Autisme - Slagelse Kommune

Praktikopgave
Udarbejdet af: Rania Kaddoura 05b
Slagelse Pædagogseminarium
2. lønnet praktik på ACV Team2
Afleveringsdato: 02/ 01- 2008
Praktik vejleder: Torben Rasmussen

Indholdsfortegnelse: Side:
Indledning 1
Metodevalg 1
Problemformulering 1
Kort beskrivelse om ACV 2
Hvordan definere man autisme? 3
Hvad er årsagen?
Diagnoser
Infantil autisme 4
Socialt sammenspil 4
Kommunikationen og sprog 5
Afvigende adfærd 6
Pædagogik- Det professionelle arbejde 6, 7, 8, 9
Berøringssansen og autisme 9
Aktiviteter og autisme 10
Adfærd/ Pædagogik 11
Autisme og seksualitet 12, 13
Hvordan kan man, som personale være med til, at skabe rammer for en bedre livskvalitet for
mennesker med autisme? 13- 14
Kan man overhovedet kalde personale for ”ægte” relationer? 14
Konklusion 15
Perspektivering 15
Litteraturliste 16

Indledning:
Da jeg i oktober 2007 startede i 2. lønnet praktik på Autisme Center Vestsjælland, var jeg lidt
nervøs for det jeg nogle gange hørte rundt omkring, ikke mindst i forhold til konflikter, beboernes
synlige seksualitet og hvordan jeg vil forholde mig til det i forhold til mine egne grænser. Uden
tvivl har jeg samtidig også glædet mig til de nye oplevelser, opgaver og erfaringer, som jeg vil få
derfra. Jeg kunne godt lide tanken bla. med, at tage ansvar for de daglige rutiner, der er i
institutionen eks. Personlig hjælp, pleje og støtte til nødvendige praktiske opgaver i huset. Jeg tror
altid på, at hvis man har viljen så kan man også godt. Med undtagelse af en øvelsespraktik på et
specialfritidshjem, er dette mine første erfaringer med specialområdet. Da ACV er en specialtilbud
for børn og voksne med autisme, vil jeg derfor beskæftige mig med diagnosen autisme. Denne
opgave vil omhandle autisme og de forskellige problematikker, som mennesker med autisme kan
have. Jeg vil primært beskæftige mig med diagnosen Infantil Autisme, da den er relevant ift. team2
og dets beboere. Formålet med denne opgave er selvfølgelig også, at den skal give mig mere viden
om emnet autisme samt vil være meget lærerigt for mig og evt. også for andre ansatte både i team2
og andre personale på ACV.
Metodevalg:
Jeg vil besvare spørgsmålene samt tilegne mig viden ved, at anvende relevante teorier og litteratur,
som jeg i perioden har læst og lært og samtidig bruge den viden jeg har fået i det praktiske arbejde
på ACV. Jeg vil fordybe mig i de oplevelser og erfaringer jeg har haft med beboerne, som jeg er
sammen med i dagligdagen. Jeg vil komme ind på flere konkrete eksempler, som jeg vil
sammenligne med teorien, som eks. Seksualitet, manier o.lign.
Problemformulering:
Hvordan kan man, som personale hjælpe team2s beboere, uden at overskride beboernes eller
personalets grænser? Hvad er Pædagogens rolle?
Hvordan kan man, som personale være med til at skabe rammer for en bedre livskvalitet for
mennesker med autisme?

Kort beskrivelse om Autisme Center Vestsjælland:
Autisme Center Vestsjælland kaldes ACV og er et kommunalt specialcenter oprettet efter § 20.2 i
”Folkeskoleloven” samt § 36, 67.2 og 108 i ”Lov om social service” for børn, unge og voksne med
svære udviklingsforstyrrelser diagnoser indenfor autismespektret. Autisme Center Vestsjælland
rummer beboere med forskellige problemer i forhold til socialt samspil, kommunikation og
forestillingsevne samt adfærdsproblemer, herunder også udadrettet og selvdestruktiv adfærd.
ACV er et stort center, der er organiseret i 23 teams…
Team 1-5, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18 og 19: Bosted for voksne
Team 6, 8 og 9: Bosted børn/ unge
Team 10, 11, 20: Skole/ fritidstilbud
Team 7: Aflastning
Team 21 og 22: Efterskole
Team 23: Ungdomsuddannelse 1
Den samlede personalenormering udgør ca. 180 fuldtidsstillinger, som er fordelt på ca. 275 ansatte.
I gamle dage har der været navneskift på ACV, som L2 og blev derefter kaldt for Hasselbo. ACV er
et produkt af flere fusioner og sammenlægningen på det tidligere Andersvænge 2 .
Den overordnede ledelse består af en centerleder, som er Teddy Jeppesen. Sys Petersen er
vicecenterleder og praktikansvarlig samt en teamleder i hvert af teamene.
Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads for 3. år i træk.
Autisme Center Vestsjælland blev d. 15. november 2007, igen for 3 år i træk kåret, som Danmarks
bedste offentlige arbejdsplads. Dermed blev ACV også nr. 12 i det samlede resultat blandt både
private og offentlige virksomheder i Danmark 3
Team2:
I team2 bor der to mænd og en kvinde, som er autister. De to af dem er diagnosticeret diagnosen
Infantil autisme og den tredje er Atypisk autist.
1 ACV- hjemmeside på nettet- www.a-c-v.dk under: Teams
2 Personalehåndbog- Autisme Center Vestsjælland
3 ACV- hjemmeside på nettet- www.a-c-v.dk

