Thisted Kirke – 2008
Thisted Kirke – 2008
Thisted Kirke – 2008
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Thisted</strong> <strong>Kirke</strong> <strong>–</strong> <strong>2008</strong>
Koncerter i <strong>Thisted</strong> <strong>Kirke</strong><br />
<strong>2008</strong>
Entré: Voksne 60 kr. - Børn under 16 år: gratis adgang<br />
Partoutkort der giver adgang til alle sommerens koncerter: 150 kr.<br />
Programnoter og redaktion: Preben Nørgaard Christensen,<br />
organist, <strong>Thisted</strong>. Gennemførelsen af koncertrækken er gjort<br />
mulig, blandt andet ved støtte fra: <strong>Thisted</strong> menighedsråd,<br />
Kunststyrelsen, <strong>Thisted</strong> Kommune samt sponsorer i bladet.<br />
Foto på denne side: Henrik Bolt Jørgensen.<br />
Layout og grafisk produktion: GrafiskHus, <strong>Thisted</strong><br />
www.sparthy.dk <strong>Thisted</strong> Kommune<br />
3
4<br />
Koncertoversigt<br />
Onsdag den 25. juni kl. 19.30. NORWEGIAN CORNETT & SACKBUTS, Norge<br />
Musik fra Christian IV s hof. s. 5<br />
Onsdag den 2. juli kl. 19.30. DR UNGDOMSENSEMBLET „DRUEN“ Dirigent: Morten Ryelund<br />
Elgar, Bernstein, Barber, Suk s. 9<br />
Søndag den 6. juli kl. 19.30. KETIL CHRISTENSEN, trompet, LARS OLE SCHMIDT,<br />
trompet, PREBEN NØRGAARD CHRISTENSEN, orgel.<br />
Molter, Buxtehude, Viviani, Händel, Vierne, Lindberg,<br />
Langlais, Ibert, Alain, Christensen, Thilde s. 12<br />
Onsdag den 16. juli kl. 19.30. CHRISTOPHER HERRICK, London, orgel<br />
Weitz, Franck, Buxtehude, Bach, Vaughan Williams,<br />
Farrington, Buck, Vierne s. 17<br />
Onsdag den 23. juli kl. 19.30. METTE ØSTERGAARD, mezzosopran,<br />
PREBEN NØRGAARD CHRISTENSEN, orgel<br />
Beethoven, Dubois, Langlais, Heiller, Franck, Schubert, Gounod. s. 21<br />
Onsdag den 30. juli kl. 19.30 SVEND OLE KOMBAK, orgel<br />
Bach, Whitlock, Franck, Françaix, Bourgeois s. 25<br />
Onsdag den 6. august kl. 19.30. MO YI, barokviolin, GERT von BÜLOW, barokcello<br />
Bertali, Gabrielli, Corelli, Bach, Rebel s. 28<br />
Onsdag den 27. august kl. 12.15. KAMMERORKESTERET CAMERATA MUSICA<br />
Solister: Anna Dahl, viola, Birgitte Lindum og Jørgen Skyttegaard, obo,<br />
Yana Deshkova og Olga Danylyuk violin, Preben Nørgaard Christensen, orgel<br />
Händel, Telemann, Corelli, Albinoni, Mozart s. 31
ONSDAG DEN 25. JUNI<br />
<strong>2008</strong> KL. 19.30<br />
NORWEGIAN CORNETT & SACKBUTS, Norge<br />
Kristin Hetland, baroktrompet og zink<br />
Michelle Lindboe, alt- og tenorsackbuts<br />
Wenche Tjentland, alt- og tenorsackbuts,<br />
Helene Øverlie, bass-sackbut<br />
Eli Molaug Odland, slagtøj<br />
Koncertprogram<br />
Claudio Monteverdi (1567-1643)<br />
Toccata<br />
Giovanni Gabrieli (1555-1612)<br />
Canzona seconda<br />
Hans Brachrogge ( ? -ca.1638)<br />
Satser fra Madrigaletti III<br />
Parla Timida lingua,<br />
Virbia dove ne vai<br />
Questa labra di rose<br />
Orazio Vecchi (1550-1605)<br />
Fantasia à 4 fra Selva di varia Recreatione<br />
Che fai dori<br />
Deh prega amore<br />
John Dowland (1563-1626)<br />
The most high and Mighty Christianus the fourth,<br />
King of Denmark, His Galliard<br />
Satser fra First booke of Songs and Ayres<br />
Who ever thinks or hopes of love<br />
My thoughts are wing`d with hopes<br />
Go crystal tears<br />
5
6<br />
Michael Praetorius (1571-1621)<br />
Dansesuite<br />
Giovanni Gabrieli (1555-1612)<br />
Canzona prima, La spiritata<br />
Claudio Monteverdi (1567-1643)<br />
Canzona in G fra Terzo libro di madrigali (1592)<br />
Truid Aagesen (1593<strong>–</strong>1625)<br />
Af Cantiones trium vocum<br />
O chiome rilucenti<br />
Crudel lascia sto core<br />
Mogens Pedersøn (1585-1623)<br />
Non Fuggir<br />
L'amara di partita<br />
Thomas Simpson (1582-1630)<br />
Ricercar Bonny Sweet Robin<br />
Michael Praetorius (1571-1621)<br />
Suite af danse<br />
Medvirkende<br />
Årets sommerkoncertrække indledes af Norwegian Cornett &<br />
Sackbuts, et professionelt tidlig ensemble bestående af instrumentalister<br />
der spiller på historiske instrumenter. Ensemblet er<br />
et af meget få af sin art i Norge og alle medlemmerne af ensemblet<br />
har mastergrader fra ledende musikkonservatorier i Europa,<br />
og har hver især vundet en række priser og konkurrencer. I april<br />
2006 var Norwegian Cornett & Sackbuts finalister i ensembleklassen<br />
i en stor international konkurrence for historisk brass.<br />
Ensemblet blev stiftet i London i 2002, og har nu base i Oslo.<br />
Ved at fremføre renæssance- og barokmusik på messinginstrumenter<br />
som blev brugt på denne tid, opnår ensemblet en unik<br />
klang og det skaber en helt egen stemning.<br />
Programnoter<br />
Christian IV-tiden i 1600-tallets første halvdel er en af de mest<br />
blomstrende perioder i dansk musikhistorie. Kongen var selv<br />
optaget af kunst, musik, arkitektur og litteratur, og han opretholdt<br />
gennem sin regeringstid et udmærket hofkapel. Danske<br />
musikere blev sendt til udlandet for at studere, og udenlandske<br />
musikere blev i stort tal ansat ved hoffet i København. Det var<br />
derfor ikke mærkeligt, at adskillige fremmede komponister<br />
dedikerede værker til denne kunstglade renæssancefyrste. Venedig<br />
var i 15-1600 tallet et af Europas musikcentre. Flere af<br />
Christian IV's unge musikalske talenter blev sendt til Venedig
på studietur for at høre og studere musik af nogle af tidens mest<br />
fremtrædende komponister.<br />
I slutningen af 1500-tallet virkede komponisten Giovanni<br />
Gabrieli og senere komponisten Claudio Monteverdi som<br />
kapelmestre i Markuskirken i Venedig. Byen var et af Europas<br />
musikalske centre, hvor man kunne studere især den flerstemmige<br />
og flerkorige kirkemusik samt den verdslige madrigal.<br />
Også den nyligt opståede genre: solosang med akkompagnement,<br />
der senere blev til operaen, var fremme i Venedig omkring<br />
1600, og endelig var der gode muligheder for at få kompositioner<br />
trykt her.<br />
Det var derfor naturligt, at Christian IV i perioden 1601-20<br />
sendte nogle af de mest håbefulde talenter til byen som også<br />
andre fyrstehoffer rundt i Europa gjorde. Fra København ledsagede<br />
kongens hoforganist, Melchoir Borchgrevinck, musikere<br />
og sangere som Mogens Pedersøn, Hans Nielsen, Andreas<br />
Aagesen og Wilhelm Egbertsen til Venedig i 1599-1600, og<br />
senere kom også Hans Brachrogge og Niels Mortensen Kolding.<br />
Melchior Borckgrevinck udgav samlingen Giardino Novo 1-2<br />
(1605-06) med madrigaler af italienske komponister efter<br />
hjemkomsten fra byen, Mogens Pedersøn præsenterede sine<br />
Madrigali a cinqve voci (1608) og udarbejdede i øvrigt manuskriptet<br />
til en anden samling, og Hans Brachrogge fik udgivet<br />
Madrigaletti a II voci (1619) som inspiration fra Italiens-besøget.<br />
Claudio Monteverdi var en italiensk komponist. Hans værker<br />
markerer overgangen mellem Renæssancen og Barokmusikken,<br />
og han er en af de vigtigste musikhistoriske personer i forbin-<br />
delse med tilblivelsen af operaen. Monteverdis opera Orfeo<br />
(1607) er den tidligste opera, hvor både musik og tekst er bevaret<br />
og som stadig opføres idag.<br />
Mogens Pedersøn begyndte sin musikerkarriere ved hoffet som<br />
sangerdreng ved kantoriet og lærling hos Melchior Borchgrevinck.<br />
I 1599-1600 tog han på studierejse til Venedig. To år<br />
efter rejste han atter til Venedig og blev her i 4½ år.<br />
Mogens Pedersøns karriere kulminerede i 1618, da han som<br />
den første danske musiker blev kongelig vicekapelmester, og<br />
han beholdt denne stilling til sin død.<br />
I dag kender vi Mogens Pedersøn som komponist inden for stort<br />
set alle de musikgenrer, man dyrkede ved hoffet. Han fik udgivet<br />
to samlinger med femstemmige madrigaler. Han står som<br />
en central figur i Christian IV-tidens danske musikliv med sit<br />
store kirkemusikalske bidrag, "Pratum Spirituale", fra 1620.<br />
