Vurdering af VOV-spørgeskemaet som måleinstrument - skala til ...

Vurdering af VOV-spørgeskemaet som
måleinstrument
– skala til måling af virksomheders efterlevelse af
formelle arbejdsmiljøkrav
Kim Lyngby Mikkelsen
Betina Holbæk Pedersen
Lea Sell
Hans Sønderstrup-Andersen
Thomas Fløcke
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,
København 2009

NFA-rapport
Vurdering af VOV-spørgeskemaet som måleinstrument – skala til måling af virksomheders efterlevelse af
formelle arbejdsmiljøkrav
Kim Lyngby Mikkelsen
Betina Holbæk Pedersen
Lea Sell
Hans Sønderstrup-Andersen
Thomas Fløcke
ISBN: 978-87-7904-201-8
København 2009
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
Tlf.: 3916 5200
Fax: 3916 5201
E-post: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk
Hjemmeside: www.arbejdsmiljoforskning.dk
2

Konklusion
Som det også var formålet, har undersøgelsen givet mulighed for at vurdere validiteten af VOV II
telefoninterviewdata på baggrund af VOV II arbejdsstedsbesøgsdata. Overensstemmelse mellem
interviewdata og besøgsdata var moderat ved krydstabuleringerne af fire udvalgte spørgsmål
enkeltvis, mens der med sumskalaen baseret på de fire spørgsmål fremstod en stærk statistisk
signifikant sammenhæng mellem de to målemetoder.
Krydstabuleringens delvise overensstemmelse udmønter sig i en overvurdering henholdsvis
undervurdering i forhold til data fra arbejdsstedsbesøget. Overvurderingen er mest markant i
spørgsmålet om, hvorvidt virksomhederne følger op på igangsatte arbejdsmiljøforbedringer (43 %)
og mindst markant i spørgsmålet om at have en skriftlig handlingsplan (19 %). Undervurderingen er
mest markant i spørgsmålet om en skriftlig handlingsplan (39 %) og mindst markant i spørgsmålet
om at have en skriftlig APV (18 %). Sandsynligvis skyldes overvurderingen og undervurderingen,
at der i virksomhederne hersker stor uklarhed om kriterierne for opfyldelse af kravene til APV,
handlingsplan, opfølgning og tidsfrister, hvilket peger på følgende overvejelser:
Der ligger formentlig en arbejdsopgave for myndighederne i at beskrive kriterierne for
efterlevelse af de formelle arbejdsmiljøkrav på en for virksomhederne let forståelig måde.
Samtidig kunne spørgeskemaspørgsmålene også have været formuleret med større klarhed,
således at den interviewede virksomhedsrepræsentant har vished for, hvilke kriterier en APV
og handlingsplan mm. skal imødekomme i henhold til arbejdsmiljøloven.
Sumskalaens stærkere sammenhæng kommer til udtryk i, at data fra telefoninterview og
arbejdsstedsbesøg ikke udviser statistisk signifikante forskelle i tre ud af de i alt fire grupper af
scorer. Forskellen er at finde blandt de virksomheder, som selv angiver at opfylde et enkelt
kriterium ud af fire mulige, og som både overvurderer (24 %) og undervurderer (55 %) sig selv
mest.
I forlængelse af konstruktionen af sumskalaen blev skalaens psykometriske egenskab som
forklaringskraft for efterlevelse af de formelle, generelle arbejdsmiljøkrav testet, hvilket viste, at
endimensionaliteten baseret på spørgeskemadata er acceptabel, ligesom reliabiliteten herfor er god.
3

Det vurderes på baggrund af undersøgelsen, at resultaterne fra VOV II spørgeskemaet vedrørende
efterlevelsen af de formelle arbejdsmiljøkrav er valide i det omfang, de anvendes til generelle
overordnede overvågningsformål på branche- og virksomhedsstørrelsesniveau.
4

