27.09.2013 Views

Aalborg

Aalborg

Aalborg

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

DET BREDE<br />

BÆREDYGTIGHEDSBEGREB<br />

Plan & Byg


Plan & Byg’s brede bæredygtighedsbegreb<br />

skal ses i sammenhæng<br />

med <strong>Aalborg</strong> Kommunes<br />

bæredygtighedsstrategi. Bæredygtighedsstrategienfokuserer<br />

først og fremmest på miljø,<br />

energi og ressourcer. Det brede<br />

bæredygtighedsbegreb er nødvendigt<br />

i den mangesidede prioritering<br />

der hører med i Plan &<br />

Byg’s arbejde, under mottoet:<br />

’Vi skaber rammer for liv’<br />

Læs mere om kommunens bæredygtighedsarbejde<br />

på hjemmesiden:<br />

www.aalborgkommune.dk/om_kommunen/baeredygtig_udvikling<br />

2


Om at bygge levende, attraktive og<br />

miljørigtige lokalsamfund<br />

Udviklingen af et bæredygtigt<br />

samfund handler både om at<br />

passe på miljøet, klimaet og<br />

naturen, om at bygge byer for<br />

mennesker og om at få det bedste<br />

ud af den aktuelle økonomiske<br />

virkelighed.<br />

Udgangspunktet er derfor en<br />

bred tilgang til bæredygtighed<br />

hvor hensynet til miljø, økonomi,<br />

natur, sociale forhold og<br />

lokale værdier afvejes ud fra en<br />

helhedsvurdering. Planloven og<br />

byggeloven støtter op om denne<br />

brede tilgang.<br />

I alle projekter og på alle niveauer<br />

– fra planstrategi, over<br />

kommuneplan og lokalplan til<br />

byggesagsbehandling og støttesagsbehandling<br />

- skal vi forholde<br />

os til den samlede ”palette”.<br />

Dette nødvendiggør en prioritering<br />

og afvejning af både mål og<br />

virkemidler fra gang til gang.<br />

Dette dokument rummer et bud<br />

på hvordan vi bedst kan arbejde<br />

med at fremme den brede<br />

bæredygtighed på henholdsvis<br />

kommuneplan- og lokalplanniveau<br />

- gennem bygge- og støttesagsbehandling<br />

og gennem<br />

dialog/forhandling med eksterne<br />

interessenter.<br />

Peder Baltzer Nielsen<br />

Stadsarkitekt<br />

februar 2011<br />

3


Hvad er bæredygtighed?<br />

”Bæredygtighedsblomsten”<br />

Det brede bæredygtighedsbegreb<br />

kan illustreres med en<br />

blomst, hvor blomstens kronblade<br />

repræsenterer de overordnede<br />

bæredygtighedstemaer<br />

– natur, økonomi, miljø, lokale<br />

værdier samt det sociale. Til<br />

hvert tema knytter sig konkrete<br />

mål og virkemidler - i dette<br />

hæfte er udvalgt tre af de vigtigste<br />

for hvert tema, men der kan<br />

være andre.<br />

Det globale og individet<br />

Global opvarmning modvirkes<br />

bedst på globalt plan, men det<br />

enkelte individs handlinger og<br />

valg er i sidste ende afgørende.<br />

Sundhedsfremme har fx et meget<br />

lokalt og individorienteret<br />

sigte, men handler jo i sidste in-<br />

Globalt<br />

Danmark<br />

Region Nordjylland<br />

<strong>Aalborg</strong> Kommune<br />

By / Bydel<br />

Rammeområder<br />

Område (matrikel/lokalplan)<br />

Bygninger/udearealer<br />

Aktiviteterne i bygningerne<br />

Kommuneplan<br />

Mål Virkemidler<br />

Lokalplan<br />

