Pdf til print af Søtorps Pædagogisk læreplan - Rødovre Kommune

Pædagogisk Læreplan for Søtorp
1. Beskrivelse af institutionens:
• pædagogiske værdier
Vi ønsker at skabe en tryg atmosfære og nogle rammer, som giver mulighed
for, at børnene udvikler sig følelsesmæssigt, intellektuelt, motorisk,
sprogligt, kulturelt og socialt.
Der skabes plads til det enkelte barns individualitet og behov.
Vi ønsker at lære børnene at udvise respekt / ansvarlighed overfor sig selv
og andre, samt de fysiske ting, der omgiver dem. Desuden vil vi give
kendskab og viden til børnene omkring natur og miljø.
• pædagogiske principper
For at sætte os i stand til at opfylde vores pædagogiske målsætning:
Vægtes legen højt, både med/uden voksen deltagelse og igangsætning.
Tilbyder vi aktiviteter, som både kan være spontane eller planlagte, hvor
de frit kan vælge efter behov/lyst, samtidig med at den voksne inddrager
de børn, som altid vælger fra.
Arbejder vi på tværs af stuerne, dette gælder både mellem børnehavegrupper,
skovbørnehave og vuggestuen.
Diskuterer vi løbende regler, vi har opsat for børnene.
Er vi opmærksomme på at de voksnes samvær / kontakt med børnene og
hinanden. Vi prioriterer omsorg og nærhed højt i forhold til det enkelte
barn.
Arbejder vi løbende med at forbedre information / dialog til forældrene.

Prioriterer at personalet gennem kurser kan være i pædagogisk udvikling.
• læringsforståelse
Læringsmål / Læringsforståelse
I Søtorp opfatter vi læring som en udviklingsproces, hvor børnene og de voksne ansatte
er i centrum for de læreprocesser, der knytter sig til barnets alsidige udvikling.
Den alsidige udvikling sker på felter indenfor det: sproglige, kropslige, kulturelle, sociale,
personlige og naturkendskabsmæssige.
Relationen mellem barnet og den voksne samt relationer børn imellem er centrale
elementer i læringsprocesser.
En kombination mellem leg og mere målrettede aktiviteter, oftest sat i værk af voksne,
er der hvor læringen finder sted. Legen har en stor rolle i børnenes læring, men
den kan ikke stå alene. Voksenstyrede aktiviteter, hvor der kan ”vises” andre og nye
måder at gøre ting på, opleve på, erfare på osv. er vigtige og nødvendige.
Læring gennem handling, barnets muligheder for at kunne eksperimentere og fremvisning
af nye handlemuligheder er vigtige elementer i børns læreprocesser. Børn er
forskellige, og der er derfor forskellighed i deres tilgang til læring. Mens nogle børn
er særdeles visuelt orienterede, er andre auditivt orienterede osv.
Berøringssansen hos vores vuggestuebørn er ofte udviklet, så oplevelser med fx den
kropslige kontakt er meget intens for dem. De lærer ved at være i direkte omgang
med og kunne afprøve og mærke i praksis. At kunne begribe sig selv og sin egen placering
i gruppen, er ligeledes et vigtigt læringsmål for de små. Ved at udvikle sig
gennem legen med de andre børn i gruppen, ved at lege med sig selv og få støtte af de
voksne, er der skabt læring omkring denne selvforståelse.
De større børn i børnehavegrupperne og i skoven har refleksioner over egen læring i
større grad. Via indtryk, oplevelser, signaler fra andre børn og voksne, legen og kendskab
til nye muligheder er det større barns vej til at få selvindsigt. Med selvindsigt
menes, at barnet lærer at kende sin egen rolle i livet, det lærer at kende egne begrænsninger,
dets muligheder osv.
Når børnene lærer noget nyt, kan noget nyt, begriber verden på en ny måde, handler
på en ny måde og ved noget nyt, så må vi voksne samtidig begribe og handle i forhold
til barnet på nye måder. Læringen bliver dermed en dynamisk proces i relationen
mellem barnet og den voksne.
Læringsmålene for Søtorp udfordrer i høj grad personalet til refleksion over disse
ting, og vi arbejder på, at ”møde barnet, hvor det er”.

For opfyldelsen af vores læringsmål kræver nærværende, rummelige og opmærksomme
voksne. Der skal afsættes tid til hver stues personale, hvor der kan reflekteres
over læringen.
Der skal skabes trygge rammer for alle børn, vi skal være lyttende og anerkendende,
og vi skal være medvirkende til at skabe et stimulerede miljø i institutionen.
2. Lærings-mål i forhold til:
• de seks temaer
Se kommunens gennemgang af disse på startsiden
• overgang fra en institutionsform til en anden
Inden visitation skal der tages hensyn til dette:
1. vuggestuen skal have barnet op til p-møde
herunder diskuteres: venner, udvikling, årstiden tages i betragtning.
2. forældrene skal høres, om evt. søskende ønskes på samme stue.
3. personalets anbefaling
Når barnet har fået tildelt plads:
1. skal der være 1 måneds overgang
2. børnehave-personalet går på besøg på barnets vug.stue og omvendt
3. vuggestuen skal fortælle børnehaven om barnet
4. vuggestuen skal præsentere personalet i børnehaven for forældrene
5. barnet bliver inviteret til at spise madpakke i børnehaven
6. den første uge i børnehaven aftales mellem børnehaven og forældrene.
3. Institutionens pædagogiske metoder, der kan opfylde
lærings-målene:
1. Barnets alsidige personlige udvikling opnås ved:

0-2 år.
• At barnet får mulighed for at prøve grænser af, ved fx lade det klatre op i klatrestativ
uden hjælp
• De voksne roser barnet, for det, det gør
• Barnet får succesoplevelser via udfordringer fra de voksne til at lave sværere
og sværere ting, fx puslespil
• At barnet lærer at aflæse andre børns kropssprog
• At barnet lærer at vente på tur, fx i samlingsstunden, på ture m.m.
• At barnet får medbestemmelse på, hvad man laver i hverdagen
• At barnet lærer at vise hensyn til andre
• At barnet lærer at tro på egen præstation, ved ros og samtale
• At de voksne viser det enkelte barn opmærksomhed
• At barnet kan finde tryghed i eget selskab, fx får lov at lege alene, udforske
• At de voksne er lyttende til barnets meninger og holdninger
• At barnet lige så stille lærer at løse egne konflikter med andre – med hjælp fra
de voksne
• At barnet føler sig værdsat og holdt af, at de voksne henvender sig til barnet
mange gange om dagen
3-6 år.
• At barnet får succesoplevelser ved at få mulighed og hjælp til at lave aktiviteter,
der udvikler og udfordrer barnet
• De voksne skal være nærværende, medlevende og engagerende overfor barnet
• Barnet skal have reelle valg og medindflydelse på hverdagen i Søtorp
• At de voksne lytter til det enkelte barn
• At de voksne skaber rum til leg i både store og små grupper, samt til at lege
alene – såvel ude som inde
• At der skabes rum til leg både med og uden voksne
• At barnet lærer at respektere andre mening og adfærd
• At barnet opfordres til selv at løse konflikter, prøve at skabe løsninger
• At de voksne ser alle børn, og løbende diskuterer, hvis der skal særlig hjælp til
et barns udvikling
• At barnet får støtte til at afprøve nye roller i samspillet med andre børn og
voksne
• At barnet får mulighed for at være nysgerrig, eftertænksom, handlende og filosofisk
og de voksne støtter op om det i nuét..
2.Barnets sociale udvikling opnås ved:

0-2 år.
• At barnet får mulighed for at besøge børn på andre stuer – og dermed danner
venskaber
• At ”fælleren” og legepladsen er steder, hvor barnet kan lege med børn i alle
aldre
• At den voksne giver barnet mulighed for at vælge til og fra i forskellige situationer,
fx lege inde/ude, male, puslespil m.m.
• At barnet lærer at samarbejde med andre børn og voksne fx ved borddækning,
vaske hænder, legesituationer, oprydning
• Voksne opfordrer barnet til leg i såvel små som store grupper
• At barnet lærer at trøste andet barn, og at barnet lærer at vise omsorg for andre
• At barnet lærer at løse egne konflikter med hjælp fra den voksne
• At barnet lærer at blive en god ven
• At barnet lærer at lytte til andre og selv at kunne ytre sig i en gruppe .Fx ved at
barnet lærer at sætte ord på
• At barnet lærer og respekterer, at mennesker er forskellige
3-6 år.
• At barnet via de voksne som rollemodeller kan udvikle anerkendende relationer
til andre børn og voksne
• At barnet får mulighed for at sætte sig selv i centrum
• At barnet lærer at respekterer, at andre også skal have ordet/ plads
• At barnet lærer at aflæse og anerkende andres følelser og kropssprog
• At barnet får mulighed for at udvikle venskaber på egen stue, på andre stuer på
tværs af huset, fx i ”fælleren” og på legepladsen.
• At de kommende skolebørn arbejder specielt med venskaber, samarbejde i givne
og selvvalgte opgaver, lærer at lytte og selv turde sige noget i større grupper
m.m. (”Dinogruppe” en gang om ugen)
• At barnet lærer at sætte ord på egne følelser og holdninger
• At barnet hjælpes til at se egne begrænsninger
• At barnet opfordres til at videreudvikle egne styrker
• At barnet får hjælp til at klare ting/aktiviteter, som de synes er lidt svære
• At barnet med særlige behov får målrettet hjælp og vejledning af de voksne –
evt. via specielle aktiviteter.
• At de voksne taler med barnet om, hvordan man er en god kammerat/ven.Fx
ikke drille andre, man taler pænt til hinanden m.m.
• At der gives plads til det enkelte individ og dets forskelligheder

