Fremgangsmåder

Opstart. 

Fremgangsmåder til formueret 3 

Individualforfølgning og 

universalforfølgning 

Konstater om der er tale om individualforfølgning eller 

universalforfølgning. 

Former individualforfølgning 

Udlæg 

Arrest 

Brugeligt pant – PH overtager driften af ejendommen for på 

denne måde at opnå fyldestgørelse. 

Ved konkurrence imellem kreditorer, der foretager 

individualforfølgning gælder: 

Udgangspunktet er først i tid – bedst i ret jf. RPL § 526 stk. 1. 

U1: Udlæggets plads regnes dog efter tidspunktet for udlæggets 

foretagelse, hvis udlægget er foretaget af en anden myndighed end 

fogedretten f.eks. SKAT jf. RPL § 526 stk. 2. 

U2: Der skal dog foretages sikringsakt ved udlæg i fast ejendom mm. 

Jf. RPL § 526 stk. 3 og i biler jf. RPL § 526 stk. 5 

Lene Rosengaard Side 1 af 53 02-09-2009


Former universalforfølgning 

Konkurs 

Tvangsakkord 

Gældssanering 

Ved konkurrence imellem kreditorer, der foretager 

universalforfølgning gælder der et princip om lighed imellem 

kreditorerne. Dette reguleres af konkursloven. 


Skabelon til opgave 


Krav på Penge – udlæg generelt 

Er der tale om pengekrav 

Formålet med udlæg sigter imod gennemtvingelse af pengekrav, 

gennem en judiciel stiftelse af retspant, for senere mulighed for 

tvangsrealisation jf. RPL § 507 stk. 1. 

Se betingelserne for tvangsauktion i skema nedenfor 

Udlæg kan foretages i skyldneres formue jf. RPL § 507 stk. 1, dog med 

forbehold af RPL § 509 – 517 og med forbehold af tredjemands bedre 

ret. Dette betyder dog ikke, at der ikke kan fortages udlæg i genstande, 

som skyldneren har overdraget. Det afgørende er, hvorvidt erhververen 

har opnået beskyttelse mod overdragerens kreditorer 

Dette gælder ikke ved udlæg i rede penge, der er penge til ejendom jf. 

RPL § 508. 

Er der et eksigibelt fundament – se skema nedenfor 

Betingelsen er at kravet er slået fast ved dom eller alternativt hviler på 

et andet udlægsfundament hjemlet i RPL § 478 stk. 1 nr. 1-7. 



Vær opmærksom på at RPL § 478 stk. 1 nr. 4-7 hjemler kun pengekrav, 

nr. 1- 7 hjemler alle krav 

1. Dom/kendelse/betalingspåkrav 

2. Indenretligt forlig 

3. Aftaler om forældremyndighed 

4. Udenretligt forlig 

5. Gældsbreve 

6. Pantebreve 

7. Veksler/checks. 

Procedure. 

Et udlæg foretages af den stedlige fogedret jf. RPL § 14, og der kan 

kun ske ændringer af fogedrettens afgørelser ved appel til landsretten 

jf. RPL § 584. 

Fogedretten er en rent eksekverende myndighed, og lægger dommen 

uprøvet til grund. 

I RPL § 478 stk. 1 er der opstillet formelle minimumskrav til private 

dokumenter. Selvom at disse er opfyldt, kan fogedretten vælge at nægte 

udlæg baseret på betænkelighedskriteriet (hvis der er tvivl om kravets 

berettigelse, fordi der er kommet NYE ting frem efter dommen) jf. RPL 

§ 501 stk. 1 og 2. 



I praksis foretages udlæg oftest i fogedretten af en kontorfoged iht. 

bemyndigelser. 

Skyldneren behøver ikke møde op i fogedretten jf. RPL § 495, 

udlægsforretning kan foretages uden skyldneren. Dette gælder dog ikke 

ved udlæg i fast ejendom jf. RPL § 478 stk. 1 nr. 6 

Er fuldbyrdelsesfristen indtrådt – se flere i lovsamling 

Domme: 

Jf. RPL § 480 kan domme fuldbyrdes, når fuldbyrdelsesfristen 

er udløbet, medmindre dommen forinden er anket, fristen er 14 

dage 

Betalingspåkrav 

Jf. RPL § 481 a kan betalingspåkrav med påtegning efter § 477 

e skt. 2 fuldbyrdes straks 

Private dokumenter 

Jf. RPL § 484 er fristen for fuldbyrdelse på grundlag af de i § 

478 stk. 1 nr. 4-7 nævnte dokumenter 14 dage med mindre 

andet er bestemt dog mindst 4 søgnedage. 



Kan der gøres udlæg i den pågældende genstand – hver genstand for sig 

Udgangspunktet er at udlæg kan foretages i skyldnerens formue jf. RPL 

§ 507 stk. 1, dog under hensynstagen til RPL § 509-517 og ikke mindst 

fredningsreglen på 6 måneder jf. RPL § 490 (husk at tjekke undtagelsen 

i stykke 2 – hvis der foreligger rimelig grund) 

Hvis der er en foranstående underpanterettighed er dette ikke til hinder 

for at der afholdes tvangsauktion på grundlag af udlæg se KFF side 91 

+ 1993.214.V 

Fritagne aktiver 

Løn jf. RPL § 511 

Trangsbeneficiet jf. RPL § 509 

Forsørgelseshensyn, Sociale ydelser og pensioner jf. RPL § 

512– KFF side 72 

Personskade erstatning jf. RPL § 513 

Båndlagte aktiver jf. RPL § 514 

Krav ifølge gensidigt bebyrdende kontrakter jf. RPL 512 stk. 1 . 

Særlig affektionsværdi og hjælpemidler jf. RPL § 515 

Tilbehør til fast ejendom jf. RPL § 510, 518 og 520 

Hvad er retsvirkningen af udlægget – se skema nedenfor 

Udlæg stiftes ved fogedrettens dekret og hvor de aktiver der er 



foretaget udlæg i, indføres i foged bogen jf. RPL § 518 stk. 1 

sammenholdt med RPL § 507 stk. 3-4 

Prioritetsstillingen reguleres af RPL § 526. 


Domme - RPL § 478 

stk. 1 nr. 1 


Eksigibelt fundament 

Betingelserne for at domme jf. RPL § 478 stk. 1 nr. 1 kan danne 

grundlag for fundament er: 

Dommen skal hidrøre fra en kompetent myndighed 

Disse er Højesteret, Landsretterne og byretterne, derudover Sø og 

handelsretten jf. RPL § 1 herunder hører skifte og fogedretterne jf. 

RPL § 14. 

Afgørelsen skal være en fuldbyrdelsesdom. 

Der skal via fuldbyrdelsesdom pålægges en betalingsforpligtelse 

efter dens eget indhold jf. 2002.428/1V 

Det skal fremgå, hvem der er berettiget og forpligtet, samt hvilke 

ydelser den berettiget har krav på 

Fordringen må ikke være bragt til ophør. 


