Final MarieBladet oktober 2009.pmd - Mariehjemmene

MarieBladet
MarieBladet
At At f fforfølg
f orfølg orfølge orfølg e et et m mmuligt
m uligt mål
mål
- - på på vej vej mod mod en en bedre bedre tilværelse
tilværelse
Familiens amiliens dilemmaer
dilemmaer
- - når når sindet sindet forandres
forandres
forandres
Kvalitet alitet i i Mariehjemmene
Mariehjemmene
- - og og hvordan hvordan man man gør gør det det i i Regionerne
Regionerne
Regionerne
Sådan Sådan skr skrev skr v man man i i BT
BT
- - om om et et Mariehjem, Mariehjem, - - set set fra fra Norge
Norge
Leder
Leder
Er Er nu nu al al sorg sorg til til glæde glæde vendt?
vendt?
Oktober Oktober 2009 2009
FONDEN HJEMMENE

Adresser
FONDEN MARIEHJEMMENE
Onsgårdsvej 35
2900 Hellerup, 39 62 23 33
ROSE MARIEHJEMMET
Brodersens Alle 16
2900 Hellerup, 39 62 88 57
ELSE MARIEHJEMMET
Kystvej 33
3050 Humlebæk, 49 19 08 62
DORTHE MARIEHJEMMET
Rødovrevej 325
2610 Rødovre, 36 70 53 00
ELLEN MARIEHJEMMET
Vesterbrogade 3 C
3250 Gilleleje, 48 30 03 65
KIRSTEN MARIE
Vinkelvej 3
2800 Lyngby, 45 88 19 28
KAREN MARIE
Skovvej 7, Nyrup
4262 Sandved, 55 42 19 00
METTE MARIE
Hyltebjerg Allé 73
2720 Vanløse, 38 76 13 75
LOUISE MARIEHJEMMET
Svenskelejren 1
2700 Brønshøj, 38 60 55 00
HANNE MARIEHJEMMET –
KVINDELY
Ringstedvej 57-59
4000 Roskilde, 46 32 19 92
LINE MARIE
Stationsvej 4
3550 Slangerup, 47 33 00 39
BIRTHE MARIE
Liselundager 13 A
2640 Hedehusene, 73 30 03 10
SOFIE MARIE
Skansen 3
4100 Ringsted, 57 67 07 50
INGE MARIE
Skansen 1
4100 Ringsted, 57 67 33 70
CAROLINE MARIE
Godhersgade 141
1123 København K, 45 46 51 15
Forsiden:
Billedet er fra Dorthe Marie, hvor
90-årige Ruth Lemming samtaler
med Lana Iversen. Læs om „Familiens
dilemmaer“, side 6-7.
Redaktionsgruppen.
2
Leder
Jesper Maarbjerg, formand
Fonden Mariehjemmene
Er nu al sorg til glæde vendt?
Nogle gange har man med rette kunnet forundres over, om MarieBladets
leder fokuserer så meget på udviklingen i Mariehjemmenes mulighed for at
etablere friplejeboliger.
Når vi så ofte skriver om friplejeboligerne, hænger det i høj grad sammen
med, at vi netop som organisation har været de første til at inspirere
kommuner og staten til at gøre friplejeboligerne til gode alternativer til de
hidtidige tilbud om boliger til ældre og handicappede. Vi har faktisk født
idéen.
Vi troede, at de gode viljer blev sat i fokus, da socialminister i sin tid
fremsatte lovforslaget om friplejeboliger. Men vi blev svært skuffede, da vi
måtte konstatere, at der tilsyneladende var umådelig mange sten på vejen, før
den erklærede velvilje fra en ministers side kunne føre til resultater.
Det sidste var vanskelighederne med at få belånt byggeriet. Godt nok er vi i
Mariehjemmene ikke nødlidende, men der skal nu mange penge til for at
dække udgifterne til et nybyggeri. En belåning er nødvendig!
Nu er vi imidlertid kommet i den situation, at vi omsider har fået tilsagn om en
næsten normal belåning på det ene at vores to nye friplejeboligprojekter –
Meta Mariehjemmet i Gadbjerg, Vejle Kommune.
Tiden, der er gået for at komme så langt, betyder imidlertid, at der igen skal
søges kvoter til at bygge; men måske kan det være en god ting, fordi det
giver mulighed for atter at vurdere om projekterne stadig vil svare til aktuelle
behov – hvis ikke, så kan de justeres.
Men alligevel – mon ikke vores hidtidige sorger og bekymringer over
årelange tovtrækkerier snart vil blive vendt til glæde?
Og så må I have en god læselyst, så alle de øvrige emner, der er skrevet om i
MarieBladet, bliver læst.

Redaktion
Jesper Maarbjerg
jmaarbjerg@post.tdcadsl.dk
Flemming Høj Jermiin
fhj@mariehjem.dk
Kristian Wedel Andersen
kwa@mariehjem.dk
Heinz Reugboe
hr@regionsjaelland.dk
Arne Skovgaard Nielsen
ansvarshavende
asn@mariehjem.dk
FONDEN MARIEHJEMMENE
Onsgårdsvej 35
2900 Hellerup
Tlf. 3962 2333
Fax. 3962 5729
www.mariehjem.dk
Citat og gengivelse tilladt med tydelig
kildeangivelse.
