Jesus, IsrAel og korset

More documents

Recommendations

Info

16 Biskop N.T. Wright dan: “Om fyrre år skal Jerusalem omstyrtes”. Og som Esajas samlede en lille rest omkring sig, handler Jesu budskab også om frelse gennem dom – en frelse, der allerede finder sted i løbet af hans tjeneste: “I dag er frelsen kommet til dette hus”. Proklamationen af Guds rige har derfor både nutidig og fremtidig betydning, hvilket forekommer mig at være en bedre måde at fremstille det på, end ved fra sidelinien at kalde Guds rige for “forestående”. Det er som om Guds rige, Guds suveræne herredømme effektueret over og gennem Israel, og over verden 25 – er tilstede, der hvor Jesus er, fordi han identificeres med, og ikke mindst identificeres som Guds folk. Der, hvor han er, regerer Gud verden, sådan som det altid har været meningen. Gennem Jesus er Israels håb opfyldt i nutiden, og når den fremtidige begivenhed, som hans advarsler og løfter peger frem imod, finder sted, skal det betragtes som en udgang af noget, der allerede er begyndt i løbet af hans tjeneste. (4) Det er også i denne kontekst det vanskelige begreb “Menneskesønnen” giver mening. Det vanskelige består ikke i at fastslå, at ordet på aramæisk oprindeligt kan have betydet “én” eller “én ligesom mig”. Det vanskelige består heller ikke i at fastslå, at Jesus brugte et symbol fra klimakset i Daniels Bog, der har været velkendt for tilhørerne. De temaer, der karakteriser Dan 1-7, karakteriserer også Jesu tjeneste (Guds rige og Guds trofaste folks oprejsning og sejr over alle afguder). Dermed udtrykker Jesus både Israels håb og identificerer sig selv med dette håb. Det kan være svært at gennemskue, hvad den originale hensigt har været med de forskellige delkomponenter, men i kapitlet som helhed repræsenterer menneskesønsfiguren dem, som er blevet oprejst af Gud efter en periode med lidelse forårsaget af “dyret”. Billedet med dyret er, som det så Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 09 ofte er blevet påpeget, taget fra det mytologiske system i hvilket Adam bliver givet herredømmet over dyrene (1 Mos 1-2). Set i forhold til de jødiske forventninger i de sidste to århundreder før vor tidsregning og de tidlige år efter vor tidsregning rummer alle de første syv kapitler i Daniels bog det oplagte budskab: “Forbliv tro mod Gud, og han vil give dig genoprejsning over for afgudsdyrkere, som undertrykker dig lige nu”. Dette hjælper os til at forstå hvad der menes med “Guds rige” på dette tidspunkt i den jødiske historie: Guds herredømme og hans sande folk, der får oprejsning over de hedenske folkeslag. Når Jesus bruger udtrykket menneskesønnen, med dets karakteristiske flertydige betydningspotentiale, åbner han muligheden for at blive fortolket, som ham der identificerede sig selv og sin tjeneste med opfyldelsen at det nationale håb. Det er igennem ham, at Gud vil bygge det rige, som ikke kan rokkes. Det er gennem Jesus, at Israel kan finde sin forløsning. (5) De andre kristologiske titler giver også bedre mening i dette lys. Som Harvey har påpeget var messianske forventninger ikke så almindelige, som det sommetider bliver fremstillet. De kom ikke bare ud af den blå luft, men som en funktion af det nationale håb: “As sociologists would be quick to tell us, it would be rare for beliefs about a coming deliverer to be anything but secondary to a general belief in the coming deliverance. It may of course happen that a particular individual, by the performance of notable exploits, comes to be recognised as a messianic figure. But this will be the case only if there is already a powerful expectation of a new age to come” (Harvey 1982, 77f). Harvey foreslår i øvrigt, at Jesus må have set sig selv som Messias, og at han, mens han levede, blev anset for at være Messias at sine tilhængere. Mange vægrer sig ved
