basf.dk 

Crop Protection Division 

Klaus Nielsen 40 71 84 32 

Jakob Skodborg Jensen 40 16 81 63 

Sören Pagh + 46 70 58 769 10 

www.agro.basf.dk 

Læs altid etiketten før brug! 

Returadresse: 

Frugt & Grønt 

Hvidkærvej 29 

5250 Odense SV

Høj kvalitet baner vejen for convenience - Gartneribladene

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?