opus-dokumentation- og observationsanalyser samt ... - Samnet

OPUS-Medicin – dokumentations- og observationsanalyser samt uddata 

September 2007 

OPUS-Medicin 

Dokumentations- og observationsanalyser 

samt uddata 

Data er indsamlet og diskuteret via samarbejde mellem 

Tina Lindenskov Carlsen, reservelæge, FBE Medicin 

John Larsen, overlæge, FBE Medicin 

Jens-Erik Varmarken, overlæge, FBE Ortopædkirurgi 

Birger Taylor Parby, overlæge, FBE Ortopædkirurgi 

Christian Cato Holm, cand.scient., økonomi- og planlægning 

Rapport er udarbejdet af 

Gitte Nielsen, cand.pharm., Sygehusapoteket 

Region Sjælland, Sygehus Syd 


Region Sjælland, Sygehus Syd Side 1 af 33



1 Indholdsfortegnelse 

1 Indholdsfortegnelse......................................................................................................................2 

2 Resume.........................................................................................................................................3 

3 Emnevalg og afgrænsning............................................................................................................4 

3.1 Dokumentations- og observationsanalyse............................................................................5 

3.2 Ud-data.................................................................................................................................5 

3.3 Organisation af pilotprojektet og andre formelle forhold ....................................................5 

4 Formål ..........................................................................................................................................6 

5 Problemformulering.....................................................................................................................6 

5.1 Problemstillinger..................................................................................................................6 

6 Metode .........................................................................................................................................6 

6.1 Dokumentations og -observationsanalyser ..........................................................................6 

6.1.1 Udførsel........................................................................................................................6 

6.1.2 Plan for udførsel...........................................................................................................7 

6.2 Uddata ..................................................................................................................................8 

6.2.1 Udførsel........................................................................................................................8 

7 Resultater og diskussion ..............................................................................................................8 

7.1 Dokumentations- og observationsanalyser ..........................................................................8 

7.1.1 Overensstemmelse mellem journal og OPUS-Medicin mht. CAVE ...........................8 

7.1.2 Overensstemmelse mellem journalkontinuation og OPUS-Medicin mht. ordination10 

7.1.3 Overensstemmelse mellem ophældt medicin og ordination i OPUS-Medicin ..........15 

7.2 Uddata ................................................................................................................................17 

7.2.1 Klinisk relevante uddata fra OPUS-Medicin .............................................................18 

7.2.2 Proceduremæssige uddata fra OPUS-Medicin...........................................................18 

8 Konklusion.................................................................................................................................19 

9 Anbefalinger...............................................................................................................................21 

10 Litteraturliste..........................................................................................................................22 

11 Bilag.......................................................................................................................................22 




2 Resume 

Det er undersøgt på, hvilke områder kan der foretages kvalitetsudvikling ift. OPUS-Medicin. Der er 

fokuseret på arbejdsgange og udtræk af uddata fra OPUS-Medicin. Undersøgelsen evaluerer ikke de 

enkelte funktionaliteter i OPUS-Medicin. 

Data er indsamlet via dokumentations- og observationsanalyser samt via udvikling af uddatasystem. 

Undersøgelsen viser, at der er mulighed for kvalitetsudvikling på alle de undersøgte forhold. 

Undersøgelsen viser, at der er uensartede rutiner omkring registrering af CAVE. Muligheder for advarsler 

og dokumentation i OPUS Medicin udnyttes ikke optimalt. Mulighed for optimering af arbejdsgange 

for CAVE i journalkontinuation, anamneseark eller journalomslag er ikke udnyttet. 

Undersøgelsen viser, at OPUS Medicin er blevet samlingsstedet for medicinering, hvilket er tiltænkt, 

men dobbelt bogholderiet for lægerne med ordinationer i både OPUS Medicin og journalkontinuation 

giver mange diskrepanser mellem journalkontinuation og OPUS Medicin. 

Medicineringsprocedurens angivelse af indikation og lægemiddelnavn i journalkontinuationen bør 

diskuteres. Det skal afklares, om medicineringsproceduren ser ”journal” som et smallere begreb end 

sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler. Afhængigt af dette skal 

det vurderes om vejen frem er påvirkning af sundhedsstyrelsen med henblik på ændring af regelsættet 

eller om der skal foretages relancering af regelsæt på sygehuset. 

Undersøgelsen viser, at OPUS Medicin er inkorporeret i plejepersonalets arbejdsgange på samme 

niveau som medicinkardex i 1996. Der skal dog sættes fokus på arbejdsgangene omkring hvilke ordinationer, 

som er uddelegeret til plejepersonalet samt lægernes ordination af præparater, som skal 

gives som infusion af lægemiddelblanding. 

Erfaringerne med uddata fra OPUS Medicin viser, at datamængden i OPUS Medicin er en uudforsket 

guldgrube af nyttige informationer, der vil kunne gøre gavn i akkrediteringsprocessen. Det videre 

arbejde med uddata fra OPUS Medicin bør foregå i regionalt regi. 




3 Emnevalg og afgrænsning 

Da regeringen og amtsrådsforeningen fastlagde amternes økonomi for 2003 blev følgende aftalt: 

"Det er en fælles målsætning, at landets sygehuse inden udgangen af 2005 har indført elektroniske 

patientjournaler baseret på fælles standarder" (1). 

En del af den elektroniske patientjournal (EPJ) er medicinering. Som et trin mod EPJ udrullede 

Storstrøms Amt i oktober 2004 - maj 2005 OPUS-Medicin, som er et elektronisk og et-strenget medicinmodul, 

hvori lægen ordinerer og hvorfra sygeplejersken ophælder medicin samt dokumenterer 

dette. OPUS-Medicin afløste det papirbaserede og et-strengede medicineringssystem STAMOS. 

Formålet med indførelse af OPUS-Medicin anføres i implementeringsplanen til, at medicinmodulet 

skal understøtte den kliniske proces og kerneområderne i medicineringsprocessen for at opnå øget 

kvalitet, sikkerhed, udvikling og effektivitet i patientbehandlingen (2). 

Implementeringsplanen anfører følgende succeskriterier for implementeringen af elektronisk medicinmodul 

(2): 

• 95 % af alle ordinationer er dokumenteret af en læge. 

• Ordination af lægemidler, der er synonyme eller stærkt analoge med lægemidler i standardsortimentet/rekommandations 

listen udgør højest 1 %. 

• 98 % af alle ordinationer har en tydelig og klassificeret indikation. 

• 99 % af alle ophældninger og 99 % af alle givninger dokumenteres i medicinmodulet. 

• 85 % af alt personale, der er brugere af medicinmodulet, angiver en øget tilfredshed og tryghed 

i forhold til håndtering af medicin efter indførelsen af det nye medicinmodul inkl. politik 

og procedurer. 

• FBE- og Centerledelser forpligter sig til aktivt at anvende dataudtræk fra medicinmodulet til 

vurdering af ordinations- og anvendelsesmønstre, med henblik på at opnå en samlet effektivisering 

på medicinområdet. 

Efter 2-3 års drift af OPUS-Medicin er det relevant at undersøge: 

• muligheder for optimering af arbejdsgange i grænsefladen mellem OPUS-Medicin og manuelle 

systemer, jf. ovenstående succeskriterier samt utilsigtede hændelser. 

• muligheder i anvendelse af ud-data. 

Pilotprojektet skal afgrænses ift. 

• IT's tiltag med evaluering via Århus Universitet. 

Denne evaluering bygger på brugernes subjektive oplevelse af OPUS Medicin, undersøgt 

via spørgeskema-metode. Der skal ikke indgå tilfredshed/spørgeskema i dette pilotprojekt. 

• Udvikling af forbedrede funktionalitet i OPUS-Medicin. 

Dette pilotprojekt har ikke til formål at evaluere de enkelte funktionaliteter i OPUS- 

Medicin. Udgangspunktet er at fokusere på arbejdsgange og udtrække uddata for de funktionaliteter, 

som OPUS-Medicin p.t. besidder. 

Pilotprojektet afgrænses til at omfatte to indgangsvinkler: dokumentations- og observationsanalyse 

samt uddata. 




3.1 Dokumentations- og observationsanalyse 

Der bliver løbende indrapporteret utilsigtede hændelser omhandlende OPUS-Medicin, trods målet 

om at opnå øget kvalitet, sikkerhed og effektivitet i medicineringsprocessen via OPUS-Medicin. En 

del af hændelserne skønnes til at være forårsaget af upræcise rutiner mellem OPUS Medicin og den 

fysiske journal/notatvisning, og dermed ikke selve funktionaliterne i OPUS-Medicin.. 

Der udvælges tre områder til undersøgelsen: 

• OPUS-Medicin kan håndtere CAVE. Disse har hidtil været skrevet på journalomslag. Hvordan 

bliver CAVE i OPUS-Medicin brugt? 

• OPUS-Medicin er et et-strenget medicineringssystem, idet lægerne ordinerer samme sted, 

som sygeplejerskerne dispenserer fra. Lægerne har imidlertid oplevelsen af to systemer – 

OPUS-Medicin og journalkontinuationen. Hvordan bliver journalkontinuationen brugt mht. 

ordinationer? 

• OPUS-Medicin henviser ordinerende læge til præparater på standardsortiment og rekommandationsliste. 

Dette skulle gerne sikre, at sygeplejersken ikke skal lave synonym- og analogskift 

under ophældningen. Hvordan foregår ophældningen af medicin, når OPUS- 

Medicin anvendes som redskab? 

Der er i 1996 og 1998 lavet dokumentations- og observationsanalyser på det daværende tostrengede 

medicineringssystem, jf. bilag 1. Disse data skal inddrages i vurderingen af dette pilotprojekts 

resultater mht. de to sidstnævnte af ovenstående områder. 

3.2 Ud-data 

Det er muligt at udtrække data fra OPUS-Medicin. Det er oplagt at anvende ud-data fra OPUS- 

Medicin til kvalitetssikring af medicinering via analyse på forbrugsmønstre samt procedurer: 

• Klinisk 

o Fagligt: Anvendes det bedste lægemiddel til det aktuelle kliniske behov hos den enkelte 

patient? 

o Økonomisk: Anvendes det billigste lægemiddel, såfremt der er flere ligeværdige 

"bedste" lægemidler? 

• Procedurer 

o Overholdes procedurer? 

o Opfyldes målsætninger? 

3.3 Organisation af pilotprojektet og andre formelle forhold 

Sygehusapoteket varetager projektledelsen, databearbejdning samt sammenskrivning af rapporten. 

Resultater diskuteres og rapport godkendes af personer involveret i dataindsamling samt overlæger 

fra de FBE’er, som indgår i pilotprojektet. Persongalleriet er: 

• Tina Lindenskov Carlsen, reservelæge, FBE Medicin 

• John Larsen, overlæge, FBE Medicin 

• Birger Taylor Parby, overlæge, FBE Ortopædkirurgi 

• Jens-Erik Varmarken, overlæge, FBE Ortopædkirurgi 

• Gitte Nielsen, farmaceut, sygehusapotek 




Der er ikke givet økonomiske midler til pilotprojektet. Finansiering er sket via driftsbudget i de involverede 

FBE’er. 

Datatilsynet har givet tilladelse til pilotprojektet. 

4 Formål 

Formålet er at identificere indsatsområder ift. forbedringer i medicineringsprocessen samt opstille 

realistiske og målbare parametre til fremtidig monitorering af OPUS-Medicin ift. korrekt anvendelse 

af systemet. 

Pilotprojektet skal anvendes af bl.a. sundhedsfaglig afdeling og lægemiddelkomité ift. akkreditering 

samt implementering og videreudvikling af rekommandationer. 

5 Problemformulering 

På hvilke områder kan der foretages kvalitetsudvikling ift. OPUS-Medicin? 

5.1 Problemstillinger 

Dokumentations- og observationsanalyser: 

1. Hvilken grad af overensstemmelse er der mellem journal og OPUS-Medicin mht. CAVE 

(PS-CAVE)? 

2. Hvilken grad af overensstemmelse er der mellem journalkontinuation og OPUS-Medicin 

mht. ordinationer (PS-ORD)? 

3. Hvilken grad af overensstemmelse er der mellem faktisk ophældt medicin og ordinationerne 

i OPUS-Medicin (PS-DISP)? 

Uddata: 

4. Hvilke klinisk relevante uddata er det muligt at udtrække fra OPUS-Medicin (PS-KLIN)? 

5. Hvilke procedure-mæssige uddata er det muligt at udtrække fra OPUS-Medicin (PS- 

PROC)? 

Forkortelsen for de enkelte problemstillinger ses i parentes og anvendes herefter. 

6 Metode 

6.1 Dokumentations og -observationsanalyser 

6.1.1 Udførsel 

• PS- CAVE 

Der indsamles data for, hvilke oplysninger om CAVE fremgår af den enkelte patients papirer. 

OPUS Medicin og journal gennemgås på 6 afsnit for alle patienter, der er indlagt på undersøgelses- 




dagen på det pågældende afsnit. Dataindsamling foretages af læge. Der anvendes bilag 2A. Databehandling 

foregår i Excel-regneark. 

• PS-ORD 

Der indsamles data for, hvilke oplysninger om ordinationer, der fremgår for den enkelte patient i 

hhv. journalkontinuation samt OPUS Medicin. OPUS Medicin og journal gennemgås på 4 afsnit for 

10 patienter, der er indlagt på undersøgelsesdagen på det pågældende afsnit. De 10 patienter udvælges 

ud fra praktiske hensyn (hvilke journaler, der er til rådighed). Dataindsamling foretages af læge. 

Der anvendes bilag 2B. Databehandling foregår i Excel-regneark. Om der er potentielt klinisk betydende 

diskrepanser, er vurderet af medicinsk overlæge. 

• PS-DISP 

Der indsamles data for, hvilke oplysninger om ordinationer, der fremgår for den enkelte patient i 

OPUS Medicin samt hvilken medicin, der ophældes til den enkelte patient. OPUS Medicin og overværelse 

af ophældning foretages på 1 afsnit for patienter, der er indlagt på undersøgelsesdagen på 

det pågældende afsnit. Patienter udvælges ud fra praktiske hensyn, idet der overværes flest mulige 

ophældninger i tidsrummet kl. 7-15 på tre hverdage. Der ses de ophældninger, som plejepersonalet 

udfører, altså medicin, hvor administrationsstatus er sat til ikke-selvadministration eller delvis selvadministration. 

Der ses ikke givning til patient. Dataindsamling foretages af farmaceut. Der anvendes 

bilag 2C. Databehandling foregår i Excel-regneark. Om der er potentielt klinisk betydende diskrepanser, 

er vurderet af medicinsk overlæge. 

6.1.2 Plan for udførsel 

Afsnit og fordeling af dokumentations- og observationsanalyser er valgt ud fra følgende principper: 

• At inddrage alle fire geografier på Sygehus Syd, således at der fås grundlag for objektiv vurdering 

af status for alle geografier. 

• At der udvælges to FBE, således at der fås grundlag for objektiv vurdering af eventuelle forskelle 

mellem FBE'er. 

• At der udvælges et afsnit pr. geografi til dokumentationsanalyser. 

• At ikke alle analyser laves på alle geografier. PS-ORD og PS-DISP er tidskrævende. 

• At alle journaler på et afsnit undersøges mht. PS-CAVE. 

• At der udvælges ti journaler pr. afsnit mht. PS-ORD. 

• At der udføres 3 dages observationsanalyser i tidsrummet kl. 7-15 på ét afsnit mht. PS- 

DISP. 

Tabel 1. Oversigt over fordeling af og dato for dokumentations- og observationsanalyser 

Næstved Nykøbing Nakskov Fakse 

PS-CAVE NÆM11 (28.11.06) NYM130 (29.11.06) NAM170 (29.11.06) FAMEA (15.12.06) 

NÆO7 (15.12.06) NYO300 (29.11.06) 

PS-ORD NÆM11 (28.11.06) NYM130 (15.12.06) - - 

NÆO7 (21.12.06) NYO300 (18.12.06) 

PS-DISP NÆM11 (28.11.06 + - 

05.12.06 +14.12.06) 

- - 




6.2 Uddata 

6.2.1 Udførsel 

Der skal opbygges et system til at trække data ud fra. IT forestår den tekniske opbygning, mens sygehusapoteket 

definerer de ønskede udtræksmuligheder. Sygehusapoteket afprøver system, diskuterer 

data med klinikken og foretager en evaluering af systemet. 

7 Resultater og diskussion 

7.1 Dokumentations- og observationsanalyser 

7.1.1 Overensstemmelse mellem journal og OPUS-Medicin mht. CAVE 

Medicineringsproceduren af 17. juli 2006 er gældende på alle afsnit, som indgår i undersøgelsen. 

(3). Afsnit 3.2 angiver: 

”Det modtagende/behandlende team indhenter oplysninger om evt. allergi over for 

lægemidler, herunder allergi over for farve- eller hjælpestoffer i lægemidler. Det er 

lægens ansvar, at disse oplysninger er korrekte og fuldstændige, at de indføres i CA- 

VE delen i medicinmodulet, og at der henvises til dette i et notat i journalen”. 

I OPUS Medicin kan registreres, om patienten ikke har nogen CAVE eller om patienten har CAVE 

for et eller flere lægemidler, farvestoffer eller andet. Når der ikke er registreret hverken CAVE eller 

”Ingen CAVE”, er CAVE-feltet blankt. 

CAVE i OPUS sikrer, at systemet giver advarsel ved brug af lægemiddel, hvorpå patienten har 

CAVE. Tillige sikrer registrering i OPUS Medicin, at CAVE-oplysninger er synlige, når plejepersonalet 

dispenserer medicinen (3). 

Tabel 2. Registrering af CAVE i OPUS Medicin 

Der er gennemgået 115 patienter fordelt på 6 afsnit 

RSNÆ RSNY RSNA RSFA 

FBE-Medicin 

Blank 24 20 17 17 

Ingen CAVE 0 0 0 0 

CAVE 1 0 1 2 

Total 25 20 18 19 

FBE-Ortopæd 

Blank 18 19 - - 

Ingen CAVE 0 0 - - 

CAVE 0 0 - - 

Total 18 19 - - 

Af 115 patienter er der i alt 4 patienter, hvor der er registreringer af CAVE i OPUS Medicin. CAVE 

for de fire patienter er omtalt forskellige steder i patienternes journaler: 

• Acetylsalicylsyre. Denne CAVE er ikke nævnt i journalkontinuationen for den aktuelle indlæggelse, 

men ses på anamnesearket samt på journalomslaget. 




• Acetylsalicylsyre og Pamol. Disse CAVE er ikke nævnt i journalkontinuationen for den aktuelle 

indlæggelse, men ses på anamnesearket. På journalomslaget står der CAVE, men kun 

for Pamol. 

• Sulfametizol. Denne CAVE er ikke nævnt i journalkontinuationen for den aktuelle indlæggelse 

eller på journalomslaget, men ses på anamnesearket som ”Sulfa”. 

• Sulfametizol og Fosamax. Disse CAVE er ikke nævnt i journalkontinuationen for den aktuelle 

indlæggelse, men ses på anamnesearket som ”Sulfa” og Fosamax. På journalomslaget 

står der CAVE, men kun for ”Sulfa”. 

For 111 af patienterne er således der hverken registreret CAVE eller ”Ingen CAVE” i OPUS Medicin. 

Det er derfor usikkert – ud fra OPUS Medicin – om patienten er spurgt om CAVE. 

For 20 patienter er der registreret en form for CAVE i deres papirer, men denne CAVE ses ikke i 

OPUS Medicin. Registreringen af CAVE uden for OPUS Medicin fordeler sig med: 

• 2 af de 20 ses i journalkontinuation 

• 18 af de 20 ses på anamneseark 

• 5 af de 20 ses på journalomslag 

Se bilag 3 for indhold af lægemidler, fødevarer m.m. i CAVE fundet i OPUS Medicin og/eller andre 

journalpapirer. 

Der syntes ikke at være forskel i graden af registrering af CAVE i OPUS Medicin mellem de to 

FBE’er eller de forskellige geografier. At alle 4 registreringer af CAVE i OPUS Medicin var foretaget 

i FBE-Medicin giver pga. stikprøvens ringe størrelse ikke anledning til at skønne, at FBE- 

Medicin anvender CAVE i OPUS Medicin i højere grad. 

Ovenstående resultater afspejler, at der ikke er implementeret en fælles ensartet procedure for håndtering 

af CAVE. Proceduren er hverken konsekvent mht. anvendelse af OPUS Medicin (nogle CA- 

VE er skrevet i OPUS Medicin, andre er ikke) eller mht. anvendelse af journal (CAVE står på journalkontinuation, 

anamneseark eller journalomslag). 

Procedure for CAVE synes således ikke at være diskuteret som arbejdsgang efter indførsel af OPUS 

Medicin. Når der haves OPUS Medicin’s muligheder for registrering af CAVE (og dermed mulighed 

for advarsel ved ordination af lægemiddel, hvorpå der er CAVE) samt ”Ingen CAVE” (og dermed 

dokumentation af, at patienten er forespurgt ang. CAVE) skal dette udnyttes, hvilket medicineringsproceduren 

også fastslår. 

P.t. fremgår det af medicineringsproceduren, at CAVE skal nævnes i et notat i journalen, udover registrering 

i OPUS Medicin. Retningslinjen angiver således "dobbelt-bogholderi" med implicit risiko 

for diskrepanser mellem OPUS Medicin samt journal. Det bør diskuteres, om CAVE-oplysningerne 

er nødvendige i journalen. Gør CAVE-oplysningerne gavn på journalkontinuation, anamneseark eller 

journalomslag? Der bør tilstræbes registrering af CAVE-oplysninger færrest muligt antal steder 

for at undgå dobbeltarbejde og diskrepans mellem arbejdsredskaber. 

Såfremt CAVE-oplysningerne skal indføres i journalen udover registreringen i OPUS Medicin, skal 

det præciseres i medicineringsproceduren, hvor CAVE skal stå i journalen. 




7.1.2 Overensstemmelse mellem journalkontinuation og OPUS-Medicin mht. ordination 

Medicineringsproceduren af 17. juli 2006 er gældende på alle afsnit, som indgår i undersøgelsen. 

(3). Afsnit 7.4.1 angiver: 

”Læger, tandlæger og jordemødre dokumenterer ordination af lægemidler og ændringer 

heri samt begrundelser i journalen (planlægningsnotat). For det enkelte lægemiddel 

anføres alene lægemiddelnavn samt rp., sep., dim., cres. Læger, tandlæger og jordemødre 

dokumenterer selv ordination af lægemidler i medicinmodulet”. 

Mht. delegerede ordinationer angiver medicineringsproceduren af 17. juli 2006 i afsnit 7.1.1, at en 

læge kan delegere ordination af lægemidler via konkret delegering (p.n. ordination) eller generel delegering, 

hvor der laves instruks på et eller flere lægemidler, som plejepersonale kan give ved velbeskrevne 

sygdomstilfælde, hvor det er forsvarligt at iværksætte en standardbehandling. I afsnit 

7.4.2 angives: 

"Sygeplejersken dokumenter ordinationer af typen ”generel delegering” samt begrundelse 

i form af et notat i journalen". 

I forbindelse med implementeringen af OPUS Medicin var der diskussion om ovennævnte retningslinje, 

og det vides på forhånd, at udmøntningen er forskellig i FBE Medicin og FBE Ortopædkirurgi: 

• FBE Medicin har fastholdt, at udover indikationen skal den fulde ordination med lægemiddel, 

lægemiddelform, dosering og administrationsvej fremgå af journalkontinuationen for at 

have en kontinuation, som kan læses uafhængigt af OPUS Medicin. 

• FBE Ortopæd-kirurgi har fokuseret på minimering af risiko for diskrepanser mellem journalkontinuation 

og OPUS Medicin, og fastholdt, at indikation skal fremgå af journalkontinuationen, 

mens medicineringen udelukkende skal dokumenteres i OPUS Medicin. Dette er 

sket med argumentet om, at OPUS Medicin er en del af journalen. 

Disse forhold gør, at et præparat, som er i OPUS Medicin, men ikke i journalkontinuation er en ønsket 

diskrepans hos FBE Ortopæd-kirurgi og en uønsket diskrepans hos FBE Medicin. 

Der er i alt undersøgt 306 ordinationer med fast medicin og 88 ordinationer med pn-medicin, hvori 

der er fundet i alt 287 diskrepanser mellem journalkontinuation og OPUS Medicin. Der er ingen potentielt 

klinisk betydende diskrepanser. 

De forskellige udmøntninger omkring medicineringsproceduren forårsager forskellige forhold omkring 

præparater i OPUS Medicin, ikke i journalkontinuation, hvorfor dette ikke er medtaget i nedenstående 

tabel. 

Der er præparat i OPUS Medicin, men ikke i journalkontinuationen for 124 ordinationer på fast medicin, 

fordelt på 56 ordinationer hos FBE Medicin (11 på RSNÆ og 45 på RSNY) og 58 ordinationer 

hos FBE Ortopæd-kirurgi (25 på RSNÆ og 43 på RSNY). Tilsvarende er der 43 ordinationer på 

pn medicin, fordelt på 25 ordinationer hos FBE Medicin (7 på RSNÆ og 18 på RSNY) og 18 ordinationer 

hos FBE Ortopæd-kirurgi (3 på RSNÆ og 15 på RSNY), hvor præparat er i OPUS Medicin, 

men ikke i journalkontinuationen. 

Heri er ikke medtaget i alt 12 ordinationer på fast medicin samt i alt 18 ordinationer på pn-medicin, 

som er igangsat af sygeplejersker, idet ordinationerne er uddelegerede til sygeplejersker på de respektive 

afsnit. Brug af uddelegerede ordinationer er hyppigere i FBE Ortopæd-kirurgi end i FBE 

Medicin, hhv. 9 og 21 ordinationer. Jf. medicineringsproceduren skal der for disse ordinationer 

fremgå begrundelse i journalkontinuationen. 




For FBE Medicin er ”præparat i OPUS Medicin, ikke i journalkontinuation” en uønsket diskrepans, 

mens den for FBE Ortopæd-kirurgi er ønsket. Hos FBE Medicin skal præparatet anføres i journalkontinuationen 

– dette overholdes i 57 % af ordinationerne. Hos FBE Ortopæd-kirurgi skal præparatet 

ikke anføres i journalkontinuationen – dette overholdes i 42 % af ordinationerne. Den forholdsvis 

lille stikprøve taget i betragtning er der ikke grundlag for at konkludere, at den ene retningslinje 

er mere praktisk anvendelig end den anden. Samlet set er 50 % af ordinationerne nævnt 

med præparatnavn i journalkontinuationen. 

Mht. betydningen af diskrepans af typen ”præparat i OPUS Medicin, ikke i journalkontinuation” 

må patienterne formodes at have fået den tiltænkte medicin, idet medicinen dispenseres via OPUS 

Medicin, hvor ordination er original-handling af ordinerende læge. 

Tabel 3. Diskrepans mellem ordinationer i journalkontinuation og OPUS Medicin. 

Total 

Antal 

NÆ Med 

Antal 

NY Med 

Antal 

NÆ Ort 

Antal 

NY Ort 

Antal 

Fast medicin 

Antal ordinationer 306 60 84 80 82 

Antal ordinationer med diskrepans 58 6 18 20 14 

(19,0 %) (10,0 %) (21,4 %) (25,0 %) (17,1 %) 

Antal diskrepanser 79 6 25 30 18 

Type af diskrepans 

Præparatforveksling 0 0 0 0 0 

Præparat – synonymskift 17 1 3 8 5 

Præparat – analogskift 2 1 0 1 0 

Præparat i journal, ikke i OPUS 24 2 14 4 4 

Diskrepans i dosering 19 2 7 6 4 

Diskrepans i lægemiddelform 3 0 0 1 2 

Diskrepans i administrationsvej 0 0 0 0 0 

Andet 14 0 1 10 3 

Pn medicin 

Antal ordinationer 88 16 30 19 23 

Antal ordinationer med diskrepans 10 1 3 4 2 

(11,4 %) (6,3 % ) (10,0 %) (21,1 %) (8,7 %) 

Antal diskrepanser 11 1 4 4 2 

Type af diskrepans 

Præparatforveksling 0 0 0 0 0 

Præparat – synonymskift 0 0 0 0 0 

Præparat – analogskift 0 0 0 0 0 

Præparat i journal, ikke i OPUS 5 1 2 1 1 

Diskrepans i dosering 1 0 1 0 0 

Diskrepans i lægemiddelform 1 0 0 1 0 

Diskrepans i administrationsvej 1 0 1 0 0 

Andet 3 0 0 2 1 




Som det ses i tabel 3 er der i alt 58 ordinationer på fast medicin og 10 ordinationer på pn medicin 

med diskrepans mellem journalkontinuation og OPUS Medicin. Der var således samlet set diskrepans 

mellem de to arbejdsredskaber for 17,0 % af ordinationerne. 

Hyppigste type af diskrepans er ”præparat i journalkontinuationen, ikke i OPUS Medicin”. Plejepersonalet 

ser dermed ikke ordinationen, når medicin dispenseres. For disse diskrepanser gælder, at 

patienterne må formodes at have fået mangelfuld medicinering. 

Omfanget af denne diskrepans er langt mindre end omfanget af præparater, som findes i OPUS Medicin, 

men ikke i journalkontinuation, hhv. sum på 29 og 197 diskrepanser. Dette må tages som et 

udtryk for, at det generelt er accepteret, at OPUS Medicin er "stedet" for medicinering. 

I journalkontinuationen skrives af og til doseringen, lægemiddelform samt administrationsvej, selv 

om medicineringsproceduren angiver, at dette ikke er nødvendigt. FBE Medicin ønsker afgivelse af 

disse dele af ordinationen. Afgivelsen af dosering, lægemiddelform og administrationsvej forårsager 

mulighed for diskrepans mellem journalkontinuationen samt OPUS Medicin, altså typerne ”dosering”, 

”lægemiddelform” og ”administrationsvej”. Der ses ikke en højere hyppighed af disse diskrepanser 

hos FBE Medicin end hos FBE Ortopæd-kirurgi. 

NB. Der er kun undersøgt diskrepanser mellem journalkontinuation og OPUS Medicin. Såfremt ordinationerne 

hos FBE Medicin ikke indeholde lægemiddelnavn, lægemiddelform, dosering og administrationsvej 

– og dermed ikke overholder de interne retningslinjer – vil dette ikke fremgå af undersøgelsens 

data. 

NB. Der er i undersøgelsen kun medtaget diskrepans i lægemiddelform, såfremt denne er af betydning. 

Fx er tabl. Nexium i journalkontinuation og enterotabl. Nexium i OPUS Medicin ikke regnet 

som en diskrepans, mens inj. Furix i kontinuation og tabl. Furix i OPUS Medicin er medregnet. 

NB. Der er i undersøgelsen kun diskrepans i administrationsvej for parenteral administrationsvej. 

Der er i undersøgelsen medtaget diskrepans i lægemiddel mellem journalkontinuation og OPUS 

Medicin. Der ses ingen ”præparatforveksling”, to ordinationer, hvor der er sket ”analog-skift” samt 

en del ”synonym-skift”. 

Analog-skift er ændring mellem præparater med samme terapeutiske virkning, men uden samme 

lægemiddelstof. Aktuelt var der tale om skift mellem Centyl i journalkontinuation og Centyl Mite 

med KCL i OPUS Medicin samt Pantoloc i journalkontinuation og Nexium i OPUS Medicin. 

Synonym-skift er ændring mellem præparater med samme lægemiddelstof, styrke og lægemiddelform. 

Det kan diskuteres, om det reelt er en diskrepans, når der står Pinex i journalkontinuation og 

Pamol i OPUS Medicin. Det er medtaget som diskrepans i undersøgelsen, da sundhedsstyrelsen 

fastholder, at der skal ordineres via handelsnavn og ikke via generisk navn. 

Diskrepanser af typen ”Andet” er langt hovedparten af typen ordination af fx ”rp øjendråber” i journalkontinuation, 

hvilket i OPUS Medicin er specificeret til øjendråber Spersadex Comb i højre øje 

morgen, middag og aften. 

Stikprøven er for lille til at kunne konkludere på forskelle mellem afsnit. 

Der er i 1996 på NÆM11 lavet dokumentationsanalyser på det daværende to-strengede medicineringssystem 

med journalkontinuation og medicinkardex, jf. bilag 1. Heri indgik diskrepanser, svarende 

til de angivne i tabel 3, samt diskrepans, hvor præparat var i medicinkardex, men ikke i journalkontinuation. 

Data fra denne undersøgelse er for NÆM11 tilføjet disse diskrepanser i tabel 4. 




Tabel 4. Overførsler af ordinationer mellem journalkontinuation og medicinkardex (1996) / OPUS 

Medicin (2006). Undersøgelse er begge år foretaget på NÆM11. Medtagne diskrepanser ses i tabel 

3, idet diskrepans, hvor ordination er i OPUS Medicin, men ikke i journalkontinuation også indgår i 

data i tabel 4. 

Ordinationer Ordinationer 

Diskre- Potentielt klinisk be- 

uden diskrepans pansertydende diskrepans 

Antal Antal Procent Antal Antal 

1996 Fast medicin 941 798 84,8 % ± 2,3 % 153 29 

1996 PN medicin 411 197 47,9 % ± 4,8 % 232 6 

2006 Fast medicin 60 43 71,7 % ± 9,7 % 17 0 

2006 PN medicin 16 9 56,3 % ± 20,6 % 8 0 

Om den enkelte diskrepans er potentielt klinisk betydende er vurderet af samme medicinske overlæge 

i 1996 og 2006. Mens der var i alt 35 potentielt klinisk betydende diskrepanser i 1352 overførsler 

af ordination i 1996, var der ingen potentielt klinisk betydende diskrepans i 76 ordinationer i 

2006 på NÆM11. Der var heller ingen potentielt klinisk betydende diskrepanser på de øvrige tre afsnit 

i 2006 (i alt 394 ordinationer). 

I 1996 var de hyppigste typer af diskrepans for den faste medicin ”synonym-skift”, ”lægemiddelform 

påsat” og at ”præparatet var i journalkontinuation, men ikke i medicinkardex”. 

I 1996 var der synonym-skift mellem journalkontinuation og medicinkardex i 5,2 % af ordinationerne. 

Dette er i 2006 minimeret til 2 % for fast medicin på NÆM11, mens gennemsnittet for alle 

fire afsnit i 2006 fortsat ligger på 5 %. 

I 1996 blev lægemiddelformen påsat i 2,9 % af overførslerne af ordinationer, og i 1,6 % af de undersøgte 

ordinationer var et præparat i journalkontinuationen, men ikke i medicinkardex. Førstnævnte 

type af diskrepans er i 2006 ikke længere en diskrepans, da lægemiddelformen kun skal afgives 

i OPUS Medicin. Sidstnævnte type ses i 3,3 % af ordinationerne på NÆM11 i 2006. 

I 1996 var de hyppigste typer af diskrepans for PN medicin, at præparatet var i journalkontinuation, 

men ikke i medicinkardex, at præparat var i medicinkardex, men ikke i journalkontinuationen, samt 

at lægemiddelform var fjernet. 

I 1996 var præparat i journalkontinuation, men ikke i medicinkardex, for 26,5 % af ordinationer, 

mens for 9,5 % af ordinationer var i medicinkardex, men ikke i journalkontinuationen. Tilsvarende 

forekommer dette i 2006 i hhv. 6 % (1 ordination) samt 44 % (7 ordinationer) på NÆM11 i 2006. 

I 1996 blev lægemiddelformen fjernet i 5,6 % af ordinationerne, altså der stod inj Morfin 5 mg i 

journalkontinuation, men kun Morfin 5 mg i medicinkardex. Denne type af diskrepans forekommer 

ikke i 2006, da ordinationer i OPUS ikke kan godkendes uden lægemiddelform. 

Ovenstående data afspejler således, at det fortsat er svært at have to parallelle arbejdsredskaber, 

hvor medicineringen føres. 

Det skal dog bemærkes, at diskrepanser for pn medicin, som er i journal men ikke i medicinkardex/OPUS-Medicin 

er kraftigt bragt ned - i 1996 26,5 % og i 2006 på samme afsnit 6 %. Dette kan 

muligvis tilskrives funktionaliteten med uddelegerede ordinationer i OPUS Medicin, hvilket har 

gjort sygeplejerskernes kompetence til iværksættelse af medicinsk behandling synlig. 

Mønsteret i diskrepanserne er kraftig ændret. Hvor diskrepanserne ”præparat findes i journal, men 

ikke i medicinkardex/OPUS Medicin” samt ”præparat findes i medicinkardex/OPUS Medicin, men 




ikke i journal” i 1996 udgjorde 13 % af diskrepanserne, udgør disse typer i dag langt hovedparten af 

diskrepanserne (79 %), og især som ”præparat i OPUS Medicin, men ikke i journal” (69 %). 

For sidstnævnte diskrepans skal det pointeres, at dette er en dokumentationsmæssig brist, set ud fra 

gældende regelsæt. Patienten får den tiltænkte medicin, idet medicinen dispenseres via OPUS Medicin, 

hvor ordination er original-handling af ordinerende læge. 

Det skal bemærkes, at sammenligning skal foretages med forsigtighed, selv om begge undersøgelser 

går på overensstemmelse mellem to arbejdsredskaber. Som det ses af ovenstående, er typerne af diskrepanser 

pga. ændrede regler og nye arbejdsredskaber ikke fuldstændig ens. 

Selve arbejdsprocessen er også grundlæggende anderledes. I 1996 var arbejdsgangen et flow fra 

journal til medicin-kardex. Lægen ordinerede til journal, og plejepersonalet overførte ordinationerne 

til medicinkardex. I 2006 har lægerne ”dobbelt-bogholderi”, idet de ordinerer til både journal og 

OPUS Medicin. OPUS Medicin er således blevet samlingsstedet for medicinering, hvilket er tiltænkt, 

men ”dobbelt-bogholderi” med ordinationer i både OPUS Medicin og journalkontinuation 

volder problemer. 

Dette er problematisk, at indførsel af OPUS Medicin har givet lægerne "dobbelt-bogholderi" med 

deraf følgende muligheder for diskrepanser. Medicineringsprocedure lægger op til dette med kravet 

om indikation og lægemiddel i journalen samt den fulde ordination i medicinmodulet. Dette må 

formodes at bero på, at det ønskes, at journalkontinuationen kan læses uafhængigt af øvrige journaldele, 

herunder medicinmodul. 

Spørgsmålet er, om kravet er praktisk gennemførligt og foreneligt med gennemskuelige arbejdsgange 

på et udviklingstrin frem mod en klinisk arbejdsplads/epj, som fremstår som værende ét arbejdsredskab 

for lægegruppen. 

Ligeledes kan det diskuteres, om tolkningen af journal i sundhedsstyrelsens vejledning om ordination 

og håndtering af lægemidler 30. juni 2006 er bredere end i medicineringsproceduren. Vejledningen 

anser OPUS Medicin som værende en del af journalen jf. afsnit 4.1, hvor der står ”det fælles 

ordinationsskema er en del af patientjournalen”. Om medicineringsproceduren følger sundhedsstyrelsens 

vejledning, afhænger af, om vejledningens sætning "angivelse af det ordinerede lægemiddel 

samt indikationen for ordinationerne skal herudover noteres i journalen med henvisning til ordinationsskemaet" 

gælder for både fysiske og elektroniske udgaver af ordinationsskemaer. Vejledningen 

afslutter – efter omtale af hvordan et papir-baseret ordinationsskema skal håndteres mht. anførsel af 

ordinationer - afsnittet med ”såfremt der anvendes EPM (elektronisk patientmedicinering) fremgår 

ovenstående oplysninger heraf”. 

Med andre ord: Anser sundhedsstyrelsens vejledning OPUS Medicin for at være en del af patientjournalen, 

mens medicineringsproceduren ikke gør det? 

Den reelle nytteværdi af præparatnavn og indikation i journalkontinuationen bør diskuteres, specielt 

set i lyset af, at det forekommer svært implementerbart at sikre overensstemmelse mellem journal 

og OPUS Medicin via manuelle arbejdsgange for lægerne. Præparatnavnet er obligatorisk i OPUS 

Medicin, som ligeledes indeholder beslutningsstøtte for valg af rekommanderet præparat. Anførsel 

af indikationen er pt. ikke obligatorisk i OPUS Medicin, selv om systemet er købt med muligheden 

for dette. Såfremt der ønskes sikkerhed for, at der for hver ordination er en indikation, kan dette sikres 

via at gøre indikation til en obligatorisk parameter ved ordination i OPUS Medicin. Dette vil 

sikre anførsel af indikation for alle ordinationer, men vil ligeledes pålægge lægegruppen yderligere 

arbejde ved udarbejdelse af ordinationer i OPUS Medicin. 




Også afgivelse af lægemiddelnavn og begrundelse i journalen, når plejepersonalet har iværksat en 

uddelegeret ordination, fremstår som værende en problematisk arbejdsgang. Tilmed kan relevansen 

af lægemiddelnavn og begrundelse i journal forekomme minimal, idet den skriftlige uddelegering til 

plejepersonalet skal omfatte indikation, og lægen vil se den af plejepersonalet igangsatte medikamentelle 

behandling i OPUS Medicin. 

Undersøgelsen burde have indeholdt gennemgang af journalkontinuation for indikation for de enkelte 

ordinationer i OPUS Medicin. Denne undersøgelse kan eventuelt laves på senere tidspunkt. 

Som en del af implementeringsplan (jf. afsnit 2) fremgår, at det er et mål, at 95 % af alle ordinationer 

er dokumenteret af en læge. 

Mål om, at 95 % af alle ordinationer dokumenteres af en læge, er tvetydig. Menes der at de resterede 

5 % dokumenteres via plejepersonale eller at det er acceptabelt, at 5 % ikke dokumenteres? I undersøgelsen 

var 7,6 % (30 ud af 394) ordinationer dokumenteret via uddelegering til plejepersonale 

og 2,9 % er ophældt uden at ordination er dokumenteret i OPUS Medicin (jf. afsnit 7.1.3). 

7.1.3 Overensstemmelse mellem ophældt medicin og ordination i OPUS-Medicin 

Plejepersonalet ophælder medicin ud fra ordinationerne i OPUS Medicin. 

Tabel 5. Diskrepanser mellem faktisk ophældt medicin og ordinationer i medicinkardex (1996) og 

OPUS Medicin (2006). Undersøgelse er begge år foretaget på NÆM11 af samme farmaceut. 

1996 2006 

Antal Procent Antal Procent 

Antal doser 640 - 274 - 

Antal ukorrekte doser 132 20,6 % ± 

3,1 % 

32 11,7 % ± 

3,8 % 

Typer af diskrepans 

Præparat – ordineret, ej ophældt 12 1,9 % 6 2,2 % 

Præparat – ophældt, ej ordineret 6 0,9 % 8 2,9 % 

Præparatforveksling 0 0,0 % 0 0 % 

Analog-skift 2 0,3 % 3 1,1 % 

Synonym-skift 94 14,7 % 2 0,7 % 

Diskrepans i dosering 12 0,7 % 2 0,8 % 

Diskrepans i lægemiddelform 5 0,8 % 1 0,4 % 

Diverse 3 0,5 % 9 3,3 % 

Hverken i 1996 eller 2006 ses potentielt klinisk betydende diskrepanser i dispenseringen. Om den 

enkelte diskrepans er potentielt klinisk betydende er vurderet af samme overlæge i 1996 og 2006. 

Den samlede hyppighed af ophældte doser, behæftet med en eller flere diskrepanser ift. det ordinerede, 

ses at være faldet fra 20,6 % i 1996 til 11,7 % i 2006. Den væsentligste årsag hertil er, at antallet 

af ”synonym-skift” er faldet markant. Årsagen til dette kan enten være mere stabil rekommandationsliste 

gennem de seneste år eller at OPUS Medicin ved ordination henviser til synonympræparat 

på rekommandation og/eller standardsortiment. At det er sidstnævnte årsag, antydes af, at analogskift 

sker med omtrentlig samme hyppighed. OPUS Medicin henviser ikke til analogpræparater. 




Bortset fra ”synonym-skift” er øvrige typer af diskrepans på omtrentligt samme niveau i 1996 og 

2006, specielt når usikkerheden tages i betragtning. 

De hyppigste typer af diskrepans i 2006 er ”Diverse”, ”præparat – ophældt, ej ordineret” og ”præparat 

– ordineret, ej ophældt”. 

I ”Diverse” er misvisende brug af administrationsstatus (3 doser), givning af dosis i andet timeslot 

end ordineret (2 doser), manglende dokumentation af dispensering (2 doser) samt anvendelse af for 

lidt solvens ved opblanding af antibiotika (2 doser). 

I ”præparat – ophældt, ej ordineret” ses to undertyper: For 4 doser har plejepersonalet ophældt medicin, 

hvor iværksættelse af behandling er uddelegeret til dem og hvor der findes uddelegerede ordinationer 

i OPUS Medicin. Medicinen er imidlertid ophældt uden at ordination er startet og dermed 

uden dokumentation (Furix inj, Pamol tabl, Nicorette inhalator, Nicorette plaster). For 3 doser 

er der tale om ophængning af infusioner med hhv. Glycerylnitrat, Isoprenalin og Heparin. Disse ordinationer 

er mundtligt kommunikeret til plejepersonalet, men lægen har efterfølgende ikke lavet 

ordinationen i OPUS Medicin, og plejepersonalet har dermed ikke dokumenteret udførsel af infusionerne. 

Ordinationerne på de tre præparater kræver kendskab til ordination af infusion af lægemiddelblanding 

i OPUS Medicin, hvilket betragtes som kompliceret af nogle læger. Derudover er der af 

plejepersonale ophældt Proctosedyl supp uden dette er ordineret af læge (1 dose). Proctosedyl supp 

er ikke uddelegeret til plejepersonalet, jf. uddelegerede ordinationer i OPUS Medicin. Pga. manglende 

ordination og uddelegering er ophældningen ikke dokumenteret. 

I ”præparat – ordineret, ej givet” er 2 doser ikke ophældt pga. mangel på ikke-rekommanderet medicin. 

De øvrige 4 doser manglede i en doseringsæske, hvor medicinen blev dispenseret til de næste 

4 dage. 

Ovenstående resultater afspejler, at OPUS Medicin er inkorporeret i plejepersonalets arbejdsgange 

på samme niveau som medicinkardex i 1996. Størstedelen af diskrepanserne opstår i 2006 pga. 

præparaterne er ophældt, men ikke er ordineret i OPUS Medicin. Dette er diskrepanser, som kan 

forhindres via fokusering på arbejdsgangene omkring hvilke ordinationer, som er uddelegeret til 

plejepersonalet samt lægernes ordination af præparater, som skal gives som infusion af lægemiddelblanding. 

De nuværende uddelegerede ordinationer i OPUS Medicin er oprettet ved implementeringen af 

OPUS Medicin. Der er ikke mange henvendelser til sygehusapoteket mht. tilretning, så som fx oprettelse 

af Proctosedyl supp som uddelegeret ordination. Retningslinje ”Delegering til plejepersonale 

af iværksættelse af behandling med medicin” er udarbejdet af lægemiddelkomitéen og er august 

2007 godkendt i kvalitetsrådet via Sundhedsfaglig afdeling. Afsnittene bør opfordres til at gennemgå 

deres uddelegerede ordinationer i OPUS Medicin ved implementering af retningslinjen som instruks 

på det enkelte afsnit. Sundhedsfaglig afdeling og afsnittene bør ligeledes anvende implementeringen 

af retningslinje og instruks til at lave kampagne ang. brug af uddelegerede ordinationer. 

Ordination i OPUS Medicin af præparater, som skal gives som infusion af lægemiddelblanding, opleves 

som kompliceret af lægerne. Det er imidlertid dybt problematisk, hvis dette fører til, at præparaterne 

ikke ordineres med deraf følgende manglende dokumentation for, at medicinen er ophældt 

og givet. Der skal ”reklameres for” mulighederne for hjælp til lægerne via brugerservice (IT) og 

standardordinationer (sygehusapoteket). 

Som en del af implementeringsplan (jf. afsnit 2) fremgår, at det er et mål, at 99 % af alle ophældninger 

og 99 % af alle givninger dokumenteres i medicinmodulet. Der er i denne undersøgelse kun 

undersøgt ophældninger, hvoraf 98,4 % er dokumenteret i OPUS Medicin (Ud af 640 ophældte do- 




ser er 2 doser ikke dokumenteret på trods af, at ordination er i OPUS Medicin, mens 8 doser ikke er 

dokumenteret pga. manglende ordination i OPUS Medicin). 

7.2 Uddata 

Der er udviklet løsning, hvor data udtrækkes 

fra OPUS Medicin's basale MS SQL-server til 

en OLAP-kube ved hjælp af MS Analysis 

server. 

Udtræks-proceduren er fuld-automatiseret, og 

systemet opdateres problemløst månedligt. 

Systemet tilgås af sygehusapoteket fra en pivot-tabel 

i MS Excel. 

Parametre for uddata er udvalgt ud fra de parametre, 

som er umiddelbart tilgængelige og 

som skønnes relevante. Uddata er på ordinationsniveau. 

Systemet er færdigudviklet ved årsskiftet 

2006/2007 og er anvendt ad hoc siden. 

Figur 1. Skærmdump af system til udtrækning 

af data fra OPUS medicin. 

Sygehusapoteket har anvendt data udtrukket fra systemet til: 

• Information ved staff-meeting 01.02.2007 på RSNÆ 

o Tal for sygehuset samt variation mellem FBE mht. grad af anvendelse af standardordinationer 

og telefonordinationer samt varighed af iv-ordinationer på udvalgte antibiotika 

blev præsenteret. 

• Benchmarking mellem FBE ang. standardordinationer og -regimer 

o FBE med lav anvendelse af standardordinationer og -regimer er kontaktet, og dialogmøde 

ang. fordele ved standardordinationer og -regimer er afholdt. 

• Information om patientsikkerhed 

o Grad af anvendelse af indikation/begrundelse 

o Grad af anvendelse af standardordinationer på Fragmin som løsning på utilsigtede 

hændelser 

• Besvarelse af forespørgsler fra klinik 

o Varighed af iv-ordinationer på udvalgte antibiotika 

• Besvarelse af administrative forespørgsler 

o Overholdelse af rekommandationer fra lægemiddelkomité 

o Dokumentation af anvendelsesgrad af standardordinationer og -regimer ifm. disse 

blev udvalgt som kvalitetsprojekt i sundhedssektoren 

o Anvendelse af OPUS Medicin på ambulatorier 

Udover erfaringerne beskrevet i denne rapport er der erfaringer fra Sygehus Øst, hvor analyseværktøjet 

Targit er brugt til at tilgå uddata i relation til patienter, forløb, ordinationer og aktionsdiagnoser. 

Uddata blev udtrukket fra OPUS Medicin og Grønt System, normaliseret og lagt ind i en 




OLAP-kube af CSC. Kuben blev afprøvet og vurderet i 3 arbejdsgrupper: klinikere, repræsentanter 

fra afdelingsledelser og kvalitetsafdeling, repræsentanter fra økonomi/analyseafdeling. 

7.2.1 Klinisk relevante uddata fra OPUS-Medicin 

Ved anvendelse af klinisk produktionsdatabase som OPUS Medicin som grundlag for kliniske uddata 

er det nødvendigt at forholde sig til, at der ikke er tale om en klinisk kvalitetsdatabase. Medicinmodul 

er ikke født med værktøj til uddata, og nok er data registreret struktureret, men de er ikke 

ordnet med henblik på uddata. 

Det har således været muligt at undersøge fx varighed af iv-ordinationer på antibiotika, men da uddata 

er baseret på ordinationer, har det ikke været muligt at se medicingivninger. Altså ved en ivordination, 

som løber over 10 dage, kan det ikke ses, om medicinen reelt er givet alle 10 dage 

Vurdering af relevansen af ordinationer involverer andre kliniske parametre end selve ordinationen. 

Fx bør ordination på Metronidazol skifte fra iv til oral eller rektal indgift efter 1 døgn, med mindre 

mave-tarm-kanal ikke fungerer. Det er i uddata-systemet ikke muligt at foretage en sådan kobling. 

Det er samme situation med terapivalg. Der bør jf. lægemiddelkomitéens rekommandationer kun 

anvendes oxycodon, såfremt morfin ikke er anvendeligt til den enkelte patient. Dette kan ikke undersøges 

med det udviklede uddata-system. 

Det udviklede uddata-system giver således data ang. kliniske forhold og procedurer, men der opleves 

en begrænsning, idet systemet ikke kan foretage kobling til patientens forløb og diagnose samt 

data om medicingivning. 

7.2.2 Proceduremæssige uddata fra OPUS-Medicin 

Også ved proceduremæssige uddata er det nødvendigt at forholde sig til, at OPUS Medicin er en 

klinisk produktionsdatabase, og ikke en klinisk kvalitetsdatabase. 

Ved vurdering af, om kliniske procedurer overholdes, gør forholdene i afsnit 7.2.1 sig gældende. 

Det udviklede uddata-system kan svare på simple proceduremæssige forespørgsler ang. hvordan 

OPUS Medicin rent teknisk anvendes, jf. tabel 6. 

Tabel 6. Proceduremæssige uddata for ordinationer i OPUS Medicin i 2006 i det daværende Storstrøms 

Amt, trukket januar 2007. 

Grad af anvendelse af: Gennemsnit Variation mellem FBE 

• Rekommandationer fra lægemiddelkomitéen 81,0 % 51,7 % - 86,8 % 

• Standardordinationer 19,1 % 1,1 % - 44,4 % 

• Telefon-ordinationer 0,1 % 0 % - 0,4 % 

• Begrundelse og/eller indikation på ordination 33,7 % 15,9 % - 75,3 % 

Som en del af implementeringsplan (jf. afsnit 2) fremgår, at det er et mål, at ordination af lægemidler, 

der er synonyme eller stærkt analoge med lægemidler i standardsortimentet/rekommandations 

listen udgør højest 1 %. Dette mål kan ikke undersøges med det udviklede uddata-system. Det kan 

dog via uddata dokumenteres, at 81 % af ordinationerne er baseret på lægemidler fra rekommandatiaonslisten. 




Som en del af implementeringsplan (jf. afsnit 2) fremgår, at det er et mål, at 98 % af alle ordinationer 

har en tydelig og klassificeret indikation. Om dette mål er nået, kan undersøges med det udviklede 

uddata-system, såfremt der er ment indikation i OPUS Medicin og ikke i journalkontinuationen. 

For Sygehus Syd i 1. og 2. kvartal af 2007 har 18,6 % af alle ordinationer i OPUS Medicin en indikation. 

OPUS Medicin opererer både med indikation (fx DR529 Smerter) og begrundelse (fx mod 

smerter). Der er i 1. og 2. kvartal af 2007 36,4 % af alle ordinationer, som har enten en indikation 

eller en begrundelse. Jf. tabel 6 var det tilsvarende tal 33,7 % i 2006. Grad af anvendelse af indikation 

og/eller begrundelse ligger således på ca. samme niveau i 2006 og 2007. 

Som en del af implementeringsplan (jf. afsnit 2) fremgår, at det er et mål, at FBE-ledelser forpligter 

sig til aktivt at anvende dataudtræk fra medicinmodulet til vurdering af ordinations- og anvendelsesmønstre, 

med henblik på at opnå en samlet effektivisering på medicinområdet. 

Det udviklede uddata-system er endnu ikke modent til anvendelse direkte via FBE-ledelser, hvorfor 

dette mål endnu ikke er nået. Systemet må siges at være et pilot-system. Det er anvendeligt til simple 

forespørgsler på fx anvendelse af standardordinationer og telefonordinationer samt kan anvendes 

til kvalitetsmonitorering på disse parametre. Det vil kræve yderligere udvikling med flere parametre 

for at få et egentlig uddatasystem, som kan anvendes til fx kvalitetsmål. 

Brugen af OPUS Medicin som produktionsdatabase 

gør mængden af uudforsket viden større 

og større, jf. tabel 7. 

Umiddelbart skønnes uddata fra OPUS Medicin 

lettest at kunne udvikles til at gøre gavn 

ved kvalitetsmål. Fordelen er automatisk generering 

af tal i stedet for via klinikkens gennemgang 

af fx OPUS Medicin og journaler. 

Tabel 7. Antal ordinationer i OPUS Medicin. 

Trukket marts 2007 i tre amter databaser 

(VSA = Vestsjælland. STAM = Storstrøm. RA =Roskilde). 

Ordinationer VSA STAM RA 

2003 29.728 

2004 5.433 258.007 

2005 77.180 199.651 287.973 

2006 415.509 316.133 334.508 

2007 124.767 99.346 104.429 

I alt 617.456 620.563 1.014.645 

Patienter i alt 53.255 55.193 90.024 

8 Konklusion 

Pilotprojektet undersøger på hvilke områder, der kan foretages kvalitetsudvikling ift. OPUS- 

Medicin? Der er mulighed for kvalitetsudvikling på alle de undersøgte forhold: 

Undersøgelsen viser, at der er uensartede rutiner omkring registrering af CAVE. Muligheder for advarsler 

og dokumentation i OPUS Medicin udnyttes ikke optimalt. Mulighed for optimering af arbejdsgange 

for CAVE i journalkontinuation, anamneseark eller journalomslag er ikke udnyttet. 

For 115 patienter var der registreret CAVE for 4 patienter i OPUS Medicin, men for ingen patienter var 

der registreret ”Ingen CAVE” i OPUS. For yderligere 20 patienter var der omtalt CAVE i enten journalkontinuation, 

anamneseark eller journalomslag. Hyppigst anvendt til CAVE er anamnesearket. 

Det optimale for overblik over CAVE ifm. ordination havde været, at alle CAVE var registreret i OPUS 

Medicin, og der for de øvrige patienter var registreret ”Ingen CAVE” i OPUS Medicin. 

Der skal sættes fokus på arbejdsgange omkring CAVE. 

Undersøgelsen viser, at OPUS Medicin er blevet samlingsstedet for medicinering, hvilket er tiltænkt, 

men dobbelt bogholderiet for lægerne med ordinationer i både OPUS Medicin og journalkontinuation 

giver fortsat mange diskrepanser mellem journalkontinuation og OPUS Medicin. 




Den hyppigste type af diskrepans er, at præparaterne ikke findes i journalkontinuationen, men kun i 

OPUS Medicin. Dette udgør 167 ud af i alt 257 diskrepanser i 394 ordinationer. 

Diskrepans i dosering, lægemiddelform eller administrationsvej udgør 25 ud af i alt 257 diskrepanser i 

394 ordinationer. 

Medicineringsprocedurens angivelse af indikation og lægemiddelnavn i journalkontinuationen bør 

diskuteres. Spørgsmålet er, om den manuelle procedure med anførsel af indikation og lægemiddelnavn 

i journalkontinuationen med er praktisk gennemførlig og foreneligt med gennemskuelige arbejdsgange 

på et udviklingstrin frem mod en klinisk arbejdsplads/epj, som fremstår som værende ét 

arbejdsredskab for lægegruppen. 

Det skal afklares, om medicineringsproceduren ser ”journal” som et smallere begreb end sundhedsstyrelsens 

vejledning om ordination og håndtering af lægemidler. Den reelle nytteværdi af præparatnavn 

og indikation i journalkontinuationen bør diskuteres, specielt set i lyset af, at det forekommer 

svært implementerbart at sikre overensstemmelse mellem journal og OPUS Medicin via manuelle 

arbejdsgange for lægerne og for uddelegerede ordinationer for plejepersonalet. Indikation kan 

sikres ved at gøre denne parameter obligatorisk ved ordination i OPUS Medicin. 

Afhængigt af ovenstående skal det vurderes, om vejen frem er påvirkning af sundhedsstyrelsen med 

henblik på ændring af regelsættet eller om der skal foretages relancering af det nuværende regelsæt 

på sygehuset. 

Som minimum må det være et mål at få gjort op med de forskellige udmøntninger af medicineringsproceduren. 

Diskrepanser mht. dosering, lægemiddelform og administrationsvej kan minimere, 

såfremt metoden i den nuværende medicineringsprocedure efterleves. 

Overensstemmelse mellem journalkontinuation og OPUS Medicin er allerede del af kvalitetsmålene 

via sundhedsfaglig afdeling som ”Medicinen skal være ordineret i OPUS Medicin”, og der er således 

fokus på forbedring af overensstemmelse mellem OPUS Medicin og journalkontinuation. 

Undersøgelsen viser, at OPUS Medicin er inkorporeret i plejepersonalets arbejdsgange på samme 

niveau som medicinkardex i 1996. 

Størstedelen af diskrepanserne opstår pga. præparaterne er ophældt, men ikke er ordineret i OPUS Medicin, 

hverken af læge eller plejepersonale via uddelegerede ordinationer. Dette udgør 8 ud af 32 diskrepanser 

i 274 ophældte doser. 

Der skal sættes fokus på arbejdsgangene omkring hvilke ordinationer, som er uddelegeret til plejepersonalet 

(lægemiddelkomitéen har udarbejdet retningslinje ”Delegering til plejepersonale af 

iværksættelse af behandling med medicin”, som er under implementering via Sundhedsfaglig afdeling) 

samt lægernes ordination af præparater, som skal gives som infusion af lægemiddelblanding. 

Erfaringerne med uddata fra OPUS Medicin viser, at datamængden i OPUS Medicin er en uudforsket 

guldgrube af nyttige informationer, der vil kunne gøre gavn i akkrediteringsprocessen. 

Trods to forskellige systemer er de indhøstede erfaringer i Sygehus Øst og Sygehus Syd enslydende: 

• Uddata giver "fakta frem for fornemmelser" til diskussioner med klinikken, hvilket er gavnligt, 

da der ofte er tale om holdningsbearbejdelse. 

• Uddata giver et øjebliksbillede – en elektronisk medicinjournal er et dynamisk system. 

• Uddata fra OPUS Medicin vil ofte ikke være tilstrækkelige ift analyse på forbrugsmønstre og 

effekt af behandling. De skal kobles med andre oplysninger som f.eks. diagnose(r), laboratoriesvar 

og kliniske parametre. 

Det videre arbejde med uddata fra OPUS Medicin bør foregå i regionalt regi. 




9 Anbefalinger 

Der skal laves kampagne for at højne viden blandt læger om registrering af CAVE i OPUS Medicin. 

Denne kampagne skal både gå på notering af egentlig CAVE samt brug af muligheden for registrering 

af ”Ingen CAVE”. 

Lægemiddelkomitéen og sundhedsfaglig afdeling bør gå videre med dette i samarbejde med ITorganisationen. 

CAVE i OPUS Medicin, journalkontinuation, anamneseark eller journalomslag skal diskuteres, 

således at der findes ensartet arbejdsgang uden unødige registreringer af CAVE. Medicineringsproceduren 

skal opdateres med disse arbejdsgange. 

Lægemiddelkomité og sundhedsfaglig afdeling bør gå videre med dette. 

Det bør laves til et kvalitetsmål, at der for alle patienter er noteret CAVE-oplysninger ("CAVE" 

eller "Ingen CAVE") i OPUS Medicin. Et sådant kvalitetsmål kan præcis formuleres og kan let opgøres 

manuelt. 

Sundhedsfaglig afdeling bør gå videre med dette. 

Der bør laves afklaring om gode rutiner for opnåelse af overensstemmelse mellem journalkontinuation 

og OPUS Medicin, specielt med fokus på nytteværdien af præparatnavn og indikation i 

journalkontinuationen. Dette gælder også for uddelegerede ordinationer. Derefter skal der laves 

kampagne for at få synliggjort de gode rutiner. 

Sundhedsfaglig afdeling bør gå videre med dette, jf. opfølgning på kvalitetsmålet ”Medicin skal ordineres 

i OPUS Medicin”. 

Der bør laves kampagne om anvendelse af uddelegerede ordinationer via retningslinje ”Delegering 

til plejepersonale af iværksættelse af behandling med medicin” 

Lægemiddelkomité og sundhedsfaglig afdeling bør gå videre med dette. 

Der bør laves kampagne om anvendelse af IT-brugerservice og sygehusapoteket ang. hjælp til 

vanskelige ordinationer via hhv. telefonguidning og standardordinationer. 

Lægemiddelkomitéen og sundhedsfaglig afdeling bør gå videre med dette i samarbejde med ITorganisationen 

og sygehusapoteket. 

Der bør arbejdes videre med uddata fra OPUS Medicin i et fælles regionalt projekt. 

Lægemiddelkomité og sundhedsafdeling bør gå videre med dette som ønske til opgave i ITorganisationen 

og sygehusapoteket. 




10 Litteraturliste 

1. Økonomiaftale 2003 mellem Amtsrådsforening og regeringen 

2. Implementeringsplan for medicinmodul i Storstrømmens Sygehus - version 3 pr 08-05-2004 

3. Procedurer for medicinering i Storstrømmens Sygehus og Psykiatriens Behandlingsafdelinger 

Storstrøms Amt. Af 17. juli 2006 

11 Bilag 

1. Oversigt over tidligere undersøgelser 

2A. Dataindsamling for PS-CAVE 

2B. Dataindsamling for PS-ORD 

2C. Dataindsamling for PS-DISP 

3. Oversigt over fundne CAVE 



September 2007 Bilag 1 

Før-undersøgelser samt muligheder for kobling til OPUS-evaluering 

Der er i Storstrøms Amt samt nationalt (A) lavet undersøgelser, som kan danne grundlag for sammenligninger 

med OPUS-Medicin. Sammenligninger med udenlandske før-undersøgelser fravælges, 

idet forskellene i medicineringssystemerne skønnes at være så væsentlige, at det ikke giver mening. 

1 OMKA, OMBA og KLUKA 

I slutningen af 90´erne blev følgende projekter gennemført på Centralsygehuset i Næstved: 

- OMKA: Optimal medicinering på kardiologisk afdeling (B) 

o Udført på SSNÆ kardiologisk afsnit 11. 

- OMBA: Optimal medicinering på børne-afdeling (C) 

o Udført på SSNÆ børneafsnit 17 samt tilhørende akutmodtageafsnit. 

- KLUKA: Kvalitetssikring af lægemiddelhåndtering på udvalgte kliniske afdelinger (D) 

o OMKA indgår i dette fælles projekt sammen med tilsvarende undersøgelser på Roskilde, 

Holbæk og Herlev Sygehuse. 

Alle projekterne er kvalitetsundersøgelser, idet projekterne var et input til kvalitetssikring af det traditionelle, 

to-strengede medicineringssystem med lægers journaler og sygeplejerskers medicinkardex. 

Dette betyder, at der ikke er fokuseret på indholdet i medicineringen i ovenstående projekter. 

OMKA og OMBA omtales nedenstående. Omkring KLUKA skal kun nævnes, at dette projekt viste, 

at resultaterne fra Næstved Sygehus's to afsnit ikke er specielle mht. "fejlrate". 

1.1 Entydige ordinationer 

I OMKA og OMBA blev undersøgt, om ordinationerne opfyldte kravene anført i Sundhedsstyrelsens 

regler (B, C). 

OMKA og OMBA viste, at ordinationerne i det traditionelle to-strengede system ikke er entydige 

mht. lægemiddelnavn, dosering og lægemiddelform, jf. tabel 1. 

Tabel 1. Entydige ordinationer jf. OMKA og OMBA 

Navn Mængde og dosering Lægemiddelform 

Korrekte jf. OMKA 240 94,1% 224 87,8% 176 69,0% 

Korrekte jf. OMBA 369 97,4% 286 75,5% 301 79,4% 

En ordination er kun regnet som korrekt, hvis den opfylder Sundhedsstyrelsens krav til ordination. 

Kommentar til OMKA: I alt 255 ordinationer er undersøgt. Ordinationer skrevet i journalen er udgangspunktet for analysen. Ordinationerne 

er udvalgt ved stikprøve. Kun ordinationer, hvor der er anført Rp, Dim og Cres, er medtaget. Bemærk, at det ikke er undersøgt 

om mængde, dosering og administrationsvej er korrekt i forhold til det angivne præparat. 

Kommentar til OMBA: I alt 379 ordinationer er undersøgt. Ordinationer skrevet i journalen er udgangspunktet for analysen. De udvalgte 

ordinationer er ordinationer afgivet de dage, hvor OMBA-undersøgelserne blev foretaget. Der blev yderligere undersøgt for 

korrekt mængde, dosering og administrationsvej ift. det angivne præparat og den aktuelle patient. 

I OPUS kan en ordination ikke godkendes uden at der er valgt lægemiddelnavn, herunder lægemiddel 

form samt anført dosering og administrationsvej. Forbedring er således sikret direkte via "blokering" 

i OPUS, hvis ovenstående ikke angives. 




Effektmåling/evaluering af OPUS ift. dette vil derfor give 100 % mht. ordinationer udfyldt med 

- lægemiddelnavn 

- lægemiddelform 

- styrke 

- dosering/mængde 

- administrationsvej 

Eneste tilbageværende mulighed mht. tvetydighed vurderes til at være uoverensstemmelse mellem 

lægemiddelform og administrationsvej. Dette lægger op til en vurdering af behandling, nærmere 

end vurdering af medicineringssystemet. 

1.2 Dokumentation af ordinationer 

I OMKA og OMBA blev omfanget af præparater, der fjernes eller tilføjes ved overførsel mellem 

journal og medicinkardex, undersøgt. Præparater, hvor ordination var uddelegeret til sygeplejerske, 

blev ikke medtaget i disse undersøgelser (B, C). 

Resultaterne viser, at kun mellem 85-90 % af ordinationer findes i begge dokumenter. Dette understøtter, 

at der ifm OPUS skal satses på, at ordinationer kun skal dokumenteres ét sted. 

I OMBA blev det undersøgt, hvordan ordinationer ifm. tilsyn blev ført videre til medicinkardex, 

hvorfra medicin blev ophældt (C). 

Resultaterne viser, at det er problematisk at få indskrevet tilsyns-ordinationer i gældende medicinoversigt. 

Tabel 2. Dokumentation af ordinationer jf. OMKA og OMBA 

Antal undersøgte Findes i journal, men er ikke i Findes ikke i journal, men er i 

ordinationer 

medicinkardex 

medicinkardex 

Antal %-korrekte Antal % Antal % 

OMKA 

Fast medicin 941 97,9% 15 1,6% 5 0,5% 

PN-medicin 411 64,0% 39 9,5% 109 26,5% 

OMKA – i alt 

OMBA 

1352 87,6% 54 4,0% 114 8,4% 

Fast medicin 185 94,1% 8 4,3% 3 1,6% 

PN-medicin 77 80,5% 9 11,7% 6 7,8% 

OMBA – i alt 262 90,1% 17 6,5% 9 3,4% 

Ifm. OMBA sås, at for 85 ordinationer på kladde blev 7 ordinationer ikke indskrevet i journalen, heraf var 3 ordinationer fra tilsyn 

(anæstesikladder). Tilsynsgående læger på børneafdelingen benyttede sig oftest af kladder Fra bånd manglede 2 ud af 167 ordinationer 

i journalen efter indskrivning af båndet. Ingen af disse manglende ordinationer var givet ifm. tilsyn. 

Problemet var ikke løst ved, at tilsynsordinationer blev skrevet i sygeplejerskernes arbejdsredskaber, så som medicinkardex. 

På baggrund af resultaterne tilrådes, at tilsynsordinationer indskrives ved tilsynsgående læge som 

ordinationskladde i OPUS til efterfølgende godkendelse af læge fra stam-afsnittet. 

Resultaterne kan bruges som sammenligningsgrundlag ift. effektmåling/evaluering af OPUS. Ordinationer 

i OPUS, journal og sygeplejerskepapirer sammenlignes. Dette kan udelukkende gennemføres 

via observationsstudier, hvilket er ressourcekrævende. 




1.3 Ophældning 

OMKA og OMBA viste, at der i ophældningssituationen foretages mange synonymskift ved sygeplejerskerne. 

Mulighederne for den ordinerende læge var i det traditionelle to-strengede system begrænsede 

mht. viden omkring standardsortimenter og rekommandationsliste. 

Tabel 3. Ophældning jf. OMKA og OMBA 

OMKA OMBA 

Antal Procent* Antal Procent* 

Antal doser 640 - 284 - 

Antal fejl 139 - 129 - 

Synonymskift 94 14,7% 20 7,0% 

Analogskift 2 0,3% 0 0% 

Præparatforveksling 0 0% 0 0% 

Præparat (fjernet/tilføjet) 18 2,8% 11 3,9% 

Dosering/dosis 17 2,7% 89 31,3% 

Lægemiddelform 5 0,8% 8 2,8% 

Tidspunkt (>1 time fra plan) 3 0,5% NB 0% 

Diverse 0 0 1 0,4% 

* Procenten er beregnet som antal fejl af den pågældende fejltype pr antal doser 

NB - Der blev signeret for given dosis inden for 1 time efter administration for 259 af de 284 doser. For 20 af doserne blev der ikke 

signeret (svarende til 7%). For de resterende 5 doser blev det ikke undersøgt, om signering for given dosis var sket. 

Resultaterne kan bruges som sammenligningsgrundlag ift. effektmåling/evaluering af OPUS: 

- Hvor mange synonym- og –analogskift sker i ophældningssituation? Det kan vurderes, om 

lægens mulighed for at se standardsortiment og rekommandationsliste i OPUS i ordinationsøjeblikket 

ændrer antallet af synonymskift og analogskift ,som foretages i ophældningssituationen. 

Dette kan udelukkende gennemføres via observationsstudier, hvilket er ressourcekrævende. 

- Hvor mange tilfælde af dokumentationsbrist ses i ophældningssituationen (tilføjet/fjernet 

præparat)? Det kan derefter vurderes, om OPUS ændrer omfanget. Dette kan udelukkende 

gennemføres via observationsstudier, hvilket er ressourcekrævende. 

2 Audit på NÆMOS 

NÆMOS var forløberen for STAMOS, idet NÆMOS kun var implementeret på Næstved Sygehus. 

Da systemet blev udbredt til hele Storstrømmens Sygehus og Psykiatrien i Storstrøms Amt pr. 1. 

november 2003, blev navnet ændret til STAMOS. STAMOS er fælles medicinordinations- og dokumenationssystem 

for læger og sygeplejersker. 

Der blev foretaget en audit på NÆMOS i efteråret 2003. Der var 16 afsnit ud af XX (Kan Hilde huske 

antallet?) adspurgte, som svarende på spørgeskemaundersøgelsen. 

Resultater af auditten, som kan bruges som sammenligningsgrundlag ift. effektmåling/evaluering af 

OPUS er: 

2.1 Implementeringsgrad 

På de 16 afsnit havde 282 patienter ud af 289 et NÆMOS-ark. 

2.2 Entydige ordinationer 

På 10 afsnit (6 havde ikke valide svar) var der dosis på 362 ud af 373 ordinationer (97,1%) 




2.3 Dokumentation af ordinationer 

På 11 afsnit (5 havde ikke valide svar) kunne 373 ud af 417 ordinationer genfindes (89,4%). 

Af de 44 ordinationer, som ikke kunne genfindes i journalen, var 20 uddelegerede ordinationer 

(4,8%). Der var således 24 ordinationer (5,8% ), som fandtes på NÆMOS uden grundlag i journal 

eller uddelegation. 

2.4 Anvendelse af præparater på standardsortimenter eller rekommandationsliste 

Af 417 ordinationer var 97 ordinationer (23,3%) anført på ikke-fortrykte labels. Af disse 97 er 25 

uden for standardsortimenter og rekommandationsliste, svarende til 6,0% af ordinationer. 

2.5 Ophældning 

Ved ændringer i dosering blev der i 33 tilfælde ud af 117 ændringer ikke ophældt/givet den ændrede 

dosis (11 afsnit). 

På 8 afsnit er der ordineret 270 doser. Der er dokumenteret givet 245 doser (90,7%) 

2.6 Samarbejde 

12 ud af 14 afsnit (85,7%) er enig eller overvejende enig i at samarbejdet omkring NÆMOS fungerer. 

3 To-strenget til en-strenget medicineringssystem 

På Roskilde Amts Sygehus i Køge blev systemet med lægejournal og sygeplejerske-medicinkardex 

sammenligning med RAMOS, som var Roskilde Amts pendant til STAMOS. Dette er offentliggjort 

i Ugeskrift for Læger (E). 

Konklusionen på undersøgelsen var, at "Et enstrenget medicinordinations- og administrationssystem 

er et væsentligt skridt på vejen til sikker og rationel farmakoterapi. Kvalitetsforbedringen fordrer 

et større tidsforbrug i alle led af medicinhåndteringen. Gennemgang af arbejdsgange og holdningsmæssig 

påvirkning giver et godt grundlag for at specificere kravene til et elektronisk medicinmodul. 

Forbedret kommunikation mellem behandlerne involveret i det samme patientforløb udgør 

et væsentligt potentiale for en forbedret behandlingskvalitet, også vedrørende medicin". 

4 Muligheder for benchmarking 

Der er muligheder for at lave bench-marking ifm. vurderingen af OPUS-Medicin med Roskilde 

Amt og Vestsjællands Amt, idet begge har samme system. Roskilde Amt har købt uddata-kube via 

CSC, mens Vestsjællands Amt pt. ikke har planer for uddata (juni 2006). 

Ligeledes kan bench-marking anvendes ift. andre EMJ-systemer i Danmark, mens sammenligninger 

til udenlandske EMJ-systemer er vanskeligere at gennemføre. 




5 Kilder 

A. Medicinordinationssystemer og medicindispensering i Danmark - Hyppighed af og intervention 

mod medicindokumentationsfejl og medicindispenseringsfejl. Bonnevie+Amdi Jensen. Ugeskrift 

for Læger 2002, 164 (40) 4656- 

B. OMKA, haves på sygehusapoteket 

C. OMBA, haves på sygehusapoteket 

D. KLUKA, haves på sygehusapoteket 

E. Enstrenget medicinhåndtering. Bourke et al. Ugeskrift for Læger 2001, 163 (39), 5356- 



September 2007 Bilag 2A 

Skema til PS-CAVE 

Dato: Afsnit: Løbenr: 

C + nummer, startende fra 1 

Patient: 

initialer 

Observatør: Indtastet af: 

OPUS-Medicin: CAVE 

Hvis rød 

Blank 

Grå 

Rød 

Caven er 

OPUS-Medicin: Journal 

Indlæggelse "Blank" 

"Ingen" er anført 

Ja 

Hvis ja 

Caven er 

Gennemgang "Blank" 


Ja 

Hvis ja 

Caven er 

Senere "Blank" 


Ja 

Hvis ja 

Caven er 

Opstået under indlæggelse 

Nej 

Ja 

Anamneseark "Blank" 


Ja 

Hvis ja 

Caven er 

Journalomslag "Blank" 


Ja 

Hvis ja 

Caven er 

Overensstemmelse ang. CAVE imellem dokumenter 

Nej 

Ja 



September 2007 Bilag 2B 

Skema til PS-ORD 


R + nummer, startende fra 1 

Patient: 

initialer 

Observatør: Indtastet af: 

Region Sjælland, Sygehus Syd Side 29 af 33 

Side / 

Journalkontinuation OPUS-Medicin Fejl-kode(r)


September 2007 Bilag 2B 

Fast medicin 

Antal ordinationer i OPUS 

Antal med fuld overensstemmelse med kontinuation 

PN-medicin 

Antal ordinationer i OPUS 

Antal med fuld overensstemmelse med kontinuation 



September 2007 Bilag 2C 

Skema til PS-DISP 


D + nummer, startende fra 1 

Patient: 

initialer 

Observeret kl.____________________ 

Region Sjælland, Sygehus Syd Side 31 af 33 

Side / 

Observatør: Indtastet af: Faggr / Afbryd 

OPUS-Medicin Tid Fejl-kode(r)


September 2007 Bilag 2C 

Fast medicin 

Antal doser i OPUS 

Antal korrekte doser ift OPUS 

Antal ukorrekte doser ift OPUS + uordinerede doser givet 

PN-medicin 

Antal doser i OPUS 

Antal korrekte doser ift OPUS 

Antal ukorrekte doser ift OPUS + uordinerede doser givet 




Indhold af præparater i de beskrevne CAVE’r 

De fire patienter, hvorpå der var registreret CAVE i OPUS Medicin, havde følgende CAVE: 

• Acetylsalicylsyre. Denne CAVE var ikke nævnt i journalkontinuationen for den aktuelle 

indlæggelse, men sås på anamnesearket samt på journalomslaget. 

• Acetylsalicylsyre og Pamol. Disse CAVE var ikke nævnt i journalkontinuationen for den aktuelle 

indlæggelse, men sås på anamnesearket. På journalomslaget stod der CAVE, men kun 

for Pamol. 

• Sulfametizol. Denne CAVE var ikke nævnt i journalkontinuationen for den aktuelle indlæggelse 

eller på journalomslaget, men sås på anamnesearket som ”Sulfa”. 

• Sulfametizol og Fosamax. Disse CAVE var ikke nævnt i journalkontinuationen for den aktuelle 

indlæggelse, men sås på anamnesearket som ”Sulfa” og Fosamax. På journalomslaget 

stod der CAVE, men kun for ”Sulfa”. 

Udover de ovenstående fire CAVE, som var registreret i OPUS Medicin, fandtes følgende omtaler 

af CAVE hos 20 patienter: 

• Erytromycin, sulfa, penicillin, jod, plaster, teofyllamin, gynergen, fenemal, tetrapon, norvasc, 

morfin, cardil. Denne patients CAVE var kun registreret på anamnesearket 

• Pollen, selleri. Dette var kun registreret på anamnesearket. 

• Penicillin. Dette var registreret i journalkontinuation og – omslag. 

• Muligvis allergisk overfor penicillin. Dette var registreret på anamnesearket. 

• Penicillin. Dette var registreret på anamneseark og journalomslag. 

• Magnyl. Dette var registreret på anamnesearket. 

• Farvestof og Codimagnyl. Dette var registreret på anamnesearket. 

• ”Sulfa”. Dette var registreret på anamnesearket. 

• Furix (erythem-usikker). ACE bør undgås indtil videre. Dette var registreret på anamnesearket. 

På journalomslaget var anført ”se anamneseark”. 

• Høfeber. Dette var registreret på anamnesearket. 

• Penicillin giver uro. Dette var registreret på anamnesearket. 

• Ketogan. Dette var registreret på anamnesearket. 

• Jod. Dette var registreret på anamneseark og journalomslag. 

• Diclocil. Dette var registreret på anamnesearket. 

• BTmedicin undt bisoprolol. Dette var registreret på anamnesearket. 

• Plaster. Dette var registreret i journalkontinuationen. 

• Penicillin, nikkel, plaster. Dette var registreret på anamnesearket, mens der på journalomslaget 

stod penicillin. 

• Nikkel. Dette var registreret på anamnesearket. 

• Penicillin. Dette var registreret på anamneseark og journalomslag. 

• Acetylsalicylsyre, barbitursyre, Gynergen. Dette var registreret på anamnesearket.

opus-dokumentation- og observationsanalyser samt ... - Samnet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?