Værket omfatter både en femstemmig messe, tilpasset den<br />
danske liturgi og en lang række koralbearbejdelser med dansk<br />
tekst samt latinske og danske responsorier og tre latinske motetter.<br />
Herudover komponerede Mogens Pedersøn instrumentalmusik,<br />
og vi har på aftenens program den tids mest populære<br />
dansemusik repræsenteret med to ukomplette pavaner for<br />
consort-ensemble.<br />
Truid Aagesen var organist ved Vor Frue <strong>Kirke</strong> i København<br />
mellem 1593 og 1613. Ud over hans primære virke som organist<br />
underviste han ved hoffet og fungerede som kongens udsending<br />
i forskellige musikalske hverv. Truid Aagesen blev afskediget fra<br />
7
8<br />
sin stilling i 1613 og forvist fra landet, fordi hans angivne katolske<br />
tro ikke passede i det lutherske Danmark.<br />
Truid Aagesen bidrog til den danske hofmusik med en samling<br />
trestemmige madrigaler, "Cantiones trium vocum". De blev<br />
udgivet i Hamburg i 1608 med komponistnavnet Theodorico<br />
Sistino, en italianisering af Truid Aagesen.<br />
Hans Brachrogges karriere ved Christian IV's hof strakte sig<br />
over mere end 30 år. Som ung studerede han 1602-04 i Venedig<br />
hos Giovanni Gabrieli og blev herefter lærling hos Melchior<br />
Borchgrevinck. I 1611 blev han fastansat som sanger ved kantoriet.<br />
Få måneder efter brød Kalmarkrigen ud, og han blev<br />
sendt til England for at studere ved James I's hof i London. Efter<br />
hjemkomsten i 1614 forblev Brachrogge fast tilknyttet hoffet<br />
indtil 1635. Eneste afbrydelse var et halvt års studieorlov i Venedig<br />
i 1619.<br />
Hans Brachrogges eneste kendte værk er en samling med trestemmige<br />
madrigaler, "Madrigaletti a III voci", som han fik<br />
udgivet i København kort efter hjemkomsten fra Venedig.<br />
Orazio Vecchi var berømt for sine madrigaler, specielt for en<br />
ny måde at gruppere dem på, kaldet “Madrigal-komedien”. Dette<br />
var en let populær og dramatisk underholdningsform, der anses<br />
for at være forgængeren for operagenren.<br />
Englænderen John Dowland var en meget berejst komponist<br />
og lutspiller, hvis talenter bragte ham vidt omkring til bl.a.<br />
Frankrig, Tyskland og Italien. I sit hjemland havde han store<br />
problemer med at få ansættelse ved hoffet, men i november 1598<br />
bliver han ansat med en fyrstelig gage som lutenist ved Christian<br />
IV´s hof i Danmark. Her blev han højt skattet af kongen og skrev<br />
en lang række værker til denne, bl.a. “The King of Denmark´s<br />
Galliard”.<br />
Basgambespilleren Thomas Simpson blev født i Kent i England.<br />
Han kom til Christian IV's kapel i 1622, hvor han forblev indtil<br />
1625. Herefter drog han muligvis tilbage til England, hvor han<br />
døde få år efter. Simpson komponerede instrumentalmusik, og<br />
vi kender i dag en lang række dansesatser, pavanne, galliarde,<br />
courante m.m for consort-ensemble.<br />
I begyndelsen af 1600-tallet forærede en af Tysklands mest<br />
kendte komponister, Michael Praetorius, et af sine værker med<br />
en håndskreven dedikation til Christian IV. Modtageren var da<br />
også en af datidens meget kunstelskende fyrster i Europa. Praetorius<br />
var født ca. 1571 og levede efter nogen skolegang som<br />
organist i Frankfurt an der Oder, til trods for, at han var selvlært<br />
som musiker. Omkring 1595 blev han imidlertid ansat som<br />
organist hos hertug Heinrich Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel,<br />
der i 1590 var blevet gift med Christian IV's søster, Elisabeth.<br />
Praetorius vandt efterhånden et sådant ry, at hertugen i<br />
1604 udnævnte ham til hofkapelmester for sit orkester, der<br />
regnedes for et af de betydeligste i Tyskland. Praetorius var ofte<br />
på rejse med fyrsten og fik her kendskab til en række andre<br />
musikere og nye tendenser i musikken. Årene fra 1605 til 1613<br />
var nogle af komponistens mest produktive.
ONSDAG DEN 2. JULI<br />
<strong>2008</strong> KL. 19.30<br />
DR UNGDOMSENSEMBLET<br />
Svante Wiik, klarinet<br />
Morten Ryelund, dirigent<br />
Koncertprogram<br />
Edward Elgar (1857-1934)<br />
Serenade op. 20 i e-mol (1892)<br />
Allegro piacevole<br />
Larghetto<br />
Allegretto<br />
Leonard Bernstein (1918-1990)<br />
Sonate for klarinet, strygeorkester, klaver og slagtøj<br />
(1942)<br />
Grazioso<br />
Andantino <strong>–</strong> vivace e leggiero<br />
PAUSE<br />
Samuel Barber (1910-1981)<br />
Adagio for strygere, opus 11 (1936)<br />
Josef Suk (1874-1935)<br />
Serenade op. 6 i Es-dur for strygere (1892)<br />
Andante con moto<br />
Allegro ma non troppo e grazioso<br />
Adagio<br />
Allegro grazioso, ma non troppo presto<br />
9
10<br />
Medvirkende<br />
I efteråret 2004 fik DR Radiosymfoniorkestret en lillebror i<br />
form af DR UngdomsEnsemblet, til dagligt kaldet DRUEN.<br />
De seneste år har DR fokuseret mere og mere på det uddannelsesmæssige<br />
aspekt i arbejdet med børn og unge. Samtidig<br />
er der meldinger om, at Danmark risikerer at komme til at<br />
mangle klassiske musikere i fremtiden. Som public servicestation<br />
ser DR det som én af sine opgaver at få unge til at interessere<br />
sig for klassisk musik.<br />
Ensemblets musikere er mellem 15 og 25 år, gymnasie- eller<br />
MGK-elever samt konservatoriestuderende, som har kvalificeret<br />
sig ved at deltage i et prøvespil.<br />
Siden ensemblet blev dannet i 2004 har ensemblet, under ledelse<br />
af dirigent Morten Ryelund, haft en del gæsteoptræden<br />
i hele landet samt i Sverige. I København optræder DRUEN<br />
med jævnlige mellemrum bl.a. i Den Sorte Diamants fine<br />
Dronningesal og i Tivoli. På invitation af Det Danske Kulturinstitut<br />
var DRUEN i efteråret 2007 for første gang på en<br />
længere turné til udlandet, som førte ensemblet til forskellige<br />
steder i Ungarn.<br />
Programnoter<br />
Sir Edward Elgar indledte sin musikerkariere som violinist og<br />
organist, men besluttede i en ung alder at vie sit liv til kompositionsarbejdet,<br />
hvor han var autodidakt. Han var en af de<br />
betydeligste blandt den engelske “musikrenæssance”´s mænd<br />
i tiden omkring 1900. Blandt hans mest kendte værker finder<br />
vi Enigma variationerne (1898) og de fem militærmarcher<br />
“Pomp and Circumstance” hvorfra triodelen er blevet brugt til<br />
den patriotiske “Land of hope and glory”.<br />
”Serenade for strygere” i e-mol op. 20, er baseret på tre stykker<br />
fra hans egne Sketches for strings: Spring song, Elegy og Finalen<br />
som er gået tabt. Disse fik deres første opførelse i 1888, men<br />
versionen som vi skal høre i aften, blev komponeret i 1892.<br />
Som dirigent var amerikaneren Leonard Bernstein en af sin<br />
tids stjerner med et bredt repertoire. Bl.a. havde han en stor<br />
del af æren for, at Gustav Mahler endelig fik sit gennembrud<br />
og at Carl Nielsen blev kendt uden for Skandinavien. Som<br />
komponist er han nok mest kendt for West Side Story.<br />
Han var en søgende komponist, dvs. han hentede sine ideer<br />
fra mange forskellige steder. Han lod sig inspirere af Mahlers<br />
og Stravinskys musik, af religiøse ritualer, og frem for alt af<br />
sine amerikanske kolleger George Gershwin og Aaron Copland,<br />
samt af jazzens spændende verden. Bernsteins værk er en<br />
syntese af alle disse retninger, hvilket gør ham til en af 1900-tallets<br />
mest tiltalende og underholdende komponister.<br />
Sonaten for klarinet og klaver blev komponeret i perioden<br />
1941- 42, hvor Bernstein studerede på The Curtis Institute.<br />
Værket var det første Bernstein fik udgivet. Sonaten indledes<br />
stilistisk tydeligt påvirket af hans lærere, men munder hurtigt<br />
ud i en nutidig stil fuld af jazz-synkoperinger og populære<br />
amerikanske vendinger. Sonaten er dedikeret til klarinettisten
David Oppenheim. Sonaten blev oprindeliget komponeret med<br />
