34 Marseilisborg-Minsk - M/S Museet for Søfart

ss Marselisborg. N K D H.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Marselisborg. N K D H. Int. - 1.
Bygget I898 - Wm. Gray 8c Co. Ltd., W. Hartlepool.
Byggenummer 355»
Søsat 7/4 I898 - Afleveret 12/7 1898.
Byggepris Kr. 64o.631.-
1 Stk. 246 NHK. - 8?o/l.loo IHK. Tregangsmaskine.
Cylinderdiameter: 23-361-62" Slaglængde: 39"
2 Stk. enkeltbundede skotske Kedler hver med 3 riflede
Fyrkanaler. Risteflade 96 Kvadratfod. Hedeflade 3.784
Kvadratfod. Arbejdstryk l6o Pund pr. Kvadrattomme.
1 Stk. Donkey&edel med 80 Pund Arbejdstryk.
Kedler og Maskine fra Central Marine Engine Works, W. Hartlepool.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk. 2 Master. 4 Luger.
Bak 31' Bro 76' Foop 23 5
3 vandtætte Skodder.
Vandballast: Dobbeltbundtanke 684 Tons
Agterpeaktank ^>8 -
316,8 x 46,4 x 24,4
243 / 4.43o dw. 2.760 brutto 1.773 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 60I/I898 dat. 3/11 1898 er
Skibet bygget til:
A/S. Dampskibsselskabet af 1896, København.
Registrering foretaget 5/11 1898.
Ifølge Anmeldelse Nr. 144/1913 dat. 3/4 1913 er
Skibet borteblevet paa Rejse fra Pensacola, hvorfra afsejlet
16. December 1914, til København med 4.197 Tons
Oliekager. 23 Omkomne. Skibets Værdi Kr. 443.000.-
Udslettet af Register 3/4 1913 - Udslettelsesprotokol
Nr. 3 - I - Registrerin.rcsDrotokol Nr. 14 - 21.
vend.

8 19o6 indkommen til Rotterdam I beskadiget Stand
efter Kollision med Skonnert "Betty" af
Sandhamn.
/6 19o7 paa Rejse til Lybæk kollideret med finsk
Skonnert ved Lybæk.
5/6 19o8 beskadiget Skruen ved at støde mod en Steen
da Skibet befandt sig i Kattegat paa R^jse
til Aarhus.
3I/I0 19o8 for Indgaaende til Stettin med Fosfat grundstødt
ved Swinemunde. Flot efter Lægtring af
en Del af Lasten.
Forsvundet efter Afsejling 16/12 1914 fra
Pensacola paa Rejse til København med Oliekager.
23 Omkomne. Værdi Kr- 280.000.-
Assurance Kr. PP5»ooo.-

HANDELS- OG SØ" FARTS MUSEE1
PÅ KRONBORG
ss Marselisborg. N K D H. II - 1.
Søforhør i København 2.8/lo I898
Den 24. Oktober 1898 Kl. l,3o Fm. paa Styrmandens
Vagt grundstødte "Marselisborg", Kapt. P. Hartmann, fra
Himanga (Gamla Karleby) til Rouen med Trælast, tæt nord
for Stora Fjoderaggs Fyr paa Lillegrunden ud for dette
Fyr. Som Følge af tæt Taage havde "Marselisborg" fra Kl.
11,45 den 23/lo stoppet Maskinen, men maa af en stærk sydlig
Strømsætning være bleven sat ned paa nævnte Grund,
dog uden at Grundstødningen bemærkedes, idet man først
blev opmærksom derpaa ved at lade Loddet gaa i Bund og
derved saa, at Skibet ikke bevægede sig. Efter afholdt
Skibsraad kastedes overbord af Dækslasten (ca. 3o Favne)
samt lænsedes af Vandballasten hvorhos der bakkedes med
Maskinen, men uden Resultat. Først efter Udsætning af
Varpanker og ved Bakning med fuld Kraft lykkedes det at
bringe "Marselisborg", der ikke var bleven læk, flot,
men da Varpet sprængtes gik Ankeret tabt.

HANDELS- OG SØ FARTS MUSEE1
PÅ KRONBORG
ss Marselisborg. N K D H. \ Bilag I - 1.
Borteblevet paa Rejse fra Pensacola, afsejlet 16.
December 1916, til København med 4.197 Tons Oliekager.
25 Omkomne.
Søforhør foreligger ikke. Ifølge Skibets Forlisanmeldelse,
dateret København den 31. Marts 1915? vides
siden Afrejsen intet om "Marselisborg", som formeses
forlist med Mand og Mus.
Skibets Besætning bestod af:
Kaptajn Hans Carl Fischer af København,
1. Styrmand Th. F. Madsen-Minden af København,
2. Styrmand R. P. Rasmussen af Freugde,
3. Styrmand H. S. F. Petersen af Færøerne,
1. Maskinmester Chr. G. Waldmann af København,
2. Maskinmester J. J. Willumsen af København,
Maskinassistent L. P. Nielsen af Aarhus,
Maskinassistent J. Hedegaard af København,
Hovmester J. L. G. Lindorf af København,
Matros H. C. T. Nielsen af Korsør,
Matros N. Knudsen af Kjerteminde,
Matros P. L. Rask af Kalundborg,
Matros M. K. Hansen af Svaneke,
Matros 0. Svensson af Skaane,
Tømmermand L. Th. Hansen af København,
letmatros H. F. Olsen af Ravnsby Bakke,
Ungmand 0. F. Sørensen af Allerslev,
Fyrbøder K. Chr. Christensen af VoerlEstruplund,
Fyrbøder K. Laursen af Grumstrup,
Fyrbøder J. V. H. Madsen af København,
Fyrbøder A. H. P. Sørensen af Fredericia,
Fyrbøder Otto Lulk af Rusland,
Fyrbøder J. Schloffermann af Rusland,
Kok 0. densen af Endelave og
Messedreng- R. C. Winther Emerik af Holbæk.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEER
PÅ KRONBORG
ms Marsk Stig. (Færge). 0 Z G I.
Berlingske Tidende Handag Morgen 11. Januar 1954:
Færgen "Marsk Stig", der sammen med Færgen "Isefjord"
besørger Trafikken paa Grenaa - Hundested Euten,
er blevet taget ud af Trafikken, idet åen paa
Helsingør Skibsværft skal i Dok for at germemgaa et
større Eftersyn og Bundbehandling, ligesom dens Maskiner
skal efterses. Færgen "Isefjord" vil derfor
indtil videre være alene om at besørge Trafikken.
Berlingske Tidende Lørdag Morgen 18* September 1954:
Hillerød:
Da Hundested-Grenaa-Færgen "Marsk Stig" i Gaar
Eftermiddags var ved at bakke ind i Havnen i Hundested,
skete der et alvorligt Uheld.
Da der blev slaaet "Frem" paa Maskintelegrafen,
bevirkede en teknisk Fejl, at denne Ordre ikke "blev
opfanget i Maskinrummet, og Færgen vedblev at bak- :
ke med det Resultat, at Agterskibet tørnede mod
Kajen, som blev skubbet op paa en Strækning af 15
Dieter, hvorved der dannedes en Vold*
Saasnart Kaptajn Galatius, der stod paa Broen, ]
opdagede, at Færgen vedblev at bakke, raabte han !
Advarsler til Passagerer og Mandskab for at forbe- j
rede dem paa det voldsomme Stød. Ingen Mennesker j
kom noget til, men flere af Bilerne paa Dækket blevj
beskadigede. Færgen selv blev ikke mere medtaget,
end at den kunde afgaa igen senere paa Eftermiddag--;
Hundested Kulimports Kran blev "spærret inde"
ved 'Uheldet, og der vil blive Besvær med Losningen
af Brændselsladninger, der kommer i de nærmeste
Dage.
Berlingske bidende Lørdag Morgen 25. September 1954:
Grenaa, Fredag Aften:
Danmarks hidtil største Militærøvelse, "Skandæk
Mist" begyndte for AVssor i Dag, med en Landgangsoperation
i Grenaa,
Hatten mellem Torsdag og Fredag foregik "Skandæk
Mist"s første ståre Træfning, Landsætteisen af
en Bataillon fra Livgarden med Køretøjer i Grenaa.
Hjemmeværnet sad med Luftvæmsbatteri og skulde beskytte
Landsætningen, medens Femte-Kolonne Folk paa
forskellig Maade forsøgte at sabotere Operationen.
Først og fremmest paa Grund af en usædvanlig haandfast
Indsats fra Hjemmeværnet blev Femte-Kolonne
Folkenes Operationer reduceret til et Minimum, men
Landgangsstyrkerne blev dog ramt i to Tilfælde. j
I
Først "eksploderede" der Bomber i tre af Yognene[
der blev overført med Grenaa-Hundested Færgen " ]
"Marsk Stig". Landsætningen af Bataillonen foregik
fuldt krigsmæssigt. Der blev sat Landgang ned
III -

KAMDELS- OG SØFARTSMUSES!
PA KRONBORG
ms Marsk Stig, (Færge). 0 Z G I. ' III -
B. I. 25/9 1954. (2):
fra "Marsk Stig" og "Isefjord", der begge medvirkede
ved Operationen, og derfra myldrede Soldaterne i
Land, medens Vognene kørte ned ad den sædvanlige
Slidsk, hvor Færgen lægger til.
Berlingske Sidende Fredag Morgen 12. November 1954:
Skibsreder Erik Hoffmeyer, Hundested, har ved Søog
Handelsretten krævet A/S. G-renaa - Hundested Færgefart
dømt til at betale 1.400 Kr. 90 Øre for Tab,
der var paaført ham ved, at hans Motorskib ^-Frimo"
var beskadiget ved Kollision med Færgen "Marsk Stig'
i Indsejlingen til Issefjorden den 8. December 1952.
Færgefarten krævede Frifindelse, da Skylden skulde
være "Frimos".
Sø- og Handelsretten fastslog, at Kollisionen
skyldtes Fejl fra begge Skibe, saa hver Part skulde
betale Halvdelen af Skader og Tabs og Færgefarten
dømtes derefter til at betale Skibsreder Hoffmeyer
700 Kr. 45 Øre samt Sagens Omkostninger med 250 Kr.

ss Marstrand. H W S Q.
HAMDELS- CG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
Registreringsprotokoller; XI-274.
Registreringsdato: 21/12 1888.
Certifikater: 21/12 1888.
1/1 1894. (Omregistrering)
Bygget 1888 af G-eorg Howaldt, Dietrichsdorf b<
Kiel, ifølge Bilbrev dat. Kiel 20/12 1888.
1 Stk, 8? HBK. = 360 IHK. Tregangsmaskine.
Oylinderdiameter: Slaglængde:
Fart:
Fabrikat: G-eorg Howaldt, Dietrichsdorf.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk. 2 Master.
Skarp Boug med lodret Stævn. Agterskib med rundt
STje.il.
Bak. Hytte midtskibs. Bestikhus
Ufuldstændig Inderklædning.
4 vandtætte Skodder.
Vandballast: 56 Tons.
Længde: 139*4". Bredde: 22'5". Dybde: 12*1 »i n
41 / 350 dw. 343,55 brutto. 172,51 netto
Ifølge Bilbrev dat. Kiels 20/12 1888 og Nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. 15/12 1888
bygget til:
A/S. Dampskibsselskabet "Marstrand", København
med Skibsreder D. Torm, som Forretningsfører.
Ifølge indgivet Andragende har Generaldirektoratet
ved Resolution bevilget, at Skibet maales

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE"
PÅ KRONBORG
ss Marstrand. N S Q. 1-2
under Ophold i Kiel af Skibsmaaleren i København,
Indførselstolden er ifølge Generaldirektoratets
Resolution af 18/12 1888 og ifølge Kvittering dat.
Københavns Toldkammer 20/12 1888 betalt med 3.780
Kroner, som er 3f° af Byggesummen, Kr. 126.000.-

HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Marstrand. N W S Q. Int. - 1.
Ifølge Anmeldelse Nr. 538/1898 dat. 13/9 1898 afgik
Skibet den lVlo 1897 fra Stockholm til St. Petersborg
med 35o Tons Feldspat. Den 19/I0 1897 sunken i St. Petersborg
Havn tæt ved Nicolai Broen umiddelbart efter Kollision
med tysk ss "Cæsar". Bjergning af Besætning antages
at være foregaaet ved den kolliderende Dampers Baad.
Skibets Assurance Kr. 75-ooo.-
Ladningens Værdi og Assurance ukendt.
Skibets Certifikat afleveret.
Udslettet af Register 16/9 1898. (Udslettelsesprotokol
Nr. 3 - 1 - Pegistreringsprotokol Nr. 1 - I56.
Skibet blev kondemneret af Assurandørerne efter at
det i August 1898 var hævet og ført ind paa Kysten.
Solgt til Åhus, repareret og sat i Fart som ss "Nakoda"
af Anus.
Lloyd 19oV°5 "Nachodka" - H. Steinau, Libau
1911/12 - - Mrs. Marie Sultanow, Libau
1913/1^ - - Polar Dampfschiffs Gesellschaft
(J. N. Iwanoff & Co)
Wl adi wo s t o ck.
ikke i Register siden.

v'
V
(O o--
_J
UJ
Q
<
X
< o
li- CO
w o
,_ n*
^
IU
lil
CO
^ 1
5
^
X ^
'iK
vi
ro
v
tf
^1
X
ty
- r

HANDELS- 03 SØFARTSMUSEE1
PÅ KROMBORG
ss Marstrand. N W S G> II - 1.
Søforklaring i Stettin 22/1 I896:
Den 17. Januar I896 paa Rejse fra Marstrand til
Stettin med 97^ Tønder og l-33o Kister Sild, ført af
Kapt. C. A. Lund, led Skibet Ishavari paa Stettiner
Haff.
Undervejs mellem Swinemunde og Stettin med Lods ombord
begyndte Isen pludselig at skrue stærkt, men ved Assistance
af Isbryder kom "Marstrand" flot og ankom samme
Eftermiddag til Stettin. Efter at Ladningen var losset,
viste det sig, at Skibet havde taget betydelig Skade paa
Spanter, Plader og Dæksbjælker m.v.
Aarsagen til Havariet, som ansloges til Kr. 18.000.-,
ses at være Isskruning.
Søforhør i Helsingør 11/2 1897:
Den 8. Februar 1897 for indgaaende til Helsingør
som Nødhavn under vanskelige Isforhold gik "Marstrand",
Kapt. C. A. Lund, fra Libau til Kolding med Oliekager,
med fuld Kraft, for at forcere Isen, indtil udfor Molehovedet,
hvor Maskifcnen stoppedes. For at dreje op i Havnen
lagdes Roret Bagbord og da Skibet nægtede at styre i
Isen, kastedes Maskinen "Fuld Kraft Bak", men inden Farten
standsedes kolliderede "Marstrand", der ikke havde
taget Lods, med den ved Bolværket fortøjede Damper "Chr.
Broberg", der led betydelig Skade, medens "Marstrand"
forblev ubeskadiget.
Søprotest i St. Petersborg dat. 19/lo 1897.
Søforhør i København lVl2 1897.
Den 19- Oktober 1897 sunken efter Kollision paa Neva
Floden. Ført af Kapt. C. A. Lund afgik Skibet den lVlo
fra Stockholm til St. Petersborg med 35o Tons Feldspat.
Skibets Værdi Kr. 73-ooo.- Assurance Kr. 73»°oo.- i Manheimer
Versicherungs Gesellschaft m. fl.
Kl. 6 Fm. paa Neva Floden med Tvangslods ombord kolliderede
"Marsteand" - undervejs fra en Losseplads umiddelbart
nedenfor Nicolaj Broen til en anden Losseplads
længere nede paa Floden med en Restladning - med Skruedamper
"Caesar" af Stettin, der var under Slæbning af en
Bugserbaad opad Floden mod Strømmen. "Caesar" burde efter
Flodreglementet have holdt sig paa Flodens Sydside. "Marstrand"
afgav derfor 2 korte Dampfløjtetoner og Roret lagdes
Styrbord. "Caesar" svarede med 1 lang Fløjtetone,
men saas nu at svaje ud efter Flodens Midtløb, hvorved
Kollision blev uundgaaelig. "Marstrand" ramtes paa Styrbords
Bov, blev læk og sank efter 2 a 3 Minutters Forløb,
men Besætningen bjergedes ved Baade fra "Caesar". Bjergningsforsøg
maatte paa Grund af den indtrædende Vinter
opsættes til næste Foraar, men først efter henved lo Maaneders
Forløb lykkedes det den lo/S l898n at optage "Marstrand",
der tidligere var bleven solgt til en russisk
Ingeniør.

& N K\«K\*»
H
©
# »
H *P
O #
op
*
Ol
Ri
m
I «
*
flf H *ss ?«!©(?
43
H
O
H
S
^ §> O * S' ' 0
©
« a-
__j
MJ
O
<
X.
I
W
^ # **.-SS ** i • © ^
«
Cv
4&
o .
°^
M ~ St 0* Wt §5
og
O X
« O
%
O
i feH£J fe " ' *
£ CD
br er.
< o
IL ea
i
43
U)
:D
H si
* **^ ^ #*M
P ^ ti '0 -H
£3 £3 « O ©i$
^ oS ft § $»51
a
i W.O
an
H
o
•H # m m i

ø
M IHIfes*
-r '
o
fe 1
'ti
• * *N3
st 6* H c* ri»
^ jg. JA gf"
o -in«
P-0 H
.0 «
fg • fa|* «-£* |jj| !»**
§f' ^ #
ø5
O
8 ^ m m o* H*B
* W •' cl- fø €* O* 0
tf # m © H m ^
tf • ^ ^ p. #
C % % r^ 4
-fc*
S
M H
É ** - «
I
*-»<

0* ' *
Is *
H 6
a
r*f
O
#
»
^cM>rt
Og^^i.
r^j
#
IA
(O
CU
*
«
*
9
£
d el *^
ol
45 »W O
©4*5 O
vi «> OlA
frl«ø
&rtQx$
4* «! 0
ø«-i«h SI
J3 O H
0 i-3
0 »H 10
r-1 (J tf H u \ 5
«-I •£3 i fa tt fc-^ ^ RI l& CJ-H
ØrH(£|
t'4 s *
O * *
g h gj .p «
O 4^ &^%: # &;
i-i
0/~i •
45
0 *
a '.»
o '*
IA
• *
* 9 «
ØS S «
Ol 5 5
* *
£t * *
© f »
*£J *• s
a e
' « *
ØS * *
SL *• *
cp « *
is «
£* * *
O
0 > «J r-l *rJ
^3 ,^ 4*> *H
• H^i 4* 'H
0 0 tf d
sd 43 0 m
A* ?4 f$ 0
J4
S
n d ^ 4* 4>
4^
^ d O > O H O
O *4 '3 ^ N-* Pi ©
43
as
m
•H 0 0 H *"
^ 0 6É) el >
M H 0 > ^|
m ©4^ 0
43
H
O © M ri
1-3
cr\
4^
s •«
•H
» P-: e> t-4 ^ PH
© * ^ k}i~l 4^> SS r-t
t*»CU tM Cf d O Pi
d f^ Q -^ © XS r-i
14 U SJ 5J « «H
tj 0
43
r4
» 0 © f M 43
^A-^W -ø
* a
a « 4-> > i? 3
t3 S U Pir-!
tO 45 0 9
r~i 0 a ©
.O
®
-o.
. O ^
rH
f.u
tii
(0
D
CO ^
1-
!T
•c'
ti.
»
CO
vi
o
w
.j
LU
D
^
<
.X
<
CL.
si*ø • *.
0 © t> i.
(*~i £1 * ' *
© H e s
N O * •
W§-4 6 «
4-* e .*
El p * Q
* 0 * •
é *
ø £3 « *
•-* la * *
,id ø * t
ø ^4 * *
ø
^T3 ^ £1 » P H H
4-> -^ »4>
?^ ^ O *-t 43 td
M 0 r^ O iH -r* ^H *Ci
&4 P*H 4* *H 4> Oj
!Tl
o «
(i *
« *
^> d o> f-i
« WM . ;-*
•H SI ^
J4 ^ -H H ti
4-* $3 rS ^4
U 45 pH g> r^
ri «J r* H
* . *
e -S
t*
*. S
» *
0 IH
f4 -f4
O
gJ -H ft) © 4*5 1—;
f* 3 W 4> 68 SS rH
P , M O £ l 0 8 ø ' H
i^
r. d a o q
o d 0 O *H
^1 B f l d
* 8
« ^ ' W
m £VM tø to
*4
o
QI
O
CO
r- 5 *
6
o;
N
P *" •
%4 6 0 «
«f $
M &3H I4 0 9HJJH
•H * *ri 43 . I © *H
£* $H 4-* 4=> 'i £j 45
a © UO £S 3 »U
•H «"4 H & 45
4^-d M © « 0 ø
n «« e & 0 r~: Cft
i «
4 8
9 *
» (•
e e
« s
* e
H « > O
N * *H ^) i- i
1
O 0 ®
0 el
a ^ 43
, © 0 § S
©rifl
. *"? -H "?|
» *
H
^ 0
« #
» #
* •'
H
4 «
9 «
•H fe W i I i" t?
£1 s r\ c O >
• ri
B> 0| ø r|
4> O
•i-i ø
d få
« e
•s-i EH ©
3 fl 0 43 «
« 9
4?
I
S) |
43 * I** - * f
e *
I I ®
•H vf ^ ©
5
i

H N
H
* hg
H
» 9
UH
m H
»^
t'J
1*3 tø
£g 0
* »
fe H
O
ttf ø o* tk •"' I
J~*
8 "
H ^ hf n o
• et Hf $ et
ø. ø' ei- M>
ø n,.« ©
£3*5 Ol OH
**". . < 0 *3
cf 0
tf j%5
0
09 0
m et
IH
*
H-
w
" ®
tf?
0- 03
0 0
5 H »cl
4 ;-:?
4fe{ W
H te
s
c? -
rotu <
'vo\r>
tø **é
s s Ifc-
W 0
er
0 H C* H ©
. ** ø C &!•
0 P-
O' V3
ru
* * M
H3
st o »d
ONtO
et 0
£f O
® P.
Ct
P H ©
« ^ „
cf O
» O ^
(?J et
er
o
*! ø H ø ø N H
3 P 1 ^ H
0 o
o ®
m ø
p.
I
0 0
si 0
SF
0
HJP-
: 0
M |3
^4
Pi
S
et-
-tf 0
s® c*
M 0.
O 0
o 'H
0
ø
0
» «
4
H
o
m so- ø
tJ 4>
0 V^
•lu
rt
H-
vn
0
H-
O
6 •
* t
* •
H
*
H<
Kn o
• 0 Cf GT
9 *
• «
• *
• *
0* O &c*
t
* \"4
ø ø P> VB O*- O
m ø o m m
iS &•
0 0 SSMtffr
ø m ø-ø
9 H 3

•*» *3 *•
J>
o*, dersom. Æ'Jendea xy&ker
darmaskisar Sien lægge s og
MDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
£•© koagelise Obligationer
ES da over Aalborg, til •ladearigsaiiaisteriet
borts
•frys
iifciS'U.cæ s*
fol«: 28?« ' 'ÅBX ' 1849 '£å$& "-31* * J U&J. " v>&£ Hav&acowflilssioaea
7 o Actier i Bsu&i baaden
• Støsdøt' iwret
"3 BS'S
"I&artello" vare indløst«
i'øl* 288* Aar 183-9 den 24« August var EavnecoBHftission«
iTfiAn af*. erfc _nvt r»lta
;og CoDmIs.©i.ones^ .as det maatte- være af fra 3o til 35 Kaste*
*n Larøgde af saamaage #ød i "Svalen, at dam- bliv*
t SOI
mul i s og kortere end ^Mart-e XI o-* 2 , som ®r 61 fod
., og at des
iskineriøt; 'skulde "forskrives ttu. ^nglaad3 og Stereos
i?ygg#s 1xøx-? 'eller "dat "aele" indkøbes i Ja~land» var COSHEISSIO-
E®5 af forskellig Mening, idet See, Salkeaborg, B. Scamiet,
P*G8 Licaas^cea og Arffmaaa stemte for tiet første» Koefoc**, ar
og uiar* Cønserx for det sidste* Da 1] llartell "
SJaXkasson sr 2 Alen, vil vel tiet av© i*&rtøø "
«-» H i* «>i'a^
y~ r: ~: iagttages, at det ikke bliver "bre^ore, ø&d ij^^cine
i*iat aodv&ac*-.g vil udfordre.« iSt ankel« I-Ia&ki&eri øasrø fer
aensiStsoæss-gsts aer* ^ Bt '^^BTattedes i^eaaesi Am^et at IrA
still® S&^^u til'la^'aui'ig^flliiii'stariei u_: -Billige Aadrauoudo
Tjaa&et af :£c 12 ooo Bil« 'af "Sp'arøicassaii ma&tt© aa&oldaø, dot
aalvc til l". Eecember £*,£»» og det aadet "kalve til 11* *Iuni
l&5o. ( ^ ^ . . ...... :
w.u2i3sioaea tiuiskou^ a-s lade

ej

H/s. Martello
HANDELS- CG SØFARTSMUSES!
PÅ KP.ONSORG
Berlingske bidende Tirsdag 30. Maj 1843=
Dampskibsfart«
Anskaffelsen af et Dampskib til Randers Fjord er,
hedder det i Byens Avis, nu nærmere ved at blive
realiseret end nogen Sinde, idet et saadant Skib
allerede er undervejs hertil fra England, efter
Sigende kjøbt paa Besigt, Det skal koste 1200 Pund
Sterling her paa Stedet, har en Længde af 60 Fod og
et Maskineri af 20 Hestes Kraft, saa at det menes
vel skikket til Bugseer-Skib her paa Fjorden.
Berlingske Tidende Tirsdag 13. Juni 1843=
Dampskibsfart*
Aalborg, den 12. Juni: Igaar er hertil gjennem Aggercanal
ankommet Dampbaaden "Martello", hedder det
i "Aalborg Avis", tilhørende Hr. Jacob H. Bundt.
Den. var tilligemed en anden, Hr. Bundt tilhørende
større Dampbaad, i Onsdags afgaaet fra Uewcastle,
men er blevet skilt fra den i Søen, og menes den
større Baad at have taget Goursen norden om Skagen.
"Martello" er paa 12 Hestes Kraft og er efter Forlydende
bestemt til Bugserbaad paa Randers Fjord.
Berlingske Tidende Tirsdag 4- Juli 1843:
Dampbaaden "Martello" er nu, ifølge "Randers Avis",
kjøbt af det herværende Actieselskab for den Sum
1050 Pund Sterling. Baade Skrog og Maskineri (Sidste
har idetmindste 16 Hestes Kraft) er aldeles nyt, og
efter de Prøvefarter, det allerede har foretaget
her, synes det ganske at egne sig til sin Bestemmelse,
som Bugseer-Dampskib her paa Revieret. De
Hindringer, man befrygtede at G-udenaaes mange Krumninger
vilde lægge ivejen for et saadant Bugserskibs
Anvendelse, skulle ogsaa derved allerede haføe viist
sig at være uden Betydning. Vi troe saaledes at kunne
lykønske Randers Handelsstand til en Acquisition,
der sikkert vil bringe den, om end ingen directe,
saa dog mange indirecte Fordele. Dampbugseringens
mere eller mindre Benyttelse vil nu meget være betinget
af, hvor billig Betalingen derfor kan ansættes,
og da "Martello" ikke engang skal forbruge en
Tønde Kul i Timen, synes denne Omstændighed jo i
saa Henseende ret fordeelagtig. At "Martello" paa
Overreisen fra Newcastle til Agger Canal kunde kjæmpe
sig igjennem en svær Storm og høi Sø, taler vel
ogsaa til dens Fordeel.
Berlingske Tidende Onsdag 19. Juli 1843:
Lystseilads.
X Torsdags, hedder det i "Randers Avis", foretog et
Selskab af omtrent 50 Personer en Lystseilads med
Dampbaaden "Martello" herfra til Mariager og Hobro,

H/s. Martello.
HAMDELS- OG 30FARTSMUSEE
PA KRONBORG
i hvilke Nabobyer Selskabet nød en særdeles forekommende
Modtagelse. Efter at være afgaaet hergra om
Morgenen Kl. 4, indtraf "Martello" til Mariager omtrent
Kl. 10 og man begav sig da strax, med det femte
Dragonregiments medbragte Musikcorps i Spidsen,
op i det smukke Skovanlæg Munkehovedet, hvor der
blev tømt et Glas paa godt Naboskab. I Forening med
endeel Hobroere, som allerede vare mødte her, samt
nogle Herrer fra Mariager, fortsattes Kl. 12 Touren
til Hobro, hvis vakre Indvaanere, og navnligen Hr.
Consul Sørensen, Selskabet ikke noksom kan takke for
det herlige Arrangement i den til Byen stødende
Lystskov, hvor man under et smukt Telt, i Forening
med endeel Herrer fra begge Nabobyerne, spiste til
Middag og ved de udbragte Skaaler vexlede de bedste
gjensidige ønsker om Held og Lykke for Randers og
Hobro samt om vedvarende godt Naboskab imellem Begge.
Hr. G-jæstgiver Lund havde ved denne Leilighed
for en billig Betaling paataget sig Beværtningen.
Medens man saaledes her tilbragte et Par behagelige
Timer, foretog "Martello", med et Selskab af Damer
og Herrer fra Hobro, en lille Lystseilads ned ad
Fjorden, imod Mariager til. Kl. 5 maatte der brydes
op. Endeel af Selskabet kjørte nu hjem over Land,
men Størstedelen foretrak dog Søtouren. Ligesom ved
Ankomsten saluteredes der med Kanonskud, som "Martello"
besvarede med sin ene Piece. Adskillige Herrer
fra Hobro fulgte med til Mariager, hvor der blev
raabt det sidste Afskeds-Hurra, og uden nogetsomhelst
Uheld lagde "Martello" igjen an her ved Bryggen
Kl. 11,30. Denne særdeles smukke Seilads var
begunstiget af det bedste Veir, man kunde ønske sig.
Paa flere Steder i Mariager Fjord vare Folk, hidlokkede
ved det der uvante Syn af et Dampskib, vadede
langt ud paa Grundene, for at se "Martello" saa nær
som muligt. Paa adskillige Steder saluteredes ogsaa
ved Flagning og G-eværskud. Det er glædeligt at kunne
tilføie, at Dampbaaden allerede bliver dygtig benyttet
til Bugsering.
Berlingske Tidende Mandag 31• Juli 1843:
Dampskib paa Randersfjord.
Ved den i forrige Uge af Dampskibsselskabet i Randers
afholdte Generalforsamling blev det, ifølge
Byens Avis, vedtaget, at Dampbaaden "Martello" fremdeles
skal beholde dette Navn, og at kun det i den
behøvende Actiecapital endnu manglende Beløb skal
paa Interessentskabets Bekostning foranstaltes forsikkret
imod Søskade, hvorimod forøvrigt hver Actionair
for sit Vedkommende privat har- at besørge sin
Andeel assureret, hvis han ønsker Saadant. De tegnede,
men formedelst Vægring endnu ei berigtigede
Actiesummer skulle, for Actieselskabets Regning foranstaltes
inddrevne paa lovformelig Maade. Comiteen
anmodedes om at indgive allerunderdanigst Ansøgning
til Hans Majestæt Kongen om Bevilgelsen af adskillige,
som en væsentlig Betingelse for Dampbugseringens
fremtidige Vedligeholdelse anseete, Begunstigelser,
og Man nærer det Haab, at dette Andragende
vil finde allernaadigst Bønhørelse, for at et saa
vigtigt og for Skibsfartens Fremme her paa Fjorden
uundværligt Foretagende ikke snart igjen skal maatte
opgives. 'Den nærværende Comitee fortsætter sine Functioner
med Hensyn til Ordningen af uampbaadens Pengesager
og Bestemmelserne for Sammes fremtidige Virksomhed.
Den speciellere Bestyrelse er indtil videre
III - 2.

