Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

Årsberetning 

2010

Indhold 

Tidlig indsats vigtigere end nogensinde 1 

Indbrudskurven skal knækkes 2 

Hæleren er lige så slem som stjæleren 5 

Et tryggere samfund 6 

Tv-overvågning og trygge beboere 8 

Ungdomskriminalitet 10 

Kærestevold 11 

Børn med flygningebaggrund 12 

Den Kriminalpræventive Pris 13 

Det støtter vi 14 

Sekretariatet, forretningsudvalg, plenarforsamling og udvalg 16 - 24 

Det Kriminalpræventive Råd 

Odinsvej 19, 2. 

2600 Glostrup 

45 15 36 50 

dkr@dkr.dk 

www.dkr.dk 

Ansvarshavende red: 

sekretariatschef 

Anna Karina Nickelsen 

Fotos: 

Michael Daugaard s. 1, 3, 8 

Ulla Skov, s. 2, 11, 13, 16, 18 

Mogens Flindt, Scanpix, s. 6 

Michael Varming, s. 8 

Colorbox, s. 12 

Ricky Molloy, s. 13 

Vores Unge, s. 14 

Man-Kind CPH, s. 15 

Jean-Marc Monnier, s. 22 

Tryk: 

Rosendahls Schultz Grafisk 

Oplag : 

2.000 

DKR.nr: 10-401-0572 

ISBN: 978-87-88789-96-6 

Marts 2011 

Kopiering tilladt med angivelse af kilde.

Tidlig indsats vigtigere end nogensinde 

På trods af omfattende protester 

fra organisationer og myndigheder 

blev den kriminelle lavalder i 2010 

sat ned til 14 år. Det er da heller 

ikke nogen hemmelighed, at DKR 

frarådede lovændringen, fordi vi 

mener, at den i værste fald kan 

være med til at fastholde de unge i 

en kriminel løbebane. Vi kan ikke få 

øje på de kriminalpræventive fordele 

ved at retsforfølge helt unge og 

fjerne maksimumstraffen for de 

unge. Nu er loven trådt i kraft, og vi 

vil derfor arbejde på, at den forebyggende 

indsats over for udsatte 

børn og unge starter endnu tidligere. 

Det er helt afgørende, at vi alle 

reagerer meget hurtigt på selv 

små tegn på mistrivsel hos børn – 

og at de unge kender konsekvenserne 

ved at begå en kriminel 

handling, så de i tide fravælger 

denne vej. 

Indbrudstyvene skal stoppes 

Et mål for DKR i 2010 var at knække 

den stærkt stigende indbrudskurve. 

Indbrud i private hjem toppede 

i 2009 med 48.745 tilfælde 

- en stigning på 50 % siden 2006. 

Vi har igennem året haft fokus på, 

hvordan folk kan blive bedre til at 

sikre deres bolig med gode låse og 

et udvidet naboansvar. Vi ved, at 

nabohjælp rent faktisk virker, og at 

låse, døre og vinduer af en god 

standard gør det sværere for en 

tyv at bryde ind. Denne viden har 

vi forsøgt at udbrede gennem et 

styrket samarbejde med vores 

medlemsorganisationer og myndigheder. 

Kurven for indbrud i private hjem 

blev faktisk knækket med udgangen 

af 2010. Et fald på 8 % på 

landsplan må siges at være en succes, 

og vi tilskriver den de mange 

initiativer, der er sat i gang hos 

DKR og med regeringens indbrudspakke, 

hvor mange parter er inddraget. 

Bl.a. har politiet haft forebyggelse 

og efterforskning af 

indbrud som en prioriteret indsats, 

og det har uden tvivl også haft en 

positiv betydning. DKR vil dog ikke 

stoppe indbrudsforebyggelsen 

endnu. 44.810 indbrud i 2010 er 

stadig et meget højt tal, og det har 

store konsekvenser for de mange 

mennesker, det rammer. Vi holder 

fast i indsatsen i 2011 og håber, at 

vi også ved dette års udgang kan 

registrere et fald i indbrudstallet. 

Hvad kan vi gøre bedre? 

For nogle år siden fastlagde DKR 

en strategi for vores indsats og 

nogle mål for arbejdet, og 2010 var 

så året, hvor vi gjorde status over, 

hvor langt vi er nået. Vi gennemførte 

en undersøgelse af borgernes, 

brugernes og medlemmernes 

kendskab, brug og tilfredshed med 

DKR, og de tre undersøgelser viser, 

at kendskabet til DKR kan blive 

bedre. En positiv melding er dog, 

at de, som kender os og bruger vores 

rådgivning, er meget tilfredse 

med kvaliteten. Det kan vi kun 

være tilfredse med, men vi vil sætte 

ekstra ind på at blive mere synlige, 

så flere kan få glæde af vores 

viden og rådgivning. 

Arbejdet for at øge kendskabet til 

DKR skal gøres sammen med vores 

medlemsorganisationer, og jeg 

vil her gerne takke for den store og 

engagerede indsats vores medlemmer 

lægger i det kriminalitetsforebyggende 

arbejde. Sammen 

med jer kan vi nå ud til endnu flere. 

Jeg vil også benytte lejligheden til 

at takke for et godt og tæt samarbejde 

med Rigspolitiet og Justitsministeriet, 

og jeg ser frem til en 

tæt dialog bl.a. om hæleri her i 

2011. 

Eva Smith 

Formand, Det Kriminalpræventive 

Råd 

Foto: Michael Daugaard 

1

2 

Knap 49.000 private hjem oplevede at få ubudne gæster i 2009, og 

det er en stigning på omkring 50 % sammenlignet med 2006. DKR 

satte som mål at knække kurven med en række indsatser, som angriber 

problematikken fra flere sider. Samtidig blev der sat ekstra fokus 

på at løse problemet, da regeringen lancerede deres indbrudspakke i 

foråret 2010. Her indtager DKR en stor rolle som samarbejdspartner 

i flere af indsatserne. 