ISSN 1604-7419
Trykning: StormTryk
Faste links:
www.borger.dk
Ankestyrelsen:
www.ast.dk
Beskæftigelsesministeriet:
www.bm.dk
Indenrigs- og Socialministeriet
www.ism.dk
Sundhedsministeriet:
www.sum.dk
Videnscentre
www.aeldreviden.dk
www.socialpsykiatri.dk
Redaktionelt
Leder
Leder .................................................... 2
Redaktionelt .......................................... 3
Fra vor egen verden
At forfølge et muligt mål........................ 4-5
Familiens dilemmaer ............................ 6-7
Fra den store verden
Kvalitet i Mariehjemmene...................... 8-9
Sådan skrev man i BT........................... 10-11
Bagsiden
Ingrid har 25 års jubilæum .................... 12
Temadag: Den gode samtale ............... 12
MarieBladet trykkes i et oplag på 750 stk. og sendes
til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer
samt samarbejdspartnere.
Desuden udleveres MarieBladet til interessede
beboere og pårørende.
I Mariehjemmene er der aktuelt ansat ca. 487
medarbejdere, og antallet af bestyrelsesmedlemmer
er 87.
Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på,
at MarieBladet også kan læses på
www.mariehjem.dk
3

Artikel af journalist Charlotte Bach
Fra vores egen verden
I bofællesskabet Kirsten Marie arbejder man på
at få beboerne, der lider af skizofreni, til at klare
sig selv i egen bolig, og det lykkes i pæn udstrækning.
De, der bliver boende på Kirsten Marie,
får det væsentligt bedre. Bofællesskabets gode
resultater skyldes ikke mindst en vedholdenhed
over for metode og strategi. Bofællesskabet Kirsten Marie
At forfølge et muligt mål
Vi kender dem godt fra vores omgivelser. Den skruppelløse,
den ængstelige, den indadvendte og den temperamentsfulde.
I familien, på arbejdspladsen eller blandt vennerne
findes forskellige personligheder eller typer, som er
karakteriseret gennem en bestemt og genkendelig adfærd.
Sådan har det altid været med mennesker, og det er der
ikke noget i vejen med.
Men i det øjeblik adfærden spænder ben for dagligdagen
og bliver til stor gene for personen og omgivelserne, har
man at gøre med en behandlingskrævende diagnose.
I bofællesskabet Kirsten Marie i Lyngby nord for København
bor 24 mennesker med skizofreni. Flere af dem har
desuden en personlighedsforstyrrelse. Her arbejder forstander
Bodil Skovgaard og de 20 ansatte tæt sammen
med klinikchef på Psykiatrisk Center Gentofte, Thomas
Middelboe. Bostedet er ikke et behandlingssted. Den fornemste
opgave består i at gøre bofællesskabet overflødigt
Bodil Skovgaard
og Thomas Middelboe
4
for den enkelte beboer, således at beboeren kan flytte i
egen bolig. Alternativt at skabe så trygge rammer for beboeren,
at denne kan opnå en næsten normal hverdag i
bofællesskabet. Næsten én om året flytter i egen bolig, og
det er en pæn succesrate, mener Bodil Skovgaard. Hun
har sammen med medarbejderne på stedet udviklet en
metode, som giver gode resultater. Den vender vi tilbage
til. Men først opregner Thomas Middelboe de fire mest
almindelige former for personlighedsforstyrrelse:
- Den dyssociale personlighedsforstyrrelse eller karakterafvigeren
er det, man tidligere kaldte psykopat. Det er ofte
velbegavede og charmerende mennesker, men de er ligeglade
med, hvad andre tænker. De føler ingen empati,
skyld eller anger. De er skruppelløse uden bremseklodser,
og de findes både på direktionsgange, i fængsler og blandt
almindelige mennesker. Tænk på direktøren for et berygtet
IT-firma eller på chefen i tv-serien The Office.
Den ængstelige er bange for alt det,
der kan gå galt og har i modsætning til
den dyssociale bremsen trukket hele
tiden. Tænk på Maud fra tv-serien
Matador.
Den skizoide er dybt introvert. Holder
af soloaktiviteter, er lidt af en sær
snegl, måske lidt nørdet og har problemer
med kontakt til andre. Tænk
på den sære professor, der er genial
på sit område, men ikke kan begå sig
blandt andre.
Endelig er der den emotionelt ustabile,
som kan inddeles i to: den usikre borderline-type,
der mangler identitetsfø-
lelse, og den impulsive, der begår
uoverlagte, affektprægede handlinger.

.. at forfølge et muligt mål
Tænk på Marilyn Monroe eller filmen om Betty Blue, siger
Thomas Middelboe.
Fælles for alle personlighedsforstyrrelser er, at personen
har problemer med sine holdninger, sit følelsesliv, sin
tænkning og sin adfærd. Forstyrrelsen er opstået i takt
med, at personen udvikles, og den debuterer typisk i
teenageårene. En lille smule er arvet, men det meste er
miljøbaseret. Ofte er personen ikke selv klar over, at den
er gal. De fleste beboere på Kirsten Marie lider af skizofreni,
en psykosesygdom, der indebærer vrangforestillinger.
Mange har samtidig en personlighedsforstyrrelse.
Hvordan kan man støtte og hjælpe disse mennesker, så
de kan fungere enten i egen bolig eller i bofællesskab og
få et nogenlunde normalt forhold til deres medmennesker?
