Røde Kors' asylarbejde

2011
Røde Kors’ asylarbejde

2
Udgivet af
Røde Kors’ asylafdeling
Sandholmgårdsvej 40
3450 Birkerød
Tlf. 35432244
Mail: asyl@redcross.dk
Hjemmeside: rodekors.dk/asyl
Redaktion:
Maja Rettrup Mørch (ansv.)
Anne Skovgaard (red.)
Mai Rasmussen
Artiklen: ”Flygtet men ikke alene” er skrevet af Emil
Rottbøll og første gang trykt i Røde Kors-Magasinet
december 2011.
Fotos: Tomas Bertelsen, Mikkel Østergaard , Nadja
Meister, Røde Kors asylafdeling
Layout: Jens Burau (supergreen.dk)
Tryk: PE offset & reklame A/S, Varde
Redaktionen afsluttet 1.marts 2012.

InDholD
SIDE 4:
FoRoRD
SIDE 6:
ASYlFAKTA
SIDE 8:
JoB oG UDEBolIGER I SIGTE TIl ASYlAnSØGERE
Den nye regering lægger op til, at markant flere asylansøgere
skal kunne flytte ud af centrene og samtidig arbejde.
SIDE 11:
FRIVIllIG-SUCCES AUDERØD
Både beboere og lokale nyder godt af frivilligaktiviteterne, som
voksede markant sidste år.
SIDE 13:
”VI ØnSKER ATTER AT GÅ lIVETS VEJ”
Gennem det musikalske projekt Boomboksen fandt unge
asylansøgere på center Jelling en kanal for deres livshistorier,
smerte, savn – men også håb.
SIDE 15:
TÅlT oPholD lØSER InTET
Røde Kors foreslår bedre forhold for personer på tålt ophold.
SIDE 17:
ET PUF TIl oPFATTElSEn
Uddannelsesprojektet Positive Images har været med til
at nuancere danske unges opfattelse af flygtninge og
asylansøgere.
SIDE 20:
hVAD hEDDER ”En RYKKER” PÅ EnGElSK ?
At udnytte beboernes ressourcer bedst muligt er et pejlemærke
i asylarbejdet – derfor er der nu også intern praktik i blandt
andet Sekretariatets regnskabsgruppe og på ungeskolen i
Jelling.
SIDE 24:
DET ER GoDT AT Bo hoS FASTER
Asylafdelingen har 20 års erfaring med at indkvartere uledsagede
asylansøgerbørn hos slægtninge
SIDE 26:
SJÆlDEnT BESØG FRA Fn
SIDE 28:
nY CYKElhJElM – nY SKolE
I løbet af 2011 fik Røde Kors flere kommune-aftaler på plads om
optagelse af børn af asylansøgere i folkeskoler.
SIDE 30:
FlYGTET, MEn IKKE AlEnE
15-årige Safi er flygtet fra Afghanistan uden sin familie. Men siden
han mødte Benedicte har han altid haft en at ringe til, når der
opstår problemer.
SIDE 32:
ET AnDERlEDES VAlG
Da center Sandholm holdt valgt til beboerrådet var valgstemningen
og stemmeboksene den ægte vare.
SIDE 34:
ASYlSAGEn FRA A TIl Z
SIDE 36:
DE 7 PRInCIPPER

4
Anne la Cour har i løbet af det første år
som asylchef været i praktik forskellige
steder i afdelingen – her passer hun
portfunktionen ved Center Sandholm
sammen med Niels Forum.

SToRE FoRVEnTnInGER
2011 har på flere områder været forventningernes år. På det personlige
plan var det med store forventninger , jeg tiltrådte stillingen som
asylchef den 1.januar. De forventninger var især dels at videreføre,
dels at videreudvikle det vigtige humanitære arbejde, som næsten
800 medarbejdere udfører på asylcentrene og i stabsfunktionerne.
Med mange års baggrund i Dansk Flygtningehjælp kendte jeg en
del til Røde Kors’ virke i forvejen – men det har naturligvis været set
ude fra og fra sidelinien.
Mine forventninger er ikke blevet gjort til skamme. Jeg har oplevet
en meget dedikeret medarbejdergruppe, som dagligt holder
fokus på kerneopgaven - at skabe de socialt og fagligt bedste vilkår
for de asylansøgere, som kommer hertil.
Deres forventninger til at få et sikkert og værdigt ophold som
asylansøgere fik ekstra næring, da den nye regering i efteråret 2011
meldte ud, at asylansøgere efter et halvt års ophold i centrene skal
have tilbud om at flytte ud i en bolig uden for centret og samtidig
kunne tage et lønnet arbejde.
Denne udmelding ser Røde Kors meget positivt på. Vi ved ud
fra undersøgelser, at ophold i centre på over et år kan påvirke ikke
mindst børnene negativt. Vi ved også, at rigtig mange asylansøgere
hellere end gerne vil bidrage til det danske samfund gennem en
arbejdsindsats, uanset udfaldet på deres asylsag. Vi har derfor - på
asylansøgernes vegne - store forventninger til virkningerne af den
politiske aftale, som ventes udmøntet senere på året .
Muligheden for en udebolig og arbejde er derfor helt i tråd med
Røde Kors’ anbefalinger. Som led i en skærpet fortaler-indsats har
vi samlet Røde Kors’ holdninger og anbefalinger på en lang række
områder, herunder f.eks. bedre adgang til uddannelse og danskundervisning
samt forbedringer for beboere på såkaldt tålt ophold.
Man kan læse de samlede anbefalinger på Røde Kors-hjemmesiden
rodekors.dk/asyl.
Fortaler-indsatsen sker i tæt samarbejde med Landskontoret og
har i 2011 blandt andet også udmøntet sig i en kampagne for at
skaffe flere frivillige midlertidige forældremyndighedsindehavere til
de uledsagede mindreårige flygtningebørn, som får ophold i kommunerne.
I efteråret manglede således 54 unge en voksen, som ville støtte
og hjælpe de unge godt på vej i deres nye tilværelse efter en ofte
voldsom flugt på egen hånd fra hjemlandet. Jeg synes responsen
var meget flot – over 250 personer henvendte sig med interesse for
dette vigtige frivilige arbejde, og der arbejdes løbende for at finde
gode ”match” - geografisk og socialt – mellem de unge og dem
der henvendte sig.
2011 var også det første år i den nye 2-årige strategi for asylarbejdet.
Strategien har blandt andet fokus på øget beboerinddragelse
ud fra en tanke om at styrke de faglige og sociale ressourcer hos
beboerne bedst muligt. Der er i den sammenhæng oprettet beboerråd
på centrene og der er skabt flere interne praktikpladser, som er
med til at fastholde og udvikle beboerne s kompetencer i forhold til
den uddannelses- eller arbejdserfaring, som de har med i bagagen.
Jeg har i mit første år som asylchef også været optaget af optimere
asyl-organisationen, så personalets faglige ressourcer udnyttes
bedst muligt til gavn for asylansøgere. Det har vi gjort gennem en
organisationsændring, som har til formål at styrke gennemsigtigheden
omkring ansvarsområder og opgaveløsninger i den ganske
komplekse organisme, som asylafdelingen udgør.
Alt tyder på at 2012 bliver et vigtigt år , ikke mindst på grund
af udflytningsaftalen. Vi håber meget man vil lytte til Røde Kors’
anbefalinger , og vi er parate til at stille vores mangeårige viden
til rådighed.
Anne la Cour

6
ASYlFAKTA 2011
Indkvarterede asylansøgere i Røde Kors ved årsskiftet 2010-2011: 3426
Indkvarterede asylansøgere i Røde Kors ved udgangen af 2011: 3067
Nyankomne uledsagede mindreårige til Røde Kors i 2011: 487
Forsvundne uledsagede mindreårige i 2011: 169
De største nationalitetsgrupper på centrene i 2011: Afghanere, iranere, syrere,
russere og serbere,
som tilsammen udgjorde
ca. 60 procewnt
af alle asylansøgere
Samlede udgifter til asylarbejdet i 2011: 554,3 mio.
(Kilde: Udlændingestyrelsen og Røde Kors)
Billedet er malet
af den iranske
billedkunster
og asylansøger
Maryam Safa

Røde Kors’ asylcentre 2011
Aktive centre
Børnecentre
Lukkede centre i 2011
Overgået til
kommunal drift
Thyregod
Grindsted
1. maj
Jelling
Holmegård
1. februar
Ebeltoft
Grenå
1. oktober
Rødby
1. juli
Vipperød
Avnstrup
Avnø
1. oktober
Hvilested
1. august
Sandholm
Auderød
Gribskov
Sjælsmark
Jægerspris
Sigerslev
Kongelunden
Kvindecentret

