Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab ...

More documents

Recommendations

Info

GETTY IMAGES STORE BEDRIFTER Galilei gjorde sin entré i det fine selskab med manér. På sin første tur til Rom som hofmatematiker diskuterede han sine opdagelser med kirkens mest magtfulde mænd. Mange af dem havde anskaffet sig deres egne kikkerter og kunne begejstret bekræfte Galileis observationer. Det prestigefyldte “Lynx- selskab” gjorde ham til medlem, og selv en audiens hos paven blev det til. Brændt på bål for at sige sandheden Den kirkelige accept var vigtig, for astronomi var i 1600-tallet en højst kontroversiel videnskab. Set fra kirkens synspunkt var det agtværdigt at udforske Jorden og alt, hvad Gud der havde skabt. Med himlen forholdt det sig helt ander- ander- ledes. Himlen var Guds, og han havde skabt den med menneskenes Jord i centrum og alle de an- andre planeter kredsende uden- om. At reformationen havde 18 Opfindsomme instrumenter Historie 12 • 2009 “Jeg kan ikke tro, at den samme gud, som har begavet os med forstand, fornuft og intellekt, har ment, vi ikke skulle bruge disse egenskaber”. brev til storhertuginden af Toscana, 1615 skabt splid i kirken og revet mange katolikker væk fra den rette vej, gjorde blot Vatikanet endnu mere opsat på at værne om den gamle opfattelse. 100 år tidligere havde kirken lukket munden på astronomen Kopernikus, der påstod, at Jorden kredsede om Solen, og så sent som i år 1600 var den italienske tænker Giordano Bruno blevet brændt levende for at sige det samme. At Galilei sendte følere ud og diskuterede sine opdagelser med kirkens mænd i Rom, var ikke kun fagligt givende. Det kunne også redde hans liv og karriere. Da han i 1612 blev udsat for kritik, drøftede han da også sine synspunkter i Rom og forelagde samtidig Vatikanet en del af en ny bog, han var ved at skrive om Solen, Jorden og deres plads i universet. Det, Galilei så i sin kikkert, afveg nemlig fra kirkens lære. “De gennemfører med en harmonisk akkord på 12 år en mægtig omdrejning om universets midtpunkt, Solen”, skrev han fx om Jupiters måner og bekendte på den måde kulør. Geniets andre opfindelser En præst havde allerede stemplet Galilei som “udøver af djævelske kunster” og en “fjende af sand religion”, men i Rom var holdningen mere afslappet, så længe Galilei ikke direkte agiterede for det nye verdensbillede. Over for kardinalen Roberto Bellarmino, der også havde studeret astronomi, lovede Galilei at holde lav profil og kun fremsætte sine tanker som én teori blandt flere – ikke som et faktum – og for at lukke munden på sine kritikere fik han Bellarmino til at skrive en udtalelse. Udtalelsen fastsatte udtrykkeligt, at Galilei ikke var anklaget for noget som helst, men at han blot havde fået en venlig henstilling med besked på, at hans teorier var i modstrid mod de hellige skrifter. Med hvad han opfattede som en garanti mod fremtidige forfølgelser, vendte Galilei hjem. Vatikanet godkendte Galileis bog I de kommende år holdt Galilei sig til at diskutere med venner. I sommeren 1623 kom en ny pave imidlertid til, og det lovede godt for Galilei. Maffeo Barberini, nu pave Urban 8., var en af Galileis videnskabsinteresserede venner, og de to havde ofte støttet hinandens synspunkter. Pavens første meldinger var løfter om støtte til kunst og videnskab, og da Galilei kom til Rom for at lykønske sin gamle ven, fik han kun gode ord med på vejen. “Denne store mand, hvis berømmelse stråler på himlene og breder sig vidt og bredt over Jorden, omfatter vi med faderlig kærlighed”, skrev Urban 8. Galilei er mest kendt for sine astronomiske opdagelser, der ændrede verdensbilledet. Men geniet havde også tid til andre gøremål – bl.a. opfandt han en lang række praktiske instrumenter. Den geometriske og militære passer (1597-1599) Dette praktiske måleapparat bestod af to sammensatte linealer og en bue med gradtal. Linealerne var ligeledes bemalet med tal og inddelinger, og passeren virkede som en særdeles avanceret tabel eller en slags regnestok. Passeren kunne blandt andet bruges til at udregne renters rente, vekselkurser, ladninger til kanoner og skalamodeller af skibsskrog. I alt 32 forskellige “operationer”, som Galilei kaldte det, kunne passeren udføre. Instrumentet blev opfundet i 1597 og fik sin endelige udformning to år senere. Efter i en periode selv at have produceret passeren ansatte Galilei en våbenmager til jobbet, som flyttede ind hos ham. Med til passeren fulgte en udførlig manual udfærdiget af Galilei selv. Den såkaldte geometriske og militære passer var en slags tidlig lommeregner, der kunne udføre 32 forskellige beregningstyper.
