EU-avisen - Klima - DEO

CO2 lagring
Begrav dine
problemer
Er ny teknologi det der skal til
for at rede verdens CO2 problem?
Klima debat
I denne debat blev der diskuteret, hvilke måder
var vejen frem, i klimaspørgsmålet. Flere emner
blev gennemgået og diskuteret, blandt andet
atomkraft, Lagring af CO2 og Vedvarende
ener gi, samt energibesparelse. Eleverne havde
muligheden for at spørge de tre repræsentanter,
om deres personlige meninger til klimadebatten.
Debatten gik blandt andet på CO2 lagring.
Man forsker i øjeblikket i CO2 lagring, hvilket
kort fortalt er at grave CO2 ned i jorden, for
eksempel i gamle kulmineskakter og udtømte
olie reservoir. Richard V. Larsen, repræsentanten
for dansk industri var tydeligvis for Co2
lagring. Nogle af hans argumenter for indførelse
af CO2 lagring var blandt andet at det er
en midlertidig løsning på nedsættelsen af CO2
udslip som der samtidig kunne tilføre de kul
atomer der bliver gravet op af jorden tilbage
hvor de hører til, og at man samtidig kunne
tjene penge på det.
CO2en er også relativt let at transportere.
Det indfangede CO2 bliver omformet til en
væsketilstand, som kan transporteres gennem
eksisterende rørledninger, beregnet til naturgas.
Ud over at blive lagret, kan denne CO2
også bruges på boreplatforme. Olien ligger ikke
i “lommer”, men er spredt ud i de porøse lag af
sand, kalk og andre bjergarter.
Men argumenterne mod er at det er dyrt
at iværksætte, og eksperter mener at elpriserne
kan stige med 21-91% derudover er der risici
for at der vil komme CO2 udslip som vil kunne
gøre alt besvær med at begrænse klimaforandringer
meningsløse, og hvorfor bruge millioner
på at gemme co2 væk i jorden, og belægge
rør med materiale der kan modstå oxidering,
når man i stedet kunne bruge pengene på vedvarende
energi. CO2 lagring kan blandt andet
også ses som en undskyldning for at bruge
mere kul.
En elevs mening
Vi spurgte en af skolens elever om hans meninger
efter debatten var slut.
Jeppe Kjærsgaard Nielsen synes at det var
en god og interessant debat. Jeppe mener at
søren Søndergaard var indehaveren af de bedste
argumenter Jeppe sagde; jeg synes at Søren
Søndergaard havde de bedste argumenter fordi
han havde nogle rigtige argumenter, f. eks det
med energibesparelse.
Vi spurgte Jeppe hvad han mener om co2
lagring, Jeppe sagde: Det er at feje skidt under
gulvtæppet.
Vi mener selv at CO2 lagring, ikke er løsningen
på CO2 problemet. Vi er enige med
Emilie Turunen fra SF “I stedet for at investere
i metoder, vi ikke ved er sikre, så burde vi fokusere
på vedvarende energikilder, som man
ved der virker“. Man kan også nedsætte ens
eget energiforbrug, for at formindske udslippet
endnu mere.
Man skal ikke grave CO2 ned, som om
man “fejer det under gulvtæppet”.
EU-avisen
Denne avis er udgivet som en led i et undervisningstilbud fra Oplysningsforbundet
DEO, med støtte fra Europanævnet. Artiklerne er forfattet af 2.H på Marie
Kruses Gymnasium i forbindelse med en Demokraticafé om EU’s klimapolitik.
På Marie Kruses
skole blev fredag
den 18. september
holdt en
klimadebat cafe
hvor repræsentanter
fra EU’s klima
panel, og en
repræsentant fra
dansk industri
mødte op til debat.
• Af Theis Rud Lauesen
& Nils Peter Kromann
Verden bliver varmere, og det gjorde
talerstolen på Marie Kruses Skole også,
da den ophedede debat imellem
tre klima-debattører, med hver deres
holdning, blev skudt i gang.
Global opvarmning er på alles læber
i øjeblikket. Hele verdens befolkning
er ofre for den globale opvarmning.
