Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab ...

More documents

Recommendations

Info

AF ELSE CHRISTENSEN STORE BEDRIFTER Galileo Galilei var en produktiv forfatter og dikterede både bøger og breve til sin assistent. POLFOTO/CORBIS Med hjertet hamrende i brystet og hænderne rystende anspændt holdt Galileo Galilei sin kikkert rettet mod nattehimlen. Flere gange måtte han holde pause for at tørre fugt af linserne. Fascineret stirrede han op mod en myriade af lyspletter og mod Månen, der pludseligt var helt forandret. Den runde måneskive blev til et levende landskab med bjerge og dale. “Jeg retter min uendelige tak til Gud for i sin godhed at have gjort mig alene til den første iagttager af vidundere, der har været skjult for alle tidligere århundreder”, skrev en stolt og ydmyg Galilei. Månen, stjernerne og Guds himmel blev ikke de samme igen, efter Galilei i 1609 rettede sin kikkert mod nattehimlen. Opdagelsen af Månens kratere var blot én af hans banebrydende observationer – iagttagelser, som skulle bringe ham på kant med datidens tro, og som gjorde ham til en af historiens mest betydningsfulde videnskabsmænd. Galilei pjækkede fra studiet Nysgerrigheden havde Galilei med sig hjemmefra. Lærdom var højt skattet i det hus i Pisa i Norditalien, hvor han POLFOTO/CORBIS/SCIENCE & SOCIETY den 15. februar 1564 kom til verden. Faderen, Vincenzio, var af en gammel toscansk adelsslægt, og én af forfædrene havde været en fremtrædende læge og embedsmand i 1400-tallet. Familien havde våbenskjold, men igen formue, og for at forsørge familien måtte Galileis musikuddannede far arbejde i svigerfamiliens klædehandel. Musikken, der blev betragtet som en afart af matematikken, dyrkede Vincenzio i fritiden, og han indviede gerne sønnen i tonernes mysterium. Ud over at spille lut og orgel hjalp Galilei også sin far med en række praktiske eksperimenter med lydbølger, svingninger og harmonier. Alligevel håbede Vincenzio inderligt, at sønnen ikke ville følge i hans fodspor, men finde et erhverv, han kunne leve af. At gå i kloster, som Galilei allerhelst ville, kunne der ikke blive tale om. Familien havde ikke råd til at afskrive en søn til et liv i fattigdom. Vincenzio så gerne, sønnen blev læge, og han blev da også indskrevet på studiet, men han fulgte ikke forelæsningerne. Så ofte han kunne, sneg han sig i stedet hen på det matematiske institut, og efter fire år måtte han forlade universitetet uden eksamen og slukøret flytte hjem til forældrene. De boede nu i Fi- “Matematik er det sprog, som Gud har skrevet universet i”. (kilde ukendt) renze, men her blev Galilei ikke længe. Rygterne om hans evner løb hurtigt. Snart fik han en stilling ved universitetet i Padua nær Venedig, hvor hans viden om matematik og fysik kom skibsbyggerne ved det venetianske værft Arsenalet til gode. Samtidig mødte han den smukke Marina Gamba på 22 år. Han var selv var midt i trediverne. De to forelskede sig og fik sammen tre børn. Kikkert gav nyt syn på verden Selv om børnene fik Galileis efternavn, blev forældrene aldrig gift. Dels kom Marina fra en jævn familie, som ikke var passende for den fine Galilei-slægt, og dels bød traditionen, at en videnskabsmand forblev ugift og brugte sin tid på at oplære de unge studerende. Denne ordning blev Galileis held, for i sommeren 1605 fik han en ganske særlig elev: den 17-årige Cosimo – søn af storhertug Ferdinando Medici af Toscana. Italien var på dette tidspunkt et kludetæppe af stater styret af fyrster med stor indflydelse i religiøse, samfundsmæssige og videnskabelige anliggender. En af de mest magtfulde var storhertugen af Toscana, og i 1605 satte han sin søn til at studere hos den berømte Galilei. For Galilei var det hans livs chance. Han søgte efter en måde at knytte sig nærmere til den fornemme Medici-familie, og i 1609 kom lejligheden. Galilei hørte om kikkerten. Den banebrydende opfindelse var netop gjort af to nederlandske optikere og kunne få fjerne ting til at se ud, som om de var nære. Snart havde Galilei bygget sin egen kikkert og begejstret rettet den mod himlen. Ud over Månens ujævne overflade så Galilei også andre undere. En nat i begyndelsen af 1610 observerede han således fire mindre “planeter”, der regelmæssigt gled rundt om Jupiter. “Fire planeter, aldrig set fra verdens begyndelse til vor tid”, skrev han begejstret. Han nedfældede sine observationer i en bog med titlen “Budskab fra stjernerne”, hvori han navngav planeterne “De Kosmiske Stjerner” efter sin fornemme elev. Da Cosimo takkede nej og i stedet foreslog, at planeterne skulle kaldes ”Mediciernes Stjerner” efter hans slægt, måtte Galileo rette navnet i de godt 500 eksemplarer af bogen, der allerede var trykt. Men anstrengelserne bar frugt. Snart kunne Galilei smykke sig med titlen “Førstematematiker ved Universitetet i Pisa og Hoffilosof og Matematiker for Storhertugen”.
