Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/2011. Esbjerg Kommunale ...

Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/2011.
Esbjerg Kommunale Skolevæsen
Forvaltningens sammenfatning af skolebestyrelsernes
høringssvar.
Forvaltningen har tilkendegivet at den er interesseret i at vide om bestyrelserne om bestyrelsen opfatter
kvalitetsrapporten som et godt grundlag for bestyrelsens dialog om, omkring og med skolen. Ti bestyrelser
har svaret direkte på dette: Otte svarer at kvalitetsrapporten er et godt grundlag for dette og to svarer at
det ikke er et godt grundlag.
Ti skolebestyrelser giver et mere fyldigt svar. De handler alle om, om kvalitetsrapporten kan give et endnu
mere ’reelt’ billede af skolen og svarene falder i to kategorier. For det første udtaler bestyrelserne at det
svært at sammenligne med andre skoler fordi der ligger en række særlige omstændigheder og
prioriteringer bag tallene. For det andet er det iflg. bestyrelserne svært at vurdere om skolen er inde i en
god/dårlig udvikling da tallene ikke altid er de aktuelle ligesom udviklingen over længere tid ikke kan læses
ud af det enkelte års rapport.
Ti tager rapporten til efterretning og/el ikke har nogen bemærkninger.
Fire skoler er lukkede før høringsfasen.
To skoler har ikke svaret.
Skolebestyrelsernes høringssvar
Bakkeskolen
Bakkevejens Skole
Høringssvaret er fællessvar for alle hørte instanser på Bakkevejens Skole.
Bakkevejens Skole tager Kvalitetsrapporten til efterretning.
Blåbjerggårdskolen
Ledelsen skriver: Vi har ikke noget at bemærke fra Blåbjerggård.
Boldesager Skole
Skolebestyrelsen ved Boldesager Skole tager Kvalitetsrapporten 2011 til efterretning.
Bryndum Skole

Skolebestyrelsen på Bryndum Skole har drøftet Kvalitetsrapporten med vægten lagt på de dele, der har
med vores skole at gøre. Dette med særligt fokus på Bryndum Skole set i forhold til kommunens samlede
skolevæsen.
Kvalitetsrapporten vurderes at være et relevant og nyttigt redskab for skolebestyrelsen.
Tallene i rapporten kan bruges af ledelse og bestyrelse til at være med til at prioritere de indsatsområder,
skolen vil arbejde med. Det er dog svært at forholde sig til rene tal og statistik, hvis man ikke kender
baggrunden for tallene og tillige de enkelte skolers kulturelle baggrund. Derfor kan sammenligning være
vanskelig.
Bestyrelsen kan med baggrund i tallene og teksterne stille relevante spørgsmål og dermed træffe
kvalificerede beslutninger.
Den enkelte skole kan over en årrække lave lokale sammenligninger, der tegner et mønster, som man kan
bruge i udviklingen af skolen.
Danmarksgades Skole
Skolebestyrelsen kan bruge kvalitetsrapporten som arbejdsredskab til at lokalisere evt. problemstillinger,
som skolebestyrelsen kan arbejde videre med.
Darum Skole
Darum Skoles skolebestyrelse har ingen kommentar til kvalitetsrapporten.
Egekratskolen
Ingen kommentarer fra skolebestyrelsen.
Fourfeldtskolen
Ledelsen skriver: Kvalitetsrapporten har ikke været behandlet i Skolebestyrelsen grundet lederskiftet på
skolen.
Gredstedbro Skole
I lighed med tidligere år har skolebestyrelsen på Gredstedbro Skole arbejdet med indholdet i
kvalitetsrapporten med særlig vægt lagt på skolens forhold.
Det er debatteret, hvorfor Gredstedbro Skole ligger på det nuværende niveau set i forhold til tilsvarende
skoler i kommunen. Det er dog svært, at sammenligne resultaterne direkte, da der ligger en række beviste
valg og prioriteringer som gør, at skolen ligger over eller under andre skoler.
Det kan være et valg som kun påvirker et enkelt år, eller mere langsigtede beslutninger der vil kunne følges
i flere år.
Det kan derfor også give anledning til en vis betænkelighed når Kvalitetsrapporten tænkes brugt til at ”-
give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til og beslutte opfølgning på skolernes faglige
niveau”.
Bruges data ukritisk til at finde den laveste fællesnævner på alle områder, i politikernes bestræbelser på at
drive skolevæsnet billigst muligt, vil der uden tvivl blive draget forkerte beslutninger.
Inklusion og specialundervisningen på skolen er blandt de vigtigste indsatsområder for skolebestyrelsen.
Det er specielt vigtigt i disse år, hvor færre børn bliver tilbudt centrale tilbud. Det giver en stadig større
udfordring, at løse de mangeartede problemstillinger. Der er derfor vigtigt, at midler som bespares på de