Indbrud – kurven skal knækkes 

Sikringsniveauet i danske hjem er 

forholdsvis lavt set i forhold til andre 

europæiske lande. Det påpegede 

DKR på sit årsmøde, hvor den hollandske 

forsker Jan van Dijk præsenterede 

Hollands løsning på indbrudsproblemet. 

Når nybyggede 

huse bliver udstyret med indbrudssikre 

døre og vinduer, falder antallet 

af indbrud med 50 % uden at indbruddene 

bliver flyttet til andre områder. 

Det samlede antal indbrud i 

Holland er faldet med 4 %. I Holland 

kigger man også på boligområdernes 

indretning, stisystemer, belysning 

og beplantning. Ved at tage 

udgangspunkt i kriminalpræventive 

anbefalinger, når boligområderne 

anlægges eller renoveres, kan man 

reducere kriminaliteten betragteligt. 

DKR mener, at vi kan lære meget af 

den hollandske model, bl.a. ved at 

stille krav om, at boliger udstyres 

med indbrudssikre døre og vinduer 

ved nybyggeri og ved ombygning. 

Det bør også være et krav, at boligområder 

planlægges ud fra kriminalpræventive 

principper med god belysning, 

gode oversigtsforhold og 

fællesarealer, beboerne har lyst til 

at bruge. 

”I Danmark skal vi hver især blive 

langt bedre til at beskytte vores 

hjem med sikre låse og solide 

døre og vinduer. Vi skal også 

blive bedre til at holde øje og 

gøre det svært for tyven at slippe 

væk, uden at blive opdaget.” 

Eva Smith, Formand for 


Start med din egen bolig 

Det er ikke kun boligområder og 

myndigheder, der skal gøre en indsats 

for at nedbringe indbrudstallet. 

Borgerne kan gøre meget for 

at sikre deres egne boliger. I starten 

af året udgav DKR folderen 

”Beskyt dig mod indbrud”. Den giver 

nogle enkle anvisninger på at 

sikre døre og vinduer i hjemmet, 

og inddrage naboerne og grundejerforeningen 

i en mere systematisk 

indsats mod indbrud i hele området. 

Justitsminister Lars Barfoed og den hollandske forsker Jan van Dijk gav deres bud på indbrudsforebyggelse på Rådets årsmøde.

En høj hæk foran huset giver meget privatliv 

- men tyven får også arbejdsro. 

3

4 

Indbrudspakken 

I regeringens indbrudspakke er der 

samlet en række indsatser, som tilsammen 

kan reducere indbrudstallet 

væsentligt, fordi de tager udgangspunkt 

i et helhedsorienteret 

perspektiv, hvor både borgere og 

myndigheder bidrager til forebyggelsen. 

DKR indgår i en række af 

pakkens centrale indsatser: 

• En vejledning om tekniske og 

bygningsmæssige tiltag til bygherrer, 

arkitekter, håndværkere 

m.fl. 

• At videreudvikle den klassiske 

nabohjælp, så konceptet om naboansvar 

indarbejdes i grundejerforeninger, 

ejerforeninger, 

andelsboligforeninger, beboerforeninger 

m.fl. 

• Eksempelprojekt i en række 

kommuner, hvor man indarbejder 

kriminalpræventive hensyn i 

lokalplanlægningen 

• Uddannelse af byplanlæggere i 

kriminalpræventiv miljøplanlægning 

• Fokus på hæleri, som er med til 

at holde indbrudstallet oppe. 

Indbrudspakken nævner også 

DKR´s rådgivningsmateriale og 

stopindbrud.dk som materiale, der 

skal være tilgængelige på relevante 

hjemmesider, og som kan bruges 

af politiet og forsikringsselskaberne 

i deres oplysningsarbejde. 

DKR har samarbejdet med flere 

medlemsorganisationer om at udbrede 

anbefalingerne i pjecen 

”Beskyt dig mod indbrud”. Det har 

resulteret i temaartikler om indbrudssikring 

i flere medlems- og 

fagblade. Indbrudssikring har desuden 

været et højt prioriteret emne 

for landsdækkende og lokale medier, 

og det har betydet en øget interesse 

for DKR´s rådgivning. Pjecen 

Europæisk samarbejde 

Stigende indbrudstal er ikke blot et 

problem i Danmark. I Europa som 

helhed er der over årtier sket en 

mangedobling af indbrudstallet, og 

det er baggrunden for, at EU har 

igangsat et fælleseuropæisk projekt, 

der kan hjælpe medlemsstaterne 

til en samlet forebyggelse af 

problemet. DKR har i 2010 deltaget 

i den europæiske arbejdsgruppe. 

Gruppen har udarbejdet materiale, 

der kan: 

• inspirere beslutningstagere til 

at lave politikker for indbrudsforebyggelse 

• give eksperter og praktikere 

indsigt i problematikken i europæisk 

sammenhæng, så der 

skabes partnerskaber på tværs 

af grænser 

• inspirere eksperter og praktikere 

til konkrete forebyggelsesinitiativer. 

Der er udarbejdet en online manual 

med metoder til indbrudsforebyggelse 

og en virtuel applikation, 

der udpeger risikoområder og forebyggelsesmuligheder 

i private 

hjem. 

Europakommissionen har støttet 

arbejdet økonomisk. 

blev trykt i 80.000 eksemplarer, og 

allerede i slutningen af året var 

langt hovedparten udsendt til interesserede 

borgere og medlemsorganisationer. 

Pjecen er lavet af DKR’s repræsentanter 

fra Forsikring & Pension, SikkerhedsBranchen, 

Dansk Låsesmede 

Forening, Rigspolitiet og politiet.

I slutningen af året blev indbrudspakkens indsats mod hæleri lanceret. 

Det er en kampagne, som med sloganet ”Tænk over prisen” skal få folk 

til at være mere opmærksomme, når de køber brugte varer. 

Kampagnen er blevet til i et samarbejde med 

Justitsministeriet, Forsikring & Pension og Rigspolitiet. 