8
JoB oG UDEBolIGER
I SIGTE TIl ASYlAnSØGERE
Den nye regering lægger op til, at markant flere asylansøgere skal
kunne flytte ud af centrene og samtidig arbejde.
”Efter 6 år i forskellige centre var vi ikke i
tvivl – vi ville meget gerne flytte ud i egen
bolig, og vi er virkelig glade for at være flyttet
her til Allerød.”
Ordene bliver sagt med overbevisning af
Rustam Iminov, som sammen med sin hustru
Zarina og 4-årige søn Amin den 21. november
2011 flyttede fra center Sandholm til
et rødstens-rækkehus i udkanten af Allerød.
Det skete som konsekvens af en politisk
aftale fra forsommeren 2011 mellem den
daværende VK-regering, Liberal Alliance og
Dansk Folkeparti om at asylfamilier, som har
været endeligt afvist i 1 1/2 år og ikke kan
udsendes, skulle have tilbud om en udebolig.
Den afviste familie fra den tidligere sovjetrepublik
Dagestan har 6 1/2 års ophold
bag sig og har boet på centrene i Hansholm,
Thyregod, Jelling og først og sidst i Sandholm.
Sætter pris på fred og ro
Familien råder nu over en stor stue med
åbent køkken, bryggers, badeværelse og to
soveværelser:
”Det er skønt at have fået mere plads, og
at vores dreng har fået sit eget værelse. Men
det bedste er at her i forhold til Sandholm er
ro og fred,” siger parret samstemmende. De
glæder sig også til at kunne bruge den lille
terrasse, når foråret og sommeren kommer.
Den nye regering med Socialdemokraterne,
Socialistisk Folkeparti og De Radikale
ønsker, at langt flere asylansøgere, og ikke
kun familier, skal kunne flytte ud af centrene
og tage et lønnet arbejde. l den konkrete
aftale mellem regeringen , Enhedslisten og
Liberal Alliance fra november 2011 lyder det
således:
”Asylansøgere, herunder afviste asylansøgere,
skal have bedre mulighed for at
arbejde og bo uden for asylcentere. Det vil
give en højere livskvalitet og bedre mulighed
for at få en god begyndelse, både for
asylansøgere, der vender hjem, og for dem,
der får ophold i Danmark.”
Mange ønsker at arbejde
Konkret vil regeringen tilbyde asylansøgere
adgang til arbejdsmarkedet og at flytte ud
af asylcentrene efter seks måneder, og det
er særdeles gode signaler, siger asylchef
Anne la Cour:
”Røde Kors ved fra tidligere erfaringer fra
udflyttede beboere, at mange oplever det at
flytte ud fra centrene som et stort kvalitativt
løft i deres liv og som noget, der især gavner
børnene. Derfor er Røde Kors’ anbefaling, at
opholdstiden i et asylcenter skal begrænses
til maximalt et år,” siger Anne la Cour.
Hun hæfter sig i lige så høj grad ved løftet
om muligheden for arbejde, som er et stort
ønske blandt beboerne:

10
”I en række andre EU-lande har asylansøgere
adgang til arbejdsmarkedet, og vi
hører ofte beboere efterspørge muligheden
for at arbejde. Rigtig mange har ressourcer,
uddannelser og arbejdserfaringer fra hjemlandet,
som de ikke får brugt og mange vil
gerne bidrage aktivt til det danske samfund,
uanset hvordan asylsag falder ud. Så vi kan
kun bifalde den nye kurs, ” siger Anne la
Cour.
Regeringen har nedsat et embedsmandsudvalg,
som skal undersøge hvordan den
konkrete model for tilbuddet om udflytning
og job kan skrues sammen. Anbefalinger
skal være klar med henblik på at politikerne
kan tage stilling inden sommeren 2012. Der
er afsat 200 millioner kroner årligt til opgaven
fra 2012.
”Vi stiller os gerne til rådighed med viden
omkring opgaven. Røde Kors mener f.eks.
det er vigtigt, at udflytningerne så vidt
muligt organiseres på en måde, at beboere
knyttes mest muligt til lokalsamfundet. Det
være sig gennem lokale job eller uddannelses-tilbud,
introduktion til det lokale foreningsliv
og at børnene kommer på lokale
skoler og institutioner,” siger Anne la Cour.
Hos familien Iminov i Allerød ser forældrene
netop frem til, at opskrivningen til en
kommunal børnehaveplads til deres 4-årige
søn bærer frugt. De vil gerne have at han
lærer dansk , og det mener de også vil give
bedre muligheder for at skabe kontakter til
andre børn på den lokale legeplads, som familien
allerede benytter.

FRIVIllIG-SUCCES AUDERØD
Både beboere og lokale nyder godt af
frivilligaktiviteterne, som voksede markant sidste år.
Stof, tråd, sakse, bånd, centimetermål, nåle,
knapper og to symaskiner står parat til at
tage imod dagens rykind af flittige hænder i
Kvindehuset i Center Auderød.
Huset lægger rum til en buket af aktiviteter,
som frivillige fra lokalområdet står for. Onsdag
eftermiddage er det syning, og to frivillige tager
imod de kvinder, som lægger vejen forbi
for at sy – og snakke. Dansk, afghansk og kurdisk
fylder rummet, mens der måles op, klippes
af, og symaskinerne begynder at spinde.
“I dag er jeg kommet for at sy et dynebetræk
til min baby,” siger en ung kvinde
fra Afghanistan og lægger en hånd på sin
rundede mave. Med et grin tilføjer hun:
“Men jeg kan faktisk ikke sy. Jeg har taget
en veninde med.”
Veninden er en ældre kvinde, hvis hænder
danser over stoffet med sikre bevægelser.
Da dynebetrækket er færdigt, går hun
i gang med en natdragt til en etårig dreng
– sycafeens charmør – som med smil og be-
gejstrede skrig går fra arm til arm. Kvinden
klipper stoffet i den rette form pr. øjemål.
“Da jeg var ung, havde jeg mange job
som syerske. Så fik jeg familie, og så syede
jeg derhjemme. Familiens tøj og hvad vi ellers
havde brug for,” siger hun.
Boom i frivillige
To unge, kurdiske kvinder hjælper hinanden
med at gøre et par træningsbukser små ti
centimeter kortere. Det foregår langsomt og

12
tøvende, både mens der klippes, og da den
ene sætter sig til en symaskine, efter at en
af de frivillige har fingereret spolen på plads.
Og sådan foregår det i sycafeen: Beboere
og frivillige giver en hånd eller et godt råd
og overvinder sprogbarriererne med fagter
og tålmodige demonstrationer.
På et enkelt år er frivilligindsatsen i Center
Auderød flerdoblet. I løbet af 2011 er
49 nye frivillige kommet til, og de står for
sprogcafé, yoga, gymnastik og strikkeaften.
Mødregruppe – formentlig den første af sin
art i afdelingen - og computercafé for kvinder
er på tapetet.
Ifølge frivilligkoordiantor, Lotte-Pii Zeuthen,
er fire årlige introkurser og jævnlige artikler
i den lokale ugeavis de afgørende værktøjer
til at trække frivillige.
“Jeg henvender mig med en historie op
til hvert introkursus. Avisen har lige bragt et
portræt af vores nye centerleder. Folk lægger
mærke til det, og så kommer de måske
senere som frivillige,” siger hun.
Sycafeens to frivillige er da også kommet
til efter omtale af centret i avisen.
“Jeg tænkte, at det var lige mig. Jeg har
rejst meget og boet i udlandet og er interesseret
i verden og de andre mennesker, der
bor i den,” siger Karin Wallind.
Frirum med plads til følelser
For centrets beboere har aktiviteterne mange
funktioner. For nogle kvinder er sycafeen
ganske enkelt praktisk – ifølge frivillig Ingelise
Nielsen er der for eksempel blevet syet
metervis af gardiner til de ellers udækkede
værelsesvinduer – for andre er det et frirum.
“Mange beboere kommer for at koble
af fra deres problemer eller bekymringer,”
siger frivilligkoordinator i Center Auderød,
Lotte-Pii Zeuthen.
En midaldrende kvinde i sycafeen siger:
“Jeg kan lide at være sammen med andre
kvinde. Kvinder forstår den smerte, andre
kvinder føler.” Tårer pibler i øjenkrogen,
mens hun fortæller, at hun har fået afslag
på sin asylansøgning.
Den unge, gravide kvinde siger:
“Somme tider kan man føle sig lettet, når
man har delt sine sorger og bekymringer
med hinanden. Vi tænker jo altid på vores
familier og på vore sag. Så er det godt at
kunne mødes et sted som her.”
Gode råd i arbejdet med frivillige
Frivilligkoordinator i Center Auderød,
Lotte-Pii Zeuthen, siger om sine
erfaringer fra arbejdet med frivillige
i asylcentre:
Brug praktikanter
Beboer-praktikanter gør frivilligkoordinatorens
arbejde nemmere
og aktiviteterne mere populære.
Praktikanter er gode til at sprede
budskabet om aktiviteter – og til at
vurdere nye aktiviteter eller om en
eksisterende aktivitet skal justeres.
Dan teams af frivillige
Når frivillige er sammen f.eks to
og to om en aktivitet kan de dække
hinanden ind ved sygdom og ferie og
støtte og hjælpe hinanden. Det fremmer
selvstændigheden og uafhængighed
af frivilligkoordinatoren.
Kvalitet frem for kvantitet
En frivilligaktivitet kan udmærket
være en succes, selvom den kun
trækker få beboere. Hvis mødet
mellem frivillige og beboere er
positivt, så lad ‘små’ aktiviteter
fortsætte. Hvis hverken kvalitet eller
kvantitet er til stede, så luk aktiviteten
– og gør det uden ærgrelse.

