LANGKÆR GYMNASIUM - VUC Aarhus

VUC ÅRHUS, Laboratoriekursus for selvstuderende, KEMI, OBLIGATORISK NIVEAU
1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT
Formål: At undersøge hvilken kemisk reaktion, der finder sted ved opvarmning af natriumhydrogencarbonat.
Teori: Natriumhydrogencarbonat (natron) har formlen NaHCO3 og er et fast hvidt pulver.
Det er en ionforbindelse (et salt). Det anvendes i husholdningen som hævemiddel, idet det
afgiver gasser ved opvarmning. Tilbage bliver et fast hvidt stof.
Man kunne forestille sig, at en af følgende reaktioner forløber (reaktionsskemaerne er ikke
afstemt):
(a) NaHCO3 (s) ⎯⎯→ Na2O (s) + H2O (g) + CO2 (g)
(b) NaHCO3 (s) ⎯⎯→ NaOH (s) + CO2 (g)
(c) NaHCO3 (s) ⎯⎯→ Na2CO3 (s) + H2O (g) + CO2 (g)
Apparatur: Bunsenbrænder, trefod, trådtrekant, digel med låg, vægt.
Kemikalier: Natriumhydrogencarbonat.
Fremgangsmåde: Rengør diglen, hvis det er nødvendigt. Anbring diglen i trådtrekanten på
trefoden og opvarm den, indtil den er rødglødende i bunden. Lad den stå, indtil den er helt
kold. Ventetiden benyttes til resultatbehandlingen punkt 1 (se nedenfor).
Nulstil vægten, og aflæs massen m1 af den afkølede digel med låg. Fyld diglen ca. halvt op
med natriumhydrogencarbonat og aflæs massen m2 af digel med låg og NaHCO3.
Opvarm diglen med låg i ca. 5 min, så den er rødglødende i bunden. Når ophedningen er
færdig, skal diglen afkøle. Aflæs massen m3 af den afkølede digel med låg. Diglen rengøres
herefter med vand.
Masse af digel med låg: m1 =
Masse af digel med låg og NaHCO3: m2 =
Masse af digel med låg og ukendt stof: m3 =
Resultatbehandling:
1. Afstem de tre reaktionsskemaer.
2. Beregn massen af NaHCO3 og dernæst stofmængden af NaHCO3.
3. Antag at omdannelsen af NaHCO3 sker efter reaktionsskema (a).
Bestem den stofmængde af Na2O, der dannes af den anvendte stofmængde NaHCO3.
Beregn dernæst massen af Na2O.
4. Antag derefter, at omdannelsen af NaHCO3 sker efter reaktionsskema (b).
Beregn massen af NaOH.
5. Antag til slut, at omdannelsen af NaHCO3 sker efter reaktionsskema (c).
Beregn massen af Na2CO3.
6. Anvend vejeresultaterne fra forsøget til at beregne massen af det faste reaktionsprodukt,
som ligger tilbage i diglen.
7. Hvilket reaktionsskema er det rigtige?
1

VUC ÅRHUS, Laboratoriekursus for selvstuderende, KEMI, OBLIGATORISK NIVEAU
2. CHLORIDBESTEMMELSE I HAVVAND
Formål: At bestemme saltindholdet i havvand (i masseprocent).
Teori:
Hvis man til en opløsning af chloridioner tilsætter en sølvnitratopløsning, dannes et hvidt
tungtopløseligt bundfald af søl chlorid:
Cl – (aq) + Ag + (aq) ⎯⎯→ AgCl (s)
NaCl (aq) + AgNO3 (aq) ⎯⎯→ AgCl (s) + NaNO3 (aq)
Dersom denne reaktion skal anvendes til bestemmelse af chlorid-indholdet i en opløsning,
bliver opgaven at afgøre, hvornår alle chloridioner er udfældet. Dette gøres ved inden
tilsætningen af sølvnitrat at tilsætte nogle få dråber kaliumchromatopløsning, idet de gule
chromationer sammen med sølvioner danner et rødt bundfald af sølvchromat:
CrO 2-
4 (aq) + 2 Ag+ (aq) ⎯⎯→ Ag2CrO4 (s)
Opløseligheden af sølvchlorid er mindre end opløseligheden af sølvchromat. Derfor har
sølvioner større tendens til at danne bundfald med chloridioner end med chromationer, og den
røde farve fremkommer først, når alle chloridioner er udfældet.