Verden har desperat brug for
alternative og vedvarende energikilder.
Man har allerede vedvarende energi i
form af sol, vand- og vindenergi, men
det er måske ikke tilstrækkeligt.
Man kæmper for at få nedsat
afbrændingen af kul og andre fossile
brændstoffer, men måske er det slet
ikke nødvendigt. En ny og kontroversiel
ide gør os måske i stand at bruge
ren kulkraft, CO2-lagring kaldet CCS.
CO2-lagring går ud på, at man opfanger
den CO2, der bliver udlet af
skårstene, og sender den i stedet ned
i undergrunden, hvor det bliver lagret.
En bagside ved CCS er den store
energimængde der bruges på at skille
CO2 fra kullet. Er det en holdbar løsning,
eller er det bare at gemme problemet
væk under jorden?
Udvikling er godt, men
vi skal holde på det vi har
Emilie Turunen er skeptisk overfor CCS,
hun mener, at det er for dyrt at satse
på.
Hun mener derimod, at vi skal
satse på de vedvarende energikilder,
som vi i forvejen har til rådighed i form
af sol, vand- og vindenergi. Emilie Turunen
udtalte: ”Det er for dyrt at blive
ved med at leve på kul og olie, jeg
mener derimod, at vi skal satse på de
vedvarende energikilder vi har.”
EU-debat mere spændende og mindre fastlåst
info@deo.dk - tlf. 70 26 36 66 - www.deo.dk
Kan vi lære af lagring?
På Marie Kruses Skole har 3 personer fra forskellige organisationer
givet deres bud og syn på nedsætning af CO2.
Nedsætning af energiforbrug
er vejen frem!
Søren Søndergaard mener ikke at CCS
er en holdbar løsning på det globale
problem. Han mener ligesom Emilie Turu
nen, at vi skal satse på vedvarende
energikilder, men først og fremmest går
han ind for, at vi skal nedsætte energiforbruget.
”Jeg mener ikke, at vi skal bruge
de offentlige ressourcer på metoder
som vi ikke er sikre på virker. Derimod
er der ikke noget i vejen for, at industrien
selv betaler for en CO2- og energibesparende
metode.”
Det største reguleringsproblem
nogensinde
De 3 debattører er alle enige om, at
der må gøres noget alvorligt ved den
globale opvarmning, og der ikke bliver
gjort tilstrækkeligt.
”Vi står overfor det største reguleringsproblem
nogensinde” sagde Ri-
KLIMA
EU
Netværket
chard Boltinus Larsen. Richard Boltinus
Larsen er mere positivt indstillet overfor
CCS, da han mener, at teknologien er
værd at prøve, og at en løsning som
CCS kan hjælpe i fremtiden.
Han mener dog ikke at det vil være
”løsningen”, men at det kan være en
del af den. Han mener at solenergi er
vejen frem, i og med at det er en uudtømmelig
energikilde. Desuden ville der
ikke være plads under jorden til opbevaring
af CO2 i længden, mener han.
Fælles mål, forskellige løsninger
De tre debattører er ligesom resten af
EU’s lande enige om, at der skal gøres
noget drastisk for at nedsætte CO2
udslippet.
Det er dog utroligt svært at komme
til enighed mellem debattørerne såvel
som landene i EU. Det er dog ikke
nok at EU kommer til en fælles løsning.
Det skal være globalt, hvilket kan vise
sig at blive langt mere problematisk…
F.V. Søren Søndergaard, medlem af den europæiske venstrefløjs gruppe i EU-parlamentet
for Folkebevægelsen mod EU, Richard Boltinus Larsen, underdirektør i
Dansk Industri men ansvar for energi og klimapolitik, og Emilie Turunen, medlem
af den grønne gruppe i EU-parlamentet for Socialistisk Folkeparti

Hvad ved jeg om
handel med CO2-kvoter?