Retsforlig - RPL § 

478 stk. 1 nr. 2 


Fuldbyrdelsesfristen skal være overholdt 

Fuldbyrdelsesfristen er 14 dage jf. RPL § 480 stk. 1 – ankefristen 

er 4 uger jf. RPL § 372 

Der skal ske anke inden fuldbyrdelsesfristens udløb jf. RPL § 480 

stk. 2 

Anke efter fuldbyrdelsesfristens udløb har kun opsættende 

virkning, hvis det bestemmes i det enkelte tilfælde jf. RPL § 480 

stk. 3. 

Betingelserne for at retsforlig jf. RPL § 478 stk. 1 nr. 2 kan danne 

grundlag for fundament er: 

Forliget skal være indgået for myndigheder, der efter RPL 

§ 478 stk. 1 nr. 1 kan træffe eksigible afgørelser – se 

forrige punkt om § 478 stk. 1 nr. 1. 

Forliget skal være indført i retsbogen 

Forlig kan ikke træffes af en kontorfoged jf. 1985.242.V 

Dom fra en privat voldgift er ikke eksigibel. 

2002.428/1V kunne skyldnerens erkendelse af at skylde et beløb i 

forbindelse med behandlingen af en konkursbegæring ikke føre til, 

at der forelå et retsforlig. 

Hvis betingelserne ikke er opfyldt, kan det overvejes om der er 

tale om et udenretligt forlig eller gældsbrev. 


Udenretligt forlig – 

RPL § 478 stk. 1 nr. 4 

Forfalden gæld 


Der gælder ingen særlige fuldbyrdelsesfrist for retsforlig. Det er 

fuldbyrdet når kravet er forfaldet, medmindre andet er bestemt i 

forliget jf. RPL § 482. 

Retsvirkningen af manglende betaling af afdrag kan ikke, uden 

udtrykkelig bestemmelse herom, tillægges den retsvirkning, at 

hele gælden er forfalden til betaling. Udlæg kan alene foretages 

for de på tidspunktet for fogedrettens kendelse forfaldne beløb jf. 

2000.2204.Ø. 

Udg. pkt. er at erhverver af en transporteret fordring kan påberåbe 

sig fordringens eksigibilitet. Det samme kan kautionister, der ved 

indfrielse af kautionsforpligtelse, er indtrådt i kreditors fordring 

mod skyldner, denne kan påberåbe sig fordringens eksigibilitet jf. 

1973.92.H. 

Anvendes udelukkende på forfalden gæld, gælden skal være 

forfalden også på et evt. møde tidspunkt for forliget skrivelse. 

Kreditor lader ofte debitor fremkomme med et forslag til forlig, 

hvis kreditor vil påberåbe sig forliget, skal han ved fremsættelsen 



have accepteret dette jf. 1990.946.V. 

Retspraksis antager at disse udenretlige forlig betragtes som 

kreditaftaler, hvilket medfører at KAL finder anvendelse jf. 

1993.877. 

Betingelserne for at et udenretligt forlig jf. RPL § 478 stk. 1 nr. 4 

kan danne grundlag for fundament er: 

1. Skriftligt 

2. Vedrører gæld, der er forfalden senest ved forligets 

indgåelse 

3. Indeholder en udtrykkelig tvangsfuldbyrdelses klausul 

Et udenretligt forlig kan fuldbyrdes, 14 dage efter, at 

ydelsen kunne være krævet betalt jf. RPL § 484 

Afgørelsen skal være en fuldbyrdelsesdom, der 

pålægger en betalingsforpligtelse 

Det skal fremgå, hvem der er berettiget og 

forpligtet, 

samt hvad den berettigede har krav på 

Fordringen må ikke være bragt til ophør. 

Der er ikke krav om at betalingspligten er ubetinget – KFF side 

48. 


Gældsbrev - RPL § 

478 stk. 1 nr. 5 

Gælden behøver ikke 

være forfalden på 

tidspunktet for 

udstedelsen af 

dokumentet. 


Hvis betingelserne ikke er opfyldt overvej om det er et gældsbrev. 

Gælden behøver ikke være forfalden på tidspunktet for 

udstedelsen af dokumentet. 

Omfattet af gældsbrev er: 

Både simple og negotiable gældsbreve, låneansøgning/gældsbrev 

jf. 1997.144/2Ø 

Ikke omfattet af gældsbrev er: 

Købekontrakter, låneansøgninger, kautionserklæring, 

kassekreditkontrakt, skadesløsbrev samt ejerpantebrev 

Betingelserne for at et gældsbrev jf. RPL § 478 stk. 1 nr. 5 kan 

danne grundlag for fundament er: 

1. Der foreligger et gældsbrev – en skriftlig erklæring, der 

hjemler en ubetinget, ensidig fordring på et pengebeløb 

(side 49-50 i KFF) – hvis der skal ske udbedringer af 

mangler for at få betaling, er den ikke ensidig. 

2. Gældsbrevet indeholder en udtrykkelig 

tvangsfuldbyrdelsesklausul, både udenretlige forlig og 

gældsbrev indeholder denne betingelse for at dokumentet 


Pantebreve – RPL § 

478 stk. 1 nr. 6 


kan tjene som udlægsfundament – Et ”Forlig” vil som 

oftest opfylde denne betingelse. 

a. Afgørelsen skal være en fuldbyrdelsesdom, der 

pålægger en betalingsforpligtelse 

b. Det skal fremgå, hvem der er berettiget og 

forpligtet, 

c. samt hvad den berettigede har krav på 

d. Fordringen må ikke være bragt til ophør. 

Gældsbrevet kan herefter tjene som fundament, uanset om gælden 

var forfalden eller ej på tidspunktet for dokumentets udstedelse 

Hvis betingelserne ikke opfyldt overvej om pantebrev 

Et gældsbrev kan fuldbyrdes 14 dage efter, at ydelsen kunne 

kræves betalt jf. RPL § 484 

Vigtigt at konstaterer at debitor stadig hæfter jf. 1997.356Ø og 

1997.667Ø, det har ingen betydning om pantebrevet er tinglyst 

eller om det er aflyst. 



Der skal sondres imellem almindeligt pantebrev og 

ejerpantebreve/skadesløsbreve: 

Betingelserne for almindeligt pantebrev kan tjene som 

udlægsfundament er: 

1. Der skal foreligge et pantebrev 

2. De aktiver, der kan gøres udlæg i, afhænger af, om 

pantebrevet er forbundet med personligt gældsansvar 

Betingelserne for Ejerpantebreve/skadesløsbreve kan tjene som 

udlægsfundament er: 

At gældens størrelse og forfaldstidens indtræden er erkendt af 

skyldner i det underliggende forhold (dette behøver ikke være i 

fogedretten) eller at gældens størrelse og forfaldstidens indtræden 

klart fremgår af omstændighederne. 

Det er dog en betingelse at pantebrevet er stillet som pant for DEN 

fordring, som søges inddrevet jf. 1978.971. V 

Et pantebrev kan fuldbyrdes 14 dage efter, at ydelsen kunne 

kræves betalt jf. RPL § 484 



Utingslyste pantebreve kan tjene som udlægsfundament. 