Apparatur: 3,0 mL fuldpipette, pipettebold, 25 mL måleglas, 100 mL konisk kolbe, burette,
filtrerpapir, magnetomrører og magnet.
Kemikalier: Havvand, 0,100 M AgNO3-opløsning, 0,25 M K2CrO4-opløsning.
Fremgangsmåde:
I en 100 mL konisk kolbe afpipetteres 3,0 mL havvand. Med måleglas tilsættes 20 mL
demineraliseret vand og dernæst 10 dråber kaliumchromatopløsning. Den koniske kolbe
placeres på magnetomrøreren.
Sølvnitratopløsningen hældes på buretten og nulstilles. Vær opmærksom på, at der ikke er
luftbobler i burettespidsen under hanen. Sølvnitratopløsningen tilsættes dråbevis til
havvandsopløsningen, indtil der netop opstår en blivende rød farve af sølvchromat. Hvis et
stykke hvidt filtrerpapir anbringes under kolben, er farveomslaget lettere at observere. Efter
tilendebragt titrering aflæses den forbrugte volumen sølvnitrat. Titreringen udføres mindst to
gange.
Resultatbehandling:
1. Beregn stofmængden af tilsat sølvnitrat ved ækvivalenspunktet.
2. Bestem stofmængden af NaCl i havvandsprøven.
3. Beregn massen af NaCl i havvandsprøven.
4. Beregn masseprocenten af NaCl i havvandet (densiteten sættes til at være 1,0 g/mL).
2

VUC ÅRHUS, Laboratoriekursus for selvstuderende, KEMI, OBLIGATORISK NIVEAU
3. MASSEPROCENT AF ETHANSYRE I HUSHOLDNINGSEDDIKE
Formålet med denne øvelse er et bestemme masseprocenten af ethansyre (eddikesyre),
CH3COOH, i husholdningseddike.
Teori: Dette gøres ved en kolorimetrisk titrering (titrering med farveskift) af husholdningseddike
med en kendt natriumhydroxid-opløsning. Følgende reaktion vil da forløbe:
CH3COOH + OH – ⎯⎯→ CH3COO – + H2O
eller:
CH3COOH + NaOH ⎯⎯→ CH3COONa + H2O
Tildrypningen af natriumhydroxid standses når der er tilsat en ækvivalent stofmængde NaOH
til ethansyre-opløsningen. Dette punkt bestemmes ved hjælp af en syre-base indikator,
phenolphthalein (farveløs 8,2-10 rød).
Apparatur: 5,0 mL fuldpipette, pipettebold, 100 mL konisk kolbe, magnetomrører, magnet,
burette med klemme og et stativ med holder.
Kemikalier: Husholdningseddike, phenolphthalein og ca. 0,25 M NaOH-opløsning (den
nøjagtige koncentration står på flasken). C(NaOH) = mol/L.
Fremgangsmåde:
1. Med fuldpipetten udtages der 5,0 mL husholdningseddike, som kommes i den koniske
kolbe. Der tilsættes ca. 20 mL demineraliseret vand, 5-6 dråber phenolphthalein og en
magnet. Den koniske kolbe placeres på magnetomrøreren.
2. Buretten fyldes med NaOH-opløsning og den nulstilles.
3. Fra buretten tildrypper man nu NaOH-opløsningen. Dette fortsætter men med indtil der
er en blivende rødfarvning af opløsningen i den koniske kolbe. Det anvendte volumen
NaOH-opløsning noteres.