Kompensation for indre kaos
Bodil Skovgaard forklarer: - Det er et samspil af mange
faktorer. Vi ser på de enkelte symptomer og lægger en
handlingsplan i samarbejde med den enkelte beboer. Vores
personale, der består af ergoterapeuter, socialpædagoger
og social- og sundhedsassistenter, har hver deres
faglighed. De er psykisk robuste og besidder empati og
rummelighed samt evne til at klare det uforudsigelige. Med
jævne mellemrum holder Thomas (Middelboe, red.) undervisning
for os om psykiske sygdomme og adfærdsterapi,
og sammen tilrettelægger vi en strategi og inddrager
den enkelte beboer i den. Det er meget vigtigt, at alle
medarbejdere holder fast i strategien – også selv om de
måske ikke er enige i den – for ellers øger vi forvirringen
hos beboeren. Vi søger at skabe en ydre fast struktur og
faste rammer, der gør verden forudsigelig som kompensation
for beboerens indre kaos, siger hun.
Hverdagen er således struktureret: man står op, spiser
morgenmad, gør rent i egen lejlighed, har samtale med sin
faste støttevejleder, spiser frokost, går i aktivitets- og værestedet,
hvor man f.eks. tegner, maler, læser avis, bager,
synger eller hvad beboerne beslutter. Der er ofte udflugter
til museer eller skov og strand, alt efter, hvad beboerne
har lyst til.
- Alt er naturligvis frivilligt. Her er ingen tvang. Og vil man
være i sin lejlighed er det helt fint. Det er jo det, man skal
lære. Ligesom man skal lære at købe ind, lave mad og tage
bussen til forskellige steder som biografen, sportscentret
eller butiksområdet – alene, siger Bodil Skovgaard.
På Kirsten Marie søger man at forebygge en udadreagerende
adfærd ved at skabe et trygt miljø med forudsigelighed.
Bodil Skovgaard påpeger, at man ofte kan se, hvis
en beboer er ved at blive dårlig, og da kan en stabiliserende
indlæggelse komme på tale.
Når personalet og beboeren har udarbejdet en fælles
strategi bliver såvel distriktet, kommunen, hospitalet og
5
hele huset Kirsten Marie inddraget og informeret, således
at alle aktører kan trække på samme hammel og netværke
om beboeren. Hver beboer har en fast støttevejleder,
som er primus motor for strategien.
- En del af strategien kan også være, at ikke alle har behov
for en fast strategi. Det er enestående mennesker, vi
har med at gøre, og de tænker og handler naturligvis ikke
ens, siger Bodil Skovgaard.
På opdagelse i muligheder
Hun understreger, at medarbejderne bl.a. skal hjælpe beboerne
med at finde kompromis’er. En sindslidende opfatter
verden som sort-hvid, og kan ikke dosere sine udtryk
i forbindelse med løsning af en konflikt. Derfor gælder
det for medarbejderne om at hjælpe med at finde nuancerne,
folde mulighederne ud og vælge blandt dem.
- Vi er handlingsorienterede, men aldrig anvisende. Vi
spørger typisk med hv-ord: Hvad kunne du tænke dig?
Eller Hvad synes du? Beboeren og medarbejderen går på
opdagelse sammen i mulighederne og laver adfærdseksperimenter.
Vi opretter delmål som f.eks. at kunne gøre
rent i sin lejlighed, tage bussen alene eller gå til en sportsgren
eller en aktivitet alene. Vi lemper dem lige så forsigtigt
ud i det almindelige samfund uden panik eller angst.
Og selvfølgelig er det en fin balance, for vi må aldrig skubbe
for meget på. Vi forfølger det mulige mål, at de kan
flytte i egen bolig, men uden pres, siger Bodil Skovgaard.
Langt de fleste får det bedre på Kirsten Marie. De, der
flytter, kan anvende aktivitets- og værestedet så meget, de
vil og har et stående tilbud om støtte-kontakttimer i deres
egen bolig.
Noget af det vigtigste på Kirsten Marie er medarbejdernes
holdning. Som sagt skal alle være loyale over for den
strategi, der er valgt, men en strategi kan ændres løbende,
og derfor er der behov for mange drøftelser i personalegruppen.
Hver dag mødes de ansatte, der er på arbejde,
og taler om holdninger, og hver 6. uge er der personalemøde
for alle. En gang om måneden holdes der husmøde
med beboere og ansatte i de tre huse, som Kirsten Marie
er inddelt i. Endelig har man beboermøde en gang om
måneden sammen med de medarbejdere, der er på arbejde
den dag.
Så der tales meget og drøftes meget på Kirsten Marie.
Og netop langvarige samtaler, som kan være med til at give
en mere funktionel måde at tænke, tale og handle på,
er den fremherskende behandling for personlighedsforstyrrelse,
påpeger Thomas Middelboe.
- Man kan ikke lave om på en person, men man kan give
vedkommende nogle adfærdsregler at arbejde med på
handleområdet, fastslår han.

Fra vores egen verden
Familiens dilemmaer
Tre medarbejdere fra Else Mariehjemmet har reflekteret
over, hvad kan man gøre „når sindet forandres“.
Nendestående „case“ beskriver en stor
opgave for både plejehjemspersonale og de pårørende,
og der findes ikke entydige løsninger i denne
fortælling.
Medarbejderne fra Else Mariehjemmet understreger,
at der er behov for nytænkning og kreativitet
for at kunne sikre den enkelte beboer med demens
den bedste støtte og omsorg.
Det selvfølgelig noget andet at læse om en „case“
end at stå konkret med udfordringerne i hverdagen.
Nedenstående „case“ er skrevet af journalist Charlotte
Bach og har været bragt som en artikel i Kristeligt Dagblad.
Navnene på personerne i denne „case“ er opdigtede,
Kristelig Dagblads redaktion er bekendt med personernes
rigtige navne.
Case
Når sindet forandres
Det er hårdt at se sin gamle mor og farmor ændre personlighed,
konstaterer søn og sønnesøn, og det fylder
meget i deres liv.