Hæleren er lige så slem som stjæleren 

Sloganet ”Tænk over Prisen” rummer 

tre budskaber: Prisen kan 

være for god til at være sand, og 

så skal man tænke over den pris, 

andre har måttet betale, for at man 

køber stjålne varer. Endelig kan 

man selv komme til at betale en 

høj pris, hvis hæleriet bliver opdaget: 

Varen bliver konfiskeret, og 

man får en straf. 

Kampagnens hovedelement er 

hjemmesiden taenkoverprisen.dk, 

hvor man kan finde oplysninger om 

indbrud, hæleri, konsekvenser og 

lovgivning. Der er også et lille spil, 

hvor man kan teste, hvor god man 

er til at undgå hælervarer, små 

film, radiospots, en mulighed på 

Facebook for at komme med sine 

egne syge forklaringer på, hvor 

man har fået en vare fra. 

Hæleri er et fokusområde for DKR i 

2011, så kampagnens elementer vil 

blive brugt i samarbejdet med 

medlemsorganisationerne til at udbrede 

budskabet til borgerne. 

DKR’s medlemsorganisationer kan med et 

støttebanner på deres egne hjemmesider tilkendegive, 

at de er en del af kampagnen. 

Vælg en figur og prøv om du kan undgå at købe 

hælervarer i hælerspillet på taenkoverprisen.dk 

5

6 

DKR´s mission er ikke blot at forebygge kriminalitet. Vi ønsker også at 

skabe et tryggere samfund. Ligesom indbrud er vold et af de kriminalitetsområder, 

der skaber utryghed i befolkningen, og DKR valgte derfor 

at prioritere arbejdet med den utryghedsskabende vold højt i 2010. 

Et tryggere samfund 

Bandekriminalitet har været på den 

samfundsmæssige dagsorden i et 

par år, og DKR har arbejdet med 

problematikken omkring bander på 

flere måder i 2010. Sammen med 

politi og kommuner har vi afdækket, 

hvilke erfaringer, der findes 

både nationalt og internationalt 

med indsatser, der både kan stoppe 

rekrutteringen til bander og 

hjælpe bandemedlemmer, der ønsker 

en ny start. 

Kommunernes indsats 

DKR har undersøgt de kommunale 

indsatser mod rekruttering til bander, 

og indsatserne er beskrevet i 

en rapport, der udkommer i marts 

2011. Den viser bl.a., at kommunernes 

arbejde med bander tit er 

tænkt ind i de eksisterende kriminalitetsforebyggende 

initiativer 

over for kriminalitetstruede unge. 

Rapporten kommer med bud på, 

hvordan kommunerne kan arbejde 

mere strategisk og koordineret med 

bandeproblematikken. En central 

udfordring for det tværfaglige og 

tværsektorielle samarbejde er at 

skabe en fælles forståelse for feltet. 

Alene brugen af begrebet bander 

anvendes meget forskelligt, og det 

kan give misforståelser både i de 

faglige miljøer og i offentligheden. 

En fælles forståelse kan være med 

til at målrette indsatsen bedre. DKR 

anbefaler også, at bande- og lokalråd 

indtager en mere tydelig rolle i 

det strategiske og koordinerende 

arbejde med at forebygge at unge 

tiltrækkes af kriminelle miljøer. 

Politiets indsats 

DKR deltager i politiets nationale 

følgestab mod bander, som er en 

platform for faglige drøftelser og 

erfaringsudveksling om myndig- 

hedernes samarbejde og den efterforskende 

og forebyggende indsats 

overfor bandemiljøet. 

I 2009 og 2010 blev der afsat 2,5 

mio. pr. år på Finansloven til vidensopsamling 

og uddannelse i 

bekæmpelse af bandekriminalitet 

inspireret af blandt andet udenlandske 

erfaringer. DKR har deltaget 

i forsknings- og uddannelsesprojektet 

indenfor politiet ved at 

© Mogens Flindt, Scanpix.

idrage til en beskrivelse af international 

forskning om forebyggelse 

af bandekriminalitet. Den indsamlede 

viden indgår i politiets fremadrettede 

arbejde med at forebygge 

og bekæmpe kriminalitet begået af 

bander og andre kriminelle grupperinger. 

Samlet set har de forskellige undersøgelser 

og samarbejdsrelationer 

givet DKR et bredt grundlag for arbejdet 

med at forebygge bandekriminalitet. 

DKR vil bruge den indsamlede 

viden til at kvalificere 

vores rådgivning om, hvordan myndigheder 

og kommuner kan arbejde 

med helhedsorienterede indsatser, 

der både dækker det opbyggende, 

forebyggende og kriminalitetsforebyggende 

niveau. 

Nye tal for vold 

1,4 % af danskerne var udsat for 

vold i 2009. Det viser nye tal, som 

blev offentliggjort i 2010. 

Voldstallet i 2009 er det laveste siden 

målingerne begyndte i 1995. 

Undersøgelsen bekræfter endnu 

en gang, at risikoen for at blive udsat 

for vold i Danmark er ganske lille. 

Det samlede billede af voldsudsatheden 

har ligget omkring 2 % 

siden midten af halvfemserne, 

men altså med et foreløbigt lavpunkt 

i 2009 på 1,4 %. 

Undersøgelsen viser også danskernes 

udsathed for andre former for 

kriminalitet. 16 % af befolkningen i 

2009-10 var udsat for tyveri, hærværk 

eller vold. Det ligger under niveauet 

for 1987 - 2002, hvor omkring 

25 % var udsat for kriminalitet. 

Andre konklusioner fra undersøgelsen: 

• Udsatheden for kriminalitet er 

faldet med omtrent en tredjedel 

siden 2001 

• 11% af befolkningen blev i 

2009 udsat for tyveri. Dette tal 

har været stabilt de senere år. I 

alt stjal tyvene værdier for ca. 

6,5 milliarder kroner i 2009 

• Befolkningens angst for at blive 

udsat for kriminalitet befinder 

sig tilsvarende på et stabilt niveau. 

88 % bekymrede sig i 

2009 kun af og til eller sjældnere 

om at blive udsat for kriminalitet. 

Undersøgelsen er lavet af Flemming 

Balvig, Københavns Universitet 

og Britta Kyvsgaard, Justitsministeriets 

Forskningskontor. 

