fysiske rammer for rummelighed - Aalborg Kommunale Skolevæsen

Vejgård Østre Skoles kælderrum forvandles til pædagogisk servicecenter. Skoleleder Thorkild Binet Jørgensen viser, hvordan
den gamle skole var opklodset på stolper, indtil de nybyggede piller mellem buede lysåbninger kunne bære skolen
FYSISKE RAMMER
FOR RUMMELIGHED
Tekst og foto: Henning Asp-Poulsen
Vejgård Østre Skole har siden
1997 været gennem en langstrakt
udbygningsproces. Optakten var
en regulær lokalemangel på 10
klasselokaler, fordi skolen havde
fået et spor mere og var blevet en
tresporet skole. Samtidig måtte
der bygges lokaler til et DUSspor
mere, og da begrebet ”det
AALBORGS
RUMMELIGE SKOLER
udgives af
Skoleforvaltningen
7. årgang nr. 9
MAJ 2004
fleksible læringsmiljø” opstod,
var det naturligt, at skoledelen
kunne anvende disse lokaler om
formiddagen. Det lod sig let
gøre, fordi DUS’en og indskolingsklasserne
blev integrerede i
de samme bygninger.
Da der blev sat fokus på skolernes
bygninger i 1999 for at få
en bedre anvendelse af lokalerne
til fleksible læringsmiljøer,
havde Vejgaard Østre Skole en
bevilling på 29 millioner kroner
til et byggeri, som foregik i etaper.
Det var penge, som skulle
bruges til en tilpasning til elevstørrelsen,
der nu er på 650 elever.
De nyopdukkede idéer til skolens
fysiske rammer ville for
Vejgård Østre Skole betyde et
yderligere byggeri til 34 millioner
kroner, viste en gennemgang
af skolens bygninger.
- Så vidt ville kommunen selvfølgelig
ikke gå, fortæller skoleleder
Thorkild Binet Jørgensen.
Det blev derfor til, at man gennem
justeringer af det planlagte
og bevilgede byggeri, som endnu
ikke var udført, fik indpasset
dele af de nye intentioner for
skolebyggeri.
Inspireret af Håboskolerne i
Sverige har man således i tilbygningen
lagt to grupperum mellem
to klasseværelser, således, at
klasserne efter indbyrdes aftale
kan have to grupperum til rådighed.
Mellem klasseværelser og
grupperum er der et stort vindue,
så man hele tiden kan se, hvad
der sker i rummet.
Håndarbejdslokalet skal omdannes
til et undervisningsmiljø
med vinkler, skæve vægge og
M 41

lofter, og det ligger med åbning
til billedkunstlokalet, så begge
lokaler kan anvendes fleksibelt.
Sløjd- og natur-tekniklokalet
kommer ligeledes til at ligge i
forlængelse af hinanden.
- Samtidig er afdelingsopdelingen
kommet til, bemærker
viceskoleinspektør Jørn Tolbod.
Det bevirker, at eleverne i tre
aldersgrupperinger har deres
egne områder. Skolens oprindelige
områder forandres også.
De nye tilbygninger giver
muligheder for at ændre nogle
klasselokaler til grupperum eller
GANGE OG LOFT UDNYTTES
Tekst og foto: Henning Asp-Poulsen
Sønderbroskolen blev bygget i
1948. Nok var Anden Verdenskrig
slut, men en begyndende
kulde mellem Øst og Vest virkede
truende. Skolens bygninger
blev derfor konstrueret, så de i en
krigssituation kunne indrettes til
nødhospital. Gangene blev bygget
så brede, at to portører med
hver sin sygehusseng kunne passere
hinanden.
Det har man udnyttet i dag i
en igangværende ombygning af
skolen. Alene ved at integrere
gangarealer har man udvidet
undervisningslokaler og andre
faciliteter på skolen med mere
end 1.000 kvadratmeter. Som
eksempel kan nævnes, at over
100 kvadratmeter gangareal nu
er integreret i skolens pædagogiske
servicecenter.
Andre 500 kvadratmeter er
”fundet” ved at inddrage loftet til
bl.a. lærerværelse, grupperum og
lærerarbejdspladser.
Ved en tidligere ombygning er
kælderen og gangene blevet
udnyttet med nogle hundrede
kvadratmeter til bl.a. et naturtekniklokale
og et fysiklokale.
Store vinduer giver fra lærerværelset
øverst oppe en fin
udsigt over mod eternitfabrikken
og kvarteret i øvrigt. Skolens
M 42
slå to klasseværelser sammen til
ét stort rum. Pædagogisk service
center flytter til kælderen under
den gamle hovedbygning.