klaverakkompagnement men er arrangeret for klarinet, strygeorkester,<br />
klaver og slagtøj af Sid Ramin.<br />
Samuel Barber blev født i Pennsylvania USA i 1910. Allerede<br />
som 13-årig blev han optaget på det kendte Curtis Institute of<br />
Music hvor han foruden sang og klaver studerede komposition.<br />
Derfra tog han i 1932 afgangseksamen og opnåede straks flere<br />
stipendier som anerkendelse af et stort talent. Barber har<br />
modtaget den amerikanske Prix de Rome samt Pulitzerlegatet<br />
som han som den første komponist modtog to gange.<br />
Det er ikke mange musikstykker der som Adagio for strygere<br />
op. 11 på en så kraftfuld måde formidler den følelse af tomhed<br />
som kan følge med et smertefuldt minde. Den vemodige melodi<br />
og de bølgende harmonier synes at svæve frem over et<br />
skræmmende mørkt og øde landskab. Da musikken når sin<br />
kulmination kommer en pludselig, dramatisk pause - en stilhed<br />
som siger mere om ensomhedens fortvivlelse end toner nogensinde<br />
kan gøre - inden det bittersøde åbningstema vender<br />
tilbage. Samuel Barber skrev sin "Adagio" sent i 30'erne, årene<br />
efter den store depression. Et halvt århundrede senere anvendtes<br />
den sørgmodige og intensive musik i 2 af 80'ernes mest<br />
gribende film: "Elefantmanden" af David Lynch (1980) og<br />
"Platoon" (1986), Oliver Stones beskrivelse af de amerikanske<br />
troppers forfærdelige oplevelser under Vietnamkrigen.<br />
Barbers melodiske stil (neoklassisk) havde mere tilfælles med<br />
romantikken end med det modernistiske 1900-tal, hvilket<br />
måske kan forklare at musikken stadig har en tiltrækningskraft.<br />
"Adagio for strygere" var oprindelig en langsom sats i en strygekvartet.<br />
Barber orkestrerede senere stykket for strygeorkester<br />
på opfordring af den italienske maestro Arturo Toscanini, som<br />
Barber var blevet ven med i Italien 1935.<br />
Den tjekkiske komponist Josef Suk var uddannet i violin og<br />
komposition på konservatoriet i Prag, hvor han senere virkede<br />
som professor i komposition (fra 1922) og som direktør (fra<br />
1924-26 og 1933-35). Blandt hans lærere i komposition var<br />
Antonín Dvorák, hvis påvirkning man tydeligt fornemmer i<br />
Suk´s tidlige værker. I hans senere værker bliver udtrykket<br />
friere kontrapunktisk og mere avanceret i harmonikken, så det<br />
undertiden nærmer sig impressionismen.<br />
Suk var Dvorák´s favorit - elev og i 1898 giftede han sig med<br />
Dvorák´s datter Otilie.<br />
Han var en fremragende violinist og turnerede som sådan som<br />
2. violinist i “Den Tjekkiske Kvartet” over det meste af Europa.<br />
Med dette ensemble spillede han mere end 4000 koncerter, og<br />
imponerede bl.a. Brahms, ved kvartettens første koncert i Wien<br />
i 1893.<br />
Orkesterværkerne er det centrale i Suk´s produktion, og højdepunktet<br />
i hans orkestrale produktion er Serenade for strygere<br />
op. 6 som afslutter aftenens program. Dette værk blev, på<br />
Brahms´ anbefaling, udgivet i 1896, og ved århundredeskiftet<br />
blev Suk betragtet som den førende tjekkiske komponist af den<br />
moderne skole.<br />
11
12<br />
SØNDAG DEN 6. JULI<br />
<strong>2008</strong> KL. 19.30<br />
KETIL CHRISTENSEN, trompet<br />
LARS OLE SCHMIDT, trompet<br />
PREBEN NØRGAARD CHRISTENSEN, orgel<br />
Koncertprogram<br />
Johann Melchoir Molter (1696-1765)<br />
Koncert i D-dur MWV IV 8, for to trompeter og orgel<br />
Allegro<br />
Andante<br />
Allegro<br />
Dietrich Buxtehude (1637-1707)<br />
Toccata og fuga i F-dur BuxWV 157<br />
Giovanni Buonaventura Viviani (1638-1692)<br />
Sonate nr. 1 i C-dur for trompet og orgel (1678)<br />
Allegro<br />
Adagio<br />
Allegro<br />
Georg Friedrich Händel (1685-1759)<br />
Koncert i f-mol for trompet og orgel<br />
Grave<br />
Allegro<br />
Sarabande, largo<br />
Allegro<br />
Louis Vierne (1870-1937)<br />
Af ”24 Pièces en style libre” op. 31 (1914)<br />
Lied (nr. 17)
Jean Langlais (1907-1991)<br />
Af 9 stykker for trompet og orgel<br />
Cantabile<br />
Moderée<br />
Vivo staccato<br />
Jacques Ibert (1890-1962)<br />
Impromptu for trompet og orgel (1951)<br />
Louis Vierne (1870-1937)<br />
Af ”24 Pièces en style libre” op. 31 (1914)<br />
Berceuse (nr. 19)<br />
Oscar Lindberg (1887-1955)<br />
Gammal Fäbodspsalm fra Dalarna<br />
Arr. Ketil Christensen (f. 1952)<br />
Bryllupsmarch fra Nordmøre<br />
Jehan Alain (1911-1940)<br />
Litanies, for orgel (1937)<br />
Når den kristne sjæl ikke mere kan finde nye ord, i sin fortvivlelse,<br />
for at påkalde Guds barmhjertighed, gentager den uophørlig<br />
den samme påkaldelse, med en heftig tro. Fornuften når<br />
sin grænse. Kun troen stiger stadig højere. (J. Alain)<br />
Jean Thilde (1908-1978)<br />
Sonate over tema af Vivaldi for to trompeter og orgel<br />
(1972)<br />
Allegro<br />
Moderato. Tempo di Minuetto non troppo<br />
Adagio<br />
Gigue. Allegro<br />
<br />
<br />
13
14<br />
Medvirkende<br />
Trioen havde sin debut i <strong>Thisted</strong> kirke i 1989 og har siden da<br />
medvirket hvert år i sommerkoncertrækken i <strong>Thisted</strong> kirke.<br />
Endvidere har trioen lavet et stort antal koncerter i ind- og<br />
udland, samt foretaget adskillige CD-indspilninger.<br />
Ketil Christensen er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium<br />
og hos Maurice André i Paris, og har siden sit<br />
19. år været solotrompetist i Det Kgl. Kapel.<br />
Lars Ole Schmidt har studeret på Nordjysk musikkonservatorium<br />
hos Anton Hansen, og endvidere hos bl.a. Martin<br />
Schuster, Ketil Christensen og Søren Emtoft. Han har siden<br />
maj 1995 været ansat som solotrompetist i Prinsens Livregiments<br />
musikkorps i Viborg.<br />
Preben Nørgaard Christensen har siden 1986 været organist<br />
og kantor ved <strong>Thisted</strong> kirke. Han er uddannet på Nordjysk<br />
musikkonservatorium hos domorganisterne Niels Åge Bundgaard<br />
og Freddy Samsing samt organist Kurt Levorsen. Videregående<br />
studier hos bl.a. David Sanger, London og Pierre<br />
Cogen, Paris.<br />
Programnoter<br />
Den tyske komponist Johann Melchoir Molter kom ligesom<br />
J.S.Bach fra Thüringen-Saxen området. Efter gymnasiestudium<br />
i Eisenach blev han ansat ved hoffet i Baden. Herefter studier<br />
i Venedig, og da han vender tilbage til Baden i 1722 bliver han<br />
udnævnt til kapelmester her. I 1733 bliver han kapelmester i<br />
Eisenach, endelig vender han tilbage til Baden i 1743 hvor han<br />
bliver til sin død i 1765. Hans produktion var meget stor,<br />
heriblandt en lang række koncerter for forskellige instrumenter.<br />
Også trompeten interesserede ham og han skrev 3 koncerter<br />
for trompet og orkester samt 5 koncerter for to trompeter<br />
og orkester.<br />
Buxtehude anses for at være den største danske barokkomponist,<br />
og da både Händel og Bach rejste til Lübeck for at studere<br />
hos ham, har han haft en meget stor indflydelse på deres senere<br />
virke. Han virkede som organist i Helsingborg og Helsingør,<br />
indtil han i 1668 blev organist ved Marie kirke i Lübeck, et af<br />
de mest prestigefyldte embeder i Nordtyskland. Han er bedst<br />
kendt som orgelkomponist, og som sådan regnes han for en af<br />
de mest betydningsfulde før Bach.<br />
Toccata og fuga i F-dur stammer fra begyndelsen af 1700 tallet.<br />
Toccataen er i den traditionelle frie ”Stylus fantasticus” og<br />
fugaen er typisk for Buxtehude med en streng polyfon indledning,<br />
der efterhånden opløses, og får mod slutningen atter<br />
toccata karakter.<br />
Et af de få værker fra baroktiden der oprindeligt er skrevet for<br />
trompet og orgel, er Viviani´s Sonate nr. 1 i C-dur. Om Viviani<br />
vides ikke meget, udover at han var kapelmester i Innsbruck<br />
(1672-76) og i Pistoia (1687-92). Han udgav samlinger<br />
med toccataer, arier og kammersonater samt orkester sinfoniaer.