Mål Virkemidler<br />

Spændvidden i planredskaberne, fra globalt til lokalt niveau<br />

4<br />

stans også om menneskehedens<br />

ve og vel.... Eksemplerne illustrerer<br />

at en bæredygtig udvikling<br />

kræver initiativer på mange<br />

forskellige niveauer på een gang.<br />

Forståelsen for sammenhængen<br />

fra den overordnede globale<br />

strategi til den enkelte borgers<br />

ansvar for egne handlinger er af<br />

største vigtighed for at udvikle<br />

løsninger der virker i praksis.<br />

Det er afgørende, at de opsatte<br />

løsningsmodeller og virkemidler<br />

ikke fremsættes som fastlåste<br />

krav - men snarere har en<br />

karakter, så der gives rum til at<br />

forfølge målene på forskellig vis<br />

på alle niveauer.<br />

Byggesager<br />

Mål Virkemidler<br />

Dialog<br />

Mål Virkemidler


Social bæredygtighed handler<br />

om byens sammenhængskraft,<br />

og sætter menneskets sundhed<br />

og velvære i centrum.<br />

Rekreation<br />

Biodiversitet<br />

Det gode liv<br />

Sundhed<br />

Klimatilpasning<br />

Blomstens natur-blad handler<br />

om at skabe rammerne<br />

for et rigt dyre- og planteliv.<br />

Naturen har betydning for<br />

byens mikroklima og for<br />

muligheden for at slappe af<br />

i grønne omgivelser.<br />

Plads til alle<br />

Sikre livsgrundlag<br />

Mest miljø for pengene<br />

Langtidsholdbarhed<br />

Identitet<br />

Blomstens økonomi-blad retter<br />

fokus på, hvad vi skal leve<br />

af i fremtiden. Det handler<br />

også om at vælge løsninger<br />

der holder i længden og som<br />

er økonomisk realiserbare.<br />

De lokale værdier er kultur,<br />

arkitektur og landskabstræk,<br />

der opleves som værdiskabende<br />

for livet i vores by.<br />

Det særlige ved et sted.<br />

Udvikle arkitektur<br />

Sikre kulturarv<br />

Bæredygtig transport<br />

Ressource- og energioptimering<br />

Bedre lokalmiljø<br />

Miljømæssig bæredygtighed<br />

handler om at bygge<br />

tæt de rigtige steder, om<br />

energirigtigt byggeri, affald<br />

og transport.<br />

5


Bæredygtighed - fra mål til midler<br />

Prioritering<br />

Det er umuligt at løse alle bæredygtighedshensyn<br />

lige godt i alle<br />

planer og byggeprojekter. Derfor<br />

må der ofte prioriteres mellem<br />

de mange hensyn, der også kan<br />

pege i vidt forskellig retning.<br />

Prioriteringen må ske med udgangspunkt<br />

i de særlige problemer<br />

og muligheder et konkret<br />

sted rummer.<br />

Planlægning handler om bevidste<br />

til- og fravalg. Også i forhold til<br />

bæredygtighed. Blomsten giver<br />

mulighed for på en enkel og<br />

let forståelig måde at formidle<br />

vægtningen i de afvejninger, der<br />

er foretaget, gennem justering<br />

af blomstens kronblade.<br />

En tidlig involvering i projektet<br />

giver mulighed for kommunen - i<br />

dialog med aktører og interessenter<br />

- at optimere projektet i<br />

forhold til de ønskede bæredugtighedsmål.<br />

6<br />

Et eksempel på hvordan afvejningen af<br />

bæredygtighedshensyn kan illustreres på<br />

Eternitten.