Undersøgelsen er finansieret af 

DKR, Rigspolitiet og Justitsministeriet. 

Hjemmerøverier 

Hjemmerøverier har ikke blot store 

konsekvenser for de mennesker, 

der udsættes for det. De kan også 

påvirke tryghedsfølelsen i hele lokalsamfundet. 

Forskningsprojektet 

”Hjemmerøverier og utryghed i lokalsamfundet” 

viser, hvilken betydning 

et hjemmerøveri har for beboernes 

tryghed i tre udvalgte lokal- 

samfund. Gørlev, Ganløse og 

Herfølge har haft oplevelsen på tæt 

hold, og beboerne i de tre lokalsamfund 

har deltaget i projektets 

undersøgelse. De er blevet spurgt 

om, hvilken indflydelse hjemmerøveriet 

har haft på deres adfærd 

og tryghed, og om de før og efter 

hjemmerøveriet har gjort noget 

særligt for at forebygge kriminaliteten. 

Undersøgelsens resultater offentliggøres 

i starten af 2011. 

Hjemmerøverier kan opdeles i 

tre hovedkategorier 

1) Egentligt hjemmerøveri, hvor 

gerningsmanden og offeret 

ikke kender hinanden, men 

gerningsmanden trænger ind 

i boligen, fordi han har en formodning 

om, at der er værdier 

at hente. 

2) Røveri i privat hjem på grund 

af en konflikt mellem offer og 

gerningsmand, et motiv om 

hævn eller gældsinddrivelse, 

fx fra narkohandel. 

3) Indbrud i et privat hjem, som 

udvikler sig til et røveri. 

(Rigsadvokatens analyse, 2009) 

Forskningsprojektet er udført af 

Annalise Kongstad og Peter Kruize 

fra Det Juridiske Fakultet på Københavns 

Universitet og er økonomisk 

støttet af Justitsministeriets 

forskningspulje og DKR. 

Hvor mange hjemmerøverier? 

• Politianmeldte hjemmerøverier steg fra 215 i 

2006 til 359 i 2009. Det er en stigning på 67 %. 

• 10 % af de anmeldte hjemmerøverier er begyndt 

som indbrud, men udviklede sig til røveri. 

• I 44 % af de anmeldte hjemmerøverier er der 

anvendt fysisk vold. I 4 % af de anmeldte sager 

blev ofret eller ofrene bundet fast. 

7

8 

Tv-overvågning og 

trygge beboere 

Mange mener, at tv-overvågning er 

løsningen i boligområder, der er plaget 

af kriminalitet. I sommeren 2010 

blev det med en lovændring muligt 

for boligområder og idrætsanlæg at 

tv-overvåge områder med offentlig 

adgang. DKR mener, at tv-overvågning 

skal bruges med omtanke, der 

hvor det virker. I andre tilfælde er 

der en række nemmere og billigere 

løsninger, man kan afprøve. 

Nye rådgivningsmaterialer 

På et fællesudvalgsmøde i DKR diskuterede 

medlemmerne spørgsmålet 

om tv-overvågning. Der er områder, 

hvor tv-overvågning kan have 

en positiv effekt, og områder, hvor 

DKR anbefaler andre løsninger. Vi 

ønsker at udbrede en større viden 

om, hvornår tv-overvågning er et effektivt 

redskab, og det var baggrunden 

for, at DKR i efteråret udsendte 

pjecen ”Et vågent øje” om tv-overvågning 

og andre forebyggende 

metoder. Pjecen blev desuden aktualiseret 

af lovændringen. 

Som opfølgning på tryghedsspørgsmålet 

udgav DKR i slutningen 

af året en pjece om tryghedsvandringer, 

som er en metode, 

man kan bruge i arbejdet med at 

forebygge kriminalitet og skabe 

mere tryghed. ”Et vågent øje” og 

”Tryghedsvandringer” supplerer 

hinanden og kan bruges af boligforeninger, 

kommuner og politi til at 

arbejde med forebyggende og 

tryghedsskabende initiativer i boligområderne. 

Boligområder, som er åbne og indbydende er mere trygge at færdes i. Øverst er det 

tillukket med mange gemmesteder, nederst er der gode oversigtsforhold.

Det mener DKR 

Forud for lovforslaget om en 

ændring i loven om tv-overvågning, 

afgav DKR et høringssvar. 

Uddrag af høringssvaret: 

”Forskningen viser en kriminalpræventiv 

effekt af tvovervågning 

i forhold til fx tyveri 

og hærværk ved 

overvågning af parkeringskældre 

og -huse, altså af afgrænsede 

rum, hvor folks motiv 

og mål for at bevæge sig i 

området relativt nemt kan bestemmes. 

Der findes derimod 

ingen påvist sammenhæng 

mellem tv-overvågning og reduktion 

af mere spontant opstået 

kriminalitet, som fx vold. 

En reduktion af kriminalitet i 

boligområderne kan fx skabes 

ved en kriminalpræventiv planlægning 

af boligområdernes 

indretning ved nybygning og renovering. 

En udvikling på det 

område kunne med fordel støttes 

gennem en ændring af planloven 

og bygningsreglementet. 


definerer tryghed som en subjektiv 

oplevelse af omverdenen, 

der opstår, når man føler 

sig fri for farer og bekymringer, 

og på den anden side har 

en følelse af tillid, hvor man 

kan stole på nogen eller noget, 

og hvor man har mulighed for 

at udvikle sig. Opstilling af tvovervågningsudstyr 

kan skabe 

en forventning om, at andre 

tager sig af tingene. Det vil 

kunne give en form for tryghed 

for beboerne og andre 

personer i området. 

Tv-overvågning erstatter dog 

ikke den menneskelige kontrol, 

som fx folk der færdes i et 

område. Ikke alle tv-kameraer 

er bemandede, og der vil derfor 

ikke automatisk komme 

hjælp til, når der bliver begået 

en kriminel handling”. 

Europas tryghedsprojekter 

EU´s kriminalpræventive netværk, 

EUCPN, hvor DKR deltager på 

Danmarks vegne, havde også fokus 

på borgernes tryghed i 2010. 