I Händel´s enorme produktion, indgår også en lang række<br />
koncerter for forskellige instrumenter. Koncerten i f-moll er i<br />
sin opbygning typisk for Händel´s solokoncerter, der indledes<br />
med en langsom majestætisk grave, herpå en livlig allegro, 3.<br />
sats er en langsom tredelt dansesats en sarabande og sidste sats<br />
er igen en livlig allegro, der ligesom sarabanden er tredelt.<br />
Solisten er Ketil Christensen.<br />
Louis Vierne var organist ved Notre-Dame i Paris fra 1900.<br />
Han var elev af Franck og Widor og var en fabelagtig improvisator.<br />
Hans væsentligste orgelværker er hans Seks Orgelsymfonier,<br />
24 Pièces de Fantaisie op. 54 og ”24 Pièces en style libre”<br />
op 31, der udgør et brud med den liturgiske tradition. Fra ”24<br />
Pièces en style libre” op 31 høres i aften nr. 17 Lied tilegnet<br />
Paul Fauchet og den smukke Berceuse tilegnet Viernes datter<br />
Colette.<br />
Jean Langlais var organist ved Sainte-Clothilde kirken i Paris<br />
fra 1945 til sin død i 1991. Han var kendt som en fremragende<br />
pædagog og organist, og som en fabelagtig improvisator, der<br />
gennem sin pædagogiske virksomhed har været med til at<br />
præge en hel generation af europæiske organister. Langlais´s<br />
produktion består væsentligst af orgelværker, men han har dog<br />
også komponeret en del suiter for orkester, ligesom han har<br />
komponeret talrige liturgiske korværker. Hans kompositionsteknikker<br />
og tonesprog tager udgangspunkt i den gamle gregorianske<br />
musik, og han tilsluttede sig på et tidligt tidspunkt<br />
den såkaldte “Solesmesseskole”, der arbejder med den grego-<br />
rianske musik. I dette modale tonesprog har han skrevet “9<br />
stykker for trompet og orgel”. Solisten er Lars Ole Schmidt.<br />
Franskmanden Ibert´s farverige musik, udmærker sig ved<br />
esprit, vitalitet og spirituel spøgefuldhed, og I sine senere<br />
værker viser han en stadig tydeligere fremtrædende lyrisk<br />
følelse. Impromptu er oprindeligt skrevet for trompet og klaver.<br />
Den svenske organist og komponist Oscar Lindberg, indtog<br />
en central plads blandt Sveriges kirkemusikere i begyndelsen<br />
af det 20. århundrede. Han skrev musik i alle genrer og hans<br />
musik var ofte præget af naturindtryk og hans interesse for<br />
svenske folkemelodier. Ved en gudstjeneste i Gagnefs missionshus<br />
hørte han en sang der fæstnede sig i hans hukommelse.<br />
Dette medførte at han til en radiotransmission i 1936 komponerede<br />
et værk baseret på denne melodi. Værket kaldte han<br />
Gammal fäbodspsalm från Dalarna, som nok er Lindbergs<br />
bedst kendte og mest fremførte komposition.<br />
Det er den karakteristiske nordiske folketone der præger den<br />
norske folkemelodi Bryllupsmarch fra Nordmøre, her arrangeret<br />
for to trompeter og orgel af Ketil Christensen.<br />
Jehan Alain begyndte at komponere som 11-årig og studerede<br />
orgel og komposition hos Paul Dukas og Marcel Dupré på<br />
Conservatoire Nationale Superieur i Paris. Han var meget<br />
optaget af den gregorianske sang og dette samt de kirketonale<br />
15
16<br />
modi påvirkede hans harmonik. Jehan Alain blev kun 29 år,<br />
den 20 juni 1940 blev han dræbt under krigstjeneste i Sorbonne.<br />
Under en ferie i de Franske Alper i 1937, bliver Jehan Alain´s<br />
søster dræbt i en bjergulykke, under forsøget på at redde den<br />
yngre broder Olivier fra et fald. Jehan´s vrede og sorg over<br />
hendes død, blev inspirationskilden til et af de mest unikke<br />
orgelværker der er skrevet, Litanies fra 1937. Værket kan i<br />
indledningen virke humoristisk, men udvikler sig til et fortvivlet<br />
råb om hjælp, i form af en bøn, der voldsomt kastes for<br />
hans Gud. Der er her igen tale om et meget rytmisk præget<br />
værk gennemsyret af en usædvanlig rytmisk opbygning af<br />
temaet, bestående af ottendedelsfigurer med følgende gruppering:<br />
3+5+2+4+2.<br />
Den franske komponist og arrangør Jean Thilde har sammen<br />
med den verdensberømte trompetist Maurice André været<br />
medvirkende til ikke blot at gøre trompeten anerkendt som<br />
soloinstrument, men også i høj grad til at forøge repertoiret<br />
for instrumentet. Thildes fornemme arrangementer for trompet<br />
og orgel/klaver/orkester er nu standardrepertoire blandt<br />
trompetister verden over. Thilde bidrog også med en række<br />
kompositioner for trompeten, og i hans Sonate for to trompeter<br />
og orgel viser Thilde sin store begavelse for at skrive for<br />
instrumentet. Sonaten bygger på temaer af Vivaldi, og er tilegnet<br />
Maurice André og dennes søn Lionel.<br />
www.thistedforsikring.dk<br />
Thyparken 16<br />
7700 <strong>Thisted</strong><br />
Tlf. 96 19 45 00
ONSDAG DEN 16. JULI<br />
<strong>2008</strong> KL. 19.30<br />
Christopher Herrick, England, orgel<br />
Koncertprogram<br />
Guy Weitz (1883-1970)<br />
Grand Choeur<br />
César Franck (1822-1890)<br />
Af Trois Pièces (1878)<br />
Pièce Héroïque<br />
Dietrich Buxtehude (1637-1707)<br />
Præludium og Fuga i g mol BuxWV 149<br />
Johann Sebastian Bach (1685-1750)<br />
Triosonate nr. 4 i e-mol BWV 528<br />
Adagio - Vivace<br />
Andante<br />
Poco allegro<br />
Ralph Vaughan Williams (1872-1958)<br />
Præludium og Fuga i c-mol<br />
Iain Farrington (f. 1977)<br />
Af "Fiesta!”<br />
Nr. 3 Stride Dance<br />
Nr. 4 Song<br />
Nr. 5 Fast Dance<br />
Fortsættes næste side…<br />
17
18<br />
Dudley Buck (1839-1909)<br />
Variations on 'Old Folks at Home'<br />
Louis Vierne (1870-1937)<br />
Af Pièces de Fantaisie op. 54<br />
Nr. 6 Carillon de Westminster”<br />
Design<br />
KommuniKation<br />
internet<br />
GrafiskHus<br />
Skovgade 20 | 7700 <strong>Thisted</strong><br />
Tlf. 97 92 41 00 | www.grafiskhus.dk<br />
Medvirkende<br />
Christopher Herrick var i 10 år organist ved Westminster Abbey<br />
i London hvor han spillede til en lang række royale og<br />
statsbegivenheder, men har siden 1984 ernæret sig som freelance<br />
orgelsolist, med en særdeles travl koncertkalender, der<br />
bringer ham rundt over hele verden. Hans diskografi omfatter<br />
mere end 500 CD indspilninger, bl.a. samlede indspilninger af<br />
J.S. Bach´s orgelværker, ligesom hans utroligt populære serie<br />
”Organ Fireworks” på 9 CD'er, og hans 3 CD'er ”Organ<br />
Dreams”, er utroligt populære indspilninger. Der er her altså<br />
tale om en solist i den absolutte verdenselite. Herricks programmer<br />
er altid en perfekt sammensætning af seriøse og iørefaldende<br />
populære værker, hvilket også er tilfældet med aftenens<br />
program.<br />
Programnoter<br />
Den Belgiske organist Guy Weitz var elev af Guilmant og<br />
Widor, og kom til England før 1. verdenskrig, for at virke som<br />
midlertidig organist ved den katolske Westminster Cathedral<br />
i London. Herefter virkede han de næste 50 år som organist<br />
ved Jesuit Church i Farm Street i London. Hans korte men<br />
effektfulde og festlige Grand Choeur, komponeret i 1939, bygger<br />
på den Gregorianske melodi ”Benedicamus Domino”.<br />
César Franck var faderen til det 19. århundredes storslåede
”Franske orgel kompositions skole”, som kulminerede med<br />
Dupré og Messiaen. Franck udtalte ”Mit orgel er et orkester”,<br />
da han i 1858 blev udnævnt til organist ved den nye basilika<br />
Sainte-Clotilde i Paris, hvor han, assisteret af den aldrende<br />
Lefébure-Wély, indviede et af Cavaillé-Colls fornemste instrumenter<br />
den 19. december 1859. Francks enestående evner som<br />
improvisator tiltrak tilhørere fra nær og fjern. Hans første store<br />
orgelkomposition, ”Six Pièces” (1862), blev af Liszt hyldet som<br />
”værker der er på niveau med Bachs mesterværker”. Det sidste<br />
værk af Trois Pièces (1878) er det dramatiske og effektfulde<br />
Pièce Héroïque.<br />
Dietrich Buxtehude indledte sin karriere som organist ved<br />
Sct. Marie kirke i det daværende danske Helsingborg, og fortsatte<br />
sit virke ved Sct. Marie kirke på den anden side af sundet<br />
i Helsingør. Men det var ved Sct. Marie kirke i Lübeck han for<br />
alvor slog sig ned, og virkede som organist her i 38 år, hvor<br />
han fortsatte og udviklede de såkaldte ”Abendmusik” koncerter,<br />
hvor man fem søndage om året opførte oratorier og orgelværker.<br />
Han er nok mest kendt for sine orgelværker, koblet<br />
sammen med historien om Bach der i stedet for de tildelte 4<br />
ugers studieorlov hos Buxtehude, blev hos Buxtehude i 16 uger,<br />
hvilket gav ham mange problemer da han vendte hjem.<br />
Ved dette studieophold har Bach lært om pedalets rolle som<br />
værende en ligeværdig medspiller i kompositionerne, ligesom<br />
Buxtehudes koralpræludier og hans varierede og fantasirige<br />
værker har inspireret Bach.<br />
”Bach skrev dem til sin ældste søn, Wilhelm Friedemann,<br />
således han kunne udvikle sig til den fremragende organist<br />
han senere blev. Deres skønhed kan ikke prises for højt. De er<br />
skrevet af komponisten på højdepunktet af hans virke….”<br />
Således beskriver Forkel i sin biografi om Bach de seks Triosonater,<br />
halvtreds år efter Bachs død.<br />
Sonaterne repræsenterer Bach på den mest humane og afslappede<br />
vis. De er fantastisk kammermusik for orglet, hvor hver<br />
af de tre stemmer kræver sine egne nuanceringer, fraseringer,<br />
artikulation og musikalsk udtryk. Vivace satsen der følger<br />
umiddelbart efter den korte langsomme introduktion, var<br />
oprindeligt skrevet for obo d´amore, viola da gamba og continuo<br />
til en af Bachs kantater. Ligeledes eksisterer der tidligere<br />
versioner af andanten og af indledningen til den dansante poco<br />
allegro sats.<br />
Ralph Vaughan Williams er en af det 20. århundredes vigtigste<br />
engelske komponister, der skrev et stort antal værker heriblandt<br />
operaer, sceniske værker, ni symfonier, kammermusikalske<br />
værker og en lang række korværker. Han skrev kun en<br />
håndfuld orgelværker hvoraf hans præludium og fuga er det<br />
mest gennemførte. Hans kontrapunktiske bevægelser er både<br />
rolige men med en undertone af nervøs aktivitet. Hans kontrapunkt<br />
bevæger sig i blokke af harmonier, med et mægtigt<br />
højdepunkt, der minder tilhøreren om indledningen på Præludiet.<br />
Dette er et af Vaughan Williams bedste værker.<br />
Iain Farrington er uddannet på St. Johns College, Cambridge,<br />
19
20<br />
hvor han var Organ Scholar. Han er en af sin generations førende<br />
orgelkomponister, ligesom han er en fremragende orgelspiller.<br />
De tre satser stammer fra hans Fiesta!, en suite på syv satser.<br />
Den første sats ”Celebration” var en fødselsdagsgave fra komponisten<br />
til Christopher Herrick.<br />
”Stride Dance” har en jazzy, men farlig uforudsigelig puls.<br />
Foden ønsker at vrikke i takt, men har en tendens til at komme<br />
i utakt på en herlig måde. ”Song” er en mere afslappet sats,<br />
med en ornamenteret melodi der bevæger sig over en rig<br />
harmonik og en springende bas linje. Der breder sig en duft<br />
som i en røgfyldt jazz club!.<br />
Hvis ”Fast Dance” er en dans, så er det en virtuos dans for<br />
fingrene, hvor pedalet springer med på dansen mod slutningen<br />
af satsen. Kun et første klasses dansekorps kunne yde den<br />
retfærdighed.<br />
Dudley Buck og hans samtidige kollega John Knowles Paine,<br />
dominerede den amerikanske orgelscene efter borgerkrigen.<br />
Han studerede i Leipzig i atten måneder. Efter hjemkomsten<br />
til USA virkede han som organist i Hartford, Boston og New<br />
York. Hans orgelkoncerter indeholdt ofte værker af Bach og<br />
Mendelssohn efterfulgt af orkestertranskriptioner og værker i<br />
den lettere genre, som hans effektfulde og lidt sentimentale<br />
variationer over et kendt tema, komponeret i 1888. Variation<br />
tre er væsentligst en pedalsolo med dobbeltpedal! Stykket<br />
ender stilfærdigt.<br />
Louis Vierne var organist ved Notre Dame i Paris fra 1900.<br />
Han var elev af Widor og César Franck. Hans væsentligste<br />
orgelværker er hans Seks Orgelsymfonier, ”24 Pièces en style<br />
libre” og ”24 Pièces de Fantaisie op. 54”. Carillon de Westminster<br />
stammer fra den sidstnævnte samling, og bygger på det<br />
kendte tema fra klokkerne i Big Ben i London, en anelse ukorrekt<br />
citeret. Værket er opbygget omkring et langt crescendo<br />
fra en distant klang til en storslået kulmination. Værket er<br />
dedikeret til den berømte engelske orgelbygger, Henry Willis.
