Se også plancherne her - Vejdirektoratet

MOTORVEJEN MELLEM FUNDER OG LÅSBY
DE MIDTJYSKE VEJE
I slutningen af 1980’erne kom der for alvor fokus på udbygningen og forbedringen af de midtjyske veje, især Rute 15 og Rute 18.
Rute 15 forbinder Jylland på tværs, dér hvor Jylland er bredest: Fra Ringkøbing til Århus. Rute 18 er hovedlandevejen mellem
Holstebro og Vejle - over Herning.
I dag, godt 20 år senere, er der sket meget.
RUTE 15
2002 På Rute 15 åbner motorvejsstrækningen
Herning-Bording
2003 Motorvejsstrækningen Låsby-Århus åbner.
2006 Længere mod vest åbner motorvejen mellem Vardevej
og Herning Øst
2008 Motortrafikvejen mellem Snejbjerg og Vardevej åbner.
2012 I august 2012 åbner motorvejen mellem Bording
og Funder.
2015 Motorvejsstrækningen mellem Hårup og Låsby
forventes at åbne sidst på året.
2016 Strækningen mellem Funder og Hårup forventes
at åbne i slutningen af året.
15
18
2012
Kort med årstal for alle projekter mellem Herning og Århus
18
Mod Skive
15
2014
13
13
2012 20
13
2012
RUTE 18
2006 På Rute 18 åbner både motortrafikvejen mellem
Sinding og Sundsvej ved Herning og motorvejen
mellem Sundsvej og Høgild.
2006 Mod syd åbner motorvejen mellem Høgild og Brande.
2007 Strækningen mellem Riis og Vibjerg åbner.
2008 Motorvejen mellem Vibjerg og Givevej åbner.
2011 I november åbner motorvejen mellem Brande og Give.
2012 Motorvejen mellem Riis og Ølholm åbner i efteråret 2012.
2013 Motorvejsstrækningen mellem Ølholm og Vejle forventes
at åbne.
2014 Strækningen Brande Omfartsvej forventes at åbne.
2013 3
2016
2015
15
© Kort- og Matrikelstyrelsen og
15
1

MOTORVEJEN FUNDER-LÅSBY
Motorvejsstrækningen mellem Funder og Låsby er en
29 kilometer lang delstrækning af motorvejen mellem
Aarhus og Herning.
I maj 2009 vedtog Folketinget en anlægslov for projektet,
som har et samlet anlægsbudget på 6,2 mia. kroner.
Vejdirektoratet forventer, at strækningen mellem Hårup
og Låsby åbner i 2015 og strækningen mellem Funder
og Hårup i 2016.
DERFOR BYGGER VI
Motorvejen mellem Funder og Låsby kommer til at forbedre
både fremkommelighed og trafiksikkerhed i forhold til den
nuværende hovedlandevej.
Landskabsbro ved Hvinningdal
I grusgraven ved Hvinningdal anlægger vi en
100 meter lang landskabsbro. Passagen forbinder
naturområderne på begge sider af motorvejen, så
dyr i området kan færdes frit.
Nørhedevej
Nørhedevej føres under motorvejen og sænkes
cirka tre meter.
Bro ved Funder Kirkevej
Funder Kirkevej flyttes mod nord og føres på en bro
over motorvejen som en del af tilslutningsanlægget
Silkeborg V. Samtidig bygges to rundkørsler mellem
Funder og Funder Kirkeby.
Overføring af Viborgvej
Viborgvej flyttes lidt mod vest og føres
på en bro over motorvejen som en del
af tilslutningsanlægget Silkeborg NV.
Ramperne sluttes til Viborgvej i to
signalregulerede kryds.
Øster Bordingvej
Øster Bordingvej føres over motorvejen
og hæves cirka to meter. Der anlægges
cykelstier langs vejen.
Udover at fuldende Herningmotorvejen vil strækningen ved
Silkeborg også betyde, at trafikken i og omkring Silkeborg
afvikles bedre og hurtigere.
For bilisterne vil motorvejen give en tidsbesparelse på
gennemsnitlig 12 minutter mellem Funder og Låsby.
Og trafikken på næsten alle veje i Silkeborg by - og på
mange veje i hele området mellem Funder og Låsby -
bliver væsentlig mindre.
Når de meget trafikerede veje aflastes, bliver vejen mere
sikker for alle trafikanter.
Kjellerupstien
Kjellerupstien føres under motorvejen
og sænkes lidt.
Jordkærvej
Jordkærvej føres under motorvejen
og sænkes cirka en meter.
Landskabsbro ved Skægkær Bæk
Ved Skægkær Bæk bygges en 150 meter lang
landskabsbro 8-9 meter over terræn. Passagen
forbinder naturområderne på begge sider af
motorvejen, så dyr i området kan færdes frit.
© Kort- og Matrikelstyrelsen og Vejdirektoratet
2

Høje Kejlstrup
En sti til/fra et nyt
byudviklingsområde føres
over motorvejen.
Nordre Højmarksvej
Nordre Højmarksvej med
cykelstier føres over
Dyrehaven
En sti for gående og cyklister
føres over motorvejen.
MOTORVEJEN FUNDER-LÅSBY
Lillehøjvej
Lillehøjvej flyttes lidt mod nord,
hæves 1-2 meter og føres
over motorvejen
FAKTA OM MOTORVEJEN
Motorvejen tilsluttes til de eksisterende motorveje ved Funder og Låsby. Motorvejen er 29 kilometer lang og 28 meter bred.
Der etableres:
• Fem tilslutningsanlæg
• Et dobbeltsidet rasteanlæg og seks samkørselspladser
• Seks landskabsbroer
• 15 vejbroer, to stibroer og to faunabroer over motorvejen
• Underføringer af fire veje, tre stier og otte større faunapassager
Landskabsbro over Gudenåen
Motorvejen føres over Gudenåen på en
350 meter lang landskabsbro, hvor
kørebanerne kommer til at ligge cirka
otte meter over vandet.
Bro ved Århusvej
Århusvej føres over motorvejen og hæves
otte meter. Krydset Skærbækvej/Østre
Ringvej/Linåvej hæves 4-5 meter.
Landskabsbro i Nordskoven
I Nordskoven anlægges en 500 meter lang
landskabsbro 8-10 meter over terrænet.
Broen tilgodeser det EU-beskyttede Natura
2000-område og skaber passage for både
dyr og mennesker i skoven.
Bro over Borgdalsvej
Borgdalsvej føres under motorvejen som
en del af tilslutningsanlægget Hårup.
Bro ved Høje Kejlstrupvej
En ny kommunevej - Høje Kejlstrupvej - anlægges
mellem Nordre Højmarksvej og Ebstrup Tværvej.
Vejen føres på en bro over motorvejen som en del
af tilslutningsanlægget Silkeborg N.
Kejlstrupvej
Kejlstrupvej føres over motorvejen og
hæves cirka halvanden meter.
Frichsvej
Frichsvej flyttes mod nord,
hæves cirka tre meter og føres
over motorvejen.
• Der er foretaget ekspropriation af 42 hele ejendomme
• 194 ejendomme er delvist eksproprieret
• Der etableres 25 nye vandhuller langs motorvejen
• Der er brugt omkring 60 mio. kroner til arkæologiske undersøgelser
og udgravninger
• Der skal flyttes omkring én million kubikmeter jord i projektet
• Anlægsprojektet består af 35 selvstændige entrepriser
Nørreskov Bakke
Nørreskov Bakke med cykelstier
føres over motorvejen og hæves cirka
halvanden meter.
Østre Ringvej
Frakørselsrampen i vestlig
retning føres over motorvejen.
Overdækning og bro ved Gødvad Bakke
Ved Gødvad Bakke overdækkes motorvejen
på en 300 meter lang strækning.
Overdækningen bygges i forlænglese af
motorvejsbroen ved Oslovej/Søholt Parkvej.
Langsøstien
Langsøstien føres under motorvejen.
Gjernstien
Gjernstien føres under Linåvej og
motorvejen.
Purhusvej
En ny kommunevej, Purhusvej, føres
under motorvejen.
© Kort- og Matrikelstyrelsen og Vejdirektoratet
3