Udlæg i fast ejendom iht. Pantebrev kan foretages, selvom at 

rekvisitus ikke møder op jf. RPL § 495 stk. 1. 

Pantstiftende servitutter er ikke nævnt i RPL § 478 stk. 1 nr. 1, 

men i 1989.510.Ø og 1992.434.Ø er det antaget at de må ligestilles 

med skadesløsbrev. 


Krav med 

udpantningsret – 

SKAT – RPL § 478 

stk. 2 


Hjemmel findes i udpantningsloven § 1 stk. 1 og gælder for ex. 

skatter, vand, el og gas afgifter, tv licens. 

Derudover hjemmel i særlovgivninger, der medfører at der kan 

foretages udlæg på grundlag af bøder, bøder fra offentlige 

transportmidler, lovpligtige forsikringer med mere. 

Hvis debitor gør indsigelser, skal der ske fremlæggelse for 

fogedretten 

Fuldbyrdelsesfristen er 7 dage jf. RPL § 485 regnet fra selve 

forkyndelsen for debitor i medfør af RPL § 493 stk. 3. 



Udlægs retsvirkning 

Udlæg stiftes ved fogedrettens dekret og hvor de aktiver der er 

foretaget udlæg i, indføres i foged bogen jf. RPL § 518 stk. 1 

sammenholdt med RPL § 507 stk. 3-4 

Udlæg til eje Udgangspunktet er at udlæg i rede penge overgives til kreditor 

Eksekutiv 

modregning 

KFF side 81 

straks, der herefter er ejer af beløbet jf. RPL § 521, fogedretten kan 

dog beslutte, at tage beløbet i forvaring indtil kære frister er 

udløbet eller udlægget er stadfæstet jf. RPL § 521 2. pkt. 

Selve rådighedsberøvelsen er en egentlig gyldighedsbetingelse og 

altså ikke blot en sikringsakt. Jf. 1948.227.V 

Prioritetsrækkefølgen afgøres efter tidspunktet for stiftelsen af 

udlægget. 

Spørgsmålet om en rekvirents fordring er bragt til ophør på 

grundlag af modregning inden selve udlægs forretningen, reguleres 

via RPL § 522. Bestemmelsen regulerer forholdet om skyldners 

adgang til under udlægsforretningen at modregne med ikke 

konnekse modkrav. Adgangen er snæver og reguleret. 


Tvangsauktion – 

retten hertil 


Der er 2 betingelser: 

1. Tilstedeværelsen af de materielle modregningsbetingelser 

(afviklingsmodenhed, udjævnelighed, gensidighed og efter 

omstændighederne likviditet, og hovedkravet må ikke være 

af en beskaffenhed, der udelukker ikke-konneks 

modregning i stedet for effektiv betaling) 

2. Der er procesretlige klarhed eller likviditetskrav, idet 

modregningen enten selv skal være eksigibel eller 

anerkendt af rekvirenten 

Der etableres ved udlæg i aktiver retspant, der ikke i sig selv kan 

fyldestgøre fordringen, derfor sker udlægget i sådanne tilfælde ofte 

til forauktionering, hvor udlægshaveren får ret til at sætte det 

udlagte på tvangsauktion jf. RPL § 538 stk. 1. 

Hvis der er tale om et udlæg til forauktionering jf. RPL § 538 stk. 1 

er udg. pkt. at genstanden forbliver i debitors besiddelse, men 

fogedretten kan fratage rådigheden jf. RPL § 523 stk. 1 og 525. 

Følgende grundlag giver mulighed for tvangsauktion 

Udlæg til forauktionering jf. RPL § 538 KFF side 82, se 

definition i denne ramme. 

Misligholdelse af krav sikret ved håndpant jf. RPL § 538a 



Fristen 

Misligholdelse af krav sikret ved virksomhedspant i 

fordringer eller ved fordringspant jf. RPL § 538 a stk. 4. 

Salg af pantsatte genstande fra dødsbo og konkursbo jf. 

RPL § 538b. 

En tvangsauktion kan ikke afholdes men godt begæres før udløbet 

af kære fristen på 4 uger eller ved selve afgørelsen af kæresagen jf. 

RPL § 542 stk. 2. 

Retsvirkning 

Udlæg til sikkerhed 1995.500.H 

Begrænsning i 

skyldners rådighed 

Der opnås et auktionsskøde RPL § 580 

Dækkede rettigheder slettes jf. RPL § 581 

Hvis udække fordring sker der nedsættelse af den 

personlige fordring jf. RPL § 578 

Ekstinktion jf. TL § 1 stk. 2 

Udgangspunktet er at debitor afskæres fra at råde over de udlagte 

aktiver, som kan være til skade for udlægshaveren jf. RPL § 519 

stk. 1, og overtrædelse medfører straffeansvar jf. RPL § 519 stk. 2. 

Dette gælder dog ikke almindeligt brug. 


Prioritet 

og 

beskyttelse overfor 

trediemand 

Sikringsakt 

Se skema over 

sikringsakter 


Debitor kan sælge eller pantsætte fast ejendom med respekt af 

udlægget eller underpantsætte udlagt løsøre. 

Hvis skyldner er tiltrådt afdragsordning jf. 525 stk. 1 kan der ikke 

ske rådighedsberøvelse. 

Udgangspunktet er at bedst i tid først i ret, særlig sikringsakt er 

ikke nødvendig. 

RPL § 526 stk. 1 Prioritet afgøres at tidspunktet for indgivelse af 

anmodning om udlæg til Fogedretten 

RPL § 526 stk. 2 Prioritet afgøres at udlæggets foretagelse, hvis 

udlæg af anden myndighed end fogedret f.eks. SKAT. 

Dette betyder ikke, at der ikke kan fortages udlæg i genstande, som 

skyldneren har overdraget. Det afgørende er, hvorvidt erhververen 

har opnået beskyttelse mod overdragerens kreditorer 

God tro kravet i TL § 1 stk. 2 gælder ikke ved ekstinktion til fordel 

for rettigheder stiftet ved retsforfølgning. 

Fast ejendom – Tinglysning 


Udlægs bortfald 


Simple fordringer til sikkerhed 

Denuntiation jf. GBL § 31 stk. 1 

Simple fordringer til eje 

Biler 

Denuntiation er unødvendig ved overdragelse sammen med 

handelsvirksomhed jf. GBL § 31 stk. 3 → sikret fra aftalens 

indgåelse 

Biler – specieskøb – sikret fra aftalens indgåelse mod 

overdragerens kreditorer, idet tinglysningsloven alene 

kræver tinglysning af underpant, ejendomsforbehold og 

retsforfølgning i bil bogen jf. TL kap. 6a. 

Udlæg i biler skal tinglyses i bilbogen for at opnå 

beskyttelse mod bl.a. retsforfølgning jf. TL § 42 d stk. 1. 

Bemærk at BS ikke er retsforfølgning, og dermed ikke 

medfører ekstinktion af usikrede rettigheder. Det er 

konkurs behandling til gengæld. 

