You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Årsberetning<br />
2010
Indhold<br />
Tidlig indsats vigtigere end nogensinde 1<br />
Indbrudskurven skal knækkes 2<br />
Hæleren er lige så slem som stjæleren 5<br />
Et tryggere samfund 6<br />
Tv-overvågning og trygge beboere 8<br />
Ungdomskriminalitet 10<br />
Kærestevold 11<br />
Børn med flygningebaggrund 12<br />
Den <strong>Kriminalpræventive</strong> Pris 13<br />
<strong>Det</strong> støtter vi 14<br />
Sekretariatet, forretningsudvalg, plenarforsamling og udvalg 16 - 24<br />
<strong>Det</strong> <strong>Kriminalpræventive</strong> <strong>Råd</strong><br />
Odinsvej 19, 2.<br />
2600 Glostrup<br />
45 15 36 50<br />
dkr@dkr.dk<br />
www.dkr.dk<br />
Ansvarshavende red:<br />
sekretariatschef<br />
Anna Karina Nickelsen<br />
Fotos:<br />
Michael Daugaard s. 1, 3, 8<br />
Ulla Skov, s. 2, 11, 13, 16, 18<br />
Mogens Flindt, Scanpix, s. 6<br />
Michael Varming, s. 8<br />
Colorbox, s. 12<br />
Ricky Molloy, s. 13<br />
Vores Unge, s. 14<br />
Man-Kind CPH, s. 15<br />
Jean-Marc Monnier, s. 22<br />
Tryk:<br />
Rosendahls Schultz Grafisk<br />
Oplag :<br />
2.000<br />
DKR.nr: 10-401-0572<br />
ISBN: 978-87-88789-96-6<br />
Marts 2011<br />
Kopiering tilladt med angivelse af kilde.
Tidlig indsats vigtigere end nogensinde<br />
På trods af omfattende protester<br />
fra organisationer og myndigheder<br />
blev den kriminelle lavalder i 2010<br />
sat ned til 14 år. <strong>Det</strong> er da heller<br />
ikke nogen hemmelighed, at DKR<br />
frarådede lovændringen, fordi vi<br />
mener, at den i værste fald kan<br />
være med til at fastholde de unge i<br />
en kriminel løbebane. Vi kan ikke få<br />
øje på de kriminalpræventive fordele<br />
ved at retsforfølge helt unge og<br />
fjerne maksimumstraffen for de<br />
unge. Nu er loven trådt i kraft, og vi<br />
vil derfor arbejde på, at den forebyggende<br />
indsats over for udsatte<br />
børn og unge starter endnu tidligere.<br />
<strong>Det</strong> er helt afgørende, at vi alle<br />
reagerer meget hurtigt på selv<br />
små tegn på mistrivsel hos børn –<br />
og at de unge kender konsekvenserne<br />
ved at begå en kriminel<br />
handling, så de i tide fravælger<br />
denne vej.<br />
Indbrudstyvene skal stoppes<br />
Et mål for DKR i 2010 var at knække<br />
den stærkt stigende indbrudskurve.<br />
Indbrud i private hjem toppede<br />
i 2009 med 48.745 tilfælde<br />
- en stigning på 50 % siden 2006.<br />
Vi har igennem året haft fokus på,<br />
hvordan folk kan blive bedre til at<br />
sikre deres bolig med gode låse og<br />
et udvidet naboansvar. Vi ved, at<br />
nabohjælp rent faktisk virker, og at<br />
låse, døre og vinduer af en god<br />
standard gør det sværere for en<br />
tyv at bryde ind. Denne viden har<br />
vi forsøgt at udbrede gennem et<br />
styrket samarbejde med vores<br />
medlemsorganisationer og myndigheder.<br />
Kurven for indbrud i private hjem<br />
blev faktisk knækket med udgangen<br />
af 2010. Et fald på 8 % på<br />
landsplan må siges at være en succes,<br />
og vi tilskriver den de mange<br />
initiativer, der er sat i gang hos<br />
DKR og med regeringens indbrudspakke,<br />
hvor mange parter er inddraget.<br />
Bl.a. har politiet haft forebyggelse<br />
og efterforskning af<br />
indbrud som en prioriteret indsats,<br />
og det har uden tvivl også haft en<br />
positiv betydning. DKR vil dog ikke<br />
stoppe indbrudsforebyggelsen<br />
endnu. 44.810 indbrud i 2010 er<br />
stadig et meget højt tal, og det har<br />
store konsekvenser for de mange<br />
mennesker, det rammer. Vi holder<br />
fast i indsatsen i 2011 og håber, at<br />
vi også ved dette års udgang kan<br />
registrere et fald i indbrudstallet.<br />
Hvad kan vi gøre bedre?<br />
For nogle år siden fastlagde DKR<br />
en strategi for vores indsats og<br />
nogle mål for arbejdet, og 2010 var<br />
så året, hvor vi gjorde status over,<br />
hvor langt vi er nået. Vi gennemførte<br />
en undersøgelse af borgernes,<br />
brugernes og medlemmernes<br />
kendskab, brug og tilfredshed med<br />
DKR, og de tre undersøgelser viser,<br />
at kendskabet til DKR kan blive<br />
bedre. En positiv melding er dog,<br />
at de, som kender os og bruger vores<br />
rådgivning, er meget tilfredse<br />
med kvaliteten. <strong>Det</strong> kan vi kun<br />
være tilfredse med, men vi vil sætte<br />
ekstra ind på at blive mere synlige,<br />
så flere kan få glæde af vores<br />
viden og rådgivning.<br />
Arbejdet for at øge kendskabet til<br />
DKR skal gøres sammen med vores<br />
medlemsorganisationer, og jeg<br />
vil her gerne takke for den store og<br />
engagerede indsats vores medlemmer<br />
lægger i det kriminalitetsforebyggende<br />
arbejde. Sammen<br />
med jer kan vi nå ud til endnu flere.<br />
Jeg vil også benytte lejligheden til<br />
at takke for et godt og tæt samarbejde<br />
med Rigspolitiet og Justitsministeriet,<br />
og jeg ser frem til en<br />
tæt dialog bl.a. om hæleri her i<br />
2011.<br />
Eva Smith<br />
Formand, <strong>Det</strong> <strong>Kriminalpræventive</strong><br />
<strong>Råd</strong><br />
Foto: Michael Daugaard<br />
1
2<br />
Knap 49.000 private hjem oplevede at få ubudne gæster i 2009, og<br />
det er en stigning på omkring 50 % sammenlignet med 2006. DKR<br />
satte som mål at knække kurven med en række indsatser, som angriber<br />
problematikken fra flere sider. Samtidig blev der sat ekstra fokus<br />
på at løse problemet, da regeringen lancerede deres indbrudspakke i<br />
foråret 2010. Her indtager DKR en stor rolle som samarbejdspartner<br />