H/s. Martello.
HANDELS- OS SØFARTSfc
PA KRONBORG
iSEET IXI 3.
overdraget D ! hrr. Køster, Jensen og Gram. Siden Damphaadens
Ankomst hertii og til Dato har den jevnlig
været i Brug, og i Efter- og Foraar er det at formode
at den vil blive det endnu mere. Betalingen for Bugseringen
er ansat særdeles billig, nemlig imellem
Randers og Mellerup eller Ugelhusene til 8 Rigsbankdaler,
imellem Randers og Udbyhøi til 12 Rigsbankdaler
og imellem Randers og Udbyhøis Rhed (en Miil fra
Udbyhøi) til 16 Rigsbankdaler.
Medens der saaledes er gjort et stort Skridt til
Seiladsens Forbedring her paa Fjorden og som forhaabenlig
heller ikke vil blive uden gavnlige Følger,
er der ogsaa skeet ikke Lidet til at fremme den gjensidige
Samfærdsel imellem begge Fjordbredder, der hid
til, paa Grund af de maadelige Færgeanstalter, kun
lidet benyttedes med Hest og Vogn. Ved Mellerup som
ogsaa paa den nordre Side ved Udbyhøi er nemlig anbragt
Vaser og Brohoveder, ved hvilke Veifarende beqyemt
kunne komme i og af Færgerne, ved Mellerup og
Voer har den nye og driftige Færgeforpagter, Hr. Revsbek,
endog bekostet en Trosse tværs over Fjorden, ved
hvis Hjælp Færgen til enhver Tid hurtigt og sikkert
kan føres over, samt foranstaltet en beqyem Indretning
fra Slæbestedet til Færgen, saaledes at hverken
Heste eller Vogn behøver, at komme i Vandet for at
føres i og af Færgen, ja de Reisende have ei engang
nødig at forlade deres Plads, men kunne blive siddende
paa Vogaen. Følgen af disse priselige Foranstaltninger
til de Færdendes større Beqyemmelighed vil sik
kert tøre, at Mangen, som fra Rougsø Herred hidtil
valgte den længere Vei om ad Grund til Randers, nu
ville foretrække åen over Mellerup*
Berlingske Tidende Tirsdag 19- September 1843=
Den af Skipper Olesen af Lysekihl førte svenske Slup,
der i Stormen i Mandags otte Dage strandede ved den
nordre Side af Indløbet til Randers Fjord,- er siden,
ifølge "Randers Avis", efterat være lettet for sin
Dækslast, ved Dampbaaden "Marteilos" Hjælp bleven
taget af Grunden og bragt herop til Randers, hvor den
nu modtager den fornødne Reparation paa Skibsværftet.
Vor lille Dampbaad har altsaa ogsaa ved denne Leilighed
viist sig at være os til Nytte.
Berlingske Tidende Tirsdag 20. Februar 1844:
I den Samling, som Actionairerne i Dampbaaden "Martello"
afholdt i Randers den 14. ds., hedder det i
Byens Avis, fremlagde den i samme Møde gjenvalgte
Bestyrelse Regnskab over Dampbaadens Indtægter og Udgivter
i f. A., Beretning om dens Virksomghed samt
en Udsigt over hvorledes Farten i indeværende Aar vil
kunne rendere. Resultatet af disse Fremstillinger var
efter Omstændighederne ret tilfredsstillende ( paa
73 Bugseringsfcoure indbragte Baaden 968 Rigsbankdaler
72 Skilling og ved Lysttoure 518 Rigsbankdaler
32 Skilling), thi vel overstige Udgivterne Indtægterne
med ca. 300 Rigsbankdaler, men naar der sees
hen til , at Udrustningen havde medtaget endeel Udgivter,
at der manglede en Actiecapital, hvis Tilveiebringelse
maatte medføre ikke faa Omkostninger,
samt at der først ved Erfaring lod sig indføre hensigtsmæssige
Besparelser, saa kan den ovennævnte

H/s. Martello
HANDELS- OG SØPARTSMUSEEI
PA KRCN50RG III 4.
øjeblikkelige Underballance og Opoffrelse for et
saa stort Gode, som et Dampbugseer-Fartøjs Tilstedeværelse
paa vort vanskelige Revler, kun ansees l
for ubetydelig. I indeværende Aar vil Entreprisen, j
med det den af Havnekassen bevilgede Tilskud og den \
Andel i Havneafgivten, der af General-Toldkammeret \
er den tilstaaet, derimod ei alene dække hiin øie- j
blikkelige Underballance, men ventelig ogsaa give j
et passende Overskud. Til Foretagenets yderligere j
-b'remme vil det imidlertid blive nødvendigt, for
Dækning af de endnu manglende Actier og Tilveiebringelsen
af en Driftscapital, enten at negociere
et Laan paa almindelige Betingelser, imod Sikkerhed
i Baaden, eller, hvad der meget vilde være at
foretrække, at forøge Actietegningen, da man derved
vilde undgaae mange Omkostninger og Actionairernes
Interesser i alle Henseender lige og bedst
bevaredes.
Berlingske Tidende Fredag Aften 31. Januar 1845;
Revieret er nu ganske aabent her, hedder det i
"Randers Avis" af 27. ds., og i Eftermiddags gik
.uampbaaden "Martello" for første Gang iaar ned til
Udbyhøi, for at bugsere de der liggende Fartøier
op til Byen.
Berlingske Tidende Mandag Aften 3- Februar 1845:
Vinterens anden Aet, hedder det i "Randers Avis"
synes nu at ville loegjnåe. Efter den Natten iforveien
igjen indtraadte Frost, var Fjorden her i
Tirsdags saa fuld af Driviis, at Dampbaaden "Martello",
der var gaaet neå i Mandags, for at bugsere
Skibe op, nu selv har maattet søge Vinterhavn
ved Udbyhøi.
Berlingske Tidende Mandag Aften 7. April 1845:
Fra Randers hedder det i Byens Avis for 3* ds.:
Den 19. Marts afholdtes en Generalforsamling af Actionaireme
i Dampbaaden "Martello", hvorved Bestyrelsen
forelagde det afvigte Aars Regnskab og Udsigt
over Status og Udbyttet. Det Væsentlige af disse
Meddelelser var Følgende: I Løbet af S Maaneder
(fra 5* April til 5. December) foretog "Martello"
144 Bugseertoure med 211 Fartøier og 11 Koge, i Alt
Lastedrægtighed 4.085 Læster og 23 Lysttoure med
848 Passagerer. Paa disse Toure er forbrugt 606 Tønder
Kul. I Aarets Løb ere 4 resterende Actiebeløb
indkomne, og det har behaget Hans Majestæt Kongen
allernaadigst endnu at overtage 20 Actier for Pinantskassens
Regning, saaledes at hele Kjøbesummen •
er dækket.
Indtægterne have været ved Skibets Farter
2.204 Rhd. 4 Mk 15 s:
Af Havneafgifterne 1.473 " 1 " 1 "
Udgifterne:
3.678 Rbd. 0 Mk 0 Sk

H/s. Martello
til Kul 999 Rod
Lønninger .. 1.292 "
1 Kulhuus bygget 228 "
Inventar og Reparationer 684 "
HANDELS- CG SØFARTSMUSEET ,i -Li I - 5
PÅ KRONBORG i
1 Mk.
1 "
0 "
-7. 11
12 Sk
3 "
0 "
1 "
3.204 Rod. 0 Mk. 0 Sk.
Overskud 474 Rbd. 0 Mk. 0 Sk.-
"Marteilos" Forraad af Kul er 600 Rigsbankdaler
værd, Kulhuuset ca. 200 Rigsbankdaler og et Tilgodehavende
for Tougværk 41 Rigsbankdaler.
Generalforsamlingen besluttede, at der ikke skulde
udbetales nogen Dividende, men at Kassebeholdning
gen skulde oplægges som Fond til muligen forestaaende
Reparationer paa eller Ombygning af Skroget.
Berlingske Tidende 5. Marts 1846 Aften:
Dampskibet "Martello" af Randers.
Den Ilte Februar afholdtes en Generalforsamling
af Actionairerne i Dampbaaden "Martello", hvorved
Bestyrelsen forelagde det aftrigte Aars Regnskab og
Udsigt over Status og Udbyttet. Af disse Meddelelser
var Følgende det væsentligste;
I Løbet af 10 Maaneder, fra 28de Februar til 13de
December, foretog "Martello" 2o5 Bugseertoure med
3o7 Fartøier af 5.809 l/4 Læstedrægtighed, med 22
Koge, og lo Lysttoxire med 358 Passagerer. Paa disse
Toure er forbrugt 828 Tønder Kul.
Indtægterne have været ved Skibets Farter 2605-0-10
« n n af Havneafgifterne 1755-1-03
Udgifterne:
Rigsbankdaler 4360-1-13
til Kul ... 1294-2-01
" Lønninger 139 3-0-04
" Inventar-Vedligeholdelse
48-1-09
" Reparation .... 453-1-08
" diverse Udgifter 51-1-13 5240-1-03
Overskud Rigsbankdaler 1120-0-10
Uagtet man, foruden dette Aars Overskud, endnu
havde en Kassebeholdning fra forrige Aar af ca. 640
Rigsbankdaler, besluttede Generalforsamlingen dog,
at der ikke skulde udbetales nogen Dividende, da
den nu i Vinter foretagne Udbedring paa Skroget og
Eftersyn af Maskineriet vilde medtage circa 500
Rigsbankdaler, og en Kassebeholdning iøvrigt maatte
bevares til Kulforraad og Reservefond.
Berlingske Tidende Torsdag 24. Februar 1848:
actionairerne i Dampbaaden "Martello" indbydes
herved til en Generalforsamling paa Raadstuen^Onsdagen
den 15de Marts næstkommende, om jiitermiadagen
Kl. 3. Foruden Regnskabernes Fremlæggelse xor

H/s. Martello.
HANDELS- CG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
f. A. samt Valg af 2de nje Comiteemedlemmer og 2de
Revisorer, vil der blive ventileret om at afhænde
Dampbaaden til Havnecommissionen hersteds, imod at
en permanent Dampskibsfart paa Fjorden af denne
overtages, og derfor bedes, at enhver Actionair,
enten selv eller ved Befuldmægtiget vil give Møde.
Udeblivende antages at sanctionere hvad- Forsamlingen
beslutter.
Randers, i Gomiteen for Dampbaaden "Martello", den
18de Februar 1848.
Chr. Jensen. J. Krogsgaard. Ped. G. Michelsen.
J. G. Møller. S. Køster. Jacoby. H. G. Gram.
Berlingske Tidende Onsdag Aften 10. Maj 1848:
Randers, den 6te Maj:
Størstedelen af det tredie Dragon-Regiment er
med dets Heste igaar bleven indskibet her og ved
Udbyhøi, kun en lille Afdeling har, af Mangel paa
Skibsrum, Imorges maattet fortsætte Marchen til
Aalborg. Ved Bugseringen af de med Tropperne og
Arsenalets Sager tilladede Skibe, have, foruden
"Martello", ogsaa Dampskibene "Ophelia", "Lolland'
og "Mercurius" været beskjæftigede.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 18. Maj 1848:
"Randers Avis", den 15de Mai:
Vor Skibsbrygge begynder allerede at gjenoplives
Tvende Kulskibe, hvoraf det ene er en Engelskmand,
samt en Hamborgerfarer, som det lykkedes allerede
for et Par Maaneder siden at slippe bort fra Hamborg,
ere ved "Martellos" Hjælp bragte herop i Formiddags
til Udlosning.
Berlingske Tidende Onsdag 31* Januar 1849
"Randers Avis" af 27. Januar meddelers
i Torsdags her afholdte Raadstuemøde? hvortil der
af Magistraten, ifølge Justitsministerens Ordre,
var indkaldt, havde indfundet sig henved 300 Borgere.
X Borgmesterens Forfald aabnedes Mødet af Hr.
Justitsraad, Raadmand Poulsen, som, efter at have
oplæst Ministerens Skrivelse - hvorefter der skulde
rettes det Spørgsmaal til Byens Borgere, om de vilde
sanctionere, at Gommunen paatog sig Garantien
for et Laan af 12,000 Rigsbankdaler, som Havnecommissionen
agtede at optage? for dermed at kjøbe et
Dampskib til Bugseering paa Randers Fjord? - anbefalede
Sagen paa det bedste. Derpaa meddelte Hr.
Kjøbmand Julius Ree, paa Havneco^miesionens Vegne
Oplysninger asm Laanets og Garantiens Beskaffenhed,
om Bugseringens Vigtighed og om Nødvendigheden af,
at Havnen overtog denne, da Bugseringen ellers med
III

H/s. Martello.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
det første vilde ophøre, eftersom Dampbaaden "Martello",
selv om den modtog en Reparation, kun daarlig
vilde svare til sin Hensigt, og det var ikke at vente
at Aetieselskabet, som alt havde gjort Opoffrelser,
for denne Sag, vilde kjøbe noget nyt Dampskib. Efter
en kort Discussion, ved hvilken i Begyndelsen Enkelte
yttrede sig imod Sagen, men som, efter at være imødegaaet
fornemmelig af Havnecommissionens Medlem, Hr.
Kjøbmand Gram, sluttede sig til Majoriteten, indvilligede
Forsamlingen med Eenstemmighed i, at Communen
skulde overtage den nævnte Garanti. - Idet vi medde
le dette behagelige Resultat, ifølge hvilket vi antage
endnu iaar at kunne faae et nyt, hensigtsmæssigt
Dampskib til Bugsering paa Fjorden, glæder det os til
lige at erfare, at Havnecommissionen iaar agter at
indføre flere nødvendige Forbedringer, saasom: at
grave et nyt Løb i Fjorden en Fjerdingvej herfra, at
paabegynde Anlæggelsen af Bulværker paa Havnens søndre
Side, hvorved denne bedst vil kunne muddres, at
anskaffe nogle gode Reservelodser, hvortil haves
Trang, og endelig at paabegynde Anlæggelsen af en
Vinterhavn ved Udbyhøj *
Berlingske Tidende Lørdag Morgen 24* Marts 1849:
Actioaairerae i Dampbaaden "Martello" indbydes
herved til en Generalforsamling paa Randers Raadhuus
Onsdagen den 4de April d. A., om Eftermiddagen Kl. 3.
Da Ting af Vigtighed, betræffende Dampbaadens Overdragelse
til Havnecommissionen, ville blive foretagne,
bedes, at enhver Actionair, enten selv eller ved
Befuldmægtiget, vil give Møde. Udeblivende antages
at samtykke i Hvad Forsamlingen beslutter.
Randers, i Commissionea for Dampbaaden "Martello",
den 16. Marts 1849.
Ohr. Jensen. J. Krogsgaard. J. C. Møller.
P. G. Michaelsen. H. C. Gram.
Berlingske Tidende Fredag Aften 15. Juni 1849:
Igaar Morges, hedder det i "Randers Avis" af Ilte
ds., indbragtes hertil paa Vogne vesterfra, som Krigs
fanger, 55 kurhessiske Husarer, der, tilligemed en
Ritmester,2 Lieutenaater, en læge og en Kuursmed samt
4 Oppassere, Natten imellem sidste Fredag og Løverdag
vare blevne overrumplede og uden Modstand tagne ;
tiifange i Nørre Snede. Imorges indbragtes ogsaa Officererne
hertil, efterat have været i Hovedkvarteret
hos General Rye, og Kl. 10 i Formiddags algii£
Dampbaaden "Martello" med dem Alle (Mandskabet i en ;
efterslæbende Kaag) under Infanteri Bedækning, tiX
Mellerup, hvor Dampskibet "Ægir" laae parat til at
overføre dem til Kjøbenhavn.

H/s. Martello.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
Berlingske Tidende Mandag Aften 2k. November 185I:
"Randers Avis" meddeler: Under en Bugseertour i Mandags
tilstødte der Dampbugseerbaaden "Martello" det Uheld, at
endeel Skrogiis, som den skulde arbejde sig igjennem, skar
et Hul i Skibet, der er klinkbygget. I al Hast maatte det
kaste de to Fartøier, som bugseredes, fra sig, og med Anvendelse
af al mulig Pumpe- og Maskinkraft tye her op til
Byen, hvor "Martello" ankom i synkfærdig Tilstand, men blev
strax halet om paa Siden og repareret, saa at den allerede
nu igjen kan fortsætte sin Function.
Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 14. September 1852:
Skibsauction.
Onsdagen den 29de ds., om formiddagen Kl. 10,
bliver ifølge Havnecommissionens Begjering, afholdt
ved den herværende Havn over det ved Samme beliggende
Dampskib "Martello",- af 20 Hestes Kraft, med
tilhørende løbende og staaende Inventarium. Conditionerne
ere til eftersyn hos Kjøbmand H. C0 Gram.
Randers Auctionscontoir, den 9de September 1852,
G. A. Koefoed.
Berlingske Tidende Fredag Morgen 27. Maj 1853:
Dampskibet "Martello", af 20 Hestes Kraft, agtes
underhaanden solgt, med tilhørende løbende og staaende
Inventarium. Conditioaerae kunne erfares hos
Kjøbmand H. C. Gram hersteds«,
Randers Havnecommision- den 19de Mai 1853.
III -

:ttAui.i i-
PA KRONBORG
H/s* Martello. (Slesvig).
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 28. October 1845s
Hye Dampskibe. \
Dampskibs-Entrepreneuren, Kjøbmand Lundt fra Aal-f
borg er ankommen hertil for nogle Dage siden fra 1
Hamborg. Han har under sit Ophold i England og Skot4
land kjøbt fire Dampskibe: "Sultan", paa 55 Hestes
Kraft, "Victoria" paa 45 Hestes Kraft, "Olive" paa
25 og "Martello" paa 20 Hestes Kraft. Det førstnævnte,
"Sultan", hvis Bestemmelse endnu er ubekendthar
han anskaffet paa egen Risico, "Victoria" er |
kjøbt for Actieselskabet til en Dampfart paa Kjøge j
og Møen, "Olive" for Actie-Selskabet til Farten i j
Roeskilde- og Issefjorden og "Martello" for det i ]
Slesvig oprettede Selskab til en Dampfart paa Sli- j
en, dette sidste er åen 15. ds. ankommet til sit j
Bestemmelsessted og af Actieselskabet allerede mod-i
taget og betalt, "Sultan" og "Olive" ere som tid- " j
ligere meddelt, den 19. ds. ankomne her paa RhedenJ
og "Victoria", som, formedelst de med Søen uvante j
Maskinfolks Sygdom, maatte vende tilbage til Shield$
var, efterat nye Maskinfolk ere blevne engagerede, j
færdigt til igjen at afgaae derfra i Løbet af for- j
rige Uge, og kan saaledes med hver Dag ventes her- [
til. I
Berlingske Tidende Mandag Aften 3. November 1845:
Dampskibet paa Slien gjør sin første Tour fra
Cappeln til Slesvig den 2. 1-Tovember og begynder den ;
3. November sine regelmæssige Farter mellem ovennævnte
to Byer, hver Morgen Kl. 6 fra Cappeln, og
hver Bftermiddag Kl. 4 fra Slesvig tilbage igjen.
III

ss Martha. NOT
HANDELS- OG SØFARTSMUSEE1
PA KRONBORG
Bygget 1897 - Wm. Gray Se Co. Ltd., W. Hartlepool.
1 Stk. 127 NHK. - 49o IHK. Tregangsmaskine.
Cylinderdiameter: l8-28-£-47-£- n Slaglængde: 35"
1 Stk. enkeltbundet Kedel med 3 riflede Fyrkanaler.
Risteflade 42 Kvadratfod. Hedeflade 1875 Kvadratfod.
Arbejdstryk 160 Pund pr. Kvadrattomme.
1 Stk. Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstryk.
Kedler og Maskine fra Central Marine Engine Works,
W. Hartlepool.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk. 2 Master.
Bak 28' Bro 59 5 Poop 22'
4 vandtætte Skodder.
Vandballast: Dobbeltbundtank 354 Tons
232,3 x 3^,0 x 19,6
Agterpeaktank 24 -
/ I.830 dw. 1.182 brutto 724 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 282/1897 dat. 1/5 1897 er
Skibet hygget til:
A/S. Dampskibsselskabet Heimdal, København,
Registrering foretaget 3/5 1897.
Ifølge Anmeldelse Nr. 288/1915 dat. 9/7 1915 er
Skibet åen 15- Maj 1915 torpederet eller minesprængt i Nordsøen
udfor Girdle Ness Fyr. Besætningen reddet. Skibet var paa Rejse
fra Arzew til Leith med 97o Tons Esparto. Skibets Værdi 280.000 Kr,
Udslettet af Register 9/7 1915 - Udslettelsesprotokol
Nr. 5 - 1 - Registreringsprotokol Nr. 12 - 173-
Int

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE1
.PÅ KRONBORG
/YQT\*/. % f/ar-/ha.
*- /i &L**4 % /fora *j* j -Uuj £^

HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Martha. NOT W. II - 1,
Søforklaring i Rouen dat. 3o/9 1897.
Søforhør i København 11/12 1897.
Den 8. September 1897 grundstødte "Martha" paa Seinefloden.
Skibet var paa Rejse fra Skutskar - afgaaet
31/8 - til Rouen, ført af Kapt. A. V. Knudsen, med 6oo
Stdr. Træ. 4oo Stdr. i Rummet og 2oo paa Dækket.
Under Farten fra Havre med Lods ombord ad Kanalen
til Seinefloden blev Vejret, efter at Berville Fyret var
passeret, pludselig saa regntykt, at de følgende Fyr ikke
kunde ses. Farten mindskedes straks til "Langsom", men
Kl. 7,3o Em. grundstødte Skibet ved Syddiget, uden dog
at blive læk. Omtrent 55 Stdr. af Dækslasten kastedes
overbord ved Hjælp af Mandskab fra Land, uden at det derved
lykkedes at bringe "Martha" flot. Situationen viste .
sig imidlertid under Ebben saa farlig, at det befrygtedes
at Skibet vilde brække over. Nødssignaler med Raketter
afgaves, men først Dagen efter Kl. 6 Fm. ankom en mindre
Slæbedamper, som dog intet kunde udrette, hvilket heller
ikke lykkedes for en engelsk Damper "Inver" af Glasgow,
idet dennes Staaltraadsslæber gentagne Gange sprængtes.
Kl. lo Fm. ankom en større Bugserbaad "Abeille" fra Havre
og denne lykkedes*det, i Foreningen med den først ankomne
Baad og ved at "Marthas" Maskine bakkedes med fuld
Kraft, at bringe Skibet af Grunden, hvorefter Rejsen fortsattes
op ad Floden til Rouen, hvortil "Martha" ankom
Kl. 8,3o Em. Skroget viste sig at have begivet sig en
Del, ligesom Maskinen havde taget forskellig Skade ved
den forcerede Manøvrering, men som dog foreløbig kunde
repareres af Maskinpersonalet.
"Marthas" Grundstødning ses at have givet Anledning
til en Bjergnings Sag for Havre Handelsret, af hvis Kendelse
her gives følgende Uddrag:
- Da der ikke var opnaaet nogen Overenskomst om
Bjergløn, gjorde Bugserdamperens Rederi Krav først paa
I2.000 France, der senere forøgedes til 22.ooo Francs
for den ydede Tjeneste. Fra Kaptajn Knudsens Side blev
gjort gældende, dels at Sagen burde afgøres af Retten i
Rouen, dels selvfølgelig, at den fordrede Bjergeløn var
for stor. Med Hensyn til det første Punkt støttede han
sig til, at Lovgivningen ingen Bestemmelse havde for,
hvor Sagerne mod en Udlænding skulde afgøres, et Spørgsmaal,
der ofte havde været Genstand for Retsafgørelser
med afvekslende Resultater. Retten Ijævdede herimod, at
Havre Tribunal var rette Domstol, det kunde ikke anerkendes,
at en udenlandsk Kaptajn havde Domicil i en
fransk Havn, som han tilfældigvis kommer til, selv ikke
hvis den er Skibets Bestemmelsessted. Ej heller var Rouen
Betalingsstedet, da her ikke var Tale om Betaling af
Fragt paa Bestemmelsesstedet, men om Betaling for en
tilfældig Assistance, hvorfor den maatte erlægges paa
det Sted, hvor Søulykken indtraf. I Praksis var det almindeligt
at fastsætte Betalingsstedet ved Overenskomst,
men hvor ingen saadan forelaa var der ingen fast Regel.
Kaptajn Knudsen havde ved de almindelige Signaler underrettet
"Abeilles" Rederi om, at han behøvede Hjælp. Rederiet
havde uden Betingelser fulgt Opfordringen, forbeholdende
sig sine Rettigheder, hvilket ofte sker i slige
Tilfælde og Bugeråamperens Tjeneste maatte derfor anses
for at være begyndt i det Øjeblik, da Damperen forlod
Havn for at assistere "Martha". Det var saaledes i Havre,
at Kontrakten var afsluttet og maatte afgøres. Da Artikel
14 i åen civile Lovbog desuden ikke bestemmer, for

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
SS Martha. N Q T W. II- 2,
hvilken fransk Domstol en Sag skal anlægges mod en Udlænding,
maa man anvende den for slige Sager gældende
almindelige Retsregel, som er den, at Sagen skal anlægges
i Indstævntes Domicil, hvis han har nogen saadan i
Frankrig, eller ved den Domstol, som efter Sagens Natur
har særlig Kompetence til at optage den, men, hvor saadanne
Betingelser mangler, for Domstolen i Klagerens Domicil.
Havre Tribunal var saaledes kompetent til at paadømme
denne Sag.
Ved Sagens Paadømmelse fremdrog Retten derpaa de
ovenfor anførte Omstændigheder ved 3jergningen og fortsatte
saaledes: "Kl. lo kom "Abeilles" Bugserdamper og
tog "Martha" af Grunden, hvorefter sidstnævnte Skib fortsatte
Rejsen og naaede Rouen Kl. 8,5o Em. Damperen med
Ladning repræsenterede en Værdi af fra 300.000 til
A-oo.ooo Frcs, den befandt sig i en højst farlig Stilling,
da den var udsat for at blive sprængt i Kølen, ligesom
ogsaa Flodens Tilbagevenden vakte alvorlig Frygt. Sandsynligheden
var for, at hvis Skibet ikke havde faaet
Hjælp af "Abeille", vilde det være blevet totalt Vrag.
Paa den anden Side var det lys Dag og stille Vejr da
Hjælpen blev ydet, saa at Bugserdamperen ikke løb nogen
Fare, men dens Skrof og Maskiner maa have lidt en Del
ved den Overanstrengelse, som er en uundgaaelig Følge
af slige Arbejder. Det var dertil af Vigtighed for Skibsfarten,
at der var en saadan kraftig Bugserdamper til
Disposition for at yde Assistance i slige Tilfælde, dens
Rederi var derfor ogsaa berettiget til at faa en god Betaling
i Forhold til det opnaaede Resultat, naar Bugserbaadens
Bistand var forlangt. Idet Retten tog alle disse
Omstændigheder i Betragtning, fastsatte den Bjergelønnen
til lo.ooo France med Renter og Sagens Omkostninger.
Søforhør i Frederikshavn 2o/lo 1899*
Søforhør i København k/11 1899= Som 6/6 19oo
Den 17. Oktober 1899 kolliderede "Martha", Kapt.
B. C. Jørgensen, fra Riga til Ghent med Stykgods, i
Skagerak mellem Højen og Skaden Fyr med ss "Nora" af
Kragerø, k2k brutto, 257 netto, tilhørende N. Wiborg,
Kapt. Kr. Olsen, fra Methil til Frederikshavn med Kul.
Ifølge "Noras" Fremstilling ramte, dens Bov "Marthas"
Styrbords Bov ca. Ik* fra Stævnen og skurede et
Stykke ned langs dens Side. Begge Skibe blev en Del beskadigede,
men dog ikke mere, end at begge fortsatte
Rejsen toæ deres Bestemmelsessteder. "Nora" fordrede i
Skadeserstatning for Reparation, Liggedage og Udgifter
til Søforklaring og Besigtigelse, ialt Kr. 1.976.-
"Martha" for tilsvarende Udgifter Kr. 3»287»- ialt.
Begge Parter procederede til Frifindelse for Modpartens
Tiltale og subsidiært nedlagdes Paastand paa, at Skaden
deltes efter Rettens Skøn.
Kapt. Olsen og Bedstemanden var paa Broen, en Matros
ved Roret, Udkig forude. Fra Kl. 793o Fm. havde man
meget stærk Taage og Skibet gik uafbrudt kun med sagte
Fart, brugte Dampfløjten hvert andet Minut og holdt Loddet
gaaende. Kursen var 0S0. Kl. 9 Fm. hørtes en Dampfløjte
forude ca. 3 Streger om Bagbord og straks efter
fik man "Martha" at se om Bagbord, man saa dens Styrbords
Bov og den kom med stor Fart. Der blev da givet
haardt Bagbords Ror og umiddelbart derefter stoppet og
bakket med fuld Kraft samt givet 3 Dampfløjtetoner. Da
"Nora" under Bakningen svingede Bagbord over med Forenden,
drejede den. trods det Bagbords Ror Bagbord over og

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Martha. N Q T W. II - 3.
Uagtet der efter "Noras" Besætnings Forklaring forløb
k a 5 Minutter fra man fik Øje paa "Martha" havde det
dog været umuligt for "Nora" at undgaa Sammenstødet. Da
dette skete laa Skibet ganske stille.
Ifølge "Marthas" Forklaring var Kapt. Jørgensen paa
Broen. Taagen var noget vekslende, hvorfor Skibet gik med
vekslende Fart. Man havde haft 3 medgaaende Dampere lidt
forude, som man af og til saa og hvis Dampfløjter man af
og til hørte, ligesom ogsaa "Martha" brugte sin Dampfløjte.
Fra Kl. 8,^5 Fm. gik "Martha" med mindsket fuld Kraft
og løb omtrent 8 Sømil. Kursen var V -§• S. Kl. 9?o9 Fm.
hørtes en Dampfløjte forude ca. 1 Streg om Styrbord, men
man vidste ikke straks om det var fra en medgaaende eller
en modgaaende Damper. Farten blev saa straks mindsket til
halv Kraft, ca. 64- Sømil, og 2 Minutter senere til langsomt,
ca. 4 Sømil. Der hørtes derpaa 3 Minutter efter,
altsaa ca. 5 Minutter efter det første Taagesignal, igen
et Taagesignal forude, ligeledes omtrent 1 Streg om Styrbord
og formentlig fra samme Damper, men betydeligt nærmere.
Maskinen blev saa beordret stoppet, og det vedblev
den at være i ca. 3 Minutter. Saa hørtes pludselig 3 korte
Dampfløjtetoner, altsaa ca. $ Minutter efter at det
første Taagesignal var hørt og umiddelbart derefter saas
"Nora" komme frem af Taagen. Den var da efter Kapt. Jørgensens
Angivelse ca. k Streger om Styrbord, men efter
den øvrige Besætnings Angivelse kun 1 a 1% Streg om Styrbord,
og i en Afstand af næppe over 3 Kabellængder. Maskinen
blev da straks slaaet fuld Kraft bak, men Sammenstødet
forefaldt ca. 1 Minut efter paa den anførte Maade.
"Martha" gik da maaske endnu lidt frem gennem Vandet, men
i al Fald kun med meget ringe Fart. Da der bakkedes afgaves
3 Dampfløjtetoner. Om "Noras" Kurs forklaredes, at
den syntes at være SO-lig og at "Nora" først drejede lidt
Styrbord over, men umiddelbart derefter Bagbord over, og
dette troede man skyldtes først Bakningen og den sidste
Drejning haardt Styrbords Ror, hvilket er i Modstrid med
"Noras" Forklaring. Om "Noras" Fart forklaredes, at "Nora"
kom frem med stærk Fart. "Martha" skal da den bakkede,
have drejet ca. •£ Streg til Styrbord, men denne Drejning
blev igen ophævet ved Stødet mod "Nora", saa at "Martha"
lige efter Sammenstødet laa omtrent Vest over.
Retten fandt ikke Grund til at komme videre ind paa
de Uoverensstemmelser, der var mellem de to Skibes Forklaringer.
Den saa ej heller, at der var Grund til at
tillægge den ene Fremstilling større Troværdighed end
den anden og nogle af Uoverensstemmelserne skyldes maaske
urigtig Opfattelse. "Martha", fandt Retten, havde den
overvejende Del i Skylden for Sammenstødet, da dette Skib
i Strid med Forskrifterne i Artikel 16 i de internationale
Søvejsregler, havde gaaet med for stor Fart i den nærmeste
Tid før Sammenstødet. "Nora" fandt Retten imidlertid
heller ikke at være uden Skyld. Det maatte bebrejdes
dette Skib, at det i det Øjeblik, da det skete, lagde sit
Ror haardt Bagbord. Sølovens § 22o, Stk. 2, fandtes derfor
at burde anvendes, saaledes at "Marthas" Rederi blev ti!
pligtet at betale "Nora" Kr. l.ooo.- med Renter, samt
Sagens Omkostninger med loo Kr.
Søforklaring i Rouen 19/lo 19o3:
Den 16. Oktober 19o3 grundstødte "Martha", Kapt. B, u.
C. Jørgensen, fra Nyhamn til Rouen med Trælast, paa Seinen.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Martha. N Q T W. II - k.
Omtrent Kl. 6,35 Em. nægtede Styreapparatet at fungere
og "Martha", som derved tog en Gir Styrbord ud, løb,
uagtet Maskinen straks kastedes "Fuld Kraft Bak" et Øjeblik
efter paa Grund. Efter at det forgæves ved egen
Hjælp var forsøgt at bringe "Martha" flot, antoges en
Bugserdamper til Assistance, men uden Resultat. Da Vandet
begyndte at falde, blev S.ævnen hængende paa Grunden,
medens Agterskibet var fri, og det blev derfor nødvendigt
at lette Skibet agter ved at kaste overbord af Dækslasten.
Efter afholdt Skibsraad udpumpedes Tanken og i Løbet
af Natten kastedes overbord af Ladningen. Der blev gjort
forgæves Forsøg paa fra Land at faa Assistance til Overbordkastningen.
Kl. 6 Fm., da der yderligere var antaget
endnu en Bugserdamper, lykkedes det at bringe "Martha"
flot, hvorpaa Rejsen, under Assistance af begge Bugserdampere,
fortsatte til Rouen.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE1
PÅ KRONBORG
ss Martha. N 0 T W. ' Bilag I - 1,
Sø- og Handelsretten i Kjøbenhavn gjør vitterligt:!
Aar 1915 den 27- Maj Kl. lo,15 Fm. blev Ekstraret :
sat af Rettens Næstformand Kriminalretsassessor Møller ;
og dens Medlemmer: Kommandør Bræstrup og Kaptajn Poul- ;
sen og foretoges ;
Nr. 69/1915. Søforhør i Anledning af at ss "Martha't
er forlist ved Skotlands Kyst. ;
For Rhederiet, Dampskibsselskabet Heimdal, mødte ;
Anton Matsen. '.
For Krigsforsikringen mødte Kaptajn Michelsen og ;
Direktør Dreyer. \
Af Skibets Besætning var mødt: •
Kaptajn Jens Christensen I
1. Styrmand Peter Johan Kolster ''••
2. Styrmand Lars Peter Frederik Hansen
Tømmermand Lars Peter Villumsen !
Matros Jens Peter Jensen \
Letmatros Ole Nielsen Olsen
Letmatros Hans Middelton Vilstad )
1. Mester Julius Erik Levinsky ;
2. Mester Albert Nielsen ;
Maskinassistent Kaj Edgar le Cros Dich
Fyrbøder Christoffer Lundberg
Fyrbøder Anders Peter Jensen \
Fyrbøder Frederik Martin Ruwald
Messedreng Alfred Bernhard Andersen.
Der fremlagdes et Uddrag af Skibsdagbogen.
Det fremlagte Uddrag af Skibsdagbogen er saa- \
lydende: \
Uddrag af Skibsdagbog for Dampskibet "Martha" af \
Kjøbenhavn paa Rejse fra Arzew ril Leith. \
Fredag den 3°. April paabegyndtes Indladningen af )
Græsballer. \
Tirsdag den k. Maj var Lasten kompletteret. Am- =
ning 13 Fod 11 Tommer for og l*f Fod 5 Tommer agter.
Kl. 3 Em. afgik fra Arzew med Lods ombord, kvitterede ;
samme ud for Molen. \
Fredag den lk. Maj Kl. 1 Em. rundede Cape Wrath, j
Afstand 1 Kvartmil, Kursen retvisende S. 33 0- Holdt i
Udkig for Miner. Kl. 7?3o Em. passeredes Dunnet Head, ;
1,5 Kvartmil Afstand. Styrede gennem Pentland Firth
efter sikker Kending af Fyr og Landet. Kl. 8,A-o Em.
passeredes Duncanby Head, 1,5 Kvartmil Afstand, Kursen
retvisende S. 38 0.
Lørdag den 15. Kl. 3 Fm. satte Kursen •£ Streg
sydligere og Kl. 3)5° Fm. passeredes Kinnard Head,
5 Kvartmil Afstand. Styrede langs med Landet med sikker
Kending i ca. 2 Kvartmil Afstand. Kl. 5 Fm. passeredes
Rattray Head i 2 Kvartmils Afstand. Kl. 9,2o
Fm. passeredes Girdle Ness Fyr i 2,5 Kvartmils Afstand.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE1
PÅ KRONBORG
ss Martha. N Q T W. j Bilag 1-2,
Kursen retvisende S. 27 V., da der mærkedes en voldsom
Eksplosion under Vandlinien agten for Bakken om
Bagbord, der satte Vandet højt om Formasten og samtidig
faldt det ene Anker. Under Stødet krængede Skibet
Styrbord over, faldt derefter over til Bagbord og sank
hurtig med Forenden. Der blev slaaet Stop i Maskinen,
og da Skibet sank hurtig, gik alle Mand i Baadene og
blev kort efter optaget af den engelske Patrouille damper
"Coryna". Skibet, der svingede rundt for Strømmen,
rejste Agterenden højt til Vejrs og gik derpaa lodret
ned ca. *fo Minutter efter Eksplosionen. Efter Eksplosionen
opdagede Skibets Fører fra Kommandobroen en Genstand
2 Fod over Vandet og ca. 2 Kabellængder fra Skibet
i østlig Retning, som kunde have Lighed med et Periskop.
Da Patrouille damperen kom hen paa Stedet, var
Genstanden forsvunden, og kort efter landsatte den hele
ss "Martha" s Besætning i Aberdeen. Alle blev reddede.
Jens Christensen, Fører
P. J. Kolster, 1. Styrmand.
Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 27. Maj 1915.
Bianco Bock.
Det fremlagte Uddrag oplæstes for de mødende, der
henholdt sig dertil som rigtigt i et og alt.
Selve Dagbogen var til Stede i Retten.
Uddraget sammenholdtes med Dagbogen og fandtes
overensstemmende med denne.
Kaptajnen forklarer, at Skibet tilhører Dampskibsselskabet
Heimdal i København, det var ca. 72^ netto
Tons, assureret for Kr. I8A-.000.-, bygget af Staal.
De havde om Bord en Ladning, ca. 97o Tons, Espartogræs,
bestemt for Leith. Skibet havde langs Vestkysten
af Skotland af de britiske Patrouillebaade faaet at
vide, at det kunde passere Pentland Firth, og man var
naaet ud for Girdle Ness, da Eksplosionen skete den
15. Maj Kl. 9s2o Fm. Kaptajnen og 2. Styrmand var paa
Broen, Letmatros Ole Olsen havde Udkig og Matros Jens
Jensen havde Roret. Der var en Del Dønning med Kuling
af NV. Styrke 2-3- Der var forinden Eksplosionen ikke
i Vandet observeret noget som helst mistænkeligt, og
dette bekræftedes af Styrmanden og de to Matroser, der
havde Vagt.
Kaptajnen forklarede yderligere, at han straks,
efter at Eksplosionen var sket, gav 2. Styrmand Ordre
om at faa Mandskabet op og i Baadene. Selv blev han
staaende paa Kommandobroen, og da han i Kikkert saa
rundt, observerede han i østlig Retning en Stage, der
ragede et Par Fod op over Vandskorpen, han er ganske
sikker paa, at han saa denne Stage. Han var i det Øjeblik
alene paa Broen. Da han senere kom om Bord i Patrouillebaaden,
saa han fra dennes Kommandobro atter
en saadan Stage, han mener, det var den samme, lidt
nordligere end det Sted, han først havde observeret
den, han gjorde Føreren for Patrouillebaaden opmærksom
paa Stagen, som han antog for Periskopet af en
Undervandsbaad. Om Kaptajnen saa Stagen ved han ikke,
men han ændrede Kurs og styrede ned i den Retning,
Vidnet havde vist, uden at Stagen, som nu var forsvunden,
senere kom til Syne.