”VI ØnSKER ATTER AT GÅ lIVETS VEJ ”
Gennem det musikalske projekt ”Boomboksen” fandt unge asylansøgere på center Jelling
en kanal for deres livshistorier, smerte, savn – men også håb.
Miran, Habib og Hussein er spændte - de
tjekker flere gange i løbet af eftermiddagen
om håret sidder rigtigt, og ved generalprøven
er de alle helt tændt og rapper, synger
og kaster håndtegn i en indarbejdet symbiose
med den musikalske underlægning,
som musiklærer Jens Kynde styrer fra en
computer.
Om få timer skal de unge optræde for
flere hundrede gæster ved en kulturaften
på center Jelling, og et af aftenens højdepunkter
ventes at blive fremførelsen af de
unges egne musikalske digte, som er blevet
til i samarbejde med den pædagogiske og
terapeutiske aktivitet ”Boomboksen” .
Igennem flere måneder har de unge – via
et mobilstudie - opbygget egne tekster og
digte og indspillet melodi- , tekst-, video- og
rytmestumper, som til sidst smelter sammen
til et hele.
”Projektet hviler på den tanke, at mange
udsatte unge har et stort behov for at får
deres livshistorier fortalt, og her er de unge
asylansøgere på ingen måde anderledes

14
”Et land har mange stjerner” :
Mit lands himmel er fuld af stjerner
Vi kommer tilbage og bygger dig op igen
Jeg vil gerne fortælle om et sted, hvor befolkningen har
levet i krig gennem to generationer
Der var våben alle vegne
De voksne prøver at indsamle dem
Fordi de forsøger at redde deres liv
Alle afghanske mennesker skal leve i andre lande, som
Iran, Pakistan eller i Europa
Der er intet håb, så de flygter, TALEBANERNE slår folk
ihjel
De dræber folk i Guds navn
De ønsker at ødelægge vores land
Vi er ikke sikre nogen steder i mit land
På grund af dette kom vi til Europa, vi vil være sikre her
Vi vil aldrig glemme den krig eller den svære situation
Min vi forsøger at videregive det
Vi ønsker atter at gå Livets Vej
Vi ønsker at starte forfra
Afghanske unge lever i et andet land uden deres foræl-
dre, men de forsøger stadig at finde vejen
Vi kommer tilbage og bygger dig op igen……
Uddrag fra en af de unges digte
end f.eks. danske unge . Og vi kan se, at de
er vokset helt enormt gennem projektet –
hvor de – gennem rap-musikken – har fået
mulighed for at udtrykke det savn og den
smerte, de har med sig,” siger musiklærer
Jens Kynde.
Frygten for Taleban
De tre unge afghanere kredser i deres tekster
meget om den aktuelle krigssituation i
Afghanistan, og sorgen over at måtte forlade
hjemland og familie:
”Vi håber på en god fremtid for Afghanistan,
men vi er bange for at vende tilbage.
Lige nu tænker alle bare på at sikre sig og
rage økonomisk til sig, og frygten for Taleban
er stor,” siger Hussein, mens det for
Habib er vigtigt at hans tekst får den pointe
med, at ”alle mennesker ikke skal se afghanere
som terrorister.”
Udover de 18-20 årige afghanere har der
været irakere med i projektet, som også har
rakt ud over asylcentrets mure. Således har
de unge asylansøgere i 2011 været på besøg
på flere jyske ungdomsskoler, en folkeskole,
Brandbjerg Højskole og optrådt ved
et Åbent Hus-arrangement på asylcentret,
hvor de har præsenteret deres musik og fortalt
om Røde Kors´ asylarbejde. Planen er at
besøge en række folkeskoler i år.
”Nok er det barske ting de unge synger om,
men netop det at kunne synge om det har
styrket dem og styrket deres identitet – deres
handlemuligheder er jo begrænsede som
asylansøgere i et fremmed land, men her har
de fået initiativet tilbage og en mulighed for
at udtrykke sig på deres egne præmisser. Og
det har været en ekstra gevinst og styrkelse at
få mulighed for at optræde uden for centret
og på den måde fortælle om dem selv til danskerne,”
siger Jens Kynde.

TÅlT oPholD
lØSER InTET
Røde Kors foreslår bedre forhold for
personer på såkaldt tålt ophold.
På tålt ophold
Tålt ophold er realiteten blandt
andet for udlændinge, som har
begået grusomheder som krigsforbrydelser.
Dét udelukker dem
fra at få opholdstilladelse, også
selvom de måtte være forfulgt i
deres hjemlande og således have et
asylmotiv, som ellers ville give dem
asyl i Danmark.
Eller de – og det gælder flertallet
af de 41 personer, som nu er på tålt
ophold – er dømt for kriminalitet i
Danmark og derefter til udvisning.
Men de kan ikke kan udvises, fordi
de i deres hjemlande risikerer tortur,
dødsstraf eller anden nedværdigende
eller inhuman behandling,
som det hedder i Genevekonventionen.

16
Forestil dig, at du skal leve resten af dit liv
uden at kunne arbejde, uddanne dig eller
gifte dig. At du skal spise alle dine måltider
i et cafeteria. At du skal sove i Center Sandholm
hver eneste nat. Og at du hver formiddag
klokken ti skal møde op hos politiet og
med din underskrift bekræfte, at du er dér
– den såkaldte meldepligt.
Tankeeksperimentet er ikke taget ud
af den blå luft. Det er virkelighed for de
mennesker, som lever på såkaldt tålt ophold.
De kan ikke få opholdstilladelse i
Danmark, men de kan heller ikke udsendes,
fordi de i deres hjemlande risikerer
for eksempel dødsstraf eller tortur. Ifølge
Udlændingeservice levede 41 personer i
efteråret 2011 på tålt ophold.
En af dem er en iransk mand, som efter
eget udsagn i 11 år har været på tålt ophold
og således ikke har haft mulighed for
at levet det, de fleste vil kalde et almindeligt
liv med for eksempel uddannelse og
arbejde. Så længe situationen i Iran ikke
ændrer sig, ændrer hans situation sig heller
ikke.
”Ud fra et medmenneskeligt synspunkt er
det en gruppe mennesker, som er meget ilde
stedt - og tankegangen om , at man kan få
folk til at rejse hjem ved at sætte dem på tålt
ophold er ikke holdbar. For her er tale om
mennesker, som Flygtningenævnet netop
har sagt om, at de IKKE kan rejse hjem, fordi
det vil være for farligt for dem. Derfor er tålt
ophold ikke en løsning”, siger asylchef Anne
la Cour.
Muligheden for et rimeligt liv
I løbet af 2011 har Røde Kors intensiveret sit
arbejde til fordel for personerne på tålt ophold,
blandt andet ved at foreslå ændringer
i deres forhold overfor Folketingspolitikere –
herunder mulighed for at bo udenfor Center
Sandholm.
“Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved, at
de, som har begået kriminalitet, skal straffes
for den. Men de har jo netop udstået deres
straffe og vi synes, de skal have muligheden
for at leve et rimeligt liv med arbejde,
uddannelse og gerne også en eller anden
form for midlertidig opholdstilladelse,” siger
Anne La Cour.
Fortalerarbejdet har rod dels i Røde Kors’
ambition om at alle mennesker under organisationens
vinger skal have et værdigt,
meningsfuldt og trygt liv. Og dels i, at det
er åbenlyst for personalet, at tålt ophold er
yderst skrap kost: En betragtelig del af personerne
på tålt ophold har udviklet psykiske
problemer eller er blevet misbrugere. Og et
generelt træk er, at udsigtsløsheden er problematisk
og tyngende.
Derfor ville forandrede forhold for personerne
på tålt ophold ifølge asylchefen også
være et gode for de andre beboere i Center
Sandholm. Centret har status som modtagecenter,
og skal efter Røde Kors’ synspunkt
ikke være et sted hvor man placerer mennesker,
som man ikke ved, hvad man ellers
skal gøre ved.
Det foreslår Røde Kors:
Bedre liv til mennesker
på tålt ophold
Røde Kors foreslår en afklaring af
den juridiske status for personer på
såkaldt tålt ophold. Men så længe
tålt ophold er en realitet, mener
Røde Kors, beboere skal have
❚ Mulighed for at bo udenfor Center
Sandholm og gerne sammen med
deres familier.
❚ Mulighed for at arbejde eller
uddanne sig.
❚ Fleksibilitet i meldepligten, for
eksempel ved at gøre den telefonisk.