POLFOTO/ULLSTEIN BILD Astronomiske opdagelser Teleskopet revolutionerede astronomien Fra den dag i 1609, da Galilei satte kikkerten for øjet for at betragte nattehimlen, blev verden en anden. De observationer, han gjorde, stemte ganske enkelt ikke overens med, hvad præsten prædikede. Alle videnskabsmandens iagttagelser tydede på, at Jorden blot var én blandt flere planeter i kredsløb om Solen, og vores egen planet kunne derfor umuligt være universets centrum. JUPITER Mælkevejen er blot én af mange stjernetåger Tidlige astronomer så Mælkevejen som et hvidt bånd over himlen. Galilei afslørede, at det i virkeligheden var “en samling af utallige stjerner samlet i grupper”. Men Mælkevejen var kun én blandt mange stjernetåger, tilføjede han og antydede dermed, at universet indeholdt mere, end mennesket hidtil havde forestillet sig. Saturn har sine egne små planeter Galilei observerede noget rundt om kæmpeplaneten Saturn, men han kunne ikke se, hvad det var. Dertil var hans simple teleskop for svagt. Umiddelbart så han Saturn som en planet med to måner omkring, men mens han observerede planetens faser, forsvandt månerne. Undrende overvejede Galilei, om noget skulle være galt med hans kikkert, eller om Saturn, som han kaldte det, “åd sine børn”. På Galileis kort over solsystemet ses Kirken brød sig ikke om at få tilføjet nye Galilei tegnede de pletter, han så på de fire af Jupiters måner, han så. planeter, for den græske filosof Aristoteles Solen, men vidste ikke, hvad det var. Jupiters fire måner kredser ikke om Solen havde fastslået, at himlen rummede syv. Tallet måtte der ikke rokkes ved, for både kirken og videnskaben betragtede syv De katolske lærde så Jorden som noget som helligt og perfekt. Aristoteles' him- unikt og kunne ikke acceptere, at andre mel bestod da også derfor af syv gennem- planeter havde måner omkring sig. Galilei sigtige skaller, anbragt inden i hinanden. betragtede selv fundet af Jupiters måner I virkeligheden kredser mere end 60 som sin største opdagelse. Ud over de fire måner rundt om Saturn, men dem kunne store måner, som Galilei opdagede, har Galileis kikkert ikke fange. Hvad han i Jupiter adskillige andre – mindre – måner. virkeligheden så, var Saturns ringe – et bælte af is og sten. Skiftende lysforhold afslører Venus' position Planeten Venus har været kendt siden oldtiden. At skiftende belysning giver den forskellige “faser”, kan ikke ses med det blotte øje, men Galilei så fænomenet i sin kikkert. Det skiftende lys måtte betyde, at Venus bevæger sig rundt om Solen i en bane mellem Solen og Jorden. Dermed viste han, at én planet drejer om Solen. Oldtidens astronomer havde beskrevet Månen som fuldstændig rund, glat og konturløs. Men gennem sin kikkert så Galilei den helt anderledes. Månen var “ru og ujævn og ligesom Jordens overflade dækket af enorme fremspring, dybe dale og kløfter”. Galileis studier af Månens overflade rokkede derfor ved de antikke astronomers – og dermed kirkens – verdensbillede. Mange af kirkens astronomer accepterede Galileis påstand, men nogle kolleger afviste den med den begrundelse, at variationerne i Månens overflade skyldes varierende grader af “tæthed”. Den plettede sol er ikke perfekt Galileis opdagelse af mørke pletter på Solen stred mod kirkens opfattelse af Solen som en ren, ophøjet og uforanderlig planet. Galilei indrømmede, at han ikke vidste, hvad pletterne var, men at de “dannes og opløses på overfladen og er tæt på den”. Han troede, pletterne var skyer, men i virkeligheden skyldes de magnetfelter. Månens overflade er ikke glat Ud fra sine observationer tegnede Galilei et kort over Månens arrede overflade. POLFOTO/ULLSTEIN BILD Det teleskop, Galilei selv byggede, var konstrueret af træ og læder og forstørrede kun få gange. Alligevel gjorde han store opdagelser. ISTITUTO E MUSEO DI STORIA DELLA SCIENZA/GETTY/ALL OVER Historie 12 • 2009 SOLPLETTER KRATER 17 POLFOTO/ULLSTEIN BILD
Page 1 and 2: Kære bruger Denne pdf-fil er downl
Page 3: Da Galileo Galilei i 1609 vendte si
Page 7 and 8: Opmuntret skrev Galilei videre på
Page 9: nerva i Rom. Her modtog han sin dom

Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?