Det skal bemærkes at omregistrering ikke er nødvendigt 

eller tilstrækkeligt til at opnå beskyttelse i ejendomsretlig 

henseende. 

Udlæg i løsøre, negotiable dokumenter bortfalder automatisk efter 

1 år, hvis ikke tvangsauktion forinden jf. RPL § 526 stk. 4. 

Gælder ikke simple fordringer jf. RPL § 526 stk. 4 



Udlæg bortfalder ved indfrielse af udlægshaveren fordring 

Forældelse: FL § 18, RPL § 526 stk. 4, TL § 42g stk. 2 – KFF side 

90 

Et udlæg i et omsætnings gældsbrev (f.eks. et gældsbrev i fast 

ejendom jf. GBL § 11 stk. 2 nr. 3) bortfalder efter RPL § 526 stk. 

4,1 år efter udlæggets foretagelse. 

Udlæg i løsørepantebrev (f.eks. i en bil) forældes ikke efter RPL § 

526 stk. 4 


Krav på andet end 

penge 

Umiddelbar 

fogedforretning 


Krav på andet end penge 

Udg. pkt. er at der kræves fundament, i form af en dom, hvis der 

ikke er andet hjemlet. Undtagelsen er dog at der er mulighed for 

umiddelbar fogedforretning jf. Kap 55 i RPL, hvilket medfører at 

man kan gå direkte i fogedretten uden om selve domsretten. 

Med fundament 

Reguleret i RPL kap 48 § 528-536, der kan anvendes på RPL § 

478 stk. 1-3. RPL § 478 stk. 4-7 er ikke omfattet af kapitlet. 

Uden fundament 

Ved umiddelbar fogedforretning forstås krav, der vedrører 

gennemtvingelse in natura af krav på andet end penge, hvilket kan 

ske ved fogedretten uden et særligt fundament jf. RPL § 478. 

Det omhandler: 

Lejesager - Debitors fraflytning af fast ejendom 

Brugelig pant - Kreditors krav på at udøve råden over 

ejendommen, krav er at der er sket misligholdelse 

Tilbagetagelse efter KAL - Debitor udlevering af rørligt 

gods med ejendomsforbehold – se betingelser nedenfor. 



Betingelserne for umiddelbart fogedforretning er: 

1. Besiddelseskrav Jf. RPL § 528 jf. RPL § 596 stk. 1 

→ umiddelbar fogedforretning kan kun anvendes til 

gennemtvingelse som nævnt i RPL § 528 – ind eller udsættelse 

af besidderen af genstanden eller ved ejendomsforbehold (se 

betingelserne nedenfor). 

2. Beviskriterium jf. RPL § 597 stk. 1 og 2 

→ Udg. pkt. er at hvis der er indsigelser, så skal fogedretten 

afvise sagen, hvis sagen ikke kan oplyses ved hjælp af 

dokumentsbevis og partsforklaringer jf. RPL § 597 stk. 1. 

Dette kan dog modificeres ved at der kan stilles sikkerhed, 

såfremt kreditor/rekvirenten kan sandsynliggøre sin ret og det 

af hensyn til kreditors fyldestgørelse findes betænkeligt at 

nægte fremmelse af fogedforretning. 

3. Betænkelighedskriterium jf. RPL § 597 stk. 3 (KFF side 

119) 

Ejendomsforbehold 

Er der tale om et gyldigt ejendomsforbehold, (KAL § 34 – Klar og 

udtrykkelig aftale mellem 2 parter, senest ved overgivelsen, 

specificerede genstande, over 2000,- kr., min 20 % i udbetaling 

ved forbrugerkøb, ikke variabel rente), ikke behov for umiddelbar 


Håndpantsatte aktiver 

Se KFF side 176 ad 1 


fogedforretning. 

Derudover er det en betingelse for tilbagetagelse jf. KAL § 29, at 

X er udeblevet med betaling i min. 30 dage med enten 10 % af det 

samlede beløb, der skal betales eller hvis der er tale om flere 

afdrag, 5 % af det samlede beløb der skal betales. 

Tvangsrealisation af håndpantsatte aktiver forudsætter ikke 

foretagelse af udlæg, og et evt. forbud mod individualforfølgning i 

form af arrest eller udlæg under en betalingsstandsning jf. KL § 16 

stk. 1 har ikke betydning i forhold til en håndpanthaver. 

En realisation af håndpantsatte pantebreve kan ikke anfægtes, 

uanset formen herfor. Et andet spørgsmål er, om selve panteretten 

vil kunne omstødes af konkursboet. Dette afhænger af reglerne i 

KL § 70. 



Fristdag 

Betalingsstandsning Etablerer fristdag ved skifterettens modtagelse af anmeldelsen 

jf. KL § 1 stk. 1 nr. 1 

Ophører automatisk efter 3 måneder jf. KL § 16 e stk. 1 nr. 5 

Kan genoplives hvis der indgives konkursbegæring, 

betingelsen herfor er, at begæringen modtages i skifteretten 

inden 3 uger efter betalingsstandsningens ophør jf. KL § 1 stk. 

2. 

Konkursbegæring Hvis flere begæringer, hvor evt. en af den bortfalder: 

En konkursbegæring anses for at være begæret på den dag, 

hvor den første begæring indkom jf. KL § 21 stk. 2. 

Hvis en konkursbegæring er blevet tilbagekaldt tidligere, vil 

fristdagen alligevel være fastholdt jf. KL § 1 stk. 5, hvis den 

anden begæring er indgivet inden 3 uger efter tilbagekaldelsen. 

Tvangsakkordforhandling Etablerer fristdag ved skifterettens modtagelse af anmeldelsen 

jf. KL § 1 stk. 1 nr. 1 

Hvis tvangsakkordforhandling etableres ophører 

betalingsstandsningen jf. KL § 16 e stk. 1 nr. 2. 



Hvis tvangsakkord ikke fører til vedtagelse heraf og 

begæringen om åbning af tvangsakkordforhandling bortfalder, 

bortfalder alle fristdagsgrundlag. En begæring 2 dage senere 

om betalingsstandsning indebærer ikke at det tidligere 

fristdagsgrundlag kan fastholdes. 

Fastholdelse af det tidligere fristdagsgrundlag ville forudsætte 

en begæring om enten konkurs eller om gældssanering uden 

ophold – altså straks. 

Flere fristdage Tvangsakkord 

Det kan diskuteres hvornår en akkordforhandling skal anses 

for at være ophørt idet formuleringen af KL § 1 stk. 3 tyder på, 

at det afgørende er tidspunktet for selve forkastelsen af 

akkordforslaget. Men muligvis skal der tillægges en kærefrist 

på 2 uger, da en akkordforhandling jf. KL § 183 anses for 

sluttet ved kærefristens udløb – diskussion KFF side 177. 

Fristdagen bliver tidspunktet for modtagelsen af 

betalingsstandsningen jf. KL § 1 stk. 1 nr. 1 in fine, hvorefter 

det tidligste tidspunkt er gældende, når der foreligger flere 

fristdagsgrundlag. 