ONSDAG DEN 23. JULI<br />
<strong>2008</strong> KL. 19.30<br />
METTE ØSTERGAARD, mezzosopran,<br />
PREBEN NØRGAARD CHRISTENSEN, orgel<br />
Koncertprogram<br />
Ludwig van Beethoven (1770 <strong>–</strong> 1827)<br />
Gellert Lieder op. 48 (ca. 1803)<br />
Bitten<br />
Die Liebe des Nächsten<br />
Vom Tode<br />
Die Ehre Gottes aus der Natur<br />
Gottes Macht und Vorsehung<br />
Busslied<br />
Théodore Dubois (1837-1924)<br />
Af „Douze Pièces“ for orgel (1886)<br />
Toccata i G-dur<br />
Jean Langlais (1907-1991)<br />
Missa in Simplicitate (1952)<br />
Kyrie,<br />
Gloria,<br />
Credo,<br />
Sanctus et Benedictus,<br />
Agnus Dei<br />
Canzona for orgel<br />
Fortsættes næste side…<br />
21
22<br />
Anton Heiller (1923-1979)<br />
Pater Noster<br />
César Franck (1822 <strong>–</strong> 1890)<br />
Panis angelicus<br />
Franz Schubert (1797-1828)<br />
Ave Maria<br />
Charles Gounod (1818 <strong>–</strong> 1893)<br />
Ave Maria<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Medvirkende<br />
Mette Østergaard er uddannet fra solistklassen på det Jyske<br />
Musikkonservatorium og har sunget en lang række roller som<br />
fast tilknyttet solistensemblet ved Den Jyske Opera. Internationalt<br />
har hun også gjort sig gældende i Tyskland som Octavian<br />
Strauss’s ”Rosenkavaleren” og Romeo und Julie til R.<br />
Strauss Festivalen i Garmisch-Partenkirchen samt ved en<br />
Brahms Koncert i ”Bad Urach” Festivalen.<br />
Mette Østergaard har været solist med Radiounderholdningsorkestret,<br />
Århus Symfoniorkester, Ålborg Symfoniorkester,<br />
Esbjerg Ensemble, Århus Sinfonietta og Randers Byorkester.<br />
Hun har lavet talrige Liedkoncerter, samt mange kirkekoncerter.<br />
Af CD-indspilninger kan nævnes den roste CD ”Heises<br />
Havfrue Sange”, en CD med München Symfonikerne, og endvidere<br />
medvirker hun på CD'en med danske salmer udgivet af<br />
Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer. Herudover<br />
har hun medvirket på CD'en Julesne, som er pladeselskabet<br />
Classico’s 5. mest solgte CD.<br />
Preben Nørgaard Christensen har siden 1986 været organist<br />
og kantor ved <strong>Thisted</strong> kirke. Han er uddannet på Nordjysk<br />
musikkonservatorium hos domorganisterne Niels Åge Bundgaard<br />
og Freddy Samsing samt organist Kurt Levorsen. Videregående<br />
studier hos bl.a. David Sanger, London og Pierre<br />
Cogen, Paris samt deltager i mesterkurser hos bl.a. Hans Fagius,<br />
Anders Bondemann, Daniel Roth, Jon Laukvik og Julian<br />
Gembalski.
Programnoter<br />
Ludwig van Beethoven vakte i en tidlig alder opsigt og blev<br />
som 13-årig ansat som cembalist ved kurfyrstens kapel og året<br />
efter som hof organist samme sted. Fyrsten sendte Beethoven<br />
på studieophold hos Mozart i Wien, et ophold der blev kortvarigt,<br />
men i 1792 drog han igen til Wien for at studere hos<br />
bl.a. Haydn og Albrechtsberger. Her tilbragte han resten af sit<br />
liv og vandt hurtigt stor anseelse som improvisator på klaver,<br />
og blev snart et stort komponistnavn. Mange tragedier ramte<br />
ham og allerede før 1800 viste der sig de første tegn på den<br />
øresygdom, der efter et par årtier førte til fuldstændig døvhed.<br />
Beethoven tog arven op efter Haydn og Mozart, og er derfor<br />
blevet kaldt den tredje store Wienerklassiker. Samtidig repræsenterede<br />
han en ny type tonekunstnere og blev forbillede for<br />
romantikkens komponister. De seks sange er skrevet over digte<br />
af Christian Fürchtegott Gellert omkring 1803.<br />
Dubois efterfulgte Saint-Saëns som organist ved Madeleine<br />
kirken i Paris. Hans produktion omfatter sceneværker, oratorier,<br />
motetter og 88 orgelværker. Hans mest kendte værk er<br />
”Toccata i G-dur” fra samlingen ”Douze Pièces”, komponeret<br />
i 1886.<br />
Jean Langlais er en af de verdensberømte organister som har<br />
beklædt embedet ved Sct. Clothilde i Paris (1945 - 1987), der<br />
både som pædagog, orgelsolist og komponist, har været med<br />
til at præge en hel generation af europæiske organister. Han<br />
var elev af Dupré, Dukas og Tournemire, og hans orgelmusik<br />
følger traditionen fra Tournemire. Mange af hans værker bygger<br />
på gregorianske temaer, der behandles med stor opfindsomhed,<br />
og iklædes polymodale harmonier.<br />
Langlais komponerede Missa in simplicate (enkel messe) for<br />
solo sangstemme og orgel til mezzosopranen Jeannine Collard,<br />
der var solist på Pariseroperaen og på Opera Comique. Collard<br />
og Langlais førsteopførte messen i 1952.<br />
Temaet der ligger til grund for variationerne i Langlais Canzona<br />
var oprindeligt en sang fra 1500-tallet der beskrev Slaget<br />
om Pavie. Temaet blev senere brugt af Bach i hans koralbearbejdelser<br />
over ”Durch Adams Fall”. Værket er er dedikeret til<br />
teologen Jean Marie Georgeot.<br />
Den østrigske organist, cembalist dirigent og komponist Anton<br />
Heiller var måske sin tids største organist, og en enestående<br />
fortolker af barokmusikken, specielt Bach. Han turnerede over<br />
det meste af verden, og var ligeledes en meget søgt underviser,<br />
som bl.a. mange danske organister opsøgte, og derigennem<br />
prægede han en hel generation af danske organister. Fra 10 års<br />
alderen begyndte han at komponere, og var en særdeles produktiv<br />
komponist, inspireret af Hindemith og Frank Martin,<br />
og udforskende dodekafonien, 12-tone-teknikken.<br />
Frankrig og i særdeleshed Paris har op igennem musikhistorien<br />
fostret organister der har påvirket hele den europæiske orgellitteratur<br />
og organiststand. Organister der, præget af den katolske<br />
kirkes gregorianske sang, romantikken og impressionis-<br />
23
24<br />
men, har skabt en karakteristisk stil der har inspireret<br />
organister og komponister over hele Europa. En af de største<br />
af disse er César Franck der beklædte det fornemme embede<br />
som organist ved Ste. Clotilde Basilikaen i Paris. Hans orgelværker<br />
er noget af det bedste der er skrevet for orglet i forrige<br />
århundrede. I dag betragtes César Franck som en af forrige<br />
århundredes største komponister og betragtes sammen med<br />
Bach som en af de vigtigste orgelkomponister. Hans harmonik<br />
hører til tidens mest særprægede, den dannede grundlag for<br />
studiet af harmonisk alteration. Panis angelicus er den næstsidste<br />
strofe af salmen Sacris solemniis skrevet af St. Thomas<br />
Aquinas til Festen for Corpus Christi som en del af en komplet<br />
liturgi. Den strofe, der begynder med ordene "Panis angelicus"<br />
(englens brød) er ofte blevet sat i musik adskilt fra resten af<br />
salmen. I 1872, udsatte César Franck denne strofe for tenor,<br />
orgel, harpe, cello og kontrabas; senere omarbejdede han den<br />
for tenor, kor og orkester, og denne udgave er indarbejdet i<br />
hans Messe solennelle Op.12.<br />
I modsætning til sine forgængere blandt de store mestre i Wien<br />
(Mozart og Beethoven) var Franz Schubert frem for alt lyriker,<br />
en stilling der skyldes både de romantiske strømninger i tiden<br />
og Schuberts egen natur som præger al hans musik. Klangen<br />
i hans musik er en selvstændig stilfaktor med en ofte næsten<br />
magisk virkning; i høj grad medvirkende hertil er en dristig<br />
harmonik, og en helt egen personlig varm melodik. Han er<br />
især kendt for sine utroligt mange sange, og blandt disse er den<br />
mest populære nok Ave Maria, eller som den oprindeligt hed<br />
”Ellens Gesang III, Hymne an die Jungfrau”.<br />
I 1851 skrev Gounod sin første opera, Sappho men den var<br />
ikke nogen stor succes. Det var med Faust fra 1859, der bygger<br />
på Goethes skuespil, at Gounod fik sit gennembrud.<br />
Senere i livet skrev Gounod mange religiøse værker. Hans "Ave<br />
Maria" er skrevet over Bachs Præludium i C-dur fra Das Wohltemperierte<br />
Klavier Bind 1.