Hvordan definerer man autisme?
Autisme diagnosen er en udviklingsforstyrrelse, som betyder at alle personer med autisme er
hæmmet i deres udvikling på flere områder i forhold til en normaludvikling. Personer med autisme
har almindeligvis ikke noget synligt handicap, men ofte vil eks. forældrene, sundhedsplejerske eller
andre fagpersoner omkring barnet alligevel tidligt opdage/ være opmærksom på, at barnets
udvikling ikke forløber normalt. Der vil bla. være problemer med mor- barn samhørighed og i det
hele taget mangel på kontakten imellem.
Det autistiske personers udvikling er præget af mange forstyrrelser. 4
Hvad er årsagen?
Autisme skyldes biologisk betingede forstyrrelser i centralnervesystemet.
( Personer med autisme, bliver ikke autistiske af miljømæssige årsager.) 5
Diagnoser:
Der er flere forskellige klassificeringer af de forskellige diagnosegrene indenfor autisme. Der er
nævnt Atypisk Autisme, Aspergers syndrom og Infantil Autisme.
Atypisk Autisme betyder: en fællesbetegnelse for alle autismelignende tilstande, der ikke dækker
Infantil autisme og Aspergers syndrom.
I team2 har vi ikke beboere med Asperger syndrom, men dermed rummer ACV mange andre
beboere med forskellige diagnoser, såsom Asperger syndrom. Derfor vil jeg kort beskrive Asperger
syndrom diagnose, uden at fordybe mig i den.
Oftest bruges Asperger syndrom diagnosen om normale begavede personer, som kan virke meget
velfungerende. Her ses der ikke generelle forsinkelser eller hæmninger af den sproglig eller
kognitive udvikling, men dog motorisk udvikling kan være noget forsinket og derfor afviger fra
personer med autisme. Her vil personen oftest i puberteten skille sig ud fra sine jævnaldrende
4 Landsforeningen Autisme- Infantil Autisme side: 1- 2
5 www.autismeforening.dk/ infantilAutisme.asp side: 1

kammerater. Personer med Asperger syndrom har mangelfulde evner til at udvikle venskaber og
følelsesmæssige forhold. 6
Der kan være mange vigtige karakteristiske symptomer på Infantil autisme, men hvad er de
vigtigste symptomer? Og hvordan stilles diagnosen autisme?
For at personer får stillet diagnosen Infantil autisme skal der være tegn på tre hovedsymptomer
inden 3 års. alderen. I nogle tilfælde kan disse tegn ses i de første måneder i barnets liv. Følgende
punkter skal være opfyldt og i fagsproget kaldes disse tre punkter for ”Triaden”.
1: Afvigelser i forestillingsevnen.
2: Afvigelser i kommunikationen. Ofte forsinket og forstyrret sprog.
3: Afvigelser i det sociale samspil dvs. mangelfuld udvikling af normalt socialt sammenspil. 7
Der vil også ofte være tale om: Ritualpræget, tvangspræget afvigende adfærd. 8
Socialt sammenspil:
Personer med autisme har manglende evne til at leve sig i andre menneskers intentioner og tanker,
hvilket er nødvendigt for at indgå i et normalt fællesskab. Nogle af de karakteristiske træk er, at de
sjældent tager initiativ til kontakt med andre, tilbagetrukket samt søger ikke omsorg eller trøst hos
andre. Dette sætter tanker i gang hos mig, hvilket er noget jeg ikke er enige med teorien i, da jeg har
set vores beboere Mathias, som er infantil autist gøre efter en konflikt med ham. Han går ofte hen i
team1 og søger trøst hos personalet. Personer med infantil autisme har generelt også mangel på
øjenkontakt samtidig kan ikke reagere eller reagere anderledes på egne eller også andres følelser.
Personer med infantil autisme har svært ved, at forstår det sociale samspil. De har problemer med at
gøre sig tanker om ” hvad andre mennesker føler, tænker eller hvilke motiver de kan have”. De kan
6 Introduktion- Autisme Center Vestsjælland side: 5
7 Landsforeningen Autisme- Infantil Autisme side: 1- 2
8 Introduktion- Autisme Center Vestsjælland side: 3