i flere af indsatserne.<br />
Indbrud – kurven skal knækkes<br />
Sikringsniveauet i danske hjem er<br />
forholdsvis lavt set i forhold til andre<br />
europæiske lande. <strong>Det</strong> påpegede<br />
DKR på sit årsmøde, hvor den hollandske<br />
forsker Jan van Dijk præsenterede<br />
Hollands løsning på indbrudsproblemet.<br />
Når nybyggede<br />
huse bliver udstyret med indbrudssikre<br />
døre og vinduer, falder antallet<br />
af indbrud med 50 % uden at indbruddene<br />
bliver flyttet til andre områder.<br />
<strong>Det</strong> samlede antal indbrud i<br />
Holland er faldet med 4 %. I Holland<br />
kigger man også på boligområdernes<br />
indretning, stisystemer, belysning<br />
og beplantning. Ved at tage<br />
udgangspunkt i kriminalpræventive<br />
anbefalinger, når boligområderne<br />
anlægges eller renoveres, kan man<br />
reducere kriminaliteten betragteligt.<br />
DKR mener, at vi kan lære meget af<br />
den hollandske model, bl.a. ved at<br />
stille krav om, at boliger udstyres<br />
med indbrudssikre døre og vinduer<br />
ved nybyggeri og ved ombygning.<br />
<strong>Det</strong> bør også være et krav, at boligområder<br />
planlægges ud fra kriminalpræventive<br />
principper med god belysning,<br />
gode oversigtsforhold og<br />
fællesarealer, beboerne har lyst til<br />
at bruge.<br />
”I Danmark skal vi hver især blive<br />
langt bedre til at beskytte vores<br />
hjem med sikre låse og solide<br />
døre og vinduer. Vi skal også<br />
blive bedre til at holde øje og<br />
gøre det svært for tyven at slippe<br />
væk, uden at blive opdaget.”<br />
Eva Smith, Formand for<br />
<strong>Det</strong> <strong>Kriminalpræventive</strong> <strong>Råd</strong><br />
Start med din egen bolig<br />
<strong>Det</strong> er ikke kun boligområder og<br />
myndigheder, der skal gøre en indsats<br />
for at nedbringe indbrudstallet.<br />
Borgerne kan gøre meget for<br />
at sikre deres egne boliger. I starten<br />
af året udgav DKR folderen<br />
”Beskyt dig mod indbrud”. Den giver<br />
nogle enkle anvisninger på at<br />
sikre døre og vinduer i hjemmet,<br />
og inddrage naboerne og grundejerforeningen<br />
i en mere systematisk<br />
indsats mod indbrud i hele området.<br />
Justitsminister Lars Barfoed og den hollandske forsker Jan van Dijk gav deres bud på indbrudsforebyggelse på <strong>Råd</strong>ets årsmøde.
En høj hæk foran huset giver meget privatliv<br />
- men tyven får også arbejdsro.<br />
3
4<br />
Indbrudspakken<br />
I regeringens indbrudspakke er der<br />
samlet en række indsatser, som tilsammen<br />
kan reducere indbrudstallet<br />
væsentligt, fordi de tager udgangspunkt<br />
i et helhedsorienteret<br />
perspektiv, hvor både borgere og<br />
myndigheder bidrager til forebyggelsen.<br />
DKR indgår i en række af<br />
pakkens centrale indsatser:<br />
• En vejledning om tekniske og<br />
bygningsmæssige tiltag til bygherrer,<br />
arkitekter, håndværkere<br />
m.fl.<br />
• At videreudvikle den klassiske<br />
nabohjælp, så konceptet om naboansvar<br />
indarbejdes i grundejerforeninger,<br />
ejerforeninger,<br />
andelsboligforeninger, beboerforeninger<br />
m.fl.<br />
• Eksempelprojekt i en række<br />
kommuner, hvor man indarbejder<br />
kriminalpræventive hensyn i<br />
lokalplanlægningen<br />
• Uddannelse af byplanlæggere i<br />
kriminalpræventiv miljøplanlægning<br />
• Fokus på hæleri, som er med til<br />
at holde indbrudstallet oppe.<br />
Indbrudspakken nævner også<br />
DKR´s rådgivningsmateriale og<br />
stopindbrud.dk som materiale, der<br />
skal være tilgængelige på relevante<br />
hjemmesider, og som kan bruges<br />
af politiet og forsikringsselskaberne<br />
i deres oplysningsarbejde.<br />
DKR har samarbejdet med flere<br />
medlemsorganisationer om at udbrede<br />
anbefalingerne i pjecen<br />
”Beskyt dig mod indbrud”. <strong>Det</strong> har<br />
resulteret i temaartikler om indbrudssikring<br />
i flere medlems- og<br />
fagblade. Indbrudssikring har desuden<br />
været et højt prioriteret emne<br />
for landsdækkende og lokale medier,<br />
og det har betydet en øget interesse<br />
for DKR´s rådgivning. Pjecen<br />
Europæisk samarbejde<br />
Stigende indbrudstal er ikke blot et<br />
problem i Danmark. I Europa som<br />
helhed er der over årtier sket en<br />
mangedobling af indbrudstallet, og<br />
det er baggrunden for, at EU har<br />
igangsat et fælleseuropæisk projekt,<br />
der kan hjælpe medlemsstaterne<br />
til en samlet forebyggelse af<br />
problemet. DKR har i 2010 deltaget<br />
i den europæiske arbejdsgruppe.<br />
Gruppen har udarbejdet materiale,<br />
der kan:<br />
• inspirere beslutningstagere til<br />
at lave politikker for indbrudsforebyggelse<br />
• give eksperter og praktikere<br />
indsigt i problematikken i europæisk<br />
sammenhæng, så der<br />
skabes partnerskaber på tværs<br />
af grænser<br />
• inspirere eksperter og praktikere<br />
til konkrete forebyggelsesinitiativer.<br />
Der er udarbejdet en online manual<br />
med metoder til indbrudsforebyggelse<br />
og en virtuel applikation,<br />
der udpeger risikoområder og forebyggelsesmuligheder<br />
i private<br />
hjem.<br />
Europakommissionen har støttet<br />
arbejdet økonomisk.<br />
blev trykt i 80.000 eksemplarer, og<br />
allerede i slutningen af året var<br />
langt hovedparten udsendt til interesserede<br />
borgere og medlemsorganisationer.<br />
Pjecen er lavet af DKR’s repræsentanter<br />
fra Forsikring & Pension, SikkerhedsBranchen,<br />
Dansk Låsesmede<br />
Forening, Rigspolitiet og politiet.