• At de voksne sikrer, at alle børn har en plads i fællesskabet
3. Sproglig udvikling.
0-2 år.
• At de voksne gentager og taler om det, de mindste siger
• At der afholdes morgensamling, hvor barnet lærer at synge, lave fagter m.m.
• Når der læses historie, tales der med barnet om billederne.
• De voksne fortæller hele tiden, hvad vi gør, fx, ved bleskift, i garderoben , på
legepladsen og ved aktiviteter
• Barnet skal have mulighed for at lave puslespil, vendespil m.m., hvor der sker
stor udvidelse af barnets ordforråd
• Når barnet tegner, skriver den voksne ofte på tegningen, hvad der er. På tegningen
kan også noteres barnets navn, således det kommer til at kende eget
navn
• De voksne opfordrer barnet til at sige, hvad de gerne vil have, fx, ”Vil du give
mig mælken”
• At barnet lærer at tale pænt til andre
• At barnet opfordres til at tale i længere og længere sætninger efterhånden, som
den sproglige udvikling finder sted
• At barnet får adgang til brug af computer med voksenhjælp
• At de voksne sætter ord på egne og barnets følelser gør, at barnet også lærer
det
3-6 år.
• At barnet oplever, at børn og voksne samtaler med hinanden
• At barnet lærer en god omgangstone.
• Via roligt kropssprog og roligt stemmeleje går den voksne ned i barnets højde
og lytter/ taler til/med barnet
• At der skabes plads og tryghed for, at barnet skal lære nye ord og formuleringer,
længere sætninger m.m.
• At barnet lærer at hilse på andre
• At barnet oplever, at vi taler og fortæller, hvad vi laver, fx hvad er der med i
madkassen, hvad oplevede du i går, hvilken dag er det m.m.
• At barnet deltager i samling , hvor det lærer at lytte til andre, selv at tale i en
forsamling, at vælge til og fra m.m.
Der bruges sangbog med billeder, så børnene selv kan vælge.
• At barnet får kendskab til nye ord og vendinger via historielæsning og samtale
om bøgerne.

• At barnet lærer at kende forskel på fantasi og virkelighed via samtale.
• At barnet har adgang til mange forskellige spil, som kan udvikle barnets sproglige
kunnen.
• Når der opstår uenigheder børnene imellem lytter den voksne og ser, om barnet/børnene
selv kan klare konflikten via sprog og samarbejde
• At barnet lærer at acceptere andres følelser, fx vrede, ked af det, glæde, begejstring
m.m.
• At barnet får alsidige oplevelser/aktiviteter , fx ture ud af huset, biblioteksbesøg,
film, teater m.m.
• At barnet får mulighed for brug af computer med hjælp fra en voksen. De
voksne finder brugbare spil og opgaver ”i børnehøjde” til brugen.
4. Krop og bevægelse.
0-2 år.
• At barnet får mulighed for fysiske udfoldelser såvel ude som inde, der skabes
gode muligheder for motorisk udvikling
• De voksne skaber eksempelvis god gulvplads, gode legeredskaber, hæve/sænkbare
pusleborde, som barnet selv kan kravle op/ned fra
• At barnet hver dag kommer ud at lege
• At barnet kommer på gåture ud af huset – gerne til åbne steder, hvor børnene
kan løbe, kravle m.m.
• At institutionens legeplads er indrettet, så den tilgodeser brug at alle barnets
bevægeapparat
• At barnet lærer at tolke kroppens alsidige sprog
• At barnet via imitation af større børn opdager nye måder at bruge kroppen
på
• At barnet lærer selv at tage tøj af og på
• At barnet får mulighed for at mærke på alt, hvad der hører hverdagen til fx
mad, materialer m.m.
• At barnet med specielle behov på det motoriske område tilgodeses med
specielle aktiviteter
• At barnet får mulighed for at bevæge sig til musik og sang sammen med
andre .Fx ved rytmik, sanglege m.m.
3-6 år.
• At barnet gøres selvhjulpet, fx tager tøj på, går på toilet, kravler op/ ned på
ting
• At barnet oplever en institution, hvor der er plads og tid til bevægelse såvel
ude som inde

• At barnet lærer at kende egen krop og funktionen heraf
• At barnet kan få mulighed for at deltage i mange forskellige aktiviteter, fx
finmotoriske gøremål med perler, sy, tegne og grovmotoriske ting som fodbold,
klatring, løb, rytmik
• At barnet lærer at kende kroppens følelser og sprog, fx, hvad gør ondt,
skub, bid, kulde, varme m.m.
• At barnet får mulighed for at udfordre og ”sprænge”egne grænser – blive
endnu dygtigere
• At barnet lærer om sund kost, fysisk aktivitet og personlig hygiejne
• At de voksne laver specielle udviklings aktiviteter for børn med specielle
behov.
• at de voksne i Søtorp sørger for, at alle børn fra huset deltager på ture til vores
”skov”, og at de dermed får mulighed for mange aktiviteter ,der styrker
motorikken.
• At skovpersonalet sørger for, at skovbørnene på deres hjemmedag får mulighed
for at bruge legepladsens og inderummets muligheder for motoriske
udfoldelser.
• At barnet er ude hver dag
5. Naturen og naturfænomener.
0-2 år.
• At barnet lærer om de forskellige årstider, fx om vinteren skal vi have varmt
tøj på , sommeren er varm, regnvej kræver regntøj og støvler
• At barnet er ude hver dag, og det lærer at se forskel på lyse og mørke dage
• At barnet lærer at tage hensyn til planter, træer, dyr. Fx man må ikke træde på
dyr og ikke grave dyr ned i sandet
• At barnet lærer at affald skal i skraldespanden
• At barnet får mulighed for at lege med mudder og vand
• At barnet via historielæsning får kendskab til sol, måne, stjerner m.m.
• at barnet kommer på ture ud af huset fx zoo, Frederiksberg have, Damhussøen,
byggelegeplads og andre legepladser
• at barnet stifter bekendtskab med ild, i vuggestuen som lys på bordet
• At barnet lærer om former og farver
3-6 år.
• At barnet kommer på ture i nærområdet til fx Damhussøen, engen, Byggelegepladsen
m.m.