MOTORVEJEN FUNDER-LÅSBY
EN VEJ BLIVER TIL
2009 Den 6. maj 2009 vedtager Folketinget en anlægslov
for motorvejen mellem Funder og Låsby. Og allerede
senere samme år besluttes motorvejslinjen mellem
Funder og Hårup ved en linjebesigtigelse.
2010 I begyndelsen af 2010 er der linjebesigtigelse på
strækningen mellem Hårup og Låsby, og nu kan
Vejdirektoratet gå i gang med at projektere i detaljer -
fx krydsningen med de lokale veje og stier. I de til-
fælde hvor det står klart, at hele ejendomme skal
eksproprieres, sættes ekspropriationsprocessen i
gang. Det er også i 2010, de arkæologiske undersøgelser
begynder, og geoteknikere gennemfører
boringer for at undersøge jorden under den kommende
motorvej.
2011 I 2011 er der detailbesigtigelse på begge delstrækninger,
hvor Ekspropriationskommissionen
godkender det detaljerede projekt, Vejdirektoratet
har udarbejdet. Herefter kan de delvise ekspropria-
tioner gå i gang. Arbejdet med at flytte Funder
Kirkevej og anlægge to rundkørsler ved Funder
Kirkeby begynder også i 2011, og det samme gør
byggeriet af de to landskabsbroer ved Askhøjvej og
Korskær Bæk.
Bro ved Askhøjvej/Svinedal
Motorvejen føres på en cirka 150 meter lang landskabsbro
over slugten Svinedal og Askhøjvej ved Linå Vesterskov.
Broen placeres cirka 13 meter over terræn og vil fungere
som faunapassage for blandt andet kronvildt.
Anebjergvej
Anebjergvej føres over motorvejen.
Mollerupvej
Mollerupvej føres over motorvejen.
2012 I 2012 kommer der for alvor gang i byggeriet af
broerne på hele strækningen. Det gælder broen over
Gudenåen, den store dalbro i Nordskoven, broerne
ved Kejlstrup, broen ved Århusvej, broerne mellem
Nørhedevej og Fladmose og de øvrige broer mellem
Hårup og Låsby. Samtidig begynder anlæggelsen af
støttevægge gennem Silkeborg. I løbet af sommeren
2012 flyttes trafikken på Østre Ringvej over på en
midlertidig vej.
2013 Jord- og belægningsarbejdet på selve motorvejen
tager fart i 2013 - først mellem Hårup og
Låsby og sidst på året mellem Funder og Hårup.
I 2013 begynder byggeriet af overdækningen ved
Gødvad Bakke.
2014 I 2014 og det meste af 2015 er der fuld gang i anlægsarbejdet
på hele strækningen.
2015 Det er planen, at motorvejen mellem Hårup og Låsby
åbner sidst på året i 2015.
2016 På strækningen mellem Funder og Hårup arbejdes
der fortsat med jord- og belægningsarbejdet, så den
kan åbne i slutningen af 2016.
© Kort- og Matrikelstyrelsen og Vejdirektoratet
Landskabsbro ved Korskær Bæk
Motorvejen føres på en cirka 130 meter lang
landskabsbro over Korskær Bæk. Broen
placeres 14-16 meter over terræn og vil fungere
som faunapassage for blandt andet kronvildt.
Ny forbindelsesvej
En ny kommunevej føres over motorvejen.
Skovsrodvej
Skovsrodvej afbrydes ved motorvejen
og føres som sti under motorvejen
Låsby
Dobbeltrettet sti ved Søndergade
føres under motorvejen.
4

BROEN OVER GUDENÅEN
MED ARKITEKTENS ORD
Gudenåbroen har naturligvis det praktiske formål at føre motorvejen over Gudenåen. Broen bliver meget synlig
i det åbne landskab ved vandet, så der er også tænkt meget over broens udseende og design. Vejdirektoratet har i
den forbindelse allieret sig med landskabsarkitektfirmaet Preben Skaarup, som her beskriver baggrunden for valg
af broens design.
ET AF DE FINESTE NATUROMRÅDER I DANMARK
Gudenåbroen er et af de mest markante bygværker på motorvejen
mellem Funder og Låsby, og broen bliver i fremtiden et vigtigt ikon
for Silkeborg by og Gudenådalen. Mødet mellem Silkeborg Langsø
og Gudenåen er et af de fineste naturområder i Danmark, hvor et
typisk dansk sølandskab præsenteres fra sin smukkeste side.
BYEN PRÆSENTERES
Broen over Gudenåen er det lavest beliggende punkt på motorvejsstrækningen
mellem Funder og Låsby, men det er her, udsigt
og oplevelse er i fokus. For kørende fra øst gennem Nordskovens
mørke trækorridor åbner vejrummet sig og åben-barer et kig
gennem ådalen til Silkeborg by. På denne måde præsenteres
byen på afstand i sine naturskønne omgivelser, inden vejrummet
igen ændres, og turen fortsætter gennem Silkeborg by.
Broen over Gudenåen
UDSYNET GENNEM ÅDALEN BEVARES
På strækningen over Gudenåbroen er det det store åbne
landskabsrum og den unikke naturoplevelse, der er på spil. I
udformningen af Gudenåbroen er det essentielt, at udsynet og
kigget på tværs gennem ådalen bevares - både for trafikanter
på broen og for dem, der færdes i området. Samtidig er det
her på broen, Silkeborg by bliver præsenteret for trafikanterne,
og byens naturskønne placering sættes i scene.
Broen over Gudenåen er placeret med respekt for det eksisterende landskab
Kort som viser, hvor broen bliver bygget.
FAKTA OM BROEN OG DENS FREMSTILLING
• Længde: 350 meter
• Højde: Kørebanerne ligger cirka otte meter over vandet
• Bredde: Mellem 28 og 32,4 meter (smallest på midten)
• Består af syv fag - to på 42,5 meter og fem på 53 meter
• Opbygges af to selvstændige broer med en meter imellem sig
• Understøttes af 10 søjlegrupper - fem på hver bro
• Byggeriet begyndte omkring årsskiftet 2011/2012
• Forventes at stå færdig i slutningen af 2014
PLACERET MED RESPEKT
Gudenåbroen er designet ud fra et ønske om at skabe en lav
men alligevel let bro, der sikrer et godt udsyn oppe fra broen
uden at bryde den visuelle forbindelse på tværs gennem
ådalen. Broen og dens skråningsanlæg er placeret med
respekt for det eksisterende landskab og Gudenåens forløb,
så de tekniske anlæg griber så skånsomt som muligt ind dette
unikke naturstræk.
5