Gældssanering Etablerer selv en fristdag. 



Hvis begæringen fører til afsigelse af gældssanering, ville 

tidspunktet for modtagelse af anmeldelse af 

betalingsstandsningen være fristdag. 



Betalingsstandsning 

Ikke retsforfølgning. Betalingsstandsning er ikke i sig selv en retsforfølgning og den 

medfører ikke ekstinktion af usikrede rettigheder. Modsat gælder 

at et udlæg kan ekstingveres ved en konkurs indtræden, da 

konkursbehandling er retsforfølgning. 

Et kravs status Det skal konstateres, at leveringen af diverse varer er sket under 

Skyldners rådighed 

under BS 

betalingsstandsningen og det skal vurderes om kravet er 

privilegeret efter KL § 94 stk. 2. 

Dette vurderes udfra: 

tilsynet har givet samtykke. 

Og kravet er pådraget efter fristdagen. 

Hvis ikke kravet er privilegeret kan der ske omstødelse efter § 72 

stk. 3. 

Et manglende samtykke gør ikke i sig selv dispositionen ugyldig 

eller omstødelig. 

Omstødelse afhænger, af om betingelserne i KL § 72 stk. 1 er 

opfyldt; god tro hos K om BS kan herefter udelukke omstødelse. 

Udg. pkt. er at skyldner bevarer principielt rådigheden over sine 

aktiver 


Retlige forskelle på 

anmeldt og ikke 

anmeldt 

betalingsstandsning 


U.: Alle væsentlige dispositioner kræver samtykke fra tilsynet jf. 

KL § 15 stk. 1 

o Betaling af gæld 

o Der er krav om i overensstemmelse med konkurs 

ordenen 

o Eller det er det er nødvendig for at afværge 

overhængende tab. 

1. Kun anmeldt BS etablerer en fristdag jf. KL § 1 stk. 

1 nr. 1 

2. Kun anmeldt BS giver mulighed for, at gæld, der 

stiftes efter anmeldelsen, får fortrinsstilling i et evt. 

senere konkursbo jf. KL § 94 nr. 2 

3. Kun anmeldt BS etablerer et vist værn mod 

individualforfølgning jf. KL § 16 


Betingelserne for at 

indlede 

konkursforhandling 

om insolvens 


Konkurs 

Efter KL § 17 stk. 2 er det afgørende om skyldner kan opfylde 

sine forpligtelser efterhånden som de forfalder. Der skal derfor 

ikke anlægges et øjebliksbillede af forholdet mellem skyldners 

aktiver og passiver – insufficiens, men derimod en prognose over 

betalingsdygtigheden – illikviditet. Det er derfor ikke afgørende, 

at skyldners øjeblikkelige status viser en klar insufficiens. 

Lav en opgørelse over aktiver og passiver. 

Lav en opgørelse over hvornår ting forfalder, og hvad der kan 

anvendes til at dække dette. 

Betingelserne for at indlede konkursforhandling jf. KL § 17 er 

følgende, hvor KR har bevisbyrden for at Skyldner er insolvent: 

1. Insolvent bo kan tages under konkurs af KR eller Skyldner 

selv jf. KL § 17 stk. 1. Et bo er insolvent, hvis det ikke kan 

betale sine forpligtelser efterhånden som de forfalder 

→ Er det midlertidigt 

→ Formodningsreglen i KL § 18, der nævner at skyldner kan 

erkende han er insolvent, han har standset betalinger, eller et 

udlæg har ikke opnået dækning, dette vil medføre insolvens. 

2. Der skal indgives en konkursbegæring 

3. Kreditor skal have en retlig interesse KFF side 181,184 og 

186 


Urådighedsberøvelse 

Side 56 


4. Sikkerhedsstillelse for omkostninger jf. KL § 27 stk. 1 

Ikke grundlag for udsættelse jf. KL § 23a, 24 og 25 

Skyldner adgang til at råde over sine aktiver, herunder til at stifte 

panterettigheder over dem, ophører ved afsigelsen af 

konkursdekretet på tidspunktet jf. KL § 29. 

En aftale indgået inden tidspunktet er aftaleretligt bindende, og 

kan deraf ikke rammes af urådighedsprincippet. Det er uden 

betydning om løftemodtager er i ond tro. Men der kan evt. ske 

omstødelse. 

Fremgangsmåde ved urådighed 

1. Hvornår er der afsagt dekret jf. KL § 29 

2. Vedrører skyldners disposition aktiver der indgår i boet jf. KL 

§ 32 ved dekretets afsigelse 

3. Hvornår er disposition foretaget periode 1 – 2 – 3 

4. Kan der ske omstødelse 

5. Konklusion 

Periode 1: 

Frem til dekretet – skyldner har rådighed jf. KL 29 

modsætningsvis 



Periode 2: 

Fra dekret til døgnet for bekendtgørelsens udløb – udg. pkt. er at 

skyldner ikke har rådighed jf. KL § 29, undtagelsen er dog jf. KL 

§ 30 stk. 1 2. pkt. hvis 3 mand er i god tro (vurder denne god tro 

for og imod) 

Periode 3: 

Fra døgnet for bekendtgørelsens udløb og frem – Udg. pkt. er at 

skyldner ikke har rådighed jf. KL § 30 stk. 1, undtagelsen er dog 

rettighedsekstinktion. 

Konkursboets aktiver Det skal bemærkes, at konkursmassen omfatter hele XX formue 

på datoen for konkursdekret jf. KL § 32 

Hvad indgår: 

Aktier 

Ikke betalt fordring for udført entreprise. 

Varebil – tjek om et evt. pant skal respekteres, hvis dette er 

tinglyst – kan det evt. omstødes 

Andelslejlighed – det skal bemærkes, jf. KL § 36 indgår 

aktiver, hvori der ikke kan foretages udlæg ikke i 

konkursboet jf. KFF side 205, heraf udledes at aktiver, der 

er omfattet af RPL § 509 ikke indgår i konkursbo. RPL § 

509 stk. 2 handler specifikt om andele. 



Hvad indgår ikke 

Honorarindtægter, for arbejder der færdiggøres efter 

konkursen – må der tages udgangspunkt i KL § 33, 

hvorefter skyldnerens indtægter ved egen virksomhed 

under konkursen ikke indgår i konkursmassen. 

KL § 33 omfatter også indtægter ved selvstændig 

virksomhed, som under konkursen udføres af skyldneren 

personligt. 

Skyldner kan udtage udstyr indenfor 3000,- kr. jf. RPL § 

509 stk. 3, der også gælder i forhold til konkursboet jf. KL 

§ 36. 

RPL § 512 stk. 3 vedrører kun krav på pension fra det 

Retsvirkning 

offentligt, den kan dog anvendes analogt på andre 

pensionsordninger, hvor et forsørgelses øjemed tilsiger en 

begrænsning i adgangen til kreditorforfølgning. Det må 

derfor antages at indestående ikke kan inddrages i 

konkursboet, når skyldners adgang til at råde over det er 

begrænset jf. princippet i RPL § 514 stk. 2 og 3. 