Indledning
Tidligere undersøgelser af overvågningsdata vedrørende virksomhedernes forebyggende aktiviteter
på arbejdsmiljøområdet (VOV I, VOV II og VOV III) har især haft fokus på cross-sections for
enkelte år og enkeltstående spørgsmål relateret til de otte fokusområder udpeget i ”Handlingspro-
gram for et rent arbejdsmiljø år 2005” (se f.eks. Bach, Hasle, Limborg & Roepstorff 2003). I den
indledende fase af nærværende undersøgelse var det ambitionen at søge at lave skalaer for
arbejdsmiljøindsatser, der longituditionelt, dvs. på tværs af de tre VOV-undersøgelser, kunne følge
udviklingen i arbejdsmiljøindsatserne i virksomhederne. Dette viste sig dog ikke at være muligt,
bl.a. fordi spørgsmålene for samme fokusområde har forskellig formulering i de forskellige runder
af overvågningen. På det generelle arbejdsmiljøområde blev der dog fundet otte spørgeskemas-
pørgsmål, der har samme eller næsten samme formulering på tværs af de tre VOV-undersøgelser (se
appendiks), men af andre skalatekniske årsager var det stadig ikke muligt at lave en brugbar skala af
disse otte spørgsmål. Nærværende undersøgelse har derfor alene koncentreret sig om at undersøge
validiteten af spørgeskemaundersøgelsen sammenholdt med virksomhedsbesøgsundersøgelsen.
Størstedelen af overvågningsdata er indsamlet netop med henblik på at undersøge specifikke
problemområder, hvilket begrænser mulighederne for at foretage sammenlignende analyser af
virksomhedernes arbejdsmiljøaktiviteter på tværs af fokusområderne. Der findes dog en mindre
mængde data om arbejdet med det generelle arbejdsmiljø (APV, handlingsplan mm.), som muliggør
en tværgående analyse. De generelle arbejdsmiljødata fra VOV II har allerede været analyseret på
tværs af visionerne og har leveret et væsentligt bidrag til at påpege betydningen af det generelle
arbejdsmiljø for den øvrige indsats på fokusområdet og har samtidig henledt opmærksomheden på
en overrapportering fra interviewdata, når disse holdes op imod besøgsdata (Aldrich & Petersen
2005:70; 107). Analyserne i nærværende undersøgelse vil knytte an til sidstnævnte problematik og
videreføre analysearbejdet ved på systematisk vis at sammenholde telefoninterviewdata og
arbejdsstedsbesøgsdata om det generelle arbejdsmiljø fra VOV II. Målet er at udvikle et redskab til
at beskrive virksomhedernes indsats for at leve op til formelle krav i henhold til arbejdsmiljøloven.
Mere konkret vil der være tale om at undersøge, hvilken type af skala man kan konstruere med
henblik på at måle virksomhedernes grad af opfyldelse af arbejdsmiljøkrav. Overordnet er hensigten
at vurdere VOV-spørgeskemaet som måleinstrument for overvågning af virksomhedernes
forebyggende aktiviteter på arbejdsmiljøområdet.
5

Data
VOV II består af en stikprøve for hver af Handlingsplanens otte fokusområder og omfatter
telefoninterview med minimum 300 arbejdssteder for hvert fokusområde inden for tre
virksomhedsstørrelser (små, mellemstore og store virksomheder med henholdsvis 1-4, 5-19 og 20+
ansatte) og udvalgte, særligt belastede branchegruppper. Fra hver af stikprøverne er 50 arbejdssteder
tilfældigt udtrukket til at modtage besøg af en uvildig, professionel arbejdsmiljøspecialist med
henblik på at indsamle uddybende information. Såvel telefoninterview som arbejdsstedsbesøg blev
gennemført i løbet af de første seks måneder af 2004.
Spørgeskemaet, der blev anvendt til telefoninterview, indeholder 14 indledende spørgsmål om
indsatsen for at opfylde kravene til det generelle arbejdsmiljøarbejde (se tabel 1). Fire af disse
spørgsmål har en pendant i spørgeskemaet anvendt ved de efterfølgende arbejdsstedsbesøg (A ≈ 8,
B ≈ 13, C ≈ 16, D ≈ 14, se tabel 2). Ud over ovennævnte fire spørgsmål, er der ikke anden
korrespondance med enslydende spørgsmål i spørgeskema og virksomhedsbesøg, som går på tværs
af de otte fokusområder.
Tabel 1. 14 spørgsmål til det generelle arbejdsmiljøarbejde i VOV II- telefoninterview
Organisering
Politik
APV
Handling
Spgm. 3: Hvordan er arbejdsmiljøarbejdet organiseret (SIU, SU, SiSu- MED eller MIO)?
Spgm. 4: Er arbejdsstedet tilknyttet en BST?
Spgm. 5: Har I en skriftlig arbejdsmiljøpolitik?
Spgm. 6: Har I gennemført arbejdspladsvurderinger – også kaldet APV – på arbejdsstedet?
Spgm. 7: Hvornår har I sidst gennemført APV på arbejdsstedet?
Spgm. 8. Var den sidste APV, I gennemførte, skriftlig?
Spgm. 9: Er I inden for de sidste tre år, f.eks. ved kortlægning, blevet opmærksomme på
nogen problemer i arbejdsmiljøet på arbejdsstedet?
Spgm. 10: Er arten, alvoren og omfanget af disse problemer blevet vurderet?
Spgm. 11: Er der tale om flere separate problemer, der skal løses ved separate indsatser?
Spgm. 12: Er det prioriteret, i hvilken rækkefølge Jeres arbejdsmiljøproblemer skal løses?
Spgm. 13: Er der udarbejdet skriftlige handlingsplaner for, hvordan
6