BROEN OVER GUDENÅEN
STØJSKÆRM
Støjskærmen på Gudenåbroen er ligesom broen designet
for at tilgodese frit udsyn oppe fra broen og sikre god visuel
forbindelse gennem ådalens landskabsrum.
Støjskærmen består af slanke sceptre, der hælder bort fra
kørebanen og understreger oplevelsen af landskabet, der
åbner sig op og folder sig ud, når man kommer ud på broen.
Sceptrene holder et transparent glas med en klar toning,
der tillader trafikanterne at opleve smukke lange kig ud over
landskabet og som blokerer så lidt som muligt for udsynet
på tværs af broen.
Visualisering af støjskærm - set fra brosiden
Visualisering som viser, hvordan bropillerne er placeret som en omvendt pyamidestub
FØRSTE SPADESTIK
Solen skinnede på den snedækkede jord, da transportminister
Henrik Dam Kristensen den 3. februar 2012 tog
det første spadestik til byggeriet af motorvejen mellem
Funder og Låsby. Og ministeren udtrykte glæde over de
mange muligheder for vækst og udvikling, anlægsarbejdet
fører med sig.
- I en tid, hvor vi har så meget brug for at kickstarte økonomien
og sætte gang i væksten, er det en fornøjelse at
være med til at markere begyndelsen på dette anlægsarbejde.
Opgaver til entreprenører og leverandører for
omkring tre milliarder kroner er et væsentligt bidrag
til væksten, lød det fra transportminister Henrik Dam
Kristensen, inden han tog det symbolske første spadestik
ved byggeriet af broen, der skal føre motorvejen over
Gudenåen.
Her ses hvordan de 4 skråtstillede søjler fremstilles
SØJLER
Den enkelte søjlegruppe formes som en omvendt pyramidestub,
hvis sider hælder udad både i langsgående og tværgående
retning. Pyramidestubbens kanter afrundes og to V’er skæres
bort i et retvinklet kryds. De fire tilbageblevne hjørner danner
fire skråt-stillede søjler, som brodækkets underside hviler på.
Hver søjle har dermed et vandret tværsnit med tre retvinklede
hjørner og et afrundet hjørne.
De overflader, der stammer fra den oprindelige pyramidestub,
støbes mod en bræddeforskalling, hvorimod de øvrige flader
støbes mod en pladeforskalling. Forskellen i overflader nuancerer
oplevelsen af broen og dens geometri for dem, der færdes
under broen både til fods eller på vandet.
SOM ÅKANDER PÅ VANDOVERFLADEN
Broen er en 7-fags tvillingebro med et vingeprofil, der giver
brodækket et let tværsnit.
Broens understøtninger er formet som grupper af søjler, der
hælder udad i både tværgående og langsgående retning.
På afstand giver de mange vinklede søjler broen et dynamisk
og elegant udtryk, som flød den på åkander hen over
vandoverfladen.
Hver søjle har tre kantede og et afrundet hjørne. Afrundingen
går igen i brodækkets underside og skaber et sammenhængende
design, særligt når man oplever broen tæt på.
Borgmester i Silkeborg Kommune, Hanne Bæk
Olsen, holdt også tale ved arrangementet og
fortalte om den betydning, motorvejen får for
byen og kommunen.
Og transportministeren supplerede:
- Senere i år åbner motorvejen mellem Bording
og Funder, og når de 29 kilometer motorvej
her ved Silkeborg er bygget færdig i 2016, vil
der være motorvej hele vejen mellem Aarhus
og Herning. De to byer og hele regionen
bindes sammen, og det får stor betydning for
udviklingen, ikke bare her i Silkeborg, men i
hele Midtjylland. Jeg er sikker på, at motorvejen
vil blive til glæde og gavn for pendlere og
erhvervsliv, ja for hele samfundet.
Pladeforskalling
Bræddeforskalling
Transportminister Henrik Dam Kristensen
og borgmester Hanne Bæk Olsen tager
første spadestik.
6

NATUR OG MILJØ
En ny motorvej kan virke som en direkte modsætning til bedre forhold for natur og miljø. Men når vi i Vejdirektoratet
anlægger veje, er vi meget opmærksomme på, hvordan miljø og natur påvirkes. Vi laver foranstaltninger for at afværge
nogle af påvirkningerne, og hvor det ikke kan lade sig gøre, skaber vi ny natur som erstatning for den natur, vi fjerner.
I nogle tilfælde er en motorvej bedre for naturen i et område end den eksisterende landevej, blandt andet fordi motorvejen
anlægges med broer og faunapassager, som giver dyrene mulighed for at færdes frit.
PASSAGER FOR DYR
For at begrænse den påvirkning, motorvejen har på dyrelivet,
og for at gøre barrieren for dyrene så lille som mulig,
skaber vi passager for dyrene på tværs af motorvejen. Sådanne
passager kan føres både over og under motorvejen.
På udvalgte strækninger bliver motorvejen ført på landskabsbroer
for at tilgodese fredede områder og fri passage
for dyr i alle størrelser.
På dette projekt bygger vi seks landskabsbroer:
I grusgraven ved Hvinningdal (125 meter), ved Skægkær Bæk (150
meter), over Gudenåen (350 meter), i Nordskoven (500 meter), over
slugten Svinedal ved Linå Vesterskov (150 meter) samt ved Korskær Bæk
sydøst for Bjarup Mose (130 meter).
Ved motorvejsbroen over Gudenåen etablerer vi passage
for blandt andre oddere og rådyr langs begge bredder.
Den eksisterende Ringvejsbro udgør en biologisk barriere
i ådalen, og derfor bygger vi dens sydøstlige brofæste om
med en brink, så oddere føler sig trygge ved at passere
under broen. Padder og små pattedyr får også en faunatunnel
i den eksisterende vejdæmning på den sydøstlige
bred.
Andre steder etablerer vi faunapassager under motorvejen.
Faunapassagerne placeres ud fra en undersøgelse af den
omkringliggende natur. De er de er typisk 3-6 meter høje
og 8-10 meter brede og tilgodeser de dyr, som findes i
området. For de mindste dyr, som fx padder, etablerer vi
med passende afstand faunarør under motorvejen.
På dette projekt bygger vi otte faunapassager under motorvejen:
Ved Gammelvorm Plantage, ved Karlshøjvej, ved Fladmose, mellem
Hårup og Linå, vest for Lavenvej, syd for Linå, mellem Linå og Mollerup
samt ved Bjarup Mose. Syd for Bjarup Mose anlægger vi også en 2½ meter
høj og 8 meter bred faunatunnel under motorvejen for mindre dyr som harer
og ræve.
Nogle steder ligger motorvejen meget dybt, og terrænet
tillader ikke en underføring. Her må vi bygge faunabroer
over motorvejen i stedet. Det gør vi på dette projekt i
Dyrehaven og ved Nordskovens østlige skovbryn. Begge
faunabroer er 20 meter brede på det smalleste sted.
Odder
EGNEDE LEVESTEDER OG BESKYTTELSE AF DYR
Arealerne omkring passagerne planter vi delvist til, så
dyrene bliver mere trygge ved at anvende passagen, og
vi sætter vildthegn op langs vejen, så dyrene ledes hen til
faunapassagen.
I områder med søer vil der ofte være et rigt dyreliv - særligt
med padder. For at undgå, at padderne bevæger sig ud på
vejen, opsætter vi paddehegn langs motorvejen.
Flere steder på strækningen findes bestande af markfirben,
og en del af naturarbejdet i forbindelse med anlæggelse af
motorvejen er at skabe nye, egnede levesteder for dem.
Markfirben trives på let beplantede,
solfyldte skråninger, og derfor
planter vi mindre end normalt på de
sydvendte motorvejsskråninger ved
Funder Kirkevej, i grusgraven ved
Hvinningdal, ved den nyetablerede
Høje Kejlstrupvej, på en mindre
strækning af Gjernstien samt ved
Hårup Sande.
ERSTATNINGSNATUR
Når vi skal bygge en motorvej, kan vi ikke undgå at fælde
træer og nedlægge naturområder som fx vandhuller, enge,
moser og overdrev. Men vi sørger for at skabe ny natur
som erstatning for den beskyttede natur, vi fjerner.
På hele strækningen mellem Funder og Låsby skal der i alt
fældes omkring 55 hektar skov i forbindelse med byggeriet
af motorvejen. Godt 35 af dem er ejet af staten, mens de
øvrige knap 20 hektar ejes af kommunerne eller private.
Og helt i tråd med reglerne skal Vejdirektoratet sørge for
at erstatte de fældede træer med ny fredskov. Faktisk skal
vi etablere dobbelt så meget fredskov, som vi har fældet
- i dette tilfælde altså mere end 100 hektar. Det svarer til
næsten 150 fodboldbaner.
På samme måde opretter vi nye vandhuller som erstatning
for dem, vi nedlægger, og ofte flere end det. Fx findes der i
området ved Fladmose allerede 2-3 vandhuller med større
bestande af spidssnudet frø. Vi foretager en oprensning
af vandhullerne, så de fungerer endnu bedre for frøerne,
og laver yderligere tre vandhuller. I alt etablerer vi 25 nye
vandhuller på strækningen.
Markfirben
7