Hvem prioriterer - hvornår?<br />

Vægtningen af de mange hensyn<br />

og dermed afklaringen af<br />

planens/sagens bæredygtighedsprofil<br />

sker naturligt i startfasen<br />

gennem analyser og dialog mellem<br />

sagens parter. I Teknik- og<br />

Miljøforvaltningen er typisk både<br />

Miljø, Trafik & Veje, Park & Natur<br />

og Plan & Byg involveret i afklaringen<br />

- fx via en eventuel projektgruppe.<br />

Afhængig af sagens<br />

karakter og kompleksitet kan det<br />

også være relevant at involvere<br />

Kommuneplan<br />

Kommuneplanen<br />

tegner de store linier,<br />

perspektiver og vigtige<br />

sammenhænge.<br />

Læs mere s. 8<br />

Byggesag<br />

I bygge/støttesagsbehandlingen<br />

kan der<br />

stilles specifikke krav<br />

til konkrete projekter.<br />

Læs mere s. 12<br />

andre forvaltninger - fx Forsyningsvirksomhederne,<br />

Sundhed<br />

og Bæredygtig Udvikling, Kultur<br />

og Fritidsafdelingen, Familie og<br />

Beskæftigelse, Erhvervsafdelingen<br />

m.fl.<br />

Gennem forhandling med eventuelle<br />

eksterne interessenter<br />

sker der i lokalplanprocessen og<br />

dialogen om en byggesag en ”realitetsbehandling”<br />

af de faktiske<br />

muligheder for at gennemføre de<br />

prioriterede bæredygtighedstiltag.<br />

Lokalplan<br />

Lokalplanen sikrer<br />

lokale helheder med<br />

udgangspunkt i det<br />

særlige ved stedet.<br />

Læs mere s. 10<br />

Dialog<br />

Dialogen med interessenter<br />

er et supplement<br />

til de mere<br />

formelle processer.<br />

Læs mere s. 14<br />

7


Bæredygtighed i kommuneplanlægningen<br />

Kommuneplanen afspejler de<br />

overordnede mål for udviklingen<br />

og arealanvendelsen og er udtryk<br />

for den interesseafvejning,<br />

byrådet har foretaget. Af hovedstrukturen<br />

fremgår også de<br />

generelle retningslinjer for kommunens<br />

udvikling, planmålene<br />

for bydelene/bysamfundene og<br />

landområderne samt de væsentlige<br />

arealanvendelser.<br />

Det er altså i hovedstrukturen,<br />

at det overblik, der gerne skulle<br />

antyde en hensigtsmæssig, bæredygtig<br />

udvikling afspejles. Det<br />

er her, man kan gennemskue<br />

sammenhængene, fx:<br />

• Er der forbindelse fra erhvervsområder<br />

til motorvejsnettet<br />

uden om boligområder<br />

og skoleveje?<br />

• Er der mulighed for en fornuftig<br />

serviceforsyning i nærområdet?<br />

8<br />

Kommuneplanlægningen er<br />

kommunens overordnede,<br />

sammenfattende fysiske planlægning.<br />

Den omfatter i denne<br />

sammenhæng planstrategi<br />

og kommuneplan med redegørelse,<br />

hovedstruktur, retningslinjer<br />

og rammer. Kommuneplanen<br />

udgør rammen for<br />

udarbejdelse af lokalplaner og<br />

er grundlag for behandling af<br />

en række sager, blandt andet<br />

den konkrete administration i<br />

det åbne land og ansøgninger<br />

om byggetilladelse.<br />

Mål • Virkemidler<br />

Biodiversitet<br />

Rekreation<br />

Klimatilpasning<br />

Fremme spredningskorridorer<br />

Retningslinier vedr. natur og<br />

grønne områder<br />

Grøn-blå struktur<br />

Retningslinier vedr. natur og<br />

grønne områder<br />

Undgå byggeri på lavtliggende<br />

arealer<br />

Lokal Afledning af Regnvand<br />

• Er der potentielle miljøkonflikter<br />

mellem boliger og erhverv?<br />

• Er der taget tilstrækkeligt<br />

hensyn til vandstandsstigninger<br />

i byområder?<br />

• Er der tilstrækkelig nærhed til<br />

rekreative områder og funktioner?<br />