4. Titreringen gentages et passende antal gange.
Målinger:
Anvendt volumen NaOH-opløsning i 1. forsøg: V1 = mL
Anvendt volumen NaOH-opløsning i 2. forsøg: V2 = mL
Anvendt volumen NaOH-opløsning i 3. forsøg: V3 = mL
Resultatbehandling:
1. Beregn stofmængden af forbrugt NaOH.
2. Bestem stofmængden af ethansyre i din prøve.
3. Beregn massen af ethansyre i din prøve.
4. Beregn masseprocenten af ethansyre i husholdningseddiken (densiteten af husholdningseddike
sættes til at være 1,0 g/mL).
5. Sammenlign med varedeklarationen på eddikeflasken.
3

VUC ÅRHUS, Laboratoriekursus for selvstuder nde, KEMI, OBLIGATORISK NIVEAU
4. BESTEMMELSE AF MOLARMASSEN FOR
NATRIUMHYDROGENSULFAT
Formål:
Formålet med øvelsen er at bestemme molarmassen for natriumhydrogensulfat, NaHSO4.
Teori:
Natriumhydrogensulfat er en ionforbindelse (et salt). Når det opløses i vand, deles det i de
ioner den er sammensat af:
NaHSO4 (s) ⎯⎯→ Na + (aq) + HSO -
4 (aq)
Hvis der tilsættes en stærk base som natriumhydroxid til sådan en opløsning, vil der foregå
følgende syre-base reaktion:
HSO -
4 (aq) + OH- (aq) ⎯⎯→ SO 2-
4 (aq) + H2O (l)
Eller skrevet med stofformler:
NaHSO4 (aq) + NaOH (aq) ⎯⎯→ Na2SO4 (aq) + H2O (l)
Når NaOH-opløsningen tilsættes lidt af gangen, kan man ved hjælp af en indikator se,
hvornår der er tilsat lige så mange mol base, som der fra starten af var af syre (ækvivalente
mængder). Som indikator bruges phenolphthalein (farveløs 8,2-10,0 rød).
Apparatur:
Magnetomrører med magnet, 3 stk. 100 mL koniske kolber, burette med klemme og stativ,
vægt.
Kemikalier:
Natriumhydroxid-opløsning, fast natriumhydrogensulfat, phenolphthalein.
Fremgangsmåde:
En burette fyldes med en ca. 0,25 M NaOH-opløsning. Den nøjagtige koncentration står på
flasken og er: C(NaOH) =
I tre 100 mL koniske kolber afvejes nøjagtigt følgende masser NaHSO4: omkring 0,2 g, 0,4 g
og 0,6 g. Mærk kolberne og noter afvejningerne her:
m1 = m2 = m3 =
Tilsæt ca. 30 mL demineraliseret vand til den første kolbe. Sæt den på magnetomrøreren og
rør rundt til alt NaHSO4 er opløst. Tilsæt 5-6 dråber phenolphthalein-opløsning. Titrer indtil
opløsningen i kolben er blivende rød. Forsøget gentages med de to andre kolbers indhold. Det
forbrugte volumen NaOH-opløsning noteres her:
V1 = V2 = V3 =
Resultatbehandling:
1. Beregn stofmængden af NaOH der er tilsat i hvert af de 3 forsøg.
2. Bestem stofmængden af NaHSO4 der er blevet benyttet i hvert af de tre forsøg.
3. Beregn molarmassen af NaHSO4 ved hjælp af hvert af de tre forsøg.
4. Beregn gennemsnittet for molarmassen af natriumhydrogensulfat.
5. Beregn tabelværdien for molarmassen af NaHSO4.
6. Sammenlign de to værdier og kom med en forklaring på eventuelle afvigelser.
4

VUC ÅRHUS, Laboratoriekursus for selvstuderende, KEMI, OBLIGATORISK NIVEAU
5. PERMANGANAT-TITRERING AF
JERN(II)SULFAT HEPTAHYDRAT
Formål:
At bestemme jern-indholdet (i masseprocent) i jern(II)sulfat heptahydrat.
Teori:
Permanganationen (MnO4 - ) er et kraftigt oxidationsmiddel. I surt miljø reduceres den til
mangan(II)-ioner (Mn 2+ ) og i basisk miljø til brunsten (MnO2).