Hvad er det, hvad sker der, hvem er med, hvem mener hvad,
og hvorfor? EU’s energipolitik omkring CO2-kvoter er en stor
rodeskuffe, og det er svært at finde ud af, hvad man skal mene
• Af Natascha Studsgaard Nielsen,
Sørine Widecrantz og
Sophia Lili Chen Bjørnsen
Som gymnasieelev kan det være enormt
forvirrende at forholde sig til en heftig
klimadebat omkring handel med CO2kvoter.
Det kvotesystem EU har omkring
udledning af CO2 fungerer tydeligvis
ikke, som det er nu. Som Emilie Turunen,
medlem af den grønne gruppe i EU-parlamentet
for Socialistisk Folkeparti mener,
Vi har åbnet en kæmpe ladeport, et
kæmpe hul, hvor 80 % af de 20 % vi
skulle have sparet, i stedet bliver købt i
Ulandene. Det er totalt usolidarisk.”
Kvotesystemet er en god idé, fordi
mængden af udledningen af CO2 kan
kontrolleres. Det er udlederne der må betale
for deres svineri, og på den måde kan
det blive mere attraktivt at udlede mindre.
Sådan fungerer det bare ikke nu, da
kvoterne er for store og det derfor ikke
lægger pres på virksomhederne. Meningen
er, at kvoterne langsomt skal blive
mindre, så det til sidst ikke kan betale sig
for virksomhederne at skulle købe ekstra
kvoter, og på den måde vil de tvingens
til at nedbringe deres CO2-udslip og investere
mere i vedvarende energi og ny
teknologi. Den generelle holdning blandt
• Af Katrine Erlendsson,
Anders Nilsson
og Julie Hansen 2.h
Kampen mod klimaforandringer er i løbet
af få år rykket op som verdens vigtigste
miljøindsats, som sagt af Richard Botinus
Larsen, underdirektør af dansk industri;
” det største reguleringsproblem denne
verden har set.”, og det er vores job at
videregive en sund og fungerende planet
til vores efterkommere. ”Vi kan ingen
gang sige det er næste generation, der
kommer til at mærke denne krise, det er
allerede vores generation, også økonomisk
set.”, sagde Emilie Turunen, som
åbner op for realismen af dette problem.
En grøn revolution vil stille store krav til
omstillingsevne – men kan også sikre os
et bæredygtigt samfund, som både vi,
os elever til klima caféen var, at kvotesystemet
er en god ide, men har behov
for forbedring. Vi mener af de 20 % vi
skal nedsætte nu, skal nedsættes inden
for EU. Der skal altså ikke være nogen vej
uden om, så som at kunne købe kvoter i
fattige lande. Vi skal derfor have et kvotesystem,
hvor man ikke kan eksportere
sine problemer til andre lande.
Vi har som rigt land allerede en historisk
gæld, set på den måde at vi er
længere fremme i udviklingen i forhold
til de fattige lande, og derfor har udledt
CO2 i en længere periode. Det er utrolig
usolidarisk og uacceptabelt af os at flytte
vores CO2 losseplads til lande, der ikke
selv er lige så store syndere, som os.
Vi mener, at virksomhederne i stedet
for at bruge deres penge på at købe
CO2-kvoter, skulle tage at lette røven,
og investere i ny grøn teknologi, som
fører til mere vedvarende energi. Det er
et marked der skal i gang, så den miljøvenlige
vedvarende energi bliver konkurrencedygtigt.
Alt i alt mener vi altså at der skal
satses på den nye grønne teknologi, og
at kvotesystemet skal strammes op. Vi
mener ikke at vi nødvendigvis skal vente
på EU, hvis Danmark kan gå foran, så
hvorfor ikke gøre det?
vores børn og deres efterkommere kan
leve i.
Hvad bliver der gjort?
I 1997 blev der indgået en aftale med
FN’s medlemslande om at nedsætte udslippet
af drivhusgasser med 5 % i forhold
til 1990 niveauet. Dette skulle være
på plads i år 2008-2012. Denne aftale
hedder Kyoto-protokollen. EU forpligtede
sig til at skære ned med 8 %. For at
nå målet med de 8% tog EU initiativet til
at lave det såkaldte co2-kvotehandelsystem
Emission Trading Scheme (ETS). Det
går ud på at virksomheder skal betale for
deres udledning af CO2, hvis de overtræder
de forudbestemte kvoter.