• At barnet kommer med på ture til skovbørnehaven, hvor der er masser af
planter, træer og smådyr
• At barnet får mulighed for at udforske naturen fx finde rævegrave, kigge på
planter og dyr. Dernæst skal barnet have mulighed for at udbygge viden
herom via bøger, film
• At barnet lærer at beskytte og værne om naturen, være god ved dyr, ikke
ødelægge planter m.m.
• At barnet får mulighed for at eksperimentere, fx lave bål, mad på bål, vandlege,
fremstille mudder, papirfly, dyrke planter m.m.
• At barnet lærer om årstiderne - og hvad de medfører, fx varmt tøj om vinteren,
regntøj i regnvejr, solens betydning, tordenvejr, regnbuer
• At barnet får kendskab til solsystem, stjerner, naturfænomener som vulkanudbrud,
orkaner m.m.
• At barnet hen imod førskolealder –efter lystbegrebet, kan skelne mellem tal
og kender talrækken
• At den voksne sørger for aktiviteter, som omfatter vand, luft, jord og ild
• At barnet kommer ud hver dag
• At barnet får mulighed for at fortælle om og får kendskab til alverdens dyr –
herunder kæledyr
• At barnet får kendskab til livscyklusén d.v.s. liv og død
6. Kulturelle udtryksformer og værdier.
0-2 år.
• At barnet ser og oplever kultur via egen og andres kunst/tegninger og andre
fremstillede ting
• At barnet får adgang til at arbejde /lege med fx modellervoks, tegne, male, klistre,
klippe m.m.
• At barnet via snak og kreative udfoldelser får kendskab til højtiderne og andre
traditioner
• At barnet kan vælge bøger til højtlæsning
• At barnet oplever, at en voksen læser op, at man synger på stuen eller leger teater/klæde
ud
• At barnet ser teater eller film en gang imellem.
• At barnet er med til at synge, danse, lytte til musik
• At de voksne er gode rollemodeller, der kan inspirere barnet til videre udvikling
af egne evner udi det kunstneriske
3-6 år.

• At barnet kommer på ture, fx på museer, i teater, til filmforestilling på biblioteket
m.m.
• At barnet via kreative udfoldelser kan udvikle egen kreativitet
• At barnet får mulighed for at arbejde med forskellige materialer
• At barnet selv kan vælge til og fra kreative udfoldelser – både inde og ude
• At barnet får større kendskab til kunst end den, det selv laver, fx via bøger, faglitteratur,
dvd m.m.
• At barnet får kendskab til traditioner og nationale højtider og fester
• At barnet lærer om andre kulturer, fx via fremstilling af mad fra andre kulturer,
holde temadage om andre kulturer.
• At barnet lærer, at børn og voksne tilhører forskellige kulturer
4. planlagte aktiviteter indenfor de forskellige områder
I Rødovre Kommune arbejder vi med Aftalestyring, det betyder, at alle
enheder arbejder målrettet med mindst tre hovedemner om året. Emner
meldes ud fra hhv. Forvaltningschefer, Daginstitutionschef og institutionernes
selv. Vores Aftalestyringsplan for 2008/2009 følger herunder.
Overordnede fokusområder - Niveau 1
Direktionen har valgt følgende emne for os:
Trivsel på alle kommunens arbejdspladser
• Fokusområde
Vi har valgt at arbejde med emnet under følgende overskrift:
Stress-håndtering
I de seneste 5 år har vi i forvejen arbejdet en del med emnet under overskriften: Trivsel
og samarbejde. Vi har i personalegruppen aftalt med hinanden, at dette arbejde
skal fortsætte. Derfor matcher direktionens emnevalg godt for os.
• Baggrund

