Kvæg Nyt nr. 23 - 2011 - Videncentret for Landbrug

Nr. 01 • 13. januar 2012
Spændende muligheder
i kødkvæg x malkekvæg
Et forsøg med 500 krydsningskalve skal
afklare økonomien i at inseminere malkekøer
med kødkvægssæd – for både mælke-
og kødproducenter. Kalvene slagtes
om tre måneder.
Slagtekalveproducenter, der drejer nøglen om,
og mælkeproducenter, der bliver nødt til at aflive
tyrekalve lige efter fødslen. Det er så småt allerede
de ubehagelige og uetiske konsekvenser af
faldet i handyrpræmien, og situationen vil kun
forværres, hvis præmien forsvinder helt i 2014.
Derfor har Videncentret for Landbrug, Danish
Crown og Viking søsat et stort forsøg, hvor økonomien
og mulighederne i at inseminere malkekøer
med kødkvægssæd og skabe en kødproduktion
på krydsningskalve afprøves.
Forsøgets 500 krydsningskalve blev født i perioden
juni - oktober hos 40 mælkeproducenter.
48 af kalvene går nu på Kvægbrugets Forsøgscenter,
mens res ten er fordelt hos tre slagtekalveproducenter.
De benyttede racer er Holstein
og Jersey på morsiden og Limousine eller Dansk
Blåkvæg (tidligere Belgisk Blåhvidt) på farsiden.
Kalvene på Kvægbrugets Forsøgscenter er i
gennemsnit cirka fem måneder nu, og de ligner
hverken fugl eller fisk, når de på en gang stikker
deres nysgerrige Jerseymule frem og har en bagpart
så fyldig som på en Limousine.
De fodres med en fuldfoderblanding bestående
af kolbemajs, korn, raps og soja. På forsøgscentret
registreres, hvad hver enkelt kalv æder,
og kalvene vejes hver anden måned, så man kan
beregne foderudnyttelsen pr. kg tilvækst samt
foderudnyttelsen pr. kg nettotilvækst, når de er
slagtet.
Gulerod til både mælke- og kødproducent
Det afgørende for, om en produktion af krydsningskalve
har en fremtid, er naturligvis, om der
både er en økonomisk gulerod for mælkeproducenten
og for slagtekalveproducenten. Og det
er hovedsageligt dette, forsøget skal være med
til at afklare, forklarer projektleder Per Spleth, Videncentret
for Landbrug, Kvæg.
”Vi er flere, der har forsøgt at regne på økonomien
i at lave krydsningskalve. Det er jo et
stort spørgsmål for både mælke- og slagtekalveproducenter.
Men indtil nu er der alt for mange
faktorer, vi må gætte os til. Forsøget her er med
til at afklare den samlede økonomi i at producere
krydsningskalve. Tilbage er så at finde en
model for afregning af krydsningskalven, så der
er en gulerod i det for både mælkeproducenten
og slagtekalveproducenten,” forklarer Per
Spleth, der samtidig slår fast, at den anvendte
kødkvægsrace kan være en hvilken som helst intensiv
race.
Konsekvenser for malkekoen
Morten Kargo, Kevin Byskov og Martha Bo Almskou
fra Videncentret for Landbrug, Kvæg har
lige nu travlt med at analysere en lang række
data i forhold til de malkekøer, der har født
krydsningskalvene. De analyserer konsekvenserne
for malkekoens ydelse, drægtighedschancen,
når køer insemineres med kødkvægssæd, kalvenes
livskraft og kælvningsforløbet. De første
resultater offentliggøres 1. februar, men allerede
nu kan Morten Kargo afsløre, at kælvningerne
generelt er forløbet godt, og han er meget positiv
over for denne nye mulighed for fremtidens
mælkeproducenter.
”Jeg tror rigtig meget på krydsningskalve
tema | Fremtidens
kalveproduktion
Vælg den rette tyr
”En kødkvægstyr er ikke bare en kødkvægstyr.