arbejdsmiljøproblemerne skal løses?
Spgm. 14: Er der sat tidsfrister for, hvornår arbejdsmiljøproblemerne skal være løst?
Spgm. 15: Er der udpeget nogen, som har ansvaret for, at arbejdsmiljøproblemerne bliver
løst?
Spgm. 16: Følger I løbende op på, om arbejdsmiljøproblemerne bliver løst som planlagt?
Tabel 2. Sammenlignelige spørgsmål til det generelle arbejdsmiljøarbejde i VOV II –
arbejdsstedsbesøg
A: Arbejdsstedsbesøgeren konstaterer, at der er en skriftlig APV
B: Arbejdsstedsbesøgeren konstaterer, at der er en skriftlig handlingsplan
C: Arbejdsstedsbesøgeren konstaterer, at der er opfølgning på problemer (vha. SU, mm.)
D: Arbejdsstedsbesøgeren konstaterer, at der er tidsfrister i handlingsplanen
Metode
Ved at sammenholde spørgeskemadata med besøgsdata er det muligt at foretage et skøn over
validiteten (eller gyldigheden) af spørgeskemadata. Besøgsdata bliver i denne sammenhæng anset
for at være ’den gyldne standard’, idet besøgsdata i modsætning til spørgeskemadata ikke er
selvrapporterede men objektive data indsamlet af arbejdsmiljøprofessionelle.
Praktisk udføres valideringen ved først at sammenholde de korresponderende spørgsmål i
spørgeskema- og besøgsdata parvist og dernæst ved at sammenholde en sumskala baseret på
spørgeskemadata med en tilsvarende sumskala baseret på besøgsdata. Krydstabuleringen og
sumskalaen vil altså indfange, om det selvvurderede arbejdsmiljø angivet ved telefoninterview
svarer til det arbejdsmiljø, man finder ved de arbejdsstedsbesøg, der er foretaget i forlængelse af
interviewene.
Da der er flest spørgeskemabesvarelser fra A-siden, er det valgt at basere undersøgelsen på A-
sidens besvarelser. Dette valg indebærer et bortfald på 18 arbejdssteder udelukkende repræsenteret
ved B-sidebesvarelser.
Skalaudvikling
Overordnet set findes to typer af skalaer: ”Criterion-referenced” og ”Norm-referenced” skalaer
(Mishel, 1998, Waltz et al, 1991). Kriterie-refererende skalaer er velegnede til at bedømme, i
7

hvilken udstrækning et sæt af givne objektive kriterier/mål er overholdt/opnået. Norm-refererende
skalaer udvikles til at kunne diskriminere kvantitativt mellem individer/enheder med hensyn til et
givent karakteristikum på et kontinuum af værdier, fx en holdning til om man med sit
arbejdsmiljøarbejde overhovedet behøver at leve op til lovgivningen. I modsætning til en kriterie-
refererende skala har den norm-refererende skala ikke nogen ydre absolut reference. Den norm-
refererende skala udtrykker alene individets/enhedens præstation relativt til ’andres’ præstationer.
’Andre’ i denne sammenhæng er typisk norm-gruppen, heraf navnet, som kunne være en
repræsentativt udvalgt gruppe, der findes relevant som sammenligningsgrundlag.
Teknisk set er skalaudviklingen af de to typer meget forskellige, idet den første type, den kriterie-
refererende, blot kræver, at de opstillede kriterier er veldefinerede, mens den anden type, den norm-
refererende, skal gennem en række psykometriske tests (for validitet og reliabilitet), før skalaen kan
tages i forsvarlig brug. Endvidere bør relevansen af sammenligningsgruppen vurderes.
Som det fremgår af tabel 1 vedrører spørgsmålene 3 til 16 det formelle arbejdsmiljø. Ønsket er at
udvikle en eller flere skalaer, der evner at rangordne de deltagende virksomheder med hensyn til
f.eks. omfanget af aktiviteterne på det generelle arbejdsmiljø. Spørgsmålene 3 til 16 om det
formelle arbejdsmiljø er meget konkrete og er velegnede til dannelse af en kriterie-refererende
skala. En sådan skala kan udtrykke, hvor mange af disse kriterier, der er opfyldt – men kan ikke
sige noget om kvaliteten af det bagvedliggende arbejdsmiljøarbejde.
Med en kriterie-refererende skala er det enkleste at lave en simpel sum-skala, hvor opfyldelsen af
hvert kriterium giver 1 point. Man kan argumentere for, at visse kriterier er vanskeligere at opfylde
eller er vigtigere end andre kriterier og derfor vægte nogle af kriterierne højere i pointgivningen.
Generelt vil det dog være vanskeligt at gennemføre en holdbar argumentation for at vægte enkelte
kriterier højere eller lavere end andre kriterier.
Resultater
Efter samkøring af spørgeskema- og besøgsdata kunne der identificeres 380 virksomheder, som
både havde modtaget et besøg på arbejdspladsen og besvaret spørgeskemaet fra
telefoninterviewundersøgelsen.
8