I Rødovre Kommunes Stresspolitik står følgende: ”Direktionen og Hovedudvalget
forudsætter og forventer, at den enkelte arbejdsplads og det enkelte MED-udvalg arbejder
aktivt og vedvarende med trivsel og stressforebyggelse og –håndtering. Arbejdet
tager udgangspunkt i Rødovre Kommunes stresspolitik.
Arbejdet med stressforebyggelse og – håndtering foregår på flere niveauer. På alle
niveauer er der et ansvar for, at stress ikke udvikler sig til en kronisk tilstand.”
Efter denne forskrift vil vi arbejde specifikt med stresshåndtering.
• Handleplan
Vi har planlagt følgende:
På 2 personalemøder fordelt forår og efterår vil vi diskutere:
1. hvad stresser mig
2. hvad kan jeg gøre for at demontere arbejdsopgaver eller lette arbejdsopgaver
således, at jeg undgår stress
3. hvem kan jeg tale med om stress
4. hvordan bidrager jeg til et godt arbejdsmiljø og hvordan får jeg medindflydelse
på de daglige arbejdsprocesser
5. hvornår kan jeg/vi finde rum og tid til at ”stoppe-op”
6. hvornår har jeg brug for vejledning, samtale eller lignende med evt. kolleger,
leder eller andre
7. hvordan lærer jeg at afsende ”stop-op” signaler til kolleger eller ledelsen/leder
8. hvordan lærer jeg at aflæse kollegers ”råb om hjælp”
9. hvordan kan vi sammen holde smilene på munden
10. hvordan lærer jeg at ”styre” mit egne signaler på stress
11. hvordan bliver leder/ledelsen og sikkerhedsrepræsentanter klædt ordentligt
på til at lede, således den enkelte medarbejder undgår stress
12. andre diskussionsemner vil sikkert dukke op undervejs
Desuden vil der løbende på personalemøder være en ”siden sidst runde”, hvor alle har
mulighed for at tale om og foreslå ændringer i arbejdsgange, tværfaglige projekter
m.m. med henblik på at lette arbejdsbyrden i afvikling heraf.
• Måling
Der vil foregå evaluering / måling på flere plan, her nævnes:

1. Efter de to afsatte personalemøder vil der blive udleveret spørgeskema, som er
udarbejdet af ledelse og sikkerhedsrepræsentanter. Dette skema vil spørge til
personalets udbytte af diskussionerne og arbejdsformen.
2. Ved hvert personalemøde vil ”pulsen blive taget” på / efter siden-sidst runden.
Hver enkeltes mening vil således blive hørt omkring arbejdsforhold og stresshåndtering.
Dette vil fremstå i referatet. Hvis der er ufærdige eller problematiske
forhold i forhold til arbejdsmiljø, vil sikkerhedsgruppen og ledelsen tage
initiativ til nærmere drøftelser og eller handling herpå.
3. vi vil diskutere Rødovre Kommunes stresspolitik, og derefter vil vi lave Søtorps
stresspolitik.
4. vi vil satse på at alle medarbejdere får en kollega, som kan blive deres ”samtale-makker”.
Sektorspecifikke fokusområder – Niveau 2
Forvaltningen har valgt følgende emne for os:
Rummelighed og inklusion
• Fokusområde
Vi har valgt at lave aftalestyring omkring emnet: Sprogudvikling.
For at skabe en differentieret, inkluderende og rummelig sprogudvikling for institutionens
børn, har vi valgt at sætte fokus på dette emne det næste år.
Det er vigtigt for os, at alle børn får en udvikling i deres sprog løbende. Der gøres allerede
et stort arbejde på de enkelte stuer med dette.
Social inklusion betyder, at man normaliserer levevilkårene og ikke personen – her
barnet. Inklusion er udtryk for deltagelse i kommunikation i sociale systemer. Derfor
har vi i Søtorp valgt at sætte fokus på sproglig udvikling, således alle børn kan være
en del af den sociale kommunikation.
I planlægningen vil vi lægge vægt på, at der skabes fysisk og mentalt plads til alle
børns sprogudvikling – rummelighed.
Det er vigtigt, at vi ikke ekskluderer (udtager) de børn, som har svært ved sproglig
læring, men at vi holder barnet i fællesskabet ved læringen.
Vi vil desuden skabe et varieret læringsmiljø, der skaber forskellige former for fællesskaber
omkring sprogudviklingen.
• Baggrund

Regeringen har sat ekstra fokus på området omkring sprog ved at indføre ”Sprogvurderinger
af alle 3- årige” og ”Sprogtest for børnehaveklassebørn”.
Endvidere har vi allerede med De pædagogiske lærerplaners indførelse i 2006 fået en
større fokus på børn med særlige behov, hvilket også gælder deres sprogudvikling.
Alt dette har inspireret os til at lave aftalestyring omkring sprogudviklingen, som vi
mener, er yderst vigtig for børnenes fremtidige virke.
• Relation til Søtorps Læreplan
Sproglig udvikling.
0-2 år.
• At de voksne gentager og taler om det, de mindste siger
• At der afholdes morgensamling, hvor barnet lærer at synge, lave fagter m.m.
• Når der læses historie, tales der med barnet om billederne.
• De voksne fortæller hele tiden, hvad vi gør, fx, ved bleskift, i garderoben , på
legepladsen og ved aktiviteter
• Barnet skal have mulighed for at lave puslespil, vendespil m.m., hvor der sker
stor udvidelse af barnets ordforråd
• Når barnet tegner, skriver den voksne ofte på tegningen, hvad der er. På tegningen
kan også noteres barnets navn, således det kommer til at kende eget
navn
• De voksne opfordrer barnet til at sige, hvad de gerne vil have, fx, ”Vil du give
mig mælken”
• At barnet lærer at tale pænt til andre
• At barnet opfordres til at tale i længere og længere sætninger efterhånden, som
den sproglige udvikling finder sted
• At barnet får adgang til brug af computer med voksenhjælp
• At de voksne sætter ord på egne og barnets følelser gør, at barnet også lærer
det
3-6 år.
• At barnet oplever, at børn og voksne samtaler med hinanden
• At barnet lærer en god omgangstone.
• Via roligt kropssprog og roligt stemmeleje går den voksne ned i barnets højde
og lytter/ taler til/med barnet