ET PUF TIl oPFATTElSEn
Uddannelsesprojektet Positive Images har været med til
at nuancere danske unges opfattelser af flygtninge og
asylansøgere.
”Da de danske skoleelever skulle vælge tre
ting, som de ville tage med sig under en
flugt skrev en af dem: ”min IPod, min mobil
og nogle penge” . Det overraskede mig, for
i mit land og for mig ville det vigtigste være
at kunne tage familien med. Men det kunne
jeg ikke, så jeg flygtede alene.”
Sådan fortæller 18-årige afghanske Ali
Mozafari om sit møde med 15-16-årige
skolelever fra Bagsværd Kostskole, som har
deltaget i uddannelses- og oplysningsprojektet
Positive Images. Projektet har gennem
de sidste par år besøgt og arrangeret
workshops for hen ved 300 elever på flere
folkeskoler og gymnasier, og målet har været
at give de unge mulighed for at diskutere
flygtninge-relaterede emner og øge deres
kendskab til årsagerne til, at mennesker
flygter og søger asyl:
”Det helt særlige ved projektet har været,
at det er en gruppe asylansøgere selv, som
i kød og blod har fortalt deres historier på
skolerne og deltaget i diskussionerne og
derigennem været med til at skabe mere
nuancerede – og forhåbentlig mere positive
billeder af, hvem flygtninge og asylansø-
gerne egentlig er,” siger projektleder Mette
Norling Schmidt fra asylafdelingen.
Vær mod andre
At kulturmødet HAR været med til at sætte
tanker i gang, kan man blandt andet læse
ud af elevernes evalueringer af projektet.
På spørgsmålet om hvad der var det mest
interessante eller overraskende ved at møde
asylansøgerne, lyder nogle af udsagnene:
”Bare det at møde dem. Det var meget
mere intenst at høre deres historier ”live”
end at høre om flygtninge i nyhederne..”
og ”at blive mindet om at du ofte ikke har
noget værdifuldt med dig når du flygter..”.
De unge har i evalueringerne også gjort
sig nogle tanker om hvordan integrationsprocessen
kan fremmes: ”.. vi skal prøve
at hjælpe dem så godt som vi gerne selv
ville behandles, hvis det var os selv, det
handlede om..” og ”vi skal forsøge ikke at
være fordomsfulde” – lyder nogle af besvarelserne.
Opstår muligheden for at komme ud på
en dansk skole igen, er Ali Mozafari parat.
Han kom til Danmark fra Afghanistan som
Plads til smil og jokes
efter et turbulent år.
Henrik Svensson (tv),
Jesper Ploug Schjødt
og Mariann Jørgensen
foran Center Rødby.
mindreårig i 2009, men er nu fyldt 18 år og
bor på et voksencenter, mens hans sag er
under behandling:
”Jeg synes de danske unge jeg har mødt
er meget kloge, og de har et godt land hvor
de ikke tænker på, at man kan blive nødt til
at flygte. Jeg håber jeg kan få lov til at blive
i Danmark, men jeg glemmer aldrig hvordan
det var at komme hertil. Og det vil jeg gerne
fortælle om.”
En af workshopsene var bygget op som
en essay-konkurrence med temaet ”If I were
af refugee” hvilket resulterede i otte meget
forskellige bidrag. Et af de to vinderbidrag
kan ses ved siden af.
”Evalueringerne, essayesene og forløbene
på skolerne har vist, at danske unge
meget gerne vil drøfte flygtningespørgsmål,
og vi vil derfor udbrede projektet til flere
skoler, som måtte have lyst til at få besøg,”
siger Mette Norling Schmidt . Hun har sammen
med praktikant Sarah Madsen parallelt
med – og med fundament i workshopsene
udviklet et omfattende og indbydende interaktivt
undervisningsmateriale med masser
af billeder og øvelser.

18
Positive Images ...
... er et EU-finansieret projekt som
blev startet af Britisk Røde Kors
i 2007 som reaktion på de mange
negative skildringer af indvandrere
i medierne. Siden har Røde Kors i
Danmark, Østrig og Grækenland
igennem 2010 og 2011 videreudviklet
og tilpasset projektet, gennemført
workshops på skoler og udviklet
undervisningsmateriale, som passer
til de enkelte lande. Det danske
undervisningsmateriale blev fremvist
og meget rost på en fælles Røde
Kors-konference i London i efteråret
2011.
Ali Mozafari (th.) i dialog med unge på Bagsværd Kostskole
Undervisningsmaterialet
”Mennesker på flugt – om flygtninge
og migration” henvender sig til
elever fra 7.klasse til 3.G. Materialet
kan ses, downloades og blive videresendt
via Røde Kors` hjemmeside:
www.rodekors.dk/menneskerpaaflugt.

I can’t even imagine how painful it must be
To have to flee from your home and from where
you grew up.
To leave your culture, your homeland, and your
house
For something different and unknown.
To have to flee, not because you want to
But because you need to, because you’re compel-
led to do it.
To have to leave your friends and family behind,
Running away from whatever danger
That chases you away from your home.
To go with no more clothes than those you´re
wearing,
And no more than your purse
And whatever you’ve got in your pockets.
Not to know whether you will survive the night
Or tomorrow, or the day after that.
Not to know whether you’ll ever see your family
again
or not,
And not knowing what will happen to them.
Not to know where to go, or how to get food,
Or where to sleep.
Not to know whether you’ll ever feel safe again,
Or to know whom to trust
And whom not to trust.
Not to know what will happen to you if you suc-
ceed,
Et af de to vinder-essays under fællestitlen :
”If I Were a Refugee…”
Or what will happen if you not succeed.
To maybe not know where your journey will end,
Or how to get there.
To might have to pay a lot of money
To get help to flee or to get a passport,
And not being sure if you’ll reach your destination.
To have to make a new life somewhere,
Where you don’t know anyone
And probably not know the spoken language,
Or the different culture and traditions.
To have to wait
Before you’re allowed to get an apartment, a job,
and a life in the new country
To have to eat different food,
And live after different standards and other
norms.
Not to know if your education can be used in the
country,
Or if you have to get a measly paid job
To be able to survive.
It’s all about survival
And no matter what, your life will never be the
same...