Fe 2+ (aq) + MnO -
4 (aq) ⎯⎯→ Fe3+ (aq) + Mn 2+ (aq)
Permanganationen er meget kraftigt violet farvende og frembringer selv i meget ringe
koncentration en rødvioletfarvning. Det er således muligt at følge en reaktion, hvor
permanganationen forbruges, visuelt.
Apparatur:
Burette med klemme, stativ med holder, koniske kolber, måleglas, magnetomrører, magnet
og vægt.
Kemikalier:
2 M svovlsyre, jern(II)sulfat heptahydrat, 0,020 M KMnO4-opløsning (den nøjagtige
koncentration står på flasken), C(KMnO4) = M.
Fremgangsmåde:
1. Afvej nøjagtigt 0,4-0,5 g jern(II)sulfat heptahydrat og kom det i en konisk kolbe. Tilsæt
50 mL demineraliseret vand og 10 mL svovlsyre. Sæt den koniske kolbe på magnetomrøreren
og kom magneten deri.
2. Kaliumpermanganat-opløsningen hældes på buretten og den nulstilles.
Fra buretten tildryppes der nu kaliumpermanganat-opløsning til den koniske kolbe. Dette
foregår forsigtigt, gerne dråbevis, og under forsigtig omrøring.
3. Når der er en blivende rødfarvning af opløsningen i den koniske kolbe er titreringen
afsluttet (farveomslaget sker på én dråbe).
Aflæs det tilsatte volumen kaliumpermanganat-opløsning.
4. Titreringen udføres mindst to gange.
Resultatbehandling:
1. Afstem redoxreaktionsskemaet (står i teoriafsnittet).
2. I hvilket stofmængdeforhold reagerer MnO -
4 og Fe2+ ?
3. Hvorfor tilsættes der svovlsyre inden titreringen?
4. Beregn stofmængden af tilsat kaliumpermanganat.
5. Bestem stofmængden af jern(II)-ioner i dit forsøg.
6. Beregn massen af jern(II)-ioner i dit forsøg.
7. Beregn jern(II)-indholdet i jern-saltet i masseprocent.
8. Hvad er det teoretiske jern(II)-indhold i jern(II)sulfat heptahydrat (i masseprocent)?
5

VUC ÅRHUS, Laboratoriekursus for selvstuderende, KEMI, OBLIGATORISK NIVEAU
6. REAKTIONEN MELLEM KOBBER OG BROM
Formål:
At undersøge den kemiske reaktion mellem et metal og et ikke-metal.
Teori:
Kobber(II)ioner kan påvises ved dannelsen af et intenst farvet kongeblåt kompleks, når der
tilsættes ammoniak:
Cu 2+ (aq) + 4 NH3 (aq) ⎯⎯→ Cu(NH3)4 2+ (aq)
Bromidioner kan påvises ved dannelsen af et svagt gulligt bundfald af sølvbromid, når der
tilsættes sølvioner:
Apparatur:
Reagensglas, glasspatler, prop.
Br - (aq) + Ag + (aq) ⎯⎯→ AgBr (s)
Kemikalier:
Kobberpulver, bromvand, koncentreret ammoniakvand, sølvnitratopløsning.
Fremgangsmåde:
1. Overhæld en spatelfuld kobberpulver med bromvand i et reagensglas, så det står ca. 4-5
cm op i glasset. Sæt en prop i glasset. Lad det stå et par minutter, og ryst af til. Når den
rødbrune eller gullige farve er forsvundet, deleƒ væsken i to reagensglas, mens overskud
af kobberpulver bliver tilbage. Hvad iagttager du?
2. Hæld lidt koncentreret ammoniakvand i det første reagensglas.
Hvad iagttager du?
Hvad har du påvist?
3. Hæld lidt sølvnitratopløsning i det andet reagensglas.
Hvad iagttager du?
Hvad har du påvist?
Resultatbehandling:
1. Forklar hvad dine iagttagelser har fortalt dig.
2. Opskriv alle relevante reaktionsskemaer.
3. Hvilken type kemisk forbindelse er dannet ved reaktionen mellem kobber og brom?
6

VUC ÅRHUS, Laboratoriekursus for selvstuderende, KEMI, OBLIGATORISK NIVEAU
7. SPÆNDINGSRÆKKEN
Formål:
At placere udvalgte grundstoffer i forhold til hinanden i spændingsrækken.