APV
Tabel 3. Skriftlig APV
Spg.
Besøg
Score 0 Nej 1 Ja Total
0 Nej 67 15 82
1 Ja 68 230 298
Total 135 245 380
Sensitivitet: 93,9 %
Specificitet: 49,6 %
Positiv, prædiktiv værdi: 77,2 %
Negativ, prædiktiv værdi: 81,7 %
Sensitiviteten er altså andelen af syge som erklæres positive (dvs. dem som er sandt positive).
Sensitivitet: Andelen af virksomheder med skriftlig APV, som angiver også at have en i
spørgeskemaet, dvs. 230/245.
Specificitet: Andelen af virksomheder uden skriftlig APV, som også angiver ikke at have en i
spørgeskemaet, dvs. 67/135.øj s
Positiv, prædiktiv værdi: Andel af de som i spørgeskemaet angiver at have en skriftlig APV, og
som faktisk har en APV ved arbejdsstedsbesøget, dvs. 230/298.
Negativ, prædiktiv værdi: Andel af de som i spørgeskemaet angiver ikke at have en skriftlig
APV, og som heller ikke har en ved arbejdsstedsbesøg, dvs. 67/82.
tyder således at en analyse er god til at "fange" de syge personer.
Som det fremgår af tabel 3, er der en tendens til overvurdering (falsk positive) i spørgeskemadata
mht. gennemførelsen af en skriftlig APV. Faktisk har 23 % (68/298) af de virksomheder, der i
spørgeskemaet har angivet, at de har gennemført en skriftlig APV ikke kunnet fremvise en sådan
ved virksomhedsbesøget. Underdrivelsen (falsk negative), dvs. virksomheder, som blev fundet
faktisk at have gennemført en skriftlig APV, selvom de i spørgeskemaet havde angivet ikke at have
gjort det, virker i absolutte tal (15 virksomheder) ikke så massiv, men relativt set er tallet næsten
lige så stort som tallet for overvurdering, nemlig 18 % (15/82).
Rækken af forklaringer på den manglende APV er mange og i visse tilfælde underholdende.
Nedenfor listes eksempler på kommentarer til manglende APV:
”Det har været svært at skulle prioritere APV højt på denne arbejdsplads, pga. det er 2. job for alle”
Ejeren havde glemt APV materialet i sit eget hjem
De har den opfattelse, at det ikke er lovpligtigt, at små virksomheder skal lave APV
Ejeren mener, at APV er spild af tid
Den er blevet væk, efter at de har haft den fremme i forbindelse med tilpasset tilsyn
Lederen kunne ikke finde den
Skemaerne kan ikke fremskaffes
På grund af rod og organisationsændringer kan ingen finde den gennemførte APV
”Vi har ikke hørt så meget om APV”
”Jamen, skal vi lave sådan én? – Var det ikke dét, man gik væk fra, at AT kunne kræve?”
9

De har ikke tid
Arbejdsstedet ved ikke, hvad en APV er
Intet kendskab til APV
De vil gerne lave APV; de har set et skema, men har aldrig lavet ét
En branche (Bygge og Anlæg) hvor mange har svært ved at læse og skrive, så derfor snakkes der
mere om forholdene
De har ikke lavet APV, og det er tvivlsomt, om de ved, hvad det går ud på
Sikkerhedsrepræsentanten arbejder med den p.t. – er i hans computer
Der var blevet ledt før mødet, men ingen kunne finde APVen
Mester forklarer: Den er desværre p.t. placeret i en kasse pga. omflytning – kan ikke findes frem
Lars mener, det er spild af tid – hvis der er problemer, løses de her og nu
Handlingsplan
Tabel 4. Skriftlig handlingsplan
Spg.
Sensitivitet: 57,8 %
Specificitet: 82,8 %
Positiv, prædiktiv værdi: 80,8 %
Negativ, prædiktiv værdi: 61,1 %
Ud fra besøgsdata er der færre virksomheder (211), der har en skriftlig handlingsplan, end der er
virksomheder (245), der har en skriftlig APV. Graden af overvurdering om tilstedeværelse af en
skriftlig handlingsplan i spørgeskemadata ligger på samme niveau (29/151=19 %) som ved skriftlig
APV. Det er derimod bemærkelsesværdigt, hvor mange virksomheder der ved besøg bedømmes til
faktisk at have en skriftlig handlingsplan (89/229=39 %), selv om virksomheden i spørgeskemadata
havde angivet ikke at have en.
Forklaringerne for manglende handlingsplan er i stil med forklaringerne for manglende APV og
vises nedenfor:
Besøg
Score 0 Nej 1 Ja Total
0 Nej 140 89 229
1 Ja 29 122 151
Total 169 211 380
Handlingsplanen er tom, men underskrevet
Handlingsplanen sidder sammen med APV i computer
Indehaver oplyste, at han havde svært ved at se, hvad den skulle bruges til
Tingene laves ad hoc
”Der er ingen grund til at have én (skriftlig handlingsplan). Vi har det uformelt her på kontoret”
Der angives ikke at have fundet problemer
Man arbejder på det p.t.
”Vi ordner det hele med det samme, vi skriver det ikke ned”
Der er ikke lavet en handlingsplan. Sikkerhedslederen er ny i jobbet og ved ikke noget
Ingen problemer, derfor reelt ingen handlinger formuleret
”Som sagt er APV inkl. handlingsplan blevet væk”
10