I slutningen af året blev indbrudspakkens indsats mod hæleri lanceret.<br />
<strong>Det</strong> er en kampagne, som med sloganet ”Tænk over prisen” skal få folk<br />
til at være mere opmærksomme, når de køber brugte varer.<br />
Kampagnen er blevet til i et samarbejde med<br />
Justitsministeriet, Forsikring & Pension og Rigspolitiet.<br />
Hæleren er lige så slem som stjæleren<br />
Sloganet ”Tænk over Prisen” rummer<br />
tre budskaber: Prisen kan<br />
være for god til at være sand, og<br />
så skal man tænke over den pris,<br />
andre har måttet betale, for at man<br />
køber stjålne varer. Endelig kan<br />
man selv komme til at betale en<br />
høj pris, hvis hæleriet bliver opdaget:<br />
Varen bliver konfiskeret, og<br />
man får en straf.<br />
Kampagnens hovedelement er<br />
hjemmesiden taenkoverprisen.dk,<br />
hvor man kan finde oplysninger om<br />
indbrud, hæleri, konsekvenser og<br />
lovgivning. Der er også et lille spil,<br />
hvor man kan teste, hvor god man<br />
er til at undgå hælervarer, små<br />
film, radiospots, en mulighed på<br />
Facebook for at komme med sine<br />
egne syge forklaringer på, hvor<br />
man har fået en vare fra.<br />
Hæleri er et fokusområde for DKR i<br />
2011, så kampagnens elementer vil<br />
blive brugt i samarbejdet med<br />
medlemsorganisationerne til at udbrede<br />
budskabet til borgerne.<br />
DKR’s medlemsorganisationer kan med et<br />
støttebanner på deres egne hjemmesider tilkendegive,<br />
at de er en del af kampagnen.<br />
Vælg en figur og prøv om du kan undgå at købe<br />
hælervarer i hælerspillet på taenkoverprisen.dk<br />
5
6<br />
DKR´s mission er ikke blot at forebygge kriminalitet. Vi ønsker også at<br />
skabe et tryggere samfund. Ligesom indbrud er vold et af de kriminalitetsområder,<br />
der skaber utryghed i befolkningen, og DKR valgte derfor<br />
at prioritere arbejdet med den utryghedsskabende vold højt i 2010.<br />
Et tryggere samfund<br />
Bandekriminalitet har været på den<br />
samfundsmæssige dagsorden i et<br />
par år, og DKR har arbejdet med<br />
problematikken omkring bander på<br />
flere måder i 2010. Sammen med<br />
politi og kommuner har vi afdækket,<br />
hvilke erfaringer, der findes<br />
både nationalt og internationalt<br />
med indsatser, der både kan stoppe<br />
rekrutteringen til bander og<br />
hjælpe bandemedlemmer, der ønsker<br />
en ny start.<br />
Kommunernes indsats<br />
DKR har undersøgt de kommunale<br />
indsatser mod rekruttering til bander,<br />
og indsatserne er beskrevet i<br />
en rapport, der udkommer i marts<br />
2011. Den viser bl.a., at kommunernes<br />
arbejde med bander tit er<br />
tænkt ind i de eksisterende kriminalitetsforebyggende<br />
initiativer<br />
over for kriminalitetstruede unge.<br />
Rapporten kommer med bud på,<br />
hvordan kommunerne kan arbejde<br />
mere strategisk og koordineret med<br />
bandeproblematikken. En central<br />
udfordring for det tværfaglige og<br />
tværsektorielle samarbejde er at<br />
skabe en fælles forståelse for feltet.<br />
Alene brugen af begrebet bander<br />
anvendes meget forskelligt, og det<br />
kan give misforståelser både i de<br />
faglige miljøer og i offentligheden.<br />
En fælles forståelse kan være med<br />
til at målrette indsatsen bedre. DKR<br />
anbefaler også, at bande- og lokalråd<br />
indtager en mere tydelig rolle i<br />
det strategiske og koordinerende<br />
arbejde med at forebygge at unge<br />
tiltrækkes af kriminelle miljøer.<br />
Politiets indsats<br />
DKR deltager i politiets nationale<br />
følgestab mod bander, som er en<br />
platform for faglige drøftelser og<br />
erfaringsudveksling om myndig-<br />
hedernes samarbejde og den efterforskende<br />
og forebyggende indsats<br />
overfor bandemiljøet.<br />
I 2009 og 2010 blev der afsat 2,5<br />
mio. pr. år på Finansloven til vidensopsamling<br />
og uddannelse i<br />
bekæmpelse af bandekriminalitet<br />
inspireret af blandt andet udenlandske<br />
erfaringer. DKR har deltaget<br />
i forsknings- og uddannelsesprojektet<br />
indenfor politiet ved at<br />
© Mogens Flindt, Scanpix.
idrage til en beskrivelse af international<br />
forskning om forebyggelse<br />
af bandekriminalitet. Den indsamlede<br />
viden indgår i politiets fremadrettede<br />
arbejde med at forebygge<br />
og bekæmpe kriminalitet begået af<br />
bander og andre kriminelle grupperinger.<br />
Samlet set har de forskellige undersøgelser<br />
og samarbejdsrelationer<br />
givet DKR et bredt grundlag for arbejdet<br />
med at forebygge bandekriminalitet.<br />
DKR vil bruge den indsamlede<br />
viden til at kvalificere<br />
vores rådgivning om, hvordan myndigheder<br />
og kommuner kan arbejde<br />
med helhedsorienterede indsatser,<br />
der både dækker det opbyggende,<br />
forebyggende og kriminalitetsforebyggende<br />
niveau.<br />
Nye tal for vold<br />
1,4 % af danskerne var udsat for<br />
vold i 2009. <strong>Det</strong> viser nye tal, som<br />
blev offentliggjort i 2010.<br />
Voldstallet i 2009 er det laveste siden<br />
målingerne begyndte i 1995.<br />
Undersøgelsen bekræfter endnu<br />
en gang, at risikoen for at blive udsat<br />
for vold i Danmark er ganske lille.<br />
<strong>Det</strong> samlede billede af voldsudsatheden<br />
har ligget omkring 2 %<br />
siden midten af halvfemserne,<br />
men altså med et foreløbigt lavpunkt<br />
i 2009 på 1,4 %.<br />
Undersøgelsen viser også danskernes<br />
udsathed for andre former for<br />
kriminalitet. 16 % af befolkningen i<br />
2009-10 var udsat for tyveri, hærværk<br />
eller vold. <strong>Det</strong> ligger under niveauet<br />
for 1987 - 2002, hvor omkring<br />
25 % var udsat for kriminalitet.<br />
Andre konklusioner fra undersøgelsen:<br />
• Udsatheden for kriminalitet er<br />
faldet med omtrent en tredjedel<br />
siden 2001<br />
• 11% af befolkningen blev i<br />
2009 udsat for tyveri. <strong>Det</strong>te tal<br />
har været stabilt de senere år. I<br />
alt stjal tyvene værdier for ca.<br />
6,5 milliarder kroner i 2009<br />
• Befolkningens angst for at blive<br />
udsat for kriminalitet befinder<br />
sig tilsvarende på et stabilt niveau.<br />