Apparatur:
Reagensglas, beskyttelsesbriller, tragt, filtrerpapir.
Kemikalier:
Magnesiumbånd, 4 M saltsyre, zinkstykker, kobberspåner, 4 M salpetersyre, kobber(II)sulfat,
magnesiumchlorid, sølvnitratopløsning.
Fremgangsmåde:
1. Reaktion mellem metal og syre.
a) Ca. 2 cm magnesiumbånd overhældes med 2 mL 4 M HCl i et reagensglas. Hvis en
gasudvikling observeres, undersøges om gassen er hydrogen (hvordan?).
b) Et stykke zink overhældes med 2 mL 4 M HCl i et reagensglas. Der ventes et par
minutter, inden det afgøres, om der sker en reaktion.
c) Et par kobberspåner overhældes med 2 mL 4 M HCl i et reagensglas. Det undersøges,
om der sker en reaktion.
d) Følgende forsøg foregår i stinkskabet. Beskyttelsesbriller anvendes. Et par kobberspåner
overhældes med 2 mL 4 M salpetersyre i et reagensglas.
Blandingen opvarmes forsigtigt og dine observationer noteres.
2. Reaktion mellem metal og metalion.
a) En spatelfuld kobber(II)sulfat opløses i 2 mL vand i et reagensglas. Et stykke
magnesiumbånd på ca. 2 cm anbringes i væsken
b) En spatelfuld magnesiumchlorid opløses i 2 mL vand i et reagensglas. Et par
kobberspåner anbringes i væsken.
c) Et par kobberspåner overhældes med 2 mL sølvnitratopløsning i et reagensglas.
d) En spatelfuld kobbersulfat opløses i 2 mL vand i et reagensglas. Et zinkstykke anbringes
heri.
Resultatbehandling:
I alle forsøgene observeres omhyggeligt, hvad der sker (farveskift, temperaturændring,
udfældning, gasudvikling).
Ud fra observationerne opskrives og afstemmes reaktionsskemaerne for alle de reaktioner,
der finder sted.
Grundstofferne Ag, Cu, H, Mg og Zn placeres i spændingsrækken i forhold til hinanden.
7

VUC ÅRHUS, Laboratoriekursus for selvstuderende, KEMI, OBLIGATORISK NIVEAU
8. FREMSTILLING AF
JERN(II)SULFAT HEPTAHYDRAT
Formål: At indøve uorganisk laboratorieteknik og fremstille jern(II)sulfat heptahydrat.
Teori:
Jern kan opløses i fortyndet svovlsyre, hvorefter jern(II)sulfat kan isoleres fra opløsningen,
idet man benytter sig af, at det er tungere opløseligt i ethanol Ánd i vand. Saltet har formlen
FeSO4·7H2O, idet hver formelenhed FeSO4 ved krystaldannelsen binder syv molekyler
krystalvand.
Færdiggør følgende reaktionsskemaer:
1) Fe + H + ⎯⎯→ Fe 2+ +
2) Fe + H2SO4 + H2O ⎯⎯→ FeSO4·7H2O +
Apparatur:
Vægt, 50 mL måleglas, 2 stk 100 mL koniske kolber, bunsenbrænder, trefod, trådnet,
glastragt, filtrerpapir, 100 mL bægerglas, glasspatel, udstyr til sugefiltrering.
Kemikalier: Ståluld, 2 M H2SO4, 96% ethanol.
Fremgangsmåde:
1. Ca. 1 g ståluld afvejes med en nøjagtighed på 0,001 g. Stålulden opløses i ca. 15 mL 2
M H2SO4 under opvarmning i en 100 mL konisk kolbe. Hvis det ikke lykkes at få
stålulden opløst, tilsættes lidt mere syre. Reaktionen skal foregå i stinkskab for at undgå
indånding af svovlsyredampe.