Handlingsplanen kunne ikke findes
Der er ikke udarbejdet handlingsplan, fordi der slet ikke arbejdes bevidst med arbejdsmiljøet
Opfølgning
Tabel 5. Opfølgning
Spg.
Sensitivitet: 70,2 %
Specificitet: 61,2 %
Positiv, prædiktiv værdi: 57,1 %
Negativ, prædiktiv værdi: 73,6 %
Under halvdelen (161/380) af alle de besøgte virksomheder følger op på igangsatte
arbejdsmiljøforbedringer, og graden af overvurdering er stor, idet hele 43 % (85/198) af alle
virksomheder, der angiver at udføre opfølgning, ikke findes at gøre dette ved virksomhedsbesøget.
Graden af underdrivelse er 26 % (48/182).
Tidsfrister
Tabel 6.. Tidsfrister
Spg.
Besøg
Score 0 Nej 1 Ja Total
0 Nej 134 48 182
1 Ja 85 113 198
Total 219 161 380
Besøg
Score 0 Nej 1 Ja Total
0 Nej 165 59 224
1 Ja 57 99 156
Total 222 158 380
Sensitivitet: 62,7 %
Specificitet: 74,3 %
Positiv, prædiktiv værdi: 63,5 %
Negativ, prædiktiv værdi: 73,7 %
Det er også under halvdelen (158/380) af alle de besøgte virksomheder, som har tidsfrister for
gennemførelsen af prioriterede arbejdsmiljøindsatser. I absolutte tal balancerer overdrivende (57)
og underdrivende (59) virksomheder, men procentvis er overvurderingen (37 % = 57/156) igen
betydeligt større end underdrivelsen (24 % = 59/244).
Skala for efterlevelse af de formelle arbejdsmiljøkrav
Da alle de ovenstående spørgsmål vedrører veldefinerede ydre kriterier, der enten kan være opfyldt
eller ikke opfyldt, ligger det lige for at lave en kriterie-refererende skala, og da alle kriterierne er
rimelig jævnbyrdige, dannes en simpel sumskala, hvor opfyldelsen af hvert kriterium giver ét point.
Skalaen kan således betragtes som et samlet mål for, hvor godt virksomhederne lever op til de
lovpligtige formelle arbejdsmiljøkrav.
11

Tabel 7. Sumskala for virksomhedernes grad af opfyldelse af arbejdsmiljøkrav
Spørgeskema
Besøg
Score 0 1 2 3 4 Total
0 51 4 1 4 4 64
1 30 25 23 19 25 122
2 6 7 5 3 1 22
3 8 12 10 9 12 51
4 8 9 16 17 71 121
Total 103 57 55 52 113 380
Der er en klar statistisk sammenhæng mellem oplysningerne i spørgeskemaet og fundene ved
virksomhedsbesøg (Pearson chi2(16) = 173.1235; P-værdi = 0,000). Graden af overvurdering og
underdrivelse afhænger af den samlede score. Virksomheder, som scorer sig selv med 0 point, kan
af gode grunde ikke overdrive, og når der ses bort fra denne gruppe, så er overvurderingen lavest i
den gruppe af virksomheder, som scorer sig selv med 1 point (30/122). Derimod er der ikke
signifikante forskelle på graden af overvurdering i de øvrige 3 grupper (dvs. virksomheder, som
henholdsvis scorer sig selv med 2, 3 og 4 point). De virksomheder, der scorer sig selv med 4 point,
kan tilsvarende ikke underdrive. Bortset fra dette er underdrivelsen størst i gruppen af
virksomheder, som scorer sig selv med 1 point, mens underdrivelsen ikke adskiller sig signifikant
fra hinanden i grupperne af virksomheder, der scorer sig selv med 0, 2 og 3 point. Samlet set er de
grupper af virksomheder, som scorer sig selv med 0 og med 4 point, de mest realistiske, mens de
øvrige grupper med 1, 2 og 3 point er signifikant mere urealistiske.
Validiteten af spørgeskemadata vha. besøgsdata
Resultatet af den parvise sammenligning af data fra henholdsvis telefoninterview og arbejdssteds-
besøg viser, at der tilsyneladende findes en tendens til at overrapportere i spørgeskemadata, når data
efterprøves ved arbejdsstedsbesøg. Dette peger i retning af, at der reelt hersker uklarhed om kravene
til egenindsatsen på det generelle arbejdsmiljøområde, eller at der kan være forskønnet lidt på fakta
om egenindsatsen.
I forhold til spørgsmålet om skriftlig udarbejdelse af APV har 23 % af de arbejdspladser, der
i spørgeskemaet anfører at have gennemført en skriftlig APV, rent faktisk ikke gennemført
den på det tidspunkt, hvor respondenten modtager arbejdsstedsbesøg.
12