ss Martha. N Q T W.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
Ingen af Skibets øvrige Officerer eller Besætning
har set noget til den af Kaptajnen omtalte Stage.
Af Patrouillebaaden blev der taget en Bestemmelse
af det Sted, hvor "Martha" var sunket, det var 2 Kvartmil
og 1 Kabellængde SO. forGirdleness. Skibet havde et
Par Minutter haft en k Stregers Pejling af Girdleness,
som man dengang var 2,5 Kvartmil af i SO. Han havde ik- •
ke af Rhederiet faaet nogen speciel Ordre om at gaa
nord eller syd om England.
Der fremlagdes en Skrivelse af 15. ds. fra Rhederiets
Agent John Cook & Son, der tillige er dansk Kon- !
sul i Aberdeen.
Oplæst og godkendt. I
I Anledning af det i Skrivelsen anførte tilføjer
Kaptajnen, at han ikke af Patrouillebaaden havde faaet \
nogen Underretning om, at nogen Undervandsbaad var ob- ;
serveret, og at man gjorde Jagt paa den. Han har efter '
Eksplosionen set et Periskop af en Undervandsbaad i ;
Aberdeen, og den Stage, han saa, lignede ganske dette. \
Skibet førte det danske Flag, men ikke Kontorflad, og ;
var forsynet med Neutralitetsmærke. Han maa antage, at i
Neutralitetsmærke og Flag har været tydelige at se for ;
Undervandsbaaden, der ikke gav noget forudgaaende Sig- •
nal. •
Kaptajnen bemærker, at han har afgivet Søprotest \
hos Notarius publicus og Søforklaring for Konsulen i \
Leith. '
Oplæst, godkendt.
Kaptajn Matsen bemærker, at naar Rhederiet i den ;•
senere Tid ikke har givet Kaptajnerne Ordre om Ruten, ;
skyldes dette, at disse hos de engelske PatrouillebaadeI
faar Ordre om, hvilken Rute de skulle følge. !
Oplæst. Søforhøret udsat. Retten hævet.
Jul. Møller. ;
C. Bræstrup. Chr. Poulsen.
Aar 1915 den 9- Oktober Formiddag Kl. 11,30 blev
Ekstraret sat af Rettens Næstformand: Kriminalretsasses
sor Jul. Møller og foretoges Nr. 69/1915-
Søforhøret fortsat.
Retten fremlagde følgende fra Rhederiet Martin
Cqrl modtagne Dokumenter, nemlig Skrivelse af 11. Juni
1915 fra det danske Vicekonsulåt i Aberdeen, bilagt en
Skrivelse af lo. s. M. fra Rear Admirals Office indeholdende
en Udtalelse fra Føreren af "Corycia".
Endvidere fremlagdes Koncept til en Skrivelse, som
Retten den 2. Juni d. A. havde sendt til Justitsministe'
riet, paa hvilken Skrivelse man endnu ikke havde modtaget
Svar.
Den fremlagte Koncept er saalydende:
Bilag I-3

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Martha. N Q T W. ^Bilasc I - k.
2. Juni 1915-
Under Søforhør, afholdt her ved Retten i Anledning
af, at det A/S. Heimdal tilhørende Dampskib "Martha"
af København er forlist som Følge af en Eksplosion;
der indtraf, medens Skibet paa Rejse til Leith, den 15f.
M. Kl. 9,2o om Formiddagen, befandt sig 2 Kvartmil
fra Aberdeen, efter nøjagtig Bestemmelse 2 Kvartmil og
1 Kabellængde SO. for Girdleness, har Skibets Fører,
Kaptajn J. Christensen, udtalt som sin sikre Foreming,
at den stedfundne Eksplosion skyldes en fra en Undervandsbaad
affyret Torpedo.
Han har i saa Henseende anført, at han umiddelbart
efter Eksplosionen, fra "^artha"s Kommandobro har observeret
en Genstand, ragende ca. 2 Fod op over Vandskorpen,
af Udseende som en Stage eller et Periskop og
i ca. 2 Kabellængders Afstand i østlig Retning, ligesom
han kort efter at være kommen ombord paa den britiske
Marines Patrouillebaad "Coryna" fik en Genstand
af lignende Udseende i Sigte. Da han gjorde den kommanderende
Officer opmærksom herpaa, blev Patrouillebaaden
dirigeret i den angivne Retning, uden at Stagen, der
nu var forsvunden, senere kom til Syne.
I den Anmodning skal man anmode om, at der ved det
høje Ministeriums Foranstaltning maa blive søgt indhentet
Erklæring fra Patrouillebaadens Fører, om han. har
set den af Kaptajn Christensen omtalte Stage (Periskop)
og om, hvorvidt der den 15. f. M. i den omhandlede Region
er gjort Iagttagelser, der kan sanssynliggøre Rigtigheden
af "i Jl artha"s Førers Antagelse, at Skibet har
været Genstand for Angreb af en Undervandsbaad.
Til Justitsministeriet.
Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 9. Oktober
1915.
Helland, Ass.
Efter Indholdet af det i Dag fremlagte fandtes
Søforhøret imidlertid nu at kunne sluttes.
Søforhøret sluttet. Retten hævet.
Jul. Møller.
Aar 1915 23. December Formiddag Kl. lo,15 blev
Ekstraret sat af Rettens Næstformand: Overretsassessor
Jul. Møller og foretoges Nr. 69/1915-
Søforhøret reassumeret.
Dommeren bemærkede, at der nu fra Justitsministeriet
var modtaget en Skrivelse af 17- f. M. med 1
Bilag, indeholdende Svar paa Rettens Skrivelse af 2.
Juni d. A., hvilket nu fremlagdes.
Den fremlagte Skrivelse fra Justitsministeriet
med Bilag lyder efter hinanden saaledes:

ss Martha. K Q T W.
Justitsministeriet.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
Kjøbenhavn, den 17- November 1915-
Hermed 1 Bilag.
Brev Nr. 15168.
Journal 1915, Nr. 28,63.
I Skrivelse af 2. Juni d. A. har Hr. Retsformanden
til Brug under et ved Retten verserende Søforhør i
Anledning af D/S. "Martha"s Forlis den 15. Maj d. A.
anholdt om, at der ved Justitsministeriets Bistand maa
blive søgt indhentet en Erklæring fra Føreren af den
engelske Patrouillebaad "Corycia" angaaende Muligheden
af, at D/S. "Martha"s Forlis kan skyldes en fra en Undervandsbaad
afskudt Torpedo.
Foranlediget heraf skal man hoslagt fremsende Genpart
af en Note af 22. f. M. fra den britiske "Foreign
Office" til den kongelige Gesandt i London indeholdende
den ovennævnte Erklæring.
P. M. V.
Schrøder.
Formanden i Sø- og Handelsretten.
/Lundbye.
Nr. 69/1915. Fremlagt i Sø- og Handelsretten den
23- December 1915-
Helland.
Copy.
No. 15^02 V15-
Sir.
Foreign Office.
October 22. 1915-
In the note which you were so good as to adress
to me under date of 15th ultimo relative to the circum-f
stances in which the Danish ss "Martha" was sunk in
the North Sea on May 15th last, you expressed the desire
of the Danish Government to be furnished with a
statement on two specified points by the officer com- j
manding His Majesty's Yacht "Corycia", on board which I
the master of the "Martha" was taken after the dis- \
saster occurréd. j
Commander Alexander Lyon, R. N. who is the offi- ;
cer concerned, has been communicated with by the Lords;
Commissioners of the Admiralty and reports as follows: ;,
- 1. I did not see the object (periscope) mentioned
to me by the Master of the "Martha". I was stan-;
ding some little way from him when he called out•
and I immediately ran to the helm and gave the
order to "starboard" with aview to ramming the
submarine, then went to where the Master was
standing and looked in the direction in which ;
he pointed but a heavy squall of snow, which }
had commenced when the Master spoke, had by that;
time hidden everything a very short distance \
away. I cruised for some time and after the snow;
had ceased, in circles round the position poin- ;
ted out by the Master, if the object seen by him'•
had been anything floating I must have seen it. ;
Bilag 1-5,

HANDELS- OG SØFARTSMUSES"
PÅ KRONBORG
ss Martha. N Q T W. Bilag 1-6.
-2. I am unable to say "Whether on May 15th anything
was observed in those waters in support of the
presumption that the "Martha" was torpedoed by
a submarine". I had come from the Northward,
submarines might have been to the Southward or
Eastward. I wish to express the opinion that
this is immaterial, there would be no reason
for an enemy submarine to show herself except
just previous to making an attack. I saw the
explosion against the side of the "Martha" which
caused her to sink and can see no reason to
doubt it was caused by a torpedo, no floating
mine could have been at that position which is
within the area of the outflow from the rivers.
I have the honour to be, etc.
(For Sir Edward Grey)
W. Langley.
Nr. 69/1915- Fremlagt i Sø- og Handelsretten,
den 23- December 1915.
Helland.
Søforhøret blev derefter paany sluttet.
Anmærkning:
Retten hævet,
Jul. Møller.
Ifølge Udenrigsministeriets Skrivelse af 2o.
September 1915 til Handelsministeriet har den tyske
Regering meddelt det danske Gesandtskab i Berlin, at
den har tilendebragt Undersøgelsen vedrørende ødelæggelsen
af det Dampskibsselskabet "Heimdal" tilhørende
Dampskib "Martha" med Benyttelse af det den af den
danske Regering forelagte Materiale, og at navnlig '
herunder den for Sø- og Handelsretten i København den
27- Maj 1915 aflagte Søforklaring er blevet sammenlignet
med de tjenstlige Indberetninger fra samtlige Undervandsbaadsførere,
som paa det paagældende Tidspunkt
var i Virksomhed paa det i Betragtning kommende Omraade.
Ifølge den tyske Regerings Meddelelse har imidler-;
tid ingen af disse Beretninger afgivet noget Holdepunkt
for, at Skibet er blevet tilintetgjort af en
tysk Undervandsbaad.

^
t~t$ r-c
"^ .v.^ wf> ^5 5 •o k^ j

u
^ ^ \* ^
> r

*?
fj
h %{Msh€^ t^u/^
/i
i
2 7/
>
3
7
%
/!>.
n
fe
fL/
f/ø
47/
ve
• i
6^

•^-^^Æ h
/ • /
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
.PÅ KRONBORG c / C Vi)
"1*9 S . 'Sfi/Grl;,-, C & r/-
L^ Se. e Veje /.
T'^J
i- , : —/,
y. Py
7' ^

&**,[( i(X^a,'~-rx ' ^r fyr/
4j^f ' "^W ^X^w^.^ ^/' rir'
7^^-t^ 7^
£^

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ms Martin S. 0 Y G L. i-i-H -
Berlingske Tidende Søndag 31* Oktober 1954:
To danske Søfolk blev i Fredag skyllet over Bord
fra Motorskibet "Martin S." af Svendborg under en
Orkan Sydvest for Kap Farvel«, Den ene af dem, Jungmand
Jørgen Hansen, Rudkøbing, blev reddet og befinder
sig vel om Bord, men den 24-aarige Matros Arne
Nielsen, Søby paa iirø, blev forgæves eftersøgt paa
Ulykkesstedet.
Den forulykkede Matros var Søn af G-aarderjer Klaus
Nielsen, Søby, og havde i de sidste 5-6 Aar sejlet i
Rederiet A. E. Sørensens tjeneste. Han betegnes som
en dygtig og samvittighedsfuld ung Mand. "Martin S,"
var afgaaet fra Godthaab den 27- Oktober med Saltfisk
til Grækenland.

Vi
^ lO ^ s? ?- ? ^ v^ ^ ^ " ^ ^ >
J» . 2
I 1 I ^
\} \v
^ \Vi
\£\£ \? '
ML.
^a 1 ^^S "^»=» N
„J
o
2:
i
S 6 \
o &
^
* ^ ? * 1 ,s ^
V) o
< o
li. CQ
I *
G
f-"v
; S * 4
$'•*•
^ f^
X M
\r * •s
.v
Cs»
A4
i
f^k
^\4
y
•I
M°
^
M
•^.,
%
\5
•U
\.
4
^
o
.^--
r -s
VS
. VS-
£

^
« f-j >*a 1 >
•--^^^ '!V^
^
\J
« 1
vLV
A V

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG _ _ ,

oUrUv
- ^ ^
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG ir.
* [HvbK
/v/s -
f Vs '
l *!B -
V/ 9 -
~V^ -
"*//, -
/Z S* -
is'C /1, -
*7/t -
Vftr -
w,*. -
**/!, ~
'/*. -
">/*. "
'9/*- -
-*7a. -
t/S -
/0/3 -
/J/5 -
Z//S ~
t/s( -
7N -
4//-
£a c, 'W^^w / -•
/•«**« 'iH^ **, tJ.; /^(
ti f '
Æ/
1^5 />
^ -
% -
*~

ss M arx«
5/1
10/1
19/1
27/1
30/1
6/2
15/2
1954
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET \ XV
PÅ KRONBORG /
0 TJ 1 Y«
pas s.
ank»
af g.
afg»
ank»
pas s«
ank.
Ymuiden
Tyne
%yne
Odense
Grdynia
Brunsbuttel
Humber

^ ^?\^^ y ^^^^r^^^?-^^ ^^ «, -^
^ ^ ^
S SJ KS
i
^4
i
i
S t~ t
^ vf'
3^
1 ^ ^
\ i
.f,--., s ^
iu
Q
s:
.$
• > •l
4

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Mary ex Skotland. N C G L. I - 1.
Hegistreriagsprotokoller: XI-37o. 15-53-
Registreringsdato: 17/5 l89o.
Certifikater: 17/5 1890.
Københavns Skibsregister IV-4.
1/1189^. (Omregistrering).
Bygget l89o af Th. & Wm. Smith, North Shields, ifl. Bilbrev
dat. North Shields lofk l89o.
1 Stk. 63 NHK - 380 IHK. Tregangsmaskine.
Cylinderdiameter; 15,5-22,5-56" Slaglængde: 27"
1 Stk. skotsk Kedel med 3 glatte Kanaler. Risteflade
ko Kvadratfod, Hedeflade 1.2o8 Kvadratfod. Arbejdstryk
l6o Pund pr. Kvadrattomme,
1 Stlj. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk.
Kedler og Maskine fra E. Scott & Co., Newcastle.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk. 2 Master. 3 Luger. Well Deck.
Middelfyldig Boug med glat Stævn. Agterskib med rundt
Spejl.
Bak. Hytte midtskibs. Halvdæk agter. Kommandohus. Maskinog
Kabysruf.
Ufuldstændig Inderklædning.
k vandtætte Skodder. Vandballast: 15o Tons.
Bak 22 Fod, Brodæk 18 Fod, Halvdæk 92 Fod.
169,2 x 26,k x 12,9 Fod.
123 / 72o dw. 593,75 brutto 379,73 netto.
Ifølge K0ntrakt dat. København 5/lo 1889 og Bilbrev
dat. North Shields lofk l89o samt Nationalitets- og Ejendoms
Erklæring dat. København 5-6-7/5 1890 bygget til:
A/S. Dampskibsselskabet Nordsøen, København,
som ss "Skotland". Grosserer Alfred Christensen, København,
bestyrende Reder.
Ifølge Generaldirektoratets Skrivelse af 28/4 l89o
er Indførselstolden betalt ved Anvisning, stor 360 Pund
Sterling, som er 3% af Købesummen, 12.000 Pund Sterling.
Interims Nationalitets Certifikat dat. Kongelig
dansk Generalkonsulat i Hull &fk l89o. Efter Andragende
har Generaldirektoratet ved Resolution af 29fk 1890 bevilget,
at Skibet foretager en Rejse paa Interims Certifikatet.
til:
Ifølge Anmeldelse Nr. 249/l9oo dat. 27fk lfoo solgt
A/S. Dampskibsselskabet Dania, Esbjerg,
og omdøbt til "Mary"« Registrering foretaget 3f5 19oo* Int. - 1,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Mary ex Skotland. N C G L. Bilag I - 1«
Udskrift af Aarhus Købstads Søretsprotokol:
Aar 1914 den 8. December Formiddag Kl. 11 blev en
Søret sat paa Tinghuset i Aarhus og administreret af
Formanden Byfoged Goll i Forening med Søretsmedlemmerne
Konsul Bergmann og Lods Holm, hvor da foretoges:
Nr. 26/1914. Søforklaring i Anledning af Dampskibet
"Mary" af Esbjergs Undergang i Nordsøen ved Minesprængning.
Der fremlagdes Begæring om Søforklaring af 7« ds.,
endvidere Udtog af Skibsdagbogen, Bemandingsliste og
statistiske Oplysninger, alt i 3 Eksemplarer.
Den fremlagte Begæring er saalydende:
Stempel 1 Kr.
I Anledning af, at Dampskibet "Mary" af Esbjerg paa
Rejsen fra Hernøsand til Shoreham med en Ladning Trælast,
Søndagen den 29« November d. A. under den engelske Kyst
i Nærheden af Dawsing Fyrskib stødte mod en Sømine, ved
hvis Eksplosion Skibet led saa stor Skade, at det truede
med at synke og derfor maatte forlades af Besætningen
fordelte med 7 Mand i hver af Skibets Redningsbaade. Af
Besætningen i den ene Baad blev kun Een Mand reddet,
hvorimod de andre maa anses for omkomne.
Aarhus, den 7« December 1914.
For S. H. Sørensen,
Hude,
Mægler.
Fremlagt i Aarhus Købstads Søret den 8. December
1914.
Aug. Goll.
For Retten mødte for og med Kaptajnen Konsul Hude
samt Kaptajn Søren Hansen Sørensen, endvidere var mødt
som Repræsentant for Rhederiet Dampskibsselskabet "Dania"
Fuldmægtig Clausen, Esbjerg, og som Repræsentant
for Krigsforsikringsselskabet Skibsfører Gabe.
Skibsdagbogen var tilstede og bemærkede Kaptajn
Sørensen, at samme har været gennetrængt af Vand og
slutter den 28. November umiddelbart før Skibets Afgang
fra Blyth, for Rejsen derfra har Komparenten ført
en Kladde, som skulde have været indført i Journalen,
men er Kladden gaaet tabt ved Skibets Forlis.
Der fremstilledes til Søforklaring:
1. Maskinmester Jens Peter Frederik Stenberg.
2. Maskinmester Villy Olaf Theodor Rasmussen.
Matros Niels Peter Hartvig Hansen.
Letmatros Poul Herman Petersen.
Matros Alvin Nielsson.
Fyrbøder Jens Peter Stabell.
Messedreng Ejnar Marius Jørgensen,
hvorefter de aftraadte.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Mary ex Skotland. N C G L. Bilag I
Uddraget af Skibsdagbogen er saalydende:
Beskrivelse af det Dampskibet "Mary" af Esbjerg
overgaaede Forlis paa Rejsen fra Hernøsand til Shoreham .
med en Ladning Trælast.
Lørdag, den 28. November Kl. 3,15 Em. afgik fra
Blyth, som var anløbet for Bunkerkul, med Lods ombord.
Kl. 3,3o Em. kvitteredes Lodsen. Styrede forskellige
Kurser mellem SO. til S. og StO. 4" 0. langs Kysten.
Kl. 3,55 Em* St. Mary Fyr tværs, gisset Afstand 2 Kvart-;
mil. Kl. lo,45 Em. passerede Whitby i 3 Kvartmils Afstand.
Den 29- November Kl. l,3o Fm. passerede Flamboroughi
ca. 2 Kvartmils Afstand, hvorefter Kursen sattes SSO.
efter East Dudgean Lysbøje. Kl. 8 Fm. loddedes 18 Favne '
Vand, Grusbund. Da Vind og Sø var i tiltagende med stor-:
mende Kuling varierende mellem SSV. og V. ændredes Kur- -
sen til S. t. 0. Kl. lo Fm. loddedes 16 Favne Vand, !
Grusbund. Kl. 11 Fm. loddedes 14 Favne Vand, Grusbund.
Kort efter stødte Skibet mod en Sømine, hvorved
Forskibet ødelagdes. Redningsbaadene paa begge Sider
udsattes, og Besætningen gik i Baadene fordelte med 7
Mand i hver Baad, med begge Styrmænd i Styrbords Baad.
Efter at hele Besætningen formentes at være i Baadene,
savnedes endnu en Mand, som jeg fandt i Lugaret lammet
i venstre Skulder og fik ham om Bord i Bagbords Baad,
hvorefter jeg seltø gik i samme Baad som Fører. Begge
Baade forblev samlede ved Skibet til Kl. 1 Em., da der
kun endnu var noget af Agterskibet over Vandet, antoges .
det, at Skibet snart vilde synke, idet Rumlasten flød
ud af Forskibet. Begge Baade roede nu bort fra Skibet
og holdt sig i Nærheden af hinanden til Kl. 3 Em., da
Styrbords Baad formentlig satte Sejl, hvorefter vi blev
adskilte. Vi satte derefter Sejl og fortsatte Sejladsen
hele Natten, indtil vi Kl. lo, 3° Fm. den 30. November
optoges af ss "Juno" af Hull, der ankom til Grimsby sam-.
me Dags Em. Kl. 6. Den anden Baad saa vi ikke senere noget
til.
Da Dagbogen blev gennemblødt af Vand, er intet tilført
denne siden den 28. November. Dagbogen er ødelagt
af Vand.
Aarhus, den 7. December 1914.
S. Sørensen,
Fører.
Kaptajn Søren Hansen Sørensen vedtog den ham forelæste
Beskrivelse og forklarer nærmere, at han, før han
rejste fra Blyth, havde forhørt hos Toldvæsenet, om Fyrskibe
og Bøjer var paa Plads, hvilket blev bekræftet,
ligesom Komparenten spurgte, om der var nogen Fare ved
at følge Ruten til Chohara, hvilket blev benægtet, naar
Komparenten styrede efter Dudgeon Choals og holdt sig
indenfor Dawsings Fyrskibe, hvorhos Komparenten fik Instruks
om, at han undervejs kunde vente at møde engelske
Krigsskibe, som eventuelt vilde give ham yderligere Instrukser.
Herefter ansaa Komparenten det for ufarligt uden
Lods at passere Strækningen fra Flamborough Head forbi

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Mary ex Skotland. N C G L. Bilag I - 3,
Dudgeon Choals til Would, hvor Komparenten vilde tage
Lods, og holdt Komparenten sig nøje indenfor Outer Dowsings,
saaledes som det var opgivet ham. Ganske den samme
Forklaring fik Komparenten af Toldvæsenet i Grimsby,
da han kom derind, og Komparenten gaar derfor ud fra, at •
han ingen Grund havde til at befrygte Miner paa det Sted,
hvor han traf en saadan, mellem 53 Grader 33 Minutter
nordlig Bredde og o Grader 4l Minutter østlig Længde.
Vejret var sigtbart om end noget diset om Formiddagen
den 29« November, men Komparenten havde ikke naaet at
se Bøjen paa Dudgeon Choals, da de stødte paa Minen.
Der var ikke foretaget nogen Udmaaling af Skibets Plads,
undtagen paa Skøn og d e opgivne Maal har Komparenten
først senere regnet ud. Der var overhovedet intet synligt
til Bestemmelse af Skibets Plads, og var det af den
Grund, at Komparenten foretog Lodskud. Komparenten påaviser
paa Søkortet det Sted, hvor han formener, at Skibet,
havde sin Plads, da det stødte paa Minen, ca. lo Kvartmil
Vest til Nord for Outer Dowsings Fyrskib paa det
Sted, hvor Kortet angiver 13 Favne Vand umiddelbart før
Skibetkommer ud i den dybe Rende Silverpit, efter hvilken
Skibet atter vilde være kommen ind paa grundere Vand \
lige ned til Dudgeon Choals.
Da Minen sprang var Komparenten paa Vej fra Agter- ;
enden op til Broen efter at have taget det sidste Lodskudog
var Komparenten ikke i Tvivl om, hvad der skete, !
idet Skibet ligesom løftedes ud af Vandet, og det viste
sig at Lugen over Forlasten var sprængt væk, og Rumlast- ;
en løftet ud af Lastrummet, ligesom Fokkemasten var blottet
for Vanter og Taljer, der vare blevne sprængte af
Lufttrykket, ligesom Forskibet straks begyndte at synke, :
Mandskabet kom straks paa Dækket, og mens Komparenten
gik ned for at redde Skibspapirerne blev Bagbordsbaad
svinget ud, hvorpaa Komparenten atter gik ned, og tog
op hvad han kunde faa fat paa af Klædningsstykker, som
han bar op, og var da ogsaa Styrbords Baad svinget ud,
mens Bagbords Baad var sat i Vandet. Begge Baadene var
i Forvejen gjort klare til at svinge ud, idet Surringerne
var kastede los og Taljerne hægtede paa, saa at det :
kun var faa Minutters Arbejde at svinge Baaden ud og fire
den ned.
Da Komparenten anden Gang var nede, var Forskibet
allerede sunken saa dybt, at Vandet naaede ned i Kahytterne,
og det var derfor givet, at Skibet ikke kunde hol-:
des længere, hvorfor Komparenten med Mandskabet gik i
Baadene, dog for Komparentens Vedkommende som den sidste, :
idet han forinden konstaterede, at der manglede en Mand, \
hvorfor Komparenten gik forud, idet han vadede over Dæks-^
lasten, og fik fat paa Manden i Lukafet under Bakken,
hvor Manden opholdt sig stærkt forslaaet i venstre Skulderparti
og saa fortumlet, at han nægtede at gaa med Kom-'
parenten, der næsten maatte slæbe ham med sig til Skibs- '
siden og ned i Baaden, dette sidste med Assistance af 2. ;
Maskinmester. Denne Mand var Matros Niels Peter Hartvig
Hansen. Selve Fordelingen af Mandskabet i Baadene var
foretaget af 1. Styrmand, mens Komparenten, som anført, -
var gaaet ned, og Fordelingen foretoges planmæssigt, ligesom
Mandskabet kom i Baadene uden Uheld og uden Uorden.
Om det herefter passerede henholder Komparenten sig til
Beskrivelsen, idet han bemærket, at han har erfaret, at
Styrbords Baad slet ikke satte Sejl, men holdt sig paa
Aarerne hele Natten, da der var Uenighed om Bord, om de
skulde sætte Sejl eller ej, og den næste Morgen blev fyldt
af en Styrtsø, saa den ikke længere kunde manøvrere, hvorefter
Mandskabet en for en omkom undtagen Matros Alvin

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KROM30RG
ss Mary ex Skotland. N C G L. Bilag 1-4.
Nielsson. Da Komparenten Kl. lidt over 3 Em. satte Sejl
til, havde de allerede tabt Styrbords Baad af Syne, indtil
da havde Baadene roet og holdt sammen, men paa det
angivne Tidspunkt holdt Styrbords Baad op med at ro og
laa stille for Aarerne, mens Komparentens Baad stadig
roede væk, hvorved de blev adskilte.
Komparenten blev efterhaanden klar paa, at de ingen
Vej kom med Roning og satte derfor Sejl til, idet han
hele Tiden holdt Kursen ind mod Land og var kun £ Mil
fra Land, da Baaden Kl. lo,3o den næste Formiddag blev
opdaget af Dampskibet "Juno". Om Natten havde flere Skibe
passeret dem , et saa tæt, at de forsøgte at raabe
til det, men bemeldte Skib ændrede da sin Kurs og sejlede
bort. Begge Baade var udrustede med Blus, men i
Komparentens Baad var det ikke muligt at faa tændt Blus,
da de ombordværende Tændstikker var blevne vaade. Begge
Baade var endvidere forsynet med fyldte Vandfade og 5o
Pund Brød hver i Brødtanken, endvidere medtoges fra Skibet,
hvad der var af Rugbrød. Endelig bemærker Komparenten,
at Mandskabet af det Tøj, Komparenten bragte med
op, havde forsynet sig med Klæder, idet det Mandskab,
der ikke havde Vagt, da de kom op paa Dækket kun var
iført Undertøj. Ogsaa 2. Maskinmester medtog, da han
hjalp den syge Mand ned, en Del Tøj, der ligeledes blev
fordelt i Baadene, og der var i Komparentens Baad ingen
af Mandskabet uden Overtøj af en eller anden Slags, og
det samme gælder saa vidt Komparenten ved, den anden
Baad. Redningsbaadenes Inventar er sidst synet i Esbjerg
i Januar d. A., men iøvrigt har Komparenten kun i 8 Dage
sejlet med Skibet.
Fuldmægtig Clausen forklarer paa Anledning, at Selskabets
Skibe i Anledning af Mineudlægningen har Ordre
til stadig at holde Redningsbaadene forsynede med frisk
Brød og Vand, og Komparenten betvivler ikke, at dette
ogsaa er iagttaget i nærværende Tilfælde.
Kaptajn Sørensen forklarer, at saavel Brød som
Vand var godt om Bord i Komparentens Baad. Komparenten
tilføjer paa Anledning, at han under Sejladsen til Dudgeon
Choals dels fulgtes med dels passeredes af adskillige
andre Skibe, og derfor var sikker paa at hans Rute
var rigtig, Komparenten har derhos for et Par Maaneder
siden med et andet Skib med Lods passeret samme Strækning
og var saaledes nøje kendt med det rette Farvand.
Oplæst vedtaget.
1. Maskinmester Stenberg fremstod og vedtog det
ham forelæste Udtog af Skibsdagbogen og Kaptajnens Tilføjelser
til samme og kan i et og alt tiltræde samme.
Komparenten havde Vagt i Maskinen, da Ulykken skete, og
mærkede et voldsomt Stød gennem hele Skibet, hvorved
Kedlen sprang læk og Dampen strømmede ud, uden at dog
nogen kom til Skade.derved. I det samme blev der raabt
ovenfra, at alle Mand skulde være klar ved Baadene, og
Komparenten og Fyrbøder Stabeli løb da op og kom i Bagbords
Baad. Maskinen blev ikke stoppet, idet det var
aftalt, at Maskinen i Tilfælde af, at man stødte paa en
Mine skulde blive ved med at gaa for at bevare Skibets
Manøvredygtighed.
Oplæst vedtaget

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Mary ex Skotland. N C G L. :Bilag I - 5.
Fremstod 2. Maskinmester Rasmussen, der forklarer,'
at han var til Køjs, da Ulykken skete, men kom straks
paa Dækket og kom i Bagbords Baad. Komparenten kan i et,
og alt tiltræde Beskrivelsen med Kaptajnens Tilføjelser
til samme, hvormed han blev gjort bekendt. Specielt be-. 1
kræfter Komparenten at have foretaget sig de af Kaptajn:
Sørensen omtalte Handlinger med at redde Matros Hansen ;
og bringe Overtøj op paa Dækket til Fordeling blandt
Mandskabet.
Oplæst og vedtaget. '.
Fremstod Matros Petersen, der i et og alt godken- \
der Beskrivelsen og Kaptajnens Tilføjelser til samme, :
hvormed han blev gjort bekendt. Komparenten havde sammen
med Kaptajnen været agterude at lodde, da Ulykken
skete, og kan Komparenten med Hensyn til det da passerede
ganske henholde sig til Kaptajn Sørensens Forklaring.
Komparenten kom i den Bagbords Baad og blev reddet
sammen med det øvrige Mandskab derfra.
Oplæst og vedtaget.
Fremstod Fyrbøder Stabeli, der i et og alt tiltræder
Beskrivelsen og Kaptajnens Tilføjelser til samme,'
hvormed han blev gjort bekendt. Komparenten opholdt sig,
da Ulykken skete, paa Fyrpladsen i Maskinen og afgiver
om det derefter passerede en med Maskinmester Stenberg
I et og alt stemmende Forklaring.
Oplæst og vedtaget.
Fremstod Messedreng Ejner Jørgensen, l6 Aar gammel,
der i et og alt tiltræder Beskrivelsen og Kaptajnens
Tilføjelser til samme, hvormed han blev gjort bekendt.
Komparenten opholdt sig, da Ulykken skete, i Messen,
men kom straks paa Dækket, og kom med i den Bagbords
Baad.
Oplæst og vedtaget.
Fremstod Matros Niels P. H. Hansen, der forklarer,
at han var gaaet til Køjs Kl. lo Formiddag i Lmkafet
forude under Bakken og var falden i Søvn. Komparenten
ved intet om, hvad der derefter er passeret, idet han
først kom til sig selv igen, da han befandt sig nede i
Redningsbaaden, og maa saaledes være bleven bevidstløs
ved Minesprængningen. Komparenten var stærkt forslaaet
paa venstre Skulder og har endnu Smerter i samme ligesom
venstre Arms Bevægelser er nedsat. Han er under
Lægebehandling, og har Lægen udtalt, at der formentlig
vil medgaa et Par Maaneder, før han fuldt ud vil genvinde
sin fulde Førlighed. Med Hensyn til det, der er
passeret, efter at Komparenten var kommen i Baaden, kan
Komparenten ganske tiltræde Kaptajnens Udtalelser i Beskrivelsen
og her til Retsprotokollen, med hvilke Udtalelser
han blev gjort bekendt.
Oplæst og vedtaget.
Fremstod Matros Alvin Nielsson, der vedstod åen
ham forelæste Beskrivelse og Kaptajnens Tilføjelser til
samme, idet han bemærker, at han kom i den Styrbords
Baad og er den eneste overlevende af sammes Besætning.
Det forholder sig rigtigt, at de i den Styrbords Baad