I øjeblikket er kælderrummet
ved at undergå en forvandling,
der indebærer afstivninger og
opbygning af nye bærende konstruktioner.
Der er byggematerialer
og håndværkere til alle sider,
men efter sommerferien vil der
være et up-to-date pædagogisk
kraftcenter, som med 400 kvadratmeter
får nicher til elevers
projektarbejder, klipperum, lærerarbejdspladser
m.m.
Skoleleder Karen-Grethe Lodberg, Sønderbroskolen, i sit nye kontor, som hun skulle
kunne rykke ind i den 1. maj 2004
leder, Karen-Grethe Lodberg,
håber, at man efter nedlæggelsen
af eternitproduktionen vil udlægge
fabrikkens store område til
boliger, hvorfra masser af børn
vil komme til at gå på Sønderbroskolen.
Den eneste nybygning på skolen
er en elevatorskakt, hvori en
elevator vil gøre skolen mere
handicapvenlig. Noget som områdets
ældste beboere også har
glæde af, når de skal til ældretandpleje
på skolen.
Ombygningen er præget af
Læge- og tandlægelokalerne
nedlægges, idet der på Filstedvejens
Skole oprettes et fælles
sundhedscenter for skolerne i
området. Det bevirker, at administrationsdelen
på skolen får
mere plads.
Alle på skolen glæder sig til
næste skoleår, hvor de efter
mange års bygningsaktiviteter vil
være fri for larmende trykluftsbor,
bankelyde og hvinende boremaskiner
samt støv alle vegne.
Konturerne af en hensigtsmæssigt
indrettet skole ses allerede
nu. En skole for fremtiden.
den svenske ”Håbo-filosofi”
med mulighed for udvidelse af
undervisningsplads i de tilstødende
lokaler. Ved at åbne en
bred dør kan to klasseværelser
udnyttes som ét stort rum, og i
nicher med skillevægge kan
grupper sidde og arbejde i timerne.
SKOLE OG DUS
FÅR FÆLLES LOKALER
Skolen og DUS’en bliver fælles
om mange kvadratmeter i indskolingsafdelingen.

Sønderbroskolen bliver forsynet med
elevator
Åbenhed mellem rummene og
ruder ind til både kontorer og
grupperum gør sammen med den
hvide maling på alle væggene
skolen lys og indbydende.
Sorte, gamle vægtavler med
fin skråskrift kom frem i lyset, da
håndværkerne pillede pudset af
væggene i de gamle klasseværelser.
Ombygningen af skolen begyndte
i 1997, fortæller Karen-
Grethe. Forældrene, hele personalet
og andre brugere af skolen
blev inddraget i projektet på
en stor temadag, hvor udgangspunktet
var at lave en idealskole.
Det har hele tiden været meningen,
at skolens lokaler skulle
være mere fleksible.
Nogle fællesrum med DUS’en
var noget af det første, som
blev sat på dagsordenen. Folk fra
N. J. Fjords Skole i Århus blev
hidkaldt for at fortælle om
mulighederne i, at skolens og fritidskulturens
folk opbyggede et
fællesskab omkring nogle lokaler.
- Vi har nu et rigtig godt samarbejde
med DUS’en, siger
Karen-Grethe. Det hviler på
gode aftaler om, hvem der bruger
hvad og hvordan.
Efter ombygningen har man et
indskolingshus. Skolen er ligeledes
opdelt i afdelinger for
mellemgruppen og for de ældste
elever.
Teknisk serviceleder Karl
Johan Jørgensen viser på en
række tegninger, hvordan rumfordelingen
bliver efter ombygningen.
Billedkunst og sløjd fik
fælles lokale for to år siden, og i
forbindelse med hjemkundskabslokalet
er der et pænt stort lokale,
der også er attraktivt til forældremøder,
når et traktement indgår
i mødet.
Karl Johan peger også på de
nødudgange, som var forudsætningen
for at inddrage gangarealerne.
Skolens udendørs arealer bliver
renoveret her i foråret. De
gamle fliser, hvoraf de fleste er
knækkede, bliver udskiftet, og et
udvalg er i gang med at planlægge
en legeplads, der giver flere
udfordringer til eleverne i frikvartererne
og børnene i DUS’en.