Man kan lige så godt vælge en, der avler godt
for fodereffektivitet, tilvækst og let fødte kalve,
hvis man skal bruge den til krydsninger med
malkekvæg,” fastslår landskonsulent Jørgen
Skov, Videncentret for Landbrug, team kødproduktion.
Samtidig fremhæver han, at alle de
danske kødracetyre, Viking tilbyder, er afprøvet
for fodereffektivitet.
Kødkvægstyrenes avlsværdital kan man finde
i brugsplanen bag i magasinet Avlsnyt, og
Vikings avlskonsulenter kan også være behjælpelige
med at finde den rette tyr.
/Lone Sylvest Søgaard
som en mulighed for de mælkeproducenter, der
har kvier i overskud. At lave krydsningskalve er
en væsentlig bedre forretning end at lave kvier,
man ikke har brug for. Hvis man laver kvier på
kvierne og på de bedste køer, og krydsningskalve
på de ringeste køer, vil det give en avlsfremgang
i besætningen og være et godt alternativ
til at producere kælvekvier,” lyder det fra Morten
Kargo.
Alle forsøgets kalve skal slagtes, lige før de
er otte måneder gamle, for at indgå i Danish
Crowns nye kategori ’Kalve under otte måneder’.
Kategorien er skabt til denne type kalve. Der
er ingen krav til opstaldning, race, fedme eller
farve, til gengæld skal de opfylde et formkrav på
mindst 5,5. Danish Crown forventer en god afsætning
af netop dette produkt i Sydeuropa.
/Lone Sylvest Søgaard
Foto: Merete Martin Jensen

De første forsøgsresultater
Krydsningerne er lige nu 20 pct. foran de renracede tyrekalve.
I forsøget med krydsningskalve går der seks grupper
med kalve på Kvægbrugets Forsøgscenter
(KFC). Den seneste vejning af kalvene fandt sted 20.
december og viste, at:
• De letteste er renracede Jerseytyrekalve, der i
gennemsnit vejer 140 kg
• De letteste krydsningskalve er Jerseykvierne,
der i gennemsnit vejer 160 kg
• De tungeste krydsningskalve er Holsteintyrene,
der i gennemsnit vejer 225 kg
• Den sidste måneds tilvækst var ca. 1.200 g/dag
for Jerseykrydsningskvierne
• Den sidste måneds tilvækst var over 1.700 g/dag
for Holsteinkrydsningstyrene
• Krydsningerne er (på tværs af køn) ca. 20 pct.
foran de renracede tyrekalve i tilvækst
• Krydsningstyrene er vokset 15-20 pct. mere end
krydsningskvierne
• Holsteinkrydsningerne er vokset ca. 25 pct.
mere end Jerseykrydsningerne.
De seks grupper a 12 kalve er følgende:
Holstein x kødkvægskvier, Holstein x kødkvægs-
Det går fornuftigt
Slagtekalveproducent Karsten Willumsen,
Kjargaarden, Sunds, har 300 krydsningskalve
fra forsøget.
Med jysk besindighed betegner Karsten Willumsen
de 300 krydsninger mellem kød- og malkekvæg,
han har gående som en del af forsøget, som ’fornuftige’.
Der er god kødfylde på Holsteinkrydsningerne.
Jerseykalvene giver mere grund til panderynker.
”Cirka en tredjedel af Jerseykrydsningerne ser
ikke så godt ud. Men jeg tror mest, det handler
om, at de var for små, da vi fik dem. Nogle af dem
vejede kun omkring 30 kg, og sådan en kalv er det
svært at få til noget på otte måneder. Så vi har lært,
at de skal veje 50 kg, før vi tager dem,” fortæller Karsten
Willumsen.
Derudover erfarer han, at der er forskel i temperament
hos krydsningskalvene.