2. Når al jern er opløst, frafiltreres urenheder, idet filtratet (væsken) opsamles i en ren 100
mL konisk kolbe.
3. Kolben med filtratet afkøles under rindende vand, evt. i isvand, hvorefter opløsningen
hældes over i et 100 mL bægerglas.
4. Der tilsættes 30 mL ethanol, hvorved jern(II)sulfaten udkrystalliserer.
5. Efter henstand filtreres væsken fra ved sugefiltrering, og de frafiltrerede krystaller vaskes
med lidt ethanol, inden de skrabes ud på et stykke filtrerpapir, hvor de henligger til
tørring.
6. Til slut vejes det tørre produkt (det praktiske udbytte = mprak).
Resultatbehandling:
1. Beregn stofmængden af jern i den anvendte mængde ståluld.
2. Ved hjælp af reaktionsskema (2) bestemmes stofmængden af den FeSO4·7H2O der
maksimalt kan dannes.
3. Beregn massen af den FeSO4·7H2O der maksimalt kan dannes. Dette tal benævnes det
teoretiske udbytte, mteo.
4. Beregn udbytteprocenten (den procentdel, som det praktiske udbytte udgør af det
teoretiske udbytte).
5. Angiv nogle mulige årsager til, at udbytteprocenten afviger fra 100%.
8

VUC ÅRHUS, Laboratoriekursus for selvstuderende, KEMI, OBLIGATORISK NIVEAU
9. REAKTIONER I ORGANISK KEMI
Formål:
At undersøge reaktionstyperne: substitution, addition og forbrænding.
Teori:
Alkaner kan reagere med brom ved substitution, mens alkener reagerer ved addition.
Almindelige billige stearinlys består af paraffin, der er faste alkaner, f.eks. C19H40.
Apparatur:
Reagensglas, prop, glasspatel, universalindikatorpapir, 1 L bægerglas, alu-folie.
Kemikalier:
Bromvand Br2(aq), heptan, AgNO3-opløsning, 1-hexen, fyrfadslys, mættet Ca(OH)2opløsning
("kalkvand").
Fremgangsmåde:
1a. Hæld først 2 mL bromvand og dernæst 2 mL heptan op i et reagensglas i stinkskabet og
sæt prop i glasset. Iagttag tofase-systemet. Ryst derefter grundigt og betragt igen
systemet. Forklar farveskiftene. Hvad siger forsøget om broms opløselighed? Belys
glasset et stykke tid med lys fra en overheadprojektor. Betragt igen systemet.
1b. Ryst igen reagensglasset og før en glasspatel ned i den fase, der ligger nederst. Et stykke
universalindikatorpapir berøres med enden af spatlen. Hvilken pH-værdi har væsken?
1c. Hæld 1-2 mL AgNO3-opløsning ned i reagensglasset og iagttag hvad der sker.
1d. Hæld 2 ml bromvand og 2 mL heptan op i et reagensglas som før, og sæt igen prop i
glasset. Sæt glasset ind i et mørkt skab og lad det stå ½ time. Betragt igen systemet. Er
der sket noget, når glasset har stået i mørke?
2. Hæld først 2 mL bromvand og dernæst 1 mL 1-hexen op i et reagensglas i stinkskabet og
sæt prop i glasset. Ryst grundigt og betragt systemet. Er det nødvendigt at belyse her for
at få reaktionen til at forløbe?
3. Sæt et stearinlys i bunden af et 1 L bægerglas og tænd lyset. Læg et låg over glasset med
alu-folie og iagttag fortættet vanddamp (dug) på glassets sider. Når lyset går ud, hældes
lidt kalkvand ned i glasset, folien sættet på igen, og der rystes. Iagttag hvad der sker.
Hvad er dannet ved forbrændingen af stearin?
Resultatbehandling:
1. Nedskriv alle iagttagelser du gør undervejs og forklar dem.
2. Opskriv alle relevante reaktionsskemaer.
9

VUC ÅRHUS, Laboratoriekursus for selvstuderende, KEMI, OBLIGATORISK NIVEAU
10. ASCORBINSYREINDHOLD I C-VITAMINTABLETTER
Formål:
Forsøgets formål er at bestemme ascorbinsyreindholdet i C-vitamintabletter ved en
potentiometrisk syre-base titrering.