”Det er planen at kvoterne langsomt
skal mindskes så virksomheder skal ud og
købe kvoter, på den måde vil man have
• Af Josephine Sørensen
og Sascha Nielsen
Hvad skal der ske med klimaet?
Kvotehandel med CO2 går ud på, at man
som virksomhed kan købe en kvote CO2
udledning. Man kan derudover købe sig
til større kvoter, ved at betale de virksomheder
og lande som ikke bruger hele
deres kvote, og derved få lov til at udlede
mere CO2. Ideen bag kvotehandel er at
mindske CO2 udledningen i alle industrialiserede
lande. Problemet opstår ved
at kvoterne er for store, og derfor ikke
mindsker udledningen af CO2’en. Det
faktum, at man kan købe sig til at udlede
mere CO2, og derved ikke forbedre
klimaet, er bestemt ikke opbyggende for
projektet.
EU har taget initiativet om kvotehandel,
og forventer derfor, at det vil
blive en gennemført succes, selvom det
er svært, at finde lys for enden af tunnelen,
som det ser ud nu. Som politiker
må man også erkende, at resultatet ikke
bliver via hjemlige reduktioner. Systemet
har eksisteret i omkring 3-4 år og ser
lige nu, meget hullet ud pga. ideens ef-
Verdens klima er under hastig forandring. I de sidste år er verdens gennemsnitstemperatur
steget voldsomt, og hovedårsagen til disse ødelæggende forandringer er menneskelig aktivitet
– det er dig og mig. Konsekvenserne af de menneskeskabte klimaforandringer kan allerede nu
påvirke livskvaliteten for os selv og vores børn
CO2 kvoter til spotpris
Kvotehandelssystemet er rygraden i EU’s klimapolitik, men det
fungerer ikke. Den økonomiske krise gør kvoterne endnu billigere
og kan måske ende med at gøre systemet helt meningsløst
virksomhederne til at skære ned af sig
selv. Et problem der dog kan være er at
virksomhederne kan få tildelt for store
kvoter, og at systemet derfor ikke virker
efter hensigt”. Citat: Søren Søndergaard
Der er en fordel for lande med lavt
CO2 udslip, da disse lande kan sælge de
overskydende CO2 kvoter de ikke bruger,
men ulempen er samtidig at de større
lande kan købe sig til mere CO2 udslip.
På EU-topmødet den 8.-9. marts
2007, besluttede stats- og regeringscheferne,
skal reducere det samlede udslip
af drivhusgasser og have den del af EU’s
energiforbrug, der skal komme fra vedvarende
energikilder.
De to mål, EU har sat sig:
- EU i 2020 skal have reduceret det
samlede udslip af drivhusgasser til 20
procent under 1990-niveauet, mens
fekt langt fra er trådt i kraft. Men med
tiden tror man på en positiv udvikling.
Kvoterne bliver konstant dyrere, man
skal betale mere for at udlede CO2, det
bliver derfor sværere at købe kvoterne,
og have nok penge til at producere lige
så meget CO2, som man har købt kvoter
til at udlede. Effekten vil så være, at
virksomhederne langsomt mister penge,
og derfor ikke kan købe kvoter eller materialer
til at udlede CO2, det er lig med
mindsket udslip.
Globalt breder der sig hastigt en
enighed om, at kloden ikke længere har
råd til, at det er gratis at udlede drivhusgasser.
Men hvordan man skal fordele
regningen og hvem der skal stå for at
kræve betalingen ind, er der langtfra
enighed om.
WWF Verdensnaturfondens klimaekspert,
John Nordbo, er meget positiv
for Danmarks udsigt af mindre CO2
udslip. ”Jeg er ikke i tvivl om, at vi vil
nå målet, for det er et spørgsmål om,
hvor mange kreditter vi går ud og køber
på det globale marked. Danmark vil
nå Kyoto-målene ved at opkøbe kvo-
20% af den energi der bruges i 2020 i
EU skal komme fra vedvarende energi
- Energieffektiviteten skal øges med
20% i 2020, samt at 10% af brændstofforbruget
skal komme fra biobrændsel
i 2020.