Retsvirkningen af at aktiver ikke indgår i boet er at kreditorerne 

kan iværksætte individualforfølgning efter de almindelige regler, 

når diverse beløb kommer til udbetaling, ligesom de vil indgå i et 

konkurs bo, hvis skyldner igen erklæres konkurs. 



Gensidige bebyrdende kontrakter 

Hvornår Udg. pkt. er at kravet må anses for stiftet ved aftalens indgåelse 

Gensidig bebyrdende 

kontrakter. 

Konkret afgøres kravet stilling efter følgende: 

Boet indtræder → masse krav 

Boet indtræder ikke → Simpelt krav. 

Fremgangsmåde 

1. Er der tale om en gensidig bebyrdende aftale – en kontrakt, 

hvor begge parter skal yde noget, således at præstationerne 

forholder sig til hinanden som vederlag. 

2. Boets indtrædelsesret - Konkursboet har ret til at indtræde i 

alle kontrakter – dette uanset modstående aftaler jf. KL § 

55 stk. 1, det eneste der kan aftales anderledes er mht. 

frister jf. KL § 55 stk. 2. 

a. → Kan det indtræde 

b. → Stiltiende indtræden 

3. Hvordan kan boet indtræde 

a. → Ved udtrykkelig erklæring 

b. → Stiltiende – det er afgørende om boet i gerning 

har forsat kontraktforholdet på en måde, der kan 


Konkursregulering 

ved gensidige 

bebyrdende 


4. Retsvirkning 

opfattes som indtræden, derudover skal en evt. 

råden der foretages over en ydelse, række ud over 

en rent bevarende foranstaltning KFF side 214. 

Boet forpligtes på ”aftalens” vilkår jf. KL § 56 stk. 1, 

hvilket medfører at der bliver tale om et massekrav jf. KL 

§ 93 nr. 3. 

Hvis boet ikke indtræder, er der tale om simpelt krav jf. 

KL § 97 

Hvis boet ikke indtræder, kan medkontrahenten vælge at hæve, det 

er ikke en pligt. Dette vil medføre at medkontrahenten kun har et 

simpelt krav i boet. 

Medkontrahenten kan: 

1. hæve, hvilket betyder tilbagebetalingskrav jf. KL § 58 stk. 

1 + Kræve erstatning POI jf. KL § 59 

2. Fastholde + Kræve erstatning POI jf. KL § 59 

Anvendes f.eks. ved leasing aftaler. 


kontrakter 


Boets adgang: 

Udg. pkt. er at boet kan opsige med sædvanligt og rimeligt varsel 

jf. KL § 61 stk. 1, 1. pkt. 

Medkontrahents adgang 

Udg. pkt. er at denne kan opsige med sædvanligt og rimeligt varsel 

jf. KL § 61 stk. 2, 1. pkt. 

Konsekvens af konkursregulering for leasingselskaber 

Der er 2 måder, konkursregulering nægtes eller det tillades og der 

ydes erstatning jf. KL § 61 stk. 3. Dette afgøres af retspraksis. 

1981.339.V, der blev nægtet konkursregulering → leasing selskab 

kunne anmelde det fulde krav. 

1983.813/2Ø det blev tilladt at konkursregulere, men til gengæld 

skulle der ydes erstatning. 

Sidst nævnte dom er den der følges i praksis. 

Retsvirkninger 

Hvis boet ikke indtræder har det ingen betydning hvilken måde 

man konkursregulerer, da der vil være tale om et simpelt krav. 



Hvis boet er indtrådt og der nægtes konkursregulering → 

massekrav jf. KL § 93 stk. 3 

Hvis konkursregulering tillades og der ydes erstatning → 

Reguleret i KL § 61 stk. 3 in fine → simpelt krav. 


Anmeldelsesret 


Anmeldelsesret 

1. Hvad er Kreditors materielle fordring på 

konkurstidspunktet jf. KL § 38 KFF side 264 

2. Foreligger der et solidarisk skyldsforhold 

3. Hvilken situation er der tale om fra skemaet. 

Udgangspunktet er at de krav som en konkurskreditor kan gøre 

gældende mod boet ved anmeldelse, er de krav, som 

vedkommende materielt havde på selve tidspunktet for konkursen 

jf. KL § 38. 

Anmeldelsesret anvendes ved solidarisk hæftelse for flere 

kautionister jf. KL § 61, samt for skyldner og hans kautionist. 

Undtagelsen er at afdraget fraviger udg. pkt. hvis der er sket 

afdrag fra en anden solidarisk hæftende skyldner. Samt hvis der er 

tale om tilfældige og mere midlertidige tilfælde af solidarisk 

hæftelse. 



Retsvirkning for den indfriende skyldner er at der opstår plads for 

denne til at anmelde regreskrav i skyldnerens konkursbo, såfremt 

denne har ret til regres (delkaution, begrænset kaution) 

Udg. pkt. er at kravet mod XX skal opgøres pr. dekret dato jf. KL 

§ 38. 

Herefter skal det vurderes om der foreligger forhold, der evt. kan 

indebære, at anmeldelsesretten nedsættes jf. KL § 46 og 47 

Hovedreglen er at der er fuld Anmeldelsesret for kreditor i alle 

tilfælde, hvor den afdragsbetalende medskyldner havde regresret 

for det betalte afdrag jf. KL § 47 stk. 1 nr. 1. Dog med undtagelse 

af hvis regres er gennemført af medskyldneren inden dennes 

konkurs, da kan kreditor ikke anmelde fuld Anmeldelsesret. 

Omfattet af KL § 47 stk. 1 nr. 1 er: 

Medskyldner hæfter fuldstændigt eller begrænset 

Medskyldner hæfter på lige fod eller subsidiært 

(selvskyldner/simpel kaution) 

Medskyldner ville have haft fuld regres (f.eks. kautionist) 


Modfordring og 

hovedfordring 

Modregning 

fremgangsmåde 

indenfor KL § 42 


Modfordring 

Modregning 

Kravet mod boet /modregners fordring 

Hovedfordring 

Boets krav / modregners skyld 

For at situationen er omfattet af KL § 42 om modregning i 

konkurs, der vedrører kreditors modregning overfor selve boet og 

ikke omvendt - er det afgørende, hvornår modregningserklæringen 

er kommet frem, den skal nemlig være kommet frem efter konkurs 

dekret, kravet kan dog godt være stiftet før. 

KL § 42 regulerer altså en kreditors adgang til at modregne 

overfor et konkursbo. Øvrige situationer behandles efter de 

almindelige regler. 

HR: Uden om tvangsfuldbyrdelsessystemet vil tiltvingelse af krav 

være selvtægt jf. Strfl. § 294. 

U: Tvungen modregning kan dog foretages. 