• At der skabes plads og tryghed for, at barnet skal lære nye ord og formuleringer,
længere sætninger m.m.
• At barnet lærer at hilse på andre
• At barnet oplever, at vi taler og fortæller, hvad vi laver, fx hvad er der med i
madkassen, hvad oplevede du i går, hvilken dag er det m.m.
• At barnet deltager i samling , hvor det lærer at lytte til andre, selv at tale i en
forsamling, at vælge til og fra m.m.
Der bruges sangbog med billeder, så børnene selv kan vælge.
• At barnet får kendskab til nye ord og vendinger via historielæsning og samtale
om bøgerne.
• At barnet lærer at kende forskel på fantasi og virkelighed via samtale.
• At barnet har adgang til mange forskellige spil, som kan udvikle barnets sproglige
kunnen.
• Når der opstår uenigheder børnene imellem lytter den voksne og ser, om barnet/børnene
selv kan klare konflikten via sprog og samarbejde
• At barnet lærer at acceptere andres følelser, fx vrede, ked af det, glæde, begejstring
m.m.
• At barnet får alsidige oplevelser/aktiviteter , fx ture ud af huset, biblioteksbesøg,
film, teater m.m.
• At barnet får mulighed for brug af computer med hjælp fra en voksen. De
voksne finder brugbare spil og opgaver ”i børnehøjde” til brugen.
• Handleplan
Vi har planlagt følgende:
1. at vi vil øge antallet af besøg på biblioteket
2. at stuerne mindst 2 gange om ugen ( i samlingsstunden) arbejder med : sange –
herunder indlæring af nye, sanglege, rim og remser, ”barnet fortæller” ( et
barn fortæller noget til de andre børn i rundkredsen), snak om ”billedplancher”,
højtlæsning for børnene og andre sprog-rettede ting.
3. vi vil indføre en ugentlig ”Fællessang”´s aktivitet i huset (fredage), hvor stuerne
på skift finder to sange og en lille historie til højtlæsning eller fortalt variation.
4. struktureret højtlæsning på stuen flere gange om ugen – som et tilbud for
børnene.
5. to uger ( uge 9 og uge 39 ) afholder vi emneuger under mottoet: ”Fremmede
kulturer og sprog” for hele institutionens børn.
6. forældrene taler om sprogudvikling på den enkelte stues forældremøder.
7. Vi vil inddrag ”Trin for Trin” som læringsmateriale for snak om følelser, krops-

Sprog og samarbejde
Punkt 1. og 2. : arrangeres af de enkelte stuer
Punkt 3. : de 7 stuer arrangerer på skift.
Punkt 4: stuerne styrer selv dette
Punkt 5: de to tovholdere sørger for at arbejdsgruppe , bestående af en
fra hver afdeling og de to tovholdere.
Punkt 6: forældrerepræsentanten fra hver stue arrangerer sammen med
Stens personale, at der snakkes sprogudvikling på forældre-
Møderne.
Punkt. 7: Vi har indkøbt ”Trin for Trin”.
• Måling
Der vil foregå evaluering / måling på flere plan, her nævnes:
1. Den enkelte stues personale iagttager det enkelte barns sprogudvikling, der gøres
status hver 3. måned.
2. Antallet af kendte sange vil kommer til at kunne afspejle sig / måles via børnenes
aktive deltagelse i fællessangs-arrangementerne og på den enkelte stues
øgede indsats omkring indlæring af sange.
3. ved børn med særlige behov sættes speciel fokus på iagttagelse og opfølgning
på / af barnets sprogtillæring.
4. I logbøgerne laves skema over: biblioteksbesøg og højtlæsning
5. I referaterne fra forældremøderne skal det kunne fremgå, at forældrene har talt
om sprogudvikling m.m.
Fokusområder – Niveau 3
Vi har i Søtorp valgt at lave 2 aftaler for året 2008, nemlig omkring:
1. Trafik og
2. Skolestarter- projekt kaldet : ”Dino”.
• Fokusområde 7.1. Trafik