Hun klarede sig fint, Ingeborg Olesen, til hun blev 85
år. Hun havde boet i sin lejlighed i 46 år, og de sidste
fem år fik hun hjemmehjælp til rengøring hver anden
uge. Hun havde i mange år holdt søndagsfrokost og
store middage for sin familie. Da hun var 82 år, faldt
hun og brækkede hoften, og det svækkede hende –
ikke mindst fordi bruddet krævede to operationer, da
hoften første gang ikke blev sat rigtigt sammen. Hun
blev dårligt til bens. Hendes søn Jørgen Olesen, der i
dag er 68 år, og sønnesønnen Thomas Olesen på 44,
hjalp hende efter bruddet. Især var Thomas Olesen
meget involveret. Han besøgte hende dagligt, købte
ind, lavede mad, spiste sammen med hende, og sørgede
for, at der kom mad fra kommunen. Thomas Olesen
er ansat inden for hjemmeplejen og kendte de ka-
6
De tre medarbejdere
er (fra venstre)
sygeplejefaglig leder
Anne-Mette Nielsen,
social- sundhedshjælper
Anne-Marie
Heidensleben og
aktivitetsmedarbejder
Hanne van
Roon Andersen.
naler, der skulle benyttes. Derfor var han den i familien,
der havde mest med Ingeborg Olesen at gøre.
Hun var så uheldig at opleve to hjemmerøverier, hvor
hun blev frastjålet penge og blev slået ned. Det gjorde
hende naturligvis utryg og bange. En dag fandt Thomas
Olesen hende bevidstløs på gulvet i lejligheden. Hun
blev kørt til Herlev Sygehus, hvor det blev konstateret,
at hun var stærkt dehydreret. Der var også ved at opstå
en let demens.
Tilbage i sin lejlighed fik Ingeborg Olesen mere hjælp
fra kommunen, bl.a. et dagligt kig-ind-besøg, og Thomas
Olesen var stadig den faste støtte for sin farmor,
som han altid har været tæt knyttet til. I nogle år røg
hun ind og ud af hospitalet, bl.a. på grund af urinvejsinfektion.
Hun var nu 89 år, og hun var begyndt at ændre
personlighed og adfærd. Hun havde haft en del blodpropper
i hjernen, og hukommelsen svigtede.
For et halvt år siden blev hun i forbindelse med et
hospitalsbesøg visiteret til plejehjem. Jørgen og Thomas
Olesen sagde ja, men Ingeborg Olesen vidste i realiteten
ikke, hvad hun skrev under på. Hun er i dag
meget urolig og ked af, at hun ikke kan komme hjem.

.. når sindet forandres
Hun fornemmer, at hendes søn og sønnesøn har anbragt
hende på plejehjemmet mod hendes vilje. Og det
er jo rigtig nok. Men der var ikke noget alternativ.
- Det har været hårdt at se sin ellers friske og glade
mor blive både vred og ulykkelig. Før vidste vi ikke
meget om demens. Det har vi nu lært på den hårde måde.
Hun har nogle gange slået ud efter både Thomas og
mig og vores ægtefæller. Det fylder meget i mine tanker,
og jeg er faktisk blevet deprimeret af det, siger
Jørgen Olesen.
Også Thomas Olesen er ked af det.
- Man kan ikke have samtaler med min farmor mere.
Både min far og jeg har været her næsten hver dag. Alligevel
siger hun, at hun aldrig får besøg. Hendes vrede
er kommet helt bag på mig, og jeg har overladt styret til
min far, som nu figurerer som nærmeste pårørende, fortæller
Thomas Olesen.
Både far og søn er utrygge ved situationen, for de
fornemmer, at personalet ikke er klædt ordentligt på til
at håndtere deres mor.
Interview af Kristian Wedel Andersen,
udviklingskonsulent
i Fonden Mariehjemmene
Medarbejdernes reflektioner
Det er en dilemmafyldt situation for familien at være med
til at beslutte at flytte Ingeborg på plejehjem. Hvad kan
man gøre som familie? De tre nævner, at det er vigtigt, at
familien er med til at indrette det nye hjem, så det er
klart, når Ingeborg flytter ind. Det er afgørende, at indflytningen
bliver så rolig som overhovedet muligt. Den ny
bolig skal være med hendes egne genkendelige møbler
og billeder, så den er betydningsfuld og rigtig for Ingeborg.
De tre medarbejdere har mange gode erfaringer
med, at familien spiller en aktiv rolle ved indretning af
lejligheden. Familien har de konkrete opgaver omkring
flytning og bliver værdsat for dette. Familiens magtesløshed
bliver også mindre, når de spiller en aktiv rolle for at
give Ingeborg en god start. Sundhedshjælper Anne-Marie
påpeger, at her har de pårørende en viden, som plejepersonalet
ikke har, og som har stor betydning for beboerens
trivsel. Det er samtidig en sorg for familien at tage
afsked med det hjem, som fraflyttes.
Sygeplejerske Anne-Mette pointerer, at personalet skal
hjælpe Ingeborg med hendes mange negative følelser
7
- For det første er der for lidt personale. For det andet
er der meget udskiftning. Min mor har haft omkring
fire forskellige kontaktpersoner i løbet af det halve år,
hun har været på plejehjemmet. For det tredje er medarbejderne
usikre på, hvordan de skal håndtere min
mor, når hun vil hjem. Hun kan være meget bestemt.