være ekstreme egocentreret samt har ikke evnen til, at sætte sig i andres sted. De personer opleves
ofte som mennesker, der befinder sig i deres egn verden og kan samtidig underholde sig selv.
Kommunikationen og sprog:
Personer med infantil og atypisk autisme har ofte sprogforstyrrelser eller intet sprog. Derfor har
vanskeligere problemer ved, at bruge sproget i sociale sammenhænge. De har også svært ved at
indlede, samt fastholde en dialog. Det kan ofte være ekstremt svært, at føre en dialog for dialogens
skyld. Derfor er det vigtigt, at kommunikationen med mennesker med infantil/ atypisk autisme er
meget kort og konkret, som eks. at spise, drikke o.lign.
Der er omkring 50% af autisterne, der aldrig udvikler et talesprog og derfor er det vigtigt for dem, at
deres omgivelser udvikler/ finder en anden alternativ kommunikationsmetode, som kan være en
måde at kommunikere med hinanden på. Det kan være mange forskellige slags metoder, som tegn-
til- tale, gestus, billedsprog, skriftsprog, piktogrammer eller konkrete genstande. Deres sprog kan
ofte være præget af mange gentagelser af andres meddelelser (ekkotale) samt ombytning af staveord
som ”du” i stedet for ”jeg” og ”vi” i stedet for ”dem”. Der er ofte ord eller vendinger, der har flere
betydninger eller beskriver en sindstilstand, der kan være ekstremt forvirrende for personer med
infantil/ atypisk autisme. En af min kollega fortalte mig et rigtigt godt eks. på det: Personalet og
vores team2s beboer Mette, som er infantil autist var på tur sammen til Sorø sø. Det var koldt og
personalet sagde til Mette ”Se Mette søen er frosset til is”. Det kunne Mette ikke helt opfatte, som
personale vil have hende til. Mette opfattet at hun skulle købe is og derfor hylede samt viste tegn for
is hele vejen hjem. Dvs. Mette har i realiteten kun hørt to ord, som er hendes navn og is.
Personer med infantil autisme kan generelt ikke forstår sort humor og ironi. Jeg har bla. set en
episode med, at personale laver sjov med Mathias og siger direkte til ham, at ”den øl Mathias har
taget til sig selv, skal personalet have i dag”. Derefter kigger Mathias meget mærkeligt på
personale, som om der er noget han ikke har opfattet helt. Han forstår først, at det kun var for sjovt,
når personalet fortæller direkte hvad hensigten var. I teorien om autisme fortælles, at personer med
infantil autisme opfatter de fleste ordsprog meget konkret og vil derfor kræve yderligere
forklaringer. Derfor er det vigtigt, at minimer sproget. Små aspekter kan være afgørende i samvær
og kommunikation med autister. Eks. Da jeg startede i team2, som praktikkant brugte jeg lange

sætninger, da jeg skulle kommunikere med Mette. Derefter gjord min kollega mig straks
opmærksom på, at de lange sætninger har Mette ikke gavn af, men tværtimod, at hun kan blive
forvirret af det. Mette hører kun få ord fra de lange sætninger, såsom bus, is, jul, gaver olign.
Afvigende adfærd:
Den afvigende adfærd kan blandt andet vise sig ved mærkelige, underlige reaktioner og interesser.
Personer med autisme kan have en meget stærk tilknytning til enkelte og bestemte ting, og de kan
derfor reagere meget kraftigt, hvis genstanden bliver væk. Det er jeg bestemt enige med i, da jeg
bla. har set det hos vores beboer Mette, som holder utrolig meget af sin ting, og hyler voldsomt hvis
noget af sin ting bliver væk. Det kan f.eks være dimseting, som betyder utrolig meget for hende og i
realiteten ikke har en betydning for normalfungerende mennesker, såsom kaffepose eller
hundelegetøj. For Mette er hendes dimseting noget, der skaber tryghed i hendes verden, som eks. et
barns sutteklud.
De personer kan også have rituelle manier, som f.eks. at lukke/ åbne en dør 15 gange på en meget
kort tid og flere forskellige andre ting. Det har jeg set hos Mette og Erik, som har disse manier.
Jeg har set op til flere gange, at Erik, som er atypisk autist går først på det ene toilet, som er i team2
og åbner for vandhanen og drikker af den. Derefter går han direkte hen på den anden toilet og gøre
det samme eller skal slikke på bussen inden vi køre en tur. Mette har bla. også andre manier, som at
løfte på tunge ting, som hun i realiteten ikke kan løfte på.
Der kan også være tale om voldsomme reaktioner overfor forandringer i omgivelserne, såsom et
bord der står forkert i køkkenet, en aktivitet der er flyttet uden varsel til en anden dag eller også
mange nye mennesker. Reaktionen kan være forskellig. Derfor kan de personer reagere på en
speciel måde, som eks. reagere med udadrettet adfærd/ gå i affekt. 9
Pædagogik- Det professionelle arbejde.
Det er vigtigt, at man som pædagog har et grundlæggende kendskab til infantil/ atypisk autisme,
hvis man gerne vil arbejde i specialområde. Hvis pædagogen ikke har kendskab til autisme, kan det
9 Introduktion- Autisme Center Vestsjælland side: 3- 4