88 % bekymrede sig i<br />
2009 kun af og til eller sjældnere<br />
om at blive udsat for kriminalitet.<br />
Undersøgelsen er lavet af Flemming<br />
Balvig, Københavns Universitet<br />
og Britta Kyvsgaard, Justitsministeriets<br />
Forskningskontor.<br />
Undersøgelsen er finansieret af<br />
DKR, Rigspolitiet og Justitsministeriet.<br />
Hjemmerøverier<br />
Hjemmerøverier har ikke blot store<br />
konsekvenser for de mennesker,<br />
der udsættes for det. De kan også<br />
påvirke tryghedsfølelsen i hele lokalsamfundet.<br />
Forskningsprojektet<br />
”Hjemmerøverier og utryghed i lokalsamfundet”<br />
viser, hvilken betydning<br />
et hjemmerøveri har for beboernes<br />
tryghed i tre udvalgte lokal-<br />
samfund. Gørlev, Ganløse og<br />
Herfølge har haft oplevelsen på tæt<br />
hold, og beboerne i de tre lokalsamfund<br />
har deltaget i projektets<br />
undersøgelse. De er blevet spurgt<br />
om, hvilken indflydelse hjemmerøveriet<br />
har haft på deres adfærd<br />
og tryghed, og om de før og efter<br />
hjemmerøveriet har gjort noget<br />
særligt for at forebygge kriminaliteten.<br />
Undersøgelsens resultater offentliggøres<br />
i starten af 2011.<br />
Hjemmerøverier kan opdeles i<br />
tre hovedkategorier<br />
1) Egentligt hjemmerøveri, hvor<br />
gerningsmanden og offeret<br />
ikke kender hinanden, men<br />
gerningsmanden trænger ind<br />
i boligen, fordi han har en formodning<br />
om, at der er værdier<br />
at hente.<br />
2) Røveri i privat hjem på grund<br />
af en konflikt mellem offer og<br />
gerningsmand, et motiv om<br />
hævn eller gældsinddrivelse,<br />
fx fra narkohandel.<br />
3) Indbrud i et privat hjem, som<br />
udvikler sig til et røveri.<br />
(Rigsadvokatens analyse, 2009)<br />
Forskningsprojektet er udført af<br />
Annalise Kongstad og Peter Kruize<br />
fra <strong>Det</strong> Juridiske Fakultet på Københavns<br />
Universitet og er økonomisk<br />
støttet af Justitsministeriets<br />
forskningspulje og DKR.<br />
Hvor mange hjemmerøverier?<br />
• Politianmeldte hjemmerøverier steg fra 215 i<br />
2006 til 359 i 2009. <strong>Det</strong> er en stigning på 67 %.<br />
• 10 % af de anmeldte hjemmerøverier er begyndt<br />
som indbrud, men udviklede sig til røveri.<br />
• I 44 % af de anmeldte hjemmerøverier er der<br />
anvendt fysisk vold. I 4 % af de anmeldte sager<br />
blev ofret eller ofrene bundet fast.<br />
7
8<br />
Tv-overvågning og<br />
trygge beboere<br />
Mange mener, at tv-overvågning er<br />
løsningen i boligområder, der er plaget<br />
af kriminalitet. I sommeren 2010<br />
blev det med en lovændring muligt<br />
for boligområder og idrætsanlæg at<br />
tv-overvåge områder med offentlig<br />
adgang. DKR mener, at tv-overvågning<br />
skal bruges med omtanke, der<br />
hvor det virker. I andre tilfælde er<br />
der en række nemmere og billigere<br />
løsninger, man kan afprøve.<br />
Nye rådgivningsmaterialer<br />
På et fællesudvalgsmøde i DKR diskuterede<br />
medlemmerne spørgsmålet<br />
om tv-overvågning. Der er områder,<br />
hvor tv-overvågning kan have<br />
en positiv effekt, og områder, hvor<br />
DKR anbefaler andre løsninger. Vi<br />
ønsker at udbrede en større viden<br />
om, hvornår tv-overvågning er et effektivt<br />
redskab, og det var baggrunden<br />
for, at DKR i efteråret udsendte<br />
pjecen ”Et vågent øje” om tv-overvågning<br />
og andre forebyggende<br />
metoder. Pjecen blev desuden aktualiseret<br />
af lovændringen.<br />
Som opfølgning på tryghedsspørgsmålet<br />
udgav DKR i slutningen<br />
af året en pjece om tryghedsvandringer,<br />
som er en metode,<br />
man kan bruge i arbejdet med at<br />
forebygge kriminalitet og skabe<br />
mere tryghed. ”Et vågent øje” og<br />
”Tryghedsvandringer” supplerer<br />
hinanden og kan bruges af boligforeninger,<br />
kommuner og politi til at<br />
arbejde med forebyggende og<br />
tryghedsskabende initiativer i boligområderne.<br />
Boligområder, som er åbne og indbydende er mere trygge at færdes i. Øverst er det<br />
tillukket med mange gemmesteder, nederst er der gode oversigtsforhold.
<strong>Det</strong> mener DKR<br />
Forud for lovforslaget om en<br />
ændring i loven om tv-overvågning,<br />
afgav DKR et høringssvar.<br />
Uddrag af høringssvaret:<br />
”Forskningen viser en kriminalpræventiv<br />
effekt af tvovervågning<br />
i forhold til fx tyveri<br />
og hærværk ved<br />
overvågning af parkeringskældre<br />
og -huse, altså af afgrænsede<br />
rum, hvor folks motiv<br />
og mål for at bevæge sig i<br />
området relativt nemt kan bestemmes.<br />
Der findes derimod<br />
ingen påvist sammenhæng<br />
mellem tv-overvågning og reduktion<br />
af mere spontant opstået<br />
kriminalitet, som fx vold.<br />
En reduktion af kriminalitet i<br />
boligområderne kan fx skabes<br />
ved en kriminalpræventiv planlægning<br />
af boligområdernes<br />
indretning ved nybygning og renovering.<br />
En udvikling på det<br />
område kunne med fordel støttes<br />
gennem en ændring af planloven<br />
og bygningsreglementet.<br />
<strong>Det</strong> <strong>Kriminalpræventive</strong> <strong>Råd</strong><br />
definerer tryghed som en subjektiv<br />
oplevelse af omverdenen,<br />
der opstår, når man føler<br />
sig fri for farer og bekymringer,<br />
og på den anden side har<br />
en følelse af tillid, hvor man<br />
kan stole på nogen eller noget,<br />
og hvor man har mulighed for<br />
at udvikle sig. Opstilling af tvovervågningsudstyr<br />
kan skabe<br />
en forventning om, at andre<br />
tager sig af tingene. <strong>Det</strong> vil<br />
kunne give en form for tryghed<br />
for beboerne og andre<br />
personer i området.<br />
Tv-overvågning erstatter dog<br />
ikke den menneskelige kontrol,<br />
som fx folk der færdes i et<br />
område. Ikke alle tv-kameraer<br />
er bemandede, og der vil derfor<br />
ikke automatisk komme<br />
hjælp til, når der bliver begået<br />
en kriminel handling”.<br />
Europas tryghedsprojekter<br />
EU´s kriminalpræventive netværk,<br />
EUCPN, hvor DKR deltager på<br />
Danmarks vegne, havde også fokus<br />
på borgernes tryghed i 2010.<br />
<strong>Det</strong> udmøntede sig bl.a. i en konference<br />