20
hVAD hEDDER
”En RYKKER”
PÅ EnGElSK ?
At udnytte beboernes ressourcer bedst
muligt er et pejlemærke i asylarbejdet -
derfor er der nu også intern praktik i blandt
andet Sekretariatets regnskabsgruppe og på
ungeskolen i Jelling.
”Beboerne på centrene skal overalt, hvor det kan lade sig gøre inddrages
i den almene drift og vedligehold af centrene – det sker ud
fra et princip om hjælp til selvhjælp, og ved at give medbestemmelse
og ansvar vil det styrke de sociale og faglige ressourcer for den enkelte
beboer..”
Sådan – i komprimeret form – lyder formuleringen om ”øget beboerinddragelse”
i den nye strategi for asylafdelingen, som løber
fra 2011-2013.
Målet har i årets løb blandt andet udmøntet sig i flere praktikpladser
– blandt andet på ungeskolen i Jelling og i asylafdelingens
Sekretaritat, hvor man for første gang har oprettet en praktikplads
til en beboer.
At bruge sin viden – og lære nyt
Fahim Ali – som har en Master i Business Administration med i
bagagen fra Pakistan – startede således i maj 2011 sin 10 timers
ugentlige praktik i regnskabs-afdelingen, og i efteråret blev praktikken
forlænget, så den løber frem til maj 2012.
Fahim Ali har erfaring med bl.a. budgetplanlægning fra job i sit
hjemland og er blevet kastet ud i en vifte af opgaver, fra helt enkeltstående
små fakturaopslag til nu egenhændigt at varetage afstemning
af eksterne kreditor-kontoudtog inklusive periodisering af
posterne.
”Jeg synes selv, jeg på kort tid har lært meget om hvordan man
følger og sporer regninger. EDB-systemerne her er også bedre end i
Pakistan, så det er meget lærerigt. Og så kan jeg virkelig godt lide at
arbejde i en organisation, som har et humanitært udgangspunkt,”
siger Fahim Ali. Han var tidligere i praktik i Sandholms reception,
men fik gennem et samarbejde med Sekretariatet og Jobcentret mu-

22
lighed for den nye praktik:
”Det er jeg meget glad for, for dels kan
jeg bruge mit fag, dels lærer jeg noget nyt
af nogle meget hjælpsomme og kompetente
kolleger.”
En praktik skal planlægges
Fahim Ali er flydende på engelsk og taler
ikke dansk, men kan efter sine knapt to år
i Danmark forstå brudstykker af sproget og
de samtaler, som flyver på kryds og tværs
i regnskabsafdelingen. Han snakker engelsk
med sin nærmeste mentor, regnskabsmedarbejder
Anja Bundgaard, som fortæller, at
de har brugt en del tid på at ”finde hinanden”
i forhold til definering af faglige sprogtermer:
”Vi griner meget – ikke mindst når vi løber
ind i ord som vi liiige skal forstå gensidigt
– for hvad er det f.eks. en rykker hedder
på engelsk, altså sådan i regnskabsmæssig
forstand ? Der er det nyt for os i gruppen,
at vi ikke kun selv skal være præcise i vores
arbejde, men også være meget præcise med
hvordan vi forklarer opgaverne til Ali. Og så
endda på engelsk,” griner hun.
Anja Bundgaard oplever, at Ali har været
en både social og faglig gevinst for regnskabsafdelingen,
hvilket hun tilskriver især
tre ting:
”For det første har det været afgørende,
at Ali er kommet med en meget positiv attitude
og interesse. For det andet har der
været klar chefopbakning til praktikprojektet
og min kollega Helle Ferrold og jeg har
fået tid til at planlægge Alis praktikforløb,
så vi følte os ret godt forberedt. For det tredje
har vi haft fokus på, at Alis kontrakt og
forpligtelser – på lige fod med vores andres
kontrakter og forpligtelser – aftales med vores
chef. Det vil f.eks. sige, at vilkårene for
omgang med fortrolige oplysninger – som vi
jo har en del af i afdelingen - er klart beskrevet,”
siger Anja Bundgaard.
Hun kunne godt forestille sig en anden
praktikant i et senere forløb, men lige nu er
fokus på, hvad Ali skal dække af kommende
opgaver:
”Vores næste udfordring til Ali bliver nok,
at han selv skal kontakte nogle firmaer og
forklare et enkelt regnskabs-ærinde. Det ville
vel egentlig være meget naturligt at få en
engelsk stemme i røret, i og med Røde Kors
er en international organisation. ”
Ali nikker og er ikke afvisende overfor
ideen, som lidt efter drøftes nærmere over
en frisk kop kaffe.
”Det er også det jeg godt kan lide ved at
være her – at jeg først og fremmest betragtes
som en kollega, dernæst som asylansøger,
” siger han.
Nøgle til forståelse
Netop signalet om at byde en asylansøger
ind som en ligeværdig kollega har også
været vigtigt for ungeunderviser Marianna
Møller Sønderskov. Hun havde fra juni 2011
og i nogle måneder frem tilknyttet 28-årige
iranske Maryam Razieh Moatamedi som
hjælpelærer i dansk i en intern praktik på
ungeskolen på center Jelling.
Den iranske kvinde har læst engelsk på
universitet i sit hjemland og fungeret som
tolk, og hun mestrer – udover engelsk og en
hel del dansk - farsi, lidt fransk og læser og
skriver arabisk.
”Maryam blev hurtigt en ressource i
danskundervisningen og et både mentalt,
sprogligt og grammatisk ”bindeled” mellem
eleverne og mig, også fordi hun var god til at
spotte, hvordan de unge havde det,” fortæller
Marianna Møller Sønderskov.
Og netop det fælles udgangspunkt – at
eleverne var asylansøgere ligesom hun selv
– mener Maryam gav udbytte for begge
parter:
”Hvis de kom og var nedtrykte kunne jeg
levende forestille mig hvorfor- og så skulle vi
ikke presse for meget på med undervisning.
Så var det vigtigere at være et øre og lytte,
hvis de ville fortælle hvorfor de havde det
skidt. Andre gange har jeg vist virket som en
slags ”nøgle”, hvis de var kørt fast i at forstå
det danske sprog. Her kunne et enkelt ord på
farsi eller arabisk virke som en genvej til at
åbne for forståelsen,” smiler Maryam.
Hun havde først en praktik i centerets
køkken, indtil en lærer blev opmærksom på
hendes kompetencer, som man mente ville
kunne bruges på skolen.
Maryam og hendes mand fik i efteråret
2011 ophold i Frederikssund Kommune, og
hun forlod center Jelling med et meget stort
ønske:
”At jeg kan få en fremtid som lærer på en
eller anden måde. Jeg vil rigtig gerne fortsætte
med at undervise.”

Maryam Moatamedi foran en spørgsmålstavle, hun selv lavede til unge-undervisningen.

24
DET ER GoDT AT Bo hoS FASTER
”Asylafdelingens familieplejeorganisation”. Sådan kalder Jens Dyhr det job,
han har bestridt i 20 år med uledsagede asylansøgerbørn, som bor hos
slægtninge i stedet for på et asylcenter.
Socialrådgiver Jens Dyhr fra asylafdelingen
parkerer sin bil og hænger tasken over skulderen.
Han er ventet i en førstesals-lejlighed
i en forstad til København. I lejligheden bor
en kvinde med ikke bare sin store søn men
også tre nevøer på 13, 15 og 16 år.
De tre drenge er såkaldt privat indkvarterede
uledsagede mindreårige asylansøgere,
og Jens Dyhr er i dag på tilsynsbesøg. Drengene
er kommet til Danmark uden deres forældre,
og i stedet for at bo på et af asylafdelingens
børne- og ungecentre, bor de hos
deres faster.
“Det er meget bedre end at bo på et center,”
siger den ældste af de tre.
Sammen med brødrene har han tidligere
boet på Center Sjælsmark. Der boede de to
yngste sammen, mens den ældste delte værelse
med en anden dreng.
“På centret er der mange, som har dårlige
vaner. De ryger på værelset og roder.
Og man kender ingen, for de fleste flytter
hurtigt videre. Det er ikke naturligt at bo på
et center. Her er det et rigtigt hjem,” siger
storebroren.
Over 800 børn på 20 år
Jens Dyhr, der er socialrådgiver og ansvarlig
i asylafdelingen for de privat indkvarterede
børn, er enig i, at den hjemlige boform er at
foretrække:
“Det giver trygge, overskuelige, familiemæssige
rammer, hvor man er elsket,” siger
han.
I 2011 fyldte ordningen med privat indkvartering
af uledsagede mindreårige 20
år. Den så dagens lys under den første Golfkrig,
da nogle iranske familier sendte deres
børn hjemmefra af frygt for, at krigen ville
koste dem livet.
“Dengang kom 40-50 børn til Danmark.
Vi havde faktisk ikke nogen i asylafdelingen,
som kunne passe børnene dengang (børnecentre
var sjældne i de første års asylarbejde,
red.), og samtidig frygtede børnenes
slægtninge for deres sikkerhed, fordi Iran
var meget fraktioneret og voldeligt,” siger
Jens Dyhr.
I dag bliver ordningen brugt i så vid udstrækning,
som det er muligt at finde slægtninge,
der kan tage sig af de uledsagede
børn. Flere end 800 børn har gennem årene
været indkvarteret hos for eksempel en voksen
søster eller bror, en onkel, eller som i
dette tilfælde en faster. Og denne faster er
glad for, at nevøerne kan bo hos hende.
“Det var ikke sjovt i den periode, hvor
drengene boede på centret. De er min familie,
og jeg vil helst have dem her hos mig,”
siger hun.
Den nødvendige støtte
Besøget hos fasteren og nevøerne er et af
Jens Dyhrs mange tre-månedelige visitter i
hele landet. Han har kontakten til omkring
30 privat indkvarterede og deres slægtninge,
ligesom han er asylafdelingens del
af samarbejdet med kommuner, skoler og
daginstitutioner. Som i sager om anbringelse
af danske børn skal kommunen godkende
familien, før børnene kan flytte ind.
Men i modsætning til danske plejefamilier
får disse voksne ingen betaling for at huse
børnene.
”Privat indkvarering må ikke blive en
form for billig anbringelse. Familierne skal
have støtte til at løse opgaven. Så kan der
komme børn ud af det, der som regel klarer
sig bedre end de børn, som bor på asylcentre,
hvor der ofte udvikles nogle særlige
ungdomskulturer,” siger Jens Dyhr.
Denne eftermiddag lægger han ud med at
spørge fasteren om hver af de tre nevøers
humør, sundhed, skolegang og fritid. Der
er gode tidender – bortset fra på det ene
område, hvor nevøerne har grundlæggende
anderledes vilkår end deres kammerater:
Spørgsmålet om asylsagens udfald, som
ifølge fasteren bekymrer den ældste nevø.
“Han bliver træt hele tiden og sover og
sover. Jeg tror, han tænker meget på det,”
siger hun. Da drengene senere slår sig ned
ved spisebordet, bliver de helt stille, mens
Jens Dyhr fortæller, at der kan gå endnu totre
måneder, før der falder afgørelse i sagen.
“Det er stressende. Der er hele tiden nogen,
der spørger, hvad jeg vil, og hvad jeg
skal, og hvad der sker, hvis jeg ikke får mine
papirer. Det kommer op hele tiden, og jeg
tænker meget over det,” siger den ældste af
de tre.