være svært, at arbejde med autistiske mennesker og kan derfor også opstå misforståelser og
konflikter. Derfor har pædagogen næsten ingen muligheder for, at sætte sig i hvordan personer med
infantil/ atypisk autisme oplever verden, hvilket er meget vigtigt i det pædagogiske arbejde.
Vores regler og normer er fuldstændig anderledes, derfor er det vigtigt som pædagog, at arbejde på,
at skabe en bedre forståelse af hinanden. 10
Derfor var det netop vigtigt for mig som pædagogstuderende på Autisme Center Vestsjælland, at
skrive samt fordybe mig i dette emne.
Dermed er det også nødvendigt i det pædagogiske arbejde at have etiske overvejelser i baghovedet.
”Hvis der ikke ligger nogle etiske tanker og overvejelser bag de handlinger, man gøre kan det let
resultere i fysisk/ psykisk overgreb”. 11
Når man arbejder med autister, er struktur et vigtigt kodeord i det pædagogiske arbejde og spiller en
meget stor rolle i dagligdagen. Det er vigtigt for personalet, at have den meget store forståelse af
strukturen. Strukturen tydeliggør form og indhold, både i aktiviteterne og den samlede dagligdag.
Strukturen i dagligdagen kan også betyde følgende: Tryghed for den enkelte beboer samt, at sikrer
hele tiden personen med autisme ved hvad hun/ han skal, hvor lang tid aktiviteten tager og hvad der
evt. skal ske derefter. Den stramme struktur giver personer med autisme en selvstændighed og er
mindre afhængig af andres hjælp/ støtte.
Det er også stor behov for, at man som støtteperson gør sig meget forståelige og altid tydeliggør
hensigten med vores kommunikation. Personen med autisme udvikler ikke selv en mekanisk evne
til at generalisere fra den ene situation til den anden, men dog kan tillæres ved hjælp fra
støttepersoner.
Som nævnt før i projektet, kan man som pædagog fastholde strukturen/ kommunikationen ved f.eks
billeder, farver piktogrammer, tegn til tale, dagsskema olign. Ved hjælp af de nævnte støttesystemer
giver man som støtteperson et tydeligt billede af, hvilke aktiviteter der er aktuelle for den
pågældende dag og rækkefølgen i dagligdagen. Man skal være opmærksom på, at mangel på
strukturen kan være kaotisk for personer med autisme og de kan derfor også reagere voldsomt.
Derfor var det noget af det første, personalegruppen i team2 lærte mig, da jeg startede i praktikken,
10 Introduktion- Autisme Center Vestsjælland side: 23
11 Introduktion- Autisme Center Vestsjælland side: 9

som bla. Mette`s piktogramtavle, som personalet skal vise hende inden hun gå i seng, da Mette har
brug for, at få bekræftet, hvad hun skal dagen efter samt er en tryghed for hende. Nogle dage kan
der også være behov for, at personalet gennemgå dagensprogram i løbet af dagen, da Mette kan
have brug for at blive bekræftet igen i, hvad hun skal. Tavlen er lavet ud fra ugedage- tegn til tale
samt nogle tydelige billeder. Støttepersoner skal også være opmærksomme på, at nogle personer
med Infantil autisme kan have brug for, at vide hvem er på arbejde ved hjælp af foto/ navne af
personalet. Derfor er det vigtigt, at der bliver lavet en form for et personale billedtavle, hvor alle
personaler bliver sat på, alt efter hvilke arbejdstider de har den pågældende dag. I team2 har vi foto
af alle personale, som Mathias sætter på inden han gå i seng. På personalets dagskema er der
forskellige felter med symboler på, som morgen, aften og nat, da det synliggør hvem af personale
har morgenvagt, aftenvagt og nattevagt.
Det er vigtigt, at personer med infantil/ atypisk autisme bliver selvhjulpne som muligt og de ting,
som de skal lære også virker som noget de kan få glæde af i deres liv. Det kan være, at kende
området og kan gå tur selv, uden at føle sig bange og utryg. Det kan være en stor slags form for
frihed i beboernes dagligdag, da de selv kan bestemme eller i hvert fald har en medbestemmelse i
hvorhen og hvornår de gå ud af huset. I team2 har vi Mathias, som kender hele ACV`s område og
har dermed frihed til at gå ud og ind af huset, som han har lyst til. Derimod har Mette et lavere
udviklingsniveau og har derfor brug for mere støtte/ hjælp til, at gå ud af huset, men dog kan selv gå
til og fra arbejdet.
Generelt for alle personer med infantil/ atypisk autisme, er det vigtigt at lad dem selv gøre de ting
de selv kan uden hjælp fra andre. Derfor er det vigtigt som Personale, at fastholde dem i det og
dermed vedligeholde disse færdigheder. Da jeg startede i team2 troede jeg, at jeg skulle give Mette
den hjælp hun bad mig om. Vores teamleder var opmærksom på det og fortalte mig, at Mette kan
mange ting selv, som eks. tage bukser, strømper, sko på selv og derfor skulle personale bede hende
om at gøre de ting selv, som vi ved at hun kan. Det kunne jeg tydelig se, at var korrekt. Man kan
samtidig i det pædagogiske arbejde, gøre valgmulighederne overskuelige og konkrete samt, at øge
personens medbestemmelse og indflydelse på eget liv. Som nogle støttepersoner kan det f.eks.
være, at man tager to bluser/ bukser ud af skabet og valget bliver den en af bluserne/ bukser olign.
Derfor accepterer jeg altid bla. Mette`s valg af tøj, strømper olign, medmindre jeg kan vurdere, at
tøjet ikke helt passer mht. vejret.