På grund af kommuneplanlægningens<br />

sammenfattende karaktér<br />

er der snitflader til alle<br />

forvaltningsgrene i Teknik- og<br />

Miljøforvaltningen og til øvrige<br />

forvaltninger i den kommunale<br />

organisation.<br />

N


Mål • Virkemidler<br />

Plads<br />

til alle<br />

Sundhed<br />

Social<br />

Det gode<br />

liv<br />

atur<br />

Udpege udsatte områder til områdefornyelse<br />

Sikre offentlig adgang til kysten<br />

Sammenhængende stistruktur<br />

Tilgængelighed til grønne områder<br />

Lokal butiksforsyning<br />

Muliggøre funktionsintegration<br />

Borgerinddragelse, medbestemmelse<br />

og medejerskab<br />

Mål • Virkemidler<br />

Sikre <strong>Aalborg</strong>s<br />

livsgrundlag<br />

Mest miljø<br />

for pengene<br />

Tilgængelighed via fly, tog og<br />

skibstrafik<br />

Understøtte videnserhverv og oplevelser,<br />

fx i vækstaksen<br />

Økonomi<br />

Langtidsholdbarhed<br />

Helhedsvurdering/afvejning ud fra<br />

stedsananlyse<br />

Prioritere fortætning og bæredygtig<br />

transport, fx i vækstaksen<br />

Synergi med private investeringer<br />

Sammentænke arealudlæg med<br />

skolestruktur, institutioner mv.<br />

Mål • Virkemidler<br />

Identitet<br />

Individuelle byroller<br />

Udvikle Lokale<br />

arkitektur<br />

værdier<br />

Sikre<br />

kulturarv<br />

Ressource- og<br />

energioptimering<br />

Stedsananlysen som redskab<br />

Udpege fokusområder og eksperimentarier<br />

Bestemmelser om arkitektur,<br />

byrum og landskab<br />

Bevaringsbestemmelser<br />

Retningslinier til sikring af<br />

kulturarv<br />

Mål • Virkemidler<br />

Miljø<br />

Bedre lokalmiljø<br />

Bæredygtig<br />

transport<br />

Fortætning<br />

Fjernvarmepligt<br />

Vindmøller<br />

Minimere støjramte boliger<br />

Miljømæssig zonering<br />

Sammentænke arealanvendelse<br />

og infrastruktur,<br />

fremme funktionsintegration<br />

Fremme cykelstier og kollektiv<br />

transport<br />

9


Bæredygtighed i lokalplaner<br />

I lokalplaner skabes rammerne<br />

for gode bæredygtige byer og<br />

bygninger. Der arbejdes med<br />

forskellige fokusområder med<br />

udgangspunkt i en analyse af<br />

stedet. Forskellige lokalsamfund,<br />

projekter, borgerønsker osv.<br />

giver forskellige prioriteringer af<br />

bæredygtighedsmål og forskellige<br />

virkemidler skal dermed<br />

tages i anvendelse.<br />

Arbejdet med lokalplanerne (og<br />

bæredygtigheden i planerne)<br />

foregår i et tæt samspil med de<br />

øvrige forvaltningsgrene og for-<br />

Mål • Virkemidler<br />

valtninger. Biodiversitet Fremme spredningskorridorer<br />

Lokalplanlægningen er kommunens<br />

detaljerede fysiske<br />

planlægning. Lokalplanerne er<br />

juridisk bindende for de ejendomme<br />

de omfatter og udgør<br />

grundlaget for byggesagsbehandling<br />

for disse ejendomme.<br />

Lokalplanerne udarbejdes med<br />

udgangspunkt i kommuneplanens<br />

bestemmelser.<br />

10<br />

Der er ofte stort fokus fra det<br />

politiske niveau og planerne er<br />

ofte genstand for offentlig debat.<br />

Derfor er det vigtigt at kunne<br />

forklare tilvalg og fravalg der<br />

er foretaget under lokalplanens<br />

tilblivelse, og her giver blomsten<br />

mulighed for på en enkel og<br />

let forståelig måde at formidle<br />

vægtningen i de afvejninger der<br />

er foretaget, ved at blomstens<br />

kronblade justeres.<br />

Rekreation<br />

Klimatilpasning<br />

Biofaktorkrav: hvad, hvor<br />

og hvor meget?<br />