Under et foredrag i Marie Kruses Skoles
auditorium, hvor Emilie Turunen, fra socialistisk
folkeparti, Søren Søndergaard,
fra enhedslisten og Richard Botinus Larsen,
som er underdirektør for Dansk Industri,
var på besøg, hvor de fik fremlagt
deres organisations mening omkring klima
politik. Her udtalte Emilie Turunen, at
EU’s målsætning var alt for lav, og mente
at procenten for reduceret udslip af drivhusgasser
burde være mellem 30-40%.
”Vi har sat et for lavt mål, vi skal helt op
på 30-40%. Vi ved hvad vi er nødt til at
gøre, men gør det ikke”.
Der er stor diskussion om hvilket
land der skal tage det første skridt, men
for at opnå den succes vi stiler mod, bliver
vi nødt til tage sagen i egen hænder,
og få gjort noget konkret ved dette
problem.

ter i 3. verdenslande og i Østeuropa”
Men der er stadig et stykke vej til de 21
procent, som Danmark ifølge aftalen skal
skære af CO2-udslippet i perioden fra
2008 til 2012. Danmarks nuværende reduktion
på to procent, har John Nordbo
fra WWF kun et skuldertræk til overs for
”Faldet er dybest set ynkeligt, hvis man
ser på, at vi er et af de lande, der har
et meget højt udslip af drivhusgasser pr.
indbygger«, siger han.
EU’s CO2-kvotesystem er EU’s halve
klimapolitik. Hvad EU-landene ikke
forudså, da de vedtog rammerne for
udledningen frem til 2020, var den økonomiske
krise. Med dalende produktion
dæmpes energiforbruget og CO2-udledningerne,
og dermed mindskes også
virksomhedernes behov for udledningstilladelser.
Pludselig er der rigeligt med
CO2-kvoter, fordi kriseramte virksomheder,
der ikke kan opnå banklån, kaster
deres gratistildelte kvoter på markedet
for at skaffe sig hurtig kapital. Således
styrtdykker CO2-prisen, og således bliver
det en dårligere forretning at bygge
vindmøller, spare energi etc. i forhold til
f.eks. at bygge nye kulkraftværker. Grønne
investeringer sættes på vågeblus i det
omfang, energiselskaber og industrier
tager bestik af kvotesystemet.
Den sanktionerede klimaundergang
CO2-kvotesystemet er gennemsyret af fejl, siger SF-politiker Emilie Turunen
• Af Patrick Espensen og
Martin Jespersen
Den 18/9 2009 inviteres tre samfundsfaglige
klasser fra Marie Kruses Skole
til en klimacafé med overskriften EUs
Klimapolitik . Ved denne lejlighed afholdes
der debatindlæg af Emilie Turunen
(SF), medlem af den grønne gruppe i EUparlamentet,
Søren Søndergaard (Folkebevægelsen
mod EU), EU-parlamentet
og Richard Boltinus Larsen, underdirektør
for Dansk Industri med ansvar for
energi- og klimapolitik.
En fyldig stemme åbner debatten, da
Søren Søndergaard fremlægger sit syn på
klimaproblemerne. Han lægger hårdt ud
med en skeptisk mening om EUs målsætninger.
Han mener, de er alt for lave.
”20/20/20-pakken er alt for useriøs, i
forhold til, hvad vi ved, vi skal gøre for
undgå katastrofale globale hændelser,
” siger han desperat. ”Vi udnytter de
fattige ulande ved at tvinge dem til at
sælge deres CO 2 -kvoter til utroligt lave
priser til ilandene, siger Søren. Han mener
ikke, at det på kort sigt er noget reelt
problem, men når de når deres loft for
CO 2 -udledning, vil de have sværere ved
at udvikle sig kommercielt. Emilie træder
• Af Carina Tommerup,
Michelle Malmborg Nielsen og
Felicia Jafari Østerlund
I anledning af klimatopmødet i december
og på grund af de tiltagende klimaproblemer
er der kommet mere fokus på CO 2 -
neutrale energikilder og hvilke kilder, der
skal benyttes. Et af de store spørgsmål i
klimadebatten er, om Danmark, ligesom
så mange andre EU-lande, skal benytte
sig af atomkraft. Når et atom som uran
eller plutonium spaltes, slippes en energi
løs, og den energi kan i et kernekraftværk
bruges til at producere elektricitet.