om de bedste projekter under<br />
overskriften ”Et sikkert hjem i<br />
et sikkert samfund”. I forbindelse<br />
med konferencen blev den europæiske<br />
pris, ECPA, uddelt. Formålet<br />
med prisen er at belønne initiativer,<br />
der har vist en positiv effekt<br />
og som er udtryk for god praksis<br />
på området. 17 europæiske lande<br />
konkurrerede om ECPA. Projekt<br />
”Safe Senior” sikrede Polen sejren.<br />
<strong>Det</strong> polske projekt har fokus på ældre<br />
menneskers tryghed og sikkerhed.<br />
Polen har et stigende problem<br />
med en særlig form for bedrageri,<br />
som kaldes ’barnebarns-bedragerier’.<br />
Denne kriminalitetsform udfolder<br />
sig ved, at bedrageren ringer til<br />
den ældre og udgiver sig for at<br />
være et familiemedlem, fx barnebarn,<br />
som behøver et lån, som en<br />
ven vil komme og hente. Den ældre<br />
kan blive narret på flere måder.<br />
Først ved at give penge direkte eller<br />
indirekte til det falske familiemedlem<br />
og senere ved indbrud.<br />
Et af projektets mål er at øge sikkerheden<br />
for ældre og få dem til at<br />
føle sig mere trygge samt at aktivere<br />
nabofællesskabet. Indsatsen<br />
har bestået i at afholde informationsmøder,<br />
workshops samt udlevering<br />
af alarmer, der er koblet til<br />
politiet.<br />
Bornholm<br />
Danmarks bidrag til ECPA var projektet<br />
”En Tryg Ø” fra Bornholm.<br />
Projektet introducerer en helt ny<br />
model til at arbejde med tryghed<br />
på i forhold til borgerne og lokalsamfundet.<br />
Projektet har inddragelsen<br />
af borgerne i fokus, og den enkeltes<br />
tryghed er i højsædet. For at<br />
Sandvig<br />
Allinge<br />
Gudhjem<br />
Hasle<br />
Svaneke En Tryg Ø<br />
Rønne<br />
Åkirkeby<br />
Nexø<br />
forbedre den forebyggende indsats<br />
er projektets formål at<br />
• finde borgernes definition af,<br />
hvad der skaber tryghed i hverdagen<br />
• måle graden af tryghed i samfundet<br />
• udvikle initiativer, der kan øge<br />
trygheden i lokalsamfundet<br />
• udvikle en kvantitativt og kvalitativt<br />
funderet model, der kan<br />
kopieres til andre områder nationalt<br />
og måske internationalt.<br />
Med andre ord er det de forhold i<br />
dagligdagen, der betyder tryghed<br />
for den enkelte borger, der danner<br />
grundlag for projektets resultater.<br />
Disse forhold kan variere alt efter,<br />
hvilket samfund borgeren bor i.<br />
Derfor har borgerinddragelsen været<br />
et af projektets vigtigste elementer.<br />
Der blev med baggrund i forstudie<br />
og hovedundersøgelse udviklet en<br />
statistisk funderet model, som kan<br />
anvendes andre steder i samfundet<br />
- i en kommune, en mindre by<br />
eller en bydel.<br />
<strong>Det</strong> er enestående, at modellen tager<br />
udgangspunkt i borgernes motivationsfaktorer,<br />
og derfor kan belyse<br />
forskellige indgange til det at<br />
skabe tryghed. Projektet har vist,<br />
at der er behov for en bred tværfaglig<br />
indsats med borgerens tryghedsbehov<br />
i fokus, og i mindre<br />
grad de offentlige myndigheders<br />
traditionelle syn på (u-)tryghed.<br />
9
10<br />
I 2010 blev den kriminelle lavalder sat ned til 14 år. <strong>Det</strong> betyder, at det<br />
er endnu vigtigere at starte en tidlig forebyggende indsats, så de<br />
unge hjælpes til at træffe de rigtige valg for at undgå kriminalitet.<br />
Ungdomskriminalitet<br />
Den generelle indsats over for den<br />
store gruppe unge har haft en særlig<br />
plads i DKR’s arbejde. Vi har haft<br />
fokus på at gøre de unge mere bevidste<br />
om, at kriminalitet har konsekvenser<br />
og at tilbyde viden og<br />
information om kriminalitet, fore-<br />
byggelse og straf.<br />
Informationer til elever<br />
DKR´s skolesider er et initiativ,<br />
som skal gøre de unge klogere på<br />
området. På en ny del af dkr.dk,<br />
som blev offentliggjort i 2010, kan<br />
de unge finde informationer om alt<br />
fra graffiti, drab, it-kriminalitet og<br />
konfliktråd. På siden findes fakta<br />
og statistikker, podcasts, tests og<br />
definitioner på de vigtigste begreber.<br />
Siden er egnet til elever, som skal<br />
skrive projektopgave i de ældste<br />
klasser. Her er der hjælp til at forstå<br />
statistik og komme i gang med<br />
en problemformulering. Siden kan<br />
også bruges af lærere og pædagoger<br />
i undervisningen.<br />
SSP Samrådet og politiets SSPmedarbejdere<br />
er inddraget i arbejdet<br />
med at udbrede skolesiden til<br />
skoler og elever.<br />
Ca. 3.000 brugere besøgte skolesiden<br />
i månederne efter lanceringen.
Kærestevold<br />
Et aspekt af ungdomskriminalitet<br />
er den vold, der foregår i det skjulte.<br />
Hjemmesiden ditforhold.dk er<br />
stadig DKR´s vigtigste kanal i arbejdet<br />
med at forebygge vold i kæresteforhold.<br />
<strong>Det</strong> er et område, som<br />
er ekstremt tabubelagt, fordi ofrene<br />
føler stor skam og derfor sjældent<br />
betror sig til nogen om volden.<br />
På hjemmesiden er der<br />
information til de unge, der har<br />
brug for hjælp, og til andre, som<br />
ønsker at hjælpe en ung, de tror<br />
bliver udsat for vold fra kæresten.<br />
Unge, der har været i et voldeligt<br />
forhold, kan skrive deres historie<br />
på siden, og den mulighed er der<br />
stadig mange, der benytter.<br />
Konkurrence<br />
I 2010 afholdt DKR en skolekonkurrence<br />
for 8.-10. klasser om kærestevold,<br />
og vi modtog 141 bidrag.<br />
Mange skoler havde arbejdet i længere<br />
forløb med deres projekter, og<br />
formålet med konkurrencen var netop<br />
at få eleverne til at diskutere det<br />
tabubelagte emne med en voksen.<br />
Hovedpræmien på 10.000 kr. blev<br />
vundet af 9.B fra Torslev Skole for<br />
deres film ”KæresteVold”. Filmen<br />
Konkurrencen var et samarbejde mellem Foreningen Børn og Unge i Voldsramte Familier og Ligestillingsafdelingen.<br />
Daværende ligestillingsminister Inger Støjberg overrakte præmierne til vinderne<br />
på Kunstindustrimuseet i januar 2010. Her ses vinderne fra <strong>Det</strong> 10. Element fra Albertslund.<br />