Friarealkrav (%)<br />

Kvalitetskrav til friarealer<br />

(indretning, sammenhæng<br />

mv.)<br />

Undgå byggeri på lavtliggende<br />

arealer<br />

LAR, minimere befæstede<br />

arealer etc.<br />

N


Mål • Virkemidler<br />

Plads<br />

til alle<br />

Sundhed<br />

Det gode<br />

liv<br />

atur<br />

Blandede boligtyper og størrelser<br />

Bebyggelser og friarealer udformes<br />

så de fremmer forskellige livsformer<br />

Lokal stistruktur med forbindelse til<br />

naturområder<br />

Friarealudformning der fremmer leg<br />

og bevægelse<br />

Mødesteder og multifunktionelle<br />

friarealer<br />

Social<br />

Menneskevenlige byrum: skala, ly<br />

og læ, møblering, materialer, tryghed,<br />

belysning, transperans<br />

Mål • Virkemidler<br />

Sikre <strong>Aalborg</strong>s<br />

livsgrundlag<br />

Mest miljø<br />

for pengene<br />

Langtidsholdbarhed<br />

Fremme videnbymiljøer (funktionsintegration,<br />

mødesteder, aktive<br />

stueetager...)<br />

Økonomi<br />

Helhedsvurdering/afvejning ud fra<br />

stedsananlyse<br />

Balance mellem krav og økonomiske<br />

muligheder (planens<br />

realiserbarhed)<br />

Fleksible, fremtidssikrede planløsninger<br />

og byggeri<br />

Robuste materialer<br />

Krav om grundejerforening (driftsikkerhed)<br />

Mål • Virkemidler<br />

Identitet<br />

Udvikle<br />

arkitektur<br />

Lokale<br />

Sikre værdier<br />

kulturarv<br />

Ressource- og<br />

energioptimering<br />

Bedre lokalmiljø<br />

Afdække det ”særlige ved stedet”<br />

gennem stedsanalyse<br />

Fremme det særlige i planen<br />

Bestemmelser der udmønter<br />

den arkitektoniske vision<br />

Udpege vigtige steder i planen,<br />

aktive facader mv.<br />

Bevare landskabstræk, grønne<br />

kvaliteter og bygge videre på<br />

stedstypiske plantearter<br />

Udpegning og bestemmelser<br />

om bevaringsværdige bygninger<br />

Mål • Virkemidler<br />

Miljø<br />

Bæredygtig<br />

transport<br />

Bebyggelsers orientering og<br />

indplacering i landskabet<br />

Krav om lavenergibyggeri<br />

Genbrug af bygninger, materialer<br />

og overskudsjord<br />

Kildesortering af affald<br />

Placering af funktioner og bygninger<br />

ud fra miljøforhold<br />

Støjkrav til byggeri og opholdsarealer<br />

Hastighedsdæmpning, trafiksikkerhed<br />

Udlæg af stier<br />

Optimere ganglinier til lokal<br />

service og kollektiv transport<br />

Udlæg af cykelparkering<br />

Minimere udlæg parkering til<br />

biler<br />

11


Bæredygtighed i sagsbehandlingen<br />

Byggesagsbehandlingen er<br />

en udmøntning af byggeloven<br />

og støttesagsbehandlingen af<br />

almenboligloven. Blomsten kan<br />

her bruges til at sikre, at man<br />

kommer omkring alle aspekter af<br />

bæredygtighedsbegrebet.<br />

Sagsbehandlingen er som sidste<br />

led i kæden af kommuneplan,<br />

lokalplan og bygge/støttesag.<br />

Blomstens nøgleord forstås derfor<br />

helt konkrete, idet der foreligger<br />

et gennemarbejdet projekt<br />

med specifikke krav og ønsker.<br />

I forbindelse med bygge/støttesagsbehandlingen<br />

involveres<br />

både interne og eksterne aktører,<br />

myndigheder og mange<br />

andre parter i sagen. Desuden<br />

foregår sagsbehandlingen i tæt<br />

dialog med ansøgeren. Her kan<br />

blomsten være et vigtigt redskab<br />

til at skabe en fælles forståelse<br />

for, hvor prioriteringerne ligger i<br />

det pågældende projekt.<br />

Idet typerne af byggesager<br />

favner bredt - lige fra det<br />