På den måde udledes der ingen CO 2 ,
når der produceres energi, og der kommer
en stor energiproduktion ud af det.
Det var Frankrig, der pressede på for at
få lavet Euratom-traktaten, der gør, at
alle EU-lande skal betale til forskning i
atomkraft, uanset om de benytter sig af
det eller ej.
De store lande skrev under på den,
men den lever ikke op til EU’s standard,
da parlamentet ikke har noget at skulle
ivrigt frem og siger, at ”EU skal gå i forvejen
for resten af verden med hensyn
til CO 2 kvoter”. Dette vil Søndergaard
have uddybet: ”Hvorfor EU? Hvorfor
ikke Danmark? Hvorfor ikke Sverige eller
Norge? Hvorfor skal vi vente på EU til at
gå i spidsen? siger han aggressivt. ”Danmark
har en hvis form for forpligtelse til
at gå i spidsen for dette projekt, da vi er
et af de mest svinende lande indenfor de
seneste år,” siger Emilie.
Emilie prøvede på mange måder at
få forsamlingen gejlet op til at følge hendes
næsten ungdommeligt naive, idealistiske
CO2-kvotesystem, selvom hun
senere indrømmer, at ”kvotesystemet er
totalt hullet og totalt usolidarisk, for at
sige det, som det er”.
Richard træder ind i debatten og
forklarer, at disse nedskæringer ganske
enkelt ikke kommer til at fungere på den
måde, som Emilie går og forestiller sig.
For selvom Danmark er et langt mere
forurenende land end visse andre, så
mener han ikke, det hjælper at beskatte
de danske virksomheders produktion
yderligere, da vi faktisk er et af de mest
energieffektive lande. Så ved at gøre det
dyrere for de danske virksomheder at
producere deres produkter, vil man blot
forfordele de udenlandske producenter
sige omkring beslutningen af Euratomtraktaten.
Men der er flere ulemper end fordele
ved atomkraft. Den største ulempe er, at
hvis der sker noget med atomkraftværket
eller atomkraftlagringsdepoterne i jorden,
ved f.eks. terror eller en eksplosion,
vil menneskerne i et stort omkringliggende
område blive udsat for radioaktiv stråling,
ligesom det skete i Tjernobyl i 1986,
hvor resultatet blev, at en masse mennesker
døde eller fik kraft. Udover det koster
atomkraftværkerne og forskningen i
atomkraft enormt mange penge.
”EU bruger tre gange så mange
penge på at investere i forskning på akraft
end på vedvarende energi,” siger
Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen
mod EU og tilføjer, at atomkraftværker
desuden er hamrende dyre på grund
af al den sikkerhed, der skal være omkring
dem. EU betaler 4 milliarder kroner
til forskning i atomkraft, mens der kun
bruges 1,3 milliarder kroner til forskning
i vedvarende energi, og det mener Søren
Søndergaard ikke kan være rigtigt. Deri-
som er meget mindre energieffektive. Vi
bruger i Danmark meget mindre energi
for at fremstille diverse produkter. Larsen
eksemplificerer; ”i Danmark bruger vi 13
gange så lidt CO 2 på at fremstille papir
som fx Bulgarien.” Så selvom Bulgarien
vil ligne en mindre CO 2 -udleder end
Danmark, så vil man i sidste ende forøge
udledningen af CO 2 ved at stramme kvoterne
for de danske firmaer.