ONSDAG DEN 30. JULI<br />
<strong>2008</strong> KL. 19.30<br />
Svend Ole Kombak, orgel<br />
Koncertprogram<br />
Johann Sebastian Bach (1685-1750)<br />
Præludium og fuga i h-mol, BWV 544<br />
Percy Whitlock (1903-1946)<br />
4 Extemporizations for Organ<br />
Carol<br />
Divertimento<br />
Fidelis<br />
Fanfare<br />
César Franck (1822-1890)<br />
Choral nr. 1 i E-dur af Trois Chorals (1890)<br />
Jean Françaix (1912-1997)<br />
Suite Carmelite (1960)<br />
Soeur Blanche<br />
Mère Marie de l’incarnation<br />
Soeur Anne de la Croix<br />
Soeur Constance<br />
Soeur Mathilde<br />
Mère Marie de Saint-Augustin<br />
Derek David Bourgeois (f. 1941)<br />
Serenade, Opus 22 (1968)<br />
25
26<br />
Medvirkende<br />
<strong>Thisted</strong> kirkes organistassistent Svend Ole Kombak er uddannet<br />
på Nordjysk Musikkonservatorium hos Martin Nielsen og<br />
Freddy Samsing. Han har været organist ved Løgstør kirke,<br />
organistassistent ved Herning kirke, og tiltrådte i 2005 den<br />
nyoprettede organistassistent stilling ved <strong>Thisted</strong> kirke.<br />
Programnoter<br />
Johann Sebastian Bach, en af de største af alle komponister<br />
af kirkemusik, er repræsenteret ved sit stort anlagte Præludium<br />
og Fuga i h-mol, komponeret i 1725 og 1728, i den periode,<br />
hvor Bach var kantor ved Thomaskirken i Leipzig. Bach foreskriver<br />
”Organo pleno” (fuldt orgel) for præludiet; det starter<br />
med det høje h, som står som et musikalsk udråbstegn, hvorfra<br />
det faldende tema udvikler sig. I 4. takt indtræder pedalet<br />
med et ”haltende”, synkoperet motiv, over hvilket en 3- eller<br />
4-stemmig manualsats fortsætter temaet; længere fremme,<br />
efter indtræden af et ”sidetema”, som er afledt af hovedtemaet,<br />
udvikler sig lange ranker af rislende 32.dele. Fugaen starter<br />
med vandrende 8.dels-noder, som bevæger sig i et opadgående<br />
motiv. Efterhånden indtræder hurtigere nodeværdier. Hen<br />
mod slutningen af fugaen, vender temaet tilbage til h-mol<br />
efter en længere ”udflugt”, og et nyt, faldende kontrapunkt<br />
indtræder. Fugaen slutter med en tredobbelt indsats af temaet.<br />
Percy Whitlock startede sin karriere som kordreng ved Rochester<br />
Cathedral. Han fattede interesse for kirkemusik og kom<br />
ind på Royal College of Music, hvor han studerede orgel hos<br />
Henry G. Ley og komposition hos den navnkundige Ralph<br />
Vaughan Williams fra 1920-24. Efter forskellige ansættelser<br />
flyttede han til Bournemouth, hvor han i 1932, ved siden af en<br />
ansættelse som organist ved St Stephans Church, blev udnævnt<br />
som ”rådhusorganist” ved ”The Municipal Pavilion”; her skulle<br />
han mestre både de ”tunge” klassikere og den ”lette” dansemusik.<br />
”4 Extemporizations for Organ” er 4 stykker, som viser Whitlock<br />
som en komponist med kraftig inspiration fra den romantiske<br />
harmonik, men med hans egen helt personlige stil. Først<br />
kommer den rolige Carol med indslag af klarinetsolo, derefter<br />
Divertimento med hurtige arabesker i fløjtestemmer, så Fidelis,<br />
som er en langsom og vederkvægende sats; til sidst den<br />
festlige og udadvendte Fanfare.<br />
César Franck havde i en årrække embedet som organist ved<br />
Ste. Clotilde Basilikaen i Paris. Hans orgelværker er noget af<br />
det ypperste, der er skrevet for instrumentet i 1800-tallet. I dag<br />
anses César Franck for at være en af de største komponister<br />
inden for sit århundrede; men han begyndte først efter 1859<br />
at komponere større værker for orgel, det år hvor det nye<br />
Cavaillé-Coll-orgel stod færdigt i Ste. Clotilde-kirken i Paris.<br />
”Trois Chorals” er et sent arbejde fra César Francks hånd,<br />
komponeret i 1890. De tre koraler er ikke koraler i den oprin-
delige betydning af ordet, men musikværker, som er opbygget<br />
over koral-lignende temaer og med en fantastisk rigt facetteret<br />
musikalsk udvikling, som peger tilbage på César Francks<br />
formidable evner som improvisator. E-dur-koralen, som er den<br />
første af de tre, betragtes næsten som arketypen på en Franckchoral.<br />
Den starter med et idyllisk E-dur-tema, som udvikles;<br />
efter kort tid træder koralen ind med en svag vox-humanaklang;<br />
efter mange udviklinger af temaet og improvisatoriske<br />
indskud slutter Franck af med et sejrrigt finaleafsnit, hvor temaet<br />
optræder for fuldt orgel.<br />
Jean Françaix fik sin første musikundervisning af sin far, der<br />
var rektor for konservatoriet i Le Mans; senere gik han på<br />
konservatoriet i Paris, hvor han studerede klaver under Isidor<br />
Philipp, og han vandt førsteprisen i klaver på konservatoriet i<br />
1932. En overgang studerede han også komposition under<br />
Nadia Boulanger. Françaix begyndte at komponere allerede<br />
som seksårig. Han var en flittig komponist, som mestrede en<br />
lang række genrer. Hans kompositioner ligger i naturlig forlængelse<br />
af den franske nationale tradition, og hans værker<br />
lægger eftertryk på praktisk anvendelighed og krystallisk<br />
klarhed. Hans værker indbefatter operaer, balletmusik, 50<br />
større orkesterværker, en mængde kammermusik, samt korværker<br />
og sange, og altså også nogle suiter for orgel.<br />
Suite Carmelite tager en række af de goder nonner fra et karmeliterkloster<br />
på kornet. En og en kommer de marcherende<br />
frem, man kan næsten se dem for sig: den gudhengivne Soeur<br />
Anne de la Croix, den flittige Soeur Constance, der aldrig kan<br />
holde hænderne i ro, og abbedissen Mère Marie de Saint-<br />
Augustin, der vistnok må være noget af en skude. For blot at<br />
nævne nogle af dem.<br />
Derek Bourgeois er uddannet fra universitetet i Cambridge,<br />
hvor han har modtaget ærespræmie, og senere forsvaret et<br />
doktorat i musik. På Royal College of Music har han studeret<br />
komposition hos Herbert Howells og direktion hos Sir Adrian<br />
Boult. Bag sig har han en omfattende produktion af orkester-<br />
kammer- og vokalmusik, musik for Brass Band, ligesom også<br />
musik til TV-produktioner. I tidens løb har han ledet en række<br />
orkestre, bl.a. the National Youth Orchestra of Great Britain,<br />
ligesom han også har været formand for den britiske komponistforening.<br />
Efter ungdomsorkesteret var han musikalsk leder<br />
af pigeskolen ved St. Paul’s i London. I 2002 flyttede han til<br />
Mallorca, hvor han nu arbejder som fuldtids komponist.<br />
Serenade, op. 22 skrev Bourgeois til sit eget bryllup; han ville<br />
ikke unde gæsterne den luksus at forlade kirken i en pæn<br />
2/4-takt, så han skrev stykket i 11/8. Men for det tilfælde, at<br />
nogen skulle føle sig tilpas med det, ændrede han takten til<br />
13/8 midtvejs. Det lille stykke har nu gået sin sejrsgang over<br />
hele kloden i forskellige orkestreringer.<br />
Svend Ole Kombak<br />
27
28<br />
ONSDAG DEN 6.<br />
AUGUST <strong>2008</strong> KL. 19.30<br />
Mo Yi, Tyskland, barokviolin<br />
Gert von Bülow, Tyskland, barokcello<br />
Koncertprogram<br />
Antonio Bertali (1605-1669)<br />
Chiacona for Violin & Basso continuo<br />
Domenico Gabrielli (1651-1690)<br />
Tre Ricercari for Violoncello Solo<br />
I g-mol<br />
VII d-mol<br />
V C-Dur<br />
Arcangelo Corelli (1635-1713)<br />
Sonate Op. 5, Nr.VII, d-mol for Violin & Basso<br />
continuo<br />
Preludio: Vivace<br />
Corrente: Allegro<br />
Sarabande: Largo<br />
Giga: Allegro<br />
Johann Sebastian Bach (1685-1750)<br />
Partita 2da a Violino Solo senza Basso<br />
Allemanda<br />
Corrente<br />
Sarabanda<br />
Giga<br />
Ciaccona
Jean-Ferry Rebel (1666-1747)<br />