Jeg forstår godt, at de ansatte er usikre, for det er ikke
let, men der må da være nogle fagpersoner, der ved,
hvordan man tackler folk med den form for demens, siger
Jørgen Olesen.
Thomas Olesen fortæller, at han er blevet ringet op af
plejepersonalet, som beder ham komme, når hans farmor
er meget ulykkelig og rastløs. En enkelt aften måtte
han rykke ud tre gange.
- Min farmor er meget ked af at være på plejehjemmet,
og hun prøver hele tiden at slippe derfra. Hun er
blevet ganske mobil efterhånden, så hun kan hurtigt
smutte ned ad gangen. Det er virkelig synd for hende,
og det er meget trist, at det skal ende på den måde, siger
Thomas Olesen..
ved at flytte på plejehjem. De skal vise familien, at de
kan håndtere de mange dilemmaer, så familien kan „holde
fri“. Det er rigtig hårdt for mange familier, men det er
vigtigt at have overskud og tålmodighed, når de besøger
Ingeborg. Familien skal derfor have etableret tillid og
tryghed ved, at Ingeborg får den bedste pleje. Selvom
der er en sønnesøn, som arbejder indenfor for området,
så bør man være opmærksom på, om han har overskud
til at håndtere de mange følelser. Anne-Mette fremhæver,
at vi skal lære de pårørende at gå ind og ud af rummet,
så det er legalt at trække sig, når det er svært, eller
man ikke har overskud. Vi skal sætte ord på, fordi de
pårørende har svært ved at rumme beboerens negative
følelser og bebrejdelse.
Ressourcer og livshistorier
Aktivitetsmedarbejder Hanne er meget optaget af at få
undersøgt, hvad Ingeborg interesserer sig for, og hvor
fremskreden demensen er, så man kan guide hende
bedst muligt. Ligeledes er det vigtigt at få etableret et
kvalificeret hverdagsliv med genkendelige aktiviteter
med fokus på at skabe en aktiv hverdag.
Medarbejderne er meget optaget af at etablere stjernestunder
for Ingeborg, så hun ikke kommer i situationer,
hvor hun bliver magtesløs. Mennesker med demens kan
ofte have problemer med fx at huske forskellige navneord.
Derfor skal man være god til positive omformulerin-
Artiklen fortsætter på side 9

Regionernes kvalitetsmodel
Jeg har talt med chefkonsulent Pia Bille fra Region Sjælland,
som blandt andet arbejder med regionernes kvalitetsmodel.
(læs mere om modellen på:www.socialkvalitetsmodel.dk)
Skandalesagerne fx på Strandvænget og Tokanten har
bidraget til at igangsætte udviklingen af kvalitetsmodellen.
Pia Bille er sikker på, at kvalitetsmodellen kan medføre
faglig udvikling af bostederne og skabe gennemsigtighed
til gavn for både beboere, pårørende og medarbejdere,
så alle kender kvaliteten på de forskellige bosteder.
Hun er meget optaget af, at de fem regioner i Danmark i
fællesskab har taget initiativ til at udvikle og implementere
kvalitetsmodellen på det sociale område. Regionerne
har mange forskellige opgaver på det sociale område og
er i „konkurrence“ med kommunerne, og Regionerne
har klogt valgt at profilere sig på en fælles kvalitetsmodel.
På mange måder kan man fremhæve, at regionerne
favner bredt ligesom Mariehjemmene.
Fra den store verden
Kvalitet i Mariehjemmene
Mariehjemmene favner bredt og tilbyder mange forskellige kategorier af botilbud/plejeboliger
m.m. I Mariehjemmene har vi et ønske om at vægte læring og udvikling, så vi
konstant er opmærksomme på, hvor der er muligheder for forbedringer. Mariehjemmene
sætter overlæggeren højt!
Vi vil gerne fortælle omverdenen om det
gode arbejde, som vi laver i Mariehjemmene.
Det skal vi selvfølgelig gøre på en
troværdig måde. Det sker også i dag
blandt andet via de kommunale eller regionale
tilsyn, som er en væsentlig blåstempling
af Mariehjemmene.
Både medarbejdere og forstandere er glade for tilsynet,
fordi det er vigtigt at få feedback på, at kvaliteten er i orden.
Spørgsmålet er, om vi skal lade os inspirere til nye
metoder for at blive mere synlige og skabe fælles fodslag
og forståelse for, hvilken kvalitet Mariehjemmene skal
levere?
Artikel af
Kristian Wedel Andersen,
udviklingskonsulent
i Fonden Mariehjemmene
8
Seks standarder i dynamisk model
Pia Bille mener, at modellens styrke er, at den er udviklet
af medarbejderne på det sociale område. Kvalitetsmodellen
er national, hvilket er en stor gevinst for samarbejdet
regionerne imellem. Regionernes nye kvalitetsmodel
består af seks forskellige standarder i form af ledelse,
arbejdsmiljø, kompetenceudvikling, brugerinddragelse,
individuelle pædagogiske planer og kommunikation.
En standard er et løfte om kvalitet. Pia Bille fortæller
blandt andet, at der med standarden om brugerinddragelse
bliver givet løfte om, at hver enkelt bruger får afdækket
sine forudsætninger for indflydelse.
De seks standarder er valgt, fordi de er meningsfulde for
samtlige tilbud herunder de mange forskellige målgrupper.
Det betyder, at man arbejder med de samme „løfter“,
uanset om man arbejder på børn-og ungeområdet,
handicapområdet eller socialpsykiatriområdet. Regionerne
starter med bare seks standarder for at være realistisk
i forhold til den daglige praksis. Det er ikke meningen
at personalet skal drukne i tilfældige skemaer. Til
gengæld arbejdes der systematisk med de seks standarder.
