Græsser til ekstreme udfordringer - DLF-TRIFOLIUM Denmark

Græsser til ekstreme udfordringer - DLF-TRIFOLIUM Denmark Græsser til ekstreme udfordringer - DLF-TRIFOLIUM Denmark

26.09.2013 Views

Efter nogle uger i saltvand, skiller de tolerante sorter sig ud Test af sorter og forædlingsmateriale For at finde de mest salttolerante planter inden for DLF-TRIFOLIUMs sortsportefølje bliver nyt forædlingsmateriale kontinuerligt testet under kontrollerede væksthusforhold. En screening for salttolerance tager typisk 4-5 måneder, og det foregår ved, at planterne først får lov til at etablere sig under optimale forhold. Dernæst tilsættes salt i stigende mængder over tre måneder. Når symptomerne er tilstrækkeligt varierede inden for de enkelte arter, foretages den egent- lige evaluering og selektion. Alt foregår i et jordfrit miljø, hvor samtlige næringsstoffer og salte doseres meget præcist, og hvor ledningsværdierne holdes konstante. Fra væksthus til brakmark Nogle af de første sorter, der er udvalgt på baggrund af væksthusforsøg, tester vi nu under markforhold i Australien. Området har et højt naturligt indhold af salte, hvis koncentration stiger i løbet af sommeren på grund af høj fordampning og ringe nedbør. Det giver barske og virkelighedsnære betingelser for afprøvningen. Sorter, der kan klare disse vækstforhold, vil formodentlig være at finde blandt de nye fremtidige klimatilpassede sorter. Salt og tørke Salt og tørke er beslægtede stresstyper, og de mekanismer, der giver tolerance mod dem, er sandsynligvis også beslægtede. Der er derfor gode chancer for, at en salttolerant sort også er tørketolerant. Når jordvæskens indhold af salt når et vist niveau, bliver det osmotiske tryk så højt, at plantens vandoptagelse stopper. Så begynder planten at visne. Denne nedvisning vil dels afhænge af, hvor længe planten bliver ved med at optage saltvand (salttolerance), dels hvor god den er til at modstå udtørring. Da der i selektionen kun lægges vægt på planternes evne til at forblive grønne og i vækst, vil selekterede planter sandsynligvis indeholde begge typer tolerance. For at klarlægge dette, udfører DLF-TRIFOLIUM i år en række tørketest på forædlingsstationen i Oregon, hvor salttolerant materiale også indgår. Nye sorter og nye blandinger på vej I DLF-TRIFOLIUM oplever vi en stigende efterspørgsel efter sorter, der er salttolerante. Det gælder herhjemme f.eks. til golfanlæg i kystnære områder, hvor indtrængning af havvand i grundvandsreservoirerne giver problemer med salt i vandingsvandet gennem sommermånederne. Det gælder i USA, hvor man fra i år har gjort salttole- rancetest til en obligatorisk del af den nationale plænesorts- afprøvning, NTEP. Her har DLF-TRIFOLIUM også sine nye sorter med. Målet er ikke kun at få enkelte salttolerante sorter frem på markedet, men også at levere blandinger, hvor de inkluderede arter og sorter har en god og ligevægtig salttolerance. Sikkert er det, at når vækstforholdene i fremtiden bliver hårde, er det de hårdføre græsser, der vokser. Dem vil DLF-TRIFOLIUM gerne levere. Jeg bruger min rajgræsmark som efterafgrøde Hans Chr. Clemmensen bor ved Rands mellem Fredericia og Vejle. Han driver 425 ha god jord (JB 6-7) med vinterraps, vinterbyg, vinterrug, vinterhvede, vårbyg og alm. rajgræs til frø. ”Jeg har gennem flere år brugt min frøgræsmark til at opfylde kravet til efterafgrøder, det kan jeg se flere fordele ved: Marken er etableret, derfor ingen risiko for at den bliver underkendt ved kontrol Jeg sparer 350-400 kr. pr. ha i forhold til etablering af olieræddike eller gul sennep Der er en god ”bund” i marken, når vi i februar/marts skal have kørt gylle ud Den er god til at opsamle kvælstof Spildfrø fra frøafgrøden elimineres Frøgræshalmen sælges til områdets kvæglandmænd, og herefter får marken bare lov at ligge. l februar/marts køres gylle ud, og her er det en stor fordel med en mark, der kan bære gyllevognen. Efterfølgende pløjer vi marken og sår vårbyg,” oplyser Hans Chr. Clemmensen Nyt om Navne RUNDE FøDSELSDAGE 50 år: 4. marts 2011 Forsøgsleder Torben Rehder, Store Heddinge 60 år: 18. februar 2011 Area Manager Gunnar Johansen, Roskilde 8. marts 2011 Receptionist Dorthe Nilsson, Roskilde 15 Tidsskrift for Frøavl 4/2011