Andelen af virksomheder, der overdriver, når det handler om udarbejdelse af en skriftlig
handlingsplan er 19 %, dvs. ligesom ved spørgsmålet om APV er det også omkring hver
femte besøgte virksomhed, der over telefonen har svaret med overvurdering.
I forhold til om virksomheder følger op på, om konstaterede arbejdsmiljøproblemer bliver
løst som planlagt, er der 43 % af de besøgte virksomheder, som har overdrevet ved
telefoninterviewet, når de har svaret, at de følger op på problemerne.
37 % af de besøgte virksomheder har overdrevet, når de over telefonen har angivet at have
sat tidsfrister for løsninger af konstaterede arbejdsmiljøproblemer.
Den parvise sammenligning udmøntede sig imidlertid også i, at der i en næsten tilsvarende grad
underrapporteres. Det vil sige, at der findes en hel del virksomheder, der udviser tvivl om enten
spørgeskemaspørgsmålenes indhold eller kriterier for opfyldelse af de krav, der spørges ind til.
I spørgsmålet om tilstedeværelse af skriftlig APV, underdriver 18 % af de arbejdspladser,
som ved telefoninterview angiver ikke at have en skriftlig APV, eftersom de ved
arbejdsstedsbesøgene kan fremvise en skriftlig APV.
Andelen af virksomheder, der underdriver ved spørgsmålet om skriftlig handlingsplan er
mere end dobbelt så høj, idet 39 % af de besøgte virksomheder over telefonen først har
angivet ikke at have udarbejdet en skriftlig handlingsplan.
Når det kommer til spørgsmålet om opfølgning på arbejdsmiljøproblemer, underdriver 26 %
af de besøgte virksomheder.
Besvarelsen af spørgsmålet om, hvorvidt der er sat tidsfrister for løsning af et konkret
arbejdsmiljøproblem, er underdrevet hos 24 % af de besøgte virksomheder.
Det kan, som nævnt tidligere, tænkes, at tidsdimensionen mellem interview og besøg spiller ind her
i og med, at nogle virksomheder kan have nået at udbedre eventuelle mangler i
arbejdsmiljøindsatsen, inden arbejdsstedsbesøget fandt sted. Desuden er det dokumenteret, at den
enkelte arbejdsplads var informeret på forhånd om, hvilke arbejdsmiljøemner, der ville blive drøftet
ved arbejdsstedsbesøget (Aldrich & Petersen 2005: Bilag A:28). Dette kunne tillige tænkes at
begrunde en del af underdrivelsen.
13

Sumskalaen viser, at der er statistisk klar sammenhæng mellem virksomhedernes vurdering af
efterlevelsen af de formelle, generelle krav til arbejdsmiljøet og arbejdsstedsbesøgenes resultater.
De virksomheder, som overdriver mindst ved telefoninterviewet er de virksomheder, som opfylder
et enkelt kriterium (arbejdsmiljøkrav) ud af fire mulige. I de øvrige tre grupper med henholdsvis 2,
3 eller 4 opfyldte kriterier er der ikke signifikante forskelle på graden af overvurdering. Med hensyn
til undervurdering, så er de virksomheder, der overvurderede mindst (de med 1 selvvurderet point)
også de virksomheder, der undervurderer mest. Undervurderingen i øvrigt adskiller sig ikke
signifikant fra hinanden i de virksomheder, der bedømmer sig selv til at opfylde 0, 2 eller 3
kriterier.
Man kan dermed pege på, at viden om virksomhedernes reelle niveau er mindst for de
virksomheder, der selvvurderer sig med 1, 2 eller 3 point, idet disse virksomheder reelt lige så vel
kan ligge på alle niveauer. Omvendt er viden om virksomhedernes reelle niveau størst for de
virksomheder, der selvvurderer sig med 0 eller 4 point.
Hvis den udviklede sumskala skal tages som et samlet mål for efterlevelse af de lovpligtige formelle
arbejdsmiljøkrav, tillægger man skalaen mere end blot de parvise sammenligninger af de fire
spørgsmål, der indgår i skalaen. I det tilfælde vil det være ønskeligt at se nærmere på skalaens
psykometriske egenskaber (reliabilitet og intern validitet), hvilket vil blive undersøgt nærmere i det
følgende afsnit.
14