Pia beretter, at et vigtigt formål med kvalitetsmodellen
er at skabe dialog mellem medarbejderne, beboerne
og de pårørende.
Alle parter i
samarbejdet har
en rolle at spille
i forhold til at
skabe forbedringer.
Det har
været en lang
og krævende
proces at få
gang i arbejdet
med kvalitetsmodellen.Regionerne
har
lagt vægt på læring
og uddannelse.
Derfor får
Pia Bille, Chefkonsulent
i Region Sjælland

.. og sådan laver man kvalitet i Region Sjælland
det enkelte bosted uddannet ressourcepersoner, som
sikrer implementering og opfølgning i praksis. Hvert bosted
skal udarbejde retningsgivende dokumenter for,
hvordan de vil opfylde de løfter, der er givet med standarderne
i kvaliteetsmodellen. Endvidere skal opstilles
målingspunkter, og der skal arbejdes med selvevaluering
med henblik på at få en vurdering af, hvor langt man er
nået i arbejdet. Ressourcepersonerne går foran for at
sikre et godt forløb. Hver tredje år vil der foregå en ekstern
evaluering af tilbudene, men man har ikke valgt formen
for den eksterne evaluering endnu. Pia Bille håber,
at modellen kan bidrage til at skabe individuelle levende
miljøer, hvor beboernes og de pårørendes stemme bliver
mere manifest.
Hvorfor mere fokus på kvalitet i Mariehjemmene?
Er det klogt at markere sig på denne bane? Og vil Mariehjemmene
kunne markere sig positivt, så det bliver attraktivt
for beboere, pårørende og kommuner at anvende
os? På den ene side er der en indbygget konflikt, fordi
det kræver administrativ arbejder af medarbejderne.
Men på den anden side får vi mere systematik på kvalitetsudviklingen,
så vi får udviklet de rigtige løsninger.
Hvis vi går i gang, så får vi faktisk rettet mere fokus på
hver enkelt hjem samt rettet fokus på, hvad der er kvalitet
for hver enkelt medarbejder. Det betyder rigtig meget
for hver medarbejder, at man er glad og tilfreds med sin
indsats. Medarbejderne går op i at præstere kvalitet.
Det styrker medarbejdernes og ledelsens selvværd, at
de er bevidste om, at det nytter. Det er interessant at ud-
Medarbejdernes reflektioner
Artiklen fortsætter på side 7
ger og guide den demente i dialogen, så det bliver nemmere
for personen. Relationen må helst ikke bære præg
af at være konfronterende eller irettesættende; men giv
plads og rum, så Ingeborg får samvær og kontakt.
Medarbejderne er meget optaget af at arbejde med anerkendelse
i relationsarbejdet men også styrke de pårørende
kompetencer i forhold til kommunikation.
Demens bliver ofte beskrevet som de pårørendes sygdom,
så Else Mariehjemmet har et pårørende bibliotek.
De er meget optaget af en ny bog „Demens: Den anden
frekvens“, som er en ny måde at betragte demens på,
hvor personen med demens har hovedrollen.
Læs mere på: www.demensfrekvens.dk
9
vikle og dele viden på tværs af hjemmene, fordi vi kan
lære rigtig meget af hinanden.
Opfordring til Mariehjemmene
Det er mange bud på kvalitet, som også er diskuteret i
Mariehjemmene med jævne mellemrum de senere år. Vi
arbejder stadigvæk på at finde en balanceret løsning,
hvor kvalitet og dokumentation først og fremmest har et
udviklings- og fagligt sigte. Kunsten er at bygge videre
på de allerede gode erfaringer uden at havne i bureaukrati
og papirarbejde.
Regionerne har valgt de generiske standarder, og det er
medarbejdere fra de forskellige tilbud, som har truffet
disse beslutninger. Det kan vi sagtens lade os inspirere
af. Det er vigtigt, at hver enkelt hjem bidrager til en fælles
kvalitetsmodel i Mariehjemmenes regi. Vi kan begynde
med at drøfte følgende spørgsmål på de enkelte steder
i personalegrupper og i bestyrelserne:
- Hvordan skal Mariehjemmene arbejde med kvalitet
på en troværdig måde?
- Kvalitetsudviklingsprocessen herunder identificering
af indsatsområder/ standarder?
- Hvad kendetegner særlig et Mariehjem?
Mariehjemmene kan bidrage til at udvikle sociale miljøer,
hvor der er lagt vægt på muligheder og høj grad af individualitet,
så den enkelte beboer føler sig set og hørt.
Faktabox
De tre medarbejdere beretter, at der er ca.
80.000 personer, som lider af demens i Danmark,
og der kommer ca. 15.000 nye tilfælde
pr. år.
De fleste klarer sig i egen bolig, men de svagest
fungerende borgere med demens kommer
på plejehjem.
Når et menneske mister sine intellektuelle
funktioner som hukommelse, koncentration og
orienteringsevne, har man brug for guidning,
støtte og omsorg, som kræver meget af alle
involverede.
I fremtiden vil det sikkert blive en af de hyppigste
visitationsgrunde til at komme på plejehjem,
så det er vigtigt at have fokus på ny viden
og erfaringer på dette felt.

– La oss ta en skål for slik en deilig
dag.
Glassene heves og de fi re kan nyte
maten og vinen rundt middagsbordet.
Stemningen er lett og munter. Nesten som på
fest. Men det er en helt alminnelig sommermandag
på Ellen Mariehjemmet i landsbyen Gilleleje på
nordspissen av Sjælland i Danmark. De har det dejligt
på sykehjemmet.
