Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

idrage til en beskrivelse af international
forskning om forebyggelse
af bandekriminalitet. Den indsamlede
viden indgår i politiets fremadrettede
arbejde med at forebygge
og bekæmpe kriminalitet begået af
bander og andre kriminelle grupperinger.
Samlet set har de forskellige undersøgelser
og samarbejdsrelationer
givet DKR et bredt grundlag for arbejdet
med at forebygge bandekriminalitet.
DKR vil bruge den indsamlede
viden til at kvalificere
vores rådgivning om, hvordan myndigheder
og kommuner kan arbejde
med helhedsorienterede indsatser,
der både dækker det opbyggende,
forebyggende og kriminalitetsforebyggende
niveau.
Nye tal for vold
1,4 % af danskerne var udsat for
vold i 2009. Det viser nye tal, som
blev offentliggjort i 2010.
Voldstallet i 2009 er det laveste siden
målingerne begyndte i 1995.
Undersøgelsen bekræfter endnu
en gang, at risikoen for at blive udsat
for vold i Danmark er ganske lille.
Det samlede billede af voldsudsatheden
har ligget omkring 2 %
siden midten af halvfemserne,
men altså med et foreløbigt lavpunkt
i 2009 på 1,4 %.
Undersøgelsen viser også danskernes
udsathed for andre former for
kriminalitet. 16 % af befolkningen i
2009-10 var udsat for tyveri, hærværk
eller vold. Det ligger under niveauet
for 1987 - 2002, hvor omkring
25 % var udsat for kriminalitet.
Andre konklusioner fra undersøgelsen:
• Udsatheden for kriminalitet er
faldet med omtrent en tredjedel
siden 2001
• 11% af befolkningen blev i
2009 udsat for tyveri. Dette tal
har været stabilt de senere år. I
alt stjal tyvene værdier for ca.
6,5 milliarder kroner i 2009
• Befolkningens angst for at blive
udsat for kriminalitet befinder
sig tilsvarende på et stabilt niveau.
88 % bekymrede sig i
2009 kun af og til eller sjældnere
om at blive udsat for kriminalitet.
Undersøgelsen er lavet af Flemming
Balvig, Københavns Universitet
og Britta Kyvsgaard, Justitsministeriets
Forskningskontor.
Undersøgelsen er finansieret af
DKR, Rigspolitiet og Justitsministeriet.
Hjemmerøverier
Hjemmerøverier har ikke blot store
konsekvenser for de mennesker,
der udsættes for det. De kan også
påvirke tryghedsfølelsen i hele lokalsamfundet.
Forskningsprojektet
”Hjemmerøverier og utryghed i lokalsamfundet”
viser, hvilken betydning
et hjemmerøveri har for beboernes
tryghed i tre udvalgte lokal-
samfund. Gørlev, Ganløse og
Herfølge har haft oplevelsen på tæt
hold, og beboerne i de tre lokalsamfund
har deltaget i projektets
undersøgelse. De er blevet spurgt
om, hvilken indflydelse hjemmerøveriet
har haft på deres adfærd
og tryghed, og om de før og efter
hjemmerøveriet har gjort noget
særligt for at forebygge kriminaliteten.
Undersøgelsens resultater offentliggøres
i starten af 2011.
Hjemmerøverier kan opdeles i
tre hovedkategorier
1) Egentligt hjemmerøveri, hvor
gerningsmanden og offeret
ikke kender hinanden, men
gerningsmanden trænger ind
i boligen, fordi han har en formodning
om, at der er værdier
at hente.
2) Røveri i privat hjem på grund
af en konflikt mellem offer og
gerningsmand, et motiv om
hævn eller gældsinddrivelse,
fx fra narkohandel.
3) Indbrud i et privat hjem, som
udvikler sig til et røveri.
(Rigsadvokatens analyse, 2009)
Forskningsprojektet er udført af
Annalise Kongstad og Peter Kruize
fra Det Juridiske Fakultet på Københavns
Universitet og er økonomisk
støttet af Justitsministeriets
forskningspulje og DKR.
Hvor mange hjemmerøverier?
• Politianmeldte hjemmerøverier steg fra 215 i
2006 til 359 i 2009. Det er en stigning på 67 %.
• 10 % af de anmeldte hjemmerøverier er begyndt
som indbrud, men udviklede sig til røveri.
• I 44 % af de anmeldte hjemmerøverier er der
anvendt fysisk vold. I 4 % af de anmeldte sager
blev ofret eller ofrene bundet fast.
7