Psykometriske egenskaber af sumskalaen for
efterlevelse af de lovpligtige formelle
arbejdsmiljøkrav
Hvis skalaen skal kunne betragtes som et bestemt karaktertræk for virksomhederne (dvs.
efterlevelse af de lovpligtige formelle arbejdsmiljøkrav), vil det være hensigtsmæssigt, hvis skalaen
alene indeholder dette karaktertræk og ingen andre dimensioner. Skalaen skal med andre ord gerne
være endimensional. Dette undersøges med en eksplorativ faktoranalyse. Reliabiliteten, dvs.
skalaens evne til at nå det samme resultat ved gentagne målinger, undersøges med Cronbach’s
alpha.
Dimensionaliteten og reliabiliteten af skalaen
I boksen nedenfor (Boks 1) vises en udskrift af resultaterne fra en faktoranalyse af de fire
spørgeskemaspørgsmål. Den udførte faktoranalyse er en principal faktor analyse, der tillader en
samvariation af en eventuel flerdimensionalitet i spørgsmålene. Faktoranalysen estimerer det
optimale antal faktorer til at være 1, dvs. at de fire spørgsmål netop er endimensionelle, som det var
ønskværdigt, at de skulle være.
Boks 1. Principal faktor analyse på fire spørgeskemaspørgsmål om det formelle arbejdsmiljø
Factor analysis/correlation Number of obs = 3233
Method: principal factors Retained factors = 1
Rotation: (unrotated) Number of params = 4
Factor loadings (pattern matrix) and unique variances
---------------------------------------
Variable | Factor1 | Uniqueness
-------------+----------+--------------
APV aq8s2 | 0.3826 | 0.8537
Handlingp aq13s2 | 0.8518 | 0.2744
Tidsfrist aq14s2 | 0.8776 | 0.2299
Opfølgning aq16s2 | 0.8606 | 0.2594
Det er imidlertid kun tre ud af fire spørgsmål, der bidrager (loading > 0,5) acceptabelt til faktoren:
Spørgsmålet vedr. APV bidrager kun beskedent, idet spørgsmålet har en særegenhed (uniqueness),
der er af en anden karakter, end den de tre øvrige spørgsmål besidder. Spørgsmålet vedrørende APV
synes således at afvige i dimensionalitet i forhold til de andre tre spørgsmål, men uden støtte fra
andre spørgsmål med lignende karakter ’faktoreres’ denne karakter ikke ud som en selvstændig
dimension.
15

Reliabiliteten af skalaen med alle fire spørgeskemaspørgsmål er fuldt acceptabel (Cronbach’s alpha
= 0,84), men som det fremgår af nedenstående boks (Boks 2), så er spørgsmålet vedrørende APV
igen problematisk. Spørgsmålet har lavt item-test og item-rest correlation, og hvis spørgsmålet
udelades af skalaen, vil reliabiliteten stige betydeligt (Cronbach’s alpha = 0,91).
Boks 2. Cronbach’s alpha analyse på fire spørgeskemaspørgsmål om det formelle arbejdsmiljø
average
item-test item-rest inter-item
Item | Obs Sign correlation correlation covariance alpha
-------------+-----------------------------------------------------------------
APV aq8s2 | 3233 + 0.5786 0.3607 .1869149 0.9122
Hand. aq13s2 | 3233 + 0.8887 0.7829 .1090341 0.7494
Tidsf. aq14s2 | 3233 + 0.8978 0.7981 .1062072 0.7417
Opfølg. aq16s2 | 3233 + 0.8958 0.7907 .1051206 0.7446
-------------+-----------------------------------------------------------------
Test scale | .1268192 0.8414
Besøgsdata
Gentages den ovennævnte principal faktoranalyse på besøgsdata, retineres to faktorer, og efter en
promax-rotation ses, at det igen er spørgsmålet om skriftlig APV, støttet af spørgsmålet om skriftlig
handlingsplan, der danner den anden faktor, begge dog med meget lav loading (0,18 og 0,11). Disse
to spørgsmål har kravet om skriftlighed til fælles, og det kan tænkes, at det er dette krav, der skaber
den fundne samvariation mellem de to spørgsmål. Denne faktor har dog kun ubetydeligt lave
loadings, og gennemtvinges en faktoranalyse med udfaktorering af kun én faktor, fremkommer et
resultat, som er ganske lig resultatet fra spørgeskemadata.
Boks 3. Principal faktoranalyse på fire besøgsspørgsmål om det formelle arbejdsmiljø
Factor analysis/correlation Number of obs = 380
Method: principal factors Retained factors = 2
Rotation: oblique promax (Kaiser off) Number of params = 6
Rotated factor loadings (pattern matrix) and unique variances
-------------------------------------------------
Variable | Factor1 Factor2 | Uniqueness
-------------+--------------------+--------------
skr_apvb | 0.3815 0.1807 | 0.6894
skr_hanb | 0.7366 0.1107 | 0.2886
opfb | 0.7036 -0.0101 | 0.5184
tidb | 0.8304 0.0047 | 0.3030
16