Søndergaard kommer på banen, og
med Larsen prøver han så pædagogisk
som muligt at forklare Emilie, at selvom
CO 2 -kvoterne måske vil spare Danmark
for et hvis udslip, så vil en lignende, måske
endda større mængde CO 2 komme
fra andre lande, da der jo vil være den
samme efterspørgsel af produktion.
”Hvis Ukraine var i stand til at spare bare
den samme mængde energi som Tjekkiet,
ville de kunne klare sig uden import
af gas fra Rusland, og der ville aldrig have
været et problem, da Rusland lukkede for
gassen til Ukraine. Bare ved at spare på
energien.” Så det er måske de fattigere
lande, hvis energiforbrug man skal starte
med at reducere, og ikke energibesparende
lande som Danmark.
Heldigvis kunne de tre politikere
mødes i enighed på ét punkt: vi skal satse
massivt på vedvarende energi.
Atomkraft – hjælp eller problem?
Siden 1970’erne har der i Danmark været stor modstand over for atomenergi, og folketinget vedtog
i 1985, at Danmark ikke ville anvende atomkraft ligesom andre EU-lande. På grund af klimaproblemerne
er der brug for CO 2 -neutral energi, og derfor er atomkraft igen kommet på tale
mod synes han, at alle pengene bør gå
til vedvarende energi, mens lande, der
benytter sig af atomkraft, selv må betale
deres udgifter. Emilie Turunen fra SF,
den grønne gruppe i EU, er 100 % imod
atomkraft alle steder i verden. ”Det er
på ingen måde en farbar løsning,” udtaler
hun under debatten. Hun ser ingen
grund til at ofte milliarder af kroner på
at bygge og holde atomkraftværker, når
disse penge kunne gå til vedvarende
energi.
”Hvorfor gør vi ikke det, vi ved virker,
i stedet for det, som er usikkert?”
Hun mener, at landene selv må om, hvordan
de når CO 2 -målet, men i den grønne
gruppe vil de presse på, for at atomkraft
bliver udelukket. Richard Larsen fra
dansk industri ser ikke atomkraft som
en løsning i Danmark på grund af fysikken,
men han vil ikke udelukke det som
en løsning i andre lande til det stigende
CO 2 -problem, men ligesom Søren Søndergaard
og Emilie Turunen synes han,
at de, der benytter sig af atomkraft, selv
skal betale for det.

Heftig debat mellem de 3 debattører, Emilie Turunen, Søren Søndergaard, Richard
Boltinus Larsen og MKS elever.
Er Atomkraft
en grøn vej frem?
Argumenter, spørgsmål og svar fløj frem og tilbage mellem de 3
debattører, Emilie Turunen, Søren Søndergaard, Richard Boltinus
Larsen og Marie Kruses skoles elever i debatten om klimaændringerne.
Stemningen blev særlig intens da spørgsmålet om
atomkraft, som en del af løsningen på verdens klimaproblemer,
blev rejst.
• Af Rune Staun,
Julie Pflug von der Osten
og Sofie Barnechow, 2.h
Marie Kruse skole
Atomkraftværker producerer CO 2 -neutralt
energi, og er det egentligt ikke svaret
på EU og resten af verdens bønner?
Ikke ifølge EU’s repræsentant Emilie Turunen,
som er medlem af den grønne
gruppe i EU-parlamentet for SF. Hun fik
overraskende opbakning fra sin direkte
modsætning, Søren Søndergaard, som
er medlem af folkebevægelsen mod EU.
I mellem dem sad Richard B. Larsen, underdirektør
for dansk industri, der havde
delte meninger omkring denne løsning.
Splittede meninger
Vi er som danskere meget imod atomkraft,
og dette gjorde sig også gældende
i debatten. Emilie udviste ingen tolerance,
da atomkraft blev fremstillet som
en løsning på problemet. Som hun selv
siger, lyder det lokkende, da der bliver
produceret store mængder energi hurtigt,
og da produktionen er CO 2 -neutral.