har en god beskrivelse af kærestevold<br />
og måden, volden nedbryder<br />
den voldsramte på. Filmen viser<br />
også et håb og en udvej, hvis andre<br />
er parate til at bryde tavsheden<br />
og hjælpe.<br />
<strong>Det</strong> 10. Element fra Albertslund<br />
vandt 5.000 kr. for deres rap-nummer<br />
”Drop kærestevold”. Der var<br />
også en præmie på 5.000 kr. til elever<br />
fra 9.C på Bramdrup Skole,<br />
som havde indsendt et maleri. Eleverne<br />
havde formået at få budskabet<br />
til at spille sammen med den<br />
kunstneriske udførelse af deres<br />
flotte billede.<br />
Vinderfilmen og sangen findes på<br />
ditforhold.dk.<br />
Stadig fokus på ungdomskriminalitet<br />
DKR udvikler hele tiden rådgivningen<br />
om kærestevold, og i 2011 vil<br />
ditforhold.dk blive opdateret med<br />
nye materialer og funktionaliteter.<br />
Derudover vil vi i 2011 på en ny del<br />
af vores hjemmeside, dkr.dk, fortælle<br />
om, hvordan det lokale samarbejde<br />
kan arbejde forebyggende<br />
med forskellige typer ungdomskriminalitet.<br />
11
12<br />
Børn med flygtningebaggrund<br />
Børn og unge i traumatiserede<br />
flygtningefamilier hjælpes mange<br />
gange alt for sent. <strong>Det</strong> viser en undersøgelse<br />
af integrationen af børn<br />
og unge med flygtningebaggrund<br />
som blev gennemført i 2010. Undersøgelsen<br />
giver en række anbefalinger<br />
til, hvordan børn og unge<br />
med flygtningebaggrund kan hjælpes<br />
til en bedre integration.<br />
Børn med flygtningebaggrund er<br />
en overset gruppe på trods af, at<br />
de ofte har et særligt behov for<br />
støtte. Hjælpen kommer mange<br />
gange sent, fordi lovgivningen udelukkende<br />
fokuserer på at integrere<br />
forældrene via arbejdsmarkedet.<br />
Men hvis forældrene er så trauma-<br />
tiserede, at de har svært ved at<br />
lære dansk og fungere i et normalt<br />
job, vil børnene tit have brug for en<br />
særlig socialfaglig indsats. Integrations-<br />
og aktivlovens krav om beskæftigelse<br />
til de voksne kan altså<br />
støde sammen med servicelovens<br />
varetagelse af børnenes behov.<br />
DKR har bevilget midler til at gennemføre<br />
undersøgelsens forsøgsforløb<br />
med reflektionsteams mellem<br />
forskerne og professionelle.<br />
Her var praktikerne i direkte dialog<br />
med forskerne i undersøgelsens<br />
afsluttende fase. <strong>Det</strong> skete ud fra<br />
et ønske om dels at kvalificere og<br />
målrette undersøgelsens afsluttede<br />
analyser, dels at give de profes-<br />
sionelle mulighed for at reflektere<br />
over mulige forbedringer af det<br />
konkrete samarbejde i praksisfeltet.<br />
Erfaringerne herfra viser, at reflektionsteams<br />
også fremover vil<br />
kunne fungere som et sted, hvor<br />
forskning og praksis gensidigt vil<br />
kunne berige hinanden.<br />
Undersøgelsen er udført af Teori-<br />
og Metodecentret, Professionshøjskolen<br />
UCC, og finansieret af Integrationsministeriet,<br />
Helsefonden<br />
og Teori- og Metodecentrets grundbevilling.<br />
Undersøgelsesrapporten<br />
kan downloades på dkr.dk.<br />
DKR har støttet forskningsprojektet<br />
med 40.000 kr.
Kulturhuset Brønden i Brøndby Kommune fik årets kriminalpræventive<br />
pris på 50.000 kr. Præmien blev overrakt af justitsminister<br />
Lars Barfoed på årsmødet i marts.<br />
Den <strong>Kriminalpræventive</strong> Pris<br />
Justitsministeren begrundede valget<br />
med, at Kulturhuset er et naturligt<br />
samlingspunkt for alle beboere<br />
i Brøndby kommune, uanset deres<br />
behov, alder, etnisk baggrund mv.<br />
Huset kan på den måde være med<br />
til at nedbryde fordomme mellem<br />
unge og ældre. I Kulturhuset er der<br />
bibliotek, café, møderum, ældreværested,<br />
kampsport og andre aktivitetsrum.<br />
Da huset efter åbningen blev udsat<br />
for hærværk og tyveri løste man<br />
det ved at ansætte kulturmedarbejdere,<br />
der lavede aktiviteter for at<br />
inkludere ballademagerne. I stedet<br />
for at bortvise de unge, der skabte<br />
ballade, valgte man altså at række<br />
ud efter dem for at skabe et kulturhus,<br />
der kunne rumme alle. Tankegangen<br />
med at inkludere alle i et<br />
samlet fællesskab – både unge,<br />
ældre, ballademagere og veltilpassede<br />
– var grunden til, at justitsministeren<br />
valgte at påskønne Kulturhuset<br />
med prisen.<br />
- Jeg ved, at det ikke har været let. Og der har været modgang undervejs, men metoden<br />
har været virksom i Brøndby, og den kan let udbredes til andre kulturhuse, biblioteker<br />
mv. rundt om i landet. <strong>Det</strong> er også noget særligt, at kulturhuset er for alle borgere<br />
i området, sagde justitsminister Lars Barfoed ved overrækkelsen af prisen.<br />
13
14<br />
Hvert år giver DKR økonomisk støtte til omkring 25 - 30 lokale projekter.<br />
Vi støtter projekter, der skal forebygge kriminalitet eller skabe<br />
større tryghed lokalt. I 2010 uddelte vi i alt mere end 600.000 kr.<br />
til lokale projekter.<br />
<strong>Det</strong> støtter vi<br />
Vores unge<br />
Den frivillige forening ”Vores<br />
Unge” på Frederiksberg holdt i løbet<br />
af sommeren 2010 en række<br />
aktiviteter for kvarterets unge. Aktiviteterne<br />
skulle forhindre den ballade<br />
og hærværk, som tit foregår i<br />
sommerferien, når de unge har for<br />
meget fritid og for lidt at lave.<br />
Foreningen havde kontakt med en<br />
gruppe 16 - 21 årige. Udover at arrangere<br />
sommerferieaktiviteter<br />
fungerede foreningens medarbejdere<br />
som mentorer, som kunne<br />
vejlede de unge om uddannelse og<br />
jobmuligheder.<br />
De unge har igennem sommeren<br />
bl.a. deltaget i aktiviteter som:<br />
• Grillfest,<br />
• koncert,<br />
• kanalrundfart i København,<br />
• stand Up,<br />
• go card,<br />
• paintball.<br />
Forholdet mellem de unge og<br />
mentorerne er styrket og arrangementerne<br />
har skabt ro og god<br />
stemning i kvarteret igennem sommeren.<br />
Læs mere om foreningen<br />
på www.vores-unge.dk<br />
DKR har støttet med<br />
20.000 kr., som er brugt til<br />
at afholde de forskellige aktiviteter<br />
og arrangementer.