NATUR i NORDSKOVEN OG
VED GUDENÅEN
En ny motorvej kan virke som en direkte modsætning til bedre forhold for natur og miljø. Men når vi i Vejdirektoratet
anlægger veje, er vi meget opmærksomme på, hvordan miljø og natur påvirkes. Vi laver foranstaltninger for at afværge
nogle af påvirkningerne, og hvor det ikke kan lade sig gøre, skaber vi ny natur som erstatning for den natur, vi fjerner.
I nogle tilfælde er en motorvej bedre for naturen i et område end den eksisterende landevej, blandt andet fordi motorvejen
anlægges med broer og faunapassager, som giver dyrene mulighed for at færdes frit.
PASSAGER FOR DYR
For at begrænse den påvirkning, motorvejen har på dyrelivet,
og for at gøre barrieren for dyrene så lille som mulig, skaber
vi passager for dyrene på tværs af motorvejen. Sådanne
passager kan føres både over og under motorvejen.
Ved motorvejsbroen over Gudenåen etablerer vi passage
for blandt andre oddere og rådyr langs begge bredder. en
eksisterende Ringvejsbro udgør en biologisk barriere i ådalen,
og derfor bygger vi dens sydøstlige brofæste om med
en brink, så oddere føler sig trygge ved at passere under
broen. Padder og små pattedyr får også en faunatunnel i
den eksisterende vejdæmning på den sydøstlige bred.
ERSTATNINGSNATUR
Når vi skal bygge en motorvej, kan vi ikke undgå at fælde
træer og ned-lægge naturområder som fx vandhuller,
enge, moser og overdrev. Men vi sørger for at skabe ny
natur som erstatning for den beskyttede natur, vi fjerner.
På hele strækningen mellem Funder og Låsby skal der i alt
fældes omkring 55 hektar skov i forbindelse med byggeriet
GUDENÅEN
Danmarks længste vandløb, Gudenåen, løber i et af de meget
markante landskabselementer ved Silkeborg, Gudenådalen.
Denne store smeltevandsdal indeholder de store søer, som
er et af de væsentligste kendetegn for Silkeborg. Hele dalen
er 2-3 kilometer bred med en højdeforskel fra bund til det
omgivende landskab på cirka 50 meter. Gudenåen har meget
stor betydning som levested og spredningsvej for mange
dyre- og plantearter.
Den nye motorvejsbro over Gudenåen afgrænser et EFhabitatområde,
”Gudenåen og Gjern Bakker” som er
udpeget på grund af forekomsten af en række naturtyper,
stor vandsalamander, odder, grøn kølleguldsmed og
damflagermus. Den eksisterende hovedlandevejsbro
over Gudenåen tillader kun begrænset spredning langs åen
for disse arter.
Broen spænder kun over
selve åløbet, ikke over hele
ådalen, og langs åen findes
ikke banketter, der tillader
passage af oddere. Den nye
motorvejsbro vil også spænde
over en del af de våde,
brednære arealer, og det giver
bedre passage for odderne.
af motorvejen. Godt 35 af dem er ejet af staten, mens de
øvrige knap 20 hektar ejes af kommunerne eller private.
Og helt i tråd med reglerne skal Vejdirektoratet sørge for
at erstatte de fældede træer med ny fredskov. Faktisk skal
vi etablere dobbelt så meget fredskov, som vi har fældet -
i dette tilfælde altså mere end 100 hektar. Det svarer til
næsten 150 fodboldbaner.
Arkivfoto af vandhul (Foto Per Klit Christensen, Amphi Consult)
NORDSKOVEN
Syd for Gudenåen ligger Danmarks største sammenhængende
skovområde - Nordskoven, Østerskov og Vesterskov -
som er en blanding af løvskov og nåleskov på relativt
sandet jord. Selve Nordskoven er primært yngre og ældre
nåleskovsplantninger. I tilknytning til Nordskoven ligger
Hårup Sande, der rummer både småklitter og en interessant
og værdifuld svampeflora. Træarterne er primært fyr og gran,
og nogle steder i skoven er der mere åbne partier med hedelyng
og andre dværgbuske. Skovene er tilholdssted for blandt
andet hjortevildt, fugle (herunder ynglende nøddekrige),
insekter og flagermus.
NATURA 2000
I Silkeborgskovene er udpeget et 1455 ha
stort EF-habitatområde, der omfatter dele
af Nordskoven, Østerskov og Vesterskov.
Området er udpeget på baggrund af forekomsten
af odder og stor vandsalamander
samt en række forskellige naturtyper.
Når motorvejen lægges på en landskabsbro gennem
Nordskoven, mindskes barrierevirkningen, og der vil fortsat
være gode muligheder for passage for dyrene i området.
Vejprojektet berører primært områder med nåleskov plantet
efter 1950 og hugstmoden rødgran. Desuden berøres
områder med bjergfyr og skovfyr, men disse områder er
allerede gennemskåret af vejanlæg. De sjældne svampe og
den sjældne lav i området spreder sig ved luftbårne sporer,
og derfor vil motorvejen ikke påvirke spredningen
af disse organismer negativt.
Stor vandsalamander
8

NATUR HÅRUP-LÅSBY
KORSKÆR BÆK
Korskær Bæk bliver af biologer karakteriseret som det fineste og reneste vandløb på hele motorvejsstrækningen mellem
Funder og Låsby, og området har et meget alsidigt dyre- og planteliv, som vi selvfølgelig skal værne om. Derfor bliver der
her lavet et særligt filteranlæg, for at rense vandet fra vejen ekstra godt.
Det vand, der løber fra motorvejen ved regnvejr, er per
definition forurenet. En stor del af forureningen i vejvand
er bundet til partikler, og den fjernes ret effektivt ved
bundfældning i de traditionelle regnvandsbassiner. Men en
mindre del af forureningen er i opløst form, som bassinerne
kun kan fjerne små mængder af.
Derfor er forskere fra Aalborg Universitet gået sammen med
Vejdirektoratet om at udvikle et filteranlæg, som skal bygges
i forlængelse af regnvandsbassinerne.
Skitse viser hvordan filteranlægget virker
Filteranlægget er det første af sin art til rensning af vejvand
fra motorveje. Aalborg Universitet har lavet et prøveanlæg
med vand fra et regnvands-bassin. Det skal blandt andet
bruges til at finde den optimale sammensætning af
materialer.
Efter planen begynder forskerne fra Aalborg Universitet at
grave hul til det rigtige anlæg ved Korskær Bæk først på
foråret i 2013, men det bliver først fyldt op med materialer
henover sommeren og frem til åbningen af motorvejen
mellem Hårup og Låsby i slutningen af 2015.
Laginddeling i filteranlægget
Ved udledning af vejvand til særligt følsomme vandløb
og søer skal filteranlægget binde og nedbryde opløste
tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer. Filteranlægget
består af helt naturlige materialer som fossilt kalk fra Faxe,
tørv og norske bjergarter. Det er materialer som er fulde af
kalk, aluminium og jern og derfor meget effektive over for
tungmetaller og fosfor. Undersøgelser af materialernes evne
til at rense vandet viser, at værdierne for samtlige stoffer
bringes ned under de værdier, der er i vandløbet.
Det rene vandløb Korskær Bæk
9