”Det er dog også en usikker løsning”, siger
Emilie med en løftet pegefinger. Det
kan få alvorlige konsekvenser, for miljøet,
mennesker og dyr. Derudover er det
svært at komme af med det radioaktive
affald, som atomkraft medfører. Dette,
mener Richard B. Larsen dog ikke, ville
være et problem. ”Det er en teknologisk/industriel
revolution man har brug
for worldwide”. Med dette mener han,
at man ikke skal forkaste forslaget om
atomkraftværker, men gøre dem mere
sikre. Han mener derimod ikke, at Danmark
har brug for et atomkraftværk,
da Danmark kan satse på vedvarende
energi såsom vindenergi. Da Søren får
taletid, kritiserer han, Richards kortsigtede
holdning om atomkraft, da det ikke
er en vedvarende løsning. Han pointerer,
at vi som danskere og nation må
tage fat om problemet. ”EU har valgt
at prioriterer atomkraft højere end vedvarende
energi. Dette gør sig gældende
da EU bruger tre gange så mange penge
på at udvikle atomkraftværker” siger
han mellemfornøjet og mener derved,
at Danmark skal være forbillede. Søren
sætter spørgsmålstegn ved, om EU kan
nå deres målsætninger, og derfor frygter
han, at atomkraft bliver en alternativ
løsning.
Der er ingen af de tre debattører,
der vil satse på atomkraft som bærende
energiform. Der er stadig uenigheder
om, hvorvidt det er en løsning, som kan
gavne globalt set, eller om man skal forbyde
atomkraftværker helt.
DEO er et landsdækkende oplysningsforbund, der arbejder
for en EU-debat, som er mere spændende og mindre fastlåst.
DEO satser bl.a. på undervisning og tilbyder EU-netværk,
EU-portal og demokraticafeer. Se www.deo.dk
Marie Kruses
Skole Går
Miljø Amok
• Af Asbørn Hansen, Asger Jacobsen & Mikkel Nielsen
Der blev slynget mange spændende argumenter ud i luften, under
debatten på Marie Kruse skole. Det argument vi fandt mest
interessant, og som fangede vores opmærksomhed, var Søren
Søndergaards argument imod atomkraftværker. Argumentet gik
ud på at, ikke nok med at atomkraftværker var meget dyre i sig
selv, men det også ville blive en stor omkostning for samfundet
fordi, der skulle en masse ekstra sikkerhed til, i tilfældet af terrorist
angreb. Vi fandt argumentet holdbart, og interessant fordi, man
ellers ikke umiddelbart tænker over, at det er en af konsekvenserne
ved atomkraftværker.
Spørgsmål til
Asbjørn Godvin Hansen 2.h:
Hvad syntes du om cafeen?
Det er et godt initiativ, jeg syntes det er nogle
problemstillinger som skal gøres noget ved.
Hvilken holdning fandt du mest interessant?
Richard virkede meget naiv, og snævert synet.
De to andre virkede som om, de var to sider af den
samme situation, syntes det var positivt de begge
to vil indføre vedvarende energi.
Hvad er din holdning til atomkraft energi?
Jeg tror der er potentiale i det, men der skal
findes en god afslutning på affaldet.
Hvad syntes du skulle være fremtidens
energi ressource?
Vedvarende energi, solenergi. Vindmølle kraft
er meget billigere, og risikoen for katastrofer og
penge bliver formindsket i forhold til atomkraft.
Spørgsmål til
Marie-Louise Fabrin 2.s:
Hvad har været positivt og negativt med cafeen?
Positivt, rigtig godt at vi kunne få lov til at stille
spørgsmål negativt, jeg kunne godt tænke sig at
høre deres meninger, og de ikke gentog sig selv.
Hvad har du lært i dag?
Omkring C02 lagring, og vi skal ty til nye metoder
omkring energi.
Kender du til Tjernobyl episoden? og syntes
du at man skal risikere konsekvensen for det skal
ske igen?
Ja jeg ved hvad det er, men har ikke meget viden
omkring hvad der skete. Jeg vil hellere sikre
på vedvarende energi, og der er alt for mange
risici ved atomenergi.
Hvad syntes du skulle være fremtidens energiressource?
Vindmøller og sol. Jeg vil langt hellere betale
mere for vedvarende energi.