2 | Kvæg Nyt nr. 01/12
Foto: Lone Sylvest Søgard
tema | Fremtidens kalveproduktion
”Der er ingen tvivl om, at dem, der er krydset
med Dansk Blåkvæg er noget nemmere at passe
end Limousinekrydsningerne. Limousinekrydsningerne
har noget mere temperament, mens Blåkvægkrydsninger
er rolige og fx kun springer det
halve af, hvad en renracet Holsteintyrekalv gør,” fortæller
Karsten Willumsen.
Svært med kvierne
Halvdelen af de krydsningskalve, Karsten Willumsen
har modtaget, er kvier. Og som slagtekalveproducent
giver det visse problemer.
”Det er svært med de kvier. Når kalvene er højest
fire måneder, skal de sorteres, og det er svært
at have kvier nok til at lave et ensartet hold. Jeg
kan ikke have dem til at gå ved siden af tyrene, og
derudover mangler vi handyrpræmien. Så, som tingene
ser ud nu, var det lettest at være fri for dem,”
erkender han.
Kødmæssigt ser kvierne ellers godt ud. Karsten
Willumsen gætter på, at tilvæksten er den samme
som hos renracede Holsteintyrekalve, mens de i
klassificering ligger to-tre klasser højere.
”Men mit ønske er da, at prisen på kønssorteret
sæd kommer ned i det halve, og kvaliteten bliver
dobbelt så god, for med den nye kategori for kalve
under otte måneder, er kødkvægskrydsninger simpelthen
den nye mulighed, vi ikke må lade gå fra
os,” lyder det fra slagtekalveproducenten.
/Lone Sylvest Søgaard
Foto: Merete Martin Jensen
tyre, Jersey x kødkvægskvier, Jersey x
kødkvægstyre samt referencegrupperne
renracede Holsteintyre og renracede
Jerseytyre.
Kalvene på KFC er født fra midten
af juli til slutningen af august, og der
forventes en fortsat stigning i tilvæksten
frem til ottemåneders alderen,
hvor de skal slagtes.
/Mogens Vestergaard,
Aarhus Universitet, Foulum
Se krydsningskalve
i praksis
Kom til åbent hus:
Onsdag den 1. februar 2012 kl.
11.00-15.00
Kjargaarden I/S, Sundsvej 24,
7430 Ikast (Parkering ved indkørsel
A og C)
På Kjargaarden i Sunds er der ca.
300 krydsningskalve af malkekvæg
og kødkvæg, som er født i juli-oktober
2011. De er med i en afprøvning
af krydsningskalves potentiale for
kødproduktion. Det skal blandt andet
undersøges, om krydsningskalvene
er egnet til Danish Crowns nye
koncept for kalve under otte måneder.
På Kjargaarden er der ca. 2.700
kalve på stald, og der leveres årligt
ca. 3.500 kalve til slagtning. Der produceres
Dansk Kalv.
Hør om krydsningskalve fra inseminering
til slagtning
- i gårdens værksted kl. 11.30 og
13.30:
• Formål med projekt med krydsningskalve
v/kvægbruger og
formand for Forum for Okse- og
kalvekød Vagn Rasmussen
• Hvordan er det gået med kælvninger,
livskraft, størrelse, mælkeydelse?
v/specialkonsulent
Morten Kargo, Videncentret for
Landbrug
• Kødkvægssæd til malkekøer –
hvordan styres det i praksis? v/
avlsrådgiver Lars Kloster, Viking-
Danmark
• Fodring og tilvækst hos krydsningskalve
v/forskningsleder Mogens
Vestergaard, AU, Foulum og
teamleder Per Spleth, Videncentret
for Landbrug
• Praktiske erfaringer med krydsningskalvev/slagtekalveproducent
Karsten Willumsen
• Hvorfor er det en god ide at lave
gode krydsningskalve? v/direktør
Lorenz Hansen, Danish Crown.
Alle er velkomne, og der kræves
ikke tilmelding til arrangementet.
Danish Crown vil være vært ved
kalvesteaks.