Sonata cinquiéme<br />
Viste<br />
Legèrement<br />
Sarabande<br />
Viste<br />
Gigue<br />
Vestergade 84 · 7700 <strong>Thisted</strong> · Tlf. 9792 2700<br />
PH 2/1<br />
Stammekrone<br />
Medvirkende<br />
Denne aftens koncert præsenterer to store navne på den internationale<br />
strygerscene, den kinesiske violinist Mo Yi og den<br />
danske cello professor Gert von Bülow.<br />
Mo Yi har siden 2004 været gæstedocent ved „Universität der<br />
Künste“ i Berlin hvor hun underviser i violin, barokviolin og<br />
kammermusik. Hun er født i Wuhan og begyndte at spille<br />
violin som femårig. Hun har i sin studietid i Peking og Tyskland<br />
vundet mange betydelige priser og modtaget store stipendier,<br />
heriblandt „Deutsche Akademische Austausch Dienst“<br />
(DAAD), den største anerkendelse i forbindelse med bilateralt,<br />
akademisk/kunstnerisk samarbejde i Tyskland. Mo Yi har<br />
udbredt koncertvirksomhed på verdensplan som solist og<br />
kammermusiker også med ensemblerne Trio Quintilian der<br />
stiftedes i 2003 og Trio Bertali. Som lærer er hun en meget<br />
efterspurgt docent ved mesterklasser.<br />
Gert von Bülow har siden 1995 været professor ved „Hochschule<br />
für Musik und Theater Rostock“, hvor han underviser<br />
i fagene Violoncello, Barokcello og Kammermusik og forelæser<br />
over Historisk Opførelsespraksis.<br />
I år 2000 gav Gert von Bülow som den første en samlet opførelse<br />
af J. S. Bachs suiter for cello solo på originalinstrumenter i<br />
Kina ved Central Conservatory of Music, Beijing, Conservatory<br />
of Music i Tianjing og Shanghai.<br />
I 2002 spillede Gert von Bülow den 1. opførelse af Johs. Brahms<br />
Koncert for violin, violoncello og orkester Op. 102 i Kunming,<br />
29
30<br />
hovedstad i provinsen Yunan, med violinisten Mo Yi.<br />
Han er medlem af barokensemblet Trio Bertali og Klavertrioen<br />
Trio Quintilian og har en meget udbredt international koncertvirksomhed.<br />
Programnoter<br />
Programmet strækker sig fra den tidligste barok, Antonio<br />
Bertali, til denne periodes kulmination, her repræsenteret af<br />
Johann Sebastian Bachs berømte Partita II, d-mol med den<br />
velkendte og samtidigt - mellem musikere - så berygtede<br />
Chaconne.<br />
Den kinesiske violinistinde Mo Yi, en musiker på verdensplan,<br />
interpreterer dette værk med en smitttende spilleglæde og<br />
gennemtrængende iagttagelse af de afvekslende udtryksmæssige<br />
aspekter, som dette værk besidder.<br />
Men også de øvrige værker på progammet har sine kvaliteter:<br />
Musikalske perler er f.eks. de tre ricercari for cello solo af<br />
Domenico Gabrielli, den første komponist i musikhistorien,<br />
som skrev for celloen som soloinstrument. Iøvrigt står musik<br />
af Jean-Ferry Rebel og Arcangelo Corelli på programmet.<br />
Mo Yi og Gert von Bülow spiller på originalinstrumenter som<br />
giver musik fra baroktiden den særlige klang som netop hører<br />
til denne periode.<br />
Dit lokale pengeinstitut<br />
Sparekassen Thy<br />
www.sparthy.dk
ONSDAG DEN 27.<br />
AUGUST <strong>2008</strong> KL. 19.30<br />
KAMMERORKESTERET<br />
CAMERATA MUSICA<br />
Koncertprogram<br />
Georg Friedrich Händel (1685-1759)<br />
Koncert for orgel og orkester op. 4 nr. 4 i F-dur (1735)<br />
Allegro<br />
Andante<br />
Adagio<br />
Allegro<br />
Solist: Preben Nørgaard Christensen, orgel<br />
Georg Philipp Telemann (1681-1767)<br />
Koncert for viola og orkester i G-dur<br />
Largo<br />
Allegro<br />
Andante<br />
Presto<br />
Solist: Anna Dahl, viola<br />
Arcangelo Corelli (1653-1711)<br />
Concerto grosso op. 6 nr. 4 i D-dur (Udg. 1714)<br />
Adagio <strong>–</strong> Allegro<br />
Adagio <strong>–</strong> Vivace<br />
Allegro<br />
Allegro<br />
Fortsættes næste side…<br />
31
32<br />
Concertino: Yana Deshkova. violin<br />
Olga Danylyuk violin<br />
Matthias Hehrmann, cello<br />
Preben N. Christensen, cembalo<br />
Tomasso Albinoni (1671-1751)<br />
Koncert for 2 oboer og orkester op. 9 nr. 3 i F-dur<br />
(1722)<br />
Allegro<br />
Adagio<br />
Allegro<br />
Solister: Jørgen Skyttegaard, obo<br />
Birgitte Lindum, obo<br />
Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791)<br />
Salzburgsymfoni nr. 1 i D-dur K.V. 136 (1772)<br />
Allegro<br />
Andante<br />
Presto<br />
Medvirkende<br />
Årets sommerkoncertrække afrundes af Nordjyllands nye<br />
kammerorkester Camerata Musica, der blev stiftet på initiativ<br />
af Aalborg Symfoniorkesters mangeårige solooboist Jørgen<br />
Skyttegaard i april måned i år. Orkesteret består af nuværende<br />
og tidligere musikere fra Aalborg Symfoniorkester, der alle har<br />
et ønske om at dyrke musikken fra barokken og klassikken i<br />
endnu højere grad end i det store symfoniorkester. Orkesteret<br />
består af 15 musikere primært strygere, Jørgen Skyttegaard,<br />
obo og Preben Nørgaard Christensen, cembalo med Aalborg<br />
Symfoniorkesters koncertmester Yana Deshkova i spidsen.<br />
Programnoter<br />
Händel var en fremragende orgelspiller, og i 1735 besluttede<br />
han at fremvise sin egen virtuositet på orgel i forbindelse med<br />
opførelserne af sine oratorier. Dette resulterede i 16 koncerter<br />
for orgel og orkester, der alle blev fremført i pauserne mellem<br />
akterne i oratorierne. Næsten alle 16 koncerter er knyttet til et<br />
oratorium og kan derfor dateres meget præcist. Eftersom<br />
Händel skrev koncerterne til eget brug, med mulighed for<br />
improvisation undervejs, så har værkerne formodentlig aldrig<br />
været opført mere end én gang på samme måde. Værkerne er<br />
fulde af ad libitum markeringer, nogle gange omfattende en<br />
hel sats.<br />
Værkerne blev skrevet til fremførelse på små transportable
orgler uden pedal, der normalt indgik i Händels orkestrering<br />
af oratorierne. Orgelkoncert Op. 4 Nr. 4 i F-dur blev færdiggjort<br />
den 25/3 1735 og uropført sammen med oratoriet "Athalia"<br />
den 1. april 1735. Koncerten har fire satser allegro, andante,<br />
adagio og en fuga allegro.<br />
Allerede i en alder af 10 år mestrede Georg Philipp Telemann<br />
flere instrumenter og to år efter skrev han sin første opera. På<br />
trods af de åbenlyse musikalske kvaliteter startede han med at<br />
studere jura og blev optaget på universitetet i Leipzig. I Leipzig<br />
var det imidlertid hurtigt musikken, der fik højeste prioritet.<br />
Inden et år efter sin ankomst havde han grundlagt det berømte<br />
'Collegium Musicum', hvor han jævnligt gav offentlige koncerter.<br />
Da han ydermere blev ansat til at komponere kantater<br />
til to kirker i Leipzig var hans karriere indenfor musikken<br />
fastlagt. Efter at have haft en lang række forskellige musikstillinger,<br />
blev Telemann i 1721 ansat som Kantor ved Hamburg<br />
Johanneum. I denne stilling forblev han indtil sin død, men<br />
det skete ikke uden sværdslag.<br />
Blot året efter sin ansættelse var der stærk modstand mod hans<br />
aktiviteter i musiklivet udenfor kirken bl.a. i den hamburgske<br />
opera. Telemann truede med opsigelse, søgte stillingen som<br />
kantor i Leipzig og fik den på bekostning af bl.a. J. S. Bach.I<br />
Hamburg ønskede man imidlertid ikke at løsne Telemann fra<br />
sin kontrakt, men måtte i stedet acceptere hans engagement i<br />
byens musikliv og fordoble hans løn. Händel sagde om sin gode<br />
ven Telemann, at han kunne komponere en kantate i 8 dele i<br />
samme tempo som en anden ville skrive et brev. Telemanns<br />
produktion er da også helt enorm og tæller foruden mere end<br />
tusind kantater, flere hundrede værker indenfor vokal-, kor-,<br />