ARKÆOLOGI
SILKEBORG MUSEUM
Silkeborg Kulturhistoriske Museum og Skanderborg Museum har siden sommeren 2010 gennemført arkæologiske forundersøgelser
på motorvejsarealet. På baggrund af undersøgelserne har museernes arkæologer udvalgt områder med aktivitet fra både forhistorisk
og historisk tid til egentlige arkæologiske udgravninger.
FUNDER (A)
På kanten af Stormose i Funder er der fundet aktivitet fra ældre stenalders
Ertebøllekultur (6400-4000 f. Kr.). Et tyndt kulturlag indeholdt enkelte store
flintflækker, der har været brugt som knive. Flere afslag vidner om, at man
har ledt efter egnede flintblokke til at lave redskaber af. Fundet viser tydeligt,
at der i oldtiden har været gode jagtmuligheder ved vådområdet, og
at en gruppe jægere har gjort midlertidigt ophold for at udbedre deres
jagtudstyr.
Flintflækker (kniv) fundet i kulturlag
Syd for moseområdet er der lokaliseret to 3-skibede langhuse og adskillige
kogestensgruber, også kaldet jordovne, fra bronzealderen (omkring 1300 f.Kr.).
I 3-skibede huse har de indre tagbærende stolper stået i to rækker. Husene
har været bygget af kraftigt tømmer og har antagelig haft lerklinede vægge
og stråtag.
Husene lå delvist oven i hinanden og må have tilhørt forskellige
generationer af samme bebyggelse. De var placeret på en mindre
for-højning omkring 100 meter fra en fredet gravhøj, der sandsynligvis
er fra samme tid. Højen ligger uden for motorvejsarealet og er stadig
bevaret. Den fremstår tydeligt i landskabet.
Kort med markering af udgravningstederne
FUNDER
A
HVINNINGDAL (B)
I det kuperede terræn har man i tidlig bronzealder (1800-1600 f.Kr.)
anlagt et hus med sænket gulv. Langs kanten af gulvlaget var en
række vægstolpehuller, men husets oprindelige længde er uvis.
Udgravning af sænket gulvlag med lerkarskår
Der har sandsynligvis været en enkelt række tagbærende stolpehuller
midt gennem huset - også kaldet en 2-skibet konstruktion.
Gulvlaget indeholdt en del potteskår, der var med til at datere huset.
HVINNINGDAL
B
10

ARKÆOLOGI
SILKEBORG MUSEUM
BALLE (C)
Udgravningerne ved det store tilslutningsanlæg ved Viborgvej er endnu
ikke færdige, men de første huse i en forhistorisk bebyggelse er afdækket,
og de kan dateres til bronzealderen. Området er oplagt til bebyggelse, og
undersøgelserne viser da også, at man i store dele af oldtiden har valgt at
bosætte sig her. Området ligger forholdsvist højt i terrænet med adgang til
vand i Skægkær Bæk inden for omkring 200 meter mod nordøst og med
Gubsø en halv kilometer mod øst.
Foreløbige udgravninger langs Viborgvej
Man har her kunnet bosætte sig tørt med mulighed for at dyrke jorden,
have husdyr på engen og supplere kosten med fisk fra søen. Ved forundersøgelser
syd for Skægkær er der fundet yderligere huse og kogestensgruber
fra ældre bronzealder (1500-1100 f.Kr.). Husene har ligget
forholdsvist spredt og har sandsynligvis været enkeltgårde. De danner
en næsten lige linje fra højdedraget med det kommende tilslutningsanlæg
og til Skægkær Bæk.
C
BALLE
SILKEBORG LANGSØ
D
D
Oversigtskort med markering af udgravningstederne
SILKEBORG LANGSØ (D)
I 1851 blev der anlagt et teglværk umiddelbart nord for Silkeborg Langsø.
Teglværket har kunnet producere 500.000 mursten og 50.000 tagsten
årligt og har været bemandet med ”et mandfolk og et fruentimmer samt
syv tyske teglværksarbejdere”. Værket blev sat til salg i 1885 og er herefter
ikke omtalt i de skriftlige kilder. Udgravningerne af værket viser, at det har
bestået af en teglbrændingsovn og tre æltepladser til forarbejdning af leret.
Udgravning af teglovn
Ovnen var bevaret i omkring en halv meters højde og har været opbygget
af soltørrede sten, der gradvist er blevet brændt under produktionen. Æltepladserne
bestod af store cirkulære pladser med stenbrolægning.
Syd for søen er der ved udgravningen af et 1,5 hektar stort område afdækket
spredte flintredskaber fra jægerstenalderen og spor efter bopladser fra forskellige
perioder af bondestenalderen.
Et 2-skibet hus ved kanten af søen er muligvis fra tidlig bondestenalder,
og der er desuden fundet nedgravninger med blandt andet adskillige
flintredskaber og et smukt dekoreret lerkar, et såkaldt øskenbæger
(omkring 3500 f.Kr.). Undersøgelserne viser tydeligt, at vandstanden
i søen har ændret sig gennem tiden,
og flere af nedgravningerne var dækket
af vandaflejret sand.
På højdedraget mod syd var en boplads
fra mellemste bondestenalder.
Husene er 2-skibede og meget nedslidte,
men deres konstruktion
sammenholdt med fund af potteskår
og flint fra affaldslagene på kanten af
højdedraget indsnævrer dateringen.
Der har været aktivitet i området i store
dele af stenalderen fra de tidlige jægere
til de etablerede bønder. Fundene viser,
at Gudenåen og søerne har givet
ideelle betingelser for jagt og fiskeri
til alle tider.
Tværpile fra
bondestenalderen
Lerkar med dekoration
11