Det udmøntede sig bl.a. i en konference 

om de bedste projekter under 

overskriften ”Et sikkert hjem i 

et sikkert samfund”. I forbindelse 

med konferencen blev den europæiske 

pris, ECPA, uddelt. Formålet 

med prisen er at belønne initiativer, 

der har vist en positiv effekt 

og som er udtryk for god praksis 

på området. 17 europæiske lande 

konkurrerede om ECPA. Projekt 

”Safe Senior” sikrede Polen sejren. 

Det polske projekt har fokus på ældre 

menneskers tryghed og sikkerhed. 

Polen har et stigende problem 

med en særlig form for bedrageri, 

som kaldes ’barnebarns-bedragerier’. 

Denne kriminalitetsform udfolder 

sig ved, at bedrageren ringer til 

den ældre og udgiver sig for at 

være et familiemedlem, fx barnebarn, 

som behøver et lån, som en 

ven vil komme og hente. Den ældre 

kan blive narret på flere måder. 

Først ved at give penge direkte eller 

indirekte til det falske familiemedlem 

og senere ved indbrud. 

Et af projektets mål er at øge sikkerheden 

for ældre og få dem til at 

føle sig mere trygge samt at aktivere 

nabofællesskabet. Indsatsen 

har bestået i at afholde informationsmøder, 

workshops samt udlevering 

af alarmer, der er koblet til 

politiet. 

Bornholm 

Danmarks bidrag til ECPA var projektet 

”En Tryg Ø” fra Bornholm. 

Projektet introducerer en helt ny 

model til at arbejde med tryghed 

på i forhold til borgerne og lokalsamfundet. 

Projektet har inddragelsen 

af borgerne i fokus, og den enkeltes 

tryghed er i højsædet. For at 

Sandvig 

Allinge 

Gudhjem 

Hasle 

Svaneke En Tryg Ø 

Rønne 

Åkirkeby 

Nexø 

forbedre den forebyggende indsats 

er projektets formål at 

• finde borgernes definition af, 

hvad der skaber tryghed i hverdagen 

• måle graden af tryghed i samfundet 

• udvikle initiativer, der kan øge 

trygheden i lokalsamfundet 

• udvikle en kvantitativt og kvalitativt 

funderet model, der kan 

kopieres til andre områder nationalt 

og måske internationalt. 

Med andre ord er det de forhold i 

dagligdagen, der betyder tryghed 

for den enkelte borger, der danner 

grundlag for projektets resultater. 

Disse forhold kan variere alt efter, 

hvilket samfund borgeren bor i. 

Derfor har borgerinddragelsen været 

et af projektets vigtigste elementer. 

Der blev med baggrund i forstudie 

og hovedundersøgelse udviklet en 

statistisk funderet model, som kan 

anvendes andre steder i samfundet 

- i en kommune, en mindre by 

eller en bydel. 

Det er enestående, at modellen tager 

udgangspunkt i borgernes motivationsfaktorer, 

og derfor kan belyse 

forskellige indgange til det at 

skabe tryghed. Projektet har vist, 

at der er behov for en bred tværfaglig 

indsats med borgerens tryghedsbehov 

i fokus, og i mindre 

grad de offentlige myndigheders 

traditionelle syn på (u-)tryghed. 

9

10 

I 2010 blev den kriminelle lavalder sat ned til 14 år. Det betyder, at det 

er endnu vigtigere at starte en tidlig forebyggende indsats, så de 

unge hjælpes til at træffe de rigtige valg for at undgå kriminalitet. 

Ungdomskriminalitet 

Den generelle indsats over for den 

store gruppe unge har haft en særlig 

plads i DKR’s arbejde. Vi har haft 

fokus på at gøre de unge mere bevidste 

om, at kriminalitet har konsekvenser 

og at tilbyde viden og 

information om kriminalitet, fore- 

byggelse og straf. 

Informationer til elever 

DKR´s skolesider er et initiativ, 

som skal gøre de unge klogere på 

området. På en ny del af dkr.dk, 

som blev offentliggjort i 2010, kan 

de unge finde informationer om alt 

fra graffiti, drab, it-kriminalitet og 

konfliktråd. På siden findes fakta 

og statistikker, podcasts, tests og 

definitioner på de vigtigste begreber. 

Siden er egnet til elever, som skal 

skrive projektopgave i de ældste 

klasser. Her er der hjælp til at forstå 

statistik og komme i gang med 

en problemformulering. Siden kan 

også bruges af lærere og pædagoger 

i undervisningen. 

SSP Samrådet og politiets SSPmedarbejdere 

er inddraget i arbejdet 

med at udbrede skolesiden til 

skoler og elever. 

Ca. 3.000 brugere besøgte skolesiden 

i månederne efter lanceringen.

Kærestevold 

Et aspekt af ungdomskriminalitet 

er den vold, der foregår i det skjulte. 

Hjemmesiden ditforhold.dk er 

stadig DKR´s vigtigste kanal i arbejdet 

med at forebygge vold i kæresteforhold. 

Det er et område, som 

er ekstremt tabubelagt, fordi ofrene 

føler stor skam og derfor sjældent 

betror sig til nogen om volden. 

På hjemmesiden er der 

information til de unge, der har 

brug for hjælp, og til andre, som 

ønsker at hjælpe en ung, de tror 

bliver udsat for vold fra kæresten. 

Unge, der har været i et voldeligt 

forhold, kan skrive deres historie 

på siden, og den mulighed er der 

stadig mange, der benytter. 

Konkurrence 

I 2010 afholdt DKR en skolekonkurrence 

for 8.-10. klasser om kærestevold, 

og vi modtog 141 bidrag. 

Mange skoler havde arbejdet i længere 

forløb med deres projekter, og 

formålet med konkurrencen var netop 

at få eleverne til at diskutere det 

tabubelagte emne med en voksen. 

Hovedpræmien på 10.000 kr. blev 

vundet af 9.B fra Torslev Skole for 

deres film ”KæresteVold”. Filmen 

Konkurrencen var et samarbejde mellem Foreningen Børn og Unge i Voldsramte Familier og Ligestillingsafdelingen. 