simple carportbyggeri til større<br />

boligbyggeri, må man holde<br />

sig for øje, at nogle sager har<br />

større potentiale i et bæredygtigsperspektiv<br />

end andre. En<br />

prioritering er derfor vigtig.<br />

Det skal dog pointeres, at næsten<br />

alle sager kan forhandles<br />

frem til at have en vis grad af<br />

bæredygtighed indarbejdet.<br />

12<br />

Mål • Virkemidler<br />

Biodiversitet<br />

Rekreation<br />

Klimatilpasning<br />

Optimere biofaktor med beplantning,<br />

grønne tage, facader<br />

mv.<br />

Stedstypisk plantevalg<br />

Attraktive grønne friarealer:<br />

beplantning, vand, sanseoplevelser,<br />

muligheder for havedyrkning<br />

mv.<br />

LAR-løsninger: minimere befæstede<br />

arealer, landskabsintegrerede<br />

bassiner, grønne tage<br />

og facader<br />

N


atur<br />

Mål • Virkemidler<br />

Plads<br />

til alle<br />

Social<br />

Sundhed<br />

Det gode<br />

liv<br />

Sikre <strong>Aalborg</strong>s<br />

livsgrundlag<br />

Social<br />

Mest miljø<br />

for pengene<br />

Langtidsholdbarhed<br />

Handicaptilgængelighed<br />

Fokus på målgrupper i udformning<br />

af bygninger og friarealer<br />

Udlejningsaftaler<br />

Priorietere sociale værdier<br />

Termisk komfort, luftskifte,<br />

akustik...<br />

Legepladser, aktivitetsarealer<br />

Menneskevenlige byrum: skala,<br />

ly og læ, møblering, materialer,<br />

tryghed, belysning, transperans<br />

Mål • Virkemidler<br />

Fremme videnbymiljøer (mødesteder,<br />

aktive stueetager...)<br />

Dispensationer til midlertidig<br />

anvendelse<br />

Tiltrække og fastholde ressourcestærke<br />

beboere<br />

Økonomi<br />

Lokale<br />

Udvikle<br />

arkitektur<br />

værdier<br />

Ressource- og<br />

energioptimering<br />

Bedre lokalmiljø<br />

Helhedsvurdering/afvejning ud fra<br />

stedsananlyse<br />

Balance mellem krav og økonomiske<br />

muligheder (byggeriets<br />

realiserbarhed)<br />

Fleksibelt byggeri<br />

Robuste materialer og konstruktioner<br />

Mål • Virkemidler<br />

Bæredygtig<br />

Mål • Virkemidler<br />

Identitet<br />

Sikre<br />

kulturarv<br />

transport<br />

Afdække det ”særlige ved stedet”<br />

gennem stedsanalyse<br />

Fremme det særlige i byggeriet<br />

Helhedsvurdering: kvalitetskrav<br />

til arkitektur, byrum og<br />

beplantning<br />

Kunst, detaljering, materialer<br />

Helhedsvurdering: krav til<br />

bevaring af landskabstræk,<br />

bygninger, grønne kvaliteter,<br />

rumligheder, bygningsdele...<br />

Miljø<br />

Energiklasser, integreret design,<br />

vedvarende energi, naturlig ventilation,<br />

U-værdier (varmeisolering)<br />

Genbrug af bygninger, materialer<br />

og overskudsjord<br />

Anvendelse af regionale materialer<br />

Miljøstationer (affaldssortering)<br />

Tørrepladser (tøjvask)<br />

Støjkrav til byggeri og opholdsarealer<br />

Sikkerhed for bløde trafikanter<br />

Optimere adgang til lokal service<br />

og kollektiv transport<br />

Anlæg af cykelparkering<br />

Minimere parkeringsanlæg<br />

13


Bæredygtighed gennem dialog<br />

Ud over de redskaber som er<br />

fastlagt i plan- og byggelov anvender<br />

vi ofte den konstruktive<br />

dialog og forhandling med eksterne<br />

interessenter - bygherre,<br />

ejer mv. - til at skabe resultater.<br />

En tidlig opstart af dialogen i<br />

projektet understøtter kvaliteten<br />

og sikrer bedre og mere robust<br />

løsninger.<br />

I almenboligloven anvendes<br />

dialogbaseret samarbejde i form<br />

