27.09.2013 Views

Jesus, IsrAel og korset

Jesus, IsrAel og korset

Jesus, IsrAel og korset

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

26<br />

Biskop N.T. Wright<br />

17 Wright bruger her udtrykket “the saying material”.<br />

18 Det er ud fra den originale tekst svært at afgøre<br />

hvem “de” er.<br />

19 Ud fra dette punkt ville det være muligt at<br />

komme med en ny løsning på det problem,<br />

Sanders på side 222ff, behandler så tankevækkende.<br />

<strong>Jesus</strong>-ord-materialet synes ikke<br />

at passe ind i den overordnende “jødiske genoprettelseseskatol<strong>og</strong>i”,<br />

som Sanders mener er<br />

den korrekte matrix for at forstå <strong>Jesus</strong>. Det<br />

er derfor, han argumenterer så længe for, at<br />

<strong>Jesus</strong>-ordene er det forkerte sted at begynde<br />

– en pointe jeg i øvrigt, af andre grunde, er<br />

enig i. Hvis vi forstår <strong>Jesus</strong>-ordene, som jeg<br />

har foreslået, passer de til gengæld fint med<br />

temaet om Israels rekonstituering. Det videre<br />

spørgsmål, om hvorvidt <strong>Jesus</strong> mente, dommen<br />

var uundgåelig (Schweitzer) eller blot mulig<br />

(Borg, Caird and de fleste andre) er sværere<br />

at svare på, <strong>og</strong> må vente til senere.<br />

20 Forskere, som har forfulgt dette argument,<br />

tæller blandt andet Caird (for eksempel 1982),<br />

Manson <strong>og</strong> Moule.<br />

21 Se de grundige, men i sidste ende konklusionsløse<br />

diskussioner hos Sanders 1985, 321ff,<br />

333 <strong>og</strong> så videre.<br />

22 Se de velargumenterede artikler af George<br />

Caird (1982, 1983), som indarbejder indsigter<br />

fra Moule <strong>og</strong> andre. Afsnittet udelader bevidst<br />

at tage stilling til én bestemt side af spørgsmålet,<br />

som Sanders 1985 kapitel 6, kalder på<br />

at få identificeret, nemlig hvem “de udstødte”<br />

helt præcist var.<br />

23 Se særligt Harvey, hvis argument kan styrkes<br />

<strong>og</strong> klargøres adskillige steder ved at anerkende<br />

Israels betydning i Jesu tjeneste.<br />

24 Jeg anser dette for at være den primære betydning<br />

af udtrykket, men den diskussion<br />

har jeg ikke plads til at gå i detaljer med her<br />

(vi nærmer os den første betydning af “Guds<br />

rige” på Sanders’ liste side 141ff, selv om det<br />

ironisk nok ligger tættere på den betydning,<br />

Sanders identificerer som den rabbinske, snarere<br />

end den nytestamentlige.<br />

25 Se Caird 1983, 43-46; Wright 1980, 12f. Se<br />

<strong>og</strong>så Sanders 234ff for grunden til, disciplene<br />

troede, at <strong>Jesus</strong> var Messias.<br />

26 For eksempel Ex 4,22f; Jer 31,9; Vis 9,7;<br />

18,13; Sib. Or. 3,702; 4 Ezra 5,28; Jub. 1,25-<br />

28; 4QDibHam 3,4ff.<br />

Dansk Tidsskrift for Teol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> Kirke / 04 / 09<br />

27 I det mindste bliver det klart, hvordan Lukas<br />

læser Markus. Luk 21,7 lader spørgsmålet om<br />

disciplene referere utvetydigt til ødelæggelsen<br />

af templet <strong>og</strong> afbryder diskursen (21,33) der<br />

hvor afbrydelsen sker (mellem Mark 13,31<br />

<strong>og</strong> 320 mellem de apokalyptiske udsagn om<br />

templet <strong>og</strong> genoprejsningen af menneskesønnen,<br />

<strong>og</strong> advarslerne til disciplene om at holde<br />

sig rede, fordi de ikke “kender dagen” (en<br />

ufuldstændig sætning er her undladt oversat).<br />

28 Se Segal 1977; <strong>og</strong> om retssagen generelt Meyer<br />

1979, 179f (Wright præciserer ikke hvad<br />

han mener med ”to magter”).<br />

39 [En ufuldstændig sætning er her undladt<br />

oversat] Jeg anser det for sikkert ud fra historiske<br />

argumenter, at de jødiske ledere foret<strong>og</strong><br />

forhør.<br />

30 Ikke at Kähler selv ville have sagt n<strong>og</strong>et sådant:<br />

Se Meyer 1979, 48f.<br />

31 Selvom Sanders ikke selv stiller spørgsmålet<br />

på denne måde, er mit spørgsmål et vigtigt<br />

sidestykke til de spørgsmål, han ofte stiller,<br />

for eksempel spørgsmålet om hvordan Jesu<br />

indstilling til Loven forholder sig til den tidlige<br />

kirkes. Historisk forklaring kræver, at<br />

der gives en redegørelse: Min redegørelse vil<br />

kunne supplere (for eksempel) Hengel 1981,<br />

særligt ved at give ekstra signifikans til idéen<br />

om martyriet.<br />

32 Schweitzer siger endda at “one might use it<br />

as a principle of division by which to classify<br />

the lives of <strong>Jesus</strong>, whether they make Him go<br />

to Jerusalem to work or to die” (Schweitzer<br />

1954, 389).<br />

33 Schweitzer (1925, 250f) kom omkring problemet<br />

ved at gøre Jesu “personlighed” til udgangspunkt<br />

(det var naturligvis dette Bultmann<br />

reagerede polemisk imod. Han stod selv<br />

i det samme problem, men fandt som bekendt<br />

en anden vej: Demytol<strong>og</strong>isering), selvom han<br />

ved b<strong>og</strong>ens tredie udgivelse understregede<br />

“Jesu ånd” som den universaliserbare faktor<br />

(1954, xv).<br />

34 Pointen er ofte blevet overset af dem, der har<br />

diskuteret Cairds udgivelser. Mig bekendt<br />

har Caird ikke selv uddybet denne forståelse<br />

n<strong>og</strong>etsteds, men gennem en kort brevveksling<br />

med ham har han tidligere erklæret sig helt<br />

enig med den måde hvorpå jeg har udviklet<br />

hans idé.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!