Daværende ligestillingsminister Inger Støjberg overrakte præmierne til vinderne 

på Kunstindustrimuseet i januar 2010. Her ses vinderne fra Det 10. Element fra Albertslund. 

har en god beskrivelse af kærestevold 

og måden, volden nedbryder 

den voldsramte på. Filmen viser 

også et håb og en udvej, hvis andre 

er parate til at bryde tavsheden 

og hjælpe. 

Det 10. Element fra Albertslund 

vandt 5.000 kr. for deres rap-nummer 

”Drop kærestevold”. Der var 

også en præmie på 5.000 kr. til elever 

fra 9.C på Bramdrup Skole, 

som havde indsendt et maleri. Eleverne 

havde formået at få budskabet 

til at spille sammen med den 

kunstneriske udførelse af deres 

flotte billede. 

Vinderfilmen og sangen findes på 

ditforhold.dk. 

Stadig fokus på ungdomskriminalitet 

DKR udvikler hele tiden rådgivningen 

om kærestevold, og i 2011 vil 

ditforhold.dk blive opdateret med 

nye materialer og funktionaliteter. 

Derudover vil vi i 2011 på en ny del 

af vores hjemmeside, dkr.dk, fortælle 

om, hvordan det lokale samarbejde 

kan arbejde forebyggende 

med forskellige typer ungdomskriminalitet. 

11

12 

Børn med flygtningebaggrund 

Børn og unge i traumatiserede 

flygtningefamilier hjælpes mange 

gange alt for sent. Det viser en undersøgelse 

af integrationen af børn 

og unge med flygtningebaggrund 

som blev gennemført i 2010. Undersøgelsen 

giver en række anbefalinger 

til, hvordan børn og unge 

med flygtningebaggrund kan hjælpes 

til en bedre integration. 

Børn med flygtningebaggrund er 

en overset gruppe på trods af, at 

de ofte har et særligt behov for 

støtte. Hjælpen kommer mange 

gange sent, fordi lovgivningen udelukkende 

fokuserer på at integrere 

forældrene via arbejdsmarkedet. 

Men hvis forældrene er så trauma- 

tiserede, at de har svært ved at 

lære dansk og fungere i et normalt 

job, vil børnene tit have brug for en 

særlig socialfaglig indsats. Integrations- 

og aktivlovens krav om beskæftigelse 

til de voksne kan altså 

støde sammen med servicelovens 

varetagelse af børnenes behov. 

DKR har bevilget midler til at gennemføre 

undersøgelsens forsøgsforløb 

med reflektionsteams mellem 

forskerne og professionelle. 

Her var praktikerne i direkte dialog 

med forskerne i undersøgelsens 

afsluttende fase. Det skete ud fra 

et ønske om dels at kvalificere og 

målrette undersøgelsens afsluttede 

analyser, dels at give de profes- 

sionelle mulighed for at reflektere 

over mulige forbedringer af det 

konkrete samarbejde i praksisfeltet. 

Erfaringerne herfra viser, at reflektionsteams 

også fremover vil 

kunne fungere som et sted, hvor 

forskning og praksis gensidigt vil 

kunne berige hinanden. 

Undersøgelsen er udført af Teori- 

og Metodecentret, Professionshøjskolen 

UCC, og finansieret af Integrationsministeriet, 

Helsefonden 

og Teori- og Metodecentrets grundbevilling. 

Undersøgelsesrapporten 

kan downloades på dkr.dk. 

DKR har støttet forskningsprojektet 

med 40.000 kr.

Kulturhuset Brønden i Brøndby Kommune fik årets kriminalpræventive 

pris på 50.000 kr. Præmien blev overrakt af justitsminister 

Lars Barfoed på årsmødet i marts. 

Den Kriminalpræventive Pris 

Justitsministeren begrundede valget 

med, at Kulturhuset er et naturligt 

samlingspunkt for alle beboere 

i Brøndby kommune, uanset deres 

behov, alder, etnisk baggrund mv. 

Huset kan på den måde være med 

til at nedbryde fordomme mellem 

unge og ældre. I Kulturhuset er der 

bibliotek, café, møderum, ældreværested, 

kampsport og andre aktivitetsrum. 

Da huset efter åbningen blev udsat 

for hærværk og tyveri løste man 

det ved at ansætte kulturmedarbejdere, 

der lavede aktiviteter for at 

inkludere ballademagerne. I stedet 

for at bortvise de unge, der skabte 

ballade, valgte man altså at række 

ud efter dem for at skabe et kulturhus, 

der kunne rumme alle. Tankegangen 

med at inkludere alle i et 

samlet fællesskab – både unge, 

ældre, ballademagere og veltilpassede 

– var grunden til, at justitsministeren 

valgte at påskønne Kulturhuset 

med prisen. 

- Jeg ved, at det ikke har været let. Og der har været modgang undervejs, men metoden 

har været virksom i Brøndby, og den kan let udbredes til andre kulturhuse, biblioteker 

mv. rundt om i landet. Det er også noget særligt, at kulturhuset er for alle borgere 

i området, sagde justitsminister Lars Barfoed ved overrækkelsen af prisen. 

13

14 

Hvert år giver DKR økonomisk støtte til omkring 25 - 30 lokale projekter. 

Vi støtter projekter, der skal forebygge kriminalitet eller skabe 

større tryghed lokalt. I 2010 uddelte vi i alt mere end 600.000 kr. 

til lokale projekter. 

Det støtter vi 

Vores unge 

Den frivillige forening ”Vores 

Unge” på Frederiksberg holdt i løbet 

af sommeren 2010 en række 

aktiviteter for kvarterets unge. Aktiviteterne 

skulle forhindre den ballade 

og hærværk, som tit foregår i 

sommerferien, når de unge har for 

meget fritid og for lidt at lave. 

Foreningen havde kontakt med en 

gruppe 16 - 21 årige. Udover at arrangere 

sommerferieaktiviteter 

fungerede foreningens medarbejdere 

som mentorer, som kunne 

vejlede de unge om uddannelse og 

jobmuligheder. 

