Uenighed om ansættelser - Seniorklubben for nuværende og ...

Uenighed om
ansættelser
Fordel med flere der
kan vurdere ansøgere
1 2 . S E P T E M B E R 2 0 0 8 | U G E 3 7
Medarbejderorganisationerne støtter ikke den nye handlingsplan
for rekruttering, fordi afsnit om at medarbejderne
skal sidde med ved bordet, når der ansættes, ikke kom med.
10-15 linjers udeladt tekst har slået et skår i enigheden
mellem medarbejdere og ledelse om DRs personalepolitik.
Det drejer sig om den handlingsplan for rekruttering, der
blev præsenteret tidligere på ugen. Målet med planen er at
lave fælles retningslinjer for, hvordan man opslår og besætter
stillinger i DR, og planen er godkendt af DRs direktion.
Men medarbejdernes organisationer, KUV og Journalistgruppen,
vender altså tommelfingrene nedad.
Formuleringerne i handlingsplanen har set dagens lys i en
styregruppe, hvor både medarbejdere og ledelse sad med
ved bordet. I styregruppens forslag til handlingsplanen var
der indarbejdet et afsnit, der slog fast, at der som hovedregel
SKAL være medarbejderrepræsentanter med i ansættelsesudvalg
og rekrutteringsteams.
Men afsnittet blev pillet ud af den endelige formulering af
handlingsplanen på et møde i DRs direktion i juni. Tilbage er
en række formuleringer, der slår fast, at chefen KAN sammensætte
et rekrutteringsteam, når der skal ansættes
medarbejdere.
Stig Paulsen er formand for Kontaktudvalget, paraplyorganisationen,
der favner alle fagforeningerne i DR bortset fra
Dansk Journalistforbund. Han var med i det udvalg, der
støbte kuglerne til handlingsplanen, og hvor både ledelses-
og medarbejderside var repræsenteret - og han mener, at
der var enighed om et afsnit, der slog fast, at der som hovedregel
altid skal nedsættes et ansættelsesudvalg eller et
rekrutteringsteam, når en stilling i DR skal besættes.
1

Et spørgsmål om
samarbejdsklimaet
Ikke et bombastisk krav
”Der er mange fordele ved, at der sidder medarbejdere i
ansættelsesudvalg og rekrutteringsteams. Det er en hjælp
til chefen, at der er flere til at vurdere ansøgernes stærke
og svage sider, og det er jo også vigtigt, at den, der bliver
ansat, har en kemi, der passer med de øvrige medarbejderes,”
siger Stig Paulsen, der også peger på, at det også er
en god ting for den nye, at han eller hun har haft lejlighed
til at møde en kommende kollega.
Men afsnittet om rekrutteringsteams blev altså pillet ud af
dokumentet af DRs direktion. Både hos KUV og den anden
store medarbejderorganisation, Journalistgruppen, er der
fortørnelse over, at det skete uden yderligere debat eller
tilbagemelding. Det færdige papir med handlingsplanen -
uden afsnittet om rekrutteringsteams - blev efterfølgende
præsenteret på Hovedsamarbejdsudvalgets møde i begyndelsen
af september.
Det understreges jo flere gange i handlingsplanen, at der
sagtens kan nedsættes ansættelsesudvalg med medarbejdere
i, så der er jo ikke noget til hinder for, at det kan ske?
”Jeg tror, at det, man vil se, er, at i de afdelinger, hvor man
har et godt samarbejde, vil medarbejderne sidde med ved
ansættelsesbordet, mens man ikke vil se det de steder, hvor
samarbejdet knirker. Og det vil forøge utilfredsheden og
modarbejde DRs intentioner om et godt samarbejde,” siger
Stig Paulsen.
Hvis der partout skal sidde medarbejdere med ved bordet,
så bliver processen omkring nogle ansættelser måske unødigt
bureaukratisk - i en tid, hvor der er brug for at få taget
nogle beslutninger og se at komme videre i stedet for at
sidde og holde møder?
”Fint med mig - men i DRs overordnede personalepolitik
står der, citat: ”Vi vil skabe åbenhed og medarbejderinddragelse
i ansættelsesprocedurerne.” Hvis man ikke mener det
for alvor, må man lade være med at skrive det,” slutter Stig
Paulsen.
DRs generaldirektør Kenneth Plummer siger, at han vælger
at hæfte sig ved det meget fine samspil, der har været mellem
medarbejdere og ledelse om de øvrige mange punkter i
personalepolitikken. Det er et paradigmeskift i forhold til
DRs tidligere ledelse, siger han.
”Men her er der altså et punkt, hvor vi ikke er enige, og så
forbeholder jeg mig min ret til at skære igennem,” siger
Kenneth Plummer.
2

Journalister
er mimoser
Hvorfor skulle afsnittet ud?
”Vi ønsker ikke et bombastisk krav om, at der i alle ansættelsessituationer
skal nedsættes et ansættelsesudvalg. Men i
langt de fleste tilfælde synes jeg, at det er en rigtig god ide
- og jeg kan da nævne, at i alle de rekrutteringer, jeg selv
har været med til i DR, har vi haft kolleger til den kommende
medarbejder med i ansættelsesudvalget.”
I DRs personalepolitik står der, at DR vil skabe åbenhed og
medarbejderinddragelse i ansættelsesprocedurer. Hvorfor
må det så ikke stå i handlingsplanen, at medarbejdere skal
sidde med i ansættelsesudvalgene?
Ӂbenhed og inddragelse i processen er mange forskellige
ting. Det er også noget med ens spilleregler overalt - og
medarbejderne kan inddrages mange steder i processen.
Der er hjemmearbejdet inden stillingen bliver slået op, og
der er selve opslagsprocessen, hvor det er vigtigt, at der er
mulighed for at komme til orde. Det er ikke kun det, der
foregår i mødelokalet, det handler om.”
Risikerer man ikke, at afdelinger, hvor samarbejdet er godt,
inddrager medarbejdere, når der skal ansættes nye, mens
chefen bestemmer enerådigt de steder, hvor samarbejdet er
mindre godt?
”Jeg vælger at være optimist - og hvis der er dårligt samarbejdsklima,
så må vi arbejde på at få det gjort bedre.”
Hvilken betydning mener du, det har, at medarbejderne siger
fra i forhold til handlingsplanen for rekruttering?
”Vi har så godt et samarbejde og så stor en gensidig respekt,
at jeg ikke forventer, at det her vil skabe væsentlige problemer
i vores generelle samarbejde i DR,” siger Kenneth
Plummer, der tilføjer, at man i HSU har besluttet at evaluere
handlingsplanen om et år.
bnc
”Jeg har tit været forbløffet over, hvor svært det kan være
at sætte spørgsmålstegn ved noget, der er blevet sendt.
Journalister er ofte mimoser - især tv-journalister!”
En bredside fra Jacob Mollerup, manden, der som en del af
sit job har til opgave at kritisere produkter fra det firma, der
betaler hans løn. Senest har han svunget pisken over et
mad-program, hvor sponsorerne efter hans mening fik lidt
for meget for deres penge i form af positiv omtale - og da
der blev brugt skjult kamera for at afsløre uværdig behandling
af psykisk syge på et plejecenter, rynkede ”Lytternes og
3

Det værste ville være
bovlam journalistik
seernes redaktør” brynene, så det kunne ses og høres også
uden for DR.
Jacob Mollerups job går ud på andet end at kritisere kolleger,
der træder ved siden af almindelig fairness-praksis i almindelighed
og DRs etiske retningslinjer i særdeleshed. Han er
også manden, lyttere og seere kan gå til, hvis de ikke synes,
de fik en ordentlig behandling, da de klagede over en udsendelse.
Det arbejde har han netop gjort status over i
sin ”Redaktørberetning for 1. halvår 2008”, der blev fremlagt
for DRs bestyrelse forleden.
Hvordan er det at være den, der nogle gange bider og snerrer
af kolleger?
”Det kan nemt være et lidt ensomt job. Jeg har ikke en redaktion
eller en gruppe, som jeg kan diskutere etiske
spørgsmål med. Til gengæld taler jeg tit med de andre læser-
seer- og lytterredaktører herhjemme - og jeg er medlem
af bestyrelsen i den internationale ”Organisation of
News Ombudsmen” ONO” (forkortelsen udtales: Oh No!,
red.)
Hvordan reagerer folk, når du kritiserer det, de har lavet?
”Det er meget forskelligt. Nogle reagerer ved at blive rasende
- men når vi har talt tingene igennem ender det som regel
med, at de kan leve med konklusionen i kritikken, selv
om de ikke nødvendigvis er enige. I andre tilfælde hører jeg
ingenting. Måske sidder der 20 mennesker et sted i DR og
snakker om, hvad idioten nu har skrevet, men jeg får det
ikke at vide. Det er en lidt pudsig fornemmelse.
Der er journalister i DR, der føler sig hængt ud, når du kritiserer
deres indslag offentligt. Hvordan har du det med det?
”Jeg forstår dem godt. De er i en meget udsat position og
bliver skudt på fra mange sider. Når så én fra ens eget hus
bidrager til skyderiet, kan temperamentet blive bragt i kog.
På den anden side kan man ikke tillade sig at være så håndsky,
at éns produkt ikke må diskuteres, for det er vigtigt at
lære af de fejl, der bliver begået. Men jeg vil absolut fraråde,
at man af frygt for kritik forsøger at undgå at lave noget,
man kan blive kritiseret for. Så bliver journalistikken bovlam,
og det er det værste, der kan ske!”
De, der kritiseres, føler ikke altid, at deres version af historien
er hørt?
”Når jeg skal have en sag belyst, henvender jeg mig typisk
til chefen for afdelingen eller redaktionen. Det er gået op for
mig, at det ikke er altid, cheferne sørger for, at medarbej-
4

Reddet
ombord efter
avis-forlis
Glade for Nyhedsavisen
derne bliver ordentligt orienteret. Det vil jeg arbejde på bliver
forbedret,” slutter Jacob Mollerup - men tilføjer så:
”Folk skal være velkomne til at synes, at jeg er en idiot -
men det skal helst være på et oplyst grundlag ...”
bnc
”Det hele er lidt forvirrende. Der er mange tekniske systemer,
jeg skal sættes ind i. Men jeg skal nok komme efter
det.”
Jacob Fejrskov Pedersen er praktikant på DR Østjylland,
men det er ret nyt. Faktisk meget nyt. DRåben fangede ham
på hans fjerde arbejdsdag i DR, hvor han nu får en del af
sin journalistuddannelse, efter at han ufrivilligt måtte sige
farvel til sin ”rigtige” praktikplads: Den nu lukkede Nyhedsavisen.
Da gratisavisens medarbejdere 31. august om aftenen fik at
vide, at pengekassen var tom og at avisen ikke ville udkomme
den følgende dag, stod 11 journalistpraktikanter
uden uddannelsesplads. Men ikke længe: Politiken, Jyllands-
Posten, Fyens Stiftstidende og Metro Express slog dørene til
redaktionslokalerne op, og det samme gjorde DR, der agerede
redningsbåd for to praktikanter: Jacob Fejrskov Pedersen,
der kom til DR Østjylland, og Rasmus Mark Pedersen,
der havnede hos DR Nyheder.
DRåben fandt Rasmus på Ide-redaktionen, der udvikler egne
historier til TV Avisen og Radioavisen.
”Mit umiddelbare indtryk er: Nøj, hvor er det kæmpestort.
Det er fedt at få lov til at være en del af DR, folk er hamrende
dygtige, og man fornemmer en vis stolthed over at
være her - men også en lidt institutionaliseret tankegang,
hvor man skal henvende sig ét sted for at få en klipsemaskine
og et andet sted for at få en telefon. Der er heller ikke
den samme fornemmelse af total fællesskabsfølelse, at vi er
én mod alle de andre, som der var på Nyhedsavisen,” siger
Rasmus, der havde sin første arbejdsdag i DR onsdag i sidste
uge.
”Da vi fik at vide, at avisen lukkede, tænkte jeg faktisk i
første omgang overhovedet ikke på, hvad der dog skulle
blive af mig. Jeg var bare ked af, at avisen var gået ned.
Det var først, da jeg hørte om nogle af de andre, der havde
fået plads på Jyllands-Posten, at jeg tænkte: Oh shit - du
skal jo også finde et sted. Så greb jeg telefonen og ringede
til DR, der havde vist interesse for mig, da praktikpladserne
skulle fordeles,” siger han.
5

Militærnægter
gør karriere
Fælles for Rasmus og Jacob er, at de nåede at få præcis en
måned på Nyhedsavisen, inden den lukkede. Det er også et
fælles træk, at de begge søgte tv-stillinger, da praktikpladserne
skulle fordeles, men havnede på avisen.
Alligevel vil Jacob Fejrskov Pedersen ikke gå så langt som til
at kalde det held i uheld, at han nu befinder sig på et praktikstedsted,
hvor der er mulighed for at komme til at lave tv
- heller ikke selv om han faktisk udelukkende søgte tv-stillinger
på ”panikdagen”, da praktikanterne blev fordelt på de
forskellige medier.
”I min korte tid på Nyhedsavisen blev jeg faktisk så glad for
at være der, at jeg begyndte at overveje, om min fremtid
måske alligevel lå på en avis,” siger han.
Rasmus Mark Pedersen har det lidt på samme måde:
”I løbet af den måned, jeg fik på Nyhedsavisen, kom jeg til
den konklusion at ”Yes, jeg har valgt rigtigt!” Da jeg så
pludselig skulle skifte, måtte jeg lige tænke tilbage og forsøge
at huske, hvorfor jeg også godt kunne lide at lave tv
og radio,” siger han.
Rasmus Mark Pedersen er praktikant i DR Nyheder fra nu af
og frem til august 2009. Jacob Fejrskov Pedersens kontrakt
med DR Østjylland løber frem til den 1. februar 2009.
bnc
”Vil du have noget at drikke? Hvad med at komme til frisør?
Trænger du til nye bukser?”
Det er uvant for den nye Boogie-vært Jeppe Voldum pludselig
at være den, som skal opvartes. Han er netop kommet
om på den anden side af kameraet som vært efter at have
været militærnægter i DR Ung - og blandt andet gå til hånde
i studiet.
”Det hele er lige vendt 180 grader for mig, fra at folk sagde
”hent lige en kop kaffe til mig” til ”sig til, hvis du har
brug for noget”. Det er noget helt nyt, at al opmærksomhed
pludselig er rettet mod mig. Jeg er jo ligesom de andre, står
bare på den anden side af kameraet.”
For Jeppe Voldum var det et tilfælde, at han valgte at blive
militærnægter i DR. Han ville egentlig have aftjent sin værnepligt
på almindelig vis, men da det viste sig, at han skulle
til Aalborg, valgte han i stedet at blive militærnægter.
På introduktionskurset for militærnægtere mødte han Rasmus
Vilhelmsen, som var inviteret til at lave PR for DR som
militærnægter-arbejdsplads. Jeppe var allerede ansat på et
mindre produktionsselskab og tænkte: ”Fedt, det er jo det
samme, som jeg laver nu.”
6

Flere eksempler
DR er attraktiv
for nægtere
Efter militærnægtertjenesten på fire måneder fik han lejlighed
til at øve sig som medvært på Roskilde Festival-tema i
sommer - og blev bagefter opfordret til at blive vært for
ungdomsprogrammet Boogie.
Faktisk er der flere af DRs medarbejdere, som har startet
deres karriere på den måde, hvor især webudvikling er et
attraktivt jobområde for tidligere militærnægtere.
En af dem er ”hypermediesystemudvikler”, som han kalder
sig selv, Mikkel Munch Mortensen. Han har nu været ansat i
tre år som systemudvikler efter sin militærnægtertjeneste.
Før han startede, var Mikkel Munch Mortensen kernebruger
på Skum, og benyttede sine kontakter i DR Ung til at blive
militærnægter her - efter at han havde tilbragt 14 dage på
kasernen i Fredericia som almindelig værnepligtig.
”Selvom militærnægtere egentlig skal lave forefaldende arbejde
som fx kaffe, er det lykkedes mig fra starten at være
med til at udvikle systemer til nettet, og det er jeg så fortsat
med,” siger Mikkel Munch Mortensen.
En af de tidligere militærnægtere, som ”er blevet til noget” i
DR, er musik- og koncerthuschef Leif Lønsmann, som har
været i DR i 30 år:
”Jeg blev indkaldt til ni måneder som kok på en ubåd, men
valgte i stedet 11 måneder med mere meningsfyldt arbejde
i DR. Det blev så til 30 år i indtil videre ti meget forskellige
stillinger.”
Leif Lønsmann lavede radio i ti år, havde derefter forskelllige
lederjobs, og blev efter ni år som radiodirektør chef for
Koncerthuset og DRs Musikdivision.
I militærnægteradministrationen i Hedehusene mærker man
også, at DR er et attraktivt sted at aftjene sin militærnægter-tjeneste.
Kontorfuldmægtig Karen Nielsen fra Militærnægteradministrationen
siger:
”Vi har i øjeblikket tre udstationeret i DR, to i Perspektiv og
en på P3. DR er et attraktivt sted at være militærnægter,
men alle kan jo ikke komme i DR. Vi kan ikke fylde op med
militærnægtere som gratis arbejdskraft et sted, hvor der
har været så mange fyringer.”
Karen Nielsen siger også, at det ikke er ualmindeligt, at militærnægtere
på andre udstationeringssteder end DR får job.
Der er for øjeblikket en lille stigning i antallet af militærnægtere,
efter det en tid har været mere populært at aftjene
sin værnepligt. eva
7

Pianoparade
Næstved
får motion
Der kom et, der kom to - der kom 18 nye sortskinnende
pianoer til DR Byens Koncerthus tirsdag eftermiddag. Og
yderligere syv følger senere.
Pianoerne, der havde gjort den 900 km lange tur fra Seilen
værkstedet i Bayern i en form for ”dobbeltdækker” lastvogn
og iført hvert sit vatterede overtræk, blev straks fordelt ud i
de øverum, dirigent- og solistrum, hvor de skal gøre tjeneste.
Men helt ærligt - 25 splintrende nye klaverer - er det nu
også nødvendigt?, måtte DRåben spørge.
”Ja, det er det,” forklarer orkester- og koradministrator
Gordon Alsing. ”For musikere, sangere og dirigenter er et
piano et væsentligt arbejdsredskab. Det svarer til, at journalister
bruger computer, fotografer et kamera osv.”
Gordon Alsing forklarer, at mange af sangerne og musikerne
i de forskellige ensembler ikke har mulighed for at øve
hjemme.
”I Koncerthuset har vi derfor indrettet en række øverum, og
selv om man spiller obo, tuba eller trompet, kan man have
brug for at stemme sit instrument, spille sammen eller indstudere
svære passager i de værker, der skal opføres. Nu er
der mulighed for at give dette arbejde nogle ordentlige vilkår
helt svarende ti,l hvad vi oplever på turnéer rundt til
andre koncerthuse.”
De 25 nye pianoer suppleres med de tre, man hidtil har
måttet klare sig med i Radiohuset.
kit
Motion er tidens løsning og i den sammenhæng var onsdag
en stor dag i DRs forlægning i Næstved, for sidst på formiddaagen
kunne DR Sjælland nemlig indvie sit eget motionsrum.
Siden DR Sjællands indendørs svømmehal blev nedlagt omkring
årtusindskiftet, har den eneste mulige motion været
løbeture op til stationens lokaler på 2. sal. Det rådes der nu
bod på takket være et velbestykket motionsrum.
Her kan medarbejderne pine diverse muskelgrupper i udstyr,
der dels stammer fra DRIs overskudslager, dels er doneret
af medarbejdere.
Rummet er altid tilgængeligt for medarbejderne, mens det
er omklædningsfaciliteterne ved det nu hedengangne
svømmebassin, der stadig kan benyttes. Rummet er indrettet
af Henny Mortensen og René Sabro Pedersen, og onsdag
8

Ugens debat
Jubilæer
blev det røde bånd klippet af redaktionschef Mette Rasmussen.
kit
”Hvorfor er aftensmaden ikke færdig kl. 17.30, så vi kan
komme til at spise, når vi har pause?,” spurgte en medarbejdere
ved TV Avisen og fik svar om, at det vil blive rettet.
Sidste uges spørgsmål om den pris, DR må betale for mobiltelefoner
affødte et svar om, at DR i sin aftale med den nye
leverandør, Telia, har fokuseret på at opnå så lave priser
som muligt på tale- og trafiktakster, hvilket har betydet en
besparelse på et tocifret millionbeløb årligt.
De to pitchdage, der blev afviklet i ugens slutning, hvor
medarbejdere kunne forsøge at komme ideer til nye radio-,
tv- eller internetsatsninger, affødte et indlæg om, hvordan
DR behandler medarbejdere med gode ideer, og hvorfor
man ikke belønner dem, der er kreative.
”Hvorfor vente i over et halvt år, når det kan nås inden udgangen
af denne måned?,” lød spørgsmålet i et indlæg, der
argumenterede for, at direktionen hurtigt finder en løsning
med hensyn til detaljeret tidsregistrering af teknikernes arbejdsopgaver,
så denne gruppe ikke skal føle sig dsikrimineret
i forhold til andre dele af produktionen.
I anledning af ressourcespecialist Christin Lists 25 års jubilæum
22. september, skriver driftschef Mette Lina:
”I disse dage går Christian List rundt i Århus og brummer
sin karakteristiske lille ”Nnnn” lyd. En lyd som kommer fra
ham, når han enten koncentrerer sig rigtig meget om komplicerede
tekniske spørgsmål, eller hvis der er noget, han
undrer sig over og ikke rigtigt forstår.
Årsagen til lyden denne gang er det sidstnævnte.
For oprindeligt ønskede han kun at være ansat hos DR i
maks. et halvt år. Han var overbevist om, at han skulle arbejde
ude i branchen og så sit engagement som autodidakt
lydmand på tv i DR som et kortere bekendtskab.
Sådan skulle det heldigvis ikke være, og her 25 år efter at
han underskrev sin første ansættelseskontrakt, går han så
rundt og undrer sig over, hvad der egentligt skete.
Kære Christian.
Jeg vil forsøge at komme med et bud på en forklaring.
Som vi jo alle ved, er DR et sted i evig forandring og bedst
som man tror: Nu er der ro på, så sker der noget nyt. For
nogen kan det være ret frustrerende, men ikke for dig. Jeg
tror, DR har passet rigtig godt til dit temperament og din
9

store lyst til konstant at møde nye faglige udfordringer og
udviklingsmuligheder.
For når jeg kigger tilbage på dine 25 år i DR, så er der nemlig
en ting, som går igennem hele vejen. Du er altid med der,
hvor tingene sker. Der hvor du kan være med til at præge
udviklingen og der, hvor du bliver udfordret på din store
faglige nysgerrighed og kompetence. Jeg tror, at DR og du
har matchet hinanden rigtigt godt. DR har haft brug for dig
og dine kompetencer igennem alle årene, og du har fået
mulighed for at beskæftige dig med ting, du brænder for og
fået nye udfordringer, før du har kedet dig.
Du startede som lydmand på TV Avisen i Radiohuset og var
med den weekend, hvor man flyttede til den nye TV By i
Gyngemosen. Siden hen rykkede du til Århus, hvor du blev
en del af optageholdene, som dækkede både programproduktionen
og nyhedsproduktionen. Du uddannede dig på et
tidspunkt til redigeringstekniker og var med fra starten i PP
digitaliseringsprojektet. I dag er du ressourcespecialist med
hovedfokus på tv-produktionen i Århus.
Du har om nogen formået at følge med i udviklingen indenfor
ufatteligt mange områder. Ord som 16mm, jam-sync af
1/4" til video, EFP vogne, mobil-redigering, SNG, SNV, Adobe
Premiere, Pinnacle, Avid, Protools, lyslofter, Virtuel produktion,
telepromter, 3G, Camcorder, LanShare, mediearkivet.
Ja, jeg kunne blive ved og ved - dækker alle begreber,
som du ved en hel masse om. Det vidner om din store evne
til at kunne favne mange forskellige områder og meget
komplekse systemer.
Nu tror man måske, at vi har med en super nørd at gøre.
Men man skal ikke tage fejl af dig. En nørd - det er du. På
den gode måde. For du har altid brugerne og produktionerne
i centrum. Du har et overordnet mål om at forbedre og
optimere workflowet - og dermed gøre vores produktioner
endnu bedre. Du er samtidig en meget dygtig underviser og
formidler, og du elsker at give din viden og begejstring videre
til de mennesker, som skal bruge systemerne. Du er
der, når der opstår problemer undervejs. Du finder en vej
ud og har øje med alle systemer i produktion.
En af dine tætte kolleger har fortalt, at du er så hjælpsom
og altid tilstedeværende, at hun flere gange har taget sig i
at ringe dit nummer op, når hun efter en stresset dag på
arbejdet skulle have fat i sin mand! Det kan faktisk være
meget svært at få dig til at gå hjem fra arbejdet. For der er
lige en server, der skal gøres plads på og lige - og lige. Det
er nok noget, som din kone Ida kan nikke gengældende til.
10

Du er ikke sådan lige at imponere, og man skal ikke tro, at
man kan stikke dig blår i øjnene. Du har noget at have din
sunde skepsis i, fordi du er så fantastisk dygtig på det faglige
plan.
Fx kunne du under digitaliseringsprojektet altid følge med
selv den mest nørdede leverandør, og ingen smart sælger
slap fra møder med dig med flosklerne i behold.
Senere ramte dette projekt teknologiens begrænsende virkelighed,
men du har aldrig opgivet at ændre virkeligheden.
”Det kan blive bedre kammerat” - er li'som dit motto.
For du er visionær, og proaktiv og følger konstant med i udviklingen
og har en imponerende energi. Du tager ejerskab
på de projekter, du går ind i og ser problemerne, før de opstår.
Du er en fremragende systemtester og en meget
grundig fejlfinder.
Du er meget ambitiøs, både på egne, men også på hele DRs
vegne og du HADER når nogen eller noget er utjekket. Du
kan blive noget så gal i skralden, når man går på kompromis
med kvaliteten, hvis der ikke bliver fulgt op på tingene
eller hvis det efter din mening går for langsomt. Du kalder
det selv et udtryk for et voldsomt temperament. Jeg oplever
det i stedet som et udtryk for, at du er en ildsjæl, som gerne
vil, at tingene skal være i orden - og helst lidt mere end
det.
Du gør ikke meget væsen af dig selv. Umiddelbart får man
indtryk af, at du er en stille og lidt tilbageholdende mand.
Men her skal man heller ikke tage fejl. Du har din egen humor,
og den kommer på banen på de mest velplacerede og
nogle gange uforudsigelige tidspunkter. Du er for det meste
glad og spreder gerne din glæde og engagement ud til dem,
du omgås. Du er samtidig et meget omsorgsfuldt menneske,
og det betyder meget for dig, at kollegerne omkring dig har
det godt og trives. Du er meget værdsat af dine kolleger, og
du er højt respekteret for din store faglighed og ikke mindst
din hjælpsomhed. Man kan regne med dig.
11

Reception
Dødsfald
Ansættelser
og
fratrædelser
Dette billede fra et at jeres redigerings rum i Århus, taler for
sig selv. Kan det siges tydeligere?
Så Christian: Jeg vil blot på vegne af rigtig mange kolleger,
sige dig tusind tak fordi du lod dig overtale til mere end en
et halvt års freelance ansættelse dengang for 25 år siden.
Jeg håber, at du vil fortsætte i mange år endnu med din
ubrydelige loyalitet over for programproduktionen, og jeg
håber også, du en dag når dit mål:
Det optimale workflow.”
For flere år siden besluttede jeg, at jeg ville stoppe i DR, når
jeg blev 62 år. Det blev til 36 år i alt. Mange gode år på P2
og 16 år i DR Symfoniorkestrets/Kors regi, hvor et tæt samarbejde
mellem kolleger, musikere, sangere, danske og
udenlandske dirigenter og solister var enestående. Derfor vil
jeg gerne sige farvel med en afskedsreception mandag den
29. september kl. 14.30 i Musikerfoyer, 3. sal i Koncerthuset
Rita Mortier, kontorfuldmægtig
DR RSO og kor
Film- og tv-fotograf Ole Schultz er død 28. august, 64 år.
Han forlod DR i 2003.
Journalist Bent Nørgaard, tidligere TV Avisen, er død 4. september,
64 år.
Fastansatte
Casper Heinig, økonom, ØD MD Økonomi, 1. aug.
Katrine Aadal Andersen, kons., DR Programprod., 1. aug.
Irene Thyrri, prog.medarb., DR Jylland Red. 6, 1. aug.
Tina Foged Hansen, økonom, Øko.dir. Sekretariat, 1. aug.
Ane Yde Skaksen, økonom, ØD MD Økonomi, 1. aug.
Ulrike Heisler, jur. kons., DR Jur. & Politisk Sekre., 1. aug.
12

Tidsbegrænsede
ansættelser
Martin Kristiansen, sprogkons., DR Programprod., 1. aug.
Marianne Holmbjerg, koncernregnskabschef, ØD, 1. aug.
Jeanette Reutzer, strategikons., DR Medier, 1. aug.
Trine Nielsen, økonomikonsulent, GD ØD Økonomi, 1. aug.
Michelle Priess, projektleder, DR TES, 1. aug.
Lasse Eskildsen, studievært, DR Event, 4. aug.
Steen Balslev, økonomileder, ØC PD Fiktion, 11. aug.
Johny Christiansen, controller, ØC PD, 11. aug.
Birgitte Vestermark, journalist, DR Perspektiv, 11. aug.
Mette Vibe Utzon, studievært, Horisont, 15. aug.
Erik Johan Karlström, koncertsanger, Radio Koret, 15. aug.
Lone Jessen, økonom, ØC PD Økonomi Musik, 18. aug.
Maja Lykketoft, prog.medarbejder, Kultur/videnskab, 1. aug.
Pernille Rudbæk, journalist, Indland, 1. aug.
Ann-Mee Nielsen, journalist, Indland, 1. aug.
Mikkel Skovsgaard, journalist, DR Jylland Red.2, 1. aug.
Ninette Zacho Bradsted, journalist, DR Jylland Red.1, 1. aug.
Iben Herrik, assistent, DR Licens & Programservice, 1. aug.
Laurits Nansen, journalist, Penge, 1. aug.
Jacob Jægesen Wilkens, journalist, DR Jylland Red.7, 1. aug.
Charlotte Rudiengaar Rasmussen, journalist, Indland, 1. aug.
Sally Hamilton, programmedarbejder, TVA Update, 1. aug.
Thomas Jakobsen, programtekniker, ND Teknik, 1. aug.
Tom Carstensen, journalist, Indland, 1. aug.
Jonas Schmidt, journalist, DR Jylland Redaktion4, 1. aug.
Trine Ruby Laursen, journalist, Radioavisen, 1. aug.
Iben Thranholm, prog.medarb., DR Jylland Red.3, 1. aug.
Kim Vester, journalist, DR P3, 1. aug.
Lena Geert-Jørgensen, journ., DR Medier, Presse, 1. aug.
Jesper Christiansen, programmedarbejder, Udland, 1. aug.
Martin Wøldike, journalist, Indland, 1. aug.
Mikkel From Nielsen, journalist, DR Jylland Red.1, 1. aug.
Kenneth Sperling, programmedarbejder, TVA Update, 1. aug.
Emilie Brandt, produktionsleder, Fiktion M1, 1. aug.
Bjarke Balleby Søndergaard, regissør, DR Event, 1. aug.
Julie Borup Petersen, projektass., DR TES, 1. aug.
Bjarni Olsen, webdesigner, DR Perspektiv, 4. aug.
Eva Christensen, økonom, Øko.dir. Sekretariat, 4. aug.
Peter Sigsgaard, redaktionsteko, ND Teknik afvikling, 4. aug.
Finn Olofsen, snedker, DR Visuelt Udtryk Snedkere, 4. aug.
Lars Wissing, off-line koordinator, Fiktion M1, 4. aug.
Jens Hjorth-Larsen, ass., DR Jur. & Politisk Sekre., 4. aug.
Marco Møller, tv-tekniker, DR Jylland Teknik, 5. aug.
Nanna Birk, medhjælper, DR Medier, Medieforskning, 5. aug.
13

Fratrådte
Augusta Glahn-Abrahamsen, prod.ass., Fiktion M1, 11. aug.
Henrik Janning Juul, it-konsulent, DR TES appl., 11. aug.
Thomas Bjerregaard Nielsen, journalist, Fiktion M1, 11. aug.
Katrine Holst, webmedarbejder, DR Skole og Gym., 11. aug.
Luciano Di Renzo, violinist, Musik RSO ork.løn, 11. aug.
Nils Giversen, journ., DR Perspektiv Dokumentar, 11. aug.
Ane Havgaard Lauersen, prog.medarb., Deadline, 13. aug.
Anne Köhncke, redaktør, DR Medier, DR2, 15. aug.
Lise Thorsøe-Jacobsen, red.sekretær, Indland, 15. aug.
Rune Munkholm Jensen, webdesign., DR Interaktiv, 18. aug.
Jesper Nyborg Matthiesen, journ., DR Jylland Red.4, 18. aug.
Mikkel Munch-Fals, prog.medarb., Kultur/videnskab, 18. aug.
Kaare Svejstrup, journalist, DR København, 22. aug.
Ane Wibroe Sonne, medhjælper, DR Programudv., 25. aug.
Svend Rastrup Andersen, prog.medarb., DR Musik, 25. aug.
Anders Skovgaard-Petersen, prog.med., Ung/hist., 6. aug.
Henriette Bentsen, journalist, DR Perspektiv, 6. aug.
Mette Grønnegaard, redaktionschef, DR Aktualitet, 31. aug.
Henning Nørskov, ekspeditionssekretær, DR TES, 31. aug.
Birgit Jensen, producer, DR B&U Afdelingen, 31. aug.
Henrik Christian Isaksen, journ., DR Jylland Red.2, 31. aug.
Tim Cenius, producent, DR B&U Afdelingen, 31. aug.
Palle B. Stjernholm Nielsen, systemkons., DR TES, 31. aug.
Henriette Winther, journalist, Deadline/orient, 31. aug.
Casper Olsen, tv-tekniker, DR TES, 31. aug.
Malou Halling, jurist, DR Juridisk & Politisk Sekre., 31. aug.
Morten Steen Johansen, økonom, ØD MD Økonomi, 31. aug.
Bodil Kofoed, journalist, Indland, 31. aug.
Frantz Erik Larsen, driftsassistent, Bånd og film, 31. aug.
Dorte Skovgaard, ass., DR Jylland administration, 31. aug.
Heidi Bruhn, redaktionschef, DR Medier, Multimedie, 31. aug.
Iben Wurbs, journalist, DR B&U Afdelingen, 31. aug.
Bjørn Carl Nielsen, solo-oboist, Musik RSO ork.løn, 31. aug.
Thomas Hammer-Jakobsen, prog.chef, DR Medier, 31. aug.
Anne Sophie Bonefeld, journalist, Udland, 31. aug.
Birthe Larsen, overvagtmester, DR TES, 31. aug.
Julie Schytte Ralund, projektleder, Ung/historie, 31. aug.
Johan Stahl Winthereik, prog.medarb., Ung/Tema, 31. aug.
Anette Sørensen, overass., DR TES Distrib. Vest, 31. aug.
Anette Tony Hansen, journalist, DR B&U Afdelingen, 31. aug.
Mads Lindemann, projektleder, DR Live - TV Events, 31. aug.
Peter Nielsen Mose, planlægger, ND APS, 31. aug.
Helle Brusch, produktionsleder, DR Kultur Portalen, 31. aug.
Flemming Nielsen, prog.medarb., DR Jylland Red. 7, 31. aug.
14

Ledige
stillinger
Vicky Lene Aaquist, adm. medarb., ØD PD, 31. aug.
Kjeld Richart Hansen, driftsass., DR TES, 31. aug.
June Baunsgaard, kontorfuldm., DR TES, 31. aug.
Søren Bindslev, journalist, ND Indenrigsredaktion, 31. aug.
Maria Evald, journalist, DR Bornholm, 31. aug.
Poul Schøn Andersen, driftsassistent, ND APS, 31. aug.
Jens Reiermann, journalist, DR Perspektiv, 31. aug.
Bent Jensen, maskintekniker, DR TES Ejendomme, 31. aug.
Kalle Sommer Nielsen, it-konsulent, DR TES Appl., 10. aug.
Christine Kovacs, produktionsassistent, Fiktion M1, 10. aug.
Bente Laurenz Jacobsen, rekvisitør, Fiktion M1, 10. aug.
Niels Enevoldsen, musikreg., DR Musik & Medier, 14. aug.
Jesper Jakobsen, tv-tekniker, DR Jylland Teknik, 15. aug.
Niels Bak Henriksen, journalist, Udland, 17. aug.
Ole Stentebjerg Jessen, driftsass., DR TES, 22. aug.
Frederik Rothaus Nørregaard, ass., DR Licens, 31. aug.
Mette-Line Bjørn Jakobsen, biblio., Arkivservice, 31. aug.
Puk Elgård Nielsen, journalist, DR Jylland Red.1, 31. aug.
Gry Brøndum, journalist, Radioavisen, 31. aug.
Henriette Kirkegaard, journalist, Radioavisen, 31. aug.
Johanne Algren, programmedarbejder, Fiktion M1, 31. aug.
Pernille Rudbæk, journalist, Indland, 31. aug.
Lise-Lotte Clausen, assistent, DR Byen, 31. aug.
Sally Hamilton, programmedarbejder, TVA Update, 31. aug.
Thomas Jakobsen, programtek., ND Teknik, 31. aug.
Nete Poulsen, assistent, DR Programudvikling, 31. aug.
Trine Ruby Laursen, journalist, Radioavisen, 31. aug.
Teis Boysen Møller, assistent, Nyheder Research, 31. aug.
Simon Helle Nielsen, it-udv.kons., DR Interaktiv, 31. aug.
Jesper Christiansen, programmedarbejder, Udland, 31. aug.
Mette Knudsen, ass., DR Medier, Medieforskning, 31. aug.
Kenneth Sperling, prog.medarb., TVA Update, 31. aug.
Iben Maria Zeuthen, journalist, DR P3, 31. aug.
Marie Eich Høy, journalist, Udland, 31. aug.
Simon Brørup, adm. medarb., DR Perspektiv, 31. aug.
HR konsulent til jura og forhandling
6 HR konsulenter arbejder som nøglepersoner omkring
overenskomstforhold, ansættelsesvilkår, afskedigelser og
anden rådgivning af chefer omkring personaleforhold. HR
konsulenterne behandler komplicerede personalesager, afskedigelser,
aktindsigt og yder rådgivning om personalepolitik
m.m. Vi er løbende involveret i projekter om HR forhold
og udvikling af vores ydelser, tit i tæt dialog med de faglige
15

organisationer i DR. HR konsulenterne supplerer hinanden
og har hver sine specialer og ansvarsområder.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte
chef for DR HR Personale Marianne Mygind, 35 20 41
70/eller mamy@dr.dk. Skriv 201/2008 på din ansøgning og
send den elektronisk til: personale@dr.dk senest mandag
den 22. september kl. 12. Se opslag:
Reportere til Deadline på DR2
Vil du være med til at skabe Danmarks mest seriøse og respekterede
nyhedsprogrammer på tv? Deadline søger reportere,
der skal producere Deadline 17 og Deadline 22.30, to
af DR2s vigtigste programmer. Udover et grundigt indblik i
tv-produktion, forventer vi at du har stærke journalistiske
ambitioner og ønsker at komme længere og dybere. Du har
en solid viden om samfundsforhold i ind- og udland, flair for
at finde andre vinkler og skal have lyst til både at producere
indslag og finde egnede studiegæster til programmerne.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte
redaktionsleder på Deadline, Mette Hybel, 28 54 59 37
eller chef for Deadline, DR2 Udland og Orientering, Olav
Skaaning Andersen, 35 20 49 06. Skriv 204/2008 på din
ansøgning og send den elektronisk til: personale@dr.dk senest
mandag den 15. september kl. 12. Se opslag:
Redaktionsleder til DR Sporten
DR Sporten søger en redaktionsleder, der kan styrke og lede
vores daglige nyhedsdækning på flere medier, med særligt
fokus på DR1s daglige nyhedsprogram SportNyt.
Du skal først og fremmest være en dedikeret ildsjæl, der
går til arbejdet med energi, begejstring, masser af mod og
lysten til at sætte nye standarder for udvikling af både nye
og eksisterende programmer. Du er klar til at gå foran, være
inspirator og både spillende træner og spilfordeler for redaktionen.
Du skal som redaktionsleder have evne til at inspirere dine
omgivelser. Du får ansvaret for den daglige nære ledelse af
nyhedsredaktionen, og du vil selv indgå i den daglige produktion,
når du varetager en del af vagterne. Du styrer både
vagtplaner og de store sportsbegivenheder med sikker
hånd og i samarbejde, og du vil både sidde for bordenden
når Sportens ledelse styrer hele butikken - og vil tage arbejdstøjet
på og lede og inspirere medarbejderne til at lave
de helt rigtige sportsnyhedsprogrammer dag efter dag. Du
kan både få de originale ideer og være stærk i planlægning
16

af større begivenheder - og så lige holde styr på pengene
også.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte
chef for DR Sporten Judith Skriver, 35 20 45 82. Skriv
205/2008 på din ansøgning og send den elektronisk til: personale@dr.dk
senest mandag den 22. september kl. 12. Se
opslag:
DRåbens redaktion
DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C.
E-mail: draaben@dr.dk
Redaktion:
Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen
35 20 59 52, bnc@dr.dk
Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg
35 20 30 38, kit@dr.dk
Journalist Eva Birgitte Jensen
35 20 30 37, eje@dr.dk
Journalist Jette Damgaard
35 20 68 43 jdx@dr.dk
Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse
17