Jesus, IsrAel og korset
Jesus, IsrAel og korset
Jesus, IsrAel og korset
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
14<br />
Biskop N.T. Wright<br />
Man kan indvende (<strong>og</strong> det gør Sanders <strong>og</strong>så<br />
selv), at det ikke kræver n<strong>og</strong>en særlig politisk<br />
begavelse at nå frem til et så relativt<br />
forudsigeligt scenarium. Men de synoptiske<br />
forfattere lader den heller ikke bliver<br />
der. <strong>Jesus</strong> advarede om, at ville det føre til<br />
Roms vrede, hvis “det nationale håb” blev<br />
ved med at blive dyrket således. Og Guds<br />
vrede ville blive afspejlet i den romerske<br />
vrede. Det er her advarslens politiske <strong>og</strong> historiske<br />
karakter får teol<strong>og</strong>isk signifikans<br />
<strong>og</strong> bliver til mere <strong>og</strong> andet end et spørgsmål<br />
om politisk <strong>og</strong> historisk skarpsindighed.<br />
(8) Den såkaldt “etiske lære” skal <strong>og</strong>så<br />
ses i dette lys. <strong>Jesus</strong> tilskynder ikke til en<br />
inderliggørelse af Torahen, eller en ny Torah.<br />
Han kalder Israel til at være Israel –<br />
under sin vejledning. Torahen mener, hvad<br />
den siger, <strong>og</strong> bare tanken om mord eller ægteskabsbrud<br />
er Gud imod. Gud mener det<br />
alvorligt, når han siger, at han er Israels<br />
“fader”. Men hvis det skal tages alvorligt,<br />
indebærer det en gennemtænkning af mange<br />
af jødernes fromhedstraditioner. Her<br />
fremkommer Borg med et af de allervigtigste<br />
bidrag til diskussionen. <strong>Jesus</strong> tilbyder<br />
Israel et alternativt paradigme, en mercy<br />
code, (Luk 6,36 som opsummerer 6,27-36<br />
<strong>og</strong> parallellen hos Matthæus) i stedet for en<br />
holiness code. I stedet for at se hellighed <strong>og</strong><br />
adskillelse som en national opgave, kalder<br />
<strong>Jesus</strong> Israel til at finde sin identitet i en<br />
anden slags imitatio Dei, som går ud på at<br />
tilgive fjenderne i stedet for at hævne sig<br />
på dem, at gå en ekstra tur for den forhadte<br />
romerske soldat, <strong>og</strong> at “gengælde” den nuværende<br />
situations smerte <strong>og</strong> vrede med<br />
kærlighed. Bordfællesskabet med syndere<br />
handler ikke kun om at vise syndere nåde.<br />
Det er som en lignelse, der viser <strong>og</strong> udlever<br />
visionen for Israel som et fællesskab, der<br />
byder velkommen <strong>og</strong> viser nåde, fremfor<br />
en lille eksklusiv forening, der har travlt<br />
med at adskille sig fra det besmittede <strong>og</strong><br />
Dansk Tidsskrift for Teol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> Kirke / 04 / 09<br />
syndige, <strong>og</strong> derfor konstant er på kant med<br />
Rom. Det er en revolutionær <strong>Jesus</strong> af en hel<br />
anden slags en Brandons, men som Borg<br />
klart viser, en <strong>Jesus</strong> som ikke desto mindre<br />
fremkom med en utvetydig politisk erklæring.<br />
Den som ikke er for det nationale håb,<br />
er imod det. Den som annoncerer at håbet<br />
er gået i opfyldelse, <strong>og</strong> alligevel systematisk<br />
underminerer det, er en forræder. Parallellen<br />
til Elias, <strong>og</strong> særligt Jeremias kunne dårligt<br />
være tydeligere. 20<br />
De otte punkter er naturligvis hver for<br />
sig kontroversielle set i forhold til den nuværende<br />
forskning, <strong>og</strong> jeg vil langt fra påstå,<br />
at det billede jeg har tegnet her er endegyldigt<br />
eller helt overbevisende. Min hensigt<br />
har blot været at komme med en skitse til<br />
hvad jeg anser for at være et udførligt <strong>og</strong><br />
kohærent billede af <strong>Jesus</strong> som “en mægtig<br />
profet i ord <strong>og</strong> gerning”, hvis budskab<br />
som Johannes Døberens handlede om Guds<br />
folks nært forestående dom. Dommen vil<br />
være en historisk begivenhed, Jerusalems<br />
historiske fald som forudsagt af Jeremias,<br />
<strong>og</strong> denne begivenhed må forstås som Guds<br />
dom over sit folk, <strong>og</strong> i særdeleshed over sin<br />
hellige by <strong>og</strong> templet.<br />
III<br />
Den anden del af syll<strong>og</strong>ismen har til hensigt<br />
af genoprette den balance, som n<strong>og</strong>en<br />
nok vil mene gik tabt i præsentationen af<br />
den første. <strong>Jesus</strong> talte ikke kun dom over<br />
Guds folk, han identificerede sig selv med<br />
Israel. Hans kald <strong>og</strong> indbydelse udgør den<br />
positive side af hans tjeneste, der, som vi<br />
skal se, danner parløb med den negative<br />
side, som jeg netop har skitseret. Den anden<br />
del rummer udsagn, der nok er mere<br />
kontroversielle end den første, så jeg vil<br />
gennemgå argumentet trinvist. 21<br />
(1) Ved en førstegangslæsning af de synoptiske<br />
evangelier, fremgår det at <strong>Jesus</strong>,