Jesus, IsrAel og korset
Jesus, IsrAel og korset
Jesus, IsrAel og korset
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
må det siges at være yderst usandsynligt<br />
at <strong>Jesus</strong> n<strong>og</strong>ensinde opfordrede til voldeligt<br />
oprør, 7 <strong>og</strong> for det andet formår dette syn<br />
heller ikke at forklare hvorfor Jesu død så<br />
tidligt blev opfattet som forsonende. Som<br />
Sanders <strong>og</strong>så har påpeget (Sanders 1985,<br />
226, 228, 231, 295, 318, 329): Hvis <strong>Jesus</strong><br />
var en oprører, hvorfor blev hans disciple<br />
så ikke med det samme taget til fange <strong>og</strong><br />
slået ihjel? 8 Men reaktionen mod Brandon<br />
er desværre alt for ofte blevet k<strong>og</strong>t ned til at<br />
<strong>Jesus</strong> ikke var en voldelig revolutionær, <strong>og</strong><br />
at hans budskab derfor var apolitisk, åndeligt,<br />
tidløst <strong>og</strong> universelt. Jeg ser det som en<br />
af de mange styrker ved Borgs b<strong>og</strong>, at han<br />
angriber denne traditionelle position <strong>og</strong> siger,<br />
at der kan være mere end to mulige løsninger.<br />
9 Én ting er at adskille “religion” <strong>og</strong><br />
“politik” lige så klart <strong>og</strong> selvfølgeligt som i<br />
vestlig tankegang efter oplysningstiden, en<br />
anden er at projicere dette syn ind i det første<br />
århundrede (eller for den sags skyld det<br />
16. århundrede), hvilket må siges at være<br />
en grov anakronisme, ikke mindst med<br />
tanke på, hvad der står på spil for den historiske<br />
forståelse af et folk som i den grad<br />
var forpligtet, af grunde vi i dag ville kalde<br />
“religiøse”, over for et bestemt landområde<br />
<strong>og</strong> en bestemt livsstil. Der ligger altså mere<br />
i <strong>korset</strong>s titulus end som så: Jesu død kunne<br />
måske alligevel have n<strong>og</strong>et med Israels håb<br />
at gøre, selv om det ikke er på den måde,<br />
Brandon forestiller sig det. 10 Det kommer<br />
vi tilbage til.<br />
Heldigvis behøver en forfatter i dag ikke<br />
som for ti år siden skrive et massivt metodisk<br />
afsnit til forsvar for <strong>og</strong> retfærdiggørelse<br />
af sin behandling af <strong>Jesus</strong>. Et par be-<br />
<strong>Jesus</strong>, Israel <strong>og</strong> <strong>korset</strong><br />
jødedommen blev det typiske eksempel på den “forkerte slags<br />
religion”. Og <strong>Jesus</strong> kommer så for at forkynde den “rigtige slags<br />
religion”.<br />
mærkninger er d<strong>og</strong> på sin plads. Jeg er som<br />
Sanders helt enig med Meyer i, at vi som<br />
historikere må formode at historisk viden<br />
er virkelig viden, <strong>og</strong> at måden, hvorpå den<br />
opnås, er ved opstilling af hypoteser, der<br />
kan sandsynliggøres (Sanders 1985, 47).<br />
Hvis n<strong>og</strong>le af de højtbesungne “kriterier” til<br />
at afgøre synoptisk autenticitet kunne bruges<br />
inden for denne ramme, ville de være<br />
værdifulde, men selv her er de ikke meget<br />
værd, som det med al tydelighed fremgår af<br />
den konstante uenighed, der er, selv mellem<br />
de, der teoretisk <strong>og</strong> metodol<strong>og</strong>isk er enige.<br />
Især det højtbesungne uoverensstemmelseskriterium,<br />
har i virkeligheden aldrig<br />
været et kritisk værktøj, hvor objektivt det<br />
end må have set ud for udenforstående. Det<br />
blev designet som et uskarpt instrument til<br />
at implementere et dobbelt teol<strong>og</strong>isk pr<strong>og</strong>ram:<br />
<strong>Jesus</strong> skulle skilles fra sin jødiske<br />
kontekst, <strong>og</strong> den tidlige kirke måtte ikke<br />
have n<strong>og</strong>en interesse i den historiske <strong>Jesus</strong>.<br />
Det er i sandhed en mærkværdig kombination,<br />
for hvis <strong>Jesus</strong> faktisk var adskilt<br />
fra jødedommen, <strong>og</strong> primært var en lærer<br />
som udfordrede folk til eksistentialistisk<br />
stillingtagen, så havde det været ret tilforladeligt<br />
for den første kirke, <strong>og</strong> nutidens<br />
kirke med, at interessere sig for ham: Altså<br />
Bultmanns <strong>Jesus</strong>. Idéen om at tidlige <strong>og</strong><br />
nutidige kristne står bedre med en “troens<br />
Kristus” end en “historiens <strong>Jesus</strong>” giver en<br />
stiltiende anerkendelse af at <strong>Jesus</strong>, når det<br />
kommer til stykket, ikke kan skilles fra sin<br />
jødiske oprindelse. Og det er her, det uskarpe<br />
instrument, demytol<strong>og</strong>iseringen, kommer<br />
ind billedet.<br />
Forfattere over en bred kam har i dette<br />
Dansk Tidsskrift for Teol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> Kirke / 04 / 09<br />
9