Det kan også være en god ting, at give personen med infantil og atypisk autisme en
medbestemmelse eller indflydelse på hvilke aktiviteter, der skal foregå i sommerferien eller evt.
andre ferier, hvis det er muligt. Det handler om mange ting, som eks. økonomi og andre ressourcer.
Nogle personer med infantil autisme har brug for, at personalet handler sammen med dem. De har
brug for at vide, at der er nogle der står bag dem samt kan hjælpe og giver dem den hjælp de har
brug for i sådan en proces. Derfor er det også vigtigt, at man som pædagog bibeholder strukturen fra
situation til situation. Mette har en handledag om torsdagen, men der er altid en personale med i
byen, da hun ikke selv kan. Inden vi køre hjemmefra, aftaler vi altid i samarbejde med Mette om,
hvad der skal handles ind ved hjælp af billeder. I de fleste tilfælde vælger Mette specielle ting, som
hun vil købe, som eks. strømpebukser, silketing, eller dimseting. Her gå personalet ind og
bestemmer efter en vurdering af, hvad Mette mest har brug for, at handle. Det kan være shampoo,
bluse, strømper olign. I de fleste tilfælde acceptere Mette vores ide/ valg og tager billederne med i
sin pung, hvis hun få brug for, at blive bekræftet i det igen.
Berøringssansen og autisme:
”Sanseintegration er evnen til, at modtage, organisere og bearbejde de sanseindtryk vi modtager
gennem bla. øjne, ører, næse, huden, og mund ” 12
Vi er derfor i stand til at handle meningsfyldt på de forskellige indtryk vi udsættes for, hvis vores
sanseintegration funger optimalt. Nogle personer med autisme kan reagere anderledes på disse
sanseintegrationer. Nogle personer med infantil og atypisk autisme har især problemer med
berøringssansen og vil derfor undgå fysisk kontakt med andre. Derfor er det vigtigt, at personen
med autisme får en bedre oplevelse af sig selv og sin krop. Derfor er det vigtigt, at personale bevidst
netop går ind og arbejder med berøringssansen. Det kan være flere forskellige metoder, som i form
af massage og boblebad. Ifølge Mette`s ugeplan er der sat en aktivitet om tirsdagen, som er
boblebad og massage. Formålet med aktiviteten er bevidst, at udvikle hendes berøringssanse. Jeg
har oplevet, at hun de fleste gange vælger det fra. Det tror jeg hun netop gør, da hun har de nævnte
problemer med berøringssansen og har måske ikke så meget overskud til det hver gang. Til gengæld
vil jeg være lidt kritisk over for teorien, da Mette ikke altid vil undgå fysisk kontakt med andre.
Mette beder mange gange selv personalet om, at nusse hende eller holde hende i hånden.
12 Introduktion- Autisme Center Vestsjælland side: 9