ARKÆOLOGI
SILKEBORG MUSEUM
Silkeborg Kulturhistoriske Museum og Skanderborg Museum har siden sommeren 2010 gennemført arkæologiske forundersøgelser på
motorvejsarealet. På baggrund af undersøgelserne har museernes arkæologer udvalgt områder med aktivitet fra både forhistorisk og
historisk tid til egentlige arkæologiske udgravninger.
HÅRUP (E)
Umiddelbart syd for Hårup er der udgravet en landsby fra germansk tid (cirka 375-
800). Den strækker sig over godt fem hektar. Der er registreret flere gårdsanlæg
med hovedhuse og økonomibygninger omkranset af hegn. De tagbærende stolpers
placering inde i hovedhusene viser, at den vestlige ende af langhusene har været
indrettet til beboelse omkring ildstedet, og den østlige ende har fungeret som stald
med båseskillerum til husdyrene. Desuden findes på der på hver gårdsplads et eller
to mindre udhuse, der sandsynligvis har fungeret som stald eller lade.
Felt med germanertids bosættelse og vikingetidsgrave. Det nuværende Hårup ses i baggrunden.
Mange af de påviste bygninger ligger omtrent på samme sted eller overlapper
hinanden, og der må i løbet af den tid, landsbyen har eksisteret – antagelig en
generation eller to – være foretaget udskiftning af flere af husene. Husenes udseende
og fund på pladsen viser, at man har bosat sig i området fra begyndelsen
af 400-tallet og indtil 700-tallet. Vikingerne (cirka 800-1000) har også været i
området, og de har her begravet deres døde. Flere grave er jordfæstegrave, hvor
de døde er lagt i plankekister. Et par grave adskiller sig dog fra de øvrige ved at
være indhegnet og udstyret med henholdsvis kampøkse og lerkar, et muligt skrin
samt glasperler. Gravgaverne vidner om, at en mand og en kvinde er gravlagt
sammen.
Museets detektorgruppe har fundet et forgyldt dragtspænde med gribedyrsornamentik
fra samme tid. Dertil kommer et ”guds lam”-smykke og en lille madonna-figur fra
tidlig middelalder (1000-tallet). Måske rummer området også bebyggelse fra vikingetiden
og middelalderen - som forløber for det nuværende Hårup.
LINÅ (F)
På højdedraget øst for Svinedal er der spor efter endnu en bosættelse dateret til
overgangen mellem sen bondestenalder og tidlig bronzealder (omkring 1800 f.Kr.).
Bebyggelsen bestod af mindst tre 2-skibede huse, heraf to med forsænket gulvlag
samt ti 3-skibede huse med markante stolpehuller til såvel tagbærende stolper som
vægstolper. Samtidig med husene var adskillige kogestensgruber eller jordovne og
to nedgravninger med lerkar.
Lerkar nedsat med bunden i vejret.
Det sparsomme fundmateriale giver kun få
oplysninger om beboernes erhverv. At man har
ernæret sig ved agerbrug og kvægavl er dog
givet, og fundet af en fladehugget pilespids
tydeliggør bebyggelsens placering i det smukt
kuperede terræn med rige muligheder for jagt.
På pladsen var også flere gårdsanlæg fra germansk
jernalder (700-tallet) med hovedhuse og
økonomibygninger samt spor efter indhegning.
Mange huse og hegn overlapper hinanden, og
det er tydeligt, at bebyggelsen har tilhørt forskellige
generationer. To ekstremt lange hovedhuse
på henholdsvis 62 og 51 meter er de hidtil
største huse i Midtjylland fra denne tid.
Husene har haft cirka 420 m 2 og 330 m 2 under tag - hvor den vestlige del af
bygningerne var beboelse med ildsted og den østlige del stald til husdyr. To brønde
etableret i et mindre vådområde har været byens vandforsyning. Brøndhullerne
var sikrede med genanvendt bygningstømmer, der var helt vandmættet og derfor
bevaret. Museets detektorgruppe fandt et dragtsmykke
i bronze, et såkaldt næbfibula, fra samme tid.
Beliggenheden umiddelbart oven for de
stejle skråninger ned til Gudenådalen
har i hvert fald været ideel for bosættelse
fra jernalderen og indtil nu.
Syd for Østergård er der dukket en
boplads op med huse fra både sen
bondestenalder (omkring 2500 f.Kr.)
og sen bronzealder (cirka 800 f.Kr.).
De ældste huse er 2-skibede, mens
bronzealderhusene var 3-skibede
konstruktioner. Til husene knyttede
sig en større nedgravning, hvor man
oprindeligt har gravet efter ler til lerkar
og klining af husene, og som
efterfølgende er fyldt op med affald
fra bebyggelsen. Der var også spor
efter aktivitet fra tidlig bondestenalders
tragtbægerkultur (4000-2800 f.Kr.).
Fra pløjelaget kom overraskende
nakkeenden af en type stridsøkse
frem, som er meget sjælden i
Silkeborgområdet. Der er ikke
registreret huse fra denne
periode men et større kulturlag
med fund af blandt
andet pilespidser.
Pilespidserne og det
øvrige flintmateriale
antyder, at stedet har
fungeret som jagtstation
eller rasteplads
for tragtbægerkulturens
jægere med god udsigt
over terrænet og med let
adgang til drikkevand i
det lille vandhul mod syd.
Udvalgte glasperler, vikingegrav
Stridsøkse - nakkeende,
bondestenalder
Dragtsmykke med indlagt guld, vikingegrav
Lerkar fra vikingekvindens begravelse
3-skibet langhus
med snittede
udvalgte
stolpehuller
Ved Søndergård fremkom bopladsspor fra både romersk og germansk
jernalder (cirka 300-800 e.Kr.). Bebyggelsen fra germansk jernalder
var delvist forstyrret af en moderne gylletank, og det fremgår
tyde-ligt, at pladsen ikke er afgrænset i motorvejsarealet, da husene
fortsætter uden for det afsatte areal under den nuværende gård. Et
af husene kunne følges i tre faser og lå i et skrånende terræn med
et fald på 1,5-2 meter fra den ene ende af huset til den anden.
HÅRUP
E
LINÅ
Kort med markering af udgravningstederne
F
LINÅ
F
12

ARKÆOLOGI
SKANDERBORG MUSEUM
KALBYLUND (G)
Ved Kalbylund har Skanderborg Museum udgravet en større boplads fra
den ældste del af jernalderen. Cirka 30 husstrukturer er dukket op, og de
stammer sandsynligvis fra 3-4 familier, som i generationer har bygget
nye huse op, når de gamle blev slidte. Jernalderbonden havde gavn af
tørv fra mosen, der er skabt i et dødisvandhul, og en sådan er der også
fundet på stedet.
Mosens bevarende evner har bevirket, at museet var heldige at finde
bevaret organisk materiale i form af blandt andet bearbejdet træ og et
stykke snoet lindebast, der sad omkring en potte. Brugen af mosen
kan knyttes til bopladsens levetid og kan derfor være med til at belyse
bopladsen i et bredere perspektiv end normalt.
Her tages den fine mosepotte med omviklet lindebast op i én jordklump for senere at blive
gravet ud i konserveringsafdelingen på Moesgård.
Kalbylund rummede også lidt spredte anlæg fra den yngre stenalder samt
et meget spændende anlæg, som formodentlig skal dateres til yngre
vikingetid/tidlig middelalder. Der er formentlig tale om et voldsted, hvor
museet kun har fundet et hjørne af voldgraven. Øvrige dele af anlægget
bliver ikke berørt af motorvejen og er derfor ikke blevet undersøgt.
FLENSTED KRAT (H)
Arkæologerne har også undersøgt nogle middelalderlige stenrækker/fundamenter
i den lille skov Flensted Krat syd for Låsby. At der var tale om
levn fra middelalderen, nærmere bestemt 1200-1300-tallet, blev hurtigt klart,
da der blev fundet en del skår fra glaserede kander, som netop
var meget i anvendelse på dette tidspunkt.
Her ses det oprensede, sammenstyrtede stendige. Det er ganske usædvanligt, at så
komplette stenstrukturer er bevaret.
Måske er der tale om en toftegrænse i form af et nu sammenstyrtet
stendige. En toftegrænse kan sammenlignes med nutidens ligusterhæk,
og toftegrænsen delte middelalderbøndernes tofter/gårdspladser.
Indhegningen beskyttede husmoderens kål- og urtehave mod dyr og
markerede samtidig gårdens ejendom. Der er fundet spor af to sådanne
mulige nabotofter.
Og måske dækker skovbunden over endnu flere af disse ”rækkehuse”
samlet i en såkaldt torp – en middelalderlig udflytterlandsby muligvis
fra ”storbyen” Låsby. Sådanne torper blev udlagt fra de større byer, da
Danmark oplevede en befolkningstilvækst i 1200-tallet, og flere munde
at mætte betød behov for mere land at dyrke afgrøder på, og hedearealer
og skove blev derfor ryddet for at kunne anlægge nye gårde.
Digitaliseret plan over et af de fine gårdsanlæg på Bøgely.
BØGELY (I)
Bøgely er en boplads primært fra den sene del af før-romersk jernalder.
Det anslås, at der har ligget mindst 30 huse over en periode på cirka 150
år. Husene er meget velbevarede, og ved flere af husene ses spor efter
små indhegninger, der omslutter husene helt eller delvist. Beboerne af
husene har været meget effektive med at grave huller ned i leret. Leret var
nyttigt råmateriale til fx byggeri. Hullerne er efterfølgende blevet fyldt op
med datidens affald. Arkæologerne har derfor fundet kasseret husgeråd
i form af ødelagte dørslag, forrådskar, kværnsten, fine skåle og fade.
KALBYLUND
G
Oversigtskort med markering af udgravningstederne
BØGELY
I
H
FLENSTED
KRAT
13