Man-kind Youth Festival 2010<br />
Blågårds Plads på Nørrebro i København<br />
var rammen om en multievent<br />
med musik, mad, sport,<br />
sundhed og opvisning den 18. september<br />
2010. Den frivillige forening<br />
Man-kind Youth stod bag arrangementet,<br />
der ville skabe et alternativ<br />
til vold, kriminalitet og banderelaterede<br />
aktiviteter ved at vise de unge,<br />
at de kan bruge deres kreative sider<br />
på en mere konstruktiv måde.<br />
Formålet med festivalen var bl.a. at<br />
vise, at Nørrebro ikke vil finde sig i<br />
mere vold og kriminalitet i bydelen.<br />
Festivalens mange aktiviteter afspejlede<br />
det multikulturelle miljø<br />
på Nørrebro, og der var bla. en<br />
række boder med mad fra forskellige<br />
lande. Projektet samarbejdede<br />
med mange lokale kræfter for at få<br />
arrangementet til at lykkes, bl.a.:<br />
Blokbeats<br />
Hærværk, afbrænding af affaldscontainere,<br />
omfattende cykel- og<br />
knallerttyverier og andre uroskabende<br />
aktiviteter fik folk i boligområderne<br />
Albertslund Nord og Blokland<br />
til at prøve at vende bøtten<br />
ved at trække en gruppe unge uromagere<br />
ind i et musikprojekt. Her<br />
skulle de unge bruge deres kreativitet<br />
og energi på at arbejde med<br />
musik og skrive deres egne sange,<br />
• Politiet<br />
• Moving Line<br />
• Kulturhuset Blågårds Plads<br />
• Ressourcecenter Ydre Nørrebro<br />
• SangerFraBroen<br />
• Rabarberlandet<br />
• KMB bokseklub<br />
På dagen var der bl.a. mulighed for<br />
at deltage i parkour, thaiboksning,<br />
motionsboksning, BMX og zumba.<br />
Der blev desuden afholdt en talentkonkurrence<br />
”Nørrebros stjerner”<br />
med audition op til arrangementet<br />
og show på dagen.<br />
Nørrebros stjerner satte fokus på, at<br />
der også er talent på Nørrebro, og<br />
hele arrangementet fik aktiveret Blågårds<br />
Plads og vist de unge, at der<br />
er gode alternative fritidsaktiviteter<br />
DKR har støttet projektet med<br />
20.000 kr.<br />
hvor de reflekterede over deres liv<br />
og de idealer, de dyrker. I stedet<br />
for at dyrke en outsiderstatus og<br />
påtage sig en gangsterattitude, fik<br />
de unge mulighed for at dyrke hiphop-kulturen<br />
og udvikle deres evner<br />
og talenter i en mere perspektivrig<br />
retning.<br />
To professionelle hip-hop-kunstnere<br />
satte de unge i gang, og projektets<br />
resultat er en cd med de un-<br />
ges egen musik. Formålet var at få<br />
de unge ind i en god udvikling og<br />
skabe ro i kvarteret. Projektet sluttede<br />
med en koncert i Blokland,<br />
hvor projektet blev præsenteret.<br />
Tanken med arrangementet var, at<br />
det kunne være med til at forbedre<br />
relationen mellem de unge og beboerne.<br />
De 12 unge, som deltog i workshoppen,<br />
har fået masser af selvtillid, udfordringer,<br />
gode oplevelser og nye<br />
relationer. Projektet har også givet<br />
anledning til en lokal stolthed og en<br />
anden oplevelse af boligområdet.<br />
Albertslund Kommune, boligområderne<br />
Albertslund Nord og Blokland<br />
samt Albertslund Boligsociale<br />
Center står bag projektet.<br />
DKR har støttet projektet med<br />
20.000 kr.<br />
15
Sekretariat<br />
Medarbejdere pr. 1. februar 2011<br />
Sekretariatschef<br />
Anna Karina Nickelsen<br />
Kommunikationsteam<br />
Kommunikationschef Søren Skovbo Nielsen<br />
Cand.mag. Laila Stein Andersen<br />
Master of Computer-mediated Communication<br />
Line Lüchow<br />
Grafisk medarbejder Ulla Skov<br />
Sociolog Maria Bislev<br />
Overassistent Pia Elkjær Rasmussen<br />
Kontorassistent Jette Jørgensen<br />
Stud.scient.bibl. Mads Kofoed<br />
Servicemedarbejder Anne Speedtsberg Schiff<br />
Forretningsudvalg<br />
Medlemmer pr. 1. januar 2011<br />
Professor, dr.jur. Eva Smith<br />
(formand)<br />
Underdirektør Hans Reyman-Carlsen<br />
(næstformand)<br />
Faste medlemmer<br />
Rigspolitichefen<br />
Jens Henrik Højbjerg<br />
Politidirektøren i København<br />
Johan Reimann<br />
Politidirektørerne<br />
Politidirektør P. Bjørnholdt Løhde<br />
Forebyggelsesteam<br />
Forebyggelseschef Marjun á Lad<br />
Projektleder Gitte Lildholdt<br />
Projektleder Line Buchholt<br />
Projektleder Hans Peter de Place Hansen<br />
Cand.scient. og kriminolog Merete Djurhuus<br />
Cand.psych.soc Tine Søberg<br />
Cand.psych Jonas Mannov<br />
Specialkonsulent Karsten Nielsen<br />
Cand.scient.soc. Charlotte Vincent<br />
Konsulent Lars Rand Jensen<br />
Kommunernes Landsforening<br />
Byrådsmedlem Frode Sørensen<br />
Socialchefforeningen i Danmark<br />
Formand Ole Pass<br />
Valgte medlemmer<br />
Lektor Annika Snare<br />
Københavns Universitet<br />
Procesdirektør Lars Alexander Borke<br />
Dansk Erhverv<br />
Formand Jørgen Pedersen<br />
SSP Samrådet<br />
17
Plenarforsamling<br />
Pr. 1. februar 2010<br />
Formand professor, dr.jur.<br />
Eva Smith<br />
Københavns Universitet<br />
Næstformand<br />
underdirektør<br />
Hans Reyman-Carlsen<br />
Forsikring & Pension<br />
Advokatrådet<br />
Askovgården<br />
Boligselskabernes Landsforening<br />
BUPL<br />
Børnesagens Fællesråd<br />
COOP Danmark A/S<br />
Danmarks Idræts-Forbund<br />
Danmarks Vejlederforening<br />
Dansk Byggeri<br />
Dansk Erhverv<br />
Dansk Socialrådgiverforening<br />
Den Danske Dommerforening<br />
Direktoratet for Kriminalforsorgen<br />
Finansrådet<br />
Plenarforsamlingsmøde 2010<br />
Forbrugerrådet<br />
Foreningen af Fængselsinspek-<br />