Modregning fremgangsmåde 

1. Hvornår er fristdagen i konkursboet (KL § 1 – KFF s. 171), 



den skal være anmeldt 

2. Modregningsadgangen i konkurs er udvidet i forhold til 

kravet om afviklingsmodenhed, men samtidig begrænset af 

hvornår er de 2 er krav stiftet jf. KFF side 247-249 

(tidsmæssig betingelse – Husk KL § 30 og 39 – KFF 250), 

de 2 krav er således stiftet……. 

3. Er situationen omfattet af anvendelsesområdet for KL § 42 

om modregning i konkurs 

a. Kravene skal være stiftet på samme side af 

fristdagen jf. KL § 42 stk. 1 og 2 

b. Kravene skal være stiftet inden konkursdekretet jf. 

KL § 42 stk. 2 

c. Kreditor modregning overfor selve boet, IKKE 

selve boet overfor en kreditor. 

4. Hvilket krav er hhv. modkrav og hovedkrav og er de 

kommet frem til hovedmanden, hvad er sikringsakten. 

5. Er de almindelige modregningsbetingelser – undtagen 

afviklingsmodenhed opfyldt KFF s. 257. 



Ydelserne skal være udjævnelige med hinanden 

Afviklingsmodenhed (forfaldstiden for modfordringen og 

frigørelsestiden for hovedfordringen skal være indtrådt). 

Gensidighed 

Retskraftig modfordring → det skal være retskraftigt og 

skal kunne gøres gældende i konkursboet. Der er ikke 

klarhedskrav til kravet 

Der må ikke foreligge modregningsudelukkelse baseret på 

aftale eller hovedfordringens art. 

Er modregning afskåret, fordi der er tale om § 98 modkrav 

(KL § 43, § 93 krav KFF side 258 eller et betinget modkrav 

KL § 44) 

Herefter kan der ske modregning efter reglerne i KL § 42 stk. 1. 

Modregning kan afskæres hvis følgende betingelser er opfyldt: 

6. Er modregning afskåret jf. KL § 42 stk. 3 omkring 

modfordringens erhvervelse 

→ Ms erhvervelse af hvervet skal være sket ved overdragelse 

el. retsforfølgning fra trediemand. 

→ Hovedkravet skal være stiftet på det tidspunkt, hvor M 



erhvervede modkravet fra trediemand. 

→ Ms erhvervelse skal være sket på et tidspunkt, hvor Hs 

konkurs var umiddelbar. 

Retsvirkningen er, at M ikke kan anvende den erhvervede fordring 

til modregning efter KL § 42. 

7. Vigtigt at tjekke om modregning er afskåret, hvis der kan 

sidestilles med omstødelig betaling jf. KL § 42 stk. 4 

omkring hovedfordringens erhvervelse 

→ Modkravet skal være erhvervet af M, før hovedkravet blev 

erhvervet af H. 

→ Hovedkravet skal være erhvervet på en sådan måde, at det i 

forbindelse med en senere modregning kan sidestilles med en 

betaling. 

→ Den betaling, som forholdet kan sidestilles med, ville have 

været omstødeligt efter KL regler om betaling (KL § 67 og 74) 

Retsvirkningen af, at betingelserne er, opfyldt er, at 

modregningsadgangen afskæres, men ikke at den etablerede 

disposition bortfalder. 


Omstødelse generelt 


Omstødelse 

Tredjemands rettighed, der er gyldigt stiftets af skyldner, får ikke 

retsvirkning overfor boet, hvis skyldnerens formuestatus er blevet 

forringet (trediemand begunstiges, men alle andre KR lider) eller 

der er sket en forrykkelse (Nogle KR stilles bedre end andre) i 

strid med lighedsprincippet. 

Der kan med hensyn til dispositionen ske omstødelse, såfremt 

følgende betingelser er opfyldt: 

Er dispositionen gyldig og beskyttet mod ekstinktion 

Er de fælles betingelser for omstødelse opfyldt 

→ Skyldner er under konkurs, tvangsakkord eller 

gældssanering. 

→ Dispositionen er indenfor fristen, husk at fristdagen skal 

regnes med – husk fristdagen er ikke med i KL § 72. 

→ 

Dispositionen er til skade for kreditorerne 

Herefter behandles den relevante omstødelsesbestemmelse jf. KL 

§ 64-74 

→ Boet har valgfrihed imellem hjemler 



→ Overvej altid KL § 74 

Retsvirkningen af omstødelsen 

er at forholdet er gyldigt imellem parterne efter almindelige regler, 

og skyldner er stadig personligt bundet overfor trediemand. 

Ved omstødelse efter KL § 64 – 71 - Objektiv omstødelseskrav jf. 

KL § 75 medfører: 

→ (berigelseskrav – man skal fralægge sig den berigelse, man 

har fået) 

Ved omstødelse efter KL § 72 og 74 - Subjektivt omstødelseskrav 

jf. KL § 76 medfører: 

→ (erstatningskrav - hvis det man har fået er faldet i værdi – 

man kan evt. søge om mulighed for tilbagelevering genstanden 

jf. KL § 77) 

→ Hvis genstanden/ejendommen er steget i værdi, så kan 

kurator anvende KL § 77 om tilbagelevering. Hvis friværdien i 

mellemtiden er blevet belånt skal man jf. KL § 77 betale den 

forbrugte friværdi tilbage i kontanter. 

Jf. KL § 78 kan kravet nedsættes hvis det vil være urimeligt 


Omstødelse af udlæg 

jf. KL § 71 


byrdefuldt – ex. hvis den berigede genstand er gået til grunde. 

Ved omstødelse overfor trediemand jf. KL § 79-80 

Tidsfristen 

Er fristen i KL § 81 overholdt om at retssag skal anlægges 

indenfor 12 måneder. Hvis udlægget er forældet efter RPL § 526 

stk. 4 er det uden retsvirkning i forhold til både trediemand og 

debitor, der skal herefter gøres nyt udlæg. 

Kontroller først at der er tale om et udlæg. 

Udlæg der er foretaget (hvis der er sikringsakt, er dette tidspunkt 

afgørende) senere end 3 måneder før fristdagen, har ingen 

retsvirkning overfor boet, hvilket medfører at man ikke behøver at 

anlægge en omstødelsessag jf. KL § 71 selv overfor en godtroende 

erhverver. 

Såfremt der kan svares bekræftende på 1 og 2 er retsvirkningen at 

udlægget falder bort. 

1. Er udlægget omfattet af KL § 71 

2. Er udlægget foretaget indenfor fristen 

Husk KL § 74 omfatter ikke udlæg jf. KFF side 335. 

Omstødelse af gaver KL § 64 angår omstødelse af gaver og er objektiv, afgørende er at 


KL § 64 

Omstødelse af 

betaling af gæld KL § 

67 

– hvis der ikke kan 

omstødes prøv KL § 

74 

Hvis betaling efter 

fristdagen anvend KL 

§ 72 stk. 1, hvis der er 

lidt et tab 


gaven er fuldbyrdet, ikke kun lovet. 

