diskursanalyse

diskursanalyse
Den tredimensionelle opfattelse af diskursanalysen
I Faircloughs fremstilling af den tredimensionelle opfattelse af diskursanalysen, skaber han en
distinktion mellem det diskursive og det non-diskursive. De tre analysebegreber, tekst, diskursiv
praksis og social praksis, står i et dialektisk forhold til hinanden. Dette får den metodiske
konsekvens, at man ikke kan forstå en social sammenhæng alene udfra en tekst eller diskursive
formationer. Derimod skal man analysere deres indbyrdes forhold. Det er netop denne dialektik,
der kan opfange pointen omkring, at diskurser på den ene side er fastholdt og skabt af de sociale
strukturer, og at de på den anden side har mulighed for at påvirke de sociale strukturer (ibid,
1992, pp. 63-64). Følgende vil de tre analysedimensioner blive fremlagt.
Tekst
Dette begreb henter Fairclough direkte fra Hallidays tekstanalyse. Tekst ses som både talt og
skrevet sprog (ibid, 1992, p. 71). En tekst ses som et produkt, der fremstilles, når en del af
virkeligheden betegnes og tillægges mening. En tekst er åben for ambivalente fortolkninger, hvilket
betyder, at en tekst skal forstås i relation til fortolkeren og den sociale og diskursive praksis, som
skaber mening i teksten. Altså ses en analyse som en konstruktion af én mening, fremfor andre
potentielle meninger, en diskurs.
Fairclough kritiserer Ferdinand de Saussures syn på tegnenes arbitrære natur i forhold til det
betegnede. Fairclough mener, at det er sociale forhold der afgør, at et tegn bliver kombineret med
en særlig betegnet. Det er herved ikke fuldstændigt tilfældigt. Et eksempel kunne være, at en
gruppe mennesker betegnes som terrorister fremfor frihedskæmpere (ibid, 1992, pp. 74-75).
Til diskursanalysen benyttes følgende begreber, der er centrale for det tekstnære analyseniveau.
Ordforråd (Vocabulary/Wording) beskæftiger sig med ord og hvordan nogle ord italesættes
fremfor andre alternativer (ibid,1992, p. 77). Hvilke alternativer vælges til at benævne personer,
begreber eller handlinger, eller at nogle områder italesættes grundigere end andre.
Ords betydning (Word meaning) opfattes som flere potentielle betydninger. Den betydning
der tillægges et ord afhænger af den sociale praksis (ibid, 1992, pp. 185-190). Producenten har altid
en række muligheder for at benytte et ord eller formulere en mening, og som modtager er der
altid en række muligheder for at fortolke (interpret) de valg som producenten har truffet. Disse
muligheder og valg er en del af sociale og kulturelle processer. Der skelnes mellem ords betydning
og formulering af mening. En måde at undersøge det på, kan være at se på meningspotentiale for et
ord og herefter hvilken mening der tillægges. En mening som tillægges et ord kan også udfordre
den normale opfattelse for meningspotentiale. Forskellen på ordforråd og ords betydning er, at
hvor ordforråd ekskluderer brugen af nogle frem for andre, er ords betydning mere betydningen
som knyttes til det valgte ord.
Grammatik (Grammar) fokuserer på hvordan sammensætningen af ord konstruerer
ledsætninger og sætninger (ibid, 1992, p. 77). Dette begreb ser på hvordan, virkelighedsopfatttelse
rent grammatisk konstrueres. Et eksempel kunne være "parlamentet blev angrebet af hundreder af
arbejdere", som alternativ til "der blev udøvet lobbyarbejde på parlamentet af hundreder af arbejdere" ,
hvor den sidste version ikke lægger så stor vægt på arbejdernes aktive handling. Eller et andet
eksempel kunne være, at "nogle bruger for mange penge" eller "der bruges for mange penge" . Altså et
fokus på hvordan grammatiske former, aktiv passiv etc. kan være med til at minimere eller
maksimere fokus på nogle begivenheder frem for andre.
Side 4 af i alt 10