– Vi gjør ikke slikt bare når vi har besøk. Et glass vin
til middagen hører med hver eneste dag, sier Elsa
Hendriksen og smiler spøkefullt mot BT-teamet som
er på besøk. Den tidligere barnevernspedagogen er
selv født og oppvokst i Norge. For et par år siden
førte alder og helse til at hun sa farvel til storbylivet
i København og flyttet til Ellen Mariehjemmet.
Bor på torget
Hendriksen er en av 27 beboere som har fått plass
på eldreinstitusjonen som ligger midt på torget i
fiskelandsbyen som også er en populær ferieby. –
Her gjør jeg alt som jeg selv ønsker, står opp og
legger meg når jeg vil. Frokosten spiser jeg som regel
på sengen. Personalet kommer med maten når
jeg selv måtte ønske det. Hendriksen fryder seg
over den sentrale beliggenheten til sykehjemmet.
Fra den store verden
Sådan skrev man i BT
Studiebesøg fra Norge på Ellen Mariehjemmet, Gilleleje
Tilbage i foråret 2009 havde Mariehjemmene besøg af politikere og embedsmænd fra Bergen
I Norge. De var så optaget og tilfredse med turen, at den lokale avis (Bergen Tidende=BT)
har været i Danmark for at berette om de danske forhold på plejehjemmet.
Journalist Ragnhild Hov, fotograf Rune
Sævig, Bergen Tidende. Teksten er en
uredigeret kopi af den norske artikel.
Det er mandag.
Svinesteken
er servert.
Fire damer løfter
glassene og skåler.
SPISER SAMMEN: De fire damerne har alle egen kjøkkenkrok i lejligheden
sin, med de foretrekker at spise sammen i spisestuen. Fra venstre Sonja
Lorentzen, Grethe Borgstrøm, Grethe Jensen og Elsa Hendriksen.
Rett utenfor inngangsdøren ligger forretningene på
rekke og rad. Høysommeren er like om hjørnet.
Tilbudsvarer og sommergjester preger fortauer og
gater. En spasertur på torget og i gatene rundt er en
del av hverdagsrutinen hennes.
– Beina mine er litt skrøpelige. Men jeg liker å komme
ut, møte folk og kjenne sjøluften. Det hjelper både
på formen og humøret, sier hun.
Ikke syk – bare gammel
– Fra personalets side legger vi stor vekt på at vi
ikke skal se på beboerne våre som gamle og syke
mennesker. De er eldre mennesker som har noe
nedsatt funksjonsevne som på grunn av dette trenger
mer tilsyn og omsorg, sier Jette Pedersen,
økonomisjef på institusjonen. Hun er BTs omviser
på Ellen Mariehjemmet. Sykehjemmet fremstår ikke
helt som et vanlig sykehjem i Norge, og neppe som
et kommunalt sykehjem i Danmark heller. Ellen Marie-hjemmet
er en av 13 pleie- og sosialinstitusjoner
som eies av den private stiftelsen Mariefondene.
– Institusjonen står fritt til å ta imot beboere fra hele
10

Danmark. Det er forklaringen på at Ellen
Mariehjemmet har beboere fra hele åtte
kommuner i Danmark.
– En av beboerne flyttet hit fra en kommune
på Vest-Jylland. Beboeren stortrives. Familien
bor like i nærheten, sier Pedersen. Pedersen
er svært glad for den sentrale beliggenheten
til pleiehjemmet.
– Eldre skal ikke gjemmes bort selv om de
ikke ser, hører eller beveger seg så bra som
oss andre. Vi ønsker at beboerne skal få mulighet
til å styrke livsutfoldelsen og den
sosiale kontakten sin. Vi er og skal være en
del av landsbyen vi bor i, sier hun. Spesielt
er hun stolt over kafeen som ligger i første
etasje. Den eies av Ellen Mariehjemmet og
er et populært treffsted på formiddagstid –
særlig sommerstid.
.. studiebesøg fra Norge
Telegram fra dronningen
Ebba Huusmann har vært beboer på sykehjemmet i fire
år. Hun er sykehjemmets eldste. Bare noen dager
før vårt besøk, feiret hun 100-årsdagen sin. Fremdeles
er stuen hennes fylt med blomster og kort som minner
om den store dagen. Borgermesteren kom for å
gratulere. Og dronning Margrethe sendte telegram.
– Det var en ære. Hvordan skal jeg egentlig få takket,
spør hun bekymret. På et rom i annen etasje treffer vi
Agnes Madsen. Foran henne på bordet ligger fl ere
bøker. «Nobels testamente» av den svenske krimforfatteren
Liza Marklund er en av dem. Lesing er blitt
Madsens hobby etter at hun fl yttet til Ellen Mariehjemmet.
Fikk overskudd
– Hjemme fikk jeg aldri tid til å lese. Nå
leser jeg både aviser og bøker. Bøkene
låner jeg jevnlig på biblioteket. Agnes
forteller at hun føler seg i mye bedre
form etter å ha fl yttet inn på institusjonen.
Jette Pedersen skyter inn at det ikke
er uvanlig at de opplever beboere
som kvikner til etter at de er fl yttet inn.
– Lettelsen over at de slipper å bo alene
med sviktende helse og også ofte ta ansvar
for stell og renhold av en bolig som
er alt for stor for dem, gjør at de får mer
overskudd. Hver måned utarbeides det
en plan for fellesaktiviteter beboerne
kan være med på. Aktiviteten varierer
fra gudstjenester, sang, musikk, høytlesing
EN EKTE SENIOR: Ebba Huusmann har nylig fylt 100 og gleder seg
over oppmerksomheten hun fikk. Hun gjenoppfrisker episoder fra feiringen
med Jette Pedersen som er økonomichef på Ellen Mariehjemmet.
til blomsterbinding og baking.
Egen buss
– Vi har også en egen buss. Nå sommerstid reiser vi
gjerne på tur en gang i uken. Turene er ikke så lange,
men de er svært populære blant dem av beboerne
som er så spreke at de kan være med. Ofte tar vi
matpakke med, sier Pedersen. Målet er at beboerne
skal leve tilværelsen sin mest mulig lik den de hadde
hjemme.
– Det synes jeg vi lykkes med, sier hun.
SOMMER I HAGEN: Elsa Hendriksen (til venstre), Grethe Borgstrøm
og Sven Åge Jacobsen nyter solen i sygehjemshagen.
11

MarieBladet
MarieBladets MarieBladet s bagside
bagside
Ingrid Frøsig har 25 års jubilæum
Administrativ leder, Ingrid Frøsig kan den 1. oktober 2009 fejre 25 års jubilæum
i Mariehjemmene. Det er en hvirvelvind, en videbegærlig blæksprutte
og en loyal humørbombe, der kan se tilbage på et kvart århundredes virke i
først Mariehjemmenes hovedsæde og senere Dorthe Mariehjemmet. Ingrid
Frøsig har været med i en lang udvikling og har selv været aktiv spiller, fordi
hun med sit engagement, sin virkelyst og sit aldrig svigtende vilje til at finde
en vej og en løsning gennem alle årene har haft en central placering i organisationen.
I den nuværende organisering er hun leder af de støtteteams, der er
helt afgørende i et plejehjems præstation af sin kerneydelse nem-lig serviceteam,
køkkenteam, rengøringsteam og kontorteam. Ingrid indgår dermed i
Dorthe Mariehjemmets øverste ledelsesteam. Efter en kontoruddannelse i
Gentofte kommune og en tid som fuldmægtig i Hvidovre Kommune kom
Ingrid i ’84 til Mariehjemmenes hovedkontor, hvor hun arbejdede frem
til ’95.
Siden har hun haft sit virke i Dorthe Mariehjemmet i Rødovre.
Ingrid lider af en vedholdende trang til at uddanne sig.
Det er derfor over årene blevet til en imponerende liste
over yderligere kompetencer, hun kan føje i sit CV:
Merkonom i tre linier: organisation, personaleadministration,
driftsledelse foruden diplom-merkonom, teknonom
på ledelsesteknikker, diplomuddannelse fra Forvaltningshøjskolen,
diplom-uddannelse i management, folkeskolelærer-uddannelse,
DK I og DK II ........ud over at
hun er huset rygestop-instruktør og den ene af vore to
førstehjælpsinstruktører. Det illustrerer på udmærket vis,
hvilket energi-bundt, Ingrid også er!
Altid gang i flere ting samtidigt...altid med entusiasme og
lyst til at få noget fra hånden, altid åben for nye opgaver
eller nye vinkler på tingene.
TEMADAG
Da ordet multi-tasking kom ind i almindeligt sprogbrug,
havde Ingrid praktiseret det i masser af år.
At hun desuden bruger sin tid på kreative aktiviteter som
smykkeproduktion, når hun ikke farer rundt i en tennishal
eller en anden sportsaktivitet, understreger kun, at
siddesår vil ikke blive et problem, Ingrid kommer til at
døje med.... Hendes mand og to børn holdes i ånde af
det hæsblæsende tempo, der er Ingrids mellemnavn.
Der er reception på Dorthe Mariehjemmet torsdag den
1. oktober 2009, kl. 12.00 – 14.00, i Café Palermo.
tirsdag den 17. november 2009, kl. 9.00 -16.00 i Kulturhuset i Valby, Valgårdsvej 4-8, 2500 Valby
Temadagen vil bestå af en kortere introduktion til konflikthåndtering
og samtalen som et redskab til at nedtrappe
konfliktsituationer. Kommunikationsværktøj og kunsten at
skabe og/eller fastholde kontakten i en – også vanskelig
samtale – er i fokus. Desuden tages temaer som etik og
anerkendelse op.
Temadagen tilrettelægges med udgangspunkt i de udfordringer,
som deltagerne oplever i hverdagen, idet der arbejdes
med konkrete eksempler/cases med det formål, at
man får konkrete kommunikationsværktøjer med hjem.
Temadagens formål er at medvirke til at medarbejderne i
Mariehjemmene får en fælles forståelse for konflikter og
deres dynamik.
DEN GODE SAMTALE
Ingrid Frøsig, administrativ leder
på Dorthe Mariehjemmet
- om kontakt og konstruktiv kommunikation, også i konflikter
Temadagen indeholder konfliktforståelse, etik og anerkendelse
som temaer, når kommunikationen blir svær. Redskaber
til konstruktiv kommunikation.
Underviseren Mette Lindgren Helde vil veksle mellem
korte oplæg, øvelser og fælles refleksion/dialog og forudsætter
deltagernes aktive medvirken - i en tryg og fortrolig
ramme. Underviseren arbejder til daglig med kommunikation
og konfliktløsning i interkulturelle sammenhænge.
Er især optaget af kommunikationens betydning i kulturmøder,
samt kommunikation som værktøj, når konflikter
skal løses konstruktivt.
Se program og tilmelding på www.mariehjem.dk.
12