Privat indkvarterede børn
I 2011 boede 44 uledsagede børn fra
fem til 18 år hos familiemedlemmer
rundt om i Danmark. Børnene kom
fra blandt andet Irak, Iran, Somaila,
Sri Lanka, Uganda og Afghanistan.
De privatindkvarterede udgjorde i
2011 24 piger og 20 drenge.

SJÆlDEnT
BESØG FRA Fn
Sundhedsklinik, frivillig-lokaler, børnehave med mere. Der var lagt
op til en større rundtur, da FN´s flygtningehøjkommissær António
Guterres i juni 2011 for første gang besøgte et dansk asylcenter.
Inden rundvisningen fortalte generalsekretær i Røde Kors Anders
Ladekarl samt asylchef Anne La Cour om det humanitære og praktiske
arbejde med at indkvartere asylansøgere, og flygtningehøjkommissæren
roste det, han så.
”Jeg er imponeret over det arbejde, Røde Kors udfører på asylcentrene,
når asylansøgere ankommer til Danmark. Det kunne godt
være en model for asylmodtagelsen i resten af Europa,” sagde António
Guterres.
Flygtningekommissæren kiggede inden for i sundhedsklinikken
og børnehaven og fik en snak med repræsentanter for beboerrådet.
Det blev også til information om rollefordelingen mellem Røde Kors
og myndighederne, der har kontorer på centerområdet og behandler
asylansøgernes sager.

28
nY CYKElhJEM – nY SKolE
I løbet af 2011 fik Røde Kors flere kommune-aftaler på plads om
optagelse af asylbørn i folkeskoler. Blandt andet Vipperød Skole siger
velkommen til børn af asylansøgere.

Den første cykelhjelm 11-årige Alnir prøver
er grå og lidt for lille.Så går det bedre med
en rød-hvid model, som viceleder Lis Thrane
rækker ham. Hjelmen passer, og Alnir og
hans far nikker tilfreds.
De stammer fra Kosovo og er mødt op
på Vipperød Skole for at udveksle forventninger,
viden og krav – for om kort tid skal
Alnir, som bor med sin far, mor og to søskende
på asylcenter Vipperød starte i 3.A. Da
Vipperød skole har en trafikpolitik som indebærer
at både elever, personale og forældre
bruger cykelhjelm på skoleområdet, er lånet
af en cykelhjelm en lille, men vigtig detalje.
Detaljer og emner er der i det hele taget
masser af i de par timer, skolekoordinatorerne
Jeanette Ptak og Louise Weinholt-
Ludvigsen fra Røde Kors skolen i Lynge er på
Vipperød skole. De er der for sammen med
de kommende klasselærere og Vipperød Skoles
ledelse at gennemgå procedurerne for et
barn af asylansøgeres overgang fra asylskole
til folkeskole. Alt lige fra lektiekrav, brug af
ForældreIntra over madvaner til lege-aftaler
bliver grundigt vendt og drøftet.
På lige fod med de danske børn
”Det er asylafdelingens mål, at flest mulige
asylbørn kommer i folkeskole, og det løbende
fokus er at det enkelte barn – med familiens
opbakning - skal være fagligt og socialt
parat til at blive sluset ind i Folkeskolen. I
2011 har vi indgået aftaler med Holbæk,
Halsnæs og Frederikssund kommuner om at
optage børn af asylansøgere, og vi er glade
for imødekommenheden,” siger skoleleder
Paul Karoff fra Røde Kors skolen i Lynge.
Han betoner også Røde Kors´ holdning
om, at asylbørnene skal kunne gå ind på lige
fod med danske skolebørn i en almindelig
klasse.
Der skal altså ikke tages ”særhensyn”,
og Vipperød Skole ser frem til, at Alnir bliver
den 22. elev i 3.A, fortæller klasselærer
Malene Hasfeldt:
”Vi synes vi har en meget omsorgsfuld
skole, hvor vi tager os godt af hinanden.
Samtidig er elevgruppen på skolen meget
homogen, og der er meget få tosprogede
elever. Vi tror det kan blive berigende både
socialt og kulturelt for skolen, klassen og
Alnir at få kammerater, som har en anden
baggrund end den de selv har,” siger Malene
Hasfeldt.
Skoleleder Inger Bach fortæller supplerende,
at Vipperød Skole i 1990-erne fik
gode erfaringer med at have omkring 40
asylbørn fra ex-Jugoslavien som elever på
skolen:
”Så det er så at sige ikke ukendt for os
at åbne dørene for omverdenen, og vi er
indstillet på at tage imod flere børn af asylansøgere,
hvis der er børn som er parate,”
siger Inger Bach.
Gang i fodbolden
På mødet med skolens personale forklarer
skolekoordinator Louise Weinholt-Ludvigsen
at det erfaringsmæssigt kan tage tid
for børn af asylansøgere at vænne sig til de
større forhold på en folkeskole med flere
klassekammerater og forskellige lærere i
alle fag:
”Vi ved også, at det kan tage noget tid for
børnene at skabe relationer og opnå tillid,
så det skal der gøres plads til. Mange børn
har oplevet at kammerater de har knyttet sig
til, måske pludselig ikke går på skolen mere,
fordi de skal flytte eller udsendes. Omvendt
er mange børn af asylansøgere – ligesom
Alnir - meget motiverede for at lære, og
deres forældre ser det meget ofte som en
Børn af asylansøgere
i folkeskoler
Ved udgangen af 2011 gik 39 børn
af asylansøgere på 22 forskellige
skoler. Elevernes skolegang betales
af Røde Kors. Skolekoordinatoren
fra Røde Kors kommer på besøg
ca. hver 14. dag og hjælper omkring
praktiske forhold, som letter overgangen
fra asyl- til folkeskole. To
gange om året gøres status over,
hvordan det går børn af asylansøgere
ved skole-hjem samtaler.
gave, at deres børn får et undervisningstilbud
i den danske folkeskole,” fortæller hun.
Det bekræfter Alnirs far, som via en tolk
fortæller, at han er meget glad for at hans
søn er optaget på Vipperød Skole og at
Alnirs kommende danske kammerater skal
være meget velkomne til at komme på besøg
på asylcentret, f.eks. i forbindelse med
fødselsdag eller når klassen har legegrupper.
Alnir selv sidder opmærksomt og lytter og
smiler. Han taler og forstår en del dansk, og
han lyser op, da han får fortalt, at mange
drenge i 3.A går op i fodbold. Det gør han
nemlig også selv, så der er lagt op til et godt
match, når han starter i skolen.