Men alle ønsker går ikke i
opfyldelse på én gang. Karen-
Grethe må således vente indtil
videre med at få det store sam-
Sønderbroskolens kompetencecenter
har fået indbygget en hems, hvor elever
kan hygge sig med en anden læringsstil
lingsrum, som både skolen og
kvarteret faktisk mangler. De
store arrangementer foregår stadig
i gymnastiksalen.
Hun er dog meget tilfreds med
ombygningen, som er lovet klar
allerede fra 1. maj, hvorefter skolen
vil kunne leve op til kravene
om et fleksibelt læringsmiljø i en
rummelig skole.
Skolebibliotekar Karen Maarup, Sønderbroskolen, præsenterer pædagogisk servicecenter,
hvori der indgår 100 kvadratmeter tidligere gangareal
M 43

FOKUS PÅ LÆSNING
Tekst og foto: Henning Asp-Poulsen
Pædagogisk servicecenter (PSC)
og kompetencecentret (KC) på
Vadum Skole gik i begyndelsen
af 2004 sammen om at sætte spot
på læsning. Projektet startede 9.
januar, og det gik i al sin enkelthed
ud på at få eleverne fra 0. –
5. klasserne samt 6. a til at læse,
skrive, dramatisere, lave dukketeater,
billedfortælling med overhead-projektor
og i det hele taget
arbejde med eventyr med forskellige
udtryksmåder.
Skolens ledelse har understøttet
projektet ved at sende 5 klasselærere
på kursus i eventyrformidling.
Personale fra DUS’en
har også i en vis udstrækning
deltaget i processen med at sætte
fokus på gamle eventyr og skabe
nye.
Hæfter med nye eventyr, et
hørespil, farverige tegninger som
opslag alle vegne i PSC og kæmpebiller
er synlige resultater.
Billerne findes på væggen i for-
På Vadum Skole har Karin Eggers, pædagogisk servicecenter, og Karen Marie
Christensen, kompetencecentret, i fællesskab sat fokus læsning sammen med kolleger
og en række klasser
M 44
hallen og dokumenterer i hvert
led, hvor mange sider den enkelte
elev har læst, inden projektet
sluttede 1. februar.
Karin Eggers (PSC) og Karen
Marie Christensen (KC) fortæller,
at klasserne gik til opgaven
med stor entusiasme. Forældrene
til eleverne i børnehaveklasserne
og 1. klasserne forpligtede sig til
at læse et eventyr for deres poder
15 minutter hver dag. Derefter
skulle de snakke med deres børn
om, hvad de havde læst, og til
sidst skulle de lade deres barn
genfortælle eventyret.
Gerne suppleret med, hvad
eventyret dagen før handlede om.
De større børn skulle hver dag
læse for deres forældre.
Formålet med at flytte skolen
ud til de små hjem var at styrke
børnenes læselyst og læseevne,
styrke appetitten på oplevelseslæsning
og at øge elevernes læsehastighed.
Det tætte fællesskab med børnene
omkring bøger i hjemmet
var en god oplevelse, har nogle
forældre givet udtryk for.
- Æstetikken har været i højsædet
i projektet, siger Karen
Marie. Hun fortæller, at alle har
lagt sig i selen for at frembringe
de bedste resultater. Nogle af
klasserne har lavet teaterstykker,
som de har brugt til forældrearrangementer.
Karin har et fortællehjørne på
PSC, hvor hun iklædt fortællerkostume
kan gøre sin oplæsning
mere spektakulær, men projektet
har også inspireret hende til at
deltage i møder med forældrene
til de kommende børnehaveklasser.
Hun vil gerne fortælle om de
muligheder PSC kan tilbyde de
yngste elever samt pege på værdien
af, at forældrene hver dag
læser for deres børn.
Begge lærere er enige om, at
det har givet megen inspiration
og styrke i projektet, at det blev
udviklet i et samarbejde mellem
PSC og KC. De vender sikkert
tilbage næste år med et fælles
H.C. Andersen projekt.
Midtersiderne bringer hver
måned artikler om projekter,
som er afledt af rummelighedsindsatsen
og handleplanerne
i Aalborg Skolevæsen.
Kontakt gerne én af os, hvis I
har noget, der bør publiceres.
Henning Asp-Poulsen
Magnoliavej 19
9000 Aalborg
Telefon 9818 4662
E-mail:
hapou@daks.dk
Øvrige medlemmer af redaktionsgruppen:
Pæd.chef Bent Bengtson samt
skolekonsulenterne Jan Ole
Mortensen og Helle Truesen
Porsdal, Skoleforvaltningen
Midtersiderne kan læses på
www.daks.dk