Opmuntret skrev Galilei videre på bogen “Dialog om de to vigtigste verdenssystemer”, hvor nærmest ethvert spørgsmål inden for naturvidenskab blev vendt og drejet. Som et fortælleteknisk trick – og for at helgardere sig over for kritikere – blev bogen skrevet som et skuespil, hvor tre mænd argumenterer for de to teorier om solsystemet. På denne måde fik begge synspunkter taletid, mente Galilei. For at være helt sikker på ikke at afvige fra den rette lære tog han til Rom for at indhente den formelle tilladelse fra Vatikanet, som var nødvendig for, at en bog kunne gå i trykken. Tilladelsen kom i løbet af få uger. Men så ramte pesten. Hærgende drog den gennem Italien. I et desperat forsøg på at beskytte sig indførte Rom karantæneregler, og det besværliggjorde censuren af Galileis manuskript. I et kompromis med Vatikanet blev en del af bogen godkendt lokalt, mens de kontroversielle afsnit blev sendt til Rom. Da bogen omsider udkom i februar 1632, blev den prist i høje toner. “Jeg har den til stadighed hos mig (...) og jeg læser den højt for venner”, skrev pave Urbans chefmatematiker. Selv havde paven ikke tid til at læse bogen, for hans embedstid var hurtigt endt i kaos. De religiøse stridigheder, der fulgte i kølvandet på reformationen, havde udviklet sig til trediveårskrigen og et hav af afledte konflikter. Urbans indblanding i krigen havde kostet Vatikanet dyrt, og flere kardinaler var i oprør over, hvad de så som en alt for blød linje Termometer (OMKRING 1593) Siden det første århundrede før Kristus har naturvidenskaben vidst, at vand udvider sig ved varme. Galilei var en af de første, der omkring 1593 udnyttede denne viden til at konstruere et primitivt termometer. Instrumentet bestod af en kolbe forsynet med et rør, hvor vandet kunne stige op, efterhånden som det blev varmere. Siden forsynede han termometeret med en skala, så graden af varme kunne måles med tal. Daniel Gabriel Fahrenheit (1686-1736) og Anders Celsius (1701- 1744) fastlagde siden skalaer, som blev almindeligt accepterede. Pumpe og overrislings apparat (1594) Venedigs arsenal, hvor de store skibe blev udrustet, var en stadig kilde til inspiration POLFOTO/CORBIS Galilei forsøgte sig frem Filosoffen Aristoteles havde observeret, at lette ting som fx fjer faldt langsommere end sten og bly. Han konkluderede derfor, at tunge genstande falder hurtigere end lette. Galilei var uenig og mente, at forskellen i hastighed alene skyldes luftmodstanden. Så han udtænkte et forsøg. Empiriske forsøg er i dag en selvfølgelig del af videnskaben, men Galilei var en af de første, der benyttede denne fremgangsmåde. Ifølge legenden beviste Galilei sin påstand ved at smide to kugler med forskellig vægt ud fra det skæve tårn i Pisa. Trods vægtforskellen ramte begge kugler næsten samtidig. Aristoteles' opfattelse af, at lysets hastighed er uendelig stor, var Galilei heller ikke enig i, så han udførte et nyt forsøg. To personer stod med hver sin lygte i forskellige afstande fra hinanden. Når den ene slukkede sin lygte, skulle den anden gøre det samme. Galilei forudså, at jo længere de var fra hinanden, jo længere tid ville der gå, før den den anden person reagerede. Lysets hastighed er imidlertid for høj til, at dette forsøg kunne afvise Aristoteles. Galilei ville ikke bare tænke sig til resultater, men afprøvede sine teorier i praksis. for Galilei. Her fik han ideen til mange opfindelser – herunder bl.a. en hestetrukken pumpe. Pumpen kunne også bruges til kunstvanding af marker. Hverken tegninger eller model af pumpen har overlevet, men den er i hovedtræk beskrevet i det brev, der i 1594 tildelte Galilei patent på opfindelsen. Mikroskop (1624) Efter Vatikanet havde formanet Galilei om at være forsigtig i sine skriverier om himmelrummet, vendte han blikket mod de nære ting. Ved at ombygge sit teleskop en smule fandt han ud af, at det kunne bruges til at forstørre ting betragteligt. “Jeg har med stor fornøjelse iagttaget mangfoldige små dyr”, skrev han. Han opfandt ikke mikroskopet, men var en af de første til at bruge det videnskabeligt. Pendulur (OMKRING 1640) Ifølge Vincenzio Viviani – Galileis assistent og første biograf – opfandt Galilei et primitivt pendulur. Ure var på Galileis tid meget upålidelige, og ifølge Viviani fik Galilei ideen til uret, da han en dag så lysekronerne svinge frem og tilbage i katedralen i Pisa. Han opdagede, at den tid, lamperne svingede, var uafhængig af, hvor stort udsvinget var, og det gav ham den idé, at pendulets regelmæssige bevægelse måtte kunne måle tiden. Ved at iagttage lysekroner fik Galilei ideen til et simpelt pendulur. POLFOTO/ULLSTEIN BILD
Page 1 and 2: Kære bruger Denne pdf-fil er downl
Page 3 and 4: Da Galileo Galilei i 1609 vendte si
Page 5: POLFOTO/ULLSTEIN BILD Astronomiske
Page 9: nerva i Rom. Her modtog han sin dom

Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?