Videncentret flytter forskningen ud på
staldgangen
Besætningsforsøg i storskala skal give klart
svar på hvilken grovfoderstrategi, der giver
den bedste produktionsøkonomi.
Forskeren siger ét, mens landmandens erfaring
siger noget andet. En kendt problematik for de
fleste i landbruget. Men for så vidt kan begge
sagtens have ret. For dén anbefaling, som forskeren
nåede frem til i sin forsøgsbesætning,
kan godt få et andet udfald i landmandens
besætning, som måske har andre produktionsforhold,
management eller ydelsesniveau. Det
tager Videncentret nu konsekvensen af ved at
trække forskningen helt ud på staldgangen.
”I stedet for kun at foretage forsøget i en enkelt
forsøgsbesætning, vil vi gøre det i mange besætninger,
så resultatet får statistisk vægt og netop tager
højde for den naturlige forskel, der er mellem
besætninger,” forklarer konsulent Vibeke Duchwaider,
Videncentret for Landbrug.
Etablering af kvægklynger
Ifølge Vibeke Duchwaider skal det ske via en
ny udviklingsplatform, som får betegnelsen
’kvægklynger’. En kvægklynge er en gruppe af
mælkeproducenter, der har en række fællestræk,
fx samme korace, samme malkesystem,
samme fodringskoncept og nogenlunde samme
størrelse.
”Ved at have mange besætninger med, har vi
mulighed for at lave mange gentagelser af hver
forsøgsbehandling. Og når besætningerne er
sammensat i ’ens’ grupper, kan vi tage højde for
noget af den naturlige variation, når resultaterne
gøres op. På den måde bliver svarene langt
mere sikre, forklarer Vibeke Duchwaider. Ambitionerne
for 2012 er at få samlet i alt 24 besætninger
i klynger med fire til otte i hver.
I alt udbetales 152 mio. kr. til handyrsproducenterne.
75 pct. af pengene faldt før jul.
Slutudbetalingen kommer senest 1. marts.
9. december udbetalte NaturErhvervsstyrelsen 75
pct. i forskud for handyrpræmien til hovedparten
af producenterne for dyr slagtet/eksporteret i de
første 43 uger af 2011. I alt vil der blive udbetalt
ca. 152 mio. kr. til 7.700 handyrsproducenter. Det
var muligt at gå op til 80 pct. i forskudsudbetaling,
men NaturErhversstyrelsen ønskede en
margen, så de ikke risikerer at skulle ud og kræve
penge op, hvis det skulle vise sig, at endelig udbetaling
vil resultere i en reduktion på mere end
20 pct.
Slutudbetalingen for 2011 vil senest blive fore-
24 besætninger skal deltage i afklaringen af hvilken
grovfoderstrategi, der giver den bedste produktionsøkonomi.
Foto: Peter Hvid.
Afklaring af grovfoderstrategi
I første omgang skal kvægklyngerne bruges til
at afklare hvilken grovfoderstrategi, der giver
den bedste produktionsøkonomi. For eksempel,
hvorvidt man skal satse på grovfoder med meget
høj fordøjelighed på bekostning af et lavere
udbytte og højere omkostninger til marker frem
for at satse på højt udbytte. Desuden er håbet
også at undersøge forskellige græsblandingers
egnethed til mælkeproduktion (fx med eller
uden rødkløver), og om strategier for antal slæt
og slættidspunkt er afhængig af græsblandingerne.
Når først kvægklyngerne er etableret, er der et
hav af ting, der kan testes. Det kan være brugen af
forskellige fodertilsætningsstoffer eller forskellige
koncepter inden for fx kalvepasning eller goldkomanagement.
Hvis du er interesseret i at høre mere om projektet,
er du velkommen til at kontakte konsulent
Niels Bastian Kristensen, nielsbk@vfl.dk, 2960 9180
eller Vibeke Duchwaider, vid@vfl.dk, 8740 5261.