denne konklusion (på grund af de anakronistiske forestillinger, der stadig hænger ved hos mange forskere, at “Kristus” er en “guddommelig” titel). Modsat den gængse opfattelse, er det ret forståeligt både historisk og psykologisk, at et menneske, der vokser op i en situation fyldt med nationale forventninger, kan nå frem til at netop han eller hun er den person, som skal opfylde forventningerne. De særlige omstændigheder i det første århundredes Palæstina indsnævrer denne generelle forståelse til en mere specifik tanke, nemlig at det ville være forståeligt, at Jesus, som voksede op med den forventning, at Gud ville lade sit rige komme og give Israel oprejsning over for fjenderne, ville nå frem til, at Gud havde valgt at gennemføre dette gennem ham. Det ville være meningsfyldt for et individ at tro, at han var Messias, en repræsentant for Israel, ligesom David var en repræsentant for Guds folk. 26 Udtrykket “Guds Søn” må også forstås messiansk, og ikke gennem den senere kristologiske terminologis anakronismer. “Messias” og “menneskesønnen” er ord, som kommunikerer, at Jesus er “Israels repræsentant” – Israel forstås som Guds søn adskillige steder i bibelsk og efterbibelsk litteratur. 27 Det er altså historisk sandsynligt, at Jesus ikke kun proklamerede Guds dom over Israel, men også, ved at kalde til efterfølgelse, ved at helbrede og have bordfællesskab med de udstødte, begyndte en ny tidsalder for et rekonstitueret Israel. Denne idé hænger kun sammen, hvis Jesus i en eller anden forstand selv repræsenterer eller personificerer Israel. Den sidste pointe udbygger og forstærker argumentationen i Borgs bog. 28 De to grundlæggende træk ved Jesu tjeneste, som jeg nu har gjort rede for, vil kunne illustreres og argumenteres i et mere fyldigt omfang end jeg har haft mulighed for her. Men lad os alligevel fortsætte med den sidste del af syllogismen. IV Jesus, Israel og korset 17 Hvad er forbindelsen mellem Jesu tjeneste og død? Sådan lyder det spørgsmål, vi stillede i begyndelsen – et spørgsmål, som har været et af de mest presserende for historikere, der beskæftiger sig med Jesu tjeneste. Spørgsmålet er en variation af det bedragerisk flertydige spørgsmål: “Hvorfor døde Jesus”? For at illustrere hvilken problematik og flertydighed vi står overfor, vil jeg nu citere to helt forskellige svar, som skoleelever har givet. Nogle elever svarer i overensstemmelse med traditionens sikre grund: “Jesus døde for vore synder”. Andre tænker historisk og kommer frem med en hypotese om, at Jesus blev henrettet, fordi han kom i karambolage med de jødiske og romerske myndigheder. De to forskellige slags svar er interessante, og de er begge repræsenteret i Det Nye Testamente. Mange forskere vil hævde, at de to svar intet har med hinanden at gøre (Lessings grøft adskiller dem: Den evigtgyldige sandhed om forsoningen og henrettelsen af Jesus som et historisk faktum). Men jeg tror ikke, de nytestamentlige forfattere tænkte sådan. Jeg tror, at Jesus, som repræsentanten for Israel, selv tog den dom på sig, han udtalte over folket. Det når jeg frem til ved at slå mine to tidligere argumenter sammen. Syllogismens dele kan underbygges hver for sig, men kombinationen af dem alle tre giver en sammenhæng, som styrker helheden. Det må understreges, at det for nuværende er en historisk hypotese, og ikke et teologisk konstrukt. Jesus forudså, at Israel med sine nationale ambitioner var vej mod en politisk og historisk katastrofe, som i sidste ende ville føre til at romerriget skulle knuse Israel, som det var sket, for så mange andre folk. I den kontekst er det ret Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 09
Page 1 and 2: Jesus, IsrAel og korset Biskop n.t.
Page 3 and 4: må det siges at være yderst usand
Page 5 and 6: ske håb” i? Der er ikke plads ti
Page 7 and 8: Hele Jesu tjeneste handler om apoka
Page 9: Det er som en lignelse, der viser o
Page 13 and 14: og fremefter), som har fået en meg
Page 15 and 16: nu bliver Jesus også en zelot, en
Page 17 and 18: Jesus, Israels repræsentant gør f
Page 19 and 20: lod”. At sætte Jesus tilbage i s
Page 21 and 22: 35 Der en en lignende erklæring ho

Jesus, IsrAel og korset

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?