Jesus, IsrAel og korset
Jesus, IsrAel og korset
Jesus, IsrAel og korset
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
10<br />
Biskop N.T. Wright<br />
århundrede anvendt hypotesemodellen.<br />
Når udsagn <strong>og</strong> begivenheder kom i modvind<br />
under anvendelse af kriterierne, blev de alligevel<br />
fastholdt, hvis forfatteren mente,<br />
det udgjorde en del af grundlaget for vores<br />
viden om <strong>Jesus</strong>. Og de selvsamme kriterier<br />
blev samtidig ofte brugt til at udelukke det<br />
materiale, der ikke lige passede ind i hypoteserne.<br />
11 Det har ført til den besynderlige<br />
situation, at en af de ældste kriterier for<br />
en god hypotese – for al forskning lige fra<br />
detektivarbejde til studiet af metafysiske<br />
gåder – i stilhed er blevet tilsidesat. Kriterierne<br />
er blevet en slags papirkurv, hvor<br />
alt det hypotesen ikke kan “redde”, uden<br />
videre bare kan smides ud. Styrken i den<br />
argumentation vi finder hos Harvey, <strong>og</strong> ligeledes<br />
hos Meyer, Borg <strong>og</strong> Sanders er, at<br />
de opstiller hypoteser, hvor langt mere af<br />
bevismaterialet kan “reddes” end i tidligere<br />
behandlinger. Med bevismateriale mener<br />
jeg teksterne i de synoptiske evangelier. 12<br />
Vi har altså brug for hypoteser. Den nyere<br />
forskning har opstillet n<strong>og</strong>le, <strong>og</strong> jeg vil<br />
komme med mit eget bud, eller mere præcist:<br />
Jeg vil opsummere den del af min egen<br />
forskning, som har med det specifikke emne<br />
at gøre. Styrken ved en hypotese er dens<br />
basale simpelhed, dens evne til at “redde”<br />
bevismaterialet <strong>og</strong> finde mening i ellers gådefulde<br />
data. Jeg anser alle de indtil videre<br />
nævnte værker som overlegne i forhold til<br />
tidligere tiders mere traditionelle <strong>Jesus</strong>studier.<br />
Denne artikel er et forsøg på at<br />
modificere <strong>og</strong> påny præsentere den overordnede<br />
hypotese, som ser ud til at være på<br />
vej frem.<br />
ll<br />
Det argument, jeg vil fremføre, har tre trin<br />
<strong>og</strong> er nærmest syll<strong>og</strong>istisk bygget op i sin<br />
overordnede form. Det første trin kan beskrives<br />
sådan: <strong>Jesus</strong> advarede sine sam-<br />
Dansk Tidsskrift for Teol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> Kirke / 04 / 09<br />
tidige om Guds nært forestående dom. På<br />
en måde er dette argument et nødvendigt<br />
udgangspunkt, fordi det følger op på Borgs<br />
udgivelse som netop gør denne pointe central<br />
<strong>og</strong> bruger tid på uddybelse. Samtidig er<br />
det i modstrid med andre forskere, der i den<br />
seneste tid har skrevet om <strong>Jesus</strong>. Meyer <strong>og</strong><br />
Sanders, for eksempel, anser domsbudskabet<br />
for at være perifert hos <strong>Jesus</strong>. Derfor vil<br />
jeg nu redegøre særskilt for denne pointe.<br />
(1) Johannes Døberens tjeneste danner<br />
historisk udgangspunkt for Jesu tjeneste.<br />
Der er bred enighed om, at Johannes Døberen<br />
advarede om “den kommende vrede”,<br />
<strong>og</strong> at han indtrængende bad Israel om at<br />
omvende sig, mens tid var. Han falder uden<br />
videre ind med de jødiske apokalyptiske<br />
forventninger, ligesom den første kirke (se<br />
for eksempel ApG 1,6) hvis delvise misforståelser<br />
blev nedfældet på et tidspunkt,<br />
hvor den slags spørgsmål ikke længere var<br />
presserende. Også hos Paulus er der konstante<br />
tegn på rodfæstningen i de jødiske<br />
apokalyptiske forventninger, uanset om vi<br />
så mener, at Paulus gør det til en større teol<strong>og</strong>isk<br />
pointe, eller vi med Käsemann anser<br />
det som n<strong>og</strong>et perifert. Det ville være besynderligt,<br />
hvis ikke <strong>og</strong>så <strong>Jesus</strong> ikke havde<br />
delt disse forventninger, ja, faktisk ville<br />
han have været komplet uforståelig <strong>og</strong> irrelevant<br />
i samtidens øjne. Det fører os til<br />
det simple argument, at <strong>Jesus</strong> må have undervist<br />
<strong>og</strong> levet ud fra sin kontekst. Ellers<br />
giver intet mening. Og værre endnu: Han<br />
ville slet ikke være blevet korsfæstet. Man<br />
kan roligt regne med at en morallærer fra<br />
det 19. århundrede eller et menneske, der<br />
bare proklamerede, at Gud var “nær” <strong>og</strong><br />
ikke “fjern” (hvilket mange jøder i forvejen<br />
godt var klar over), ikke ville være blevet<br />
klynget op på et kors. <strong>Jesus</strong> levede, underviste<br />
<strong>og</strong> døde i den kontekst, som Sanders<br />
kalder “jødisk genoprettelseseskatol<strong>og</strong>i”.<br />
(2) Men hvad bestod dette “apokalypti-