/Kirsten Marstal
Forskudsudbetaling for handyrpræmie
taget 1. marts 2012. Det betyder også, at NaturErhverstyrelsen
skal have slagteindberetningerne
i hænde fra Landbrug & Fødevarer senest 20. januar
2012. Denne frist gælder også for levende
eksport.
Fejlregistreringer koster
Handyrene skal være korrekt registreret i CHR. For
stude skal der fortages ændring fra tyr til stud.
Holdeperioden begynder først, når dyrene er registreret
korrekt i CHR. Et dyr registreret som stud
i CHR, men ved slagtning angivet som en tyr eller
omvendt, vil ikke få præmie i 2011, og der vil sædvanligvis
også blive tale om sanktion. Det er derfor
vigtigt, at få evt. fejlregistreringer rettet.
/K.B. Lind Pedersen
Reglerne for den nye
handyrpræmie
1. januar trådte reglerne for den nye handyrpræmie
i kraft.
Med den nye handyrpræmie falder præmien til
ca. 400 kr. pr. handyr. Præmien bliver ens for både
tyre og stude, så der ikke længere kan opnås dobbelt
præmie til stude. Samtidigt indføres en minimumsgrænse,
så man som handyrproducent først
er præmieberettiget, når man har leveret mindst
fem handyr. For at være berettiget til den nye
handyrpræmie, skal dyrene have en slagtet vægt
på mindst 160 kg. Ved eksport af levende dyr, skal
dyrene på afsendelsestidspunktet være mindst otte
måneder.
Producenter, der har modtaget handyrpræmier
i 2011, er automatisk tilmeldt ordningen. Hvis man
ikke har fået handyrpræmier i 2011, skal man tilmelde
sig ved indsendelse af Fællesskemaet. Bemærk,
at både den nye handyrpræmie og handyrtillægget
kun gælder med sikkerhed i 2012 og 2013. Hvad
der sker herefter, afhænger af reformen af EU’s fælles
landbrugspolitik.
Mulighed for forhøjelse af præmien
Det forventede præmiebeløb er på 400 kr. pr. handyr.
Men der er en mulighed for, at ubrugte midler
fra en række andre støtteordninger bliver overført
til handyrpræmieordningen. I så fald stiger præmien
pr. handyr – dog maksimalt til 600 kr. pr. dyr.
/Martin Hestbech
Husk
KvægKongres 2012
Så er det ved at være tid til årets Kvægkongres,
som finder sted den 27. og 28.
februar.
Den 27. og 28. februar byder vi velkommen til årets
Kvægkongres i MCH Herning Kongrescenter. Programmet
er ved at være på plads, og du kan allerede
nu gå ind og se programmet på:
www.kvaegkongres.dk
Det er også på denne side, at vi løbende lægger
forskellig information om kongressen.
Vi sender som sædvanligt trykte programmer
ud midt i februar.
/Kirsten Marstal
Kvæg Nyt nr.01/12 | 3

Kursus i Lean Tavlemøder
Vi gentager successen og holder
endnu et kursus i at holde
Lean Tavlemøder.
Kurset i Lean Tavlemøder afholdes
18. januar kl. 8.30- 16.00 på Videncentret
for Landbrug i Skejby ved
Århus.
Tavlemøder er et kort, ugentligt
møde, hvor leder og medarbejdere
samles foran tavlerne ’Weekplanner’
og ’Forbedringstavlen’ for at
tage del i planlægning af ugens
forløb, drøfte forbedringsmulighederne
og motivere hinanden.
Erfaringen viser, at Tavlemøder
giver en bedre arbejdskultur på
bedriften, løbende forbedringer,
bedre kommunikation og engagerede
medarbejdere
På kurset bliver du bl.a. introduceret
til tavlerne, lærer hvordan du
inddrager og motiverer deltagerne
samt opnår stor effekt af mødet.
Pris, tilmelding og yderligere
oplysninger fås hos Signe Agerbæk,
sia@vfl.dk, tlf. 8740 5312.