Aktiviteter og autisme:
Personer med infantil autisme kan have svært ved at koncentrere sig om ting i lang tid af gangen.
Derfor kan det være nemt, at flytte deres fokus fra de ting de er i gang med hvis de bliver forstyrret.
Det betyder, at en lille forstyrrelse kan skabe store kaos hos den enkelte person. Derfor er det vigtigt
i det pædagogiske arbejde, at skabe ro omkring aktiviteten/ personen, være med til at fremhæve de
vigtige, begrænse mængden af irrelevante indtryk, stabile og overskuelige rammer. I huset har vi
Mathias, som kan mange ting selv, bla., at gå i køkkenet og lave sin egen kaffe. Når han først gå i
gang vælger de fleste af personale at lade være med at gå efter ham, hvis det er muligt, netop for at
skabe roen omkring ham, uden at han bliver forstyrret. Det er især vigtigt, at man som personale
forbereder sig godt inden man sætter personen med autisme i gang med nye aktiviteter. Niveauet af
udfordringer og færdigheder skal være tilpasset det enkelte beboeres interesse og kompetencer.
Personalegruppen kan evt. være opmærksom på følgende aspekter:
1. Hvad ideen med aktiviteten er?
2. Har personen med autisme reel mulighed for, at gennemføre denne aktivitet med succes?
3. Tilpasses disse krav den enkelte person?
4. Skaber det måske en konflikt og hvordan reagerer jeg, som støtteperson ved aggressiv
adfærd, hvis personen med autisme angriber mig eller andre?
5. Hvordan kan jeg evt. forebygge konfliktsituationer?
Det kan også være en god ide, at evaluere forløbet i personalegruppen:
1. Skal aktiviteten fortsættes?
2. Har personen med autisme gavn af denne aktivitet?
3. Skal noget ændres eller skal det stoppes?
Det synes jeg team2`s personale er rigtige gode til, da vi tager alt omkring vores beboere i team2 op
til vores teammøder samt vurdere det i fællesskab med hele personalegruppen. Sidst blev der eks.
vurderet i fællesskab hvor og hvem af beboerne skal på rejse hen og hvad de har mest gavn af?

Adfærd/ Pædagogik
Personer med autisme har svært manglende evne til, at indleve sig i andres behov og derfor tager
kun udgangspunkt i deres egne behov. Derfor er det nødvendigt som personale, at sætte grænser og
normer for almindelig samvær, som personen med autisme indlærer og kan følge gennem
gentagelser og ved at blive gjort på samme måde fra gang til gang. Det handler om træning f.eks i
spisesituationer, hvor personalet forsøger at få spisesituationen til, at ligne en almindelig
spisesituation, der indeholder normer og regler for hvordan det foregår og hvad er tilladt ved bordet.
Derfor bør der være en konsekvens, hvis reglerne ikke overholdes. Derfor er det selvfølgelig vigtigt,
at personalet sikre sig, at den enkelte har forstået hensigten med det. Her gælder det om, at være
styrende og viser ”her bestemmer jeg” på en respektfuld facon. Personer med autisme har ikke
”værktøj” til, at kommunikere på en almindelig måde. Adfærden er ofte et udtryk for forvirring,
usikkerhed, angst, vrede og lign. Det kan skyldes, at man som autistisk barn i sin opvækst har
oplevet hans/hendes signaler ikke blev taget alvorligt eller lyttet efter medmindre der er blevet
reageret aggressivt. Derfor er det vigtigt, at støttepersoner viser den pågældende ”den situation kan
jeg klare” samt skabe ro hos personen med autisme.
Der kan bruges to måder. Den ene er, at støttepersonen verbalt markerer grænserne, men også fysisk
hvis der er brug for det. Det har jeg bla. oplevet mange gange, da Mathias pludselig vil gå til angreb
på personalet eller vil kaste med ting efter os, imens vi sidder og spiser eller drikker kaffe sammen.
Alle team2`s personale markerer sig enten verbalt eller fysisk, hvis der bliver brug for det. Derefter
giver personalet Mathias en konsekvens, som eks. at spise ind hos sig selv eller, at han ikke få øl i
dag. Mathias har forståelse for hvorfor han få den konsekvens. 13 Men det er ikke sikkert, at Mathias
altid lærer af det, da jeg har set ham gør det samme igen og igen. Samtidig skal man, som personale
være opmærksom på, at det er en konsekvens og ikke straffe. Det kan ikke være logisk hvis Mathias
er sur og vil slå personalet om morgnen, at man som personale siger ”du må derfor ikke få
aftenskaffe”. Det er en form for straffe. Det betyder, at konsekvensen skal hænge sammen med
aktiviteten.
13 Introduktion- Autisme Center Vestsjælland side: 7 til og med 13