orkester- eller kammermusik.<br />
Den romerske komponist og violinist Arcangelo Corellis<br />
værkliste omfatter kun seks opusnumre af tolv værker, men<br />
hans indflydelse på både violinspillets og strygermusikkens<br />
udvikling var enorm. Hans opus 1-5 består af sonater for en<br />
eller to violiner og basso continuo (altså en basstemme udført<br />
af cello og et akkordinstrument <strong>–</strong> cembalo, orgel eller harpe).<br />
Opus 6, der først blev udgivet efter hans død, rummer 12<br />
concerti grossi; det er navnet på en koncertform, hvor et lille<br />
soloensemble (kaldet concertino) spiller mod et orkester<br />
(kaldet ripieno). Hos Corelli består concertinoet af en trio af<br />
to violiner og cello, der akkompagneres af et firstemmigt<br />
strygeorkester med continuo. Han var ikke den første, der skrev<br />
den type koncerter<strong>–</strong> men han var den første, der brugte genrebetegnelsen<br />
concerto grosso. Corellis koncerter ligner hans<br />
sonater både i satstype og form. Alt det musikalsk interessante<br />
ligger hos soloensemblet, mens orkestersatsen udelukkende er<br />
et akkompagnement, der forstærker klangen og øger den<br />
rytmiske intensitet. På forsiden til den første trykte udgave har<br />
komponisten da også anført, at man kan udelade orkestret og<br />
spille værkerne som triosonater. Corelli skelnede mellem to<br />
typer af concerto grosso <strong>–</strong> den verdslige concerto da camera<br />
(kammerkoncert) og den mere højtidelige concerto da chiesa<br />
(kirkekoncert). Opus 6 nr. 4 i D-dur, som spilles ved denne<br />
koncert, er en kirkekoncert. Efter en kort, langsom indledning<br />
33
34<br />
følger en allegro-del, hvor de to solovioliner leger tagfat i kvikke<br />
16.dels-figurationer. Andensatsen er en stilfærdig adagio i mol<br />
for hele ensemblet. Den har ikke noget tematisk materiale, men<br />
består i en kæde af udtryksfulde akkorder. De to næste afsnit<br />
er dansesatser som i en kammerkoncert. Selvom de ikke benævnes<br />
sådan, er den første en menuet og den anden en slags<br />
gigue. En meget kort allegro, der minder om karakteren i 1.<br />
sats, afrunder koncerten.<br />
Den italienske violinist og komponist Tomaso Albinoni er en<br />
af de førende komponister af solokoncerter og Concerti grossi<br />
i den barokke koncertform. Blandt hans værker findes også<br />
operaer, symfonier og sonater. Han var i sin samtid mest kendt<br />
som operakomponist, men huskes i dag for sine instrumentalkoncerter,<br />
i særdeleshed hans op. 9 komponeret i 1722,<br />
hvorfra Koncert for to oboer er på aftenens program.<br />
Mozart´s produktion er i betragtning af hans korte liv (han<br />
blev 35 år) gigantisk. Næsten samtlige stiltendenser i 1700-tallets<br />
musik blev af Mozart sammensmeltet til en personlig stil,<br />
kendetegnet af en graciøs og sangbar melodik, udsøgt klangfornemmelse<br />
og en usvigelig sans for formens og udtrykkets<br />
balance. Mozart havde lommesmerter det meste af sit liv, og<br />
måtte som følge heraf skrive mange bestillingsværker, for at<br />
kunne leve. Meget af Mozarts instrumentalmusik er forfinet<br />
underholdnings- og lejlighedsmusik: Divertimenti. Divertimentoet<br />
var en, på tiden meget dyrket instrumentalform, der<br />
i sin karakter var en mellemting mellem kammermusik og<br />
symfonisk musik. Mozarts tre Salzburgsymfonier fra 1772 er<br />
alle divertimenti., og blev oprindeligt skrevet for strygekvartet.<br />
Mozart betragtes som værende en af divertimentoets største<br />
mestre, og han skrev 37 af slagsen, tænkt som underholdningsmusik<br />
ved både inden- og udendørskoncerter.
Søndag den 7. september kl. 16.00:<br />
EVENSONG efter engelsk tradition. <strong>Thisted</strong> kirkes<br />
drenge-mandskor.<br />
Onsdag den 10. september kl. 19.30:<br />
OLIVIER MESSIAEN 100 ÅR in memoriam, koncert<br />
nr. 1 SVEND OLE KOMBAK, orgel<br />
Onsdag den 17. september kl. 19.30:<br />
OLIVIER MESSIAEN 100 ÅR in memoriam, koncert<br />
nr. 2 PREBEN NØRGAARD CHRISTENSEN, <strong>Thisted</strong>,<br />
dirigent og orgel. <strong>Thisted</strong> kirkes drenge-mandskor<br />
Søndag den 23. november kl. 16.00:<br />
<strong>Thisted</strong> kirkes drenge-mandskor. Danske salmer og<br />
korværker.<br />
Søndag den 7. december kl. 16.00:<br />
Nordvestkoret, dirigent Henrik Svane, Preben<br />
Nørgaard Christensen, orgel.<br />
Søndag den 14. december kl. 19.30:<br />
Julemusikandagt ved <strong>Thisted</strong> folkekor, Sognepræst<br />
Poul Henning Poulsen, Svend Ole Kombak, orgel.<br />
Koncertoversigt <strong>–</strong> efterår <strong>2008</strong><br />
Fredag den 19. december kl 19.30:<br />
AALBORG SYMFONIORKESTER, THISTED<br />
KIRKES DRENGE-MANDSKOR, FILHARMONISK<br />
KOR, AALBORG: GEORG FRIEDRICH HÄNDEL:<br />
”MESSIAS SING ALONG”.<br />
Søndag den 21. december kl. 16.30:<br />
Orgelandagt. Preben Nørgaard Christensen, orgel.<br />
Mandag den 22. december kl. 15.00 og 19.30:<br />
Engelsk julemusik, Medlemmer af Aalborg<br />
Symfoniorkester, <strong>Thisted</strong> kirkes drengemandskor,<br />
Preben Nørgaard Christensen, dirigent.<br />
Tirsdag den 23. december kl. 16.30:<br />
Orgelandagt. Svend Ole Kombak, orgel.<br />
Søndag den 4. januar 2009 kl. 16.00:<br />
NYTÅRSKONCERT. POPULÆRE ORGELVÆRKER.<br />
Ved orglet: Preben Nørgaard Christensen.<br />
35
Hovedorglet i tHisted KirKe<br />
Bygget 1972 af TH. FROBENIUS & SØNNER, KGS. LYNGBY, ombygget, omintoneret og udvidet i 1997 af MARCUSSEN & SØN, ÅBENRÅ<br />
46 stemmer Sløjfevindlader Mekanisk spilletraktur Elektrisk registratur<br />
Hovedværk: Brystværk: Svelleværk: Pedal:<br />
1. Quintatøn 16' 1. Gedakt 8' 1. Spidsfløjte 8' 1. Principal 16'<br />
2. Principal 8' 2. Quintatøn 8' 2. Gamba 8' 2. Subbas 16'<br />
3. Rørfløjte 8' 3. Rørfløjte 4' 3. Celeste 8' 3. Oktav 8'<br />
4. Oktav 4' 4. Principal 2' 4. Principal 4' 4. Gedakt 8'<br />
5. Nathorn 4' 5. Kobbelfløjte 2' 5. Fløjte 4' 5. Oktav 4'<br />
6. Quint 2 2/3' 6. Quint 1 1/3' 6. Quint 2 2/3' 6. Sivfløjte 4'<br />
7. Oktav 2' 7. Oktav 1' 7. Gemshorn 2' 7. Rørfløjte 2'<br />
8. Quartian 1 1/3' - 1' 8. Scharf II 8. Terts 1 3/5' 8. Mixtur V<br />
9. Mixtur VI 9. Krumhorn 8' 9. Sivfløjte 1' 9. Fagot 32'<br />
10. Cornet III Tremulant 10. Mixtur IV 10. Basun 16'<br />
11. Trompet 8' 11. Dulcian 16' 11. Trompet 8'<br />
12. Trompette Harmonique 8' 12. Skalmeje 4'<br />
13. Obo 8'<br />
14. Trompet 4'<br />
Tremulant<br />
Koblinger:<br />
Hovedværk + Brystværk Registrerings Hjælpemidler:<br />
Hovedværk + Svelleværk Elektronisk setzer kombinations system med 8000 kombinationer<br />
Brystværk + Svelleværk (Jens Langvad system). Registerlås.<br />
Svelleværk + Svelleværk 16' (går igennem ved kobling til HV og BV)<br />
Pedal + Hovedværk<br />
Pedal + Brystværk<br />
Pedal + Svelleværk<br />
Svelleværket har 2 af hinanden uafhængige sveller, henholdsvis mod <strong>Kirke</strong>rummet og i selve Tårnrummet. Brystværket har trinbetjente låger. Rokokofacaden er fra 1768. Udformningen<br />
af de nye orgelhuse er sket i samarbejde med arkitekterne Poul Hansen og Ib Lydholm, <strong>Thisted</strong>. Den gamle facades restaurering og orglets farvelægning er udført af konservator Rosing Holm, Aalborg.<br />
Kororglet i tHisted KirKe<br />
Bygget 1969 af KLAUS BECKER, KUPFERMÜHLE BEI HAMBURG<br />
3 stemmer Sløjfevindlade Mekanisk spilletraktur Mekanisk registratur<br />
Manual: 1. Gedackt 8' 2. Rohrflöte 4' 3. Gemshorn 2'<br />
Orglet er opstillet i <strong>Thisted</strong> kirke i Maj 1994.<br />
Design og produktion: GrafiskHus · <strong>Thisted</strong>