Teori:
Vitamin C er ascorbinsyre, C6H8O6. Det er en svag organisk syre, der er livsvigtig for
mennesker. Ascorbinsyre findes især i frugt og friske grøntsager – specielt i solbær, jordbær,
appelsin, citron, grønkål og blomkål. Det anbefales, at voksne mennesker indtager ca. 60 mg
om dagen, og det dækkes rigeligt, hvis man spiser en varieret kost. Mangel på C-vitamin kan
medføre, at man får skørbug – gummerne bløder, tænder falder ud, sår heler ikke. C-vitamin
fremmer derudover optagelsen af jern i kroppen.
Indholdet af C-vitamin i pillerne bestemmes ved en potentiometrisk syre-base titrering med
en ca. 0,1 M NaOH-opløsning. Potentiometrisk titrering vil sige titrering med et pH-meter.
Reaktionsskemaet er som følgende:
C6H8O6 (aq) + OH - (aq) ⎯⎯→ C6H7O -
6 (aq) + H2O (l)
Apparatur:
pH-meter med elektrode og holder, 100 mL bægerglas, magnetomrører og magnet, burette
med stativ og klemme.
Kemikalier:
C-vitamintabletter, 0,1 M NaOH-opløsning.
NaOH-opløsningens nøjagtige koncentration står på flasken og noteres her:
C(NaOH) =
Fremgangsmåde:
1. Først skal pH-meteret kalibreres (justeres) med to pufferopløsninger så det viser
pufferens pH-værdi (læreren på kurset vil instruere jer i dette). Mellem neddypning i
forskellige væsker skal elektroden skylles med demineraliseret vand, FORSIGTIGT!!!!
Den lille tyndvæggede glaskugle forneden på elektroden er den følsomme del – den tåler
ikke at blive berørt.
2. Bægerglasset indeholdende 5 stk. C-vitamintabletter, 30 mL demineraliseret vand og en
magnet stilles på magnetomrøreren og pillerne opløses ved omrøring.
3. pH-elektroden anbringes i bægerglasset. Anbring den sådan at du er sikker på, at
magneten ikke vil berøre elektroden. Fyld om nødvendigt efter med demineraliseret
vand, så elektrodens følsomme del er dækket helt af opløsningen i bægerglasset.
Tænd magnetomrøreren og tryk på ”READ” på pH-meteret. Aflæs pH-meteret, når dets
visning er konstant.
4. Hæld NaOH-opløsningen i buretten og nulstil den.
5. NaOH-opløsningen tildryppes nu til opløsningen i bægerglasset. Foretag aflæsning for
hver tilsætning af ca.1 mL base indtil omkring ækvivalenspunktet (hvad sker der med
pH-værdien her omkring???), hvor der aflæses for hver dråbe tilsat base. Titreringen
fortsættes indtil der efter ækvivalenspunktet kun er en svag stigning i pH ved tilsætning
af 1 mL base.
I nedenstående skema noteres samhørende værdier for tilsat basevolumen og pH i
opløsningen.
10

Målinger:
V(NaOH)/mL pH V(NaOH)/mL pH V(NaOH)/mL pH V(NaOH)/mL pH
Beregninger:
1. På et stykke millimeterpapir tegnes titrerkurven. V(NaOH) afsættes ud af 1. aksen og pH
afsættes ud af 2. aksen. Ved hjælp af titrerkurven bestemmes ækvivalenspunktet:
V(NaOH)ækv = mL
2. Beregn den stofmængde NaOH, der er tilsat ved ækvivalenspunktet.
3. Bestem den stofmængde ascorbinsyre, der er i 5 stk. C-vitamintabletter.
4. Beregn én tablets ascorbinsyreindhold (resultatet afleveres i mg).
5. Sammenlign dit resultat med firmaangivelsen på tabletglasset. Overvej og forklar
betydningen af ordet syreneutral.
11