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Mary ex Skotland. N C G L. Bilag I
roede hele Tiden, fra de var kommen om Bord, og til den
næste Morgen, idet de dog ikke kunde ro mod den høje Sø,
men af Vind og Strøm blev drevne afsted, første og anden
Styrmand talte ganske vist om, at de skulde sætte Sejl,
men kunde ikke rigtig blive enige om, hvad de skulde gøre,
hvorfor det ikke blev til noget med Sejlsætningen, skønt
de fra Komparentens Baad kunde se, at den anden Baad rejste
Masten og var i Begreb med at gaa under Sejl, før den
blev borte for dem. De holdt det saaledes gaaende hele
Natten for Aarerne, men ved Morgengry den 3o. November
blev Baaden fyldt af en Sø, saaledes at de alle sad i
Vand til midt paa Livet. De forsøgte gentagne Gange at
lænse Baaden, men forgæves, idet Baaden som havde mistet
sin Manøvredygtighed, ligesaa hurtig blev fyldt med Vand,.
som de kunde lænse den.
I Løbet af Mandagen døde den ene efter den anden af
de Ombordværende, formentlig af Kulde og Forkommenhed og ;
blev skyllede over Bord af Søerne, dog at 2. Styrmand
selv sprang over Bord med en Udtalelse om, at han ikke
kunde holde det ud længere. Da den sidste var skyllet
over Bord, nemlig Hovmesteren, der forinden bad Komparent*en
hilse hans Kone, surrede Komparenten sig fast til Koften,
hvorpaa han sad, med en Line, han fandt i Baaden, og :
drev saaledes af Sted Resten af Dagen og den paafølgende
Nat, indtil han paa Morgenstunden Kl. 3-6, da han fik an-;
raabt en forbisejlende Fisker, som bjergede Kpmparenten.
Paa Anledning bemærker Komparenten, at der var saa- •;
vel Brød som Vand om Bord i Baaden, saa at de ikke led
Nød, og forsøgte de den første Nat at afbrænde Blus fra
Baaden, men da deres Tændstikker var blevet vaade, kunde :
de ikke faa Ild.
Oplæst og vedtaget.
Vidnerne Rasmussen, Stenberg, Hansen, Petersen,
Jørgensen, Stabell og Nielsson, der hver for sig erklære-;
de sig bekendt med Edens Hellighed og Betydning, bekræft-,
ede deres Forklaring med Lovens Ed, hvorefter de aftraadté.
Søforklaringen sluttet.
Søretten hævet.
Aug. Goll. Eduard Bergmann. R. Holm.
Bemandingsliste for ss "Mary" af Esbjerg:
Nr. 1. Søren Hansen Sørensen, Fører.
2. Willy Olaf Theodor Rasmussen, 2. Maskinmester.
3- Jens Peter Frederik Stenberg, 1. Maskinmester.
- 4. Niels Peter Hartvig Eansen, Matros.
5. Poul Herman Petersen, Letmatros.
6. Ejner Marius Jørgensen, Messedreng.
7. Jens Peter Stabell, Fyrbøder.
8. Alvin Nielsson, Matros,
samt efterfølgende formentlig omkomne:
Nr. 9- Boy Wilhelm Marcus Hansen, 1. Styrmand
lo. Hans Jørgetx Baagøe, 2. Styrmand.
il. Alfred Adolph Karl Helfer Sørensen, Hovmester.
12. Gustaf Albert Forsberg, Letmatros.
13* Guttorm Theodor Petersen, Fyrbøder.
14, Johan Valdemar Andersen, Fyrbøder.
Aarhus, den 7* December 1914.
S. Sørensen.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Mary ex Skotland. N C G L. II - 1.
Søforklaring i Esbjerg 1/4 19ol:
Den 21. Marts 19ol medens ss "Mary", Kapt. P. Lorenzen,
laa i Rotterdam, roedes åen Jolle Kl. 8,3o Em. i
Land for at afhente Hovmesteren. I kort Afstand fra Skibet
oversejledes Jollen af en Lægter, som bugseredes af en
Slæbedamper. Herved druknede den ene af de 2 i Jollen værende
Personer, nemlig Anton Marius Hansen fra Esbjerg.
Saavel fra Lægteren som fra Slæbedamperen blev der forgæves
søgt efter den forulykkede. Ulykken skete ved at Jollen
roedes agter om Slæbebaaden uden at det observeredes,
at denne havde en Lægter paa Slæb. Jollen kom derved for
Boven af Lægteren.
Indberetning fra Generalkonsulatet i Antverpen dat. 15/12
Søforhør i Odense 4/8 19o3: 19o2.
Den 26. November 19o2 grundstødte ss "Mary", Kapt.
M. J. Nielsen, fra Sundswall til Antverpen med Træ, ved
Friedrichsort. Med Kending af Friedrichsort Fyr og under
Manøvrering for at gaa klar af en Del i Farvandet værende
Fiskefartøjer, kom "Mary" omtrent Kl. 8,3o Em. for tæt
paa Friedrichsort og grundstødte. Da det ikke lykkedes
ved egen Hjælp at komme flot, antoges Assistance af 3
Slæbebaade, som for en Betaling af ca. 1.8oo Kr. i Løbet
af Natten bragte "Mary" af Grunden. Efter at Dykkerundersøgelse
havde konstateretm at "Mary" ingen Skade havde
lidt, fortsattes R jsen.
Søretten fandt: "at Uheldet er sket ved at Kapt.
Nielsen har holdt for nær Land, men efter det foreliggen-'
de findes der ikke Grund til at bebrejde ham noget i saa
Henseende, idet det findes undskyldeligtm at han har gisset
Afstanden forkert.
Maritime Deposition dat. Dover 31/12 19o3:
Den 3o. December 19o3 fik ss "Mary", Kapt. M. J.
Nielsen, fra Caen til Leith i Ballast, Maskinskade udfor
Folkestone.
Omtrent Kl. 3 Em. hørtes pludselig en stærk Lyd i
Maskinrummet, hvor det viste sig, at Skrueakslen var
brækket. Signal for at Skibet ikke var manøvredygtigt
hejstes og Sejl tilsattes, hvorefter Kursen rettedes mod
Land. Efter at "Mary" var opankret, antoges en Bugserdamper,
som samme Dags Eftermiddag bragte Skibet til
Dover for Reparation.

HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Mary ex Skotland. N C G L. Int. - 1.
/9 19ol bjerget tysk ss "Europa" ind til Kristianssand
med brækket Skrueaksel.
23/11 19o8 paa Rejse fra England til Kønigsberg med
Sild har Skibet i Kielerkanalen været i
Kollision med svensk ss "Germania" og faaet
en Del Skade. Forrummet løb fuldt af Vand o;
Skibet maatte sættes paa Grund. Skaden androg
3o.ooo Mark.
Ifølge Anmeldelse Nr. 48o/l9l4 dat. 23/12 1914 er
Skibet den 29/11 1914 minesprængt i Nærheden af Dawsing
Fyrskib paa Rejse fra Hernøsand til Shoreham med
Træ. 6 Omkomne. Værdi Kr. loo.ooo.-
Udslettet af Register 23/12 1914 - Udslettelsesprotokol
Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 15 - 53«

ss Mary. IQKR.
NANDLLS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
Registreringsprotokoller: VTIL-206
Registreringsdato: 20/10 1876.
Certifikater: 20/10 1876.
Bygget 1865 af J. & W. Dudgeon, London* Bilbrev
findes ikke«
1 Stk, 250 HKE. = IHK. Oompoundmaskine.
Cylinderdiameter: Slaglængdes
Fart:
Fabrikat: J. & W. Dudgeon, London«
Klinkbygget af Jern«
3 Dæk? heraf et ufuldstændigt Mellemdæk. 2 Master.
Skarpt Forsfcib. Hækbygget Agterskib med rundt
Spejl«
Bak« Halvdæk agter. Hytte midtskibs. Kabysruf.
Rathus. Ruf forude.
Ufuldstændig Inderklædning,
Længde: 233*5". Bredde: 24 ! 2". Dybde: 20'0".
dw. 1.040,05 brutto, 644*30 netto,
Ifølge Bill of Sale dat. Leith 19/9 1876 og
Nationalitets- og Bjendoms Erklæring dat, Esbjerg
25/9 1876 indkøbt fra Leith af:
Konsul Peter Wilhelm Rudolph Wulff, Aarhus
Indførselstolden er den 27/9 1876 betalt ved
Esbjerg Toldsted med 1.714 Rigsdaler 48 Skilling?
eller Kr, 3.429«-, som er J$> af Købesummen 6,350
Pund Sterling,
Ifølge Rederiets Anmeldelse dat. Aarhus 12/5
1877 og Esbjerg Toldkammers IndberetnizLg af 14/5
1877 er Skibet ifølge Skøde dat« Aarhus 24/4 1877
for £ 5.000.- solgt til:

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Mary. IQKR, 1-2,
James Wilkie Adamson & Thomas Rdnaldson,
( Firma Adamson & Ronåldson), London.
Certifikatet afleveret og Nationalitetsmærker j
udhugget. i
j
Registreringen afsluttet 16/5 1877. (Registrerings^
protokol Nr. 1. Løbenummer 56). |

DELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Mary (2) ex Grovehill. NTCV. /OZCC.
ÉÉÉss^lUi^
£"•->• i"

HAKDELS- OG SØFARTSMUSEET
FÅ KRONBORG
ss Mary (2) ex Grovehill. NTCV. /OZCC. Int. - 1.
Bygget 19o8 - Irvine's Shipbuilding & Dry Dock Co., Ltd.,
W. Hartlepool.
1 Stk. 175 NHK. - 968 IHK. Tregangsmaskine.
Cylinderdiameter: 2o^-33-54. Slaglængde: 36"
Fabrikat: Mac Coll & Pollock, Ltd., Sunderland.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk. 2 Master. 4 Luger.
Bak 2? Fod. Brodæk 66 Fod. Poop 29 Fod.
4 vandtætte Skodder.
Vandballast 528 Tons.
278,3 * ^o,4 x 21,3 Fod.
37o / 2.83o dw. 1.824 brutto 1.124 netto.
Som ss "Grovehill" bygget til:
Rederi A/B. Groveland (J. P. Jonsson), Landskrona,
og ifølge Anmeldelse Nr. 29/1915 dat. 27/1 1915 købt
fra dette Selskab af:
A/S. Dampskibsselskabet Dania, Esbjerg,
for Kr. 482.018.63 og omdøbt til "Mary" (2).
Indregistreret 27/1 1915-
Ifølge Anmeldelse dat. 9/8 1933 er Skibet solgt til
Laiva O/Y Ansio (O/Y Meritoimi), Åbo,
for 4.9oo Pund Sterling (efter Klasning) og omdøbt til
"Aura".
Udslettet af Register I0/8 1933 - Udslettelsesprotokol
Nr. 6 - II - Registreringsprotokol Nr. 25 - 49.
Lloyd 1934-1945 Aura - Laiva O/Y, Åbo
1945-1948 Korso- Rederi A/B. Winterhude & Rederi
A/B. Valborg, Mariehamn.
1948-1949 - Armas Willamo, Helsingfors.
« ' 19^9-1953 Aura - Rederi A/B. &rgo, Helsingfors.
1953 forladt af Mandskabet ved Nord Norge og sunken.
/2 1925 da Skibet befandt sig i Nordsøen paa Rejse
til England efter Kul, mistede det Skruen og
drev hjælpeløst om. Gennem Radioen tilkaldtes
Svitzers "Viking", der bjergede Skibet
ind til Frederikshavn for Reparation.

Mr. Percy A, Hove
Travel Sditor
The Toronto Sun
322 King Street West
Torontof Qntario
Canada
PÅ KRONBORG
•V - M ,M
m/m
.Xy- f v/
Kay 8, 1973•
Dear Sir;
Your circular letter, dated April 9s '*as forwarded to us hy the news
paper Berlingske Tidende in Copenhagen.
The following information is what I have been able to find about the
S/3 "Mary" of Esbjerg and the rescue of the jftiglish fliers Harry Hawler
Kenneth Mackensie-Crieve on Hay 20, 1919-
The S/S "Grovehill" was buxlt in 1903 ^y Irvine's Shipbuilding & Dry
Dock Co. at West Hartlepool for the shipowners 5 • firm Kederi-AB G-roveland
(J.P. JSnsson), Landskrona (Sweden). Steelbull;i 278 ? 3x 40'4 x 21 5 3 feet,
1.824 tonnage gross, 2.830 tdw. 1915 sold to the Ste&mship Company Dania
(Chr. Andresen), Esbjerg, and renaiaed "Mary", (in 1953 sold to Åbo in Finland
and renamed "Aura", 1953 sunk off 3Jorth iiorway.)
The Captain, Adolf Carl Iml-m, was born on the island of Hømø on Sept.
85 1SS4 (son of Captain H.J. Dulm). He married Irene Duhn in 1913- He went
to sea in 1398 onboard the brig "Eaabet" of Marstal and sailed later on &n
a 4-masted bark of Glasgow, on the S/s "Haas Tausen" of Copenhagen, etc.
?assed his examination as a mate on the Navigation school at Marstal in 1906;
was employed ~by the Dania Company as a mate from 1906 to 1911 and then as a
captain of the S/S "Lilly" and others. As a token of gratitude he received a
silver goblet from taeSBnglish King for rescuing the two fliers. In 1938 his
address was Amager Boulevard 128 A, Copenhagen S.
The first mate, W. Schubert, was born at Herning Jan. 10, 1864> H"it lired
at Nordby on the island of Fanø since 1890, where he was aarried to the
daughter of an old mate Hans Andersen. Schubert has given the following account
of the rescue (in N.M. Kromann: Panø-Sømssnd I (Esbjerg 1936)? p.228f.)s
"I was mate onboard the S/S "Mary", Chr. Andresen's firs, when we, on May 19,
1919J a t 7 o'clock in the morning, in the Atlantic Ocean observed a plane
which let a bomb drop. We assumed it was a signal that it was in distress,
and shortly afterwards we saw that the plane hit the water. V/e launched a
boat at once, siaxmed hy 3 sailors, the second mate and me. When we reached
it we saw two pilots onboard. At first they refused to leave it, thinking

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
that they could set it up again and get the motor workxng. We stayed close
by, and as the plane began to sink and the weather got stormy, they consented
to come onboard to us. Soon the storm increaaed and the plane went down.
Some time afterwards I was presented with a silver bowl, 500 crowns in cask
and a life-saving medal by the Lord Mayor of Hewcastle on behalf of the
Snglish Govemaent as a reward and token of recognition for the resoue."
Hoping this might be useful for you X am,
Sincerely yours,

HANDELS- OG.SØFARTSMUSEET s-- S
J?Å KRONBORG. .. ^ / J oiøfr
322 King Street West, Toronto, Ontario ® Telephone 366-9141
. ... April 9.1973
Dear Sir:
I am prosently preparing material for a book I intend -to-wrlte
about the first attempts. to fly the Atlantic .In 1919-
This was successfully achieved""by two British airmen,J31r John
Alcock and Sir Arthu-r Wbltten Brown. But there were a number of other crews,
both'British and" American, trying to fly fro^ Newfoundland to Britain "or a
crlze of lO.uuO pounds offerea by the English newspaper, the Daily Mail,
that year.
One of those crews had the well-known English flier, Harry Hawker, -
ss T)51ot and Lt.-Cdr Kenneth Mackenzie-Grieve as -iiavierator. They took off
from Newfoundland on Sunday, May 18,1919, .but aftetf flying about 1,000 miles
east they realized ( becausé of engine trouble) that thev could not make
p
ritairs' and so starved to look for a ship in the main shirting lånes.
After two hours in the-morning of May 20, they eventually sighted a
small ship, arttf after landing in the sea,' they were rescued by shlp's boat and
brought aboard the small tramp steamer, the Mary.
This was a Danish veseel, despite ItsEnglish name and the faet It
had been bullt In Britair.. -At the time of the rescue lt was bound from New
Orleans to Horsens, xKHStxasrk Denmark, e voyage that took 28 davs.
I'ts"cat>tain was Captain Duhn. Others in the crew who participated
in the rescue
Schwartz,
were lst
and
raate
the
Schubert., shin's Carpenter,' 2nd mate .Hoey, Christian two seamen named Frea
was Chr Anderssen of Copenhagen. Its port'of Larsen,
reccistry The
was owncr
Johnson and
of the ship
Eslberg- ---.- . . ._
Kowever, I know very little more about these men — not even thelr
first names. Capt Duhn spoke fluent English and had a library of Engllsh
Both Hawker and Grieve spoke most highly of him, but withcut giving
6 -" iecause the Mary carried no radio, it was assumed in Britaln after
seve^al nays that Hawker and Grieve had been lost at sea.
' HoweveT*. six days after beln* t>icked up by the Mary, the ship
passed'the Butt of Lewis at the tip of Scotland and signalled to ^/^'^^rn
station that it had rescued the men, The Royal Navy destroyer Woolston then
took them off. and they were subsequently given a tremdnous welcome ir bot.i ^
Scotland and England. n
—• T am most amcious to ebtaiu information of the Mary, -aptain
Duhn, and the other-members cf the crew listed above, and if nossible to obtaln
co^siderable biocrar-hical cietalls on these men and thelr accounts of the
-escue and the six dav* they were at sea vith the airmen aboard. ..—
>
r

„S- OG SØFARTSMUSEE1
PÅ KRONBORG
322 King Street West, Toronto, Ontario © Telephone 366-9141 \\^f.
2.
Can you sunrgest possible sources for such information in Denmark, or
o you have any information on this rescue in your own newspaper files.
I realize that as this hanpened in 1919 none of those inv-olved is
"likely to be allve, and that therefore It may be dlfficult to obtair.
nformation.
Another problem is that I do not read Danish and so printed material
ould have to be trans}ated.
However, I wonld point out that Captain Duhn and his men olayed an heroi
J jle which I would like to accent In my book becausc it has hardly teen nertion-
3 3 other booVs on trans-Atlantic flying.
I would greatlv appreciate any information you can provide for me or
he names of others you thirk may be able to supply Information.
Yours sincerely
Percy A. Rowe,
Travel Edit:or
PS I apt^end a list of the type of questions I would like to get the
:swers to,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
*
Captain Duhn — ful] name, s.^ in 1919 t>lace c-r hirt-h „*~ u
te -ir-how lom had he been a cant^ w r i i M * th * was Hor-ens his home
„4. u^t-a ti capr,am? now lon«r ^boa^d thp M«- v^^ i-,^. -u
rfs?: xSil;HPs 6 H" sl; P°"
now w
and

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET;
PÅ KRONBORG
ss Mary (2) ex Grovehill. NTCV. /OZCC. V. - i.
Billeder: Arkiv
Negativer:
Litteratur.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Maryland (l). NS M Ls

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Maryland (l). N S M L. ] Int. - 1.
Bygget 1913 - J. C. Tecklenburg, Geestemunde.
1 Stk. NHK. - 2^4oo IHK. Tregangsmaskine. Fart 11 Knol
Cylinderdiameter: Slaglængde:
Fabrikat: Byggeværftet.
Klink-bygget af Staal.
1 Dæk og Shelterdæk. 2 Master, k Lademaster. 6 Luger.
vandtætte Skodder.
Vandballast:
126,5 x 17,0 x lo,7 Meter
33o / 8.2oo dw. 5-136 brutto 3.I63 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 13/1914 dat. Ikfl 1914 er
Skibet bygget til:
A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København.
Indregistreret 15/1 1914.
Ifølge Anmeldelse Nr. 423/191^ dat. 5/I0 1914- er
Skibet den 21/8 1914 minesprængt 33 Sømil nordfor Galoppernes
Fyrskib paa Eejse fra Buenos Ayres til København
med Foderstoffer. Mandskabet reddet. Værdi Kr. 1.672.000.
Udslettet af Register 5/I0 1914 - Udslettelsesprotokol
Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 24 - 83.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Maryland (l). NS M L. V. -1,
Billeder: Arkiv
Negativer:
Litteratur

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Maryland (l). N S M L. Bilag I - 1.
Udskrift af Søforhørsprotokollen ved
Sø- og Handelsretten i København.
Aar 1914 den 8. September Kl. 4 Eftermiddag blev
Ekstraret sat af Rettens Formand, J. Koch, og dens Medlemmer,
Kaptajn v. Schmidten og Kaptajn Poulsen, og foretoges:
Nr. 72/1914. Søforhør i Anledning af, at ss "Maryland"
er stødt paa en Mine i Nordsøen og sunket.
Af Skibets Besætning var mødt:
Kaptajn Ørsted.
1. Styrmand Dragsdahl.
2. Styrmand C. Godtfredsen.
3. Styrmand P. Hansen.
1. Mester V. Fricke.
Maskinassistent 0. P. Rasmussen.
Baadsmand J. W. Jensen.
Matros P. Hansen.
Matros M. I. Hansen.
Matros L. Petersen.
Letmatros N. Juel Petersen.
Fyrbøder A. T. Olsen.
Hovmester E. A. Sørensen.
For Rhederiet det forenede Dampskibsselskab mødte
Fuldmægtig Westrup, Overretssagfører Holten samt Skibs-
Inspektør Jespersen.
For Ladningsmodtagerne mødte Højesteretssagfører
J. Kondrup.
Der fremlagdes Udskrift af Skibets Dagbog, som
fandtes overensstemmende med selve Dagborgen, som var
tilstede i Retten.
Uddrag af Skibsdagbogen.:
Fredag den 21. August 191^ Kl. 4 Em. Vind SV. 1.
Klart. Retvisende sejlet Kurs N. Jk Grader 0. passeret
Galopper Fyrskib o,3 Kvartmils Afstand.
Omtrent Kl. 733o ramtes Forskibet af en Mine, eller
af en Torpedo udskudt af en Undervandsbaad, der paafulgte
en frygtelig Explosion og Skibet sank øjeblikkelig
med Forenden. Maskinen stoppedes og alle beordredes til
Baadene] under Udsætningen af disse, medens de hang i
Daviderne midt paa Skibssiden ramtes Skibet atter af en
Mine eller Torpedo, denne Gang i Kul- og Maskintrummet
med en endnu frygteligere Virkning. Bunden paa den ene
Baad om Bagbord blev slaaet ud, og de ombordværende slyngedes
ud i Vandet, de 3 andre Baade undgik Explosionen,
og Bagbords Redningsbaad opsamlede dem der var i Vandet.
Skibet sank hurtig, men var endnu ikke gaaet helt under,
da det forsvandt i Mørket, medens Baadene roede efter en
Fiskers Lanterner, samme naaedes i Løbet af en Time.
Det viste sig at være en belgisk Fiskerkutter fra Ostende,
"Marie Louise", Føreren Lus Emile tog med stor Venlighed
mod alle og satte straks Kursen for Ostende, som
naaedes den 22. om Aftenen. Ved Hjælp af den belgiske
Board of Tråde og den danske Konsul Indlogeredes Mandskabet
paa Hotel.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Maryland. (1). N S M L. Bilag 1-2.
Paa Broen i første Explosionsøjeblik var Kaptajnen,
1. Styrmand H. Dragsdahl og 3* Styrmand P. Hansen og Rorgænger
Juel Petersen. Med Skibet var en Passager A. Meyer.
Samtlige de mødende henholdt sig til den fremlagte
Udskrift, som oplæstes for dem.
Kaptajn Ørsted forklarer nærmere, at han i Brixham
af sit Rhederi havde faaet Ordre til efter at have passeret
Goodwin at fortsætte mod Hanstholm. Den engelske
Officer, der var ombord, fik opgivet, at man sejlede denne
Kurs, han sagde udtrykkelig, at denne Kurs var ufarlig.
Den Kurs, der saaledes styredes, er omtrent den samme,
han vilde have styret uden Ordre.
Oplæst og godkendt.
Styrmand Dragsdahl forklarede, at han hørte, den engelske
Officer erklærede, at den paagældende Kurs var
ganske sikker.
Oplæst og godkendt.
Kaptajn Ørsted forklarede, at han næste Morgen -
efter at være bleven optaget af den belgiske Fiskekutter
- talte med en engelsk Torpedobaadsofficer, som sagde, at
han ikke havde troet, at der var flere Miner tilbage,
man havde trawlet Farvandet igennem for st fiske de Miner
op, "Konigin Louise" havde lagt ud, og man havde troet,
at alle Miner var fiskede op, man vilde nu trawle paany.
Stedet, hvor Kollisionen skete, maa have været ca>
33 Sømil N. 33 Grader 0. retvisende for Galoppernes Fyrskib.
Oplæst og godkendt.
Samtlige mødende forklarede, at ingen var kommen til
Skade.
Skibet kom fra Sydamerika lastet med Majs, Linsæd og
Klid bestemt for København og danske Havne.
Oplæst og godkendt.
Søforhøret sluttet.
Retten hævet.
J. Koch.
Chr. Poulsen. v. Schmidten.

'
-JJU HL^. ffSTi 1 - ZS/sr* •' f-faf^
^ 4 ^r-mtsfic-fk^A- ' " - 4? &^. • -i-- 4.
'**/ c $L^ t {^ ju,« - Te h fe /fy i Y lj
jf,-/:. - U_f• fr A f //• •- ' B. /' ^ ^ ^
>H7 ' /f.fL.^^ /X>tW? /A^W -fyetry S7,r?
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET.
PÅ KRONBORG " s/
'$>/Y£L,-y ^j^e-T"7

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Masnedsund. U S P C. I - 1
Registreringsprotokol-ler: IX-343. 1-65.
Registreringsdato: 11/12 1880.
Københavns Skibsregiste:
II - 277.
l/l 1894. (Omregistrering).
Certifikater: 11/12 1880. 16/11 1905.
Bygget 1880 af A/S. Burmeister & Wain, København?
ifølge Bilbrev dat. København 10/12 1880.
1 Stk. 60 FHK. = 240 HUE. Dobbeltcompoundmaskine.
Cylinderdiameter: 15" - 30" x 2. Slaglængde: 20"
Fart:
Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain.
Klinkbygget af Jern.
1 Dæk. 2 Master.
Skarp Boug med lodret Stævn. Agterskib med rundt
Spejl.
Hytte midtskibs. Kuf agter,
Ufuldstændig Inderklædning.
4 vandtætte Skodder.
Vandballast: 10 Tons.
Længde: 120'8". Bredde: 20'9"- Dybde: 10 E 4".
25 / 50 dw. 251,16 brutto. 142P07 netto.
Ifølge Bilbrev dat. København 10/12 1880 og
Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. 11/12
1880 bygget til:
Det kongelige danske Postvæsen, København.
Ifølge Erklæring af 26/5 1887 fra De danske
Statsbaners Søforvaltning er Skibet overgaaet tiis

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Masnedsund. ET S P C. i I - 2.
De danske Statsbaner
Ommaalt ifølge Paategning paa Certifikat 28/5
1888 til nettos 140,16, efter Indretning af
mer til Maskinassistent.
Efter Omregistrering l/l 1894 beskrives Skibet
saaledes:
Skarp Bov med lodretstaaende Stævn. Hækbygget Agterskib
med rundt Spejl.
Opbygning midtskibs. Ruf.
Længde: 116'5". Bredde: 21 ? 6". Dybde: 10'4".
Længd e af Mas kinrum; 2 5 5 9"•
Ifølge Skrivelse fra Generaldirektoratet for
Statsbanedriften dat. 24/1 1894 tilhørende:
De danske Statsbaner.
Ifølge Maalebevis dat. København 30/10 1905 ommaalt
til:
brutto: 245,21. Kubiks 693,94 Kubikmeter,
netto: 132,83. " 375,91 "
Ifølge Skøde dat. København 24/6-1916 solgt til:
Skibsreder Torben Arthur Frederik Eduard Nielsen,
Charlottenlund.
(Anmeldt 26/7 1916. Registreret 8/8 1916).
Ved Skøde dat. 28/7 1916 solgt til;
A/S. Dampskibsselskabet "Patria", København.
(Anmeldt 28/7 1916. Registreret 8/8 1916).
Efter Tilbygning af Sideruf og Maskinruf er Tonnagen
ifølge Maalebevis dat. København 30/9 1916
forandret til:
brutto: 237,59. Kubik: 672,38 Kubikmeter,
netto: 104,14. " 294,72 ls
Ifølge Anmeldelse dat. København 18/6 1920 fra

ss Masnedsund. N S P C
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
Selskabet er Skibet ved Salgsdokument dat. Glas.
gow 7/6 1920 solgt til:
Fullwell Steam Ship Co., Ltd., Sunderland,
for £ 11.750.-, til hvilket Salg Handelsministeriet
ved Skrivelse af 20/4 1919 og 15/6 1920 har
givet Dispensation fra Bestemmelsen i Paragraf 1
i midlertidig lov Nr. 689 af 22/12 1919. Certifikatet
afleveret.
Udslettet af Registret ifølge Bureauets Beslutning
af 23/6 1920. (Udslettelsesprotokol Nr. 5.
Afdeling II.)

ms Mass ima.
Die Seekiste 1. Juli 1954:
HANDELS- C-G SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ms "Anke Harmstorf" der Taucherfirma Ottar Harmstorf
in Hamburg-Blankenese wurde an die indonesische
Gesellschaft "Speed Indonesie Ltd.", Djakarta,
verkauft und erhielt den Namen "Speed Tråder". Das
Schiff ist 1948 als "Massima" in Genua gebaut worden
und kurz nach der ifertigstellung in der Ostsee gesunken.
1950 wurde das Wrack von der Birma Harmstorf
gehoben, instand gesetzt und als "Anke Harmstorf"
in Pahrt gebracht. Das Eahrzeug ist 378 ±>RT.
gross, 43,75 m zw. d. L. lang, 7,42 m breit und 3,54
m tief. Die Tragfåhlgkeit betragt 450 t., die Geschwindigkeit
11 kn.
III -

HANDELS- 06 SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Mathilde ex Augusta ex Astrid ex Sedan. Int. - 1,
N Q K B.
Bygget 1871 - Norddeutsche Schiffsbau A/G., Gaarden bei
Kiel,
1 Stk. 2o NHK. - 95 IHK. Compoundmaskine.
Cylinderdiameter: Slaglængde:
Fabrikat: Byggeværftet.
Klinkbygget af Jern.
1 Dæk. 3 Master med Skonnertrigning. Luger.
3 vandtætte Skodder.
Vandballast 3Tons.
11A,6 x 18,6 x 9,^ Fod.
25/ 21o dw. 181 brutto 95 netto,
(Skibet har under Navnene "Astrid" (NTBS) og "Augusta"
(NWPT) tidligere været under dansk Flag, se disse Skibe.
Endvidere er Skibet i 1889 ombygget og forlænget i Helsingør,
Oplysning herom findes under "Augusta". Ovenstaaende
Maal er efter Ombygning).
Ifølge Anmeldelse Nr. ^7Vl9o7 dat. 23/7 19o7 som
ss "Mathilde" købt fra
af:
Skibsreder Peter Poulsen, Vejle.
Indregistreret 2^/7 19o7*
Ifølge Anmeldelse Nr. 33/1911 dat. 25/1 1911 er
Skibet solgt til Udlandet -
Udslettet af Kegister 25/1 19H

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KR0N30P.G
ss Mathilde Mærsk. (I) ex Peter Mærsk (II) ex Hadersle-
NDFJ. /OZRC.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Mathilde Mærsk (I) ex Peter Mærsk (II)
Bygget 1921 - Yarrow & Co. Ltd., Glasgow.
Byggenummer 1456.
ex Haderslev. N D F J./O Z R C. Int. - 1,
1 Stk. 2o8 NHK. - l.o5o IHK. Tregangsmasskine.
Cylinderdiameter: 20-2-33-5^" Slaglængde: 36".
2 Stk. skotske Kedler hver med 3 riflede Kanaler.
Risteflade lo2 Kvadratfod. Hedeflade 3-452 Kvadratfod.
Arbejdstryk l8o Pund pr. Kvadrattomme.
Kedler og Maskine fra Yarrow & Co. Ltd., Glasgow.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk. 2 Master, k Luger.
Bak 31 Fod. Overbygning midtskibs 1,66 Fod. Poop 27 Fod.
5 vandtætte Skodder.
Vandballast: Dobbeltbundtanke 363 Tons
Forpeaktank 48 -
Agterpeaktank 87 -
286,o x 43,4 x 18,7 Fod. Dybgang paa Last 19,3 Fod.
215 / 3.3oo dw. 2.088 brutto 1.2o5 netto.
Som ss "Haderslev" bygget til:
A/S. Nord - Østersø Rederiet, København.
Byggepris Kr. 2-77o.o88s93.
21/3 192^ anmeldt solgt til:
A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg,
for Kr. 882.515,99*
29/7 1924 omdøbt til "Peter Mærsk" (II).
3o/lo 1931 Navneforandring til "Mathilde Mærsk" (I), i
Anledning af, at en Motorskibsnybygning skulde have Navnet
"Peter Mærsk". (III).
22/lo 1942 anmeldt solgt til:
Irish Shipping Ltd., Dublin,
for 525.ooo Dollars og omdøbt til "Irish Ash
1949 solgt til:
Rederi A/B. Skeldervik, Jonstorp,
11

ELS- OG SØFARTSMUSEET.
PA KRONBORG
ss Mathilde Mærsk (I) ex Peter Mærsk (II)
ex Haderslev. N D F J./ 0 Z R C. Int. - 2.
og omdøbt til "Scania", (findes sidste Gang i Lloyds
Register for 1956/57)-
29/12 1938 indkommen til Malta med Lækage under Maskinrum.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Mathilde Mærsk (i) ex Peter Mærsk (II) ess
Haderslev. N D F J. / O Z R C. Int. - 1.
Bygget 1921 - Yarrow & Co., Ltd., Glasgow.
Byggenummer 1456.
1 Stk. 2o8 NHK. - l.o5o IHK. Tregangsmaskine.
Cylinder diameter: 2o£-33-5^" Slaglængde: 56"
2 Stk. dkotske Kedler hve?" med 3 riflede Kanaler.
Risteflade lo2 Kvadratfod. Hedeflade 3.452 Kvadratfod.
Arbejdstryk l8o Pund pr. Kvadrattomme.
Kedler og Maskine fra Byggeværftet.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk. 2 Master. 4 Luger.
Bak 31 Fod. Brodæk 166 Fod. Poop 27 Fod.
Vandballast: Dobbeltbundtanke 3^3 Ions
Forpeaktank 48 -
Agterpeaktank 87 -
286,0 x 45,4 x 18,7 Fod. Dybgang paa Last 19,3 Fod.
215 / 3*3oo dw. 2.088 brutto 1.2o5 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 524/ 1921 dat. 3/11 1921 er
Skibet bygget som:ss "Haderslev" til:
A/S. Nord-østersø Rederiet, København,
for Kr. 2.77o.o88,93.
Indregistreret 3/11 1921.
Ifølge Anmeldelse Nr. 171/1924 dat. 21/3 1924 er
Skibet solgt til:
A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg,
for Kr. 882.515,99.
Registreret 21/3 1924.
Ifølge Anmeldelse Nr. 411/1924 dat. 29/7 1924 har
Skibet forandret Navn til "Peter Mærsk. (I).
Registreret 7/8 1924.
Ifølge Anmeldelse dat. 3o/lo 1931 har Skibet forandret
Navn til "Mathilde Mærsk, (i), I Anledning af,
at en Motorskibsnybygning skulde have Navnet "Peter
Mærsk". (III). Blad 2.
\.

UNDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Mathilde Mærsk (I) ex Peter Mærsk (II) ex
til:
Haderslev. NDFJ. / O Z R C .
Ifølge Anmeldelse dat.22/lo 1942 er Skibet solgt
Irish Shipping Ltd., Dublin,
for 525.000 Dollars og omdøbt til "Irish Ash".
Udslettet af Register 22/1o 1942 - Udslettelsesprotokol
Nr. 6 - II - Registreringsprotokol Nr. 4o - 111.
1949 solgt til Rederi A/B. Skeldervik, Jonstorp, og omdøbt
til "Scania".
Skibet findes sidste Gang i Lloyds Register for 1956/57.
29/12 1938 indkommen til Malta med Lækage under Maskinrum.
Int. - 2«
/ J

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Mathilde Mærsk (I) ex Peter Mærsk (II)
Billeder: Arkiv
Negativer:
ex Haderslev. (N D F J/0 Z R C, V. - 1.
Sea Breezes 19^8-August Pag 111, som "EDrish
Ash".
Litteratur: Sea Breezes 8/1948 - Ho/13 Irish Shipping
Ltd.
Sea Breezes 2/l95o - 136: Commentary.

SANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ms Mathilde Mærsk. (II). 0 X A C.

HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ms Mathilde Mærsk. (II). 0 X A C. Int. - 1.
Bygget 195o - Cantiere Navale Breda, Venezia,
Byggenummer 147. Gudmoder 9/1o 19^9: Fru Jane Schaldemos«
1 Stk. 6-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor.
75o NHK. - 4.1oo IHK.
Cylinderdiameter: 26^-" Slaglængde: 4-7^"
Fabrikat: Societa Anonima "Fiat" S. G. M., Turin.
1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk.
Bygget af Staal. Skroget delvis svejst.
1 Dæk og Shelterdæk. 2 Master. 4 Samsonposter. 5 Luger. •
Krydserhæk.
7 vandtætte Skodder.
Vandballast: Dobbeltbundtanke 9o2 Tons
Dybtank agter 21 o -
Vingetanke i Maskinrum
27^ -
Forpeaktank 93 -
Agterpeaktank 137 -
378,o x 51,1 x 19,7 Fod. Dybgang paa Last 21,7i Fod.
6.300 dw. 4.715 brutto 2.653 netto.
2/11 195o anmeldt bygget til:
A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg,
Indregistreret lo/l 1951.
13/4 I967 anmeldt solgt til:
Shun Cheong Steam Navigation Co., Ltd., Hongkong,
og omdøbt til "Taichungshan".
Udslettet af dansk Register 13/4 1967.

i i
V"-^-.-
ihu f Hl 'ii/^fiV«
to
UJ
D
;<
n.
1 : 'l r
ti * 4 i 1 J * Hl
< o
Gi Z
« O
ØS
^ § > ^ «? 5 $ > £ c-
I i
— "O*
^ * ^ s?\? ** ^ ^ S? ^ £ « ^ # # ^ ^ ^ * ¥ - *
I I
*$?^
i > i
. ,1
S5 Ni ^d
£
e>s\?
^
^
• f^ i>> , ." J Jr f • • ' iff'U' ' J • *~^. j$U1*i
X
'O
-§° ^ c? ^ ^< - £ ;? s? £ £ .*-1? \S
V
1 I I I
^ s? -^
^- -v. v ^' ^ ^ f
* '- * ^ ^ ^
1 fT •
J

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ms Mathilde Mærsk. (II). O X A C.
Billeder: Arkiv
"The Motorsh-ip" Okt/Dec. Nr. 195o - 253.
Negativer: Fotot Ferruzzi, Venezia,
Litteratur:
V. - 1.

mm
ss
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRON30RG
M. C. Holm. (1). N G T P.
i£l"' ~ r WSF^j&M&i&Ms
i Mml

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss M. C Holm. (1)- N G T P.
Sygget 1894 af Richardson, Duck & Co.5 Stockton on Tynej
i
1 Stk. Tregangsmaskine. j
Cylinderdiameter: 22" -36" - 59 tf * Slaglængde: 39".
219 NHK. - 99o IHK.
2 Stk. enkeltbundede Kedler med hver 3 bølgede Fyrgange
Hedeflade 3.3oo Kvadratfod. Risteflade lo2 Kvadratfod.
Arbejdstryk 160 Pund pr. Kvadrattomme.
1 Stk. Donkeykedel med 9o Punds Arbejdstryk.
Maskine og Kedler fabrikeret af Blair & Co. Ltd.,
Stockton on Tyne.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk og partielt Awnlngdeck. 2 Master. 4 Luger.
Poop 29 5 Raised Guarterdeck 92 s partielt Awnlng Deck
169 T
Længde 29o'o l! Bredde 42 T o" Dybde 17 5 4"
Dybgang paa Last 2o 3 l"
Vandballast: Forpeak 62 Tons, Agterpeak 65 Tons, 244'
Tanke i Dobbeltbund 557 Tons.
294 / 3.356 dw. 2.463 brutto. 1.576 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. l?63/l894 dat. 23/7 1894
oygget til:
A/S. Dampskibsselskabet Norden, København.
Registrering foretaget 24/7 1894.
I Januar I899 traf Skibet i Atlanterhavet 3m.
Skonnert "Deer Hill" af St. Johns. Skonnerten var
forladt af Mandskabet. "H. C. Holm" sendte straks
en Baad over og man fandt i Kahytten et Brev, der
meddelte, at Skonnerten, der var paa Rejse til Brasilien,
havde mistet Roret og at Mandskabet var taget
ombord 1 ss "Pawnee" af Liverpool. 2 udhungrede Svin
der fandtes i Skonnerten toges ombord 1 Damperen.
Ifølge Anmeldelse Nr. 56/1915 dat. 12/2 1915 er
Skibet den 31/12 1914 minesprængt i Nordsøen mellem
Flamborough Head og Filey Point paa Rejse fra Savannah
til København med 3-4oo Tons Fosfat og Bomuld. Mandskabet
reddet. Skibets Værdi Kr. 300.000.- Assurance
Kr. 332.000.- Krigsforsikringen for danske Skibe.
Udslettet af Register 12/2 1915 - Udslettelsesprotokol
Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 2 - 167.
In J

HAMDELS- OG SØFARTSMUSEER
PÅ KRONBORG
ss M. C. Holm. (1). N G X P. II - 1,
Søforklaring i Antverpen /5 1896
Søforhør i København 18/1 1897:
Paa Rejse fra Rosario til La Plata, ført af Kapt.
A. F. Larsen, grundstødt den 4, Marts 1896, udfor Bisein
Head.
Kl. 6 Fm. med Lods ombord blev "M. C. Holm" af Strømmen
sat ind paa Grund og kunde ikke ved egen Hjælp bringes
flot. En Bugserbaad, som antoges, kunde heller ikke
udrette noget. Fra den 5/3 til den 11/3 arbejdedes ligeledes
uden Resultat. Efter forgæves Forsøg af engelsk
ss "Hellenes" afsendtes med denne 1. Styrmand til Buenos
Ayres efter fornøden Assistance. Den 14/3 ankom Styrmanden
med Bugserbaad, Lægtere og Arbejdsfolk og efter
Losning i Lægtere lykkedes det den 15/3 at bringe Skibet
flot i ubeskadiget Tilstand.
Åarsagen til Grundstødningen maa ifølge de afgivne
Vidneforklaringer skyldes den haarde Strøm.
Søforhør i København 18-19 og 25/1 1897:
Den 2. August I896 Kl. 8 Em., a^ ... ^. ^ „ ^ ,
A. F. Larsen, paa Rotterdam til Riga, var ca. 25 Sømil
Vest for Hanstholm, faldt Matros R. C. Rasmussen af Assens
under en svær Overhaling ud over Gelænderet og
druknede. Kaptajn Larsen standsede straks Maskinen og
udkastede en Redningsbøje, en Baad klargjordes og Maskinen
sattes paa fuld Kraft bak. Omtrent lo Minutter efter
Ulykken, mente Styrmand Jensen, at en mørk Genstand, som
han skimtede kunde være den Overbordfaldne, hvorfor en
anden Redningsbøje udkastedes, men da iøvrigt intet saas
eller hørtes, blev Baaden under de daværende urolige
Vejrforhold Ikke udsat og efter en Tines Ophold fortsattes
Rejsen«

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss M. C Holm. (1). N G T P. V. - 1.
Billeder: Arkiv
Negativer:
Litteratur:

ss M. C. Holm. N G T P.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
Udskrift af Søforhørsprotokollen ved
Sø- og Handelsretten i København.
Aar 1915 den 12. Januar Formiddag Kl. 9 blev Ekstraret
sat af Rettene Formand: I. Koch og dens Medlemmer:
Kaptajn Poulsen og Kaptajn Rasmussen og foretoges:
Nr. 5/1915- Søforhør i Anledning af, at Dampskibet
"M. C. Holm" udfor Scarborough paa Englands Østkyst
er stødt paa en Mine og sunken.
For Retten mødte:
Skibets Fører, Kaptajn Marius Madsen.
1. Styrmand Jens Jensen.
2. Styrmand Søndergaard Nielsen.
1. Mester 0. Knudsen.
2. Mester N. Kragh.
Tømmermand J. Futtrup.
Hovmester G. V. Huusfeldt.
Donkeymand S. Davidsen.
Fyrbøder S. Johansson.
Messedreng G. Stypinski.
Samtlige de mødende gjordes bekendt med Vidners
Sandhedspligt.
Endvidere mødte Rhederiet, Dampskibsselskabet
Norden ved Skibsinspektør Brunnich.
For Krigsforsikringen mødte Kaptajn Fenger.
Der fremlagdes en Rapport samt et Uddrag, hvilket
ved Konference fandtes overensstemmende med den i Ret- '••
ten tilstedeværende Skibsdagbog.
Rapporten og Uddraget lyder efter hinanden saaledes;
I
Rapport fra Dampskibet ss "M. C. Holm": ;
Skibet afsejlede fra Savannah den 2. December 1914 :
med en Ladning bestaaende af 3-ooo Tons Fosfat og 1.9oo ;
Baller Bomuld bestemt til henholdsvis Nørre Sundby og i
København. -Rejsen over Atlanterhavet foregik under me- ;
get urolige Vejrforhold og svær Sø. ;
Den 24. December prajedes Skibet af et engelsk
Orlogsskib, som gennem Signaler forespurgte om Skibets
Ladning og Bestemmelsessted, hvilket besvaredes, samt
at vi af Rederiet var beordret til Falmouth for Visitation,
Orlogsskibet satte derefter Signaler om at fortsætte
Rejsen til Set. Helens (Isle of WIght) og tage
Lods. Rejsen fortsattes derefter til Lizzard, hvor et
andet engelsk Orlogsskib prajede os og ligeledes beordrede
os til at tage Lods ved Set. Helens. Af Frygt for
Miner fortsattes derfor Rejsen direkte til Isle of Wight,
hvor vi paa Set. Helens Ked fik en Lods ombord, hos
Lodsen fik jeg at vide, at der ingen Fare var ved at
fortsætte Rejsen, og at vi ved Downs vilde faa nærmere
Instruktioner. Rejsen fortsattes derefter gennem Kanal- l
en til Downs, hvor Skibets Papirer blev undersøgt og
Tilladelse blev givet til at fortsætte Rejsen, efter en i
os angivet Rute, som nøje fulgtes. Ved Yarmouth kvitte- '
redes Lodsen.
Bilag I - 1,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss M. C. Holm. N G T P. Bilag 1-2,
Den 31. December. Overtrukket. Vind SV. 8 Sø 8.
Skibets Kurs m/v.NNV. gik med langsom Fart. Kl. 4,2o
Fm. sigtede en Lysbøje udfor Flamborough Head, og fik
samtidig Landet i Sigte ret forude hev Loddet og fandt
18 Favne Vand. Kl. 4,4o tværs af Flamborough Head Afstand
1 Kvartmil, holdt Loddet gaaende med 5 Minutters
Mellemrum.Modtog Signaler fra Flamborough Head om ikke
at passere Scarborough før ved Dagslys paa Grund af Mi- •
ner. Skibet lagdes da op imod Vinden for langsom Maskine :
i 1 Kvartmils Afstand fra Flamborough Head, medens Skibet
laa der passerede 2 Lastdampere og 2 mindre Dampere
alle for sydgaaende og alle 4 længere ude til Søs end
"M. C. Holm".
Fra Kl. 5 til Kl. 6,lo Regndis. Kl. 6,lo klarede
Vejret og Skibets Kurs forandredes til NFV. i V. og gik
med ganske langsom Maskine Log 12. Da der Ifølge Pejlinger
af Flamborough Head saas, at Skibet af Strømmen
blev sat ud over, forandredes Kursen Kl. ca. 6,50 til
NV. Kl. 7,25 begyndte det at dages, og Landet kom tyde- -
ligere frem. Kursen forandredes nu til NV. t. V. og var-skoedes
almindelig langsomt i Maskinen. Kl. 7,5o sloges •
halv Kraft i Maskinen og 5 Minutter senere Fuld Kraft.
Kl. 8 18 Favne Vand, Log 17. Pejlede Filey Point i Dev.
SSV, og Scarborough Point NV. i V, Deviation 4 Grader 0.
Kl. 8,06 blev Skibet ramt af en undersøisk Mine I
Bunden af Styrbords Side antagelig udfor for Forkant af :
Nr. 3 Luge, saa voldsom var Eksplosionen, at en svær
Vandsøjle stod ca. 15 Fod over Fløjknappen. Maskinen
stoppedes, og Mandskabet kaldtes til Baadene. Skibet
drejedes med Agterskibet mod Vinden. De 3 Baade sattes
straks i Vandet. Kl. 8,lo var Agterskibet sunket saa
meget, at Søen ustandselig brød over Agterdækket. Journalerne
kom i Baadene. Hovedjournalen i Bagbords Jolle
med 1. Styrmand og Kladden i Styrbords Jolle med 2. Styrmand.
Kl. 8,18, da Skibet tilsyneladende var synkefærdigt,
gik Kaptajnen fra Borde med de af Skibspapirerne,
der kunde medbringes. Hegnskaberne kunde ikke faas, da
Kahytten brændte, som Følge af, at Lampen og Kakkelovnen
var væltede. Kl. ca. 8,25 væltede Skibet over paa Siden
og sank, ved Skibets Nødssignal kom flere Dampere tilstede,
og den nærmest liggende Damper, "Harpolus" af London
tog alle Mand og 2 Baade om Bord, og fortsatte med denne
Rejsen til Tynen. Da Ulykken skete var Matros C. G. Lundell
paa Udkig paa Bakken med Paamindelse om at se godt
efter Miner, og ovennævnte Mine, som ramte "M. C. Holm",
har ikke været synlig over Vandlinien. Kaptajnen og 2.
Styrmand var i Ulykkesøjeblikket paa Broen. Da Styrbords
Jolle kom langs Siden af "Harpolus" opdagedes det, at
Skibsdagbogskladden var borte. Maskinjournalen kunde
ikke medbringes, da 1. Mesters Kammer ved Eksplosionen
var bøjet og klemt sammen.
M. Madsen
ss "M. C. Holm"s Forlis 31. December. '
Kl. 4 Fm. - Overtrukket. Vind SV. 8 - Sø 8.
Skibets Kurs m/v. NNV.
Gik med langsom Maskine. - Kl. 4,2o sigtede
en Lys Bøje udfor Flamborough Head og fik samtidig Landet
1 Sigte ret forude, hev Loddet og fandt 18 Favne Vand.
Kl. 4,4o tværs af Flamborough Head - Afstand 1 Kvartmil
- Holdt Loddet gaaende med 5 Minutters Mellemrum. Modtog
Signal fra Flamborough 17o, om ikke at passere Scar bo-

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss M. C. Holm (1). N G T P. .Bilag I - 3,
rough før ved Dagslys paa Grund af Miner. - Skibet lagdes
da op mod Vinden for langsom Maskine i 1 Kvartmils
Afstand af Flamborough.
Medens Skibet laa der passerede 2 Laståampere og to^
mindre Dampere, alle for Sydgaaende og alle 4 længere
ude til Søs end "M. C. Holm". - Fra Kl. 5 til Kl. 6,lo
Regndis. Kl. 6,lo klarede Vejret og Skibets Kurs foran- •
dredes til NNV. £ V. og varskoedes "ganske langsom" i
Maskinen. Log 12. - Da det i Følge Pejlingen af Flamborough
Head saas, at Skibet af Strømmen blev sat udover,
forandredes Kursen Kl. ca. 6,5o til NV. - Kl. 7,35.
begyndte det at dages, og Landet kom tydeligere frem.
Kursen forandredes nu til NV. t. V. og varskoedes "almindelig
langsom" i Maskinen. Kl. 7,5o sloges "Halv
Kraft" og 5 Minutter senere "Fuld Kraft".
Kl. 8-18 Favne Vand. Log 17. Pejlede Filey Pynten
i d/v. SSV. Deviation 4 Grader øst. Pejlede Scarborough
Pynten i d/v. NV. £ V.
Kl. 8,06 blev Skibet ramt af en undersøisk Mine i
Bunden paa Styrbords Side, antagelig udfor for Forkant
af Nr. 3 Luge. Saa voldsom var Eksplosionen, at en svær .
Vandsøjle steg ca. 15 Fod over Fløjknappen. Maskinen
stoppedes og Mandskabet kaldtes til Baadene. Skibet drejedes
med Agterskibet op mod Vinden. De 3 Baade sattes
straks i Vandet. - Kl. 8,lo var Agterskibet sunket saa
meget, at Søen ustandselig brød over Agterdækket. -
Journalerne kom i Baadene. Hovedjournalen i Bagbords
Jolle med 1. Styrmand og Kladden i Styrbords Jolle med
2. Styrmand. Kl. ca. 8,18, da Skibet tilsyneladende var . ;
synkefærdigt, gik Kaptajnen fra Borde med de af Skibspapirerne,
der kunde medbringes. Kegnskaberne kunde ikke'
faas, da Kahytten brændte, som Følge af at Lampen og
Kakkelovnen var væltet.
Kl. 8,25 væltede Skibet over paa Siden og sank.
Ved Skibets Nødssignal kom flere Dampere tilstede, og
den nærmest liggende Damper, "Harpolus" af London, tog
alle Mand og 2 Baade om Bord og fortsatte saa Rejsen til;
Tynen.
Da Ulykken skete, var Matros 0. G. Lundeli paa Ud- ;
kig paa Bakken, med Påmindelse om at se godt efter Miner,
og ovennævnte Mine, som ramte "M. C. Holm" har ik- [
ke været synlig over Vandlinien. Kaptajnen og 2. Styrmand
var i Ulykkesøjeblikket paa Broen.
Da Styrbords Jolle kom langs Siden af "Harpolus",
opdagedes det, at Skibsdagbogskladden var borte. •
Maskindagbogen kunde ikke medbringes. 1. Maskinmesters
Kammer var ved Eksplosionen bøjet og klemt sam- i
men.
Det fremlagte oplæstes for og godkendtes af de ;
mødende*-
Kaptajn Madsen viser paa Rettens Kort Stedet, hvor
Skibet var blevet ramt af Minen. Han havde faaet Ordre
af den engelske Officer, der var om Bord i Downs, til
at være forsigtig ved Scarborough og i Farvandet nordfor,
men Officeren havde ansat paa et Kort en Kurs, der passerede
Scarborough ca. 2 Sømil fra Land. Skibet var ikke
mere end 2 Sømil fra Land, da Sprængningen fandt Sted.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
SS M. C. Holm. (1). N G T P. Bilag 1-4,
Det var fuldstændig lyst. Den Mand, der stod paa
Udkig paa Bakken, var en Finne, der blev afmønstret i
Newcastle. Komparenten mener at kunne sige om ham, at
han var en paalidelig Mand.
Bakken var vist 2o Fod over Vandet, og Komparenten
havde ikke tænkt paa at sende en Mand til Vejrs, da han
mente, at man fra Bakken saa tilstrækkelig klart.
De øvrige mødende har intet imod Kaptajn Madsens
Forklaring.
Kaptajnen forklarer videre, at den Lods, de havde
haft i Yarmouth, havde sagt, at Kaptajnen ikke skulde
være særlig ængstelig, naar han holdt den 3.nglvne Kurs,
da Farvandet langs Kysten antagelig var renset for Miner.
Hele Mandskabet reddedes, ingen tog nogen Skade,
naar undtages at Fyrbøder Johansson fik klemt et Par
Fingre ved Udsætningen af Baadene, men Besætningen mistede
alt deres Tøj.
Kaptajnen havde som nævnt i Skibsdagbogen set flere
Dampere passere for sydgaaende længere fra Land, end
der, hvor "M. C. Holm" gik, han havde ogsaa set Skibe
komme sydefter nærmere ved Land. Ogsaa dette bestyrkede
ham i, at der ikke var nogen Fare, der hvor "M. C. Holm"
gik.
Oplæst og vedtaget.
Kaptajnen gentager, at han af sit &ederi var beordret
til at gaa til Falmouth, men at han af en engelsk
Orlogsmand den 24. December fik Ordre til at gaa til
Isle of Wight.
Oplæst og vedtaget.
Søforhøret sluttet.
Setten hævet.
J. Koch. Chr. Poulsen. A. Rasmussen.

i-aANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG , -.
- ...._. _....... %m.t/o/iU f^ /W;
#/ y
V^( %k-fy : frn-7fy^ut C o r ^ // ir ,fj. / ,. 2 A
' - -- • - -r....."rr... c /. .-j > __/J- /•y>A^r, ^ 'A~^ . cc^-u j ~ /u-ff-vof

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ms Mc - Kinney Mærsk. (I), (Tankskib). 0 Y Y Y.

ms
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
Mc - Kinney Mærsk. (I). (Tankskib). 0 Y Y Y. • Int
Bygget 1954 - Odense Staalskibsværft. Byggenummer 128.
Gudmoder 13/5 195^: Frøken Hulda Mærsk Møller.
1 Stk. 7-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor.
9.2oo IHK.
Cylinderdiameter: 74o mm. Slaglængde: I.600 mm.
Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København.
2 Stk. oliefyrede Kedler med Overheder .
1 - Kedel til Udstødsgas. Alle Kedler med l8o Pund
Arbejdstryk.
Bygget af Staal. Skroget helsvejst.
1 Dæk. 2 Master. Maskine agter. Krydserhæk.
vandtætte Skodder.
Vandballast:
55o,o x 7o,ll x 3o,6 Fod.
19.ooo dw. 11.950 brutto 7.156 netto.
Ifølge Anmeldelse dat. 2o/9 195^ er Skibet bygget
til et Interessentskab bestaaende af:
A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og
Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København.
Indregistreret 23/9 195^
Maj-Jull 1964 forlænget og ombygget til Bulkcarrier
hos Nippon Kokan Asano Dockyard, Yokohama. Midtskibsoverbygning
blev flyttet hen agter. De 7 Lastluger betjenes
af 8 Stk. Lademaster. 14 Bomme.
Nye Maal: 57^,2 x 8l,9i x 47,9 Fod. Dybgang paa Last
25-54o dw. l6.1ol,87 brutto lo.722,15 netto.
Typebetegnelse ændret til: ms.
9/8 1967 anmeldt solgt til:
Brigantine Transport Corporation, Monrovia,
og omdøbt til "Florentine".
TTrtslettet af dansk Register 9/8 1967-
32s6 1/8 Fod.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ms Mc - Kinney Mærsk. (I). (Tankskib). 0 Y Y Y. Int. - 2.
1968 solgt til:
Interseas Shipping Co. Inc., Panama.
uden Navneskifte.

mt Mc.-Kinney Mærsk. 0 Y Y Y,
Berlingske Tidende Fredag Morgen 14. Maj 195^:
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KR0N30RG I I H " !•
Fra Odense Staalskibsværft søsattes i Gaar et nyt Motor-
Tankskib paa 19.ooo Tons dw. til Skibsreder A. P. Møllers
Rederier. Skibet, der blev døbt af Frk. Hulda Mærsk Møller,
fik Navnet "Mc.-Kinney Mærsk".
Stabelafløbningen overværedes af Skibsreder A. P. Møller
og Frue, Rederiernes Bestyrelsesmedlemmer samt af den franske
Handelsdelegation med Chefen, Madame Huout fra det franske
Økonomiministerium i Spidsen.
Det nye Skib vil med Hensyn til Teknik, navigatlonsmæssig
Udrustning og Aptering blive udstyret paa mest moderne Maade.
Hovedmaskinen bliver en 7-cylindret B. & 'V. Dieselmotor
med Turboladning. Farten bliver 15^ Knob.
I Anledning af Stabelafløbningen har Rederierne skænket
lo.000 Kr. til Værftets Arbejderes Hjælpefond.
"Vikingen" Nr. 6 - 1954:
Torsdag den 13. Maj 1954- søsattes Tankskibet
»Mc.-Kinney Mærsk" til A. P. Møllers Rederier fra
Odense Staalskibsværft A/S., Odense.
Skibet blev navngivet af Frøken Hulda Mærsk-Møller :
og Afløbningen overværedes af Skibsreder A. P. Møller
og Frue, Selskabernes Bestyrelsesmedlemmer samt den
franske Handelsdelegation, hvis Chef er Madame Huout,
fra det franske Økonomiministerium, Monsieur Gascuel
fra det franske Udenrigsministerium, Monsieur Rabaud
fra Landbrugsministeriet, Monsieur Mellac fra finansministeriets
Sekretariat, og åen herværende franske
Handelsattache Monsieur De la Taille, samt Repræsentanter
for Værft og Rederi.
Skibet er bygget som helsvejst Skib til Lloyds
højeste Klasse + 100 A. 1., og er paa oa. 19.000 Tons
dw. - Dimensionerne er som følger:
Længde mellem p.p
1 5? 5 ^ m Bredde
*
21 Dybde til Hoveddæk
>5 m.
12?° m °
Dybgang 9 ? 3 m.
Skibet faar ialt 21 2§nke? 7 Centertanke og 2 s 7
Sidetanke samt et Lawtpumperum umiddelbart foran for
maskinrummet og et mindre Pumperum forude. Det udstyres
med rigelige og kraftige Pumper og er forsynet
med Varmespital i alle Lasttanke.
Rummelig og smuk Aptering for Kaptajn og Dæksoffocerer
er anbragt i Brohuset midtskibs, medens Maskinbesætningen
og Mandskabet er anbragt i Agterskibet 1
gode, rummelige Eetmandskamre, ligesom der findes
Messer og Rygesaloner saavel for Officerer som for
det menige Mandskab. Alle Kamre og Saloner ventileres
mekanisk.
Skibet bliver forsynet med de bedste Navigations-i
instrumenter og Udstyr, saasom Radar, Ekkolod, Gyro-:
kommas og Selvstyrer, Log med elektrisk Overføring, j

mt Me.-Kinney Mærsk. 0 Y Y Y.
"Vikingen" Hr. 6 - 1954 (2):
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I
PÅ KRONBORG III - 2
Radio, Radiopejler og Radiotelefon. Desuden bliver
der installeret Pryseanlæg for Proviant og Ellehammers
Brand-Skums luknings anlæg.
Maskinen bestaar af en syvcylindret Burmeister &
Wain Dieselmotor, Type 1/774-VTBE-160, der giver Skibet
en Part af 15 5/4 Knob lastet. Skibet*faar to
Bukh Diesel Hjælpemotorer og iøvrigt Damphjælpemaskjjieri.
"Information" Lørdag 2. Oktober 1954:
Helsingør:
En Nybygning til A. P. Møllers Rederier "Mc.-Kinney
Mærsk", havde i G-aar et Uheld under Prøvesejling
i Øresund. Det kolliderede med Søndre fåole i Helsingør
Havn, og der opstod en Del Skade i Stævnen, selv
om man lod begge Ankere gaa for at mindske Parten.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ms Mc - Kinney Mærsk. (i). (Tankskib). 0 Y Y Y. : V. - 1,
Billeder: Arkiv (som Tankskib)
Negativer:
Mærsk Post Januar 1965 (som Bulkcarrier)
Litteratur: Mærsk Post Januar 19&5 (Beskrivelse af Ombygning)
.

SS Davidsen.
HAHDELS- OG SØFARTSMUSEET
FA KRONBORG
tf U J b . 1
r-
., ••' \
/-. IJ •: f
jPfrW
3PV... MBfetf
jfK -*±_;

^x
^ ^
••x 1
fe:
r^i .X
&
1
w
w
o
z;
<
X
<
a.
oS
w o
te'
UJ
to
D
W
M
tø: 4
\ s J

ss M. Davidsen.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEER
PÅ KR0M30RG
D J S. I - 1
Registreringsprotokoller: XIV-56. 9-56.
Registreringsdato: 17/6 1891.
l/l 1894. (Omregistrering)
Certifikater: 17/6 1891. 27/6 1891.
Bygget 1891 af A/S. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri
, Helsingør, ifølge Bilbrev dat. Helsingør
6/6 1891.
1 Stk. 75 JSHK. = 350 IHK. Compoundmaskine. ;
Cylinderdiameter; 21?36"-39381". Slaglængde; 20,39!"
Part: j
Pabrikat: A/S. Helsingørs Jernskibs- og Maskin j
1 Stk. skotsk Kedel med 2 Pyr.
Længde: 11'3". Diameter: 9'7".
Hedeflade: 1.331 Kvadratfod.
Kisteflade: 39 Kvadratfod.
byggeri.
Pabrikat: A/s. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri,
i
Klinkbygget af Jern og Staal. ;
1 Dæk og delvis Overdæk. 2 Master.
Skarpt Porskib med glat lodret Stævn. Hækbygget
Agterskib med elliptisk Spejl.
Ruf agter og midtskibs.
Ufuldstændig Inderklædning.
5 vandtætte Skodder*
Vandballast: 14 Ions.
Længde: 125*8". Bredde: 18*0". Dybde: 15 ( 5 n
ifølge Maalebevis dat. Helsingør 16/5 1891.
dw. 287,48 brutto. 174,51 netto.

ss M. Davidsen. N D J S.
HANDELS- OG SØFARTSMUSE!
PÅ KRONBORG
Ifølge Bilbrev dat. Helsingør 6/6 1891 og Nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. Neksø -
Svaneke og Hasle 12/6 1891 - Allerup og Gudhjem
& J
15/6 1891 bygget til: *
A/S. Det østbornholmske Dampskibsselskabs Neksø,
Sillægsmaalebrev udstedt 17/6 1891 lydende paa
111 s31 netto i Henhold til Generaldirektoratets
Resolution af 29/5 1891.
Da Certifikatet ved Udstedelsen den 17/6 1891
fejlagtig lød paa Neksø som Hjemsted er et nyt
Certifikat lydende paa Hasle udfærdiget 27/6 1891,

HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KROMBORG
ss M. Davidsen. N D J S V - 1
Billeder: Arkiv

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Medina. N B C D 1-
Registreringsprotokollers XI-282. 11-98.
Registreringsdato: 15/4 1889.
l/l 1894. (Omregistrering)
Certifikaters 15/4 1889. ll/6 1890.
Bygget 1867 af C. Mitchell & Co., Low Y/alker on
Tyne^ Bilbrev findes ikke.
1 Stk. 45 NHK. =
Cylinderdiameter:
Part:
IHK. Compoundmaskine med
Overfladekondensator,
Slaglængde:
Fabrikat: J. Jameson & Co., Newcastle
Klinkbygget af Jern,
1 Dæk. 3 Master med Skonnertrigning.
Skarp Boug med glat Stævn. Hækbygget Agterskib
med elliptisk Spejl.
Bak. Halvdæk agter. Ruf midtskibs. 2 Sidehuse
midtskibs. Kahytsruf paa Halvdæk.
Ufuldstændig Inderklædning.
'Længde: 131 ! 0". Bredde: 20M". Dybde: 11*0".
/ 400 dw. 279?70 brutto. 181,35 netto.
Ifølge Bill of Sale dat. London 28/2 1889 og
Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Korsør
10/4 1889 købt fra West Hartlepool af:
Bryggeriejer Anton Heinrich Conrad Fischer,
Korsør.
Indførselstolden er ifølge Generaldirektoratets
Skrivelse af 22/3 188y berigtiget gennem Nationalbanken
med £. 76-10-0, som er 3f° af Købesummen,
£ 2.550.-
Interims Nationalitets Certifikat dat. Kgl.
dansk Generalkonsulat, London, 12/3 1889.
Yed Skøde dat. Korsør 5/6 1889 og Nationali-

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Medina. N B C D. - 2.
tets- og Ejendoms Erklæring dat. Korsør 5/6 1889
solgt til:
A/S. Dampskibsselskabet "Korsør", Korsør,
med Købmand Hans Rasmussen, Korsør, som Forretningsfører.
Ommasat efter Forandring yed Optegningerne
ifølge Maalebevis -• - - dat. - København 7/6 1890. ^on-
nagen er herefter:
brutto. 288,77. netto s 191,07,
og Skibet har nu Bak. Hytte midtskibs og Halvdæk
agter•

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Hedina ex Prince Mohamed Tewfik. N B C D, ; Int
Ifølge Anmeldelse Nr. 8kfl9ok dat. 11/2 19o4 er
Skibet solgt til:
Skibsreder T. Hanssen, Haugesund,
for Kr. 26.000.- og omdøbt til "Birgit".
Udslettet af Register 15/2 19o4 - Udslettelsesprotokol
Nr. k - II - Registreringsprotokol Nr. lo - 98.
Lloyd 1913-14 Birgit - ss Birgits Rederi (S. Rasmussen),'
Haugesund.
16/12 1916 blev Skibet opbragt af Tyskerne i Nordsøen
paa Rejse fra Rotterdam til London med Stykgods og
ført til Cuxhaven og prisedømt.
3o/l I895 for indgaaende til Lybæk fra Sverrig med
Sild kolliderede Skibet med ss "Augusta"
af Thisted, der laa ved Kaj. "Augusta"
blev temmelig stærk beskadiget.
8/2 1895 paa Rpjse fra Lybæk til Lysekil indkommen
til Kalundborg for Reparation af Maskinskade.
11/11 1895 indkommen til Rønne med Skonnert "øhre" af
Rådmansø, der var truffet flydende paa Lsten
ca. 12 Sømil fra Bornholm.
/12 1899 grundstødt ved Trångsund paa Rejse til Wiborg
med Cement. Skibet blev læk i Maskinrummet.
/2 19o4 under Ophold ved Kockums Værft i Malmø har
Skibet haft Brand i Bunkerne og faaet en
Del Skade.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRON30RG
ss Medlna ex Prince Mohamed Tewfik. N B C D,
Svensk Strandings Beretning dat. Malmø 26/1o 1895:
Den 23. Oktober 1895 Kl. 9 Fm., da "Medlna", Kapt. \
P. G. Bom, fra Svendborg til Limhamn med Lods ombord ma- ;
nøvrerede I Limhamns Havn for at undgaa et Fartøj under
Forhaling, blev Skibet af Strøm og Vind ført ind mod '•
Kajen, hvorved det fik Kul i Styrbords Side. Lodsen blev ;
af Kaptajn Bom erkendt ansvarsfri overfor den skete Skadet
i II - 1.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Melpomene (Trawldampskib) N H R Q. Int. - 1.
Bygget I885 - John Smurtwhite, Hull.
2 Stk. NHK. - 125 IHK. Gompoundmaskiner
2 Skruer
Cylinderdiameter: Slaglængde:
Fabrikat:
Klinkbygget af Eg.
1 Dæk. 2 Master.
2 vandtætte Skodder.
77,7 x 21,5 x 9,8
/ 60 dw. 87 brutto 19 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 223/1896 dat. 17/6 1896 købt
fra England af
Skibsfører Hans Hendrik Bagger, Nordby Fanø.
Registrering foretaget 2o/6 I896*
Ifølge Anmeldelse Nr. 652/I898 dat. 7/12 I898 er
Skibet solgt til:
A/S. Fiskeri-Aktieselskabet Fisken, Esbjerg,
med Konsul og Grosserer Lauritz Ditlev Lauritzen, Esbjerg,
som bestyrende Reder. Skibet er omdøbt "Nelly"
og Hjemstedet forandret til Esbjerg.
Registrering foretaget 15/12 I898.

