November 2012 - Søndermark Sogn

More documents

Recommendations

Info

ner. Og de behøver ikke frygte, at jeg skåner dem, eller tilbageholder ting. Jeg er ærlig og fortæller dem alt, hvad jeg ved. Vi kan ikke have, at de får forskellige udmeldinger fra forskellige læger – så bliver de forvirrede og bange, og så hjælper vi dem ikke.” Hvad er det, de frygter? ”Patienter har ofte frygt for at have smerter, og de pårørende er også meget bange for, at patienten under den sovemedicinsfremkaldte søvn faktisk har smerter, men når de hører at de også får stærk smertemedicin, så sænker deres skuldre sig...” Møder du meget dødsfrygt? ”Nej, det synes jeg egentligt ikke... mere frygt for egne reaktioner... mange patienter, som er indlagt i længere tid, får delirium i løbet af natten, og de er forvirrede og kan ikke finde sig selv i den situation, de er havnet i...det er mest det, vi møder...reel dødsfrygt, det er ikke så tit jeg møder det... patienter i delirium bliver f.eks. aggressive, taler usammenhængende og har paranoide tanker om, at vi vil dem ondt.” ”Derfor gør jeg meget ud af at fortælle patienter, hvilken dag, det er, hvad tid på dagen, for forvirring og utryghed skaber megen frygt. Intensiv er et forvirrende sted at være, for der er travlt, der er mange lyde og apparater, stemmer og uro. Jeg fortæller også altid patienten, at ”nu lytter jeg lige til dit hjerte”, selv om patienten sover.” Er du blevet god til at spotte frygt i folks øjne? ”Ja...det synes jeg. For mig handler det om at være lidt direkte, når jeg kan se frygten hos dem. F.eks. havde jeg for nyligt en patient, som havde været indlagt i tre uger. Under min stuegang, kunne jeg godt se på ham, at der var noget forandret ved ham. Modet var forsvundet. Han var i tvivl, om han overhovedet kom hjem igen, og om det overhovedet gik fremad med ham. Da spurgte jeg ham direkte, om han var ved at miste modet, om han var ked af det. Jeg fik et ærligt svar, og vi talte sammen om det, og jeg fik ham forklaret, at jeg som læge godt kunne se fremgang, men at det ikke var til at mærke for ham, nødvendigvis. Ofte får man et ærligt svar, når man spørger direkte.” Frygter du selv for noget på dit arbejde? ”Jeg tror alle har situationer de frygter – også professionelt. Hvis ikke man gør det i min branche, så trænger man måske til en pause. Det er ikke sundt for en læge, hvis ikke der situationer, man frygter. Der er jo ting, vi oplever, som vi bærer med rundt på i vores professionelle rygsæk, og som vi gerne ville have været foruden, men at det er en frygt synes jeg måske ikke. Man vil gerne undgå det... Hvis jeg frygter noget, så er det nok det, ikke at slå til... men igen, det tror jeg gælder alle mennesker.” Han fortsætter: ”En af de ting, jeg tænkte over, oppe i de svenske skove, hvor der kun var mig selv i timevis ad gang, det var, at mit arbejde nok har lært mig ikke at frygte livet. Mange, som har haft en svær sygdom eller en nær pårørende, som blev meget syg, fortæller efterfølgende, at de ikke frygter så mange ting mere, fordi det i bund og grund egentlig blot er bagateller. Livet får en tyngde, bliver til en gave. Lidt på samme måde, har jeg lært ikke at frygte ting i livet, fordi de ikke er værd at bruge krudt på. Ikke fordi, man ikke skal tage de små - men stadigt vigtige - ting alvorligt... Vi skal bare heller ikke frygte dem.” Vi snakkede videre om andre ting... om livet som henholdsvis læge og hospitalspræst, om hvad sorg er, og andre ting... men det får være. Jeg synes, Mads har så evigt ret i det sidste han sagde, om ikke at frygte livet, og med de ord, vil jeg slutte dette lille indblik i en travl og frygtpræget hverdag. Lad hans ord ringe med her i julen, hvor vi hører, at vi ikke skal frygte. Og til jer, der spekulerede over det, kan jeg fortælle, at, ja! det lykkedes Mads at få skudt en Elgko oppe i Sveriges skove. kirkebladet 4 www.soendermarkskirken.dk
”Frygt ikke” siger Herrens engel til hyrderne ”Se, jeg forkynder jer en stor glæde som skal være for hele folket” Frygt og glæde – begge dele hører julens evangelium til – ja de hører livet og hverdagen til. Hyrdernes eneste lys er gløderne fra bålet hvor de varmer sig ude på marken blandt fårene. Og pludselig står der et stærkt lysskær, der oplyser himlen og marken og afslører hyrderne. Alt kan ses på dem, deres beskidte kapper, halm i hår og tørklæder. Med så kraftigt et lys er det umuligt at krybe i skjul i en mørk krog, alt kan ses, også det, de i deres ydre og i deres liv ikke ønsker, at nogen skal se. Lyset skræmmer og gør dem bange. Derfor denne hilsen: Frygt ikke! ”Lyset dømmer og lyset befrier” -synger Oslo Gospel Choir på CD’en Gloria. Når der kastes lys over en sag, er det for at komme til bunds i den, for at klarlægge hvad der er op og ned, ret og vrang, godt og skidt. Derfor er dommen forbundet med frygt, for tænk hvis jeg bliver dømt ude og afvises. Det er ikke rart at tænke på, hvad de andre kan finde nede på bunden af mig – det gode, ok, men så alt det der er skidt… Frygt ikke! Thi glæden er at der er født en frelser som skal være for hele folket, HELE folket – uden undtagelse!! Frygt ikke, tro kun! Først er det Herrens engel og siden er det Jesus, der siger Frygt ikke; og i Markusevangeliets kapitel fem (v36) Tekst: <strong>Sogn</strong>epræst, Birgitte Thun Foto: Birgitte Thun frygt ikke fortsætter Jesus: Frygt ikke. Tro kun! Disse fire ord blev sagt af Jesus til en fortvivlet far. Nogle havde set det håbløse i hans bøn, så de føjer til: ”Hvorfor gøre mesteren ulejlighed mere?” Det er denne kommentar, Jesus besvarer med ”Frygt ikke tro kun”. At tro er vove at give efter for en længsel, et håb. Troen er på livets side og arbejder på at fordrive frygten. Ved den tomme grav gentager englen: Frygt ikke. Jeg ved, at I søger efter Kristus, den korsfæstede. Han er ikke her. Han er opstået, som han har sagt. Kvinderne bliver overvældede lys, for englens udseende er som lynild og hans klæder hvide som sne. Lyset buldrer løs imod dem midt i den ellers stille dæmring dér tidligt om morgenen påske- kirkebladet 5 www.soendermarkskirken.dk
Page 1 and 2: Kirkebladet 15. november 2012 - 15.
Page 3: Jeg ringede til Mads, mens han var
Page 7 and 8: menighedsrådsvalg 2012. Menighedsr
Page 9 and 10: julespil Børn fra Søndre Skole og
Page 11 and 12: gudstjenester december - januar - f

November 2012 - Søndermark Sogn

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?