30
Brug for frivillige
Røde Kors efterlyste sidst i 2011
frivillige, som ville påtage sig rollen
som ”reserveforældre” for på det
tidspunkt 54 unge uledsagede asylansøgere.
Det er unge, som har fået
ophold, men manglede en omsorgsperson/forældremyndighedsindehaver.
Omkring 250 meldte sig som
interesserede, og asylafdelingen har
de seneste måneder arbejdet intenst
med at skabe gode ”match” mellem
de unge og de frivillige.

FlYGTET, MEn IKKE AlEnE
15-årige Safi er flygtet fra Afghanistan uden sin familie.
Men siden han mødte Benedicte, som har påtaget sig
forældremyndigheden over ham, har han altid haft en at
ringe til, når der opstår problemer.
Safi har fire billeder på væggen på sit værelse.
På det ene står Safi sammen med Benedicte
Bodilsen, på et andet står han sammen
med Benedictes datter.
Benedicte er frivillig i Røde Kors og har
fået forældremyndigheden over 15-årige
Safi. Nu fungerer hun som Safis danske
reserveforælder. Safis egne forældre og familie
har han ikke nogen billeder af. De bor
stadig i Afghanistan, tror han nok. For han
har ikke talt med dem, siden han flygtede
alene til Danmark for snart to år siden.
Safi var 13 år, da han flygtede fra Kunarprovinsen
i Afghanistan. Taleban kom og
bankede på hjemme hos hans familie, de
ville have Safi til at kæmpe for dem. Safis
far sendte ham alene mod Europa. Efter ni
måneder ankom han til Danmark. Han var
bange og vidste ikke, hvem han kunne stole
på.
”Du kender ikke nogen. Du kender ikke
reglerne. Du er bare alene,” siger Safi.
Jeg er Safis ventil
Safi mødte Benedicte efter kort tid på asylcentret.
Hun havde meldt sig frivilligt til at
være hans repræsentant under asylsagen og
hjalp ham med at forstå reglerne og besvare
alle de spørgsmål, der gjorde ham utryg.
Da Safi fik opholdstilladelse for to år og
flyttede ud af asylcentret, valgte Benedicte
at fortsætte kontakten og få forældremyndigheden
over ham. Hun hjælper Safi med at
finde ud af, hvor han skal bo, hvad han kan
gå til i sin fritid, og hvor han skal gå i skole.
Men det vigtigste er den kontakt, de har i
hverdagen, siger både Safi og Benedicte.
”Hvis jeg får nogen problemer, så hjælper
hun mig. Så ringer jeg til Benedicte,” siger
Safi, og Benedicte følger op:
”Jeg er Safis ventil, når det hele bryder
lidt sammen. Når der er sproglige misforståelser
eller regler, som virker uretfærdige,”
siger hun.
Fik aldrig sagt farvel
Safi har svært ved at sove nogle gange. Han
tænker meget på sin familie og krigen i Afghanistan.
Når han hører sange fra sin hjemstavn
på Youtube, dukker der altid krigsvideoer
op fra Kunar-provinsen. Han ved godt,
at han ikke skal klikke på dem, men han kan
ikke lade være.
Han fik aldrig sagt farvel til sin mor og
sine søskende. Hans far tog ham først med
til en større by, inden han fortalte Safi, at
han skulle flygte langt væk. Da Safi kom
til Grækenland ringede menneskesmugleren
hjem til familien og fortalte, at Safi var
kommet til Europa. Det var sidste gang, han
havde kontakt med dem. Nu virker nummeret
ikke længere.
”Min familie ved nok ikke, jeg er i Danmark.
Røde Kors har ikke kunnet finde dem
i Afghanistan. Men måske finder de mig en
dag,” siger Safi.
Safi fortæller Benedicte om sine tanker,
når de går tur om søen. De sms’er og ringer
ofte sammen. Andre gange laver de mad
sammen i institutionen, hvor Safi bor, eller
tager til Taekwondo og arrangementer
i skolen.
”Når jeg er sammen med Benedicte, så
kan de andre se, at jeg har en, der passer
på mig her i Danmark. Nogle gange føler jeg
mig alene, men så tænker jeg på, at jeg har
Benedicte. Så er jeg ikke alene mere,” siger
Safi.

32
ET AnDERlEDES VAlG
Luften var lige så tyk af forventning som ved et
Folketingsvalg, da center Sandholm holdt valg til
beboerrådet. Og stemmeboksene var den ægte vare.
Der manglede måske lige nogle bolsjer. Og i
modsætning til det nyligt overståede Folketingsvalg
– hvor der ikke er billeder af kandidaterne
på valgstedet - kunne beboerne i
Sandholm, på en overhead, se billeder af de 15
opstillede kandidater i forbindelse med valget.
Men ellers var valgstemningen lige så
intens og forventningsfuld som ved et ”rigtigt”
valg, da beboerne i Sandholm den 22.
september 2011, altså præcis en uge efter
Folketingsvalget, stimlede sammen i den
store fællesbygning 4 – dels for at hente
lommepenge, dels for at vælge repræsentanter
til beboerrådet.
Allerød Kommune havde tillige udlånt afstemningsbokse,
som gav valget et meget
autentisk præg, og frivillige sørgede for at
gelejde beboerne ind og ud.
Mad og Åbent Hus
”Jeg stiller op, fordi jeg gerne vil hjælpe hvor
jeg kan,” fortæller Power fra Syrien, som er
i praktik i Jobcentret som tolk og har boet
i Sandholm i 3 måneder. ”Jeg regner med,
at vi skal tage en række emner op i rådet
som har med folks dagligdag at gøre og muligheden
for at forbedre den – blandt andet
hører jeg mange sige, at der er brug for mere
varieret mad i cafeteriet, så det ikke kun er
mellemøst-inspireret mad. Der bor jo f.eks.
også mange afrikanere her.”
Og lige præcis maden – herunder viderebringelsen
af ønsket om f.eks. mere salat, er
et af resultaterne fra det afgående beboerråd.
Rådet har i løbet af 2010-11 også truffet
beslutninger om flere forskellige produkter i
Hygiejneshoppen, drøftet internetforbindelsen
på værelserne og været med til at planlægge
og gennemføre et vellykket Åbent
Hus-arrangement i Sandholm i maj 2011.
”Målet med beboerrådet er at få drøftet
emner omkring trivsel på den samlede be-
boergruppes vegne og viderefortælle diskussionen
og forslag til løsninger til ledelsen
og de øvrige beboere. Det er en givende og
løbende dialog-proces som vi kan mærke
giver beboer-repræsentanterne et godt indblik
i, hvordan beboer-demokrati kan udfoldes
på det meget nære plan,” fortæller
afdelingsleder Jannich Bisp.
Han udgør sammen med kolleger fra de
faglige grupper samt seks beboere Beboerrådet,
som mødes cirka en gang om måneden.
For Power fra Syrien er stemme-processen
også et lærestykke i, hvordan en demokratisk
valgproces bør foregå: ”Jeg har været til
valg i Syrien, men oplevet at det blev meldt
ud hvem der var valgt, før valget var overstået,
så det var slet ikke troværdigt.”
Efterskrift: Syriske Power blev valgt til beboerrådet.
338 beboere ud af 502 stemte,
og 320 stemmer var gyldige. Stemmeprocenten
blev 68 procent.