Det gælder at gaver, der er fuldbyrdet senere end 6 måneder før 

fristdagen (inkl. fristdagen) kan omstødes jf. KL § 64 stk. 1 

Fristdag er regnet fra og med dagen = fristdag + 1 

En gave er en vederlagsfri overdragelse af et formuegode til fordel 

for modtageren, der er et udslag af gavmildhed hos giveren 

+ anvend de generelle regler for omstødelse 

Den almindelige regel om betaling af usikret gæld, der begunstiger 

KR er KL § 67. Det afgørende for hvornår betalingen har fundet 

sted, er tidspunktet for fuldbyrdelsen eller hvis der er påkrævet en 

sikringsakt, tidspunktet for denne. Betingelserne for at anvende 

KL § 67, om betaling af gæld er følgende: 

1. Hvornår er fristdag. Fristdag er regnet fra og med dagen = 

fristdag + 1 

2. Foreligger der betaling af gæld, betaling i kontantkøb er 

ikke betaling af eksisterende gæld, der skal være tale om 

”betaling” med skyldnerens midler af allerede eksisterende 

gæld – betingelserne er: 

→ Det fordres at et aktiv overdrages til eje og dermed er en 



definitiv opfyldelse af det krav, som modtageren havde, og 

ikke kun til sikkerhed, der vil medføre KL § 70 

→ Gælden skal reelt være betalt med skyldnerens midler, 

ellers er den ikke til skade for andre KR. 

→ Gælden skal eksistere, der må ikke være tale om kontant 

køb, der ikke er betaling af gæld 

3. Har betalingen en objektivt mistænkelig karakter, der skal 

være til stede, hvis betalingen er sket. 

→ Med udsædvanlige midler, betaling med anden ydelse end 

den der konkret er aftalt er et usædvanligt middel, hvis KR 

antageligvis kun har accepteret dette, fordi han ikke kunne få 

ydelser af den aftalte karakter. Det er afgørende at betalingen 

konkret er ordinær. 

→ Før normal betalingstid, her er det afgørende om betalingen 

er sket før det tidspunkt, der følger af sædvane eller praksis 

imellem parterne. Betaling ved frigørelsestid (ikke forfaldstid) 

vil ofte være ordinær. 

→ Med et beløb, der afgørende har forringet skyldners 

betalingsevne. Det skal være klart for omverdenen, at 

skyldneres muligheder for at føre virksomheden videre er 

afgørende forringet. 


Omstødelse af Pant 

for gammel gæld jf. 

KL § 70 


4. Fremstår betalingen som ordinær 

5. Er betalingen sket indenfor fristen 

→ Senere end 3 måneder → omstødelse 

→ Ved nærtstående senere end 2 år → Omstødelse, med 

mindre der kan føres solvens bevis. 

Bestemmelsen KL § 70 angår panteret eller anden sikkerhedsret 

for gammel gæld og er objektiv. Jf. KL § 70 stk. 2 kræves der 

insolvens, men ikke ond tro, den er begrænset til skyldnerens 

nærtstående. 

Fristdag er regnet fra og med dagen = fristdag + 1 

a. Har skyldner ved gyldig aftale givet KR sikkerhed i 

form af pant eller lign. I aktiver, der tilhører 

skyldner Der kan kun stiftes panteret i aktiver, og 

hertil hører f.eks. et lånetilsagn ikke. Bestemmelsen 

omfatter ikke pant eller anden sikkerhed stillet af 

trediemand. 

b. Er sikringsakten foretaget indenfor 

omstødelsesfristen jf. KL § 73 


Omstødelse efter KL 

§ 72 betalinger 

EFTER fristdagen 


→ Senere end 3 måneder 

→ Ved nærtstående senere end 2 år, med mindre der 

kan føres insolvensbevis jf. KL § 70 stk. 2 

Såfremt der kan svares bekræftende på a og b kan 

sikkerhedsstillelsen omstødes såfremt en af følgende betingelser er 

opfyldt 

c. Når sikkerheden ikke var tilsagt kreditor senest 

samtidig med gældens stiftelse → gammel gæld 

eller 

d. sikringsakten ikke blev iagttaget uden unødigt 

ophold efter gældens stiftelse se KFF s. 332 for 

eksempler. 

KL § 72 stk. 1 der angår betalinger af gæld efter fristdagen, kan 

kun anvendes til omstødelse, såfremt der er lidt et tab. 

Gælder ikke for betalinger PÅ fristdag kun efter. 

Kontant betaling for leverede ydelser er ikke betaling af gæld og 

kan ikke omstødes efter KL § 72 stk. 1 og 2 

Udg. pkt. er at enhver disposition (undtagen betaling af gæld jf. 

KL § 72 stk. 1) foretaget efter fristdagen kan omstødes jf. KL § 72 



stk. 2. 

Hvis en af følgende betingelser er opfyldt, sker der ikke 

omstødelse efter KL § 72 stk. 2: 

1. Gælden skal være dækket efter konkursordenen, hvor KR 

ville få fuld dækning. 

2. Betalingen var nødvendige for at afværge tab f.eks. 

husleje, telefon og el regning mm. 

3. KR hverken vidste eller burde vide at 

betalingsstandsningen var indtrådt eller konkurs. 

Alle andre dispositioner (undtagen betaling af gæld) foretaget efter 

fristdagen kan omstødes jf. KL § 72 stk. 2. Med undtagelse af hvis 

en af følgende betingelser er opfyldt som en nødvendighed af 

hensyn til: 

1. Bevarelse af skyldnerens virksomhed jf. KL § 72 stk. 2, 1. 

pkt. 

2. Rimelig varetagelse af kreditorernes fælles interesser jf. 

KL § 72 stk. 2, 1. pkt. 

3. Erhvervelse af dagliglivets fornødenheder f.eks. passende 

indkøb til husholdning og personlig brug jf. KL § 72 stk. 2, 

1. pkt. 

Eller at KR jf. KL § 72 stk. 2, 2. pkt. havde en rimelig grund til at 

tro, at dispositionen var nødvendig af hensyn til: 

1. Bevarelse af skyldnerens virksomhed 

2. Varetagelse af kreditorernes fælles interesser 

3. Skyldnerens erhvervelse af dagliglivets fornødenheder 

Hvis KR var i god tro om fristdagsgrundlaget jf. KL § 72 stk. 2, 2. 



pkt. kan der ikke ske omstødelse. 

KL § 74 KL § 74 er en subjektiv omstødelsesregel, der ikke indeholder en 

tidsfrist. Ved omstødelse efter KL § 74 opnår man et egentligt 

erstatningsansvar, mens man ved de objektive omstødelsesgrunde 

kun har et berigelseskrav, det kan derfor være en fordel at vælge 

KL § 74 såfremt følgende betingelser er opfyldt: 

1. Der skal foreligge en disposition 

2. Dispositionen skal være til skade for kreditorerne, enten 

ved at være forrykkende eller forringende. 

3. Dispositionen er utilbørlig 

4. Skyldneren var eller blev insolvent ved dispositionens 

foretagelse. 

Boet kan bevise, at begunstigede var i ond tro om skyldnerens 

insolvens og de omstændigheder, der gjorde dispositionen 

utilbørlig.

Fremgangsmåder

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?