Se programmet på:
www.arbejdsplan.kvaeg.dk
/Vibeke F. Nielsen
Plakat skal minde om, at reproduktionssamarbejde betaler sig.
Afkomsinspektø rerne har plakaten med, når de kommer ud.
Problemer med reproduktion i besætningen kan have flere årsager. Dyrenes frugtbarhed
påvirkes nemlig af både avl, ernæring, sundhed og management. Derfor er det vigtigt at
udnytte eksperternes rådgivning optimalt. Inseminør, kvægkonsulent, avlsrådgiver og
dyrlæge kan bruges som sparringspartnere – om alt fra besætningens strategi for reproduktion
og til en plan over konkrete tiltag i besætningen.
Kurser i DMS
Samarbejde om reproduktion betaler sig
Dairy Management System (DMS) er
et nyt og brugervenligt it-system, der
er udviklet til dig som mælkeproducent
og til dine rådgivere.
Med DMS kan du nemt og effektivt
dele opgaverne med din rådgiver.
Lav fx en foderkontrol med jævne
mellemrum og få sparring af din rådgiver.
På den måde får du større indsigt
i fodringsparametrene og bliver
bedre i stand til at finjustere foderplanen.
Der udbydes nu en række kurser
i DMS og Norfor Foderstyring, hvor
Med udgangspunkt i Julius’ tegninger fra artikelserien i Magasinet Kvæg (juli – december),
har vi lavet en plakat. Med denne plakat – fx sat op på en dør i stalden – får mælkeproducenterne
og deres rådgivere en daglig reminder om, at samarbejde betaler sig. Fra
januar vil afkomsinspektørerne have plakaten med ud til mælkeproducenterne.
/Marie Louise Ancher
Kvæg Nyt udgives af Landbrug & Fødevarer, Kvæg, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N, T +45 8740 5000, F +45 8740 5010 Redaktion Gitte Grønbæk (ansv.), gig@vfl.dk, Lone Sylvest Søgaard, lss@vfl.
dk (red), Kirsten Marstal, kfm@vfl.dk, K.B. Lind Pedersen, klp@lf.dk Layout og produktion Inger Camilla Fabricius, icf@vfl.dk Grafik Chr. E. Christensen, cec@vfl.dk Foto Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne Tryk GP-TRYK A/S, Grenaa
Annoncesalg Marlene Balle Andersen, T 8740 5342, maa@vfl.dk Abonnement og adresseændringer Brita Jensen, T 8740 5251, brj@vfl.dk Oplag 6. 200 hver 14. dag Indholdet af Kvæg Nyt må gengives med kildeangivelse Indlagte rekla-
meindstik afspejler ikke nødvendigvis Landbrug & Fødevarer, Kvægs holdning til de annoncerede produkter ISSN 1904-3597 (tryk) ISSN 1904-5212 (online).
4 | Kvæg Nyt nr. 01/12
man arbejder med Norfor- begreberne
og med foderplaner og foderkontroller.
Kurserne er for landmænd,
der har interesse for NorFor og DMS,
både dem, der er i gang, og dem, der
gerne vil have et større kendskab til
DMS. Se tid og sted i skemaet neden
for. Yderligere oplysninger fås på telefon
eller arrangørs hjemmeside.
/Lone Waldemar
Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond
for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen
af projektet.
Dato Arrangør Telefon
17. januar Centrovice 6362 1651
19. januar Gefion 5786 5403
24. januar Syddansk Kvæg 2022 1091
7. februar LRØ 7658 7503
7. februar Gefion 5786 5000
8. februar Jysk Kvægrådgivning 7660 2353
22. februar Lemvigegnens Landboforening 9663 0562
22. februar Heden og Fjorden 9629 6666
1. marts LandboThy 9618 5792
6. marts LandboNord 9624 2532
6. marts AgriNord 9998 9754
8. marts LMO 2034 4135