Jfa
*W
i//
^SoB-^
V A-S
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
*/& &&* £?£
Oy^a^^, L, ICf-s-r^f i&£*$ å&\6Cstswsv '^vfaU^sQf /^Mfø£ ^" f /6
6*tfysytsghj h: R&JI&C LC^^u^^ Hstf-®*«^ #&

_•* . é \Å v. ^
.A
: t- Vi
yi i
¥--.
ig^^.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ] IH
PA KROMBORG I
ms Meonia. S G S Y. / O U D ,
Berlingske Sidende Lørdag Morgen 5. Juli 1954:
Tliessingen, Eredag:
ø. K's. Motorskib "Meonia" paa 5.267 BET stødte
tidligt i Dag paa Schelde Eloden sammen med den italienske
Lamper "San Eelice" paa 4.895 Tons.
"Meonia" var paa Yej fra London til Åntverpen7
mens "San Pelice", som skulde til Italien, netop
havde forladt Yliessingen Havn.
"San Eelice" blev alvorligt beskadiget og maatte
af to Slæbebaade sættes paa Grand for ikke at synke.
Fartøjet har faaet en stor Flænge i Styrbords Side.
"Meonia" var efter Kollisionen i Stand til at fort
sætte sin Rejse. "San Eelice" maatte bugseres tilbage
til Vliessingen.

'b&osusi&j. oyKp.
fLf
//
/
z 7
7/
t
/7/f
/
æ
27 /
?
/%
^
£orsi
A4&,
' /
7 ' "
-fyS/TO
&[ J~s~
-^©v
/
£-3
£*c~f~~ £*&—?'$/ Ji- f-jS ^ " 7 -^-c-c^-sy
T &**L+*fy £, 1^-6«' - '' fy^.fy&^-k-^^J
/
é

„-5- -O*. v.-> ""P?
PI
^ vi
4 l ^ §
4 \p
4 >i ^
V4
p

tf
%
fy 7 &&~z^'^j
I^A^-J^^j fa f%ii^^^ 'pidté ti/y'^-T^Ts/cfy"
s-w-s-t-w S* Vr,
S 4>&*£ /j/t&^s^a^- & ptttt'
*?/-
% ~ WJ&SsW&S«**' £t, fk3s. /é-zs/" fyt-ZtC
r
y.
7
Zffy
2£
2
fa~z
^ fy o
i&fj/ LUtt fy '-fyå^^_ 7SU~,X^^;
jf / f - • r 9 ''#
I / ; / /
'• ' f i f
s7
fyfy&~*£**&T!s. ftsC&

H/s. Mercur ex Bonin.
HANDELS- CG SØFARTSMUSEET ! TTT _ -i
PA KRONBORG ;
Berlingske lidende Lørdag Aften 6. Marts 1852:
"Cieler Zeitung": Da danske Marine-Embedsmænd
overtage den "schleswig-holsteiniske" Flotille, saa
turde nogle Notitser om samme være af Interesse. Den [
"schleswig-holsteiniske" Escadre bestod bl. a. af
Dampskibet "Bonin", ført af Lieutenant Schau, armeret
med een 84-pundig Bombekanon, een 60-pundig og to !
10-pundige Kuglekanoner, blev kjøbt af den provisoriske
Regjering, medens det som Koffardifartøi laae i
Lybæk, og armeret. Dette Skib er nu anviist Gluckstadi
Huller Dampskibsfartselskabet og fører nu det frede- i
lige Navn "Mercur".
Berlingske Tidende torsdag Aften 25. Marts 1852;
"Hamburger Nachrichten" : Dampskibet "Mercur"
(forhen "Bonin"), som ifjor gik imellem Neustadt
og Kronstadt, var overladt Selskabet for Dampskibsfarten
mellem G-ltickstadt og Hull. Men efterat åen
slesvig-holsteenske Flotille nu er afleveret til de
Danske, skal Commandeur G-andil have fundet Betænkelighed
ved at indlade sig paa denne Contract. For at
undersøge Skibets Sødygtighed - endskjøndt det havde
faret fra Neustadt til Kronstadt - til Anvendelse i
Nordsøen, beskikkedes en Commission af tre danske Søofficerer,
Skibsreder Harder og Skibsbygmester Lagoni.
Efter Sigende skulle de fire førstnævnte have besvaret
Spørgsmaalet med Nei, men den Sidste, som har
havt endeel Arbeide paa Skibet, og undersøgt det fra
øverst til nederst, da det skulde indrettes til Farten
paa Kronstadt, med Ja. Hvad Bestemmelse nu det
danske Marineministerium tager, er ikke vist. Her vil
man imidlertid vide, at hilnt Dampskibsselskab allerede
havde afsluttet adskillige Fragtcontracter om
Skibet, og vil komme i Forlegenhed, saafremt det ikke
faar Tilladelse til at benytte samme.
Berlingske lidende Torsdag Morgen 15. April 1852:
Bekjendtgjøreise.
At Dampskibet "Mercur" afgaaer til Kiel Torsdag
åen 15de dennes. Eftermiddag Kl. 55 istedetfor Dampskibet
"Slesvig", bekjendtgjøres herved.
PersonpostexpecLitionen i Kjøbenhavn, den 14de
April 1352.
Thayssen.
Berlingske Tidende Mandag Aften 26. April 1852:
Dampskibet "Mercur" ankom fra Kiel den 26de April
Kl. 8,30 Formiddag.

H/s. Mercur ex Bonin,
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I I I - 2
PA KROMBORG
Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 15. Juni 1852:
Nordsøbadet i Wyck paa Føhr.
Dampskibet "Mercur", Oapitain L. G. Jensen, vil i
forestaaende Badesaison, fra 5die Juli til idetmindste
Augusts Maaneds Udgang, to G-ange ugentlig fare
mellem Wyck og Husum, nemlig:
fra Wyck Mandag og Fredag og fra Husum Løverdag og
Tirsdag,
Afgangstiden kan formedelst den forskjellige Vandstand
nu ikke angives, men vil Dagen forud blive bekendtgjort
i Husum og her.
Betalingen for Passagerer med deres Reisetøi vil
til behørig Tid kunne erfares paa G-jestglverstederne
i Husum og flere Byer.
Wyck paa Føhr i Juni 1§52.
Directionen.
Berlingske Tidende Fredag Aften 5. September 1852:
Dampskibet "Mercur", Capitainlieutenant Seidelin,
afgik idag til Kiel med 1ste Bataillon*
Berlingske Tidende Mandag Aften 6. September 1852:
Dampskibet "Mercur", commanderet af Capitainlieutenant
Seidelin, ankom fra Eckernførde i formiddag
med 17de Bataillon.
Berlingske Tidende Onsdag Aften 8. September 1852:
Dampskibet "Mercur", commanderet af Capitainlieutenant
Seidelin, afgik til London igaar Eftermiddag,
for at afhente den electro-magnetiske Telegraphtraad
Berlingske Tidende Fredag Aften 1. Oktober 1852:
Dampskibet "Mercur", commanderet af Capitainlieutenant
Seidelin, ankom fra London i Formiddag med en
Deel af den electro-magnetiske Traad.
Berlingske Tidende Fredag Aften 15. Oktober 1852:
Dampskibet "Mercur" ankom hertil imorges fra Kiel
bugseret af Dampskibet "Hertha".

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
, PA KRONBORG
H/s. Mercur. :n -
Berlingske Tidende Mandag Morgen 14. September 1857:
Dampskibet "Mercur",
Capt. Thorsen, begynder Onsdagen den 16de en regelmæssig
Fart mellem Kjøbenhavn og Rønne, anløbende
Tstad, og afgaaer fra Qvæsthuusgade hver Onsdag Kl. !
Eftermiddag, medtagende Fragtgods og Passagerer.
Nærmere Underretning meddeler Undertegnede, som træffes
i Qvæsthuusgadens C&sernekjælder fra Kl. 6 Formiddag
til 6 Eftermiddag.
N. Møller
Lille Strandstræde 68.
Berlingske Tidende Mandag Aften 21. September 1857:
Rønne, den 10de September:
Igaar Morges indkom heri Havnen det kjøbte Dampskib
"Mercur" fra Swinemunde og afgik samme Dags Aften
Kl. 7 til Kjøbenhavn, som dansk Eiendom og under
dansk Flag, medtagende endeel Passagerer. Det skal i
Kjøbenhavn underkastes et Eftersyn, som man ret maae
ønske vil falde tilfredsstillende ud. Ved Skibets
Afgang udtalte Hr. Byfoged Bjørnsen det Ønske, at
det med Held og Lykke maatte fare paa sin nye Route,
hvilket ledsagedes af den talrigt forsamlede Menneskemasses
Hurraraab. -Skulde "Express" ikke snart
igjen kunne begynde sine Farter, tør man vel haabe,
at "Mercur" snart vil erstatte det.
Berlingske Tidende Mandag Aften 5. Oktober 1857:
Rønne, den 28de September:
Strax efter at Dampskibet "Mercur" i Torsdags
Eftermiddags ankom her til Rønne, afgik det igjen
for at afhente Skonnerten "Neptunus", drægtig 72
danske Commercelæster, ført af Capt. J. E. Westergreen
af og fra Nystad i Finland, ladet med Trælast:
der udfor Foulsker var sprungen læk i Søen, og hvorfra
Dampskibet efter 6 a 7 Timers Forløb vendte tilbage,
medhavende T>aa Slæbetoug Skonnerten, der var
bestemt til Korsøer, men nu vxl blive udlosset og
repareret her.
Berlingske Tidende Lørdag Morgen 27. Marts 1858
Dampskibet "Mercur" i
afgaaer første G-ang iaar fra Rønne via Tstad til
Kjøbenhavn, Mandag den 2den April Kl. 5 Morgen, og :
farer siden regelmæssigt fra Kjøbenhavn via Ystad
til Rønne hver Mandag Morgen Kl. 7- Fra Rønne hver
Fredag Morgen Kl. 5 ? medtagende Passagerer og Fragt
sods .

H/s. Mercur.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KROMBORG
Helsingør Avis Lørdag 25. Juni 1859:
Fra Kjøbenhavns Politidirecteur er udgaaet
følgende Bekjendtgjøreise: - For at forebygge
Fare for Mennesker, som kunde opstaae deraf,
at de Dampskibe, som gjøre Farter langs med
Kysten, overfyldes med Passagerer, bestemmes
herved, efter foretagen Undersøgelse af Sagkyndige,
at Dampskibet "Mercur" ikke maae Indtage
et større Antal Passagerer end 280.
Berlingske Tiende Lørdag Aften 8. Oktober 1859:
I Lørdags maatte Dampskibet "Mercur", der var
afgaaet fra Rønne Kl. 5 om Morgenen, efter nogle
Timers Forløb vende tilbage for Stormen og afgik
først næste Dags Morgen til Kjøbenhavn.
Berlingske Tidende Mandag Morgen 2. April 1860:
Dampskibet "Mercur"
i Vinter forsynet med nye Kjedler, begynder sine
regelmæssige Toure paa Tstad og Bornholm den 3die
April.
Berlingske Tidende Mandag Aften 15. Oktober 1860:
Et Vrag af en Brig med Kjølen iveiret er, Ifølge
"Bomholms Avis", Fredag den 5te October fra Christiansø
seet drivende i Søen. Dampskibet "Mercur"
er afgaaet fra Rønne for at bugsere Vraget til Christiansø.
Saavidt man kunde se gjennem Vandet, staaer
der paa Skibets Agter-Speil "Ensign - Montrose".
Ladningen formodes at bestaae af Hørfrø.
Berlingske i'idende Mandag Aften 5. November 1860:
Vraget af den engelske Brig "Ensign" af Montrose
der, som vi tidligere have meddeelt, var indbragt ±
til Christiansø, er ifølge "Bornholms Avis", i Torsdags
Middags af Dampskibet "Mercur" indbugseret til
Rønne, hvor det, vil blive repareret.
Berlingske Tidende Fredag Morgen 6. December 1861:
Dampskibet "Mercur" kom i Forgaars Aftes for nær
paa en Arm af Saltholms Rev, men blev, efter at have
losset lidt af Dækslasten, strax igjen flot og
fortsætter idag sin Tour til Rønne.
III - 2.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I
H/s. Mercur. PA KRONBORG ' j 1X1
Berlingske Tidende Mandag Morgen 13. Oktober 1862:
Rønne, den 10de Oktober: - Igaar Morges omtrent
Kl. 5-6 grundstødte udfor Sorthat i tæt Taage en- !
gelsk Bark "Chance", Capt. R. J. Macgan, af og fra '
Hull, drægtig 465 engelske Tons, bestemt til G-efle i
i Ballast. Forskjellige Varpningsforsøg af Hasle
Fiskere mislykkedes, ligesom ogsaa Dampskibet "Mer-i
curs" Tilstedekomst, paa Grund af den lave Vand- l
stand, ikke bragte noget Resultat for denne Dag. !
Imorges er Barken derimod udvarpet af Grunden, hvor
til den østlige Vind med noget høiere Vandstand
væsentlig har bidraget, og senere ved "Mercurs" \
Hjælp heldig indbragt i Havnen, hvor den nu vil
blive underkastet Eftersyn. i
Berlingske Tidende Fredag Morgen 3. August 1866:
Dampskibet "Mercur"
har paa Grund af indtrufne Omstændigheder indstillet
sine Farter.
C. Kramer.
Berlingske Tidende Mandag Aften 2o. August 1866:
Rønne, den 15de August: - Igaar Eftermiddags
Kl. 2-3 observeredes udfor Havnen en Brig, der
havde mistet Forriggen og Spryd. Fiskerne og senere,
efter tilsat Lodsflag, Lodsen, gik ombord, hvor
efter den forsøgte at krydse sig op til Havnen, men
kunde paa Grund af Vind og Stille ikke naae ind.
Den gamle Damper "Mercur" fik da igjen Damp op og
hentede den ved Bugsering ind i Havnen, hvor den
nu henligger. Skibet er Brig "Agenese", Capitain
G. G-jertsen, af Sandefjord.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 20. September 1866
Rønnde, åen 17de September: - Dampskibet "Mercur"
afseilede igaar Morges Kl. 9 til Travemunde.
Det er nemlig i Løverdags solgt i Commission ved
Amtsstuefuldmægtig Petersen til dHrr. Kjøbmand
J. M. Grumpelfurst og Fabrikant J. F. C. Hartog af
Lybæk for 4.500 Rigsdaler.

KANDELS- OG SØFARTSMUSEET.
PÅ KROMBORG
ss Mercur. NVQD. /OUJA 1
Registreringsprotokoller: 21-134. 7-58.
Registreringsdato: 30/6 1885.
Certifikater: 30/6 1885.
l/l 1894. (Omregistrering)
Bygget 1885 af A/S. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri,
Helsingør, ifølge Bilbrev dat. Hesingør
29/6 1885.
1 Stk. 15 NHK. = 67,5 IHK. Compoundmaskine.
Cylinderdiameter: 10" - 19". Slaglængde:
Fart:
Fabrikat: A/S. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri
.
Klinkbygget af Jern og Staal.
1 Dæk. 1 Mast.
Skarp lodretstaaende Stævn. Hækbygget Agterskib
med elliptisk Spejl.
Bak. Halvdæk agter.
Ufuldstændig Inderklædning.
Længde: 60*1". Bredde: 13*6 n . Dybde: 5'9 ,! .
dw. 41?00 brutto. 19»14 netto.
Ifølge Bilbrev dat. Helsingør 29/6 1885 og Nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. Hobro
17/6 1885 hygget tiis
A/S. Hobro Fjorddampbaadsselskab, Hobro,
med Købmand S. P. Møller, som Bestyrelsens Formand.
Ifølge Vedtægt dat. 25/4 1890 er Selskabets
Navn:
A/S. Pjorddampbaadsselskabet i Hobro

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Mercur. NVQD. /OUJA, I
med Apoteker, Justitsraad Harrik Hansen, som Bi
styrelsens Eormand.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KROMBORG
ss Mercur ex Livonia. N W V S. Int. - 1,
Bygget 1868 - T. B. Seath & Co., Glasgow. Ombygget 1888.
1 Stk. k6 KHK. - 24o IHK. Firegangsmaskine.
Cylinderdiameter: ll£-15£-22-31ir" Slaglængde: 2l£"
Ny Kedel og Maskine i 1888.
Fabrikat: J. W. Klawltter, Danzig.
Kllnkbygget af Jern.
1 Dæk. 2 Haster.
3 vandtætte Skodder.
Bak 23' Bro 32' Halvdæk 24'
Længde 137,2 Bredde 21,8 Dybde 9,3
/ 3oo dw. 2%k brutto. 157 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 3^9/1895 dat. 23/8 1895 er
Skibet som "Livonia" købt fra Tyskland afi
A/S. Esbjerg Dampskibsselskab, Esbjerg,
og omdøbt til "Mercur" med Hjemsted i Esbjerg.
Selskabets Forretnings!øerer er Handelsfirmaet
Pagh & Quist Pedersen, Esbjerg, hvis Indehavere er
Henrik Pagh Mortensen Pagh , Esbjerg, og Jens Quist
Pedersen, København.
Registrering foretaget 23/8 1895.
I Henhold til Anmeldelse Nr. 215/1898 dat. I0/3
I898 er Skibet ifølge Rederiets Skrivelse af 7/3 1898
solgt til:
Nilsen & Jorgensen, Harstad,
for Kr. 43.ooo.- og omdøbt til "Merkur" med Hjemsted i
Harstad.
Registrering foretaget lk/3 1898.
(Udslettelsesprotokol III - 2).
19o9: "Haakon" tilhørende Hans Søbstad, Christianssund.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Mercur. (2) N J S P. ex Alpha. Tnt. _ 1:
Bygget 1869 - W. 3. Hornby, Newcastle.
1 Stk NHK. - 22o IHK. Compoundmaskine.
Cylinder diameter: s*> a^^-n^p -
Fabrikat:
Klinkbygget af Jern.
Dæk. Master. Luger.
vandtætte Skodder.
Vandballast:
L. Br. D.
dw. 378 brutto. 2o6 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 377/1898 dat. 26/5 1898 købt
fra Lybæk som "Al-oha" af:
A/S. Esbjerg Dampskibsselskab, Esbjerg
og omdøbt til "Mercur".
Firmaet Pagh 8c Qvist-Pedersen, Esbjerg, er Forretningsfører.
Registrering er foretaget 3/6 1898.
Ifølge Rederiets Skrivelse dat. 19/1 1899 o"- Anmeldelse
Nr. 31/1899 dat. 21/1 1899 er Skibet udslettet
som forlist.
Udslettet af Skibsregister 2Vl 1899. (Udslettelsesprotokol
Nr. 3 - II - Skibsregister Nr. 13 - 142).

HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KROMBORG VfV^-s. %/yercur
.^/iAA' ^ffy^ : ^'*tjt7^f~*. ^ ^
£-* /L/is»f7 /

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KROMSORG
ss Mercur (2) ex Alpha. N J S P. II - 1.
Søforhør i Esbjerg 18/1 1899=
Den 14/1 1899 kæntrede "Mercur", Kaptajn J. M. Mortensen,
fra Hamborg til Esbjerg med 45o Tons Korn og
Stykgods samt 1 Passager.
Skibet afgik fra Hamborg den 13/1 om Aftenen. Efter
at have passeret det 2det Elb Fyrskib mødtes Skibet af
NV. Kuling med Byger og saa høj Sø og stærkt indgaaende
Flodvande, at det ikke avancerede, hvor Kaptajn Mortensen
besluttede at vende om, men under Vendingen tog Skibet
flere Søer over, hvorved Ladningen forskød sig og Slagsiden
tiltog stadig. Da Situationen blev farlig antoges
først en forbåpasserende Fiskedamper, dernæst en hamborgsk
Slæbedamper til Hjælp, men Trosserne sprængtes
og da Skibet kastede sig tværs i Farvandet, slog Søerne
Lugerne 1 Smykker og fyldte Forrummet, saa at Skibet begyndte
at synke. Lodsdamperen "Simon von Utrecht", der
stadig havde holdt sig i Nærheden, udsatte nu sine 2 Rednlngsbaade
og bjergede hele Besætningen og Passageren,
der blev sat ombord i Slæbedamperen "Norderney" og af
denne indbragt til Cuxhaven. Skib, Ladning og Besætningens
Ejendele gik tabt.
Skibets Værdi Kr. 65.000.- Assurance Kr. 65*000.-
Ladningen havde en Værdi af Kr. 5°«ooo.- og var assureret
for samme Beløb.
Skibets Certifikat gik tabt.

HANDELS- OG SØFARTSMUSES
PÅ KRONBORG
ss Mercur ex Spica. N K G J. Int. - 1.
Bygget 1884 - Flensburger Schiffsbau Gesellschaft
1 Stk. 76 NHK. - 3oo IHK. Compoundmaskine
Cylinderdiameter: 22-g- - 42" Slaglængde: 27"
Fabrikat: Flensburger Schiffsbau Gesellschaft.
PClinkbygget af Jern.
1 Dæk. 2 Master. Raised Quarter Deck. 3 Luger.
3 vandtætte Skodder
Vandballast: 157 Tons
Bak 24' Bro 50' Halvdæk 59'
178,6 x 27,8 x 12,5 (14,8).
llo / 7oo dw. 642 brutto 392 netto.
Skibet er ombygget i I898.
Ifølge Anmeldelse Nr. 212/1899 dat. 1. April 1
er Skibet som ss "Spica" tilhørende Rederiet H. Schuldt.
Flensburg, købt af:
Esbjerg Dampskibsselskab, Esbjerg,
med Firmaet Pagh & Qvist-Pedersen, Esbjerg, som bestyrende
Reder. Købesum Kr. 150-000,-
Registrering foretaget 1/4 1899*
Ifølge Anmeldelse Nr. 535/1915 dat. 6/12 1915 er
Skibet solgt til:
Skibsreder Josef Kadmann, Gøteborg,
for Kr. 220.000.-
Udslettet af Register 7/12 1915 - Udslettelsesprotokol
Nr. 5 - II - Registrerinncsprotokol Nr. 14 - 88.
vend.

lo/3 190^ grundstødt ved Finkenwårder.
Xk/k 19o8 Kollision paa Elben med tysk Fiskedamper
"Jobanna Heinrich", der sank.
Kollisionen skete ved Indsejlingen
til Åltona Fiskerihavn. "Mercur" fik
Stævnen brækket og en Del Skade paa
Forskibet. Skylden laa hos Fiskedamperen,
der ikke havde holdt tilstrækkeligt
Udkig, da den vilde dreje fra
Elben ind i Havnen.
15/2 1911 Grundstødt ved Brunsbuttel paa Kejse
fra Hamborg til Esbjerg.
12/12 1911 Ved Udsejling fra Hamborg blev Skibet
paasejlet af Fiskedamper "Pelikan" og
maatte sættes paa Grund for ikke at
synke.
6/12 1915 anmeldt solgt til Josef Kadmann, Gøteborg,
for Kr. 220.000.-

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Mercur ex Spica. N K G J. II - 1,
Søforklaring i Hamborg l8/l 19oo
Søforhør i Esbjerg 9fk 1900:
Den 7. Januar 19oo kolliderede "Mercur", Kapt. J.
M. Mortensen, fra Hamborg til Esbjerg med ca. 7oo Tons
Majs og Stykgods, paa Elben med russisk ss "Lilja".
Kl. 7,3o Fm. kolliderede "Mercur" med "Lilja". Flere
Minutter forinden saas om Bagbord fra "Mercur" baade
Top og grønt Sidelys fra "Lilja". Begge Skibe havde Elblods
ombord og begge gik med fuld Kraft. Noget forinden
Kollisionen gav begge Skibe Bagbords Ror, men "Lilja"
drejede desuagtet Bagbord over og løb derved Stævnen ind
i "Mercurs" Skibsside om Bagbord. Da "Mercur", som herved
fik et mægtigt Hul i Skibssiden hurtig løb fuld af
Vand, bjergede Besætningen sig ombord i "Lilja", men kom
efter en kvart Times Forløb atter over i "Mercur", som
imidlertid var grundstødt. Først den 16/1 blev "Mercur"
efter Udlosning bragt til Hamborg for Reparation.
"Lilja" fik Hul 1 Boven, saaledes at Forpeaken fyldtes
med Vand, Ved et "Spruch" afgivet den 2/2 19oo af Søretten
1 Hamborg siges Aarsagen til Kollisionen at være,
at "Lilja", som med Bagbords Ror skulde gaa af Vejen for
"Mercur", ikke hurtig nok lystrede Roret, som Følge af,
at Skibet var tungt at manøvrere.
"Mercurs" Værdi Kr. 160.000.- Assureret for samme
Beløb i forskellige danske, tyske og svenske Selskaber.
Søforklaring i Esbjerg l/lo og 8/I0 19oo:
Den 16. September 19oo kolliderede "Mercur", Kapt.
J. M. Mortensen, udfor Esbjerg med Kutter "Hekla" af
Esbjerg.
Kl. lo Em. saas fra "Mercur" en Sejlers røde Sidelys
ret forude og en anden Sejlers grønne Sidelys ca. T
Streg om Styrbord. Den først nævnte Sejler passeredes
om Bagbord ved at dreje lidt til Styrbord og straks efter
Passagen lagdes Roret Styrbord samtidig med, at der
afgaves 2 korte Dampfløjtetoner, for at passere den anden
Sejler, "Hekla" af Esbjerg, hvis grønne Sidelys stadig
saas om Styrbord. Da "Mercur" havde drejet et Par
Streger til Bagbord, saas imidlertid "Heklas" røde Sidelys
og da der nu Ikke var Plads til at skifte Roret,
blev Maskinen stoppet og kastet fuld Kraft bak, samtidig
med at der prajedes til "Hekla" om at luve. Da Maskinen
havde bakket ca. 1 Minut, kolliderede Skibene, hvorved
"Hekla" mistede Klyverbommen og blev læk. Rejsen fortsattes
da Skibene var klar af hinanden og "Hekla" ikke
ønskede Assistance for at komme ind til Esbjerg. Kutterens
Skade, ca. I.000 Kr. erstattedes af "Mercurs" Rederi.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Mercur ex Spica. N K G J. IX _ 2,
Søforklaring i Esbjerg 8/12 19o2:
Den 18. September 19o2 kolliderede "Mercur", Kapt.
J. M. Mortensen, fra Esbjerg til Altona med Kreaturer,
paa Elben med Sejler "Dora".
Noget efter at Blankenese omtrent Kl. 6 Fm. var passeret,
saas fra "Mercur" om Bagbord en Sejler, "Dora",
som for Styrbords Halse fra Nordsiden af Farvandet' styrede
tværs over samme. I "Mercur" lagdes Roret lidt Bagbord
og 1 kort Fløjtetone afgaves, for at tilkendegive
"Dora", at "Mercur" maatte passere for Bagbords Ror.
Dette var nødvendigt af Hensyn til en Slæbedamper med
Lægtere, som saas kommende lidt agten for "Dora". Da
"Dora" imidlertid holdt sin Kurs, lagdes Roret i "Mercur"
haardt Bagbord og lidt efter kastedes Maskinen fuld
Kraft bak, men straks efter ramtes "Mercur" om Bagbord
for af "Doras" Stævn. Ved Kollisionen fik begge Skibene
nogen Skade. "Mercurs" androg ca. 2.000 Kr. og "Doras"
ca. 5»°oo Kr.
Kapt. Mortensen fik en Bøde paa 15 Kr. for ikke at
anmelde Kollisionen i første danske Havn.
Søforklaring i Esbjerg 17/12 19o2.
Den 26. September 19o2 kolliderede "Mercur", Kapt.
J. M. Mortensen, fra Altona til Hamborg i Ballast, paa
Elben med en Kahn.
Omtrent Kl. 6,3o Fm. saas fra "Mercur", som med
Lods ombord og med langsom Fart netop var passeret en
Damper, en Kahn under Bugsering tæt forude om Styrbord.
Maskinen kastedes fuld Kraft bak og Farten standsedes,
men straks efter tørnede Kahnen mod "Mercurs" S^.ævn.
Ved Kollisionen fik "Mercur" ingen Skade, hvorimod Kahnens
Havari androg ca. I.800 Kr. Aarsagen var, at Kahnens
Slæbetrosse sprang umiddelbart før Kollisionen.
Kapt. Mortensen fik en Bøde paa 15 Kr. for Ikke at
anmelde Kollisionen.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG

B/S "Mercurius".
PÅ KRONBORG
Bygget lB2 r (~ÅB af Maudsley, Son & Fields, Beptførd^ al træ, §1fV x
1111" {meEem hjulkasserae), fladbundet; kobberfortedet; 2@ (også 21 1/2)
commereelae&ter (4Qnrt*)> 32 HK, fart 7 1/2 teofc9
Indkøbt al Generaldiréfc&ianen ved kaptajnløjtnant Xaarits CliristeEsea
maj 1828; pris éB .842 ML
HEE førte det til Danmark øg afleverede det; efter at toigea først havde
foretaget en rejse på dat Ira Kalundborg til Århus, 'til teitpøsifører J. Jespersen*
Indsat søm det første dampskib over Storebælt (Korsør-Nyborg) Il .juni
182$. Overfartstid under tø timer (åer mævmes: i time -SØ min., I time
45> min*, 1 time 55- min«, 2 timer)«
Besætaiageii var i i©2§: feæltpøstfører Js Jespersen,, styrmand S.Winckler,
maskinmester Håward Henry ÅIMagham (eagtaisler) ? lire matroser til dæksogkaiiytstJeMaste,
to fyrbødere.
' Toges jsevnligt aet af «ssten for at benyttes pa K&undborg-Arnus, især
Ear der var kongelige persoeer at overføre. Sejltid 6 i/2 - 7 timer«
Al andre førers enå Jespersen nævnes J.T&.Dyrhauge og Pontoppidan.
Om vinteren* mår der var iss blev sMbet oplagt og inasklaerået aåsMt
og teiserveret. Det var dårligt bygget og krævede idelige 'reparationer. I
maj-august 183 S fik det i Bagland ladsat nj kedel*
11843 sprang en'al piEpestængerae^ da skibet var halwejs over bæltet,
og maa måit® brage seji for at -komme i havn.
Om forholdene omfeørcl kaa oplyses, at Korsør bytingsret 7.deel840
afsagde dom over fhv. maskinmester Allingham, det i 1BZ7 havde foriiærmet
sin efterfølger. masMaiiiester Peter Marcos-Timm, på tryk i Fyens Stiftsavis.
1834 digtede Oehlaaschl&gør om "Mercurius" (se hans Erindringer IV f
1844 blev "Mercurius" erstattet af et nyt dampskib og Mav reserveskib
på de forskellige rater formåen Storebælt; det gik bi. a* ofte mellem Kalirnc!«*
borg og Århus og blev lsd imellem brugt Hi bugserskib i Sundet, ført af
sekoadi#|tiiaat Julius Meldal. 1 maj 1847, da der wax tøøstoaagel i København,
var det således stationeret veå &ragør for at bugsere kornskibe til aovedstaden
(pris § rdl« i timen), tfeåer treårskrigen sejlede det m.eå tropper og
bugserede trøppeskibe* 11843 assisterede ilet under udlægningen af telegrafkabel
i Storeteltj 1S54 i Sundet.
Ved en auktion i København 1856 blev det solgt til J.Owen 4 Staser. Bet
assisterede i opmudringsarbejder.
Efter 1884 var det Jkjemmeliøreiide i Kastrup. Bet flades ikke nævnt i
skibslistes 1887.
HANDELS-OG SØFARTSMUSEET #/ 7> „ a ^ ,
PÅ KRONBORG »
8000 HELSINGØR-DANMARK / , x , „ -. / ' - ,• „ . , t

H/s. Mercurius.
HANDELS- Od 50FARTSMUSEE1
PÅ KRONBORG
Berlingske Tidende Torsdag 12. Januar 1843:
Det hedder i "0. Th. Av." fra Odense, den 9* Januar:
G-runden til Postens sildige Ankomst igaar fra Kjøbenhavn,
skal være en Mangel ved Maskineriet paa Dampskibet
"Mercurius", hvorfor den maatte føres over
Bæltet med Sejlskib. Idet vi haabe, at Dampskibet
snart igjen vil kunne opfylde sin Bestemmelses kunne
vi ikke undlade at yttre vor forundring over, at Personposten,
selv naar den overføres ved Dampskib, ikke
sjeldent bruger 2 til 3 Timer over den fastsatte Tid
paa åen kortere Rute fra Kjøbenhavn til Odense, paa
ret god, tildeels meget god Vej, imedens det hører
til Sjeldenhederne, at åen taber synderligt, og da
saare sjeldent mere end en halv Time, paa den længere
Route fra Hamborg til Odense, skjøndt Vejen paa
den størstedeels er slet o
Berlingske Tidende Mandag 5-0« April 1843«
Dampskibet "Mercurius", hedder det i "0. T§. Av.",
der om Tirsdagen, naar den bringer Personposten fra
Kjøbenhavn, uopholdeligen gaaer tilbage til Corsøer,
havde igaar det Uheld, at (omtrent halvvejs) en af
Pumpestængerne sprang, hvorfor det saae sig nødsaget
til ved Hjælp af Sejl at vende tilbage hertil. Da Reparationen
ikke vil blive af nogen Setydenhed, vente:
man at det allerede sidst i Ugen igjen vil kunne vær«
i brugbar Stand.
Berlingske Tidende Onsdag 10. April 1844
Den Kongelige Postdirections Dampskib "Mercurius' 1 ,
ankom hertil fra Corsøer igaar Aftes og er idag lagind
af Bommen.
Berlingske Tidende Lørdag 20. Juli 1844:
Den Kongelige G-eneralpostdireotions Dampskib "Mercurius
11 , ført af C. W. Olsen, bestemt til Callundborg
Ofc, Aarhuus, er i Hat afgaaet.
Berlingske Tidende Dørdag Morgen 1. August 1846;
Til Efterretning for de Reisende bekjendtgjøres,
at Dampskibet "Mercurius" med åen kongelige (reneral -
postdirections Tilladelse, endnu i nogen Tid vedbliver
at befordre Posterne og de Reisende over Store
Belt mellem Corsøer og Nyborg, medens Dampskibet
"Kronprinds Prederik Carl Christian" er under Reparation
i Kjøbenhavn.
Bestyrelsen for Corsøer og Hyborg forenede Pærgelaug,
den 30te Juli 1846.
IH 1.