Efter nogle uger i saltvand, skiller de tolerante sorter sig ud<br />

Test af sorter og forædlingsmateriale<br />

For at finde de mest salttolerante planter inden for <strong>DLF</strong>-<strong>TRIFOLIUM</strong>s<br />

sortsportefølje bliver nyt forædlingsmateriale kontinuerligt testet<br />

under kontrollerede væksthusforhold. En screening for salttolerance<br />

tager typisk 4-5 måneder, og det foregår ved, at planterne først<br />

får lov <strong>til</strong> at etablere sig under optimale forhold. Dernæst <strong>til</strong>sættes<br />

salt i stigende mængder over tre måneder. Når symptomerne er <strong>til</strong>strækkeligt<br />

varierede inden for de enkelte arter, foretages den egent-<br />

lige evaluering og selektion. Alt foregår i et jordfrit miljø, hvor samtlige<br />

næringsstoffer og salte doseres meget præcist, og hvor ledningsværdierne<br />

holdes konstante.<br />

Fra væksthus <strong>til</strong> brakmark<br />

Nogle af de første sorter, der er udvalgt på baggrund af væksthusforsøg,<br />

tester vi nu under markforhold i Australien. Området har et højt<br />

naturligt indhold af salte, hvis koncentration stiger i løbet af sommeren<br />

på grund af høj fordampning og ringe nedbør. Det giver barske<br />

og virkelighedsnære betingelser for afprøvningen. Sorter, der kan<br />

klare disse vækstforhold, vil formodentlig være at finde blandt de<br />

nye fremtidige klima<strong>til</strong>passede sorter.<br />

Salt og tørke<br />

Salt og tørke er beslægtede stresstyper, og de mekanismer, der giver<br />

tolerance mod dem, er sandsynligvis også beslægtede. Der er derfor<br />

gode chancer for, at en salttolerant sort også er tørketolerant. Når<br />

jordvæskens indhold af salt når et vist niveau, bliver det osmotiske<br />

tryk så højt, at plantens vandoptagelse stopper. Så begynder planten<br />

at visne. Denne nedvisning vil dels afhænge af, hvor længe planten<br />

bliver ved med at optage saltvand (salttolerance), dels hvor god den<br />

er <strong>til</strong> at modstå udtørring. Da der i selektionen kun lægges vægt på<br />

planternes evne <strong>til</strong> at forblive grønne og i vækst, vil selekterede planter<br />

sandsynligvis indeholde begge typer tolerance. For at klarlægge<br />

dette, udfører <strong>DLF</strong>-<strong>TRIFOLIUM</strong> i år en række tørketest på forædlingsstationen<br />

i Oregon, hvor salttolerant materiale også indgår.<br />

Nye sorter og nye blandinger på vej<br />

I <strong>DLF</strong>-<strong>TRIFOLIUM</strong> oplever vi en stigende efterspørgsel efter sorter,<br />

der er salttolerante. Det gælder herhjemme f.eks. <strong>til</strong> golfanlæg i kystnære<br />

områder, hvor indtrængning af havvand i grundvandsreservoirerne<br />

giver problemer med salt i vandingsvandet gennem sommermånederne.<br />

Det gælder i USA, hvor man fra i år har gjort salttole-<br />

rancetest <strong>til</strong> en obligatorisk del af den nationale plænesorts-<br />

afprøvning, NTEP. Her har <strong>DLF</strong>-<strong>TRIFOLIUM</strong> også sine nye sorter med.<br />

Målet er ikke kun at få enkelte salttolerante sorter frem på markedet,<br />

men også at levere blandinger, hvor de inkluderede arter og sorter<br />

har en god og ligevægtig salttolerance. Sikkert er det, at når<br />

vækstforholdene i fremtiden bliver hårde, er det de hårdføre græsser,<br />

der vokser. Dem vil <strong>DLF</strong>-<strong>TRIFOLIUM</strong> gerne levere.<br />

Jeg bruger min rajgræsmark som efterafgrøde<br />

Hans Chr. Clemmensen bor ved Rands mellem Fredericia og<br />

Vejle. Han driver 425 ha god jord (JB 6-7) med vinterraps, vinterbyg,<br />

vinterrug, vinterhvede, vårbyg og alm. rajgræs <strong>til</strong> frø.<br />

”Jeg har gennem flere år brugt min frøgræsmark <strong>til</strong> at opfylde<br />

kravet <strong>til</strong> efterafgrøder, det kan jeg se flere fordele ved:<br />

Marken er etableret, derfor ingen risiko for at den bliver<br />

underkendt ved kontrol<br />

Jeg sparer 350-400 kr. pr. ha i forhold <strong>til</strong> etablering af<br />

olieræddike eller gul sennep<br />

Der er en god ”bund” i marken, når vi i februar/marts<br />

skal have kørt gylle ud<br />

Den er god <strong>til</strong> at opsamle kvælstof<br />

Spildfrø fra frøafgrøden elimineres<br />

Frøgræshalmen sælges <strong>til</strong> områdets kvæglandmænd, og<br />

herefter får marken bare lov at ligge. l februar/marts køres<br />

gylle ud, og her er det en stor fordel med en mark, der kan<br />

bære gyllevognen. Efterfølgende pløjer vi marken og sår vårbyg,”<br />

oplyser Hans Chr. Clemmensen<br />

Nyt om Navne<br />

RUNDE FøDSELSDAGE<br />

50 år:<br />

4. marts 2011<br />

Forsøgsleder Torben Rehder, Store Heddinge<br />

60 år:<br />

18. februar 2011<br />

Area Manager Gunnar Johansen, Roskilde<br />

8. marts 2011<br />

Receptionist Dorthe Nilsson, Roskilde<br />

15<br />

Tidsskrift for Frøavl 4/2011

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!