VEJEN
GENNEM SILKEBORG
HVORDAN ANLÆGGER MAN EN MOTORVEJ?
Det er et stort og kompliceret projekt at anlægge en motorvej
med alt, hvad der hører til. På motorvejen mellem Funder
og Låsby er der ikke færre end 25 større bygge- og
anlægsentrepriser. Nogle af dem omfatter byggeriet af én
eller flere broer, mens andre går ud på at flytte jord, bygge
selve vejen op og til sidst lægge asfalt ud. Oven i de store
anlægsentrepriser kommer en lang række lige så vigtige
opgaver med alt fra at sætte belysning og skilte op til at
beplante skråningerne langs motorvejen.
Jord og belægning Nordvest
2013-2016
Entreprenør endnu ikke valgt
3 landskabsbroer
2012-2015
MT Højgaard A/S
Broer Sydvest
2013-2014
Entreprenør endnu ikke valgt
Jord og belægning Sydvest
2013-2016
Entreprenør endnu ikke valgt
Broer ved Funder
2010-2012
Aarsleff A/S
Broer Nordvest
2012-2014
Jorton A/S
… UDEN AT GENERE TRAFIKANTERNE?
I det hele taget er det vigtigt, at trafikanterne i og omkring
Silkeborg generes så lidt som muligt, mens motorvejen
anlægges. Det sørger vi blandt andet for ved at anlægge
midlertidige veje uden om byggepladserne, så vi undgår
at lukke de lokale veje, mens vi bygger. Det kan du især
opleve ved de mange broarbejdspladser.
For at de mange forskellige entreprenører kan komme til
at udføre deres arbejde uden at gå i vejen for hinanden,
gælder det om at koordinere opgaverne og entreprenørernes
tidsplaner. For eksempel er det rigtig smart at bygge
broerne før selve motorvejen. Så er brofolkene væk, når
vejfolkene går i gang. Og vejfolkene kan køre under broerne,
når de skal frem og tilbage med jord og andre materialer,
så de ikke generer trafikken på de øvrige veje.
Jord og belægning Nord
2013-2016
Entreprenør endnu ikke valgt
Gubsø
2013-2015
Entreprenør endnu ikke valgt
Broer Kejlstrup
2012-2013
Aarsleff A/S
Spuns Nord
2012-2014
Aarsleff A/S
Midlertidig ringvej
2012-2013
Kølkær Entreprenørforretning
Spuns Syd
2013-2016
Arkil A/S
Bro over Gudenå
2012-2014
MT Højgaard A/S
Mellem Gødvad og Søholt skal vi både anlægge motorvej
og flytte Østre Ringvej, og der er ikke så meget plads at
arbejde på. Derfor har vi anlagt en knap 1 kilometer lang
midlertidig vej sydvest for og parallelt med Østre Ringvej
og flyttet ringvejstrafikken herover. Så kan vi anlægge den
nye ringvej på strækningen uden at genere trafikanterne.
Når den nye ringvej er bygget færdig – i begyndelsen af
2014 - flyttes trafikken over på den. Derefter kan vi gå i
gang med at bygge motorvejen på det areal, hvor ringvejen
lå før, og hvor den midlertidige vej har ligget.
14
Jord og belægning
Gudenåen - Nordskoven
2013-2016
Entreprenør endnu ikke valgt
Dalbro i Nordskoven
2012-2014
Jorton A/S

ejlstrup
13
A/S
VEJEN
GENNEM SILKEBORG
EN MOTORVEJ I DYBDEN
I sit forløb gennem Silkeborg ligger motorvejen op til
otte meter under det omkringliggende terræn - dybest
ved Gødvad. Det er hverken nemt eller billigt at grave
motorvejen ned, men det er nødvendigt for at mindske
trafikstøjen mest muligt. Støjberegninger viser, at en
motorvej i terræn vil støje for meget.
Spuns Nord
2012-2014
Aarsleff A/S
Midlertidig ringvej
2012-2013
Kølkær Entreprenørforretning
Spuns Syd
2013-2016
Arkil A/S
Bro over Gudenå
2012-2014
MT Højgaard A/S
Jord og belægning
Gudenåen - Nordskoven
2013-2016
Entreprenør endnu ikke valgt
Dalbro i Nordskoven
2012-2014
Jorton A/S
JORD – DET RENE GULD
Jord og belægning
Hårup-Linå
2013-2015
M.J. Eriksson
Landskabsbro Linå
2012-2014
MT Højgaard A/S
Jord, sand og grus er vigtige materialer ved anlæggelse
af veje. Hvis den jord, motorvejen skal anlægges på, ikke
er god nok, er det nødvendigt at hente jord fra andre egne
af landet eller behandle jorden med kalk. Og det gør byggeriet
dyrere.
I Silkeborg og omegn er vi i den heldige situation, at der
findes jord af rigtig fin kvalitet, så det ikke er nødvendigt
at hente jord langvejs fra. Det sparer udgifter til både
materialer og transport.
Broer Hårup-Linå
2012-2013
Arkil A/S
En nedgravet motorvej betyder til gengæld, at de skærende
veje ikke skal hæves for at blive ført over motorvejen.
Og dermed at udbredelsen af støjen fra dem heller ikke
bliver større.
Langs den nedgravede motorvej sættes der spunsvægge
op for at holde på jorden i siderne. Når en motorvej graves
ned – fordi den føres igennem en bakke er det normalt at
lave skråninger langs vejen, men det er der ikke plads til
inde i byen. En skråning kræver meget mere plads end
en spunsvæg.
2 dalbroer
2011-2013
Arkil A/S
Jord og belægning Øst
2013-2015
Entreprenør endnu ikke valgt
Broer Øst
2012-2013
CG Jensen A/S
Den jord, der skal bruges til at bygge dæmninger op med,
behøver ikke være af så god kvalitet, men det en stor fordel,
hvis man kan genbruge den jord, der alligevel skal graves
op andre steder i projektet. I Silkeborg bruges al den
jord, som graves op mellem spunsvæggene i midtbyen,
andre steder, blandt andet sydøst for Silkeborg til overføringen
af Århusvej og dæmningen op imod Hårup. Den
form for genbrug og ressourcebesparelser påvirker også
projektets økonomi positivt.
15