Power med stemmesedlen

34
ASYlSAGEn FRA A TIl Z
Alle mennesker kan søge asyl, og myndighederne afgør, om man får det eller ej. Læs her
om faserne i asylbehandlingen
Ankomst
Politiet har som regel den første kontakt
med en asylansøger i Danmark og interviewer
ham eller hende om rejseruten og
blandt andet navn, alder og nationalitet.
Derefter undersøger politiet oplysningerne.
Danmark behandler som udgangspunkt kun
asylsager, hvis en asylansøger ikke tidligere
har søgt asyl i et andet EU-land eller har opholdt
sig i et andet sikkert land.
Mens politiets undersøgelse pågår, er
asylsagen i fase 1.
Asylsagen begynder
Hvis Danmark skal behandle asylsagen, udfylder
asylansøg¬eren et omfattende spørgeskema,
og Udlændingestyrelsen interviewer
ham eller hende om, hvad der skete i
hjemlandet, og hvorfor han eller hun søger
asyl.
Udlændingestyrelsen undersøger, om
oplysningerne er sande eller sandsynlige og
skaffer viden om forholdene i asylansøgerens
hjemland. Danske myndigheder må dog
aldrig kontakte hjemlandets myndigheder,
fordi asylansøgeren kan komme i fare, hvis
han er flygtet fra netop myndighederne.
Udlændingestyrelsen afgør på baggrund
af informationerne, om asylansøgeren
får asyl i Danmark eller ej. Under
sagsbehandling¬en er asylsagen i fase 2.
Nogle asylsager bliver hastebehandlet,
fordi asylansøgeren ikke kom til Danmark
for at få beskyttelse, eller fordi vedkommende
kommer fra sikre lande som for eksempel
Polen eller Sverige. Dansk Flygtningehjælp
skal altid godkende hasteproceduren.
I 2011 fik 1191 spontane asylansøgere
opholdstilladelse efter Udlændingeservices
afgørelse. Derudover blev der givet ophold
til 422 kvoteflygtninge.
Asylsagen slutter
Hvis Udlændingestyrelsen afslår asyl, bliver
sagen i de fleste tilfælde automatisk sendt
videre til Flygtningenævnet, der forholder
sig til oplysningerne en gang mere. Flygtningenævnet
består af en dommer, et medlem
indstillet af Integrationsministeriet og et
medlem indstillet af Advokatrådet. En advokat
fører sagen for asylansøgeren i Flygtningenævnet.
Asylsagen er fortsat i fase 2, når Flygtningenævnet
behandler den.
I 2011 fik 422 personer opholdstilladelse
efter Flygtningenævnets afgørelse.
Asyl og integration
Hvis man får asyl, bliver man anerkendt som
flygtning og må bo i Danmark. Flygtningen
flytter til en kommune, som Udlændingestyrelsen
vælger. Det sker typisk en til to måneder
efter, opholdstilladelsen er givet.Røde
Kors sender en række relevante papirer til
kommunen efter samtykke fra beboeren.
Humanitær opholdstilladelse
Integrationsministeriet giver i særlige tilfælde
humanitær opholdstilladelse til asylansøgere,
som fik afslag på asyl i Flygtningenævnet.
Det sker eksempelvis, hvis en
asylansøger er alvorligt syg. Personer med
humanitær opholdstilladelse flytter også til
en kommune.
I 2011 fik 121 personer humanitært ophold,
mens 71 fik ophold ud fra paragrafferne
om ”ganske særlige grunde”.
Afslag og udrejse
Asylansøgere med afslag på asyl og humanitær
opholdstilladelse skal med det samme
frivilligt rejse tilbage til deres hjemland.
Hjemrejsen skal aftales med politiet. Hvis
asylansøgeren ikke vil forlade Danmark, kan
politiet i yderste konsekvens eskortere ham
eller hende til hjemlandet.
Asylsagen er i fase 3, når asylansøgeren
skal rejse ud af Danmark.
Kilde til statistisk materiale:
Udlændingestyrelsen (foreløbige tal)

AT lEVE PÅ ET ASYlCEnTER –
Der skal laves mad, vaskes tøj og passes børn. Asylansøgernes hverdag minder på en
række måder om vores egen – forskellen er, at de ikke kender deres fremtid.
Boligen
Asylfamilier bor for det meste to værelser på
omkring 40 kvadratmeter, mens enlige asylansøgere
bor sammen med andre enlige af
samme køn. Nogle deler køkken og bad med
andre, og alle asylcentre har fælleslokaler
med internet-café, tv-stue eller lignende.
På værelset får hver person en seng, en
stol og et skab, og de køber ofte selv en
brugt sofa, bord, tv og andre ting for at skabe
en hjemlig ramme om hverdagen.
Udlændingestyrelsen bestemmer, hvilket
center asylansøgerne skal bo på.
Børnenes hverdag…
Børn vælger ikke selv at være asylansøgere,
men følger med deres mor og far. Røde Kors
forsøger at skabe normale rammer om børnenes
hverdag.
De mindre børn på mellem to og seks år
kan gå i børnehave på asylcentret, de større
børn på mellem syv og seksten år går i skole
på Røde Kors` skole i Lynge eller på en lokal
folkeskole, hvis de fagligt og socialt er rustede
til det.
I asylskolen foregår undervisningen på
dansk, og på skemaet står blandt andet
matematik, engelsk, dansk, idræt og natur
og teknik. Når skoledagen slutter, kan eleverne
gå i fritidsklub på centret eller dyrke
sport, spille musik eller lignende i en lokal
forening. Børn af asylansøgere kan også få
modersmålsundervisning.
…og de voksnes.
Voksne asylansøgere må ifølge loven ikke
arbejde på traditionel vis, men de får tilbudt
undervisning og aktivering af Røde Kors.
I løbet af de første par måneder tilbydes
nye beboere et introduktionskursus om
dansk sprog, kultur, traditioner, samfundsforhold
og reglerne omkring asylsagsbehandlingen.
Derefter kan de tage andre
kurser i for eksempel engelsk og IT, lige som
de kan være i praktik på asylcentret eller i
en dansk virksomhed. Asylansøgere med afviste
sager kan kun fortsætte deres praktik
i en virksomhed, hvis de samarbejder med
myndighederne om at forlade Danmark.
Hverdagen på et asylcenter er præget af
almindelige gøremål som madlavning, rengøring
og tøjvask..
Sundhed og sygdom
Asylansøgere har hverken CPR-nummer eller
sygesikringskort, så de bruger Røde Kors’
sundhedsklinikker. Ved ankomsten får alle
asylansøgere tilbudt en undersøgelse med
en sygeplejerske eller læge, og Røde Kors
opretter en journal på hver beboer.
Asylansøgere bliver desuden undersøgt,
hvis der er tegn på sygdomme som for eksempel
tuberkulose.
Nyankomne børnefamilier får også tilbudt
en psykologisk screening af deres børn, lige
som uledsagede mindreårige tilbydes en
screening ved ankomst.
Sundhedsklinikkerne hjælper også beboere,
der er syge eller henviser dem til behandling
hos læger, psykologer, speciallæger eller
på et sygehus. Det er politisk bestemt,
at asylansøgere kun bliver behandlet, hvis
de har smerter, eller hvis sygdommen bliver
værre uden behandling, lige som de kun får
nødvendig behandling hos tandlæger.
Røde Kors har også sundhedsplejersker,
som følger de mindste børns udvikling og
underviser de voksne i emner som kost,
prævention og følger efter krigsoplevelser.

36
DE 7 PRInCIPPER
Røde Kors er en del af den internationale Røde Korsbevægelse,
som alle følger syv principper:
Medmenneskelighed
Upartiskhed
Neutralitet
Uafhængighed
Frivillig tjeneste
Enhed
Almengyldighed
MISSION
Det er Røde Kors` mission at yde social og
humanitær bistand i forbindelse med asylansøgeres
ophold i Danmark, imens myndighederne
behandler deres ansøgning om
asyl.
VISION
Det er Røde Kors’ vision, at asylansøgere i
Danmark oplever en tryg, meningsfuld og
værdig ventetid og har mulighed for at fastholde
ansvaret for deres eget og familiens
liv. Asylansøgere skal også bibringes en
realistisk opfattelse af deres situation, så de
bedst muligt er i stand til at tage vare på deres
fremtid, uanset om den ligger i Danmark
eller et andet land.
GENERELLE MÅL
Asylafdelingen arbejder i det daglige efter
seks generelle mål.
Identitet:
Asylansøgernes kulturelle og nationale
identitet skal bevares. Asylansøgernes sociale
netværk skal stimuleres, og den sproglige
identitet skal styrkes.
Ressourcer:
Asylansøgernes personlige ressourcer skal
bruges optimalt, og hjælp til selvhjælp skal
være det gennemgående princip. De fysiske
rammer for asylarbejdet skal indrettes derefter.
Særligt udsatte:
Organisationen skal prioritere arbejdet med
særligt udsatte grupper højt – specielt børn
og torturoverlevere. Asylafdelingen skal arbejde
for, at de fornødne ressourcer er tilstede,
så de særligt udsatte grupper får den
optimale omsorg.
Personalets ressourcer:
Personalepolitikken skal fremme organisationens
formål og målsætninger og
sikre, at personalet har de fornødne kvalifikationer.
Information og kommunikation:
Asylafdelingen skal fremme en målrettet
informationsvirksomhed og stille sin faglige
ekspertise til rådighed, hvor det er relevant.
Samarbejdet med lokale Røde Kors-afdelinger
skal støttes og udbygges.
Organisationsudvikling:
Der skal foregå en løbende evaluering og
organisationsudvikling, så organisationen
tilpasser sig udviklingen i opgaven og det
omgivende samfund.

RØDEKoRS.DK/ASYl