centrale tiltag overføres de enkelte skoler, så de har mulighed for at tilbyde tilstrækkeligt veluddannet
personale, som har tilstrækkeligt tid og resurser til at løse opgaverne.
Guldager Skole
[Skolen er nedlagt pr.3 1/7 2011, dvs. før høringsperioden.]
Gørding Skole
Skolebestyrelsen opfatter, at kvalitetsrapporten er et godt redskab som sammenligningsgrundlag skolerne
imellem.
Det ville være ønskeligt om kvalitetsrapporten kunne give et endnu mere tids aktuelt billede af de enkelte
skoler.
F.eks. hører prøvekarakterer til Folkeskolens afgangsprøve ikke til det samme skoleår, som de øvrige
informationer i kvalitetsrapporten.
Skolebestyrelsen undrer sig over, at kommunens sociale indeks afviger markant fra
undervisningsministeriets indeks af 12/8 2011, der danner udgangspunkt for rapporten: De
socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2010.
Det skaber hos Skolebestyrelsen en usikkerhed om, hvorvidt ressourcefordelingen til Specialpædagogisk
bistand til skolerne fordeles på et tilstrækkeligt kvalificeret grundlag, når skoleadministrationens
udarbejdede indeks adskiller sig så markant fra Undervisningsministeriets indeks om de socioøkonomiske
referencer for de samme skoler.
Hjerting Skole
Ledelsen skriver: Skolebestyrelsen på Ny Hjerting skole har valgt ikke at udarbejde et høringssvar pgr. af
skolesammenlægningen.
Kvaglundskolen
Skolebestyrelsen på Kvaglundskolen drøftede på sit møde i går Kvalitetsrapporten og i særdeleshed side
57-59.
Skolebestyrelsen ønsker i den forbindelse at udtale følgende:
I afsnittet ”I forhold til andre skoler i Skolevæsnet har” - virker det yderst tilfældigt hvad der står ved den
enkelte skole – Nogen skoler har mange kommentarer, andre færre og enkelte skoler kun en kommentar.
Skolebestyrelsen savner en rubrik der beskriver på hvilke områder skolen har forbedret sig i forhold til f.eks.
de seneste tre år.
Skolebestyrelsen mener nok at Kvalitetsrapporten er et redskab – men absolut ikke noget GODT redskab,
som der spørges om. Skolebestyrelsen vil forslå at man nytænker Kvalitetsrapporten og skeler til
kommuner hvor den fungere godt.
Nordre Skole
Kvalitetsrapporten er drøftet i Nordre Skoles bestyrelse.
Bestyrelsen undrer sig over antallet af pc pr. elev. Bestyrelsen er klar over, at pc’ere over fem år ikke tæller
med i statistikken, dog er skolens pc’ere løbende opdateret og opgraderet og tallet er derfor væsentligt
lavere.
Ellers ikke yderligere kommentarer.