SPUNS
HVAD ER SPUNS?
Spunsvægge eller støttevægge er de metalplader, som er
bukket i profil, og som holder på jorden i siderne langs med
motorvejen, hvor den er gravet ned.
Spunsvæggene bliver vibreret ned i jorden med en særlig
maskine og bliver holdt fast med såkaldte jordankre, så de
ikke vælter, selv om jorden på den ene side bliver fjernet.
Jordankrenes placering kan ses ved knopperne på spunsvæggen.
Principskitse af støttevæg og jordanker
Areal, hvor udgravning ikke er tilladt
Spunsvæggene kan overfladebehandles på forskellige
måder, men det er dyrt at udføre og vedligeholde. Arkitektfirmaet,
der rådgiver Vejdirektoratet ved anlæggelsen af
motorvejen mellem Funder og Låsby, har valgt, at spunsvæggene
ikke skal overfladebehandles, men i stedet have
lov at ruste på overfladen, så de får en flot rustrød farve.
Den passer sammen med de farver, der er valgt til blandt
andet inddækningen/værnet, der monteres øverst på
spunsvæggene.
Rusten mindsker ikke spunsvæggens styrke eller holdbarhed,
tværtimod sørger laget af overfladerust for at beskytte
det bagvedliggende metal. På den måde undgår vi at skulle
bruge penge på dyr vedligeholdelse i årene fremover.
De broer, der fører de skærende veje over den nedgravede
motorvej, understøttes af deres helt egne fundamenter -
ikke af spunsvæggene.
Visualisering af bro understøttet af eget fundament
VIDSTE DU AT
• spunspladerne vibreres ned
• de er 1,40 meter brede
• de er mellem 4 og 10,5 meter lange
• deres tykkelse er 9 millimeter
• vægten på pladerne er 91,5 kg/m 2
• de tungeste plader vejer altså 1.345 kg
• de dybeste af pladerne vibreres 10 meter ned
• det tager ca. 20 minutter at vibrere en plade ned på plads
• det giver ca. 40 meter eller ca. 30 plader pr. dag
Vejdirektoratet har været i Holland for at se på forskellige løsninger til støjskærme. Billederne her viser tydeligt, at den hvidmalet betonvæg (til venstre)
hurtigt bliver grim, mens den rustrøde spunsvæg (til højre) holder sig flot i mange år.
16

NATUR OG TEKNIK
I BYEN
NATUREN I BYEN
Vi tænker mest på en by som et sted med mange huse,
biler og mennesker. Men der findes også små stykker
natur i byen, og dem skal anlægsprojektet selvfølgelig
tage hensyn til. Motorvejen krydser både Gødvad Bæk
og Søholt Bæk, og for at forurenet vejvand ikke skal ende
i de små vandløb, bygger vi regnvandsbassiner begge
steder. Her bliver regnvandet renset, inden det løber
videre ud i vandløbene.
Dyrelivet i området kan trygt færdes på tværs af motorvejen via den brede
faunabro.
EN KOMPLICERET OVERDÆKNING
Ved Gødvad bliver motorvejen overdækket på en 300
meter lang strækning. Det betyder, at barriereeffekten
mellem beboelsesområdet Gødvad og idrætsområdet
ved Søholt bliver mindre. Desuden mindskes trafikstøjen
yderligere og motorvejen bliver ikke så synlig for naboerne.
Visualisering af overdækningen ved Gødvad - her med natbelysning
Dyrehaven er et andet stykke natur midt i Silkeborg, og
det store grønne område vil også stadig være der, når
motorvejen er bygget færdig. Men dyrelivet vil ændre
karakter, og det er allerede ved at ske. Tidligere var Dyrehaven
hegnet ind for at holde på de tamme hjorte. Nu er
hegnet væk, og det betyder, at alle dyrene fra den vilde
natur har fået adgang.
Når faunabroen over motorvejen er blevet bygget, vil alle
dyrene i området frit kunne færdes rundt i det grønne område
og på tværs af motorvejen.
Der bliver også plads til mennesker i Dyrehaven, både
under og efter byggeriet af motorvejen. Hele det grønne
område nord for Cirkuspladsen ved Kastaniehøjvej berøres
slet ikke af anlægsarbejdet, og efterhånden som
arbejdet gøres færdigt, bliver større og flere dele af
Dyrehaven tilgængelige.
Scan koden og få historien om, hvordan
Vejdirektoratet flyttede flagermusenes
træer til en del af Dyrehaven, hvor de ikke
bliver forstyrret af motorvejsbyggeriet.
Nyhed på
vejdirektoratet.dk/silkeborg
Byggeriet af den overdækkede motorvej er teknisk set
mere udfordrende end resten af motorvejen. Både fordi,
der skal bygges låg henover spunsvæggene, og fordi
motorvejen på netop dette sted ligger under det naturlige
grundvandsspejl. På en cirka 1 kilometer lang strækning
skal motorvejen derfor være helt vandtæt, så kørebanerne
ikke bliver oversvømmet af grundvand.
Selv om overdækningen kun er 300 meter lang, skal
den betragtes som en tunnel lige som fx Limfjordstunnelen.
Det betyder, at den skal udstyres med en
masse teknik og ekstraudstyr, fx nøddøre, ventilationsanlæg,
bomme og elektroniske tavler til styring af trafikken
i de enkelte kørebaner.
17

ARKITEKTUR
PÅ MOTORVEJEN
EN SMUK MOTORVEJ?
En motorvej er andet og mere end nogle kilometer asfalt,
så vi nemt og sikkert kan komme fra A til B. Den skal også
give trafikanterne nogle behagelige visuelle oplevelser.
Samtidig fylder en motorvej en del i landskabet, så også
set udefra skal der være noget for øjet.
På projektet med at bygge motorvej mellem Funder og
Låsby, rådgiver Landskabsarkitektfirmaet Preben Skaarup
Landskab Vejdirektoratet omkring æstetik, og arkitekterne
har haft indflydelse på udformningen af blandt andet broer,
autoværn og spunsvægge.
Arkitekterne deler hele strækingen mellem Funder og
Låsby op i tre delstrækninger: de to landstrækninger øst
og vest for Silkeborg samt strækningen gennem Silkeborg
by. Om strækningen gennem byen forklarer arkitekterne:
”Strækningen igennem byen er kulminationen i det overordnede
forløb fra Herning til Århus. Snittet ned gennem
Gudenådalen, over Gudenåen og op igen på den anden
dalside er dramatisk og bliver ikke mindre dramatisk af,
at der ligger en by på stedet.
Der er modstand i dette snit, og det skal afspejles i vejens
udformning. Strækningen skal ikke behandles som en glat,
stedløs og gnidningsfri bymotorvej. Det dramatiske, rustikke,
varierede og stedsspecifikke skal derimod styrkes, så
passagen af Silkeborg og Gudenåen bliver en kontrast til
den åbne og gnidningsfri motorvej vest og øst for byen.”
Visualisering af den nedgravede motorvej gennem erhvervsområdet.
Spunsvæggene får monteret et værn foroven og nogle steder også en
støjskærm.
Den østlige byport ved Århusvej, set kørende mod øst..
Der bliver således tydelig forskel på arkitekturen på by-
og landstrækningerne. Konstruktionerne på bystrækningen
bliver mere massive – for at adskille vejrum og byrum.
Gennem byen, hvor motorvejen er gravet ned mellem
høje spunsvægge, får trafikanterne følelsen af at være
del af en strøm i et vandløb, og den følelse understøttes
ved at udforme den midterste understøtning på broerne
over motorvejen som broer over vand normalt bliver det:
som lange, smalle kiler i stedet for som runde søjler.
Den vestlige byport ved Høje Kejlstrupvej, set kørende mod øst.
To broer over motorvejen markerer overgangen mellem
by- og landstrækningerne og kommer således til at agere
som byporte for motorvejstrafikanterne: ved Århusvej og
ved Høje Kejlstrupvej, den nye vej mellem Nordre Højmarksvej
og Ebstrup Tværvej. Broerne udformes med et
andet udtryk end de øvrige broer i projektet. De er asymmetriske
og former en pil, der for trafikanterne på motorvejen
peger ind mod Silkeborg centrum.
18