Vi har altid fokus på børns læring omkring trafik, og det at de kan lære at færdes i
trafikken. Men I 2008 vil vi lægge ekstra vægt på dette emne. Vi vil arbejde på
tværs af hele huset omkring læringen indenfor trafikkundskab.
Målet vil såkedes være, at give Søtorps børn større indsigt i, hvordan man begår
sig ti trafikken. Børnene vil lære trafikkens spilleregler at kende. Desuden vil vi
arbejde for, at børnene lærer at passe på sig selv og hinanden i trafikken.
• Baggrund
Vi oplever, at børn i dag bliver transporteret i bil, på cykel, i trailere vil og fra Søtorp.
På den måde lærer børnene ikke de helt almindelige spilleregler, der kan være
livsvigtige for børnenes liv i trafikken.
Trafikken omkring København er blevet voldsom stor – og øget trafik skaber øget
risiko for uheld.
Vi ønsker i samarbejde med forældrene at øge børnenes trafiksikkerhed.
Indenfor det sidste halve år, har vi haft 4 pædagoger på kursus i emnet, og de
kommer til at forstå for planlægningen af læringsmiljøet omkring dette emne.
• Relation til Søtorps Læreplan:
• Alsidig personlig udvikling: børnene lærer at gå og færdes i trafikken. De lære
egne begrænsninger at kende i trafikken. De øver sig i at vise vej i trygge
rammer.
• Sociale kompetencer: børnene lærer at udvikle forståelse for andre trafikanter
ved at se på andre.Fx. stopper man ved en kantsten m.m.
• Den sproglige kompetence: styrkes hos børnene ved, at de lærer trafikord og
begreber. De lærer, hvad der er venstre og højre , og de lærer at koble bevægelse
hertil.
• Krop og bevægelse: børnene lærer at kunne orientere sig i forhold til lyde. De
øver sig i at holde balancen, gå, løbe og kunne stoppe pludseligt. Børnene lærer
at manøvre et køretøj, fx cykel, mooncar.
• Natur og naturfænomener: vi kigger på, hvad regn og sne gør ved vejens underlag.
Hvilken betydning har årstiderne i forhold til, hvordan man ses i trafikken
er et af spørgsmålene, der arbejdes med.
• Kulturelle udtryksformer: børnene udvikler egne papbiler, og de tegner billeder
af trafikken og nærområdet. Der skal males på t-shirts.
• Handleplan

Vi har planlagt følgende:
1. børnene kommer på mange gåture ud af huset. Turene kan planlægges på
tværs af huset eller på de enkelte stuer. På turene tales med børnene om trafikregler.
2. der laves to emneuger – en forår og en efterår om emnet Trafik, dette bliver
på tværs af hele huset. (Skoven deltager også i disse to uger)
3. Der afholdes ”samlinger” på de enkelte stuer, hvor trafik er emnet til debat
og læring.
4. Der vil blive indkøbt ”En trafikkuffert” hos Rådet for større trafiksikkerhed”,
hvor der er materiale til inspiration og brug for stuerne til læring om
emnet.
5. På stueforældremøder vil der blive snakket med forældrene om muligheder
for trafiklæring for barnet hjemme.
• Måling
Der vil foregå evaluering / måling på flere plan, her nævnes:
1. Den enkelte stues personale iagttager det enkelte barns trafiksikkerhedsviden.
Der gøres status hver 3. måned. (Logbog)
2. At personalet på ture ud af huset ”hører” børnene i deres indlærte færdelsregler.
3. Efter hver emneuge evalueres indsatsen og udkommet fra børnenes medvirken.
Dette kan evt. gøres med spørgeskemaer, som personalet læser op for børnene.
Denne evaluering foretages i ugen efter emneugen på egen stue
• Økonomi
Der vil blive ansøgt om midler fra den centrale pulje til aftalestyring til:
1. Trafikkufferten fra Rådet for større trafiksikkerhed, ca. 2500,- kr og
2. Trafikskilte fra Brio, ca. 3000,- kr
• Fokusområde 7.2 Dino (skolestarter-projekt)
Hvert år har vi i Søtorp en stor gruppe, der er mulige skolestartere til næste skoleår.
Det er børn, der fylder 5 år inden 31.12 dette år. Derfor har vi igennem nogle år fundet
det vigtigt, at netop disse børn får mulighed for at arbejde med nogle emner, som

egner sig til ”store” børn. Vi har i de foregående år afsat en dag om ugen i perioden
fra uge 43 til midt i juni måned (kort før skolestart), hvor denne gruppe arbejder med
skoleparatheds-emner.
Det er vigtigt, at vi kan hjælpe børnene til at opnå en høj grad af selvhjulpenhed på
de praktiske områder, og at disse børn får oparbejdet med opbygning af selvtillid
samt kendskab til egen krop og placering i samfundet.
• Baggrund
Målet er at give alle 5 årige mulighed for – sammen med andre ”store” børn at møde
på tværs af grupperne, for der igennem at skabe venskaber med de børn, som de frem
over skal gå i skole med.
Målet er også at disse børn får rammerne til at beskæftige sig med emner, aktiviteter,
som tilgodeser store børns udvikling.
Børnene styrkes desuden i at kunne udtrykke sig mundtligt . De lærer at genkende
bogstaver og tal, og de lærer at skrive eget navn.
• Relation til Søtorps læreplanen
Vi har taget udgangspunkt i Howard Gardners teorier om de 9 intelligenser. Vi vil
prøve at komme omkring så mange intelligenser, som mulig.
• Den personlige intelligens: Ved at tale med børnene om selve projektet – hvad
er henholdsvis sund og usund mad med udgangspunkt i madpyramiden.
• Den sociale intelligens: at styrke det sociale samvær /samarbejde i gruppen. Vi
skal lave indkøbsture til frugtboden.
• Den sproglige intelligens: I børnehavegrupperne vil vi læse historier om Prik
eller Rumleskaft. Herefter digter børnene selv historier, hvor de er forskellige
grønsager eller frugter. Vuggestuerne spiller frugt/grønsags lotteri.
• Det musiske: Børnene lærer nye sang ”Appelsin-jordbær-agurk” og ny leg
”Frugtsalat” eller ”Frugtkurven”.
• Den matematiske intelligens: Børnene skal arbejde med tal, oprette en bank og
lave penge til brug i frugtboden.
• Den rummelige intelligens: Ved at klippe og klistre til plancher.
• Den kropslige intelligens: Børnene lærer og leger motoriske lege.
• Handleplan
Vi har planlagt følgende:

1. Lave luciaopvisning for hele institutionens børn og forældre
• Lære og synge luciasangen
• Lære: hvem var Lucia
• Gå i optag, vente på hinanden, samarbejde
2. Hvem er jeg?
• Male selvportræt ved hjælp af spejl
• Lære eget efternavn og adresse
• Lave et stamtræ
• Blive bevidst om, hvad jeg er god til
3. Hvor kommer maden fra?
• Hvad spiser jeg
• Få indblik i hvor maden kommer fra ( kød, mælk, fisk, frugt og grønt)
• Besøge forretninger
• Lave mad
• Hvad er sund mad
4. Styrke motorikken
• Klatre på klatretræ
• Klatre på skrænter ved Furesøen ( ved vores skovbørnehave)
• Lave sport med forskelline discipliner
• Lære sin krops formåen og begrænsninger
Økonomi
6000,- kr i forventet forbrug. (Holdt indenfor institutionens eget budget)
• Måling
Der vil foregå evaluering / måling på flere plan, her nævnes:
1. Vi vil løbende tage billeder, som hænges op på plancher. Efterfølgende kan
Børnene tale med hinanden , med ansatte eller med forældrene om billederne.
2. Der vil blive evalueret mundtligt med børnene efter hvert emnes afslutning
3. De ansatte vil evaluere på personalemøder.
5. Hvordan arbejdes der med særlige børnegrupper

Børn med særlige behov.
Arbejdet i Søtorp indenfor området af børn med særlige behov, arbejder vi
bevidst målrettet med.
Børn med specielle behov kan være de, som ikke har samme forudsætninger
for udvikling, som andre børn har. Det kan fx være børn med fysiske -
eller psykiske handicaps, børn med sproglige eller kropslige vanskeligheder
eller børn med følelsesmæssige tidlige skader.
Børn med særlige behov har brug for ekstra støtte og særlige rammer i
hverdagen. Derfor laver vi via observationer og handleplaner særlige aftaler
omkring det enkelte barns hverdag.
De ansatte i Søtorp har et særligt ansvar for, at yde det barn, der har brug
for øget støtte, hjælp til alle dagens gøremål.
I kortere eller længere perioder støtter vi barnet med det, som det har svært
ved.
Om nødvendigt beder personalet om vejledning, ekstra hjælp fx i form af
psykolog, talepædagog eller fysioterapeut, hvis vi finder det nødvendigt
for barnets optimale støtte.
Vi har en vigtig rolle i det udsatte barns hverdag i form af, at få barnet til
at føle sig accepteret, set og hørt. Vi vil gøre en pædagogisk indsats for, at
barnet er en del af hele gruppen.
Al pædagogisk arbejde med disse børn sker i et samarbejde mellem forældrene
og personalet.
6. Evaluering:
• beskrivelse af dokumentation
• beskrivelse af evalueringsmetode
• opfølgning
Evaluering beskrives i Aftalestyrings-planen ovenfor.(Pkt.4)
7. Samarbejde med forældrebestyrelsen om den Pæda-
gogiske Læreplan

I Søtorp lægger vi meget vægt på at skabe et godt forhold til forældrene.
Derfor ser vi forældrebestyrelsesarbejdet som en meget vigtig del af samarbejdet.
Vi har en bestyrelse, som består af 1 forælder fra hver af husets 7 grupper/stuer,
2 personalerepræsentanter samt leder og souschef. (sidste 2
nævnte har ikke stemmeret i bestyrelsen). Der er et antal suppleanter, som
deltager i møder ved fravær af faste medlemmer.
Der afholdes ml. 6 og 8 møder årligt i bestyrelsen, hvor der diskuteres forskellige
ting – alt sammen fra hverdagen i Søtorp.
Bestyrelsen godkender pædagogisk målsætning samt fører tilsyn med økonomien
i institutionen.
Den nyeste arbejdsopgave for bestyrelse er, at der ca. hvert 3 år skal godkendes
institutionens Pædagogiske Læreplan. Det gøres på 1-2 møder,
hvor personalet og bestyrelsen diskuterer den Pædagogiske Læreplans indhold
og værdier.
8. Formidling til forvaltningen/ Kommunalbestyrelsen
Herunder:
• Godkendelse af Pædagogisk Læreplan og
• årlig evaluering heraf
Rødovre Kommune har sidste år indført ”Pædagogisk Tilsyn” for alle institutioner,
hvor pædagogisk konsulent, forældrebestyrelsesformand, trér
og ledelsen samarbejder om tilsynet. I Søtorp var tilsynet: Juli 2008. i
Læreplanen skrevet af Annette Pultz, leder
11.september2008