Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab ...
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab ...
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
n<strong>er</strong>va i Rom. H<strong>er</strong> modtog han sin dom<br />
som “alvorligt mistænkt for kætt<strong>er</strong>i”.<br />
Klædt i bodsdragt måtte han sværge, at<br />
han forstod, at han var dømt for at have<br />
“ment og troet, at Solen <strong>er</strong> v<strong>er</strong>dens centrum<br />
og ubevægelig, og at Jorden ikke<br />
<strong>er</strong> v<strong>er</strong>dens centrum og bevæg<strong>er</strong> sig”.<br />
Helligt lovede han, at han “af et ærligt<br />
og uforstilt hj<strong>er</strong>te, forband<strong>er</strong> og afskyr<br />
de omtalte fejl og kætt<strong>er</strong>i<strong>er</strong>. Og jeg sværg<strong>er</strong><br />
på, at jeg i fremtiden aldrig m<strong>er</strong>e vil<br />
sige ell<strong>er</strong> forfægte den slags ting”.<br />
Ifølge legenden afsluttede Galilei sin<br />
edsaflæggelse med at hviske ordene<br />
“Eppur si muove” – men den bevæg<strong>er</strong><br />
sig alligevel. Historien <strong>er</strong> næppe sand,<br />
for med det ville han have bragt sig i fare<br />
for at blive smidt på kætt<strong>er</strong>bålet.<br />
Alv<strong>er</strong>dens lærde opsøgte Galilei<br />
<strong>Videnskab</strong>smanden var nu henvist til at<br />
tilbringe resten af sit liv i husarrest i Firenze.<br />
Hans dage som astronom var forbi,<br />
men i sit hjem kastede Galilei sig<br />
ov<strong>er</strong> arbejdet med andre dele af videnskaben.<br />
Selv om han formelt havde forbud<br />
mod at omgås andre videnskabsfolk,<br />
valfartede prominente gæst<strong>er</strong> til<br />
Galileis hus. I sine sidste år var han svagelig<br />
og til sidst helt blind.<br />
“Dette univ<strong>er</strong>s, som jeg med mine<br />
obs<strong>er</strong>vation<strong>er</strong> og demonstration<strong>er</strong> har<br />
forstørret tusindfold, <strong>er</strong> nu formindsket<br />
og reduc<strong>er</strong>et og skrumpet til min krops<br />
usle fængsel”, skrev han i 1638.<br />
Fire år sen<strong>er</strong>e sov den store videnskabsmand<br />
ind omgivet af to assistent<strong>er</strong><br />
og sønnen Vincenzio. Han blev 78 år.<br />
Lucas Holste, bibliotekar i Vatikanet,<br />
skrev et mindeord, d<strong>er</strong> nu har en nærmest<br />
profetisk klang:<br />
“I dag kom nyheden om tabet af Galilei,<br />
d<strong>er</strong> b<strong>er</strong>ør<strong>er</strong> ikke blot Firenze, men<br />
hele v<strong>er</strong>den. Nu, hvor misundelsen hold<strong>er</strong><br />
op, vil dette intellekts ov<strong>er</strong>legenhed<br />
blive kendt og tjene al eft<strong>er</strong>tid for dem,<br />
d<strong>er</strong> søg<strong>er</strong> sandheden”.<br />
LÆ S M E R E<br />
● Dava Sobel: Galileos datt<strong>er</strong>. En historisk biografi om videnskab,<br />
tro og kærlighed, Borgen, 1999 ● Patricia Laub<strong>er</strong>: Galilei.<br />
Fysikkens Forny<strong>er</strong>, H<strong>er</strong>nov, 1966 ● Andrea Frova og Mariapi<strong>er</strong>a<br />
Marenzana: Thus Spoke Galileo: The Great Scientist's Ideas<br />
and Their Relevance to the Present Day, Oxford Univ<strong>er</strong>sity<br />
Press, 2006<br />
● http://galileo.rice.edu<br />
SE M E R E<br />
På Apollo 15-missionen afprøvede<br />
astronauten David Scott<br />
Galileis faldlov på Månen. Scott<br />
lod en fj<strong>er</strong> og en hamm<strong>er</strong> falde<br />
samtidig. Se, hvad d<strong>er</strong> skete, på:<br />
● www.youtube.com/<br />
watch?v=4mTsrRZEMwA&<br />
feature=related<br />
Geniet tog også fejl<br />
Blandt Galileis mange epokegørende opdagels<strong>er</strong> var også<br />