af møder mellem kommunen og<br />

boligorganisationerne.<br />

Dette munder ud i frivillige aftaler<br />

med en række beskrevne<br />

mål og virkemidler for eksempel<br />

i form af kvalitetsprogrammer,<br />

designmanualer og lignende.<br />

Aftaler kan evt. helt eller delvist<br />

tinglyses på grunden.<br />

De frivillige aftaler vil som<br />

oftest tage udgangspunkt i og<br />

supplere planerne som redskaber<br />

for at fremme bæredygtighed<br />

i et område. Fx inden<br />

for større samlede byomdannelsesprojekter<br />

med private<br />

interessenter kan forhandlingsløsninger<br />

indgå i processen<br />

i et konstruktivt samspil<br />

med den formelle planlægning<br />

og sagsbehandling.<br />

14<br />

Afhængigt af aftalernes karakter,<br />

vil forhandlingsprocessen involvere<br />

repræsentanter fra andre<br />

forvaltninger, samarbejdsparter,<br />

øvrige berørte parter og evt. det<br />

politiske system.<br />

Mål • Virkemidler<br />

Biodiversitet<br />

Rekreation<br />

Klimatilpasning<br />

Nedprioritering af benyttelse<br />

til fordel for naturen<br />

(beskyttelse)<br />

Give naturen plads<br />

ved at ”lade stå til”<br />

Målrettede plejeplaner<br />

Konkrete løsninger som<br />

sammentænker LAR med<br />

de nærrekreative<br />

behov og muligheder<br />

N


Mål • Virkemidler<br />

Plads<br />

til alle<br />

Offentlig tilgængelighed<br />

til private arealer<br />

Social<br />

Sundhed Fokus på mental og social<br />

Det gode<br />

liv<br />

atur<br />

Mål • Virkemidler<br />

Sikre <strong>Aalborg</strong>s<br />

livsgrundlag<br />

Mest miljø<br />

for pengene<br />

Langtidsholdbarhed<br />

Blandede ejerformer<br />

(målgrupper),<br />

velvære<br />

Fordeling af funktioner mhbp.<br />

funktionsintegration<br />

Samarbejde med de ”bløde”<br />

forvaltninger, netværkskoordinator<br />

mv.<br />

Helhedsplaner for boligsociale<br />

projekter<br />

Fremme videnbymiljøer<br />

(funktionsintegration,<br />

Bedre lokalmiljø<br />

mødesteder, aktive stueetager...)<br />

Midlertidige anvendelser<br />

Cost-benefit vurdering<br />

Økonomi<br />

Indtænke driftsøkonomi<br />

Ekstern medfinansiering gennem satsning på<br />

nyskabende udviklingsprojekter<br />

Interessent-/behovsanalyser<br />

Skabe alliancer med eksterne udviklingskræfter -<br />

fx gennem fælles værdidiskussion mellem private<br />

og offentlige aktører<br />

Branding/formidling af vision<br />

Mål • Virkemidler<br />

Identitet<br />

Udvikle<br />

arkitektur<br />

Identificere og bygge videre<br />

på byens ”sjæl”<br />

Fokus på den stærke ide (visionen)<br />

Lokale<br />

værdier<br />

Sikre<br />

kulturarv<br />

Fremme sanseoplevelser og stemninger<br />

Eksperimenter, kunst<br />

Strategi for bevaring: museal bevaring,<br />

genbrug, om-/tilbygning,<br />

genbrug af bygningsdele/inventar...<br />

Formidling, historiefortælling, pressestrategi<br />

Ressource- og<br />

energioptimering<br />

Mål • Virkemidler<br />

Miljø<br />

Bæredygtig<br />

transport<br />

Brug af lokale leverandører og<br />

materialer<br />

Formidling og kampagner vedr.<br />

miljørigtig adfærd i boligen mv.<br />

Udflytning af miljøbelastende<br />

virksomheder<br />

Formidling og kampagner vedr.<br />

miljørigtige transportvaner<br />

15


Teknik- og Miljøforvaltningen<br />

Stigsborg Brygge 5<br />

9400 Nørresundby<br />

Tlf. 9931 2000 www.aalborgkommune.dk<br />

teknik.miljoe@aalborg.dk 2011

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!