Nordvangskolen
[Skolen er nedlagt pr.3 1/7 2011, dvs. før høringsperioden.]
Nørremarkskolen
Bestyrelsen har ingen yderligere kommentar til vurderingen af Nørremarkskolen. Hvorvidt
kvalitetsrapporten er et brugbart redskab til evaluering af indsatser i det samlede skolevæsen, afhænger
primært af, hvordan der følges op fra år til år, både fra det politiske og forvaltningsmæssige niveau.
Præstegårdsskolen
Kvalitetsrapporten er ikke et redskab for skolebestyrelsens dialog om, omkring og med skolen.
Rørkjær Skole
Skads Skole
Skolebestyrelsen finder, at kvalitetsrapporten giver grundlag for en god debat i bestyrelsen.
Spandet-Roager Skole
[Skolen er nedlagt pr.3 1/7 2011, dvs. før høringsperioden.]
Spangsbjergskolen
Bestyrelsen tager rapporten til efterretning, men har følgende bemærkninger:
Vi glæder os over den positive kritik af skolens indsatsområder og karakterniveau. I forhold til tidligere
kvalitetsrapporter oplever vi, at det sociale indeks i højere grad inddrages i kvalitetsrapporten. Det mener vi
medfører et mere reelt billede.
Kvalitetsrapporten indeholder fortsat rigtig mange tal, som det kan være vanskeligt og tidskrævende at få
overblik over. Vi kunne derfor godt tænke os, at der fremover udarbejdes en sammenfatning af
resultaterne, eventuelt grafisk ved hjælp af diagrammer, grafer eller lignende.
Vi foreslår, at skolerne grupperes efter f.eks. størrelse og/eller socialt indeks således, at den enkelte skole
kan sammenligne sig med tilsvarende skoler.
Kvalitetsrapporten er et øjebliksbillede af det pågældende år og kvalitetsrapporten viser dermed ikke, om
skolerne er inde i en positiv eller negativ udvikling eller om resultaterne er, som de plejer. Vi tror, det vil
give et mere retvisende billede af skolens kvalitet, hvis udviklingen beskrives over flere år.
Sønderrisskolen
Skolebestyrelsen har på sit september møde, drøftet den fremsendte kvalitetsrapport.
Bestyrelsen har ingen bemærkninger til rapporten.
Tjæreborg Skole
Det er skolebestyrelsens opfattelse at kvalitetsrapporten bidrager til at skabe dialog om skolens virke, især
fakta - delen giver anledning til gode drøftelser.

En kommunalt udarbejdet IT- platform til skolen/ skolebestyrelsen, hvor fakta - delen fra egen skole, kan
følges og sammenlignes år for år - er et stort ønske herfra!
Vadehavsskolen
Skolebestyrelsen har i forbindelse med gennemgangen af kvalitetsrapporten haft nogle positive og
opklarende drøftelser. Specielt var det interessant, at få uddybende forklaringer i forhold til bilagsdelen
vedr. ”Rammer og Resultater”. På enkelte områder kunne det dog være ønskeligt, om materialet i højere
grad kunne være direkte sammenligneligt.
I forbindelse med Vadehavsskolens undervisningsandel (s. 129) blev der oplyst, at tallet er for lavt, og det
sandsynligvis skyldes en optællings- eller ”tastefejl”.
Valdemarskolen
Skolebestyrelsen ved Valdemarskolen påskønner de indsatsområder og de aspekter af skolens hele
virksomhed, som omhandles i årets kvalitetsrapport.
I øvrigt anser vi kvalitetsrapporten som et udmærket grundlag for vores arbejde.
Vejrup Skole
Skolebestyrelsen ved Vejrup skole har på sit ordinære møde mandag d. 24/10 2011 haft Kvalitetsrapporten
på dagsordenen under punkt 139. med følgende tekst til referat:
”Skolebestyrelsen har set på afsnittet specielt om Vejrup skole samt set på sammenligningerne vedr.
elevfravær, aflyste lektioner, karakterer, overgangsfrekvenser, undervisningsandel, antal planlagte timer,
resurser til undervisningsmidler og udgifter til kompetenceudvikling.
Skolebestyrelsen har ingen bemærkninger og tager rapporten til efterretning.”
Vester Nebel Skole
[Skolen er nedlagt pr.3 1/7 2011, dvs. før høringsperioden.]
Vestervangskolen
Bestyrelsen på Vestervangskolen mener at kvalitetsrapporten er et brugbart redskab i arbejdet med
sikringen af kvaliteten på Vestervangskolen.
Vittenbergskolen
Ledelsen skriver: Skolebestyrelsen på Vittenbergskolen har ikke haft noget behov for at lave et høringssvar,
det ville kun indeholde de samme emner som de andre år, så som at man ønsker at adskille
center/specialklasser og normalskolen så når man sammenligner skolerne så er det på et reelt grundlag – så
I erkendelse af at det ikke kan opfyldes ønskede man ikke at skrive det igen i år.
Ådalskolen
Skolebestyrelsen har drøftet kvalitetsrapportens afsnit vedrørende Ådalskolen, og har ingen videre
kommentarer hertil.
Skolebestyrelsen (og ledelsen) finder kvalitetsrapporten meget nyttig både som statusbeskrivelse,
sammenligningsgrundlag (år til år og skoler imellem), udgangspunkt for dialog, løbende evaluering m.m.