27.09.2013 Views

Jesus, IsrAel og korset

Jesus, IsrAel og korset

Jesus, IsrAel og korset

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

18<br />

Biskop N.T. Wright<br />

l<strong>og</strong>isk, <strong>og</strong> ikke spor “overnaturligt”, at <strong>Jesus</strong><br />

profeterede, at romerne ville korsfæste<br />

Menneskesønnen – at han skulle lide den<br />

skæbnesvangre, karakteristiske død, som<br />

folk, der gjorde oprør mod romerriget, kom<br />

til at lide. Han endte med at dø Israels død.<br />

Det centrale argument for denne forståelse<br />

kan findes i det mest kontroversielle<br />

afsnit i de synoptiske evangelier, beretningen<br />

om retssagen mod <strong>Jesus</strong> (måske skal<br />

det her tilføjes, at det selvfølgelig er udelukket<br />

at binde den historiske forskning op på<br />

moderne overvejelser om forholdet mellem<br />

jøder <strong>og</strong> kristne). Og samtidig er det interessant<br />

at bemærke, at Sanders - den sidste<br />

man ville beskylde for at mangle forståelse<br />

for den jødiske position - føler sig nødsaget<br />

til at imødegå for eksempel Winter <strong>og</strong> Rivkin,<br />

ved at konkludere, at det var de jødiske<br />

ledere, der repræsenterede den almindelig<br />

jødedoms interesser som helhed, som var<br />

skyld i at romerne fik slået <strong>Jesus</strong> ihjel).<br />

Lad os begynde med det mest oplagte.<br />

For Lukas er der ingen tvivl om, at <strong>Jesus</strong><br />

døde på grund af anklagerne om tilskyndelse<br />

til oprør. Han forbød folk at betale<br />

skat til Cæsar, <strong>og</strong> udgav sig som “jødernes<br />

konge”. Den titulus gør den anden anklage<br />

mod <strong>Jesus</strong> yderst sandsynlig. Og uanset om<br />

den første anklage kan godtages af historikere<br />

som “sandsynlig” eller ej, er det oplagt,<br />

at anklagerne bestyrkes ved, at <strong>Jesus</strong> øjensynligt<br />

dør som martyr for det jødiske håb<br />

<strong>og</strong> udfrielse fra romerne.<br />

Det er her Reimarus-Brandon hypotesen<br />

er både rigtig <strong>og</strong> forkert. (a) <strong>Jesus</strong> døde<br />

på grund af Israels (nationale, politiske)<br />

håb. Det er de nationale messiaser, som<br />

ender med at blive korsfæstet. Hvis <strong>Jesus</strong><br />

havde givet efter for presset (fra proto-zelot-fraktioner),<br />

eller impulser indefra, mens<br />

han identificerede sig med sit hjælpeløse<br />

folk, der blev løbet over ende af rå, provokerende<br />

<strong>og</strong> hedenske romere, <strong>og</strong> var han<br />

Dansk Tidsskrift for Teol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> Kirke / 04 / 09<br />

blevet den slags messias, som havde passet<br />

ind i forventningerne om national-politisk<br />

befrielse, ville han højst sandsynligt være<br />

blevet korsfæstet med samme begrundelse.<br />

(b) Modsat ved Lukas’ læsere, at anklagen<br />

mod <strong>Jesus</strong> (sådan som Pilatus må have hørt<br />

den <strong>og</strong> ført den ud i livet) er falsk. <strong>Jesus</strong><br />

er uskyldig (Luk 23,41b). Den b<strong>og</strong>stavelige<br />

læsning der her kendetegner Brandons<br />

hypotese, får ikke denne ironi med: <strong>Jesus</strong><br />

bliver dømt til døden på anklager, som<br />

han selv er uskyldig i forhold til, men som<br />

mange af dem, han identificerer sig med, er<br />

skyldige i. På <strong>korset</strong> bliver <strong>Jesus</strong> en oprørsk<br />

zelot, ligesom han blev uren, da han rørte<br />

ved de spedalske, eller blev en synder, da<br />

han spiste middag hos Zakkæus. Nu hvor<br />

han ikke længere kan misforstås, kan han<br />

identificere sig fuldt <strong>og</strong> helt med sit folks<br />

nationale forhåbninger. Han kan ikke prædike<br />

Israels nationale håb, men han kan dø<br />

for det.<br />

Før vi går videre, må vi studere beretningerne<br />

om domsafsigelsen i Markus <strong>og</strong><br />

Matthæus nærmere. Man siger normalt, at<br />

de indeholder uoverensstemmelser både i<br />

sig selv <strong>og</strong> i forhold til historisk sandsynlighed.<br />

Jeg kan ikke her gå i detaljer med<br />

hensyn til den diskussion, men der er n<strong>og</strong>le<br />

vigtige pointer, der må frem.<br />

For det første er det historisk sandsynligt,<br />

at <strong>Jesus</strong>, måske mere end én gang, har<br />

sagt n<strong>og</strong>et, der reflekteres i anklagen om<br />

“falsk vidneudsagn”: “Han har sagt: Jeg<br />

kan bryde Guds tempel ned <strong>og</strong> rejse det<br />

igen på tre dage” (Matt 26,61) <strong>og</strong> “Vi har<br />

hørt ham sige: Jeg vil bryde dette tempel<br />

ned, som er bygget med hænder, <strong>og</strong> på tre<br />

dage rejse et andet, som ikke er bygget med<br />

hænder” (Mark 14,58). Jesu forudsigelse af<br />

Guds dom over Israel finder, som vi har set<br />

(i overensstemmelse med Sanders) sit naturlige<br />

midtpunkt i templet. Jeg anser den<br />

såkaldte apokalyptiske diskurs (Mark 13

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!