Reliabiliteten på skalaen dannet ud af de fire besøgsspørgsmål om det formelle arbejdsmiljøarbejde
fremgår af nedenstående boks 4. Cronbach’s alpha er her 0,83, og i dette tilfælde forbedres den kun
marginalt ved at udelade spørgsmålet om skriftlig APV.
Boks 4. Cronbach’s alpha analyse på fire besøgsspørgsmål om det formelle arbejdsmiljø
average
item-test item-rest inter-item
Item | Obs Sign correlation correlation covariance alpha
-------------+-----------------------------------------------------------------
skr_apvb | 380 + 0.7127 0.5078 .1608874 0.8511
skr_hanb | 380 + 0.8795 0.7670 .1155557 0.7369
skr_opfb | 380 + 0.7978 0.6299 .1375203 0.8006
skr_tidb | 380 + 0.8670 0.7465 .1194024 0.7470
-------------+-----------------------------------------------------------------
Test scale | .1333414 0.8315
Skalaens psykometriske egenskaber
Endimensionaliteten af skalaen for efterlevelse af de formelle arbejdsmiljøkrav baseret på
spørgeskemadata er acceptabel, og reliabiliteten er god. Analyserne gentaget på besøgsdata, som jo
dels er indsamlet uafhængigt af spørgeskemadata og dels besidder en højere validitet (idet de ikke
er selvrapporterede), støtter fuldt op om den dannede skala.
Eksempel på brug af skalaen
Med den dannede skala er det muligt ud fra spørgeskemadata alene at bedømme, om der er forskelle
i efterlevelsen af de formelle arbejdsmiljøkrav på tværs af brancher, landsregioner mm. Herunder
gives et eksempel på forskelle på tværs af virksomhedsstørrelser.
Graf 1 viser, at gennemsnittet af score stiger med stigende antal ansatte. De blå ringe, hvis størrelse
er proportional med antallet af virksomheder med den givne score, afslører, at den simple
sammenhæng mellem gennemsnitscore og virksomhedsstørrelse skjuler den reelle yderst komplekse
fordeling af score.
17

Graf 1. Graden af efterlevelse af de formelle arbejdsmiljøkrav målt på virksomhedsstørrelse
Spørgeskema skala score
0 1 2 3 4
Scorefordeling efter virksomhedsstørrelse
samt gennemsnit
1- 6- 13- 26- 58-
Antal ansatte
18

Appendiks
Oversigt over spørgeskemaspørgsmål i VOV II, der går igen på tværs af VOV I og VOV III
Organisering
APV
Handling
Holdninger
1. Hvordan er arbejdsmiljøarbejdet organiseret (SIU, SU, SiSu- MED eller MIO)
2. Har virksomheden en skriftlig arbejdsmiljøpolitik?
3. Er den sidst gennemførte arbejdspladsvurdering (APV) skriftlig?
4. Er virksomheden inden for de sidste tre år, f.eks. ved kortlægning, blevet opmærksom
på nogle problemer i arbejdsmiljøet?
5. Er arten, alvoren og omfanget af disse problemer blevet vurderet?
6. Er der udarbejdet skriftlige handlingsplaner for, hvordan problemerne skal løses?
7. Er der sat tidsfrister for, hvornår arbejdsmiljøproblemerne skal være løst?
8. Er der udpeget nogen, som har ansvaret for, at arbejdsmiljøproblemerne bliver løst?
9. Arbejdsmiljøet bliver som regel kun forbedret, når virksomheden er presset til det
10. Den fremherskende holdning på arbejdsstedet er, at arbejdsmiljøet helst skal være
bedre end det reglerne kræver
3, 6, 7 og 8 genfindes på samme form i spørgsmål ved arbejdspladsbesøg i VOV II (2004)
1, 2, 3, (4), (5), 6, 9 og 10 genfindes i (næsten) samme form i spørgeskemaet for VOV I (2001)
1, 3, 4, 5, 6, 9 og 10 genfindes i (næsten) samme form i spørgeskemaet for VOV III (2006)
De to holdningsspørgsmål går igen i alle tre VOV-undersøgelser, men to spørgsmål er ikke
tilstrækkelige til at udvikle en skala. En skala baseret på de øvrige otte generelle
arbejdsmiljøspørgsmål blev forsøgt dannet, men ved iterative Cronbach’s alpha optimering blev alle
spørgsmålene elimineret fra skalaen pga. redundans eller mangel på homogenicitet med den
samlede skala (begrebsvaliditet).
19

Referencer
Aldrich PT & Petersen MV. Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne
2004. Sammenfattende rapport. København: COWI, Teknologisk Institut og AKF 2005.
Bach E., Hasle P, Limborg P & Roepstorff C. Måling af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet: Det
generelle arbejdsmiljøarbejde. København: Arbejdsmiljøinstituttet og CASA 2003.
Mishel, MH. Methodological studies: Instrument development, in Brink, PJ, Wood, MJ. (Eds.):
Advanced design in nursing research (2 nd ed., pp. 235-288). Thousand Oaks, CA Sage 1998.
Waltz CF, Strickland OL & Lenz ER. Measurement in nursing research. Philadelphia: FA Davis
1991.
20