H/s«, Mercurius
DELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
Berlingske Tidende Onsdag 9- December 1846:
U'M
'Mercurius" (kongeligt Postdampskib) ankom hertil 1
xra Lillebelt igaar Eftermiddag. |
Berlingske Tidende Dørdag 22. Maj 1847: j
Bekj endtgj ørels e. ;
Efter a|4erhøieste Befaling er Dampskibet "Mer- !
curius" bestemt til ved Bugsering at fremhjelpe i
Skibe, som ladede med Sædevarer eller Meel komme I
fra Østersøen bestemte her til Staden. Til denne
Hensigts Opnaaelse vil Skibet blive stationeret i j
Dragøe Havn eller i Nærheden deraf. De Skibe, som, 1
naar de ere komne indenfor Palsterboe, ønske at bli- [
ve bugserede, maae heise deres Plag i Vantet eller I
under en Kaae, saa at det kan sees af de udeværende i
Lodser eller fra Pyrskibet, som da vil give tilkjen-1
de for Dampskibet at dets Assistance begjæres. Det i
bemærkes, at Dampskibet antages ikke at^kunne bug- j
sere Partøier af over 40 Læster og at Betalingen ;
for Bugseringen vil blive 5 Rigsbankdaler pr«- Time, j
Bugseringen medtager.
Admiralitets- & Commisariats Collegium,
l
den 22de Mai 1847. I
Berlingske Tidende Predag 3. Marts 1848:
Det bekjendtgjøres herved, at Dampskibet "Mercurius"
Søndagen den 5te dennes begynder Parten mellem
Kallundborg og Aarhuus, samt at det indtil videre
vil afgaae hver Søndag og Onsdag Morgen Kl. 8 a
9 fra Kallundborg til Aarhuus og retoumere derfra
hver Mandag og Torsdag Morgen Kl. 8 a 9.
Porsaavidt Heste og Vogne, som det nævnte Damp-sskib
ikke kan indtage, ønskes overførte, vil i dette
Øiemeed en Smakke medfølge.
Gfeneralpostdirectionen, den 3die Marts 1848.
Berlingske Tidende Dørdag 6. Maj 1848:
Alle vore Tropper, der kom til Aarhuus, 3die Bataillon,
Pricorpsene og Artilleri, ere igaar i god
Orden afskibede fra Aarhuus, bugserede ud af "Mercurius
".
Berlingske Tidende Onsdag Aften 10. Maj 1848:
Randers, den 6te Maj:
Størstedelen af det tredie Dragon-Regiment er
med dets Heste igaar bleven indskibet her og ved
III - 2.

H/s. Mercurius.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET l l 1 1 ~ 5
PÅ KRON3CRG l
Udbyhøi, kun en lille Afdeling har, af Mangel paa
Skibsrum, imorges maattet fortsætte Marchen til Aal-;
borg. Ved Bugseringen af de med Tropper og Arsena- i
lets Sager tilladede Skibe, have, foruden "Martello 1 ; !
ogsaa Dampskibene "Ophelia", "Lolland 1 ' og "Mercurius'?
været beskjeftigede. ;
Berlingske Tidende Torsdag Aften 8. Juni 1848:
Da Pjenderne nu ere ude af Jylland, og Dampskibet
"Mercurius" igjen har begyndt sine reglementerede
Parter fra og til Kallundborg, vilde Greneral-Postdirectionen
vistnok baade gavne og glæde mange, om
åen lod Dampskibet een G-ang om Ugen gjøre Touren til
Horsens, eller, muligen endnu bedre, lod det fra
Kallundborg vexelviis gaae til Aarhuus, Horsens og
Veile.
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 22«, Maj 1849:
Med Dampskibet "Mercurius" ankom idag hertil fra
Bogense en Snees Mand udvesiede Krigsfanger af 7de
Bataillon.
Berlingske Tidende Lørdag Aften 6- September l8f?l:
Postdampskibet "Mercurius" afgik til Kallundborg i Formiddags
.
Berlingske Tidende Mandag Aften 22. September 185I:
Dampskibet "Jylland" vil fra Slutningen af October og
indtil medio Marts næste Aar blive sat i Fart mellem Kallundborg
og Aarhuus istedetfor Dampskibet "Mercurius",
der ikke ansees egnet til at bestride denne Fart i Vintermaanederne.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 18. Marts 1852:
Om Transportfarten mellem Aarhuus og Kallundborg
hedder det i "Aarhuus Avis": Idag Morges (d.13.)
afgik Dampskibet "Jylland" for sidste Gang fra Aarhuus
til Kallundborg. I Stedet for dette Skib skal
nu Porbindelsen indtil videre skee med "Mercurius",
et Dampskib, der under ingen Betingelser, selv for
Æen korteste Tid, burde beseile dette vigtige Pærge-
og Postløb. Man maa være overbeviist om, at
hverken Hans Excellence G-eneralpostdireeteuren eller
Hans Excellence Pinantsministeren ere underrettede
om, at dette Skib i den gode Sommertid ifjor
ved den ringeste contraire Blæst først naaede Aarhuus
henad Aften, saa at de Oorresponderende som
oftest vare ude af Stand til at besvare Brevene med

H/s. Mercurius.
B. T. 18/3 1852 (2):
JDELS- OG SØFARTSMUSEE1
PÅ KRONBORG
det næste Morgen af gaaende Dampskib. I Pjor afgik
Dampskibet paa Hovedpostdagene Kl. 8 Morgen fra Aarhuus.
Senere er dets Afreise fastsat til Kl. 6 Morgen.
Besvarelsen af Breve, der ere ankomne sildig
Dagen forud, bliver ved denne Porandring i Reglen saa
godt som umulig. To G-ange - og feile vi ikke - endog
oftere, naaede "Mercurius" først Aarhuus en Dag sildigere
end efter Bestemmelsen.
Berlingske Tidende Predag Aften 2. April 1852:
Dampskibet "Juno", som forlod Kjøbenhavn i Onsdags
Morges Kl. 6, ankom til Aarhuus Kl. 5 om Eftermiddagen,
paa een og samme Tid med "Mercurius", som
forlod Kallundborg samme Dags Morgen (vi formode Kl.
7 eller 8). Vi mene, at Klagerne over "Mercurius*s"
maadelige Part ere fuldkommen begrundede.
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 15. Juni 1852:
Bekjendtgjøreise.
Postdampskibet "Mercurius" vil fra Torsdagen den
17de dennes og indtil videre afgaae fra Aarhuus til
Kallundborg hver Mandag, Torsdag og Løverdag Morgen
Kl. 5? istedetfor som hidtil Kl. 6, hvilket saaledes
bringes til offentlig Kundskab.
Tredie Postsecretariat den 15de Juni 1852.
Brock.
Berlingske Tidende Lørdag Aften 27. November 1852:
Bekjendtgjøreise.
At Postdampskibet "Mercurius", medens Dampskibet
"Kronprinds Prederik Carl Christian" er undergivet
en kortvarig Reparation, fra Mandagen den 29de næstkommende
at regne overtager Post og Pærgetransporten
paa Storebelt, bekjendtgjøres herved.
Tredie Postsecretariat den 27. November 1852.
Brock*
Berlingske Tidende Mandag Aften 14- Pebruar 1853:
Dampskibet "Mercurius" er afgaaet fra Korsør til
Slipshavn for at besørge Posternes Overførsel derfra.
III - 4

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
TT / T„r • PA KRONBORG
H/ s. Mercurius. III
Berlingske Tidende Mandag Aften 21. Pebruar 1853:
Korsør 19. Pebruar:
I Slipshavns Havn er Dampskibet "Mercurius" indefrosset.
Berlingske Tidende Predag Aften 8. April 1853:
"Nyborg Avis" af 6te April meddeler: I Morges
Kl. 9 afgik Dampskibet "Mercurius", som i Vinter
har stationeret i Slipshavn, derfra med de til Nyborg
iaftes ankomne Hamburger Brev- cg Person- samt
Pakkeposter.
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 10. Maj 1853:
Løverdagen den 7de ds. blev den electromagnetiske^
Telegraphs Søtraad nedlagt over Storebelt. Den befandt
sig ombord i Skonnerten "Mindet", som havde
afhentet den i England og blev bugseret af Dampskib-;
et "Uffo". Dampskibet "Mercurius" fulgte med endeel
Iisbaade paa ^læbetoug, hvilke benyttedes til at udlægge
Traaden over G-rundene. Om Morgenen Kl. 5?30
begyndtes veed Halskov, og allerede Kl. 8,30 blev
Traaden ført op paa Sprogøe, hvor der strax paa
Strandbredden blev etableret en Station af medførte i
Apparater og telegrapheret imellem denne og Statio- ;
nen paa Halskov. Efter et Par Timers Ophold fort- ;
sattes med Traadens Nedlægning fra Sprogø til z'yen, -
og om Eftermiddagen Kl. 6 førtes den i Land paa
Knudshoved, hvorfra der nu strax blev telegrapheret
til Sjælland.
Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 26. September 1854
At Ransporten over Storebelt fra Torsdagen den
28de dennes i 10 a 12 Dage vil blive besørget med
Dampskibet "Mercurius 11 istedetfor med Dampskibet
"Kronprinds Carl Prederik Christian" bekjendtgjøres
herved.
Bestyrelsen for Korsør-Nyborg forenede Pærgelaug
den 23de September 1854.
Berlingske Tidende Predag Aften 3. November 1854:
"Helsingør Avis" af 2den ds. meddeler: Dansk
Skonnert "Christoffer Hage", Capt. Rasmussen, fra
London bestemt hertil med Telegraph-Traaden, som
skal nedlægges i Sundet, indkom i Havnen idag. Ligeledes
ankom i Dag fra Kjøbenhavn en Pram lastet med
Reqvisiter, som skulle benyttes ved Søtraadens Nedlægning,
bugseret af Dampskibet "Mercurius".

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KROMBORG
H/s. Jiiercurius. .'III -
Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 9. Januar 1855:
Bekjendtgjøreise.
At Postdampskibet "Mercurius" indtil videre -
medens Dampskibet "Gerda" underkastes et Eftersyn -
har overtaget dettes Parter mellem Kallundborg og
Aarhuus, det bringes herved til almindelig Kundskab
Tredie Postsecretariat den 6te Januar 1855.
Th. Schultz.
Berlingske Tidende Lørdag 16. Pebruar 1856:
Begge de gamle Dampskibe paa Beltfarten ere ubrugelige,
og Posten overføres nu med de gamle Pærgejagter.
"Nyborg Avis" af 14de meddeler herom Pølgende:
Begge vore gamle Dampskibe ere i denne Tid meget
svagelige, "Kronprindsen" ligger under Reparation,
og "Mercurius", der igaar Aftes førte Sjællandsposten
herover, fik et Bræk paa Kjedelen ved Indløbet af
Pjorden, og mægtede ikke at føre Sydposten over, som
da maatte gaae med en Pærgejagt, der havde den bedrøvelige
Udsigt idetmindste at maatte være sex Timer
underveis. Meå. med Jernbanens Aabning ere lysere
Udsigter ved Overfarten. Regjeringen har tilbudt
Pærgelauget 40.000 Rigsdaler for Afløsningen af dets
Rettigheder, og saavidt man veed, gaaer dette ind
paa dette vistnok meget gode Tilbud.
Berlingske Tidende Predag 22. Pebruar 1856:
Pra Nyborg hedder det i Byens Avis af 20de s
I Mandags Aftes indtraf atter det Tilfælde, at
Dampskibet "Mercurius" ifølge Maskinmesterens Erklæring
ikke turde vove at føre Posten fra Slipshavn
til Korsør, da det deels var et haardt Veir
med Modvind og man deels frygtede for, at der muligt
midt paa Beltet skulde skee et Bræk paa de gamle
Kjedler. Efter nogen Betænkning bekvemmede da Pærgejagten
sig til at afgaae, og den var over 14 Timer
om at gaae over Beltet, en Part af fire Miil,
som i vore Dage vistnok turde være enestaaende i
Postbefordringens og Communicationens Historie, og
det er saa meget mere mærkeligt som der ligge gode
Dampskibe i Korsør Havn, der vistnok staae til Post-:
directionens Disposition for at føre Post og Passagerer
over. I Aftes gik "Mercurius" dog over herfra
med Posten. Efter Reisendes Beretning var det Dampskib,
der igaar skulde gaae fra Korsør til Aarhuus
løbet paa G-rund udenfor eller ved Korsør Havn.

HANDELS- CG SØFARTSMUSEET
PÅ KROMBORG ,
H/s. Mercurius. i IH - 7.
Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 8. Juli 1856
Skibs - Auction. i
Mandagen den 28de Juli førstkommende, Eftermiddag |
Kl. 1,30, bliver paa Kjøbenhavns Børs ved offentlig
Auction efter Rekvisition af den constituerede Kam- i
meradvocat opraabt til Bortsalg paa Generalpostdirec-j
teurens nærmere Approbation: Dampskibet "Mercurius", ,
der er bygget af Eeg, kobberfast og kobberforhudet, i
og hvori er indlagt 2de Maskiner paa 30 Hestes Kraft.j
Bemeldte Dampskib, der er beliggende ved Holms ;
(tidligere Appelbyes) Plads, er vurderet til 3.500 j
Rigsdaler. ;
Skibets Maalebrev, Liste over Inventariet samt >
Vurderingsforretningen og Auctionsconditionerne ere i
til Eftersyn hos Etatsraad Blechingberg, Vestergade |
Nr* 7, hver Søgnedags Pormiddag fra Kl. 10-1. [
Berlingske Tidende Onsdag Aften 27. August 1856
Horsens:
Ogsaa vor By agter nu selv at anskaffe sig et min- |
dre Dampskib, der vel nærmest er beregnet paa et gjørej
Tjeneste her paa Pjorden ved Skibes Bugsering, men j
muligt ogsaa kunde optage en mindre Route. Den til ;
dette Poretagende nødvendige Capital, som man har an- j
slaaet til 8.000 Rigsdaler, er søgt tilveiebragt ved i
Tegning af Actier paa 100 Rigsdaler. Som vi høre, er j
hele dette Beløb allerede tegnet. Et ældre Dampskib, ;
"Mercurius", med to Maskiner paa 30 Hestes Kraft, vurderet
til 3.500 Rigsdaler, som imorgen bortsælges ved ;
Auction i Kjøbenhavn, har man tænkt at kunne bruge, |
naar det blev underkastet endeel betydelige Repara- j
tioner. j
Berlingske Tidende Mandag Morgen 27. April 1857: ;
Auction over Dampskibet "Mercurius". j
Mandagen den Ilte Mai førstkommende, lade dHrr. i
Joseph Owen og Sønner, ved Auction paa Børsen, her ;
i Staden, om Eftermiddagen Kl. 2 bortsælge Dampskibet
»Mercurius", hygget af Eeg, kobberfast og kobberfor-j
hudet og hvori er indlagt 2de Maskiner af Maudsley j
paa 30 Hestes Kraft, drægtigt 21,5 danske Commerce- j
læster, med Skibs- og Maskin Inventarium, og belig- j
gende ved Caspersens Bolværk paa Christianshavn.
Dampskibet m.v. kan dagligt tages i Øiesyn fra
Kl. 10 til 12 Pormiddag.
Conditionerne, Skjøde, Maalebrev og Inventariiliste
ere til Eftersyn hos Cancelliraad, Procurator
Dahl paa G-ammeltorv Nr. 6.

HANDELS- GG SØFARTSMUSEET
PÅ KROMBORG i
H/s. Mercurius. jIII - 8.
Berlingske Tidende Lørdag Aften 8. Maj 1858:
Dampmuddermaskinen, hedder det i "Stege Avis" af
6te ds», der i denne Tid har været beskæftiget i
Bøgestrømmen, lagde i Mandags ud ved Tønden, for der
at fortsætte Opmuddringen. I åen stærke Storm, som
herskede Natten mellem sidste Mandag og Tirsdag,
blev Muddermaskinen saa ilde tilredt, at den, forinden
den er repareret, er ude af Stand til at fortsætte
Arbeidet. Ballastkisten er drevet bort og
flere betydelige .beskadigelser have fundet Sted paa :
den Side af Maskinen, hvor Spandene hænge. En Pram
er drevet bort og en slaaet istykker, ligesom ogsaa ;
flere af de ved Maskinen liggende Joller ere blevne i
ramponerede. Dampskibet "Mercurius", der assisterer j
ved Opmuddringen, forsøgte to Gange i Tirsdags at
Bugsere Muddermaskinen fra det farlige Sted ved
Tønden, hvor den i haardt Veir er udsat for en svær
Sø, som netop der bryder ind, men da Søen endnu gik
stærkt, havde det ikke tilstrækkelig Kraft til at
slæbe åen» Det formodes at Muddersaskinen under
otormen maa have drevet for sine Ankere, thi det
har senere viist sig, at den er kommen paa Grund.
Capitainen nærer imidlertid Haab om ved Dampskibets
Hjælp at bringe den flot og derefter føre den i
Havn. "Mercurius" skal atter idag være ifærd med at
slæbe den bort fra Tønden, hvilket sandsynligviis
vil lykkes, da Veiret idag er mere gunstigt.
Berlingske Tidende Torsdag Morgen 25. Septbr. 1862:i
Skibsauction.
Mandagen åen 13de October 1862 Kl. 3? vil der i
paa Stege Raadhuus blive ved en eneste Auction ab- ;
solut bortsolgt de Handelsfirmaet Joseph Owen & l
Sønner tilhørende og til den nu fuldendte Opmudd- '
ring af Bøgestrømmen afbenyttede fortrinlige Par- j
tøier, nemlig ;
1. Dampmuddermaskinen, kaldet "Iron dredger", byg- :
get af Jern med Maskiner paa 30 Hestes Kraft åg
bevægelige Cylindre, med tilhørende 5 Mudderpramme
. !
2. Dampmuddermaskinen "Excavator" kaldet, bygget
1854 af Træ, paa 150 engelske Tons, med Maskiner
paa 20 Hestes Kraft og Balance, med tilhørende •
5 Mudderpramme.
3. Dampskibet "Mercurius", bygget af Eg, kobberfast
og kobberforhudet, med tvende Maskiner, tilsammen
paa 30 Hestes Kraft, samt drægtig 21,5 danske Com- '
mercelæster.
Partøierne med tilhørende Inventarium ere til
Eftersyn i Stege Havn, hvor de ere beliggende og i
ville blxve foreviiste af Capitain Bekkevold, bosat
i Stege.

H/s. Mercurius.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET,
PÅ KRONBORG
Litteratur: "Vikingen" Januar 1954: Artikel af
Otto Ludwig: "Udlægningen af Søkablet
over Storebælt for 100 Aar siden."
V 1

HÅNDELS- OG SØFARTSMUSEET

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Mette ex Jelling ex Frumentia. NPVR. /OYKC. 1,
l^^^wSjHB^^I
fg*ft* \JSJMF2I
•—fTTr ,, i| Jt :
•"" • • •

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Mette Skou ex Mette ex Jelling ex Prumentia.
NPVR. /OYKC. 3.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
s s Mette Skou ex Mette ex Jelling ex Prumentia.
NPVR. /onc.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Mette ex Jelling ex Frumentia. NPVR. /OYKC

HANDELS- CG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Mette ex Jelling ex Frumentia. N P V R/0 Y K C. Int. - 1,
Bygget 19o6 - Howaldtswerke, Kiel.
1 Stk. 2o6 NHK. - 95o IHK. Tregangsraaskine.
Cylinderdiameter: 2o 7/8-33 1/16-55 1/8" Slaglængde: 35i"
2 Stk. skotske Kedler hver med 3 corrugerede Kanaler.
Risteflade loo Kvadratfod. Hedeflade 3-279 Kvadratfod.
Arbejdstryk 185 Pund pr. Kvadrattomme.
1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk.
Kedler og Maskine fra Byggeværftet.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk og Awningdæk. 2 Master. 4 Luger.
4 vandtætte Skodder.
Vandballast: Dobbeltbundtanke 551 Tons
285,6 x 42,2 x 21,6 Fod.
Agterpeaktank 150 -
299 / 3.3ol dw. 1.9o9 brutto 1.172 netto.
299 / 3.826 dw. 2.639 brutto 1.673 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 442/l9o6 dat. 28/9 19o6 er
Skibet som ss "Frumentia" bygget til:
A/S. Dampskibsselskabet Dan, København.
Indregistreret 28/9 19o6.
Ifølge Anmeldelse Nr. 433/191o dat. I8/I0 191o har
Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling, København,
taget det I København hjemmehørende A/S. Dampskibsselskabet
Dans 3o under Konkursbehandling.
Registreret 18/I0 191o.
Ifølge Anmeldelse Nr.^97/191o dat. 8/11 191o har
Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling solgt Skibet
til:
A/S. Dampskibsselskabet Atlantic, København,
for Kr. k63.000.-
Reglstreret 9fil 191o.
Ifølge Anmeldelse Nr. 338/I9I0 dat. Zkfll 191o
har Skibet forandret Navn til "Jelling".
Registreret 26/11 191o. Blad 2,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE!
PÅ KRONBORG
ss Mette ex Jelling ex Prumentia. N P V R/ 0 Y K C. Int. - 2.
Ifølge Anmeldelse Nr. 275/1912 dat. 17/6 1912 er
Skibet solgt til:
A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København,
for Kr. ^i-35-ooo.-
Registreret 19/6 1912.
Ifølge Anmeldelse Nr. /1929 dat. 3f6 1929 er
Skibet solgt til:
A/S. Dampskibsselskabet af 1929 (A. P. Møller),
Registreret / 1929.
til:
København.
Ifølge Anmeldelse dat. ?_fk 1937 er Skibet solgt
A/S. Dampskibsselskabet af 1937 (Ove Skou), Kbhvn,
og omdøbt til "Mette".
Registreret / 1937.
lo/3 19^5 anmeldt Navneskifte til "Mette Skou", s.d.
Registreret 12/3 19^5.
9/lo 19kk minesprængt ved Hesselø. Det lykkedes at
sætte Skibet paa Crund paa Schultz Grund,
hvorfra det blev bjerget den 2o/lom \9kk
og repareret i Helsingør. Efter R parationen
blev Skibet omdøbt til "Mette Skou".

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE!
PÅ KRONBORG
;s Mette ex Jelling ex Prumentia. NPVR/OYKC. V. -1.
Billeder: Arkiv
Negativer:
Litteratur

V
/r-
(r
Hi
'/<
//
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
/fyr-t 'tø^z^f-g^jrdc*? Z* '-7^;
0
*£&*>*6t ffi •
>
A
h &z*? -%*&~?7t-g^(
fy
7r I K • P
7 44* -: / --i-, -C-,-„ ,-' I?..,
e (
/ /?' ~ f 'é
&\Sé-> % ^s i*%~ ;' '•* i -*j''~ fi«*''-^*'
"»frs^ ^ *
•t
»
L*~/
/
^7ifU>o
{fy
!AÆO^,
^
/-;
/>
• i
r i£ • /»• /""
A
fø J-S—a-i> l&KT? £&£-

HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Mette Skou ex lette ex Jelling ex Prumentia.
m-iSUl
HPYR. /OYKC.
S \

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Mette Skou ex Mette ex Jelling ex Prumentia. _ -
int. ~ J.I
NPVR. /OYKC.
Bygget 19o6 - Howaldtswerke, Kiel.
1 Stk. 2o6 NHK. - 95o IHK= Tregangsmasklne.
Cylinderdiameter: 2o 7/8-33 1/16-35 1/8" Slaglængde: 33T
2 Stk. skotske Kedler hver med 3 corrugerede Kanaler.
Risteflade loo Kvadratfod. Hedeflade 3.279 Kvadratfod.
Arbejdstryk 183 Rund pr. Kvadrattomme.
1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk.
Kedler og Maskine fra Byggeværftet.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk og Awningdæk. 2 Master, k Luger.
k vandtætte Skodder.
Bandballast: Dobbeltbundtanke 331 Tons
283,6 x 42,2 x 21,6 Fod.
Agterpeaktank 130 -
299 / 3.3ol dw. 1.9o9 brutto 1.172 netto
299 / 3.826 dw. 2.639 brutto 1.673 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. kk2f!9o6 dat. 28/9 19o6 er
Skibet som ss "Prumentia" bygget til:
A/S. Dampskibsselskabet Dan, København.
Indregistreret 28/9 19o6.
Ifølge Anmeldelse Nr. 453/191o dat. I8/I0 191o har !
Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling, København,
taget det I København hjemmehørende A/S. Dampskibssel- :
skabet Dans Bo under Konkursbehandling.
Registreret l8/lo 191o.
Ifølge Anmeldelse Nr. 497/l91o dat. 8/11 191o har
Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling solgt Skibet
til:
A/S. Dampskibsselskabet Atlantic, København,
for Kr. 463.000.-
Segistreret 9/H 191o.
Ifølge Anmeldelse Nr. 338/19I0 dat. 24/11 191o
har Skibet forandret Navn til "Jelling".
Registreret 26/11 191o. '• Blad 2,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KROMBORG
ss Mette Skou ex Mette ex Jelling ex Frumentia.
NPVR. /OYKC.
Ifølge Anmeldelse Nr. 273/1912 dat. 17/6 1912 er
Skibet solgt til:
A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København,
for Kr. 435.000.-
Registreret 19/6 1912.
Ifølge Anmeldelse Nr. /1929 dat 3/6 1929 er
Skibet solgt til:
A/S. Dampskibsselskabet af 1929 (A, P. Møller),
Registreret / 1929.
til:
København.
Ifølge Anmeldelse dat. 2/4 1937 er Skibet solgt
A/S. Dampskibsselskabet af 1937 (Ove Skou), Kbhvn,
og omdøbt til "Mette".
Registreret / 1937-
lo/3 1945 anmeldt Navneskifte til "Mette Skou".
Registreret 12/3 1945-
Ifølge Anmeldelse dat. 13/7 195o er Skibet den
7/6 195o brændt i Sfax med en Ladning Espartogræs.
Skibet blev kondemneret og Vraget solgt til Onhugning
i Savona for Kr. lo8.968,75-
Udslettet af Register 13/7 195o - Udslettelsesprotokol
Nr. 6 - II - Registreringsprotokol Nr. 5° - 144.
Int. - 2,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Mette Skou ex Mette ex Jelling ex Prumentia! III
IP VE/ OYKC.
Berlingske Tidende Onsdag Morgen 29. September 1954:
I Sø- og Handelsretten behandledes i &aar en Sag, i
hvorunder Fru J. M. Holst, Aalborg, og hendes mindre-;
aarige Datter Birte, kræver DFDS og Skibsreder Ove
Skou dømt til at betale dem henholdsvis 35.000 Kr. og
12.000 Kr. i Erstatning for Tab af forsørger, dog med^
Fradrag af 27.500 Kr., som de to Kvinder i Forvejen
har faaet udbetalt af Direktoratet for Ulykkesforsik-i
ringen • ;
Ulykken skete i Øresund udfor Snekkersten den 27.
Juni 1947, ved et Sammenstød mellem DFDS ! Hutedamper :
"Kjøbenhavn" og Damperen "Mette Skou", hvorved Fyrbøder
Edmund Helmuth Ludvig Holst, om i5ord i "Mette
Skou" blev dræbt i sin Køje i Forskibet.
Ved .ttetten i helsingør blev Førerne af Skibene,
Kaptajn K. Nielsen paa "Kjøbenhavn" og Kaptajn J. 0.
Bundesen paa "Mette Skou" idømt Bøder for deres Navigering
ved Ulykken, der skete i Taage, og de to Føre-;
re er ogsaa indstævnet under Erstatningssagen som ann
svarlige i Ulykken.
De Sagsøgte har nedlagt Paastand om, at Sagen af- .
vises, da de fremsatte Krav er forældede, idet der
er hengaaet mere end 5 Aar siden Ulykken fandt Sted
og Stævning først er udtaget 20 Maj 1953-
Af denne G-rund er ogsaa Direktoratet for Ulykkes- ;
forsikringen indstævnet, idet det hævdes, at det er
Direktoratet, der er Skyld i, at Sagen er blevet an-i
lagt saa sent, da det først åen 9* Marts 1953 har
meddelt den nødvendige Erklæring om Føje til at anlægge
Sagen, skønt Fru Holst straks efter Ulykken
anmodede Direktoratet om Erklæringen og senere har
maattet rykke for den. Sagsøgerne mener derfor, at
Direktoratet maa være ansvarlig for det Tab, Sagsøgerinden
maa lide, dersom Eederieme fritages for Erstatning
efter Forældelsesbestemmelserne.
Under en Sag mellem de to Rederier om Erstatning
for Skade paa Skibene blev "Kjøbenhavn'" paalagt
Skylden for 3/4 og "Mette Skou" for l/4 af Skaderne.
I G-aar drøftede Sagførerne udelukkende Spørgsmaalet
om, hvorvidt Sagen er forældet eller ej og Sagen
blev optaget til Kendelse herom.
Kendelsen ventes en af de nærmeste Dage.
Berlingske Tidende Onsdag Morgen 13- Oktober 1954:
Fru Johanne Marie Holst, Aalborg, havde paa egne
Tegne og som Yærge for sin mindreaarige Datter ved
Sø- og Handelsretten krævet DFDS og Skibsreder Ove
Skou, Direktoratet for Ulykkesforsikringen og Skibsførerne
Kristian Kielsen og Julius Conrad Bondesen
som Fører henholdsvis af Dampskibene "Kjøbenhavn
o. "Mette Skou" , dømt til at betale Mor og *£*£
henholdsvis 35.000 Kr. og 12.000 Kr. i Erstatnxn.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Mette Skou ex Mette ex Jelling ex Frumentia. III
B. T. 13/10 1954. (2):
NPVR. /OYKC. j
for Tab af Forsørger, med Fradrag af de Beløb, de
har faaet udbetalt af Direktoratet for Ulykkesfor- ;
sikringen. I
Fru Holsts Mand var Søfyrbøder paa "Mette Skou", I
han blev den 27. Juni 1947 under en Kollision mel- i
lem "Kjøbenhavn" og "Mette Skou" dræbt i en Køje for!
ude i Skibet. !
I Anledning af Kollisionen blev de to Skibsføre- ;
re ved Retten i Helsingør idømt Bøder paa henholds- i
vis 800 Kr. og 200 Kr. for Overtrædelse af Søvejs- i
reglerne. |
Rederierne og Skibsførerne anførte, at Kravet j
•var forældet, og Sagsøgerne havde derfor ogsaa med- j
indstævnet Direktoratet for Ulykkesforsikringen, j
idet det hævdedes, at Direktoratet først den 9. i
Marts 1953 har meddelt den efter Ulykkesforsikrings-!
loven nødvendige erklæring om Føje til Sagsanlæg. j
Sø- og Handelsretten gav Rederierne og Skibsfø- \
rerne Medhold i, at Kravet mod dem var forældet, og j
de blev derfor frifundet, mens Sagens Omkostninger J
ophævedes. !
Sagen mod Direktoraet for Ulykkesforsikringen !
vil derefter senere komme til Realitetsbehandling. ,

HANDELS- 06 SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Mette Skou ex Mette ex Jelling ex Frumentia,
Billeder: Arkiv
Negativer:
Litteratur.
NRVR. /OYKC.
V. - 1,

v^
&
< Kp"-
^ ^. ^? ^ s^ ->s^
M
IS=-
^ ^° >^ >^
« i
I 1
i i ! ^r
4
•i
^^
' I
; I I
K4
M
X)
*X
1
i l
w
ti
„)
LU
Q
,„ CC
o
LL £0
Q Z
W O
ti
LU
(O
I o
< o

-s >- >*v. KV.
^
r^ J»
^ N tf
^? \&s.
^
V
T . V
V.V.
' 1 l
1 l I I
l ^
; %4
I I
4
I 1
t
^
^
r f
V-,
O^'t
^
• ^
#.
i J
5\;
> s
W -4
X
•f vi
Jf
i Vi
\
NS i t
-,N
i 4 iJ-v
i
Wi
\4
-v
\& V M
"4
^4
*.s
,f"
KJ
V
4 4
-I I
s 4.
•S. !