De unge har igennem sommeren 

bl.a. deltaget i aktiviteter som: 

• Grillfest, 

• koncert, 

• kanalrundfart i København, 

• stand Up, 

• go card, 

• paintball. 

Forholdet mellem de unge og 

mentorerne er styrket og arrangementerne 

har skabt ro og god 

stemning i kvarteret igennem sommeren. 

Læs mere om foreningen 

på www.vores-unge.dk 

DKR har støttet med 

20.000 kr., som er brugt til 

at afholde de forskellige aktiviteter 

og arrangementer.

Man-kind Youth Festival 2010 

Blågårds Plads på Nørrebro i København 

var rammen om en multievent 

med musik, mad, sport, 

sundhed og opvisning den 18. september 

2010. Den frivillige forening 

Man-kind Youth stod bag arrangementet, 

der ville skabe et alternativ 

til vold, kriminalitet og banderelaterede 

aktiviteter ved at vise de unge, 

at de kan bruge deres kreative sider 

på en mere konstruktiv måde. 

Formålet med festivalen var bl.a. at 

vise, at Nørrebro ikke vil finde sig i 

mere vold og kriminalitet i bydelen. 

Festivalens mange aktiviteter afspejlede 

det multikulturelle miljø 

på Nørrebro, og der var bla. en 

række boder med mad fra forskellige 

lande. Projektet samarbejdede 

med mange lokale kræfter for at få 

arrangementet til at lykkes, bl.a.: 

Blokbeats 

Hærværk, afbrænding af affaldscontainere, 

omfattende cykel- og 

knallerttyverier og andre uroskabende 

aktiviteter fik folk i boligområderne 

Albertslund Nord og Blokland 

til at prøve at vende bøtten 

ved at trække en gruppe unge uromagere 

ind i et musikprojekt. Her 

skulle de unge bruge deres kreativitet 

og energi på at arbejde med 

musik og skrive deres egne sange, 

• Politiet 

• Moving Line 

• Kulturhuset Blågårds Plads 

• Ressourcecenter Ydre Nørrebro 

• SangerFraBroen 

• Rabarberlandet 

• KMB bokseklub 

På dagen var der bl.a. mulighed for 

at deltage i parkour, thaiboksning, 

motionsboksning, BMX og zumba. 

Der blev desuden afholdt en talentkonkurrence 

”Nørrebros stjerner” 

med audition op til arrangementet 

og show på dagen. 

Nørrebros stjerner satte fokus på, at 

der også er talent på Nørrebro, og 

hele arrangementet fik aktiveret Blågårds 

Plads og vist de unge, at der 

er gode alternative fritidsaktiviteter 

DKR har støttet projektet med 

20.000 kr. 

hvor de reflekterede over deres liv 

og de idealer, de dyrker. I stedet 

for at dyrke en outsiderstatus og 

påtage sig en gangsterattitude, fik 

de unge mulighed for at dyrke hiphop-kulturen 

og udvikle deres evner 

og talenter i en mere perspektivrig 

retning. 

To professionelle hip-hop-kunstnere 

satte de unge i gang, og projektets 

resultat er en cd med de un- 

ges egen musik. Formålet var at få 

de unge ind i en god udvikling og 

skabe ro i kvarteret. Projektet sluttede 

med en koncert i Blokland, 

hvor projektet blev præsenteret. 

Tanken med arrangementet var, at 

det kunne være med til at forbedre 

relationen mellem de unge og beboerne. 

De 12 unge, som deltog i workshoppen, 

har fået masser af selvtillid, udfordringer, 

gode oplevelser og nye 

relationer. Projektet har også givet 

anledning til en lokal stolthed og en 

anden oplevelse af boligområdet. 

Albertslund Kommune, boligområderne 

Albertslund Nord og Blokland 

samt Albertslund Boligsociale 

Center står bag projektet. 

DKR har støttet projektet med 

20.000 kr. 

15

Sekretariat 

Medarbejdere pr. 1. februar 2011 

Sekretariatschef 

Anna Karina Nickelsen 

Kommunikationsteam 

Kommunikationschef Søren Skovbo Nielsen 

Cand.mag. Laila Stein Andersen 

Master of Computer-mediated Communication 

Line Lüchow 

Grafisk medarbejder Ulla Skov 

Sociolog Maria Bislev 

Overassistent Pia Elkjær Rasmussen 

Kontorassistent Jette Jørgensen 

Stud.scient.bibl. Mads Kofoed 

Servicemedarbejder Anne Speedtsberg Schiff 

Forretningsudvalg 

Medlemmer pr. 1. januar 2011 

Professor, dr.jur. Eva Smith 

(formand) 

Underdirektør Hans Reyman-Carlsen 

(næstformand) 

Faste medlemmer 

Rigspolitichefen 

Jens Henrik Højbjerg 

Politidirektøren i København 

Johan Reimann 

Politidirektørerne 

Politidirektør P. Bjørnholdt Løhde 

Forebyggelsesteam 

Forebyggelseschef Marjun á Lad 

Projektleder Gitte Lildholdt 

Projektleder Line Buchholt 

Projektleder Hans Peter de Place Hansen 

Cand.scient. og kriminolog Merete Djurhuus 

Cand.psych.soc Tine Søberg 

Cand.psych Jonas Mannov 

Specialkonsulent Karsten Nielsen 

Cand.scient.soc. Charlotte Vincent 

Konsulent Lars Rand Jensen 

Kommunernes Landsforening 

Byrådsmedlem Frode Sørensen 

Socialchefforeningen i Danmark 

Formand Ole Pass 

Valgte medlemmer 

Lektor Annika Snare 

Københavns Universitet 

Procesdirektør Lars Alexander Borke 

Dansk Erhverv 

Formand Jørgen Pedersen 

SSP Samrådet 

17

Plenarforsamling 

Pr. 1. februar 2010 

Formand professor, dr.jur. 