Autisme og seksualitet
Personer med infantil og atypisk autisme har mangel på forståelse for kroppens funktioner og
hvordan tingene hænger sammen. 14 Generelt har personer med autisme ikke seksuelle problemer,
hvilket jeg er meget enig i. Der kan være små problemer, som omgivelserne opfatter, som
problemer der er svære at håndtere. De fleste personer med autisme har mest sædvanlige problemer
vedr. onani. I den litteratur, som jeg har anvendt fremgå det, at generelt onanerer mennesker med
autisme ekstremt ofte, hvilket er ikke min oplevelse i team2 fordi vores beboere onanere lige så
meget som andre velfungerende gøre. Til gengæld onanerer mange mennesker med infantil/ atypisk
autisme offentligt. 15 Omgivelserne kan have problemer med, at acceptere, at personer med
udviklingsforstyrrelser har en seksualitet. 16 Derfor er det ekstremt vigtigt, at man som støttepersoner
lærer personer med autisme, at man ikke onanerer offentligt. Man kan nok ikke undgå, at personen
med autisme aldrig onanere offentligt, men man kan minimere det ved at huske den pågældende
ofte på den regel. Team2`s tre beboere har ingen problemer med, at tilfredsstille sig selv seksuelt.
Personer med Infantil og atypisk autisme bruger ekstremt meget tid på deres sexinteresser og deres
seksualitet har ofte tilknytning til genstande og lugte. Disse genstande kan være nok til, at vække
autisters seksuelle følelser. Som tidligere nævnt i opgaven, har autisme personer en anderledes
måde at opfatte tingene på. Nogle mennesker med infantil og atypisk autisme bliver seksuelt
ophidset på visse materialer, som glas, tallerkner, radioer, cd`er, specielle lyde eller dufte. Dette
behøver nødvendigvis ikke være et problem, hvis personen ikke skader sig selv eller andre samt
nyder sin interesse for sig selv. Autister har sjældent nogen seksuel tilknytning til et andet
menneske. I litteraturen, som jeg har anvendt er der skrevet interview med personer med infantil
autisme, som fortæller, at de bruger forskellige ting, som onani- hjælpemidler, såsom støvler,
rulleskøjter olign. 17
Vores tre beboere i team2 har ikke brug for andre menneskes hjælp til at tilfredsstille sig selv
seksuelt. Den ene er fascineret af biler, radier, hjul, grammofonplader, cornflakes emballage og
disse genstande opleves som seksuelt ophidsende, og han bruger det netop, når han onanerer. Derfor
14 Autismetilstande- Relationer og seksualitet side: 91
15 Autismetilstande- Relationer og seksualitet side: 71
16 Autismetilstande- Relationer og seksualitet side: 75
17 Autismetilstande- Relationer og seksualitet side: 86 til og med 89

sørger personalet for, at de genstande er noget han har på værelset og sikre sig, at det ikke er
skadeligt. Den anden bruger sin dimseting, som eks. hundelegetøj og dermed dækker hendes
seksuelle behov. Den tredje tænder bla. på ”røde busser” og ”numser”. Derfor har personalet købt
nogle pornofilm, som kan være en hjælp til, at dække hans seksuelle behov.
I fællesskab, har team2`s personalegruppe, lavet en aftale, om hvis vi oplever vores beboere
onanere offentligt eller f.eks. i team2`s fællesstuen skal personalet fortælle beboeren, at det må man
ikke eller fører den pågældende på sit værelse, hvor personen kan onanere privat hos sig selv. Det er
vigtigt, da der tages hensyn til de andre, som også bor i teamet. Mange infantile autister lærer i
samarbejde med personalet, at man ikke må onanerer offentligt. Når Mathias har onaneret uden for
hjemmet, få han dårlig samvittighed over det og kan udløser det en konflikt fordi han netop godt
ved, at det ikke måtte ske. Til gengæld har vi Erik, som er atypisk autist og ikke forstå, at han ikke
må onanere offentligt.
Hvordan kan man, som personale være med til, at skabe rammer for en bedre livskvalitet for
mennesker med autisme?
Livskvalitet er et emne man diskutere meget især indenfor handicapområdet. De centrale
myndigheder dvs. stat, kommune udbetaler et beløb til centret hvor personen med autisme bor og
dermed er lederens ansvar at få det til at fungere. Voksne med autisme får deres pension udbetalt,
og ligestilles med andre pensionister. Disse penge bruges til både husleje, varme, mad, frisør, ferier,
cafe, slik o.lign. Der er gjort meget for, at ligestille handicappede med resten af Danmarks
befolkning. Mennesker med fysisk eller psykisk handicap samme muligheder, som
normalfungerende mennesker, hvilket jeg anser meget forkert, da jeg mener at velfungerende
mennesker har en meget større muligheder.
En hver beboer i team2 har to kontaktpersoner, som sørg for alt det økonomisk og hvordan pengene
bliver brugt efter behov.