(s*/
>3 /iU*s{- {L^(/U~, fy7
73
if fs
I7H<
/,< ! o** **

ms Mette Skou. 0 X T
"Vikingen", Januar 1954:
HANDEi_S- 03 S'2>.-A~hSM0'3EET i -r
PA KRONBORG ' -^1
Hederiet Ove Skous sidste Nyerhvervelse, ms "Mette
Skou"? blev efter Ankomsten til Langeliniekajen
fra Kiel efter en særdeles vellykket Prøvetur overtaget
af Rederiet den 23. November 1953.
ms "Mette Skou", der er bygget af Kieler Howaldt
swerke A/G., Kiel, blev køllagt i Kiel i Maj Maaned
f. A. og løb af Stabelen i September, og hele Byggeperioden
har saaledes blot været ca. 6 Maaneder,
hvilket er ganske bemærkelsesværdigt.
Nybygningen er af "Benny Skou" Typen og Søsterskib
ogsaa til ms "Jytte Skou" og ms "Kirsten Skou"
og ms "Mette Skou" er saaledes det 4. Skib af de
ialt syv 7.000 Tons hurtiggaaende Diesel Cargo Diners,
som er Hederiets øjeblikkelige Program.
ms "Mette Skou" er bygget som isforstærket aaben
Shelterdækker til Lloyds Registers højeste Klasse
med to gennemgaaende Dæk og lang Bak. Skibet er rig
get med 2 Master og 4 Samsonposter, og de 5 store
luger betjenes af 12 fem Sons Bomme samt 2 Sværgods
Bomme hver med 25 Tons Løfteevne. Højtanke paa Forkant
af Maskinskoddet samt Vingetankene er indret- :
tet til Transport af vegetabilsk Olie, og samtlige j
Lastrum er mekanisk ventilerede for Transport af ;
letfordærvelige Varer og udstyret til Transport af ;
Bomuld. :
Apteringen er bygget og indrettet til Rederiets i
sædvanlige høje Standard med Rygesalon, Spisesalon j
og 6 luksuøse enkelt- og 3 Dobbeltkamre, hvert med !
separat Bad, for ialt 12 første Klasses Passagerer.:
Ligeledes bor Kaptejnen og samtlige Officerer midt-,
skibs. Alle Mandskabskamrene er Enkeltkamre med sær;
skilte Messer for saavel Matroser som Motormænd,
ligesom der er fælles Rygesalon.
Hovedmaskineriet er en ottecylindret M. A. N.
Dieselmotor, hvormed der paa Prøveturen blev opnaaet
en Fart af ca. 17,5 Sømil.
Samtlige Navigationsmidler er naturligvis de
mest moderne, dette gælder saavel Radiostation som
Radar, G-yroanlæg, Ekkolod, Pejler etc.
Nybygningen gik paa Jomfrurejsen herfra til Colombo.
"Søfart" Nr. 1. Januar 1954:
Rederiet Ove Skou har i Slutningen af November
1953 fra Kieler Howaldtswerke A/G-. i Kiel modtaget
ms "Mette Skou".
Nybygningen, der er paa ca. 7.000 tdw., har
følgende Hoveddimensioner:
Længde p.p 116,5 m.
Bredde 17,2 m.
Dybgaaende 7,2 m.
u e 5 Luger betjenes af 10 Stk. 5-Tons samt 2 St]

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ms Mette Skou. OTTO.
Billeder: "Vikingen", Januar 1954.

ms Mette Skou. O Y T 0.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KR0N30RG
"Søfart" Nr. 1. Januar 1954 (fortsat).:
25-Tons Ladebomme. Samtlige Lastrum har mekanisk Ven
tilation af Hensyn til Transport af letfordærvelige
Varer, ligesom Skibet har Sidetanke til Transport af
vegetabilske Olier.
"Mette Skou" faar Aptering for 12 Passagerer fordelt
i store enkelte og dobbelte Kamre, alle med separat
Bad.
Hovedmaskineriet er en 8-cyl. dobbeltvirkende
MAN-Dieselmotor paa 7.500 IEK., der giver Skibet en
Fart af 17 Knob.
Skibets Fører er Kaptejn J. Bundesen, og Maskinchef
er Hr. C. Uldahl Petersen.
III -

ms Mette Skou. 0 T T
HANDELS- OG SØFARTSMUSES!
PÅ KRONBORG
Billeder: Shipbuilding and Shipping Record
Pag.348 - 18. Marts 1954.

V
^
r
i
^ VS--.. V>-
' A :
v,-_ i •
--7 &
N
W
^
"A
\-
x
o
-b
< o
o æ
« o
c
°«
a
^ ^
ti
• K f y '
M .^
; 'é
-U
^ 4
i-
V
H
UJ
III
(O
r
&
ftA"
•tf
• *
.^y
*

7
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
i d^«,^ ITUM / /ffy-Z/i- /fy
*
ict^r-ftr fy^^-tfy'* -V/j:

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ms Mette Mærsk. (I). (Tankskib). 0 W X 0,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KROMBORG
ms Mette Mærsk. (I). (Tankskib). O W X 0. Int. - 1,
tt 195° - Odense Staalskibsværft. Byggenummer llo.
Gudmoder I0/3 195o: Fru Georg Andersen.
1 Stk. 6-cyl. Totakts, snkeltvirkende Dieselmotor.
6.000 TJEK.
Cylinderdiameter: 74o mm. Slaglængde: 1.4oo mm.
Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København.
3 Stk. Donkeykedler, hver med 180 Pund Arbejdstryk.
Bygget af Staal. Skroget helsvejst.
1 Dæk. 2 Master. Maskine agter. Krydserhæk.
vandtætte Skodder.
Vandballast:
526,lo x 6&,k x 29»l£ Pod.
I6.880 dw. lo.5o8 brutto 6.328 netto.
23/6 195o anmeldt bygget til et Interessentskab
bestaaende af:
A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og
Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København.
Indregistreret 4/7 1950.
Ombygget til Tørlastskib, hvorefter Typebetegnelse,
i Henhold til Segistreringsmeddelelse for 2. Halvdel af
Februar 1962, er ændret til :ms. Tonnagen er samtidig forandret
til:
dw. II.658 brutto 7.133 netto.
Ifølge Anmeldelse dat. 3o/7 1968 solgt til:
Brigantine Transport Corporation, Monrovia,
og omdøbt til "Elphine".
Udslettet af dansk Eegister 3o/7 1968.
1969 solgt til:
Southern Shipping & Enterprises Cl. Ltd., Hongkong,
og omdøbt f.n ..c T.-,--WTT_

M cTl^
4 £<
1 i ^Psj £
•c
• <
.]
J
x
^
44 ^ ^ -
•J i, -*
•1 o
. CC
1
-i
• CC
• o
. CO
x -7 r^ -x
M
. I
Jx '
I I
>
iu
o
-3
\ I
•tf
J'
^1
X]

Vr"
4
* 4 ' &
Vr
.i ?
• $ !
Hi fp-J i fp t ( '
NS
*
ff 4 P#

ms
HANDELS- OG SØFARTSMUSEE"
PÅ KRONBORG
Mette Mærsk. (I). (Tankskib). O W X 0.
Billeder: Arkiv
Negativer:
Litteratur.
V0 - 1.

•7J
• %
\
%

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE!
PA KRONBORG
ss M. G. Melchior. NTSH. /OYTA. 1.
»ii^
%*"*r^TBP^B!
V! '-'•:

EG
(G
eb
O
rH
o
•H
Cfy
to
g* <
CO
„J
D
<
X
to
(O o
,„ en
LL tO

HAMDELS- OG SØFARTSMUSEE!
PÅ KROMSORG
ss M. G. Melchior. N Y S H. / O Y ? A.
Registreringsprotokoller: Xl-158. 2-112.
Registreringsdato: 3l/l2 1885.
1/1 1894. (Omregistrering)
Certifikater: 3l/l2 1885. 4/4 1886. 2/3 1887.
Bygget 1885 af A/S. Burmeister & Wain, København,
ifølge Bilbrev dat. København 6/11 1885.
1 Stk. 200 D£HK. = 1.350 IHK. Compoundmaskine.
Cylinderdiamter: 33" - 60". Slaglængde: 36".
Farts 12 Knob.
Fabrikat:: A/S. Burmeister & Wain.
Klinkbygget af Jern og Staal.
("M. G-. Melchior" er det første her i landet byggede
Skib., hvor Staal er anvendt som Byggemateriale)
.
1 Dæk og 1 Overdæk (Awning Deck) med delvis Mellemdæk.
2 Master med 3 Lossebomme og 3 lossespil.
2 Luger: 8**8* - S'x^.
Skarp Boug med lodret Stævn. Agterskib med rundt
Spejl.
Bak. Hytte agter. Ruf midtskibs. Maskin- og Kabysruf.
Kommandohus.
Ufuldstændig Inderklædning.
5 vandtætte Skodder.
Yandballast: 263 ^ons.
Længde: 219'9"• Bredde: 29 * 0". Dybde: 14'6".
Dybgang: 14'1".
99 / 539 dw. 1.155,11 brutto. 761?37 netto.
(Maalt efter Betegnelsen: Delvis Over- og Mellemdæk)
.
Kubik: 43-000 cbf. Korn.
39*000 cbf. Stykgods.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss M. G. Melchior. U V S H. / O I T Å,
Ifølge Bilbrev dat. København 6/11 1885 og Nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. København
9/ll 1885 bygget til:
A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København,
Ommaalt ifølge Maalebevis fat. København 6/4 i
1886 til: I
1.064,08 brutto. 1.011,12 netto. j
(Maalt efter Betegnelsens Delvis Over- og Mellems
dæk) J
i
Ifølge Generaldirektoratets Resolution af 20/12
1886 ommaalt som oprindelig ifølge Certifikat dat.j
dat. 2/3 1887: j
i
1.153,11 brutto. 761?37 netto.
1

HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
;s M. G. Melchior. N V S H. / 0 Y T A. In-
Ifølge Anmeldelse Nr. 259/191o dat. 26/5 191o har
Skibet forandret Hjemsted fra København til Frederikshavn.
Registreret 26/5 191o.

^
t
•i*
\
X
-V
O
o
CC
o
æ
•s
6
te
<
CL
i^X
v* j
^
^
^
v;
o
i

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss M. G. Melchior. KYSE. / O Y I A. Y - 1
Billeder: Arkiv -

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Michael Jebsen. (III), 3ST G R D. / O Z E C. : III -
"Die Reederei M. Jebsen A. G»? Apenrade":
Side 177:
Anfang April 1940 waren in der Ausubung des
Dienstes der "Jebsen-Line" der "Michael Jebsen" in
Shanghai under der "Gustav Diederichsen" in Ghefoo
angekommen. Japan? das sich damals schon um die Gharterung
neutraler Tonnage, bemuhte, versuchte? beide
Dampfer in seinen Machtbereich hinuberzuziehen. Bei
dem "Gustav Diederichsen" gelang dies, da Ghefoo sur
japanischen EinflusssphSre gehorte?. der Dampfer .ging
daner sunSchst nach Dairen9 wo er fur mehrere Monate
auflag. i
i
Jedoch beim "Michael Jebsen" lagen die VerhSlt- j
nisse ganz ånders. Generalagent fur die "Jebsen-Line"!
war die in Hongkong ansassige Firma Jebsen & Co.?
die nunmehr als dånisches Unternehmen dem englischen j
Schutz unterstand. Unter dem Hinweis auf mogliche
Liquidationsfolgen gab Hongkong åen Wunsch zu erken- \
nen, es s&he einer Rttckkehr des Dampfers "Michael I
debsen" entgegen. Im Interesse der Aufrechterhaltung j
der l'irma in Hongkong blieb nichts anderes tibrig, i
als den englischen Mahnungen zu entsprechen? und so !
wurde der Dampfer tatsSchlich in Shanghai nach Hong- J
kong abgefertigt. Aber irgendwie mussten rjapanische i
Stellen Hachrichten iiber diese Expedition erhalten j
haben: als der "Michael Jebsen" durch die Pormosa- i
strasse lief, forderten ihn die Japaner auf? einen |
unter ^apanischer Macht stehenden Hafen anzulaufen. i
Jedoch EapitSn Nielsen hielt sich an seine Order? i
und ohne die ^apanischen Yorstellungen zu beachten,
lief er Hongkong an? mit Gewalt konnte Japan als damals
noch neutrale Macht nicht eingreifen. In Hongkong
wurde dann der "Michael Jebsen" von den englischen
Behorden ubemommen.
Der "Michael Jebsen" fand bald Yerwendung in der
Zuckerfahrt auf Europa sur Yersorgung des britischen
Mutterlandes s auf einer Reise von Barbados nach England
torpedierte ein deutsches TT-Boot den "Michael
Jebsen" am 14. August 1942 in der Karibischen See.

ELS- 0Q SØFARTSMUSEET
PA KRON30RG
ms Michael Jebsen. (IY). OUD, III - 1
Berlingske lidende Onsdag Morgen 17. November 1954:
Rederiet Jebsen har kontraheret en Cargoliner paa
ca. 3.300 Ions paa Plensborg Skibsværft. Skibetj der
forsynes med en MAU-Dieselmotor, skal afleveres i August
1955 og derefter indsættes i Selskabets Trafik
paa Kinakysten.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Michael Jebsen. (III). NGRD. /OZEC Y - 1
Billeder:
Negativer:
Litteratur:
Ernst Hieke: "Die Reederei M. Jebsen A.G.5Apenrade".
Side 156 - 186:
2. Die tfiederaufnahme der ostasiatischen
Kustenfahrt.
3. Im Strudel der V/eltwirtschaftskrise.
4. Der Aufschwung in Ostasien.
5. Der zweite Weltkrieg und seine Folgen
(Skibets Parter 1927 - 1942).

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG w fy
/S. &CM*L*t L.g,
/€*&. ^kfy^A^U^ ; t ifyL^r-t^fy^U/fysfy : ft/ffyf( 1^-U^U^J -/i* f£c*

ss Michail Ontchoukoff. N P G L.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
Q
•raiiPi

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KROMBORG
ss Michail Ontchoukoff. N P G L. ! Int. - 1.
Bygget 19o3 - Clyde Shipbuilding & Engineering Co. Ltd.,
Port Glasgow.
1 Stk. 223 NHK. - 1.25o IHK. Tregangsmaskine.
Cylinderdiameter: 22-35-39" Slaglængde: 39"
2 Stk. skotske Kedler hver med 3 glatte Kanaler.
Pisteflade lo6 Kvadratfod. Hedeflade 3-3oo Kvadratfod.
Arbejdstryk l8o Pund pr. Kvadrattomme.
1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk.
Fabrikat: Byggeværftet.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk. 2 Haster, k Luger.
Bak 33 Fod. Brodæk 172 Fod. Poop 27 Fod.
5 vandtætte Skodder.
Vandballast: Dobbeltbundtanke 6o5 Tons
295,o x 42,o x 22,0 Fod.
Agterpeaktank 65 -
15o / 3-550 dw. 2.118 brutto l.33k netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 28l/19o5 dat. 6f3_ 19o5 er
Skibet bygget til:
A/S. Det Dansk-Russiske Dampskibsselskab, København,
Indregistreret 8/5 19°5-
Ifølge Anmeldelse Kr. 46/1917 dat. 12/1 1917 er
Skibet den 17/12 1916 minesprængt 1 N0rdsøen ved Sunk
Fyrskib paa Rejse fra Rosario til Aarhus med Majs.
Besætningen reddet. Skibets Værdi Kr. 597-699*48.
Udslettet af Register 17/1 1917 - Udslettelsesprotokol
Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 18 - 164.
3/3 19o7 paa Rejse fra WIndau til Dunkerque med Hør, j
kolliderede Skibet nord for Lappegrunden j
Fyrskib med ss "Dana" af København og fik en ;
Del ovenbords Skade. i
i
/l 1914 paa Rejse fra Fiume til London mistede Skibetj
Skruen, da det befandt sig i Middelhavet og '.
blev den 5/1 slæbt ind til BIzerta af engelsk
s's "Treville".

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE!
PÅ KRONBORG
ss Michail Ontchoukoff. N P G L. : V. - 1,
Billeder: Arkiv
Negativer:
Litteratur:

ss Middelgrunden.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEE!
PÅ KRONBORG
Hegistreringsprotokoller: Fartøjs Fortegnelse :
Begistreringsdatos
Certifikater
Pag. 353. Hr. 1.268
Bygget 1890 af Kockums mekaniska Werkstads Å/B.?
Malmø, ifølge Bilbrev dat. Malmø 7/10 1890.
1 Stk. 35 NHK. = 140 1HK. Dampmaskine.
Cylinderdiameter: Slaglængde;
Fart:
Fabrikat:
Klinkbygget af Jern.
1 Læk. 1 Mast.
Skarp Boug med lodret Stævn. Agterskib med rundt
Sperjl.
Ufuldstændig Inderklædning.
Længde: 62 ! 3"» Bredde: 14 ? 7". Dybde s 7' 3".
dw. 41,66 brutto. 16,74 netto,
ifølge Maalebevis dat. København 12/11 1890.
Ifølge Bilbrev dat. Malmø 1890 bygget til:!
Krigsministeriet, København,
Indførselstolden betalt med Kr. 1.485,44, som
er 3/o af Købesummen, Kr. 49.514,56, ifølge Kvittering
dat. Tuborg Toldkontrol 27/9 1890.
- 1.

ss M. I. Mandal. N S J L.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
C fy _ fyu

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE!
PÅ KRONBORG
ss M. I. Mandal. N S J L. Int. - 1,
Bygget 1913 - Scheepswerf van Jan Smit, Czn., Alblasserdam.
1 Stk. 2o6 NHK. - l.o5o IHK. Tregangsmaskine.
Cylinderdiameter: 19,3-33,5^" Slaglængde: 36"
2 Stk. skotske Kedler hver med 3 corrugerede Kanaler.
Eisteflade 84 Kvadratfod. Hedeflade 3-45o Kvadratfod.
Arbejdstryk: l8o Pund pr. Kvadrattomme.
Kedler og Maskine fra Maatschappij de Schelde, Flushing«
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk. 2 Master. 4 Luger.
Bak 34 Fod. Brodæk 147 Fod. Poop 22 Fod-
4 vandtætte Skodder.
Vandballast: Bundtanke 3ko Tons
Agterpeak 62 -
273,5 x 41,4 x 22,1 Fod.
238 / 2.760 dw. 1.886 brutto 1.119 netto.
Ifølge Anmeldelse Kr. 3o2/1913 dat. 27/6 1913 er
Skibet bygget til:
A/S". Dampskibsselskabet Atalanta, København.
byggepris 365*000 hollandske Gylden.
Indregistreret 28/6 1913.
Ifølge Anmeldelse Nr. 65o/1917 dat. 4/8 1917 er
Skibet den 8/7 1917 sænket llo Sømil vest af Ushant paa
Rejse fra Dakar til Liverpool med Jordnødder. Besætningen
reddet. Bogført Værdi Kr. 498.312.- Assurance 80.000 Pund
Sterling.
Udslettet af Register 4/8 1917 - Udslettelsesprotokol
Nr. 3 ~ X - Eeglstreringsprotokol Nr. 24 - 17.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss M. I. Mandal. N S J L. : V. - 1.
Billeder: Arkiv
Negativer:
Litteratur

PÅ KRONBORG
ms Mimer. (Bugserskib). OTIF, jXIl
Berlingske lidende Mandag Morgen 4. Oktober 1954:
Esbjerg:
Bjergningen af det 17.000 £ons store norske Motortankskib
"Aslaug Røgenæs" af Haugesund, der i torsdags
kom i Vanskeligheder udfor Blaavand, viste sig
at blive yderst besværlig, da Skibet Predag Eftermiddag
mistede Manøvredygtigheden ti Sømil vest af G-raadyb,
hvor ^et drev hjælpeløst rundt uden Maskinkraft.
Svitzers "Mimer" fik med Vanskelighed Kontakt og
bugserede Skibet ind til Barren, hvor Svitzers "Mars"
og Bugserbaaden "Vildanden" maatte gaa til Assistance.
og i Forening fik de tre Skibe det sidelæns drivende
Skib bragt ind til Esbjerg, hvor det nu skal have Skaden,
der omfatter et Par sprængte Kedelrør, udbedret.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ms Mimer. (Bugserskib). 0 TK
Berlingske Tidende Torsdag Morgen 25. Marts 1954:
Svitzers "Mimer" fra Esbjerg har efter et stort
Arbejde nu faaet den strandede Kutter "Jørgen Brinch"
der forleden gik paa Grund ved Aggersund, bragt flot.
"Jørgen Brinch" er bugseret til Thyborøn Eavn? hvor
der nu forestaar en Del Reparationsarbejder. For at
faa Kutteren bjerget maatte ikke færre enå 25 Tons
Sild losses i Havet.
Berlingske Tidende Torsdag Morgen 22. April 195^:
Det 8.000 Tons store norske Motorskib "Norbryn" gik Tirsdag
paa Grund paa den store Sandrevle, Tørrebjælke, ved ES-P
bjerg. Grundstødningen skete ved Højvande, fordi Styregrejerne
svigtede. Skibet Kaptajn haabede at kunne komme flot
ved nyt Højvande uden Assistance, og han afslog Hjælp fra
Svitzers "Mimer". Men siden lykkedes det Skibet, der var
lastet meå 4.ooo Tons Foderstoffer, at komme fri ved egen
Hjælp, og det har tilsyneladende ikke taget Skade.
Berlingske Tidende Mandag Morgen lo. Maj 1954
Svitzeam "Mimer" naaede Lørdag Aften frem til det 5«°oo
Tons store svenske Motorskib "Atomena", der drev med Maskinskade
ca. 6o Sømil ud for den jydske Vestkyst ved Hvide Sande.
"Mimer" fik Slæbeforbindelse med "Atomena" for at bugsere
Skibet til Aarhus, hvortil det har Last fra England.
I Gaar Eftermiddags naaede ogsaa Svitzers "Bien" frem
for at deltage i Bugseringen. I Gaar Aftes afgik yderligere
"Svava" fra Korsør med det Formaal i Skagerak at afløse
"Mimer".
Det er Meningen, at "Mimer" skal gaa til Kysten udfor
Vedersø, hvor man nu vil benytte det gode Vejr til et afgørende
Forsøg paa at faa bjerget åen strandede polske Trawler
"Kania".
Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 11. Maj 19^4
Ved l8-Tiden i Aftes naaede Svitzers "Svava" omtrent udfor
Hirtshals frem til det maskinhavarerede svenske Motorskib
"Atomena".
Bugseringen til Aarhus fortsættes derefter af "Bien" og
Svava, medens "Mimer" gaar ned til Vedersø, hvor den sammen
med "Jason", der i Aftes laa i Thyborøn, vil gaa i Gang med
Bjergningen af den polske Trawler "Kania".

ELS- OG SØFARTSMUSEET , I I X "
PÅ KRONBORG i
ms Mimer. (Bugserskib). 0 T K F.
Berlingske Tidende Mandag Morgen 17c Maj 195^
Svitzers tre Baade "Jason", "Mimer" og "Mars" arbejder
stadig med Bjergningen af den store polske Trawler "Kania",
der staar paa tørt Land ved Husby Klit. Bjergningsarbejdet
er i Løbet af Lørdagen og Søndagen skredet noget frem, men
det volder stadig store Vanskeligheder. Fra Svitzers Side
har man allerede ofret store Summer paa Bjergningsforsøget,
og man vil gøre alt for at faa Skibet ud. Mandag bringer
Springflod, og lykkes Bjergningsarbejdet ikke ved den Lejlighed,
bliver det antagelig den sidste Chance i lang Tid
for at bjerge Skibet.
Berlingske Tidende Torsdag Morgen 27. Maj 1954:
Holstebro: "Kania" er paa Vej mod Polen, 177 Døgn \
efter, at den 157 Tons store polske Trawler tog G-run- ;
den paa Vesterhavskysten ud for Vedersø Klit, lykkedes
det sent Tirsdag Aften Svitzers "Mimer" med Opbyde
elsen af samtlige sine 700 Hestekræfter at faa Held ud
af det Arbejde, som 3.000 Hestekræfter stærke polske
Bjergningsfartøj er maatte opgive efter Ugers Anstreng^
eiser. Mens flere Tusind Mennesker raabte Hurra, gled !
"Kania" støt og sikkert ud over Eevlerne og ud paa j
dybt Vand. Med stærk Slagside er Trawleren nu under j
Bugsering af "Mimer" og "Jason" paa Vej gennem lim- |
fjorden med Aalborg som første Maal. j
Svitzer satte Kronen paa Værket med sit fjerde Eorsøg
- takket være den Hjælp, Viborg-Entreprenøren H.
Theuts 22 Tons tunge G-ravemaskine ydede ved at grave
Gruset væk omkring Trawleren paa Strandbredden. "Mi- j
mer" begyndte at trække ved Højvande Tirsdag Aften, !
og ganske langsomt fik "Kania" Vand under Kølen og
gled ud paa Havet, samtidig med at 5-6.000 Mennesker
paa Strandbredden raabte Hurra og Svitzers Esbjergdirektør,
Claus Sørensen, om Bord paa et tredie Bjergningsf
ar tø j , "Mars", sejrsstolt svingede med sin Ka- :
sket. :
i
Bjergningsfartøjerne tog omgaaende Trawleren paa
Slæb, og i de tidlige Morgentimer passerede "Kortegen 5 *
Thyborøn. Op paa formiddagen ankrede "Mimer" op ved
Indsejlingen til Sælhundeholmløbet i Limfjorden, hvor 1
"Kania" underkastedes en midlertidig Dykkerundersøgelse.
Bugseringen foregaar meget langsomt og saa tæt
inde under Kysten som muligt, for det Tilfælde, at Havaristen
skulde begynde at synke. I saa Fald er man
altsaa i Stand til at sætte åen paa G-rund. I Aalborg :
vil Trawleren komme paa Værft, inden Tur&n fortsættes
til København, hvor det formedelst en Bjergeløn paa
over 200.000 Kr. vil blive udleveret til &dynia-Eederiet
"Dalmore".
"Kania" er bygget i 1951* ;

LS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Minerva. (Hvalfanger). N W T J.
Bygget 189^ - Kristiania
1 Stk. NHK. - 125 IHK. Compoundmaskine
Cylinderdiameter: Slaglængde:
Fabrikat:
Klinkbygget af Staal.
Dæk.
x x 8,5
dw. 59 brutto 2o netto
Ifølge Anmeldelse Nr. 142/1897 dat. lo/3 1897 er
Skibet købt fra
af:
A/S. Dansk Hvalfangst- og Fiskeri Aktieselskab, København
Registrering foretaget 3of3 1897*
Ifølge Anmeldelse Nr. lo7/19o7 dat. 25/2 19o7 er
Skibet solgt til;
for 1.35o Pund Sterling.
, Leith,
Udslettet af Register 25/2 19o7 - Udslettelsesprotokol
Nr. 4 - II - Registreringsprotokol Nr. 12 - 145.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Minna. (Skrue-Damppram). N F T S. ; Int. - 1.
Bygget 1895 i Neuhof. Ombygget 1895.
1 Stk. NHK. - 45 IHK. Compoundmaskine.
Klinkbygget af Jern.
1 vandtæt Skot.
Længde 79,7 Bredde 17,7 Dybde 5,7
/ loo dw. 8l brmtto. 58 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 58l/l895 dat. 21/9
1895 tilhører Skibet:
Kjøbmand Niels Kaj Strøyberg, Aalborg.
Registrering foretaget 3/lo 1895 •
Blev oprindelig bygget som Pram sammen med 2 andre
- "Kamma" og "Helga", som Strøyberg anvendte paa Limfjorden.
De blev slæbt, dels af en lejet Damper "Fremad"
og dels af Havnens Damper "Frem". 1893 købtes yderligere
5 Træpramme "Alpha" - "Beta" og "Delta".
For at slippe for Bugserhjælp, blev "Minna" i
1895 forsynet med Dampmaskine.
Denne Pramfart gav imidlertid Underskud og alt
Materiale, med Undtagelse af en Træpram, solgt.
Ifølge Anmeldelse Nr. 591/1897 dat. 5/7 1897 er
"Minna" solgt til:
Partrederi bestaaende af:
Skipper Carl Ludvig Peter Nielsen, København
Christian Nielsen, København,
med sidstnævnte som bestyrende Reder. Skibets Hjemsted
forandredes samtidig til København, og "Minna"
blev ombygget til Sandpumper.
Registrering foretaget 7/7 1897.
Ifølge Anmeldelse Nr. 95A9o5 dat. 2o/2 19o5 er
solgt til Sverrig for Kr. 5*000.-
Udslettelsesregistrering foretaget 2o/2 19o5.(ifølge
Registreringsanmeldelserne). Udslettelsesprotokol Nr.
IV-2 har dog anført 1/3 19o5 som Udslettelsesdato).

PA KR0N3ORG
ss Minsk ex S chwan. ^JjiJL??!
Hegistreringsprotokoller: X-53. X1V-12. 7-108.
Registreringsdato: 2/l 1882.
Københavns Skibsregister
II - 311.
l/l 1894. (Omregistrering).
Certifikater: 2/1 1882. 19/10 1882. 19/9 1890.
Bygget 1858 af Palmers Brothers & Co., Tarron,
Newcastle on Tyne, ifølge Builders Certificate
dat. 11/2 1858.
1 Stk. 100 NHK. = 203 IHK. Compoundmaskine.
Cylinderdiameters Slaglængdes
Fart:
Fabrikats R. W. Banthorn? Newcastle.
Klinkbygget af Jern.
1 Dæk og AwnrLng Deck. 3 Master.
Skarp Boug og Skæg med Krølle. Agterskib med
rundt Spejl.
Halvdæk. Ruf midtskibs. Kabjrsruf. 2 Sideruf forude.
Ufuldstændig Inderklædning.
6 vandtætte Skodder.
Længde: 199 '8". Bredde: 23'8". Dybde: 15 f 0".
85 / 615 dw. 688,12 brutto. 519,19 netto*
Ifølge Overdragelsesdokument dat. Bremen 3/12
1881 og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat
København 12/12 1881 købt fra "Norddeutscher
Lloyd"? Bremen, som ss "Schwan"? af:
A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, Kbhvn.,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Minsk ex Schwan, N T B W.
os omdøbt til "Minsk".
Indførselstolden er ifølge Kvittering dat. Københavns
Toldkammer 26/11 1881 og Generaldirektoratets
Skrivelse af 14/12 1881 betalt aconto med
Kr. 3.000.- Restbeløbet er ifølge Interims Nationalitets
Certifikat dat. Kgl. danske Consulat,.
Bremen, 3/l2 1881 berigtiget med 312 Reichsmark,
da Købesummen ifølge Overdragelsesdokumentet udgør
£ 6.000.- eller 122.400 Reichsmark.
Efter Ombygning, hvorunder Kabysruffet fjernedes
og der blev tilbygget Kommandohus samt Kabysog
Maskinruf, er Tonnagen ifølge nyt Certifikat
dat. 19/10 1882 forandret til:
brutto: 695,43. nettos 514,38

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Minsk (1) ex Schwan. K T 3 W
Iføl'-e Anmeldelse Nr. 431/189$ dat. 6/7 1898 er
Skibet i Henhold til Bestyrelsens Skrivelse af 5/7
I898 solgt til:
Skibsreder Harald Haslund, Moss
for Kr. 35»ooo.-
Udslettet af Register 6/7 1898 (Udslettelsesprotokol
Kr. 3 - II - Registreringsprctckol Nr. 7 - I08).
Lloyds Register 19o4/o5: ss "Minsk" - Dampskibsselskabet
Minsk ( S. Hasliim), Moss.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
j tøye& /ftfy'-Qf; U^_ Sf/TS?' % tu*^ /f.ffc^i;^)^ U.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE"!
PÅ KRONBORG
ss Minsk Cl) ex Schwan. N T B W. II - 1,
Maritime Deposition dat. Manchester 21/3 IS96:
Den 2o. Maj 1896 Kl. 8 Fm. under NV. Storm opankredes
en under Bugsering værende norsk Bark "Norma" ca.
2oo Fod om Styrbord for "Minsk", Kapt. H. Olsen, som med
Lods ombord laa til Ankers paa Mersey Floden. I "Minsk"
beordredes Maskinen klar, og straks efter, da "Norma"
saas drivende ned mod "Minsk", bakkedes med fuld Kraft,
men "Norma" tørnede dog med Agterskibet mod "Minsk"s
Stævn, som beskadigedes noget.
Aarsagen til Kollisionen angives at være Storm, som
satte "Norma" i Drift, i Forbindelse med, at "Normas"
Ankerplads uden Nødvendighed valgtes for nærved "Minsk".
Maritime Deposition dat. Manchester 23/8 1897:
Den 23. August 1897 da "Minsk", Kapt. W. Jørgensen,
laa fortojet i Eastham Sluse (Manchester Kanalen) paa
Siden af norsk Damper "Ragni", blev ifølge Slusemesterens
Ordre "Minsk n s Fortøjninger kastet los og Maskinen sat
paa langsomt frem for at gaa ud af Slusen. Samtidig hermed
lod Føreren af "Ragni" ogsaa dette Skib gaa ud for
fuld Kraft frem, trods Slusemesterens Ordre om at afvente
"Minsk"s Udpassage og uagtet han af Lodsen gjordes ansvarlig
for eventuelle Kollisioner. Straks efter blev
"Minsk" af "Ragnis" Skruevand ført ned mod norsk Bark
"Anna", som var fortøjet paa Styrbords Side af Kanalen. Maskinen
sattes først paa fuld Kraft frem, samtidig med at Roret
lagdes haardt Styrbord, men, da Kollisionen var uundgaaelig,
kastedes Maskinen fuld Kraft bak og straks efter
ramtes Barkskibet paa Bagbords Laaring og bibragtes en
Del ovenbords Skade, hvorimod "Minsk" kun fik ringe Skade.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Minsk. (2) N R P Q. / O U J C,
*i
i '•
1 ' (
I
'i- f,

ELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Minsk. (2) N R P Q. / 0 U J C. 2.

- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Minsk. (2) N R P Q. / 0 U J C. Int.
Bygget 1911 - A/S. Burmeister & Wain, København.
1 Stk. NHK. - l.ooo IHK. 3 cylindret Dampmaskine
(System Stumpf)
Cylinderdiameter: 25" Slaglængde: 36"
2 Stk. skotske Kedler hver med 2 Kanaler.
Risteflade 63 Kvadratfod. Hedeflade 2.652 Kvadratfod.
Arbejdstryk Pund pr. Kvadrattomme.
Kedler og Maskine fra Byggeværftet.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk og Welldæk. 2 Master 2 Samsonposter. 4 Luger.
Bak 26 Fod. Poop 157 Fod.
5 vandtætte Skodder.
Vandballast 446 Tons.
252,4 x 37,2" x 18,4 Fod.
133 / 1.797 dw. 1.229 brutto 7o8 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 2o8/l911 dat. 29/& 1911 er
Skibet bygget til:.
A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København.
registreret 29/4 1911.
Ifølge Anmeldelse dat. 26/4 194o er Skibet den
19/3 194o torpederet i Nordsøen paa Rejse fra- Manchestetil
Methil. 11 Omkomne.
Udslettet af Register / 194o.
13/3 192o Kollision paa Mersey med ss "Lyster" af
Liverpool og blevet en Del beskadiget.
25/4 1928 Da Skibet gennem Gibraltarstrædet var naaet
ud I Atlanterhavet, observeredes en brænd- :
ende Damper, der naaedes paa 2 Timer. Besætningen,
18 Mand, blev taget ombord paa :
"Minsk" og danske Søfolk blev sat ombord i •
den brændende Damper, der var italiensk.
Det lykkedes 2 Gange at faa Slæbeforbindelse,
men da Blæst og Sø tiltog, sprang Trossen. .
Da Ilden samtidig bredte sig opgaves Forsøget
og Besætningen landsattes i Lisbon.
28/4 1928 Da Skibet afgik fra Lisbon paasejlede det
en Fiskerbaad, der sank. Besætningen blev
reddet ombord i "Minsk". vend

6 193^ da Skibet lastede Kork paa Lisbon Red,
kom pludselig en Flodbølge og krængede
Skibet over, først til Bagbord og derefter
til Styrbord. 17o Baller Kork,
der laa paa Dækket, blev skyllet overbord.
k/7 1935 P aa Hejse til Casablanca har Skibet haft
Brand 1 Lastrum III, hvis Ladning blev
en Del beskadiget af Ild og Vand.
19/3 1938 Kollision ved Vliessingen med norsk
ms. Taranger af Bergen. Begge Skibe
fik en Del Skade, paa "Minsk" gik det
ud over Forskibet. Skibet var paa
Hejse fra Hotterdam til Antwerpen.

HANDELS- OG SOrArtlSMUSEEl
PÅ KRONBORG
ss Minsk. (2) NEFQ. /OUJC, Ve - 1.
Billeder: Arkiv
D. F. D. S. 1866-1926 Pag. 54,
Negativer:
Litteratur: