Flyt dig! - Svendborg kommune

Tag smutvejen til Sydfyn 

Joan Ørting elsker sit 

nye liv på Langeland 

FLYT dig! 

Job – Karriere – Familieliv – Fritid 

International virksomhed 

på udkig efter eksperter 

og få skub i karrieren, 

højt til himlen og 

tid til familien 

Kreativitet og virkelyst, 

levende kultur og musik

TAG MED TIL EN FORUNDERLIG AFKROG I DANMARK, DER 

UDGIVET FOR 

Det Lokale Beskæftigelsesråd for 

Svendborg, Langeland og Ærø 

www.svendborg.dk 

www.aeroe.dk 

www.langelandkommune.dk 

KONCEPT 

Lindegaards, www.lindegaards.com 

ANSVARSHAVENDE 

Julie Lindegaard 

TEKSTER 

Hanne Bourgeat 

Julie Lindegaard 

Lisbeth Kristine Cedray, s. 9 

GRAFISK DESIGN 

Hoved og Hale 

ILLUSTRATION 

Bo-T 

FOTOS 

Sonnich Jensen 

Søren Skarby, s. 9 

Svendborg Kommune, s. 1, 31-33 

Kenneth Knudsen, s. 22 

Martin Ramsgård, s. 23 

Morten Fauerby, s. 17 

Lars Skaaning, s. 17 

Linda Johansen, s. 13 

TRYK 

Scanprint, Århus 

OPLAG 

4000 

21 

SYV HESTE I TILGIFT 

12 

Den store kærlighed førte hende 

til Langeland, hvor hun i dag 

bor 200 meter fra vandet med 

sin mand, to børn, tre hunde 

og syv heste 

JOAN ØRTING FIK DRØMMEN 

OPFYLDT 

Den perfekte balance mellem 

et hektisk arbejdsliv 

i København og huset på 

Langeland, hvor hun får ny 

energi til alle sine projekter 

26 

DET HANDLER OM AT VÆLGE LIV 

Glæder og udfordringer ved at flytte 

en familie fra Vesterbro i København 

til Ærø i det sydfynske øhav 

25 

SYDFYN IFØLGE BANG 

Komikeren Carsten Bangs helt egen 

fortolkning af, hvad der rykker, 

og hvad der er nykker i hjembyen 

Svendborg

ALDRIG HAR AFFUNDET SIG MED AT VÆRE ET PROVINSHUL 

14 

HØJTUDDANNEDE SPECIALISTER SØGES 

Bukkehave A/S på Tåsinge leverer 

køretøjer til verdens brændpunkter. 

Det kræver højt specialiserede 

medarbejdere, og virksomheden 

er altid på udkig efter folk med 

de rette kvalifikationer 

17 

SVENDBORG – VERDENS MINDSTE STORBY 

I Svendborg kan du dreje om et hjørne, 

gå ned i en kælder og opleve skabende 

kunst og levende kultur 

22 

LIVEMUSIK PÅ PLAKATEN 

En lokal festabe viser vej 

til alle de gode steder i 

Svendborg 

INDHOLD 

Talenternes tumleplads 4 

Easy living i Svendborg 5 

Ti gode råd til en tilflytter 8 

Øbo med hele Danmark som sin arbejdsplads 9 

Ro til at give den gas 10 

Joan Ørting fik drømmen opfyldt 12 

Højtuddannede specialister søges 14 

International hjemmearbejdsplads 16 

Svendborg – verdens mindste storby 17 

Find din yndlingsplet 18 

Livskvalitet, kreativitet og innovation 20 

Syv heste i tilgift 21 

Livemusik på plakaten 22 

Et sprællevende hus 23 

Vejstriber fra Langeland til Kina 24 

Sydfyn ifølge Bang 25 

Det handler om at vælge liv 26 

Tankefuld – en by i fremtiden 30 

På motorcykel tilbage til stenalderen 35 

Ti til eftertanke 36 

3

4 

TALENTERNES TUMLEPLADS 

Sydfyn tiltrækker 

store filmproduktioner 

Ole Bornedal instruerer i Vester Skerninge og Connie Nielsen 

skal filmes på Avernakø. De store filmnavne er begyndt at se 

mulighederne i det sydfynske. Siden 2002 er kendte produktioner 

som ’Adams Æbler’, ’De fortabte sjæles Ø’ og senest Ole 

Bornedals ’Fri os fra det onde’ optaget på Sydfyn. Og det er 

ikke en tilfældighed, at kendte instruktører og skuespillere 

vælger Sydfyn som location til deres film. I kulissen arbejder 

FilmFyn helt målrettet for at tiltrække filmbranchens bedste 

folk. Erfaringerne fra andre lande viser, at filmproduktionerne 

skaber vækst i områderne i form af arbejdspladser og 

øget opmærksomhed omkring de steder, hvor der filmes. 

Det gavner blandt andet turismen. Og nu har også Hollywoodstjernerne 

fået øjnene op for det sydfynske øhav. 25 

minutters sejlads fra Faaborg ligger Avernakø, der til dagligt 

huser 100 øboere. I sommeren 2009 får de selskab af Connie 

Nielsen og hele filmholdet, der skal bo to måneder på den 

lille ø, imens filmen ’Mellem linjerne’ optages. 

Filmprisen Svend 

- Danmarks eneste publikumspris 

Sport Study Sydfyn 

Sydfyn er stedet at flytte hen, hvis du er ung og gerne vil kombinere 

sport på højt plan med uddannelse eller job. Badminton, 

sejlsport, håndbold, basket, ridning og golf er nogle af de sportsgrene, 

hvor området har gjort sig særligt bemærket. 

Sport Study Sydfyn har taget initiativ til et samarbejde mellem 

sydfynske uddannelsesinstitutioner, idrætsklubber, kommuner 

og virksomheder, for på den måde at skabe det bedst mulige 

miljø for talentudvikling. 

Det er dog ikke kun elitearbejdet, Sport Study Sydfyn beskæftiger 

sig med. En styrkelse af hele idrætslivet og en indsats i forhold til 

den generelle folkesundhed danner grundlag for det storstilede 

Ge9alt netværk 

for de kreative erhverv 

Siden årtusindskiftet har 

Sydfyn oplevet et sandt rykind 

af tilflyttere og tilbageflyttere 

inden for de kreative erhverv. 

Primært fra København, men 

også fra eksempelvis Århus og 

Sønderjylland. Disse kreative 

sjæle - mange med egne små 

mikrovirksomheder – opdagede 

for et par år siden, at udbyttet 

af at kende de andre i ”nabolaget” 

kunne være givende. 

En lille gruppe satte sig sammen 

på et af byens utallige 

værtshuse, og lod tankerne flyve. 

Allerede længe før timerne 

blev små, havde gruppen fået 

ideen til netværket Ge9, og 

arbejdet kunne begynde. 

Ambitionen var klar – de kreative 

erhverv som eksempelvis 

kunstnere, fotografer, journalister, 

designere, grafikere, 

arkitekter og musikere skulle 

forenes. I netværket skulle de 

udveksle, sparre og udvikle 

deres virksomheder, ideer og 

faglighed, så de sultne sjæle 

fortsat kunne blive stimuleret. 

Netværksaktiviteter, maillister, 

faglige og sociale arrangementer 

er i dag nogle af de tiltag, 

der skaber netværket Ge9. 80 

kreative, der arbejder professionelt 

indenfor design, kunst, 

medier, PR, HR, arkitektur og 

underholdning har skabt deres 

eget netværk på Sydfyn – og 

de vil gerne have flere med. Så 

længe de bor på Sydfyn! 

Læs mere om netværket og 

folkene bag på www.ge9.dk 

Hvert år i slutningen af august, når Svendborg Filmdage ruller den røde løber ud for den danske filmelite, bliver der uddelt en helt 

særlig pris. Den er i familie med både Robert og Bodil, men som den eneste filmpris i Danmark, er det publikum selv, der kårer årets 

bedste biograffilm. Stemmerne afgives over internettet, og prisen overrækkes ved en gallafest i Svendborg, som skuespillere, producenter 

og instruktører kommer rejsende til fra nær og fjern. 

Svendborgprojekt, som Sport Study Sydfyn sammen med Elitesekretariatet 

i Svendborg Kommune er en af initiativtagerne til. 

Børnene fra syv af kommunens skoler deltager i projektet, hvor 

de fra børnehaveklassen og indtil sjette klasse har hele seks 

timers idræt om ugen. Sideløbende hermed er der igangsat et stort 

forskningsprojekt, hvor formålet er at undersøge effekten af den 

ekstra idrætsundervisning gennem forskellige tests. Til forsknings- 

projektet er der yderligere tilknyttet 4 kontrolskoler, så i alt 1500 

elever bliver testet og fulgt de næste 3 år. Et af formålene med 

projektet er at åbne børnenes øjne for forskellige sportsgrene, og 

forhåbentlig give dem et godt fundament for en sund og god fremtid. 

Sport Study Sydfyns mange initiativer var medvirkende til, at 

Svendborg i 2008 blev kåret som Årets Idrætskommune af Danmarks 

Idræts-Forbund.

EASY LIVING I 

SVENDBORG 

En skøn lyseblå murermestervilla 

med sundkig fra alle rum. Plads til 

hele familien, tæt på job og egen have. 

Drømmen pressede sig på, men kunne 

ikke realiseres i København. Derfor 

gjorde Mette og Uggi Machon Balle 

som fl ere af de unge familier, der i dag 

er deres naboer. De skiftede københavnerlejligheden 

ud til fordel for det 

gode liv i Svendborg. 

Til trods for at parret bor i et af de mest 

attraktive kvarterer i Svendborg, synes 

de ikke, at penge fylder særlig meget i 

folks bevidsthed. 

- Det giver en større frihed, når du ikke 

skal betale af på en villa til 15 millioner 

kroner. Folk er mere afslappede, er 

Uggi Machon Balles erfaring. Og han 

ved, hvad han taler om, for han er vokset 

op i det velhavende Klampenborg 

nord for København. 

- Vores største motivation for at fl ytte 

hertil var meget enkel: Vi ville have det 

rart. Og vi synes faktisk, at folk har et 

stort overskud i det daglige, siger Mette 

Machon Balle. 

For eksempel har parret en madklub, 

hvor de skiftes til at lave mad sammen 

med nogle naboer med jævnaldrende 

børn. 

De har også planer om en kajakklub 

sammen med to andre familier i kvarteret. 

Sidste sommer var Mette Machon 

Var Mette og Uggi Machon Balle 

blevet på Sjælland, havde de 

ikke haft råd til at bo i en villa 

med sundudsigt fra alle værelser. 

Det har de i Svendborgs strandvejskvarter, 

hvor det er muligt at 

bo med to akademikerlønninger. 

Balle på kursus i havkajak, og i år er 

det Uggi Machon Balles tur. 

- Vi tre familier har syv børn tilsammen, 

så hvis vi har hver vores kajak, 

kan vi tage ud alle sammen. Eller vi 

kan passe hinandens børn, imens 

nogle af os tager af sted på tur. Det 

bliver superfedt, siger han. 

Ingen grund til bekymring 

Mette Machon Balle er fra Sydfyn, men 

tog som 19-årig til København, hvor hun 

siden blev kandidat i folkesundhedsvidenskab. 

Uggi Machon Balle er under 

uddannelse til speciallæge på Svendborg 

Sygehus, og sammen har de to døtre 

på to og fem år. 

5

6 

Før de fl yttede til Svendborg, 

bekymrede det især Uggi Machon 

Balle, om byen var for lille. Ville hver 

anden, han mødte i gågaden, være en, 

han kendte? 

Bekymringerne har siden vist sig at 

være ubegrundede. 

- Svendborg har en perfekt størrelse. 

Faktisk synes jeg bare, at det er hyggeligt, 

når jeg en gang imellem støder 

på en kollega i byen. Og det er ikke 

sådan, at jeg ustandseligt møder mine 

patienter, når jeg har fri, fortæller han. 

Mette Machon Balles bekymringer gik 

mere på det karrieremæssige. Hun har 

tidligere arbejdet for Sundhedsstyrelsen 

og Kommunernes Landsforening, og 

hun var usikker på, om hun ville fi nde 

et spændende job uden for København. 

- Jeg var ude i alle mulige overvejelser, 

for sådan er det jo, når du har taget en 

lang uddannelse, som du gerne vil bruge 

til noget. Det viste sig dog hurtigt, 

at der også var gode muligheder for at 

bruge mine kompetencer herovre. 

De første otte måneder pendlede 

Mette Machon Balle til Odense. Siden 

rykkede hun til en stilling i Svendborg 

Kommunes sundhedsafdeling. 

Hvor er du i dit liv? 

Både Mette og Uggi Machon Balle er 

godt tilfredse med deres jobsituation 

i dag. De ser det som et stort privilegium, 

at de begge har fundet arbejde 

inden for bygrænsen. Det giver mere 

tid til familieliv og fritidsaktiviteter 

nu, hvor døtrene er små. Men ingen af 

dem udelukker, at der kommer mere 

tryk på karrieren om nogle år. 

- Det er et spørgsmål om, hvor du er i 

livet. Jeg kender ingen, der lægger sig 

fast på noget 30 år frem i tiden, siger 

Mette Machon Balle. 

Skulle en af dem vælge at forfølge en 

spændende jobmulighed væk fra Sydfyn, 

ser de den nye motorvej mellem Svendborg 

og Odense som en stor fordel. 

- Den har givet en meget større 

fl eksibilitet i forhold til karrieren. På 

20 minutter er du ude på øst-vestmotorvejen, 

og så er det bare at køre i den 

retning, hvor mulighederne ligger, 

siger Uggi Machon Balle. 

Han oplever dog, at mange vælger 

at køre mod Svendborg i stedet. Han 

fortæller, at mange af de lægevikarer, 

der lægger vejen forbi sygehuset i 

byen, bliver hængende i området. Selv 

dem, der ikke på forhånd har nogen 

tilknytning til Sydfyn. 

Det er ikke svært at falde til 

- Byen får helt klart et løft af, at der 

bor folk fra hele landet her. Det gør 

den levende og knap så provinsiel og 

indspist, som andre byer på samme 

størrelse, siger Mette Machon Balle. 

Selv om hun oprindeligt kommer fra 

området, havde hun ikke noget stort netværk 

at falde tilbage på, da hun vendte 

tilbage 13 år senere. Og hun synes godt, 

at hun kan tale med om, hvordan det er 

at starte helt forfra som tilfl ytter. 

Når de tænker tilbage på deres første tid 

i Svendborg, er de enige om, at det ikke 

var svært at falde til. Måske netop fordi 

der er så mange tilfl yttere i byen. 

Mette Machon Balle husker, hvordan 

de allerede en af de første dage fandt 

ud af, at de havde boet 100 meter fra et

af de andre forældrepar i børnehaven. 

Altså da begge familier boede på Nørrebro 

i København. Dengang kendte 

de ikke hinanden, men nu havde de 

pludselig meget tilfælles. 

Uggi Machon Balle fortæller historien 

om, hvordan han en søndag morgen 

løb på en af sine studiekammerater 

hos bageren. De havde ikke set 

hinanden i fi re år, og nu viste det sig, 

at de begge var fl yttet til Svendborg i 

mellemtiden. 

- Selv tømreren, der har lavet vores 

køkken, er københavner, siger han, 

men skynder sig at tilføje, at de også 

har mødt stor imødekommenhed 

fra dem, der har boet i byen gennem 

generationer. 

- Her bliver der ikke kigget skævt til 

en, for folk i byen er vant til et vist fl ow 

af udefrakommende, siger han. 

Udsigten fra husets vinduer understreger 

hans pointe. Med sin placering 

lige ud til Svendborgsund har den 

gamle søfartsby og købstad alle dage 

trukket folk til udefra. 

Og de har det med at blive hængende. 

Mette Machon Balle, 34 år 

• Ansat som sundhedskonsulent i Svendborg Kommune. 

• Uddannet i folkesundhedsvidenskab fra 

Københavns Universitet. 

• Født og opvokset i Svendborg. 

Uggi Machon Balle, 35 år 

• Ansat som kursusreservelæge på Ortopædkirurgisk 

Afdeling, Svendborg Sygehus. 

• Uddannet læge fra Københavns Universitet. 

• Født i Island – deraf navnet, og opvokset i Klampenborg. 

Lilja Machon Balle, 5 år 

• Går i Regnbuen børnehave i Svendborg. 

• Fritidsinteresser: svømme, tegne og lege med gode venner. 

Rosa Machon Balle, 2 år 

• Går i Regnbuen vuggestue i Svendborg. 

• Fritidsinteresser: gynge og lege i sandkasse. 

7

8 

Ti gode råd til en tilfl ytter 

Gå en tur i kvarteret, før du beslutter dig for at fl ytte dertil. 

Mærk stemningen, og spørg folk, du 

møder på vejen, hvordan det er at bo i området. 

Overvej nøje, hvor centralt du ønsker at bo. Vil du helst kunne 

gå eller cykle til alting? Eller er det i orden, at du 

er afhængig af bil eller bus? Tænk din hverdag nøje igennem. 

Det vil spare dig for daglige irritationsmomenter. 

Flere internetportaler tilbyder en service, hvor fl yttefi 

rmaer giver uforpligtende tilbud på netop din fl ytning. 

Se for eksempel www.fl yttetilbud.dk, www.dkfl yt.dk og 

www.fl ytbilligst.dk. 

Vær selv aktivt opsøgende over for nye naboer og kollegaer, 

og kom endelig til sankthansbålet, juletræstændingen 

og vejfesten. 

Abonner på lokalavisen. Det er en rigtig god måde 

at orientere sig om, hvad der rører sig i området. 

Orienter dig 

om de netværk, der kunne være 

interessante for dig, hvad enten det er kvindenetværk, 

erhvervsnetværk eller noget helt andet. 

Dyrk en fritidsaktivitet, hvor du møder andre. En fodbold- 

klub skaber for eksempel fl ere kontakter 

end ture i svømmehallen, hvor du ligger alene og svømmer baner. 

Hvis du ikke allerede har det, så få børn. . 

De er den allerbedste indgang til nye bekendtskaber. 

Vær ikke bange for at spørge folk til råds om det ene og 

det andet. De er som regel glade for at kunne 

hjælpe. 

lege turist 

Gå på turistkontoret, skaf alle de guider, der fi ndes, og brug 

de første ferier på at 

i dit nye lokalområde.

ØBO MED HELE DANMARK 

SOM SIN ARBEJDSPLADS 

I dag bor familien Sørensen med 

tæerne næsten i vandkanten. Børnene 

går i skole og børnehave på øen, 

imens John Sørensen driver Danmarks 

mindste syltetøjsfi rma, Øhavets Madhåndværk. 

Lise Sørensen har derimod 

hele Danmark som arbejdsplads, når 

hun tager rundt til landets kirker og 

restaurerer kalkmalerier for Nationalmuseet. 

- Jeg har lange arbejdsdage, hvor jeg 

er væk hjemmefra. Til gengæld arbejder 

jeg kun fi re dage om ugen – og 

har hver fjerde uge fri. Det giver en 

fl eksibilitet, som hele familien nyder 

godt af. For eksempel har jeg i min 

friuge mulighed for at tage med den 

store på lejrskole, siger Lise Sørensen. 

Hun fortæller, at børnene er vant til 

hendes måde at arbejde på. I hjemmet 

er der et kort over Danmark, så børnene 

altid kan se, hvor hun arbejder i 

øjeblikket. Men hun lægger heller ikke 

Lise Sørensen, 38 år 

• Udannet konserveringstekniker fra Kunstakademiets Konservatorskole, 1997. 

• Ansat på Nationalmuseet, Bevaringsafdelingen – 30 timer om ugen. 

• Arbejder med restaurering af kalkmalerier i kirker over hele Danmark. 

• Gift og har to børn på fi re og syv. 

• Har boet på Strynø siden 2002. 

Da familien Sørensen i 2002 besluttede sig for at fl ytte, var det vigtigste for dem, at de fandt et vaskeægte 

landsbysamfund. Et sted, hvor der var sammenhold og masser af børn. Så en vinterdag tog de færgen de 29 

minutter fra Rudkøbing og landede på Strynø, hvor de havde lejet den tidligere lægebolig. Familien klarede 

den første vinter på øen. Og mere end det. Den overbeviste dem om, at de skulle købe deres eget hus. Og blive. 

skjul på, at det kun fungerer, fordi 

hendes mand arbejder hjemmefra 

– og fordi der er et utrolig godt sammenhold 

på Strynø. 

Et trygt sted at vokse op 

- Vi har fællesspisning, hvor halvdelen 

af de 216 beboere dukker op. Vores 

børn vokser op i et sikkert og trygt 

miljø, hvor alle kender alle. En dag fi k 

den mindste lov til at gå mig i møde, 

da jeg kom hjem fra arbejde i Jylland. 

Bare sådan ned ad vores vej, men han 

gik hele vejen ned til færgen, kun fi re 

år gammel. Det kan kun ske, fordi alle 

på øen ved, hvem han er, og passer på 

ham. Han sagde da også stolt til mig: 

”Mor, jeg huskede at hilse og tale med 

alle,” siger Lise Sørensen. 

- På Strynø advarer vi vores børn: 

”Leg ikke i grøftekanten, der er brændenælder. 

Leg på vejen.” Vi har ingen 

trafi klys. Ingen hajtænder. Her er det 

fodgængerne, der har fortrinsretten. 

Alle biler tager farten af, når der kommer 

en blød trafi kant, så små børn 

passer rigtig godt til Strynø. Og de 

bliver selvfungerende i en tidlig alder. 

I øens skole går 14 elever op til fjerde 

klasse og i børnehaven 20 børn. I alt er 

der 43 børn under 14 år på den lille ø. 

Et utraditionelt arbejdsliv 

Fire dage om ugen er Lise 

Sørensen udstationeret rundt 

omkring i Danmark, hvor 

hun restaurerer kalkmalerier 

for Nationalmuseet. Hver 

fjerde uge holder hun fri og 

kan være hjemme på Strynø, 

hvor hun bor sammen med 

sin mand og to børn. 

9

10 

Mads Bjørn Hansen, 39 år 

• Sammen med Mette Tony indehaver af Tegnestuen Praksis. 

• Uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole. 

• Er medlem af Akademiraadets Jury, Kunstnersamfundet og Danske Ark. 

• Fagdommer i arkitektkonkurrencer under Akademisk Arkitektforening. 

• Underviser og censor på Kunstakademiets Arkitektskole. 

• Gift med Mette Tony og har en datter på tre år og en søn på tre måneder. 

RO 

TIL AT GIVE DEN GAS 

Hvad får en af landets mest anerkendte arkitekter til at åbne tegnestue på Tåsinge i det sydfynske øhav? 

- Her har vi ro til at mærke efter, hvad det væsentlige er, så vi kan skabe vores projekter ud fra det, der 

virkelig rykker, lyder forklaringen fra Mads Bjørn Hansen, stifter af Tegnestuen Praksis. 

- Det var lidt af et sats at åbne tegnestue 

herovre. Fyn har altid været et 

vakuum, fordi de fleste arkitekter slår 

sig ned i nærheden af Århus og København, 

hvor arkitektskolerne ligger. 

Faktisk var vi slet ikke sikre på, om 

det kunne gå. 

Sådan begynder arkitekt Mads Bjørn 

Hansen sin fortælling om Tegnestuen 

Praksis, der ligger i Troense på Tåsinge. 

Den lille by er kendt for sine smukke, 

gamle huse, og særligt i Grønnegade 

ligger den ene stråtækte idyl efter den 

anden. Netop her begyndte det hele en 

sommerdag i 2005. 

Huset fik krammet på os 

Arkitekt Mads Bjørn Hansen og hans 

kone, arkitekt Mette Tony, boede dengang 

i København. Under et besøg hos 

nogle venner gik de en tur i Troense og 

kom forbi et smukt, gulkalket hus 

i Grønnegade. 

- Dér kunne vi godt leve vores liv, hvis 

det skulle være, sagde vi til hinanden. 

Og sådan blev det, for huset blev sat 

til salg ugen efter, og inden vi havde 

tænkt konsekvenserne igennem, havde 

vi budt på huset – og købt det. Mette 

var højgravid, og da vi flyttede ind 

nytårsdag 2006, havde vi begge sagt 

vores job op i København. 

I løbet af de første måneder indrettede 

de to unge arkitekter en tegnestue i 

husets stueetage, men i begyndelsen var 

der kun Mads Bjørn Hansen og en enkelt 

praktikant. Mette Tony var på barsel. 

En god start 

Et halvt år gik, og sommeren 2006 inviterede 

de til officiel åbningsreception. 

De indrykkede en annonce i lokalavisen 

og købte sild og øl til 50 mennesker. 

Der kom 160. Selv borgmesteren fandt 

vej til haven i Troense, hvor receptionen 

blev holdt, og Mads Bjørn Hansen og 

Mette Tony var overvældede over den 

velkomst, de fik.

“Rent fagligt er der lige så meget tryk på, og dagene på 

tegnestuen er tit lige så hektiske, som da vi arbejdede i 

København. Der er virkelig knald på. Til gengæld kan vi 

træde ud ad døren, og så er der ro. Der er ingen hektisk 

trafik og travle mennesker, der haster forbi”. 

Tegnestuen Praksis havde fået en god 

start, og flere medarbejdere blev ansat. 

Pludselig sad de ni mand i huset, hvor 

parret også havde deres privatbolig. 

- Huset var ved at sprække, fortæller 

Mads Bjørn Hansen. 

- Så da vi i efteråret 2008 fik mulighed 

for at leje os ind i det gamle søfartsmuseum, 

der ligger lige ved siden af vores 

hus, slog vi til og flyttede hele tegnestuen 

derover i løbet af en eftermiddag. 

Der er tryk på 

Siden har parret fået endnu et barn, og 

Mads Bjørn Hansen ser det som en stor 

fordel, at tegnestuen ligger så tæt på 

privatboligen. 

- Børnene kan løbe frit frem og tilbage, 

og det passer godt til vores måde at 

arbejde og leve på. En måde, der blev 

grundlagt allerede i København, hvor 

vi lavede fælles projekter om aftenen, 

når vi havde fri fra hver vores tegnestue. 

Fordi vi ikke kan lade være. Fordi arkitektur 

er vores store passion, og det 

derfor er svært at finde et skel mellem 

arbejdstid og fritid. 

- Rent fagligt er der lige så meget tryk 

på, og dagene på tegnestuen er tit lige 

så hektiske, som da vi arbejdede i 

København. Der er virkelig knald på. 

Til gengæld kan vi træde ud ad døren, 

og så er der ro. Der er ingen hektisk 

trafik og travle mennesker, der haster 

forbi. Og når vi går hjem, er det ikke til 

en lejlighed, hvor familien bor på lidt 

for lidt plads. Her er der ro og fred og 

plads til at være. 

Mads Bjørn Hansen er ikke i tvivl om, 

at den ro, de finder på Tåsinge, også får 

indflydelse på de huse, de tegner. 

- Det sker ofte på en helt uhåndgribelig 

måde, fortæller han. 

- Det har noget med lys og rummelighed 

at gøre. En mavefornemmelse, 

der fortæller en, om huset er rart at 

være i eller ej. Den ro til at mærke 

efter havde vi ikke i København. 

Ingen frygt for at flytte sig 

Mads Bjørn Hansen bliver ofte mødt 

af forestillingen om, at det er meget 

dramatisk at rykke sit liv op med rode 

og flytte et helt andet sted hen. Men 

sådan oplever han det ikke. 

- Privat er det ikke noget dramatisk skift. 

København ligger to timer væk, og vi har 

ikke mistet kontakten til vores venner. 

Faktisk ser vi dem oftere, end vi gjorde 

før. Nu kommer de ned og bliver en hel 

weekend, og vi er sammen på en helt 

anden måde. Og hvor tit sås vi egentlig 

før? I en travl hverdag var det svært 

overhovedet at finde tid til at mødes en 

halv time på en cafe. 

- Karrieremæssigt er vi heller ikke koblede 

af, fordi vi bor herovre. Vi læser de 

samme fagblade og er via internettet 

koblet lige så meget på, som da vi arbejdede 

i København. Vi har fingeren lige 

så meget på pulsen som dengang, og 

der er knald på tegnestuen hver eneste 

dag, siger Mads Bjørn Hansen. 

Faktisk har det bare været en fordel at 

åbne tegnestue i det sydfynske øhav. 

Kunderne lægger simpelthen mere 

mærke til tegnestuen og husker den, 

fordi den ikke ligger sammen med alle 

de andre tegnestuer i Århus og København. 

Tegnestuen Praksis mangler ikke 

opgaver og har netop ansat endnu tre 

arkitekter, så de i dag sidder 12 medarbejdere 

på det gamle søfartsmuseum 

i Troense. 

Det har vist sig, at Fyn slet ikke er 

noget vakuum. Tværtimod er der 

rigeligt med frisk luft – til gavn for 

både projekterne på tegnebrættet og 

menneskerne bag dem. 

Innovationshuset i Odense 

Svendborg Havnekontor 

EKSEMPLER PÅ VISIONÆRT 

BYGGERI FRA TEGNESTUEN 

PRAKSIS 

Tegnestuen Praksis har tegnet den 

forestående ombygning af Svendborg 

Borgerforening, der ligger lige over for 

byens rådhus. Huset har gennem 125 år 

dannet ramme om møder, fester og koncerter, 

men trænger nu til både renovering 

og ombygning. 

Danmarks eneste flydende havnekontor 

stod færdigt i 2008. Tegnestuen Praksis 

har tegnet husbåden, der ligger centralt 

placeret i Svendborg havn – til glæde for 

alle havnens sejlere. Nederste etage er 

indrettet med blandt andet badeværelser 

og vaskeri, og førstesalen huser havnens 

personale. 

Tegnestuen Praksis har forsynet Innovationshuset 

på Odense havn med 15 

karakteristiske karnapper, der peger i 

hver deres retning. Huset er et dynamisk 

kontorfællesskab for innovative iværksættere 

med ambitioner om vækst og 

kommerciel succes. 

11

12 

Hende, der bor her, drømmer om at løbe barfodet gennem en blomstermark. Sådan lød det fra den ene af livstilseksperterne, 

da tv-programmet “Kender du typen?” var på besøg hos sexolog Joan Ørting. Dengang var det lejligheden 

på Vesterbro i København, seerne var på besøg i, og kommentaren var lige på kornet. 

Blot et par måneder senere stod hun 

og hendes mand, storyteller Carsten Islington, 

nemlig foran deres nuværende 

hus på Langeland. De havde allerede 

forelsket sig i det, da de stod i haven. 

- Vi behøver slet ikke at gå ind, sagde 

vi til den måbende ejendomsmægler, 

vi tager det, fortæller Joan Ørting. 

I dag er det tre år siden, og huset 

står stadig præcis, som da de overtog 

det. Med et umoderne køkken og et 

badeværelse fra 1970’erne. Men det 

betyder ikke noget. Joan Ørting og 

Carsten Islington elsker deres liv på 

Langeland, hvor de bor med seks 

katte, en hund, seks høns og hanen 

Domingo. 

Langeland giver energi 

Joan Ørting glæder sig hver eneste 

morgen over at træde ud i haven, når 

hanen galer, og hønsene skal fodres. 

- Det giver mig en helt fantastisk energi. 

Hvis jeg har været et par dage væk, 

kan jeg mærke energien, så snart jeg 

kører over broen til Langeland. Det 

har noget med luften og friskheden 

herovre at gøre. 

- På Langeland er der energi til at 

tænke kreativt. Her har jeg skrevet 

mine bedste bøger, og her ser jeg 

tv-optagelserne igennem til de tvprogrammer, 

jeg laver. På Langeland 

er der ro til at tænke og til at mærke 

efter, hvad der føles rigtigt. Men der 

er også fred til bare at slappe af og 

blive ladet op på ny. 

Hun fortæller, at hun går en tur på et 

par timer hver eneste dag. 

- Naturen herovre er så varieret, at 

jeg kan gå en ny tur hver dag. Her 

er skove og enge, marker, der bugter 

sig, og et mylder af stier, der fører nye 

steder hen. Grøftekanterne blomstrer, 

der er levende hegn og stengærder, og 

næsten overalt kan du se ud til vandet. 

Det er helt fantastisk. 

København kalder 

Huset på Langeland er da også hurtigt 

blevet det fortrukne rejsemål for vennerne 

fra København. Joan Ørting og 

Carsten Islington er ligefrem nødt til 

at planlægge dage og uger i sommerferien, 

hvor de kun er sig selv. Deres 

frygt for, at gamle venskaber ville 

glide ud, når der blev længere at rejse, 

har heldigvis vist sig at være ubegrundet. 

Selv kører de til København mindst 

et par gange om ugen. I Wildersgade 

på Christianshavn ligger Villa Wilder, 

hvor parret har omdannet et charmerende 

gammelt pakhus til kursussted. 

Her holder Joan Ørtings sexolog- og 

parterapeutuddannelse til, og her 

underviser Carsten Islington blandt 

andet erhvervsledere og kommunikationsfolk 

på Danmarks første storyteller-akademi. 

Joan Ørting oplever ikke turene til 

København som et problem. Tværtimod. 

- Jeg elsker de ture. Nogle gange kører 

vi sammen derover, og så har vi god 

tid til at snakke. Andre gange kører jeg 

alene, og så lytter jeg til lydbøger. På 

den måde er jeg altid up to date med de 

nyeste bøger, siger Joan Ørting. 

De er så flinke på Langeland 

Når Joan Ørting ikke har travlt med 

at skrive bøger, lave tv-programmer, 

undervise, holde foredrag og bestyre 

sin sexbrevkasse, elsker hun at besøge 

loppemarkeder i det sydfynske. Og 

ofte tager hun af sted sammen med 

et par gode naboer, der deler hendes 

passion for gamle ting og sager. 

- Vi begynder altid med at drikke en 

kop kaffe sammen, og så går dagen 

ellers med at køre rundt til alle de fine 

loppemarkeder, der er hernede. Det er 

top hyggeligt, siger hun. 

Hun har i det hele taget et rigtig godt 

forhold til naboerne på øen. De dage, 

hvor både hun og Carsten Islington 

er i København, er det naboerne, der 

fodrer hunden, hønsene og kattene. 

- Jeg tror ikke, at det er fordi, vi er 

kendte mennesker. Det er en hjælpsomhed 

og en imødekommenhed, der 

falder helt naturligt herovre. 

- Hvis vi står og skal fælde et træ, 

er der altid nogen at låne det rigtige 

værktøj af. Og pludselig kommer der 

en forbi med en traktor og tilbyder at 

slæbe alt træet ned til brændepladsen. 

Folk herovre er så praktiske. De ved, 

hvordan de kan hjælpe sådan nogle 

som os, der kommer fra en lejlighed 

i København og derfor ikke ved, hvad 

der er brug for, siger Joan Ørting. 

Faktisk var huset på Langeland tænkt 

som et fristed, hvor hun og Carsten 

Islington kunne tage hen, når livet i 

København blev for hektisk. Men der 

gik ikke mere end et par måneder, før 

de flyttede deres adresse for at bo fast 

på øen. Og de har følt sig hjemme fra 

den første dag. 

“På Langeland

JOAN ØRTING 

FIK DRØMMEN 

OPFYLDT 

er der energi til at tænke kreativt”. 

Joan Ørting 

Et helt liv. Så enkelt kan det 

siges. Sexolog Joan Ørting har 

fundet den perfekte balance 

mellem et hektisk arbejdsliv i 

København og huset på Langeland, 

hvor hun finder ny energi 

til sine mange projekter. 

13

14 

Allan Mortensen, 37 år 

• Siden 2008 ansat som salgschef i Bukkehave 

• To år i Schweiz for Vestergaard Frandsen. 

• Fire år i Ghana for Vestergaard Frandsen. 

• Tre års ansættelse hos Bukkehave som nyuddannet. 

• Cand.negot fra universitetet i Odense. 

• Bor i Odense. 

• Gift og har en datter på syv år og en søn på fem år.

På Tåsinge, ti minutters kørsel fra Svendborg, ligger virksomheden Bukkehave, 

der leverer køretøjer til nødhjælpsarbejde og fredsbevarende missioner i verdens 

brændpunkter. Det er en opgave, der kræver højt specialiserede medarbejdere, 

og de kan være svære at fi nde. 

HØJTUDDANNEDE 

SPECIALISTER SØGES 

Hele Bukkehaves danske afdeling er 

netop hjemkommet fra Dubai, hvor den 

har været sammen med afdelingerne 

fra Japan, USA, Dubai og Afghanistan. 

Fire dages strategimøder og socialt 

samvær, hvor alle medarbejdere har 

fået hilst på kollegaerne fra den anden 

side af jorden, som de arbejder tæt 

sammen med i det daglige. Et ‘corporate 

retreat’ hedder det i en moderne, 

global virksomhed som Bukkehave. 

Før i tiden sad der 100 ansatte i Svendborg 

og solgte fi rhjulstrækkere og andre 

køretøjer stykvis til kunderne. I dag 

er de produkter, virksomheden sælger, 

mere komplekse. Ofte er der tale om 

hele fl åder af køretøjer, der skal løse 

en helt bestemt opgave. 

- Vi kan for eksempel få til opgave at 

levere køretøjer til opbygningen af en 

politistyrke i Liberia. Her skal vi stille 

med en teknisk viden om, hvad det 

kræver af bilerne. Men det er lige så 

vigtigt, at vi har forståelse for beslutningsprocesserne 

og hele det politiske 

spil i landet, fortæller Allan Mortensen, 

der er salgschef for Danmark og Mellemøstkontoret. 

De komplekse, skræddersyede løsninger 

kræver højt specialiserede medarbejdere, 

der kan indgå i forskellige team på 

tværs af virksomhedens kontorer rundt 

omkring i verden. I øjeblikket sidder de 

25 på hovedkontoret i Svendborg, men 

Bukkehave er altid på udkig efter folk 

med de rette kvalifi kationer. 

- Det kunne være en cand.merc. eller en 

cand.negot., der har erfaring med projektstyring 

og fi nanciering, men som 

desuden har specielle kompetencer. For 

eksempel i form af et sprog som spansk 

eller fransk, siger Allan Mortensen. 

International skole i Odense 

For en virksomhed som Bukkehave ville 

det være naturligt at rekruttere dygtige 

medarbejdere uden for Danmarks 

grænser. Indtil for nylig har det dog 

været svært at få folk fra udlandet til at 

slå sig ned på Sydfyn. 

- Det har ikke været noget problem 

med de helt unge, der ikke har stiftet 

familie endnu. Men det har næsten 

været umuligt at få en erfaren og dygtig 

japaner til at fl ytte til Fyn med sin familie, 

så længe der ikke var en international 

skole i området, fortæller Allan 

Mortensen. 

Derfor er det meget positivt, at der nu er 

åbnet en international skole i Odense. 

Allan Mortensens egne børn er indskrevet 

på skolen, hvor der undervises 

i engelsk fra 0. klasse og i fransk fra 4. 

klasse. Efter at have arbejdet seks år i 

henholdsvis Ghana og Schweiz for en 

anden international virksomhed var det 

naturligt at sætte børnene i en international 

skole, da familien vendte hjem til 

Danmark sidste år. 

I øjeblikket har Bukkehave syv danske 

medarbejdere udstationeret i Dubai og 

USA. En internationale skole i Odense, 

hvor de sproglige kompetencer kan 

blive holdt ved lige, vil også gøre det 

mere attraktivt for dem at vende tilbage 

til virksomhedens danske afdeling. 

Kærlighed til området 

Bukkehave er historisk set en gammel 

stolt virksomhed, der startede som 

Ford-forhandler i 1920’ernes Svendborg. 

Siden har virksomheden udviklet 

sig og fulgt med globaliseringen. 

- Faktisk har det ingen betydning, hvor 

i verden hovedsædet ligger. Den eneste 

grund til, at vi ligger her, er Christian 

Haars store kærlighed til området, 

fortæller Allan Mortensen. 

Bukkehaves direktør, Christian Haar, har 

i mange år boet i England og USA, men 

har helt bevidst valgt at vende tilbage til 

Sydfyn, hvor fi rmaet har sine rødder. 

For et par år siden fl yttede virksomheden 

fra Svendborgs industrikvarter til en 

smukt restaureret landejendom lige ned 

til Svendborgsund. Ikke langt derfra har 

direktør Christian Haar sin privatbolig. 

Allan Mortensen er ikke tvivl om, at 

de gode faciliteter og den attraktive 

placering ned til vandet giver en særlig 

stemning på kontoret. 

- Der er generelt et højt arbejdstempo i 

Danmark, men de idylliske omgivelser 

her giver et ekstra kick i det daglige. 

15

16 

HØJTUDDANNEDE SPECIALISTER SØGES, fortsat 

Der er simpelthen en mere positiv 

og dynamisk stemning, end når du 

sidder i en trist kontorbygning med 

udsigt til en lige så trist kontorbygning 

lige overfor, siger han. 

Kontor med egen bådebro 

Allan Mortensen har altid været glad 

for Svendborg, og det var udelukkende 

en tilfældighed, der gjorde, at han og 

familien slog sig ned i Odense, da de 

INTERNATIONAL SKOLE I ODENSE 

På Henriette Hørlücks Skole i Odense 

står der engelsk på skemaet fra 0. klasse, 

fransk fra 4. klasse og tysk fra 

6. klasse. Børn med engelsk som 

modersmål og børn, der har gået 

i en international skole i udlandet, 

tilbydes desuden niveaudelt sprog- 

INTERNATIONAL HJEMMEARBEJDSPLADS 

Søren Kvistgaard er ansat i DELLs europæiske marketingafdeling. 

I løbet af en arbejdsdag er han i løbende kontakt 

med kollegaer i England, Irland og Frankrig. Hovedkvarteret 

ligger i Texas, og firmaets webudviklere sidder i Indien. Alligevel 

står Sørens kontorstol i hjemmet i Svendborg. 

- Med en bærbar computer og en hurtig bredbåndsforbindelse 

har jeg adgang til præcis de samme systemer, som da 

jeg sad på kontoret i København, siger Søren Kvistgaard. 

- Vi kommunikerer over chat, mail og holder mange telefonmøder, 

for sådan er kulturen i DELL, hvor folk sidder spredt 

over hele verden. Jeg møder kun mine kollegaer, hvis der er 

en særlig anledning til det. 

At DELL er en virksomhed, der er vant til at tænke i virtuelt 

teamwork, var en fordel, da Søren Kvistgaard efter tre års 

ansættelse i København gik til ledelsen med sit ønske om en 

hjemmearbejdsplads på Sydfyn. 

Siden har det vist sig, at han faktisk arbejder mere effektivt nu. 

- Der går ikke så meget tid med sniksnak, så der er mere ro på 

kontoret. Der er jo bare mig og katten, siger han med et smil. 

- Men det er selvfølgelig et spørgsmål om mentalitet. Jeg 

synes, at ulempen ved ikke at have nogen fysiske kollegaer 

opvejes så rigeligt af alle de fordele, der er ved at arbejde 

hjemmefra. Jeg kan selv prioritere min tid. Og særligt nu 

hvor børnene er små, er det dejligt, at vi undgår de stressede 

morgener, hvor alle har travlt med at komme ud af døren. 

vendte hjem efter årene i udlandet. 

- Vi faldt for et hus i Odense, men 

havde jeg vidst, at jeg ville få arbejde 

hernede, havde vi uden tvivl købt hus 

på Sydfyn i stedet. Svendborg har 

meget mere at byde på end Odense. 

Her er hele øhavet, skov, strand, et godt 

nærmiljø og samtidig mulighed for at 

benytte alle faciliteterne i Odense. 

- Vi er enige om, at børnene skal have 

lidt ro efter alle de år i udlandet, siger han, 

undervisning og ekstra engelskundervisning 

i fritiden. Al sprogundervisning 

varetages af lærere med det 

pågældende sprog som modersmål. 

Der er 475 elever på skolen, hvoraf 

omkring 80 er børn med international 

baggrund. Som oftest er det børn, hvis 

Søren Kvistgaard 

• 37 år. 

• Cand.negot. fra Syddansk Universitet. 

• Født på Østfyn. 

• Har boet i Svendborg i to år. 

• Gift og har to døtre på et og syv år. 

- Men på et tidspunkt flytter vi herned 

– og så vil jeg til at sejle på arbejde. 

Bukkehave har netop fået bygget en 

bådebro neden for kontorhuset, hvor 

medarbejdere med egen båd kan 

lægge til. Landkrabberne kan bruge 

bådebroen til en velfortjent pause i 

løbet af dagen, hvor de lægger verdens 

konflikter bag sig og lader blikket følge 

bølgernes rullen ude på sundet. 

forældre skal arbejde i en kortere årrække 

for en virksomhed i Danmark. 

Skolen følger i øvrigt undervisningsplanerne 

som enhver anden dansk 

skole. 

Læs mere på www.hhskole.dk. 

Søren Kvistgaard håber, at flere vil få øjnene op for, at de 

moderne arbejdsmetoder gør det muligt at skabe en bedre 

balance mellem arbejdsliv og familieliv. 

Han ser det som et stort privilegium at have fået mulighed 

for at bosætte sig på Sydfyn, hvor hele familien trives, 

samtidig med at han har et spændende arbejde i en stor 

international virksomhed.

SVENDBORG 

– VERDENS MINDSTE STORBY 

Teaterchef for BaggårdTeatret i Svendborg, Lasse Handberg, trækker gerne parallel mellem Svendborg 

og San Francisco. Begge byer har gennem tiden tiltrukket fritænkere, kreative mennesker, kulturelle 

nybrud og anderledes virksomheder. 

I de glade 1970’ere kom mange unge 

hippier til Svendborg og bankede det 

ene kollektiv op efter det andet. Byen 

var svaret på drømmen om et enkelt liv 

i skønne omgivelser uden for København. 

Men vigtigst af alt var Svendborg 

ikke et provinshul, hvor der blev set 

skævt til de unge hippier. Her var højt 

til loftet og plads til alle. 

- Historisk set er Svendborg, ligesom 

San Francisco, en søfartsby. Og hvor 

der er sømænd og prostituerede, er 

der også frisind og tolerance. Folk, der 

gennem historien har boet her, har 

været ude og se verden. Eller de har i 

hvert fald kendt nogen, der sejlede. Jeg 

tror, at det har givet byen en åbenhed 

over for andre måder at gøre tingene 

på, siger teaterchef for BaggårdTeatret, 

Lasse Handberg. 

Selv om mange af hippierne siden har 

skiftet kollektiverne ud med kernefamilier, 

er de blevet boende i byen, og 

ifølge Lasse Handberg har byen stadig 

en stor koncentration af mennesker, 

der ikke kan lade være med at åbne 

jazzklubber, starte bogcafeer og lave 

teaterforestillinger. 

Levende og skabende kultur 

Lasse Handberg betegner det som et 

stort plus for byen, at svendborgenserne, 

foruden de traditionelle gæsteforestillinger 

på Svendborg Teater, har 

mulighed for at se nyskabende forestillinger 

i BaggårdTeatret. 

BaggårdTeatret er et producerende teater, 

der hvert år skaber forestillinger til publikum 

i Svendborg, i resten af Danmark 

– og i udlandet. Forestillinger, der ofte 

brænder igennem i de landsdækkende 

medier, fordi de afspejler nye tendenser 

og nye talenter inden for teaterverdenen. 

BaggårdTeatret deler hus med Rottefælden, 

Svendborgs vittige og farverige 

revy, der i sommermånederne trækker 

både skuespillere og publikum til fra 

hele landet. 

Herudover har byen B&U Teatret, hvor 

børn og unge har mulighed for at få 

teaterundervisning, tage på teaterlejr, 

møde teatertossede børn fra andre lande 

og ikke mindst være med til at sætte 

forestillinger op flere gange om året. 

- Jeg er stolt over at bo i en by, hvor der 

er plads til alt fra de store, brede opsætninger 

til sommerrevyen og de nyskabende, 

samfundsrelevante og underholdende 

forestillinger, som vi producerer, 

siger Lasse Handberg. 

- Der er noget for alle aldre og alle smagsløg, 

og det gør, at jeg indimellem vover 

pelsen og kalder Svendborg for verdens 

mindste storby. Her kan du spise indisk, 

iransk og sushi. Her er der teatre og 

spillesteder. I Svendborg kan du de fleste 

dage om ugen dreje om et hjørne, gå 

ned i en kælder og opleve skabende kunst 

og levende kultur. I kraft af mit arbejde 

kommer jeg meget rundt i Danmark 

– og det oplever jeg ikke særlig mange 

steder, siger han. 

Så selv om kollektivernes storhedstid er 

ovre, og sømændene har forladt deres 

skuder for at gå i havn, er der stadig højt 

til loftet i ”verdens mindste storby”. 

17

FIND DIN YNDLINGSPLET 

– Sydfyn og øerne har noget for enhver 

3 

7 

8 

9 

1 

2 4 

4 2 

5 

6 

10 

18 

Svendborg Centrum: Det altid populære levende handelscentrum, hvor 

de meget populære privatskoler Ida Holst skole og Haarhs skole ligger. 

Svendborg Vest: Her ligger svømmehal, gymnasium, erhvervsskole og 

folkeskole, og der er ikke langt til centrum. Jernbanen fra Odense til 

Svendborg har stop i Svendborg Vest. 

Svendborg Nord: Mange nyere boligbyggerier og store boligselskaber. 

Her kan du fi nde dig en billig lejebolig. Byens voksende industrikvarter 

ligger her. 

Vester Skerninge og Ollerup: Den frie Lærerskole ligger i Ollerup, 

hvor også et nyt attraktivt boligområde er skudt op. Busforbindelse 

til Svendborg. 

Området nord for Lehnskov/Ballen: Populært blandt børnefamilier 

fra byerne, der drømmer om at fl ytte ud på landet. Her ligger mange 

landsteder, hvor det meste af jorden er solgt fra. 

Rantzausminde: Et sejlerparadis, hvor mange har store huse, 

store biler og store både. Skolen har et godt ry. 

Søby: Her ligger øens største arbejdsplads, Søby Værft. 

Færgeforbindelse til både Fåborg og Als. 

Ærøskøbing: Stokroseidyl, toppede brosten og bindingsværkshuse, 

så det basker. Men også et velfungerende og 

levende lokalmiljø, hvor alle kender alle. Færgeforbindelse til 

Svendborg fl ere gange dagligt. 

Marstal: Skipperbyen, hvor der er en duft af søfart og de syv 

verdenshave. Færgeforbindelse til Rudkøbing på Langeland. 

Strynø: Øen ligger 29 minutters sejlads fra Langeland. Et lille 

velfungerende samfund med egen vuggestue, børnehave, 

fritidshjem og skole til og med 4. klasse. 

7 

8 

5 

6 

9 

19 

10 

1 

18

16 

11 

3 

17 

14 

15 

13 

20 

12 

18 

19 

20 

Inde i landet: Fredfyldt natur og billige huse. 

11 Til gengæld kræver det lidt omveje at fi nde 

frem til de store indfaldsveje, hvis du skal på 

arbejde i Svendborg eller Odense. 

12 

13 

14 

15 

16 

17 

Vejstrup og Oure: Oure Idrætshøj-skole og 

Svendborg Brakes i Vejstrup er områdets store 

arbejdspladser. Ingen større dagligvarebutikker, 

men bus til både Svendborg og Nyborg. 

Skårup og Skårupøre: Populært lokalsamfund, 

der ligger tæt på byen og tæt på strand 

og vand. Cykelsti ind til Svendborg og en 

omfartsvej, der hurtigt fører ud på motorvejen 

til Odense. 

Svendborg Øst: Det er populært at bo syd 

for Nyborgvej. Kort vej til centrum og til den 

dejlige kyststrækning mod øst. 

Thurø: Et lille lokalsamfund med en stor 

selvfølelse og et godt sammenhold. Skolen 

her har et godt ry. 

Vindeby: Nyere huse og en lille lystbådehavn. 

Skole til 10. klasse tiltrækker elever fra hele 

Tåsinge. 

Troense: Gamle bevaringsværdige huse og 

store haver med gamle træer. En lille by, der 

emmer af historie, og alligevel er du hurtigt i 

Svendborg – og videre til Odense. 

Nordtåsinge: Der går en usynlig linje ved Bregninge. Hertil 

er det nemt at komme til og fra alting. Den nordlige del 

af Tåsinge er tæt på både Svendborg og skolen i Vindeby. 

Sydtåsinge: Her er der lidt længere til alting, men til 

gengæld plads til at slå ud med armene. Sundbrovej 

forbinder Tåsinge med både Svendborg og Langeland. 

Rudkøbing: Særligt om sommeren en levende handels- og 

kunstnerby med mange velbevarede huse og en livlig havn. 

Her skal en stor skole i fremtiden tiltrække elever fra hele øen. 

19

20 

LIVSKVALITET, KREATIVITET OG INNOVATION 

Fremtidsfabrikken 

Der fi ndes et stort antal kreative iværksættere, kunstnere, 

unge og aktive borgere på Sydfyn. Nu er de sydfynske 

kommuner gået sammen om at give dette potentiale bedre 

betingelser for at udfolde sig, så de kreative mennesker 

bliver i regionen og bidrager til udviklingen af Sydfyn. 

Sydfyns UdviklingsSamarbejde (SUS), der er et samarbejde 

mellem Langelands, Ærøs, Faaborg-Midtfyns og Svendborgs 

kommuner, har hyret to konsulenter fra Kaospiloterne til at 

afdække de kreative iværksætteres behov. 

- Der er stor forskel på, om du vil starte din egen slagterforretning, 

eller om du har nogle kreative evner, som du godt 

kunne tænke dig at leve af. Behovene er forskellige, så vi er 

begyndt med at interviewe en lang række kreative iværksættere 

på Sydfyn for at få indsigt i, hvad der kunne skabe grobund 

for deres virksomheder hernede, fortæller konsulent 

Gry Guldberg fra Kaospiloterne. 

Hvis forundersøgelsen viser behov for det, er et muligt 

scenarie en Fremtidsfabrik, hvor kreative iværksættere kan 

mødes, arbejde, blive inspireret, uddanne og udvikle sig. 

Svendborg er Danmarks 

første CITTASLOW 

Svendborg er som denne eneste by i Danmark en del af 

det internationale netværk Cittaslow, der ligesom Slowfood-bevægelsen 

har sit udspring i Italien. Foreløbigt er 

der 70 Cittaslow-byer i verden, og kort fortalt handler 

Cittaslow om at skabe rammerne om det gode liv. 

- Cittaslow er et koncept, der gør det nemmere at fastholde 

de værdier, vi synes, er vigtige her i Svendborg. For 

eksempel kreativitet, bæredygtighed og fremsynethed, 

nærhed til naturen og øhavet og muligheden for at leve 

det gode, sunde liv, fortæller Helle Juul Christensen, der 

er Cittaslow-koordinator i Svendborg Kommune. 

- Med udnævnelsen til Cittaslow er der åbnet for en 

debat om, hvordan vi bedst indarbejder livskvalitet i de 

lokalpolitiske beslutninger. 

Hun fortæller, at Svendborg Kommune arbejder aktivt 

med at tænke Cittaslow ind på alle niveauer. For 

eksempel er Cittaslow værdierne grundlag for hele 

planlægningen af Tankefuld-projektet (se side 30-33 

her i magasinet). 

Cittaslow er udvikling med udsyn og omtanke, og 

Helle Juul Kristensen håber at Cittaslow bliver kendt 

blandt Svendborgs borgere som noget, der kan give en 

fælles identitet og en stolthed over at bo i en attraktiv, 

kreativ by, hvor hverken borgere eller politikere er 

bange for at tænke nyt. 

Læs mere om Cittaslow på www.svendborg.dk. 

Forbillederne er The Hub i London og Republikken i København. 

Begge steder er kreative kraftcentre, der ud over foredrag 

og kurser tilbyder et kontorfællesskab, hvor medlemmerne kun 

betaler for de dage, de sidder på kontoret. Det betyder fl eksibilitet 

og mulighed for interaktion og vidensudveksling mellem 

mange forskellige små virksomheder. 

- Fordelen for de små virksomheder er, at de kan markedsføre 

sig sammen. Mange grafi kere, journalister, fotografer 

og illustratorer sidder alene i deres enkeltmandsvirksomheder. 

De kunne med fordel markedsføre sig sammen og tilbyde 

helhedsløsninger i konkurrencen med de store fi rmaer, 

siger Gry Guldberg. 

En mulig Fremtidsfabrik ligger dog stadig – ja, i fremtiden. 

Først i sommeren 2010 vil der blive taget endelig stilling til, 

om det er vejen frem for de kreative iværksættere på Sydfyn. 

Læs mere om de eksisterende tilbud på www.the-hub.net og 

www.republikken.net og om fremtidsfabrikken på 

www.sydfynsudviklingssamarbejde.dk. 

Sydfyn som innovativt 

og kreativt fyrtårn 

Talenter med evner inden for de kreative fag får 

fremover bedre muligheder for at udvikle sig i 

det sydfynske. 

Art Study Sydfyn er et samarbejde mellem kulturog 

uddannelsesinstitutioner, aktører fra erhvervslivet 

og offentlige myndigheder, hvis mål er at 

stimulere innovation og kreativitet hos børn og 

unge på Sydfyn. 

Internationale forskningsresultater peger nemlig 

på, at lande, der prioriterer de kreative fag højt 

gennem hele uddannelsesforløbet, også skaber 

elever med et højt fagligt niveau. På den måde 

bliver ikke alene den faglige overligger hævet. 

Parterne skaber også et vækstlag, der i fremtiden 

kan udvikle videns- og oplevelsesøkonomien i 

regionen. 

Den første workshop til konkretisering af projektet 

blev afholdt i april 2008, og i det forløbne år er 

der blevet uddelt 300.000 kroner til fi re udvalgte 

projekter. 

Se www.artstudysydfyn.dk for mere information 

om projekterne.

SYV HESTE I TILGIFT 

Den store kærlighed førte Rikke Fink til Langeland for tre år siden. I dag bor hun 200 meter fra vandet med 

sin mand, to børn, tre hunde og syv heste. 

Da Rikke Fink mødte manden i sit liv, 

havde han sit eget sommerhus- og 

bådudlejningsfirma på Langeland. Det 

første år de kendte hinanden, pendlede 

hun mellem Langeland og København, 

hvor hun arbejdede som forskningslektor 

på Landbohøjskolen. 

Firmaet på Langeland lod sig ikke sådan 

flytte, så efterhånden måtte hun indse, at 

hvis hun ville have manden, måtte hun 

komme til Langeland. Det har hun ikke 

fortrudt et eneste øjeblik siden. 

Foruden manden fik hun nemlig 

omsider lejlighed til at dyrke sin store 

interesse for heste. 

- Her har vi otte hektar marker, der 

grænser lige ned til vandet og en fantastisk 

natur at ride i. For øjeblikket har jeg 

syv islænderheste, som jeg avler på. Det 

er en hårdfør hest, der ikke kræver så 

meget pleje i de her år, hvor jeg også har 

små børn at passe, fortæller Rikke Fink. 

Alligevel sker det, at hendes mand er 

nødt til at give en hånd med. Han er 

født på Amager og havde aldrig holdt i 

en tømme før, men kører nu traktor og 

læsser hø til hestene. 

- Når vi er hjemme, er vi ude hele tiden. 

Enten med hundene eller hestene. Det 

er et helt andet liv, end jeg levede i 

København. 

I dag er Rikke Fink ansat som natur- 

og miljømedarbejder i Langelands 

Kommune, hvor hun fører tilsyn med 

landmændene på øen. Det er hende, 

der kontrollerer, at landmændene overholder 

de miljøkrav, de er underlagt, 

og at de kun producerer de dyr, som de 

har tilladelse til. 

Arbejdet bringer hende rundt på hele 

øen, og hun oplever, at landmændene 

– og resten af øboerne – har taget godt 

imod hende. Hun er slet ikke i tvivl om, 

at hun og familien bliver på Langeland. 

Rikke Fink, 39 år 

• Uddannet Agronom fra Landbohøjskolen, 1997. 

• Ph.d. 2001. 

• Ansat som forskningslektor på KVL indtil 2006. 

• Ansat som natur- og miljømedarbejder i Langeland Kommune 2009. 

• Gift og har to drenge på to og seks år. 

• Har boet på Langeland siden 2006. 

• Født i Åbenrå. 

21

w 

22 

LIVEMUSIK PÅ PL 

En lokal festabe viser vej til alle 

de gode steder i Svendborg. 

Svendborg er hovedstaden på Sydfyn 

– og som i enhver anden hovedstad 

kan du her finde spillesteder, små hyggelige 

kroge, undergrundsmiljøer og 

mange slags kulturoplevelser. 

- Byen har det hele – du skal bare 

udforske den, fortæller Trine Naja 

Kirketerp, der til hverdag bruger sin 

baggrund som grafiker i sin egen virksomhed 

Graflab – Bureau for Grafisk 

Kommunikation og Reklame. 

Når hun holder fri, er hun en rigtig 

kulturfortærer. Hun kender hver en 

krog og fortæller glad og gerne om 

byens mange små perler. 

En fortid på KlosterMoster 

Trine Naja Kirketerp har boet i Svendborg 

i flere omgange. Første gang 

da hun som purung arbejdede som 

bartender på det legendariske KlosterMoster, 

der i 1980’erne var et af 

Danmarks vigtigste spillesteder. 

- Dengang var jeg en rigtig festabe, 

Trine Naja Kirketerp, 42 år 

• Indehaver af Graflab siden 2006 

• Uddannet Grafisk Designer 

fra Grafisk Højskole 1999 

• Har boet i Svendborg 1982–1994 

og igen siden 2001 

• Gift og har en søn på 12 

og en datter på fire 

• Født i København 

og på KlosterMoster var der altid gang 

i den. Det sted tiltrak musikere og andre 

kreative mennesker fra hele landet. 

Bands, der siden blev kæmpestore, 

spillede deres første koncert i Kloster- 

Moster, fortæller hun. 

Efter nogle år i København vendte hun 

for otte år siden tilbage til Svendborg, 

og selv om spillestedet fra dengang 

i dag er lukket, er der stadig mange 

gode steder i Svendborg med livemusik 

på plakaten. 

Svendborg trækker store navne til 

Først og fremmest er der spillestedet 

Harders på Harmonien, der ifølge 

Trine Naja Kirketerp står for nogle af de 

modigste arrangementer i Svendborg. 

- De trækker mange stjernemusikere 

til, der sagtens kunne fylde Vega i 

København. Musikerne har et ganske 

særligt forhold til Svendborg, hvor 

stemningen er afslappet, samtidig med 

at der bor så mange ildsjæle hernede, 

der brænder for den gode musik, 

fortæller hun. 

- På Arne B. har musikforeningen Giant 

Steps held med at trække verdenskendte

AKATEN 

jazz- og worldmusikere til et spillested, 

der faktisk bare er et lille – og for ikke 

så længe siden – meget tilrøget værtshus. 

Det er da fordi, Svendborg har et 

godt ry, og musikerne elsker at spille 

hernede. 

Dødsruten 

Værtshuse og cafeer, der et par gange 

om ugen omdannes til spillesteder, 

er der flere af i Svendborg. Scenerne er 

små, og pladsen er trang, men hvad 

betyder det, hvis stemningen er i top? 

Trine Naja Kirketerp nævner Cafe 

Citronen, Hansted, Strandlyst og Cafe 

Aroma som steder, der er værd at lægge 

vejen forbi. 

- I Svendborg møder jeg altid nogen, 

jeg kender i byen, og hvis musikken 

ikke lige er mig, er der aldrig langt til 

det næste spillested. 

Undergrundsmiljøet 

Maskinen er det mest rå og undergrundsagtige 

sted i Svendborg. Maskinen 

holder til i et tidligere mejeri 

og cykelværksted, hvor engagerede 

mennesker banker det ene spændende 

arrangement op efter det andet. 

- Det er uorganiseret på sin egen skønne 

måde. Du kan aldrig være sikker på, at 

der er is til din drink, eller at der er købt 

nok øl hjem. Alligevel er det et af de 

steder i byen, hvor du kan fornemme 

lidt af den gode gamle stemning fra 

KlosterMoster-dagene, fortæller Trine 

Naja Kirketerp. 

Små intime koncerter 

Et sidste tip, hun vil give videre, er 

Olferts, Ollerups koncertforening, der 

gang på gang formår at trække store 

navne til den lille sydfynske by. Selv 

har hun lige været til koncert med Peter 

Sommer, der i øjeblikket fylder landets 

største spillesteder uden problemer. 

Alligevel var det lykkedes at få ham til 

at spille en lille intens koncert for de 

140 mennesker, der kunne presses ind 

i Ollerup Forsamlingshus. For Trine 

Naja Kirketerp er det bare endnu et 

eksempel på, at Sydfyn kan noget med 

livemusik, og hun slår gerne et slag for, 

at Svendborg bliver ved med at værne 

om det gode ry, som byen trækker på i 

musikerkredse. 

Et sprællevende hus 

Kulturcafe, debatforum, 

ungdomshus og spillested. 

Ambitionen er, at det gamle 

pakhus i Svendborgs centrum 

skal have plads til alt, også det, 

som svendborgenserne ikke 

troede, at de kunne lide. 

I en af de små kringlede gågader i 

Svendborgs centrum ligger et gammelt 

pakhus, der i folkemunde bliver kaldt 

Harmonien. Under taget er der indrettet 

11 øvelokaler, hvor medlemmerne af 

foreningen Rytmisk Råstof har fri adgang 

døgnet rundt. Eneste krav er, at de 

husker at lukke vinduerne ud på de små 

timer, så naboerne kan få nattero. 

I stueetagen holder Kulturkonsulatet 

til. Lokalerne med de kulørte plakater 

på væggene og ukurante stole huser alt 

fra jamsessions for unge jazzmusikere 

og øveaftner for byens rytmiske kor til 

møder og debataftner, der arrangeres 

af forskellige interessegrupper i byen. 

Baghuset i gården var før i tiden kornlager 

og hestestald. I dag har halmballerne 

veget pladsen for spillestedet Harders 

– opkaldt efter Henning Harder, en af 

ildsjælene, der har været med fra begyndelsen 

for snart 20 år siden. 

Han fortæller, hvordan huset for en stor 

del drives af frivillige kræfter. For eksempel 

er det et bevidst valg, at husets cafe 

og bar ikke er forpagtet af nogen, der skal 

tjene penge på det. 

- På den måde værner vi om den kunstneriske 

frihed. Hvis vi altid skulle være 

garanteret en bestemt indtægt i huset, 

var vi nødt til at satse på det sikre. Som 

det er nu, har vi både plads til små skæve 

arrangementer, hvor der kun kommer 30 

mennesker, og de helt store navne, hvor 

vi sagtens kunne sælge billetter til langt 

flere end de 130, som spillestedet kan 

rumme, fortæller Henning Harder. 

Spillestedet Harders blænder op for lys 

og lyd flere gange hver uge, og der er 

absolut ingen begrænsninger, hvad genrer 

angår. Bindingsværket, der tidligere lagde 

øre til hestevrinsken, danner nu ramme 

om både jazz-, blues- og rockkoncerter, 

danseaftner, punk og dødsmetal.

24 

VEJSTRIBER FRA LANGELAND TIL KINA 

Til OL i Beijing var det firmaet LKF Vejmarkering A/S på 

Langeland, der leverede materialerne til hele fakkelruten 

gennem Kina. Også DANIDA sender bud efter en vejstribemaskine 

fra Langeland, når der skal anlægges nye veje i 

Afrika. I firmaets eksportafdeling sidder Christian Schou 

Jensen, der flyttede til Sydfyn for fire år siden. 

Det siges, at mennesker, der vokser op på Sydfyn, er født 

med en elastik i ryggen. Lige meget hvor langt de bevæger 

sig væk fra øhavet og de bløde sydfynske bakker, vil de på et 

eller andet tidspunkt mærke elastikken stramme til og lige 

så stille blive hevet hjem igen. Sådan var det også for Christian 

Schou Jensen, da han havde færdiggjort sin uddannelse 

i København og begyndte at søge arbejde. 

- I begyndelsen var min kone ikke så begejstret for det. Men 

i den periode, hvor jeg gik til jobsamtale hos LKF, begyndte 

hun at kigge på huspriser – og så blev det pludselig meget 

mere interessant, fortæller Christian Schou Jensen. 

Da han fik jobbet, var de enige om at give livet på Sydfyn et 

år, før de besluttede sig for, om de ville blive. Men da året 

var omme, og de kiggede hinanden i øjnene, var de ikke i 

tvivl om, at de var kommet til Sydfyn for at blive. I dag bor 

de i et dejligt hus i Svendborg med deres tre børn på fire år, 

halvandet år og tre måneder. 

Christian Schou Jensen er glad for sit arbejde på Langeland. 

Foruden salgsansvaret i Baltikum, på Balkan og i Mellemøsten 

har han til opgave at markedsføre virksomheden. 

Og han fortæller gerne den spøjse historie om, hvorfor LKF 

Vejmarkering A/S ligger på Langeland. 

Historien handler om de to brødre, der i 1960’erne købte et 

mejeri og en nedlagt stationsbygning, fordi de ville leve af at 

dyrke svampe. Det gik dog ikke så godt, så inden længe stod 

de med nogle bygninger, som de ikke vidste, hvad de skulle 

bruge til. Et svensk vejstribefirma sprang til med tilbud om 

licensproduktion, og siden er produktionen af vejstriber 

bare vokset på Langeland. 

I dag er LKF Vejmarkering A/S førende på det globale 

marked med afdelinger i over ti lande over hele verden. Alligevel 

fortæller Christian Schou Jensen, at firmaet aldrig har 

fundet anledning til at flytte væk fra Langeland, 

- Her er der en loyal medarbejderskare med stor erfaring. 

Flere af medarbejderne kommer fra Svendborg og Odense, 

for det afskrækker ikke nogen, at vi ligger på Langeland. Det 

tager ikke mere end 40 minutter at køre hertil fra Odense, 

siger Christian Schou Jensen. 

Faktisk har det ofte vist sig at være en fordel, at firmaet ligger, 

hvor det gør, 

- Det er dem nede fra Langeland, siger kunderne, for det 

husker de, selv om de har glemt alt om, hvad firmaet hedder. 

Christian Schou Jensen, 31 år. 

• Uddannelse: Cand.merc.int. fra Copenhagen Business School. 

• Ansat i LKF Vejmarkering A/S siden 2005. 

• Gift og har en søn på fire år, en datter på halvandet år 

og en søn på tre måneder. 

• Født i Svendborg, hvor han flyttede tilbage til i 2005

Her får du komikeren Carsten Bangs helt egen 

fortolkning af, hvad der rykker, og hvad der er 

nykker i hjembyen Svendborg. 

SYDFYN IFØLGE BANG 

Det rykker 

Stemningen. Stemningen i byen er generelt meget positiv. 

En dag – da jeg lige var flyttet til byen – så jeg en cyklist 

køre meget tæt forbi en mand, der kom gående. Jeg ventede 

et råb a la ”Idiot!” fra den gående, men han vinkede bare 

glad og råbte ”hej hej” til cyklisten, der vendte sig halvt om 

på cyklen og gengældte hans glade hilsen. 

Huspriserne. Huspriserne er forholdsvis lave. Specielt hvis 

du flytter til byen fra København, bliver du chokeret over, 

hvor lidt et hus med udsigt over sundet koster. Det er lige 

før, at du kan få råd til et hus, selv om du kun er på SU. I 

hvert fald hvis I går et par stykker sammen om at købe det. 

Naturen. Naturen er dejlig på Sydfyn. Blot at bo ved strand 

og vand er et stort plus. Men også det faktum, at byen 

ligger i et bakket terræn, gør, at du får en meget bedre 

oplevelse af byen og omgivelserne, end hvis du boede i en 

af Danmarks utallige flade byer. 

Det er nykker 

Korsbæk. Der kan indimellem snige sig en fornemmelse af 

Korsbæk ind i Svendborg. Mange har deres vante samarbejdspartnere, 

og dem holder de sig gerne til. Et samarbejde 

på tværs af grupperinger i byen kan være svært at få op at 

stå, og kommer du udefra, kan du opleve en tendens til, at du 

lukkes ude Det kan sagtens lade sig gøre med grupperinger 

i en større by, men når byen ikke er større end Svendborg, 

kan initiativer dræbes af mangel på samarbejde. 

Rundkørsler. Som så mange andre steder etableres der 

rundkørsler i stor stil, men i Svendborg er de flere steder 

lavet i miniatureformat. Det virker som trafikanlæg i 

Legoland. Det medfører, at du kan være i tvivl om, hvorvidt 

du rent faktisk befinder dig i en rundkørsel. Måske er det 

derfor, at mange cyklister ikke rækker hånden ud, når de 

forlader en af dem. De aner simpelthen ikke, at de lige er 

kørt igennem en rundkørsel. 

Take away. Du kan risikere at bestille mad på dit sædvanlige 

take away-sted og få svaret: ”Vi har travlt, så i dag er 

det ikke muligt.” Det har jeg aldrig oplevet andre steder. 

Men intet er jo så skidt, at det ikke er godt for noget, så i 

det mindste er det positivt, at der er mange, der spiser ude 

og dermed bidrager til den gode stemning i byen. 

25

26 

DET 

HANDLER 

OM AT VÆLGE 

LIV 

Når vejret og humøret er til det, 

cykler Maja Wenzel Ørum-Nielsen 

på arbejde. På en af de ture kan hun 

pludselig få en helt særlig fornemmelse 

i maven. En følelse af at have 

valgt rigtigt. 

- På vej ned til Ærøskøbing kan jeg 

lade cyklen køre på frihjul og nyde 

udsigten over havet til begge sider af 

øen. De morgener er jeg lykkelig for, at 

vi valgte livet herovre, fortæller hun. 

Maja er 34 år og cand.pæd. i pædagogisk 

filosofi. For fire år siden flyttede 

hun og hendes mand familien fra 

Vesterbro i København til Ærø i det 

sydfynske øhav. Dengang havde de to 

døtre, og siden er en tredje kommet til. 

I dag arbejder Maja Wenzel Ørum- 

Nielsen som erhvervskonsulent på Ærø. 

En af opgaverne er at gøre øen mere 

attraktiv for iværksættere. Hun har 

altså både en professionel tilgang og en 

meget personlig historie at fortælle, når 

talen falder på livet som tilflytter. 

Glæder og udfordringer 

Det er vigtigt for hende, at livet på øen 

ikke beskrives som den rene stokroseidyl. 

For selvfølgelig er der også ulemper 

ved at bo på en ø som Ærø. 

- Det handler om, at du er nødt til 

at vælge liv, for du kan ikke få det

hele. Her får jeg den smukke natur, 

dejlige rammer om min families liv og 

mere tid til mine børn. Jeg har et godt 

netværk på øen og et arbejde, som jeg 

synes, er spændende. Men jeg får ikke 

de store input i forhold til det fag, jeg 

har læst. Hvis jeg skal blive ved med at 

blive fagligt inspireret, er jeg nødt til at 

rejse efter det. Og det er jeg helt på det 

rene med. Andre mennesker er nødt til 

at rejse ud for at få naturoplevelser eller 

for at fi nde tid med deres familie. Jeg 

har begge dele til hverdag. Til gengæld 

rejser jeg til København en til to dage 

hver måned for at læse en mastergrad 

inden for mit fag. 

Stik en fi nger i jorden 

Som tilfl ytter skal du også lære at 

navigere i et lille øsamfund, hvor alle 

har fl ere kasketter på. 

- Vi møder hele tiden hinanden i 

Det ville være den letteste sag i verden at 

beskrive tilværelsen på Ærø som det gode, 

enkle liv på en af Danmarks smukkeste øer. 

Men det er lige så vigtigt at fortælle om de 

udfordringer, som ølivet også byder på, mener 

Maja Wenzel Ørum-Nielsen, der har 

boet på øen siden 2005. 

mange forskellige sammenhænge. For 

eksempel kan jeg i kraft af mit arbejde 

føre en diskussion med nogen på kommunen. 

Om eftermiddagen kan jeg 

løbe på den samme person i børnehaven, 

hvor vi begge henter vores børn. 

Og om aftenen sidder vi til det samme 

møde i skolebestyrelsen. 

Ifølge Maja Wenzel Ørum-Nielsen 

handler det om at lære, at der også kan 

drages fordel af situationen. 

27

28 

– Ofte er der kort vej fra ide til 

handling, fordi vi kender hinanden 

fra forskellige sammenhænge. Vi får 

snakket tingene igennem på en meget 

uformel måde, og så er der pludselig 

ikke så langt til beslutningerne. Det er 

en helt anden måde at organisere sig 

og skabe forandringer på. Det skulle 

jeg lige lære, da jeg fl yttede til øen, 

fortæller hun. 

Tag initiativ 

Maja Wenzel Ørum-Nielsen valgte 

tidligt en strategi for, hvordan hun ville 

gå til livet som tilfl ytter. Hun ville selv 

være opsøgende og tage initiativ. For 

eksempel har hun været med til at starte 

et kvindenetværk på øen, der kalder sig 

Syslegruppen. Navnet henviser til alle 

de fi ngerfærdige kvinder, der gennem 

tiderne har fundet et fristed, når de 

Ærø vil gerne gøre en ekstra indsats for 

at hjælpe nye beboere med at falde til. 

Derfor har bosætningskonsulent Jytte 

Weiss Brinks fået til opgave at hjælpe 

samledes over strikke- og sytøjet. 

– Et dejligt uformelt navn, der ikke 

stiller krav til, at vi mødes om noget 

bestemt. Vi holder middage og fester 

og skriver til hinanden via maillisten. 

Det kan for eksempel være, hvis et par af 

medlemmerne vil i gang med at dyrke 

yoga. Eller det kan være en opfordring 

til at tage med i biffen i Ærøskøbing, 

siger Maja Wenzel Ørum-Nielsen. 

I dag har netværket omkring 40 medlemmer, 

både nye og gamle ærøboere, 

og der kommer løbende fl ere til. Maja 

Wenzel Ørum-Nielsen tror på, at den 

slags initiativer kan være med til, at 

fl ere tilfl yttere får en god start på øen. 

Selv er hun slet ikke i tvivl om, at hun 

og familien bliver på Ærø. De har 

skabt sig et godt netværk på øen, og 

ikke mindst har de for længst lagt den 

første vinter bag sig. 

nye ærøboer til rette, faktisk allerede 

inden de “lander” på øen med deres 

fl yttekasser. Hun har selv boet på øen 

i fi re år og vil hellere end gerne give 

sine insidertips videre. For eksempel 

om, hvor det er godt at slå sig ned som 

børnefamilie, hvis børnene er så små, 

at de skal i dagpleje eller børnehave. 

Når først færgen med fl yttebilen lægger 

til, står Jytte Weiss Brinks klar som de 

nye øboers personlige kontakt. En af 

hendes vigtigste opgaver er at introducere 

tilfl ytterne for de sociale netværk, 

der fi ndes på øen. 

Ifølge de gamle ærøboer er det den, det 

hele står og falder med. Har tilfl ytterne 

klaret den første vinter, vinder de respekt 

på øen. Så har de vist, at de kan 

klare mosten. 

BED & NATURE 

PÅ VESTERAAS 

Hvis du vil smage på det gode 

liv på Ærø, udlejer familien Ørum- 

Nielsen hver sommer to ferielejligheder 

på deres gård Vesteraas. 

Læs mere på www.vesteraas.dk 

KONTRASTEN TIL KØBENHAVN 

Maja Wenzel Ørum-Nielsen og hendes mand boede i en lille lejlighed på Vesterbro i København, da de 

fi k deres to første børn. Forskellen på livet før og nu er til at få øje på. 

- Jeg husker stadig en dag ikke så længe efter, at vi var kommet herover. Jeg sad og skrev på mit speciale 

i pædagogisk fi losofi og var fuldstændig optaget af en eller anden vidtløftig tanke, da telefonen 

ringede. I røret var vores klovbeskærer. Der gik det virkelig op for mig, at vi var fl yttet fra København. 

- På mange måder er livet mere mangfoldigt her. Skiftet til Ærø har betydet, at vi er fl yttet fra alle 

dem, der ligner os selv. I en storby er du nødt til at vælge, hvem du vil omgås, for du kan ikke kende 

alle. Mange af dem, vi kendte, holdt Information og købte økologisk ligesom os selv. Her på Ærø 

møder jeg hver eneste dag mennesker, der lever og tænker på en anden måde end jeg, og den mangfoldighed 

elsker jeg. Før jeg fl yttede herned, havde jeg for eksempel aldrig talt med en klovbeskærer. 

ÆRØ VIL HJÆLPE TILFLYTTERE 

- Jeg vil gerne give folk indblik i den alsidighed, 

der fi ndes på Ærø. Tilfl ytterne 

skal hurtigt kunne se, at her kan de 

møde mennesker som dem selv, for det 

sociale er helt afgørende for, om folk 

falder til. Ambitionen er jo ikke blot at 

få folk til at fl ytte til øen – de skal helst 

blive så glade for det, at de bliver boende, 

fortæller Jytte Weiss Brinks, der er ansat 

af Ærøs turist- og erhvervskontor. 

Jytte Weiss Brinks kan kontaktes på 

jytte@arre.dk eller telefon 6252 1300.

Maja Wenzel Ørum-Nielsen, 34 år 

· Født i Vanløse. 

· Kandidat i pædagogisk fi losofi . 

· Uddannet zoneterapeut. 

· Arbejder som erhvervskonsulent på 

Ærø med særlig fokus på iværksætteri 

og erhvervsudvikling. 

Nils Ørum-Nielsen, 45 år 

· Født i Humlebæk. 

· Uddannet som økologisk driftsleder. 

· Uddannet som grøn guide og 

naturvejleder. 

· Står for den daglige drift af 

Vesteraas og er desuden leder af 

Rise Bryggeri på Ærø. 

BØRNENE PÅ ÆRØ 

- Børn er meget selvkørende her. De 

klarer selv at tage bussen fra skolen i 

Rise til fritidshjemmet i Ærøskøbing 

– og hjem igen. Hvert år skal alle de 

nye forældre i skolen vænne sig til det. 

Men børnene klarer det fi nt, for sådan 

gør de andre børn jo også. Faktisk tror 

jeg, at de tit føler sig mere frie, end da 

vi boede i København, hvor de skulle 

følges til alting, fortæller Maja Wenzel 

Ørum-Nielsen. 

Den frihed nyder familien også godt af, 

når de er hjemme på gården, Vesteraas. 

Majas mand er økologisk landmand. 

Freja Wenzel Ørum-Nielsen, 8 år 

· Født på Vesterbro i København. 

· Går i 1. klasse på Rise Skole. 

· Går til ridning og musik. 

· Bruger meget tid på at klatre i 

træer og bygge huler. 

Asta Wenzel Ørum-Nielsen, 5 år 

· Født på Vesterbro i København. 

· Går i børnehaven Pippihuset i Leby. 

· Går til ridning og bruger meget tid 

på at strigle og fodre gederne. 

· Står for at hente æg hos hønsene. 

Til gården hører en løsdriftsstald med 

34 køer, der efter newzealandske principper 

går ude hele året. På markerne 

vokser vild timian, der giver god smag 

til kødet, og neden for markerne ligger 

stranden, hvorfra børn og voksne kan 

bade og fi ske. Familien har også to 

geder, høns, bistader og katte. 

- I København sad jeg tit på en legeplads 

og kiggede på mine børn, imens 

de legede. Jeg stod på standby og var 

nødt til at udsætte de ting, som jeg også 

gerne ville nå. Her på Ærø går børnene 

og roder og regerer, imens vi voksne 

Nora Wenzel Ørum-Nielsen, 2 år 

· Født på Ærø. 

· Går i dagpleje hos Irene i Vindeballe. 

· Hjælper far med at fodre køerne. 

· Vil altid gerne med ud at køre i traktor. 

er i gang med noget andet lige ved 

siden af. Hvis de har brug for os, er 

vi tilgængelige. Vores og børnenes liv 

hænger meget mere sammen nu, end 

det gjorde før. 

- Allermest lykkelig føler jeg mig, når 

børnene strejfer rundt og går på opdagelse 

i området. Når de bygger huler 

i skoven og leger ved bækken. Når de 

tager stedet til sig og føler sig frie. 

Så giver det hele mening, siger Maja 

Wenzel Ørum-Nielsen. 

29

TANKEFULD – KORT SAGT 

– Tankefuld placeres midt 

i den smukke sydfynske 

natur, tæt ved vandet og 

lige i udkanten af 

Svendborg. 

– Når området er fuldt 

udviklet, vil det rumme 

godt 3000 boliger, 

virksomheder, børnehaver 

og en skole. 

– På den nye motorvej vil 

det tage 20 minutter at 

køre til Odense og 

under to timer til enten 

Århus eller København. 

– 30 arkitektfi rmaer fra hele 

verden har givet deres bud 

på projektet 

– Vinderprojektet ligger 

nu klar som en detaljeret 

og langsigtet 

Masterplan2009. 

– Download den på: 

svendborg.dk/tankefuld? 

30 

FULD 

– EN BY I FREMTIDEN 

Næste år sættes de første 

bolig- og erhvervsgrunde til salg 

i landskabsbyen Tankefuld, der er 

et af de mest ambitiøse byudviklingsprojekter 

i Danmark nogensinde. 

Ambitionen er at skabe en miljømæssigt 

bæredygtig by, tæt på naturen, 

hvor der er sund balance mellem 

familieliv, arbejdsliv og fritid. 

Arkitekt og projektleder Poul Mathiesen 

bladrer ivrigt i sine papirer, imens 

han fortæller om Tankefuld projektet. 

Et projekt, der er Svendborg Kommunes 

største satsning til dato. Det er hans 

opgave at holde styr på alle detaljerne, 

så visionerne kan virkeliggøres, og 

Tankefuld kan blive et attraktivt sted 

at bo, arbejde og leve. 

Poul Mathiesen har ikke svært ved at 

forestille sig, hvordan det bliver at bo i 

Tankefuld, selv om den nye by stadig 

kun er på tegnebrættet. 

- Folk kommer til at bo i spændende, 

nye huse, der er tilpasset en moderne 

livsform. Internettet har gjort det 

muligt, at fl ere arbejder hjemmefra, 

og det vil husene være indrettede til, 

så der for eksempel både kan være 

en erhvervsafdeling og en boligafdeling. 

På den måde vil der være mere 

liv i dagtimerne end i traditionelle 

forstæder, hvor de fl este voksne er på 

arbejde om dagen, fortæller han. 

Ingen dobbelte carporte 

Tankefuld skal være en bæredygtig by, 

hvor huse og virksomheder skal have de 

mest moderne former for energiforsyning, 

så byen kan være CO2 neutral 

og fungere som forbillede for andre 

byområder. 

Desuden skal ingen familier i Tankefuld 

være afhængige af to biler. 

- Du vil ikke se nogen dobbelte carporte 

i Tankefuld, slår Poul Mathiesen 

fast. 

For det første fordi mange fl ere vil 

kunne arbejde hjemmefra eller i kontorfællesskaber 

tæt på deres bolig. For 

det andet fordi den bæredygtige udvikling 

også er tænkt ind i trafi kplanlægningen. 

Delebilsordninger og gode 

cykelstier vil gøre det nemt og bekvemt

ÅR 2016 

De første grunde sælges i 2010. Seks år efter regner 

Svendborg Kommune med, at: 

• 1000 nye boliger er opført 

• En lokal bæredygtig energiforsyning er etableret 

• De første 20 virksomheder er startet i Tankefuld 

• Tankefuldskolen er indviet 

• To nye skovbørnehaver er etableret 

• Den nye strandpark er en realitet 

• 18 km cykel-, ride- og vandrestier er etableret 

• Ressourceforbruget og CO2-udledningen er minimeret 

at cykle ind til Svendborg midtby, til 

havnen og til togstationen i Svendborg 

Vest. Skoler, institutioner, arbejdspladser 

– og ikke mindst skoven, stranden og 

landskabet omkring Tankefuld vil alt 

sammen ligge i cykel- eller gåafstand. 

- Faktisk så jeg gerne, at byggegrundene 

blev solgt inklusiv en cykel til hver af 

beboerne, siger han med et smil. 

Det er vigtigt for ham, at Tankefuld 

ikke bliver et rigmandskvarter, men en 

by med en mangfoldighed af boligtyper 

og mennesker, der har det til fælles, at 

de gerne vil bo tæt på naturen og leve 

det gode liv, hvor der er en sund balance 

mellem familieliv, arbejdsliv og fritid. 

Landskabsbyen 

I modsætning til mange andre nybyggerkvarterer, 

skal Tankefuld ikke 

bygges på bar jord, hvor beboerne skal 

vente mange år, før de nyplantede 

træer og buske ser ud af noget i landskabet. 

Byen bliver derimod integreret i 

den allerede eksisterende natur. 

Planen er, at Tankefuld skal afgrænses 

af en såkaldt landskabsring, der danner 

en cirkel om den nye by. Landskabsringen 

forbinder de allerede eksisterende 

landskaber: Skovene, åsen, det smukke 

herregårdslandskab omkring Hvidkilde 

Gods og ikke mindst kyststrækningen 

ud mod Svendborgsund. Overalt vil 

træer og levende hegn blive bevaret og 

nye søer, frugtplantager, vinmarker og 

våde enge – til glæde for fugle og dyr 

– vil komme til. På den måde bliver 

landskabsringen et stykke sammenhængende 

natur, der lever sit eget liv 

og skifter karakter efter årstiden. 

Tæt på naturen 

- Tanken er, at alle beboere i Tankefuld 

højst skal have 300 meter fra deres 

bolig til den frie natur og landskabet. 

Nærheden til naturen er en af 

31

32 

HVORFOR NAVNET 

TANKEFULD? 

Landskabsbyen er opkaldt efter den 

300 år gamle skov Tankefuld, der 

kommer til at afgrænse byen mod syd. 

Skoven ligger lige ned til Svendborgsund. 

Fra kysten ved Tankefuldskoven 

er der en enestående udsigt over 

sundet til Tåsinge og til den smukke 

kyst på begge sider. 

Her kommer den nye strandpark i 

Tankefuld til at ligge. 

de mest karakteristiske ting ved 

Tankefuld, fortæller Poul Mathiesen. 

Naturen skal ikke være noget beboerne 

udelukkende planlægger ture til i 

weekenderne og ferierne. Naturen 

skal integreres i hverdagslivet og være 

nærværende – selv når de køber ind. 

- Jeg kunne godt tænke mig at udfordre 

en kæde som Irma til at udvikle Danmarks 

første landskabssupermarked, 

hvor arkitekturen er tænkt sådan, at 

kunderne kan gå og se ud på landskabet, 

imens de køber ind. 

At være barn i Tankefuld 

Nærheden til naturen vil også betyde 

meget for den opvækst børnene i 

Tankefuld vil få. Poul Mathiesen mener, 

at børnene vil benytte sig meget mere 

af landskabet, fordi det er nemt og tilgængeligt. 

Familierne vil for eksempel 

kunne have deres egen hest, selvom de 

bor i et almindeligt boligkvarter, fordi 

den kan opstaldes tæt på boligområderne. 

Hele vejen rundt om Tankefuld etableres 

motionsruter, ridestier og muligheder 

for eventyr på mountainbike. 

Både børn og voksne kan også nyde godt 

af, at stranden ved Tankefuld bliver 

udbygget med mere sand, bådebroer, 

VIDENSERHVERV FREMFOR INDUSTRI 

Ambitionen er, at Tankefuld skal tiltrække et 

spændende og varieret erhvervFFsmiljø. Kreative 

virksomheder og videnserhverv vil kunne bruge 

den attraktive beliggenhed og de værdier, som 

Tankefuld bygger på, i deres markedsføring og 

rekruttering af medarbejdere. 

Traditionelle produktionsvirksomheder, der 

”støjer og møger” eller har brug for at få kørt 

mange materialer til og fra, må til gengæld se sig 

om efter en anden beliggenhed. 

kajakstationer og mulighed for windsurfi 

ng, beachvolley og (vinter)badning 

fra en badeanstalt i stil med Helgoland 

ved Amager Strand. 

Byudvikling for livsnydere 

Poul Mathiesen har også gjort sig 

tanker om, hvilke mennesker, der vil 

fl ytte til Tankefuld. 

- Jeg tror, at ånden i Tankefuld vil være 

præget af, at alt er nyt. Boligerne, virksomhederne, 

skolerne og institutionerne er 

nye, og jeg tror, at det vil appellere til 

innovative, kreative kræfter. Den nye 

bydel vil blive båret frem af en pionerånd, 

fordi det er muligt at skabe alting 

fra bunden ud fra de værdier, beboerne 

synes er vigtige. 

Samtidigt udnytter Tankefuld de 

kvaliteter, Svendborg og resten af Sydfyn 

allerede har: Nærheden til skov og 

strand, Svendsborgs hyggelige havn 

og levende handelsmiljø, foruden hele 

ø-havets muligheder for sejlads og 

kajakroning. 

- Her bor du så godt, at du ikke behøver 

et sommerhus. Folk kommer hellere 

end gerne og besøger dig, siger han. 

Bred opbakning 

Til trods for projektets omfang, er 

Tankefuld blevet godt modtaget af 

svendborgenserne. Borgerne har været 

inviteret til møder, hvor planerne er 

blevet debatteret, og selv de nuværende 

beboere i området, der i de kommende 

år vil se byen vokse op i landskabet omkring 

dem, er overvejende positivt stemt. 

Der er ingen tvivl om, at Poul Mathiesen 

kan tage lidt af æren. Han er en mand, 

der forstår at tale varmt for sin sag.

Landskabsvejen 

Download Master plan2009 på: svendborg.dk/tankefuld? 

Nye cykelstier 

Gangstier 

33

34 

Otto Uldum, 41 år 

• Undervandsarkæolog og museumsinspektør på Langelands Museum siden 2002. 

• Uddannet som arkæolog med speciale i maritim arkæologi fra Københavns Universitet. 

• Bor i Svendborg med sin kæreste og en datter på to år. 

• Født i Schweitz og opvokset i Nordsjælland. 

MOTORCYKELENTUSIAST 

PÅ DE FYNSKE LANDEVEJE 

Efter en lang dags arbejde under havets 

overflade nyder Otto Uldum at sætte sig op 

på en af sine motorcykler, når han har fri. 

Han er den stolte ejer af to klassiske BSAmotorcykler 

fra 1960 og 1967, som han 

gennem årene har skilt ad og renoveret ned 

til den mindste bolt. Som aktivt medlem af 

Dansk BSA Klub mødes han med BSA-entusiaster 

fra hele landet for at udveksle erfaringer 

og køre ture på de gamle maskiner. 

Det sker, at han tager sin BSA i weekenden 

og kører en tur ud ad landevejen – bare for 

turens skyld. 

- Det er ren terapi at køre ad de små veje 

helt op til Fyns Hoved, hvor du på klare 

dage kan se Sjælland, Samsø, Jylland, Fyns 

nordkyst og Æbelø med det blotte øje. 

Til hverdag tager han turen over Svendborgsundbroen, 

hvorfra der er en storslået udsigt 

over vandet, tværs over Tåsinge og ned til 

Langeland, hvor museet ligger. 

Det tager ham en halv time på hans “nye” 

motorcykel fra 1986.

PÅ MOTORCYKEL 

TILBAGE TIL STENALDEREN 

Som nyuddannet arkæolog kørte Otto Uldum hver dag fra København til Roskilde på sin motorcykel for at 

passe sit arbejde på Vikingeskibsmuseet. I dag er den tætte trafik og bilosen skiftet ud med Langelands 

natur og den friske brise fra havet. 

Otto Uldum glæder sig hver eneste dag 

over at køre gennem den smukke 

sydfynske natur på vej til arbejde. Men 

hvis nogen på forhånd havde fortalt ham, 

at han ville finde sit drømmejob på Langeland, 

havde han ikke troet dem. 

Undervandsarkæolog 

- Jeg havde intet forhold til Langeland, 

ikke andet end nogle vage ferieminder 

fra min barndom. Men da de ringede 

fra museet og opfordrede mig til at søge 

stillingen, sprang jeg til, fortæller han. 

I begyndelsen blev hans kæreste boende 

i deres lejlighed i København, imens 

han lejede en lejlighed i Rudkøbing på 

Langeland. 

Et år senere var parret faldet pladask 

for livet i det sydfynske. Otto Uldums 

kæreste havde fået job hos TV2 

i Odense, og de besluttede at købe et 

hus i Svendborg, der ligger midt imellem 

deres respektive arbejdspladser. 

- I dag kunne jeg ikke forestille mig at 

bo andre steder. Her er havet, skoven 

og byen tæt på – her er alt, hvad du har 

brug for. Hvis du skal matche det på 

Sjælland, ligger det i et helt andet prisleje, 

siger Otto Uldum. 

Han er uddannet arkæolog fra Københavns 

Universitet med speciale i 

maritim arkæologi og har arbejdet på 

Langelands Museum siden 2002. 

I sit rette element 

Som undervandsarkæolog arbejder han 

primært i farvandet omkring Fyn og 

Sønderjylland, hvor han afdækker bopladser 

fra stenalderen, der i dag ligger 

under vand. Nogle gange kan han nøjes 

med at blive om bord på motorbåden, 

hvorfra han med ekkolod kortlægger 

aflejringerne på havbunden. Men for 

det meste er han iført dykkerudstyr og 

må en tur i det våde element. 

- Hvis du kigger på området fra luften, 

så ligger havet omkring Langeland, 

Strynø og Ærø som en lysegrøn klat. I 

stenalderen var øerne landfaste, og det 

meget lavvandede område kaldes i dag 

for Strynøbassinet. Det er et meget fint 

område at dykke i. Her finder vi mange 

spor efter bopladser som for eksempel 

bearbejdet flint og træ- og benredskaber, 

fortæller han. 

Tilbage på museet, der har en af 

landets største oldtidssamlinger, ligger 

hans arbejde i at registrere og opbevare 

fundene så omhyggeligt som muligt, 

så de kan udstilles og være til nytte for 

fremtidige forskningsprojekter. 

NUTIDIG PARALLEL TIL STENALDERFUNDENE I DET SYDFYNSKE ØHAV 

I stenalderen, omkring 5000 år før vor tidsregning, var 

der lignende klimaforandringer, som dem vi oplever i dag. 

Temperaturstigninger betød, at havvandet steg meget hurtigt 

på grund af isafsmeltninger og områder, der før havde 

været landfaste, blev nu adskilt i de øer, vi i dag kalder 

Langeland, Strynø og Ærø. 

- Datidens mennesker oplevede, at de i løbet af en enkelt 

generation var nødt til at trække sig tilbage fra de bopladser, 

hvor de havde boet som børn. Derfor har arkæologer i tidens 

løb fundet mange spor fra forladte bopladser, blandt andet 

økser, årer, buer og rester af tekstiler, fortæller Otto Uldum. 

Han synes, at arbejdet med de gamle bopladser under 

havets overflade bliver endnu mere interessant af, at 

nutidens mennesker i Indien og Bangladesh lever med lignende 

oversvømmelser. For tusindvis af mennesker langs 

kysten ved Den Bengalske Bugt er klimaforandringer ikke 

bare statistik og fremskrivninger. De er en realitet, der 

betyder, at de er nødt til at flytte længere ind i landet og 

begynde helt forfra, fordi deres huse og jordlodder nu ligger 

under havets overflade. 

35

TI TIL EFTERTANKE 

- Med den nye motorvej tager det kun 20 minutter 

at køre fra Svendborg til Odense. 

- På store dele af Sydfyn kan du ringe gratis til alle 

andre, der er på det lokale fibernet, der desuden 

betyder hurtigt bredbånd og billige abonnementer 

på telefon og tv. 

- 36 daglige afgange sørger for færgeforbindelse til 

og fra Ærø. 

- Ifølge ejendomsmægler Poul Juul i Svendborg er 

gennemsnitsprisen på en 140-150 kvadratmeter stor 

villa i 

København 4.732.000 kroner 

Svendborg 2.275.000 kroner 

Langeland 1.545.000 kroner 

Ærø 1.570.000 kroner 

Strynø 1.595.000 kroner 

- Du kan gå i biografen i både Svendborg, 

Ærøskøbing og Rudkøbing. 

- Svendborg er, næst efter København og Århus, den 

by i Danmark, der tiltrækker flest kreative mennesker. 

Det viste en analyse fra CBS i 2006, der havde til 

formål at kortlægge den kreative klasses geografiske 

placering i Danmark. 

- Der er pasningsgaranti i både Svendborg, Langeland 

og Ærø kommune. 

- 29 minutters sejlads fra Langeland ligger den lille 

ø Strynø. Et lille velfungerende øsamfund med egen 

vuggestue, børnehave, fritidshjem og skole til og 

med 4. klasse. Se mere på www.strynoe.dk. 

- I et stort naturområde på Sydlangeland lever en flok 

vilde heste. I øjeblikket er der 50, og hvert år kommer 

omkring 20 nye føl til. Flokken lever uden direkte 

kontakt til mennesker, går ude hele året og finder 

selv deres føde. 

- På Ærø ligger et af verdens største solfangeranlæg. 

Det fylder tre fodboldbaner og producerer, 

hvad der svarer til 820.000 liter olie om året. I 

perioder med solrigt vejr leverer anlægget al den 

varme og varmt vand, som 1500 husstande i området 

forbruger.

Flyt dig! - Svendborg kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?