Livskvalitet er forbundet med bla. tre kategorier, der hører tæt sammen:
1: Ydre livsvilkår, såsom bolig, arbejde, økonomi osv.
(handle ind, lave mad, vaske tøj og gøre rent), hvis det er muligt.
2: Vores oplevelse af selvtillid, energi, tryghed, glæde, frihed olign. (acceptere eget handicap)
3: Relationer vi indgår i forhold til familie, venner, bekendte, kærester osv.
For nogle personer med infantil/ atypisk autisme vil der være en reel mulighed for at få realiseret
alle disse nævnte behov. For andre vil der være mulighed for, at realisere nogle af dem, dvs. ikke
dem alle sammen, da der kan være en mangel på disse muligheder. I nogle tilfælde kan det f.eks.
handle om deres netværk og kontakt til andre, som kan være meget snævert. Det kan dreje sig om
familie og personale. For nogle vil der overhovedet ikke være tale om familie relationer og at der
kun kan være tale om personalet. Vores to beboere stammer og har deres rødder på Grønland og
derfor sørge støttepersonerne for, at vedligeholde disse familierelationer. Der bliver arrangeret en
rejse, en gang om året sammen med 1- 2 personale samt vurderes skriftligt på rejsen, når både
beboerne og personalet kommer tilbage fra rejsen til Danmark. Dermed har vi den tredje beboer,
som ingen familierelationer har. De eneste relationer han har, er personalet.
Men…
Kan man overhovedet kalde personale for ”ægte” relationer?
”Der er jo ikke tale om frit valg af hinanden ud fra ens egne personlige kriterier, men derimod tale
om at den ene får løn for samværet (støttepersonen), men personen med autisme er tvunget til
samværet”. Som personale, kan vi ikke fungere som ”ægte” relationer, men dog kan være bevidste
om vores roller samt møde individet som et menneske, ved at vise respekt og tage individets behov
og ønsker alvorligt. Ofte skal man, som personalegruppe tænke anderledes kreative muligheder, for
at realisere behovene. Samtidig er det vigtigt, at give personen med autisme en forståelse af den
pågældende er betydningsfuld, selverkendelse, at vedkommende oplevelser selvværd og selvtillid.
Derfor har alle team2` s beboere et `”arbejde”, som i realiteten er et miljøskift. Formålet med
”arbejdet” er, at alle beboerne er betydningsfulde og kan yde noget selv. Dette ”arbejde” er valgt ud
fra den enkelte persons interesse og kompetencer. 18
18 Introduktion- Autisme Center Vestsjælland side: 19 til og med 21

Konklusion
Udefra min personlige oplevelse, som studerende på ACV i team2 samt ved påbegyndelse af denne
opgave, er jeg blevet bevidst om, at jeg som en del af personalet, ikke kan undgå at bryde grænser.
”Ordet at overskride grænser” har altid virket negativt på mig. Jeg har gennem denne proces fundet
frem til, at det at bryde grænser er sundt og givet mig sikkerhed i mit pædagogiske arbejde med
udviklingshæmmede voksne mennesker.
Jeg er nået frem til, at man som personale i nogle tilfælde ikke har et valg, men er nød til at
overskride visse grænser både hos personalet og beboerne, da det er en del af pædagogisk praksis.
I det pædagogiske arbejde skal man som pædagog huske, at der altid skal være et formål med ens
handlinger.
Som pædagoger har vi en meget vigtig rolle i at skabe rammerne for en bedre livskvalitet for
beboerne. Derfor er det er vigtigt i det pædagogiske arbejde, at inddrage personer med infantil og
atypisk autisme så meget som muligt i dagligdagen. Dette er med til, at skabe en betydningsfuld
hverdag for personer med Autisme samt en følelse af, at de også er værdifulde.
Som personale, skal man følgende:
1. Acceptere og respektere den enkelte beboer og deres handicap
2. At personalet altid har moral og etik med i baghovedet samt beboernes normer og værdier
3. Har en forståelse og er bevidst om beboernes seksuelle eller andre behov
4. Være med til, at skabe struktur i deres dagligdag
Perspektivering
Denne opgave har givet mig en mulighed for, at fordybe mig i Infantil og atypisk autisme, da det er
vigtigt i det pædagogiske arbejde, at være bevidst om de mennesker, som vi i dagligdagen kommer i
berøring. Forløbet med Autisme opgaven har været spændende, lærerigt og ikke mindst en
fornøjelse, at sidde med. Opgaven har også givet mig nye indgangsvinkler til forskellige
problemstillinger indenfor området.

Litteraturliste
1: Landforeningen Autisme- Infantil Autisme: Materiale fra internettet
2: Landforeningen Infantil Autisme/ Aspergers syndrom: Materiale fra Internettet
www.autismeforening.dk/infantilAutisme.asp
3: Introduktion- Autisme Center Vestsjælland: Autisme, Pædagogik og Livskvalitet
4: Autismetilstande- Relationer og seksualitet, Af Gunilla Gerland, Udgivet af Videnscenter.
For Autisme, 2005, 1. udgave 1. oplag.
5: Personalehåndbog - Autisme Center Vestsjælland
6: ACVs hjemmeside på nettet- www.a-c-v.dk