enkelte vildskud. Komet<strong>er</strong> og tidevand fik han ikke styr på.<br />
Hele tre komet<strong>er</strong> gled i eft<strong>er</strong>året<br />
1618 hen ov<strong>er</strong> himlen, uden at<br />
Galilei så meget som nærmede sig<br />
sit teleskop i den anledning. Ganske<br />
vist lå han syg i sin seng, men alligevel<br />
var hans manglende int<strong>er</strong>esse<br />
bemærkelsesværdig – ikke mindst i<br />
betragtning af, at komet<strong>er</strong>ne var de<br />
første, d<strong>er</strong> viste sig, siden teleskopet<br />
blev opfundet i 1609. Sagen var, at<br />
Galilei ikke int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong>ede sig synd<strong>er</strong>ligt<br />
for komet<strong>er</strong>.<br />
På trods af at den danske astronom<br />
Tycho Brahe nogle år tidlig<strong>er</strong>e<br />
havde stud<strong>er</strong>et en komet med det<br />
blotte øje og fastslået, at den var<br />
læng<strong>er</strong>e væk end Månen, mente Galilei,<br />
at komet<strong>er</strong> var simple lysfænomen<strong>er</strong><br />
inden for Jordens atmosfære.<br />
Komet<strong>er</strong> var ikke himmellegem<strong>er</strong>, og<br />
at forsøge at måle afstanden til sådan<br />
én ville være en lige så håbløs<br />
opgave som at sætte sig for at fange<br />
en regnbue, mente Galilei.<br />
Paven <strong>er</strong> stadig uenig<br />
I novemb<strong>er</strong> 1992 an<strong>er</strong>kendte Vatikanet Galilei som<br />
en “strålende fysik<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> praktisk taget opfandt den<br />
eksp<strong>er</strong>imentelle metode”, og fastslog, at Galileis<br />
v<strong>er</strong>densopfattelse ikke var i modstrid med kirkens<br />
lære. Rehabilit<strong>er</strong>ingen fortsatte i 2000, da paven<br />
medtog hans sag i en tale, hvor han undskyldte<br />
kirkens fejltagels<strong>er</strong> gennem tiden. Men helt<br />
afklaret afklaret <strong>er</strong> <strong>er</strong> kirken kirken ikke. Den Den nuvænuværende pave, Benedikt 16., har<br />
kaldt fortidens dom “fornuftig<br />
og retfærdig”, og i januar 2009<br />
blev opførelsen af en statue af<br />
Galilei på Vatikanets grund<br />
udskudt på ubestemt tid.<br />
377 år eft<strong>er</strong> Galileis bog udkom, <strong>er</strong><br />
den katolske kirke stadig skeptisk.<br />
De værste<br />
vildskud<br />
Galilei så ingen<br />
grund til at stud<strong>er</strong>e<br />
komet<strong>er</strong>.<br />
Han mente, de<br />
blot var en slags<br />
lysfænomen<strong>er</strong>.<br />
I virkeligheden <strong>er</strong> komet<strong>er</strong> rest<strong>er</strong><br />
<strong>fra</strong> solsystemets dannelse for 4,6<br />
millliard<strong>er</strong> år siden. De <strong>er</strong> en slags<br />
dybfrosne tidskapl<strong>er</strong> og indehold<strong>er</strong><br />
det “ur-stof”, planet<strong>er</strong>ne dengang<br />
blev dannet af.<br />
Hell<strong>er</strong> ikke årsagen til tidevand fik<br />
Galilei rigtig fat i. Nær 1500-tallets<br />
slutning var han passag<strong>er</strong> i en af de<br />
mange pramme, som bragte drikkevand<br />
ind til Venedig. Vandet, d<strong>er</strong><br />
skvulpede ved hv<strong>er</strong> bevægelse, fangede<br />
hans opmærksomhed, og det<br />
faldt videnskabsmanden ind, at fænomen<strong>er</strong>ne<br />
flod og ebbe måtte være<br />
et resultat af Jordens rotation.<br />
I værket “Afhandling om tidevandet”<br />
udviklede Galilei dette synspunkt<br />
yd<strong>er</strong>lig<strong>er</strong>e, men teorien viste<br />
sig at være fork<strong>er</strong>t. Tidevandet skyldes<br />
Månens tiltrækningskraft. Isaac<br />
Newton, d<strong>er</strong> blev født i Galileis dødsår,<br />
1642, beskrev massetiltrækning i<br />
1687 i sin lov om tyngdekraften.<br />
POLFOTO/CORBIS POLFOTO/CORBIS