tører og Vicefængselsinspektører<br />
Foreningen af Offentlige Anklagere<br />
Foreningen af Socialchefer i<br />
Danmark<br />
Foreningen af Statsadvokater<br />
Fritid og Samfund<br />
FUE<br />
GODA<br />
Ingeniørforeningen i Danmark<br />
Justitsministeriet<br />
KL<br />
Kriminalforsorgsforeningen<br />
Københavns Universitet<br />
Landsforeningen af Ungdoms-<br />
skoleledere<br />
Lejernes Landsorganisation<br />
LO<br />
Ministeriet for Flygtninge,<br />
Indvandrere og Integration<br />
Natteravnene<br />
Politiet<br />
Politiforbundet<br />
Post Danmark<br />
Rigsadvokaten<br />
Rigspolitiet<br />
Servicestyrelsen<br />
SikkerhedsBranchen<br />
SKAT<br />
Skole og Forældre<br />
Skolelederne<br />
Socialministeriet<br />
Socialpædagogernes Landsforbund<br />
SSP Samrådet<br />
Uddannelsesforbundet<br />
Undervisningsministeriet<br />
Ungdomsringen<br />
Aarhus Universitet<br />
19
20<br />
Udvalget for børn og unge<br />
Pr. 1. februar 2011<br />
Kim Hansen (formand)<br />
Dansk Socialrådgiverforening<br />
Flemming Pommer (næstformand)<br />
Danske Regioner<br />
Line K. Sidenius<br />
Askovgården<br />
Jon A. Jørgensen<br />
BUPL<br />
Ellen Østergaard<br />
Børnesagens Fællesråd<br />
Preben Astrup<br />
Danmarks Idræts-Forbund<br />
Birgitte Baktoft<br />
Danmarks Lærerforening<br />
Poul Nissen<br />
Danmarks Pædagogiske<br />
Universitetsskole<br />
Lisbet Beckett<br />
Danmarks Vejlederforening<br />
Hanne Dam<br />
Dansk Sygeplejeråd<br />
Hannah Hagerup<br />
Direktoraret for Kriminalforsorgen<br />
Margot Hansen<br />
Direktoratet for Kriminalforsorgen<br />
Arne Tornvig Christensen<br />
Foreningen af Fængselsinspektører<br />
og Vicefængselsinspektører<br />
Tobias Gilbæk Berg<br />
Foreningen af Offentlige Anklagere<br />
Benny Wielandt<br />
FUE<br />
Anett Wiingaard<br />
GODA<br />
Jesper Jarnit<br />
Justitsministeriet<br />
Vakant<br />
KL<br />
Lisbeth Olsson<br />
Landsforeningen af<br />
Ungdomsskoleledere<br />
Peter Andersen<br />
Lejernes Landsorganisation<br />
Elmir Tartic<br />
Ministeriet for Flygtninge,<br />
Indvandrere og Integration<br />
Jan Andersen<br />
Politiet<br />
Johan Kofod<br />
Politiforbundet<br />
Per Sandau<br />
Rigspolitiet - NFC<br />
Martin K. Mouritsen<br />
Skole og Forældre<br />
Per Ungfelt<br />
Skolelederne<br />
Anne Andersen<br />
Socialchefforeningen i Danmark<br />
Ellinor Colmorten<br />
Socialministeriet<br />
Asbjørn Agerschou<br />
Socialpædagogernes<br />
Landsforbund<br />
Michael Melbye<br />
SSP-København<br />
Martin Bannow<br />
SSP-Samrådet<br />
Jan Andreasen<br />
Uddannelsesforbundet<br />
Lise Bagge Rasmussen<br />
Undervisningsministeriet<br />
Claus Hansen<br />
Ungdomsringen<br />
Anette Storgaard<br />
Aarhus Universitet
Erhvervs- og<br />
Arbejdsmarkedsudvalget<br />
Pr. 1. februar 2011<br />
Ebbe Andersen (formand)<br />
Post Danmark<br />
Lars Alexander Borke (næstformand)<br />
Dansk Erhverv<br />
Jens Jacob S. Andersen<br />
COOP Danmark A/S<br />
Heinrich Tegtmejer<br />
Dansk Byggeri<br />
Martin Jørgensen<br />
Dansk Erhverv<br />
Jørgen Bagger<br />
Dansk Låsesmede Forening<br />
Benny Christensen<br />
Direktoratet for Kriminalforsorgen<br />
Maiken Skriver Poulsen<br />
Forsikring & Pension<br />
Bjørn Jacobsen<br />
HK Handel<br />
Steen Tycho Hansen<br />
Håndværksrådet<br />
Bjarne Corneliussen<br />
Ingeniørforeningen i Danmark<br />
Henrik Olafsen<br />
Ingeniørforeningen i Danmark<br />
Jesper Jarnit<br />
Justitsministeriet<br />
Lisa Schmidt<br />
LO - Landsorganisationen i Danmark<br />
Mette Uhrskov Kreiborg<br />
Rigspolitiet - NFC<br />
Tom Christensen<br />
SikkerhedsBranchen<br />
Anders Holten Lützhøft<br />
SKAT<br />
Ivan Palsgaard<br />
SKAT<br />
Mads Risgaard Knudsen<br />
TEKNIQ Installatørernes<br />
Organisation<br />
21
Borgerudvalget<br />
Pr. 1. februar 2011<br />
Jette Kammer Jensen (formand)<br />
Forbrugerrådet<br />
Kasper Skov-Mikkelsen<br />
(næstformand)<br />
SikkerhedsBranchen<br />
Helle Øbo<br />
Askovgården<br />
By- og Boligudvalget<br />
Pr. 1. februar 2011<br />
Fællesudvalgsmøde 2010<br />
Peter Andersen (formand)<br />
Lejernes Landsorganisation<br />
Milton Graff Pedersen (næstformand)<br />
KL<br />
Bo Grönlund<br />
Akademisk Arkitektforening<br />
Lisa Fischel<br />
Boligselskabernes Landsforening<br />
Jan Darfelt<br />
Danmarks Idræts-Forbund<br />
Søren Færch<br />
Dansk Byplanlaboratorium<br />
Vakant<br />
Danske Arkitektvirksomheder<br />
Lisbeth Heine<br />
Direktoratet for Kriminalforsorgen<br />
Maiken Skriver Poulsen<br />
Forsikring & Pension<br />
Niels-Otto Fisker<br />
Rigspolitiet<br />
Mette Uhrskov Kreiborg<br />
Rigspolitiet - NFC<br />
Susanne Husted-Andersen<br />
Ejendomsforeningen Danmark<br />
Mie Johansen<br />
Foreningen af Byplanlæggere<br />
Hans Mejlshede<br />
Håndværksrådet<br />
Bjarne Corneliussen<br />
Ingeniørforeningen i Danmark<br />
Morten Elle<br />
Ingeniørforeningen i Danmark<br />
Elmir Tartic<br />
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere<br />
og Integration<br />
Anders Holten Lützhøft<br />
SKAT<br />
Peter Busk Jensen<br />
SSP Samrådet<br />
Mads Risgaard Knudsen<br />
TEKNIQ<br />
John Jacobsen<br />
Politiet<br />
Per Heide Sørensen<br />
Politiet<br />
Johan Kofod<br />
Politiforbundet<br />
John Radmer<br />
Rigspolitiet - NFC<br />
Linda Krüger-Nielsen<br />
SSP Samrådet<br />
Helle Nørgaard<br />
Statens Byggeforskningsinstitut<br />
Anders Glahn<br />
Ungdomsringen<br />
23
Change language