Eva Smith 


Næstformand 

underdirektør 

Hans Reyman-Carlsen 

Forsikring & Pension 

Advokatrådet 

Askovgården 

Boligselskabernes Landsforening 

BUPL 

Børnesagens Fællesråd 

COOP Danmark A/S 

Danmarks Idræts-Forbund 

Danmarks Vejlederforening 

Dansk Byggeri 

Dansk Erhverv 

Dansk Socialrådgiverforening 

Den Danske Dommerforening 

Direktoratet for Kriminalforsorgen 

Finansrådet 

Plenarforsamlingsmøde 2010 

Forbrugerrådet 

Foreningen af Fængselsinspek- 

tører og Vicefængselsinspektører 

Foreningen af Offentlige Anklagere 

Foreningen af Socialchefer i 

Danmark 

Foreningen af Statsadvokater 

Fritid og Samfund 

FUE 

GODA 

Ingeniørforeningen i Danmark 

Justitsministeriet 

KL 

Kriminalforsorgsforeningen 


Landsforeningen af Ungdoms- 

skoleledere 

Lejernes Landsorganisation 

LO 

Ministeriet for Flygtninge, 

Indvandrere og Integration 

Natteravnene 

Politiet 

Politiforbundet 

Post Danmark 

Rigsadvokaten 

Rigspolitiet 

Servicestyrelsen 

SikkerhedsBranchen 

SKAT 

Skole og Forældre 

Skolelederne 

Socialministeriet 

Socialpædagogernes Landsforbund 

SSP Samrådet 

Uddannelsesforbundet 

Undervisningsministeriet 

Ungdomsringen 

Aarhus Universitet 

19

20 

Udvalget for børn og unge 


Kim Hansen (formand) 

Dansk Socialrådgiverforening 

Flemming Pommer (næstformand) 

Danske Regioner 

Line K. Sidenius 

Askovgården 

Jon A. Jørgensen 

BUPL 

Ellen Østergaard 

Børnesagens Fællesråd 

Preben Astrup 


Birgitte Baktoft 

Danmarks Lærerforening 

Poul Nissen 

Danmarks Pædagogiske 

Universitetsskole 

Lisbet Beckett 

Danmarks Vejlederforening 

Hanne Dam 

Dansk Sygeplejeråd 

Hannah Hagerup 

Direktoraret for Kriminalforsorgen 

Margot Hansen 


Arne Tornvig Christensen 

Foreningen af Fængselsinspektører 

og Vicefængselsinspektører 

Tobias Gilbæk Berg 

Foreningen af Offentlige Anklagere 

Benny Wielandt 

FUE 

Anett Wiingaard 

GODA 

Jesper Jarnit 


Vakant 

KL 

Lisbeth Olsson 

Landsforeningen af 

Ungdomsskoleledere 

Peter Andersen 


Elmir Tartic 

Ministeriet for Flygtninge, 

Indvandrere og Integration 

Jan Andersen 

Politiet 

Johan Kofod 


Per Sandau 

Rigspolitiet - NFC 

Martin K. Mouritsen 

Skole og Forældre 

Per Ungfelt 

Skolelederne 

Anne Andersen 

Socialchefforeningen i Danmark 

Ellinor Colmorten 

Socialministeriet 

Asbjørn Agerschou 

Socialpædagogernes 

Landsforbund 

Michael Melbye 

SSP-København 

Martin Bannow 

SSP-Samrådet 

Jan Andreasen 

Uddannelsesforbundet 

Lise Bagge Rasmussen 

Undervisningsministeriet 

Claus Hansen 

Ungdomsringen 

Anette Storgaard 

Aarhus Universitet

Erhvervs- og 

Arbejdsmarkedsudvalget 


Ebbe Andersen (formand) 

Post Danmark 

Lars Alexander Borke (næstformand) 

Dansk Erhverv 

Jens Jacob S. Andersen 

COOP Danmark A/S 

Heinrich Tegtmejer 

Dansk Byggeri 

Martin Jørgensen 

Dansk Erhverv 

Jørgen Bagger 

Dansk Låsesmede Forening 

Benny Christensen 


Maiken Skriver Poulsen 


Bjørn Jacobsen 

HK Handel 

Steen Tycho Hansen 

Håndværksrådet 

Bjarne Corneliussen 


Henrik Olafsen 


Jesper Jarnit 


Lisa Schmidt 

LO - Landsorganisationen i Danmark 

Mette Uhrskov Kreiborg 


Tom Christensen 


Anders Holten Lützhøft 

SKAT 

Ivan Palsgaard 

SKAT 

Mads Risgaard Knudsen 

TEKNIQ Installatørernes 

Organisation 

21

Borgerudvalget 


Jette Kammer Jensen (formand) 

Forbrugerrådet 

Kasper Skov-Mikkelsen 

(næstformand) 


Helle Øbo 

Askovgården 

By- og Boligudvalget 


Fællesudvalgsmøde 2010 

Peter Andersen (formand) 


Milton Graff Pedersen (næstformand) 

KL 

Bo Grönlund 

Akademisk Arkitektforening 

Lisa Fischel 

Boligselskabernes Landsforening 

Jan Darfelt 


Søren Færch 

Dansk Byplanlaboratorium 

Vakant 

Danske Arkitektvirksomheder 

Lisbeth Heine 


Maiken Skriver Poulsen 


Niels-Otto Fisker 

Rigspolitiet 

Mette Uhrskov Kreiborg 


Susanne Husted-Andersen 

Ejendomsforeningen Danmark 

Mie Johansen 

Foreningen af Byplanlæggere 

Hans Mejlshede 

Håndværksrådet 

Bjarne Corneliussen 


Morten Elle 


Elmir Tartic 

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere 

og Integration 

Anders Holten Lützhøft 

SKAT 

Peter Busk Jensen 

SSP Samrådet 

Mads Risgaard Knudsen 

TEKNIQ 

John Jacobsen 

Politiet 

Per Heide Sørensen 

Politiet 

Johan Kofod 


John Radmer 


Linda Krüger-Nielsen 

SSP Samrådet 

Helle Nørgaard 

Statens Byggeforskningsinstitut 

Anders Glahn 

Ungdomsringen 

23

Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?