LRØ-Avisen nr. 2 - 22. februar 2011

Overblik i stalden
LEAN-systemet har givet os større overblik i stalden, og
jeg tror på, at det kan gøre os mere effektive og målrettede
i det daglige arbejde. Det siger Henrik Graversen (tv),
der her ses sammen emd sin elev, Alexander Havgaard
Simonsen. LRØ holder kursus over emnet.
Side 15 og 19
Livskvalitet på landet
Lotte og Jørn Schlüter i Egtved har valgt tilværelsen som
deltidslandmænd, og for dem giver de daglige opgaver
med dyrene livskvalitet i dagligdagen. De har heste og
Gotlanske Pelsfår på ejendommen, og til sommer er de
blandt udstillerne på LRØ Dyrskuet.
Side 16
God proces om nyt hus
Marianne og Kasper Tygesen har netop bygget nyt hus,
og det er sket i et tæt samarbejde med LRØ Arkitekterne,
som har tegnet og projekteret huset samt stået for byggestyringen.
”De har omsat vores idéer til virkelighed i en
konstruktiv proces”, siger de.
Temasider: LRØ Tegnestuen side 10-13
Landbrug i udvikling
Nr. 2 · Tirsdag 22. februar 2011 · 14. årgang
Stormøde gav genlyd
650 landmænd og 300 traktorer skabte opmærksomhed
Af Lene Tingleff
Allerede inden mødet
var fløjtet i gang, var der
skabt stor opmærksomhed
omkring landbrugets problemer
i forbindelse med
Grøn Vækst, vandplaner
og andre begrænsninger
for at skabe et levedygtigt
erhverv.
Ca. 650 landmænd og et stort
presseopbud deltog i stormødet
på Bygholm Landbrugsskole,
som var arrangeret af en
initiativgruppe af landmænd
samt de tre landboforeninger
bag LRØ, Østjysk Landboforening,
Vejle-Fredericia
Driftsresultatet i 2010
lander på et nul for både
svineproducenter og mælkeproducenter.
Det viser gennemsnittet af
de første regnskabstal for 64
svineejendomme og 44 kvægejendomme
fra LRØ, LandboNord
og LandboSyd, som
blev præsenteret på LRØ’s
Landboforening og LandboforeningenOdder-Skanderborg.
En stor del af deltagerne
kom til mødet på traktor, og
de ca. 300 traktorer prægede
alle indfaldsveje til Horsens.
Selv om trafikken blev
forsinket af det store opbud af
traktorer, lød der fra politiets
side ros til landmændene
for den måde, kørslen blev
afviklet på.
Mødet blev indledt af formanden
for Østjysk Landboforening,
Finn Pedersen, der
bl.a. sagde, at landbruget skal
ud af defensiven og selv være
med til at sætte dagsordenen
for, hvad offentligheden og
økonomikonferencen den 3.
februar med 200 deltagere.
- Landmændene er under
et ekstremt hårdt pres og befinder
sig lige nu i orkanens
øje. Indtjeningen har været
for lav i flere år, og vi oplever
en markant opstramning på
kreditbetingelserne, sagde
chefkonsulent Carsten Kragh
Paulsen.
politikerne skal tale om, når
de drøfter landbruget.
- Landbrugs- og fødevareerhvervet
spiller allerede i
dag en betydelig rolle i det
danske samfund i forbindelse
med beskæftigelse, eksport,
vedvarende energi og andet.
Alt sammen ting, som bidrager
positivt til det danske
samfund. Men som har for
lidt opmærksomhed i den
offentlige debat.
Efter de otte indlægsholdere
i panelet var kommet med
deres bud på landbrugets situation,
var der debat, og mange
deltagere i salen benyttede sig
til at stille spørgsmål.
Som afslutning på mødet
Der var traktorer så langt øjet rakte på indfaldsvejene til Horsens, da landmændene holdt stormøde på Bygholm Landbrugsskole.
Det lander på et nul
For svineproducenterne
blev det et år med stigende
foderpriser sidst på året.
Dækningsbidraget steg med
ca. 900.000 kr. ligeligt fordelt
mellem mark og svin i forhold
til katastrofeåret 2009.
Indtjeningen for mælkeproducenterne
blev bedre
i 2010 end året før, men
resultatet endte alligevel
blev der vedtaget en resolution,
som regeringens repræsentant,
Hans Chr. Smith (V)
fik med sig hjem.
- Vi udtrykker vores
skarpeste kritik af regeringens
forslag, Grøn Vækst, og vi
forventer, at regeringen tager
forslaget af bordet, fremgår
bl.a. af resolutionen.
Finn Pedersen rundede
mødet af:
- Vi kan alle være stolte af,
at vi i fællesskab har holdt et
godt og fagligt møde med
stor fokus på alt det, som
landbruget kan bidrage med,
sagde han.
Side 6 og 7
ganske tæt på nul, nemlig på
4.000 kr.
- Selv om dækningsbidraget
steg med 1,2 mill. kr. i
forhold til året før, blev der
slet ikke overskud til dækning
af ejeraflønning eller privatforbrug,
sagde driftsøkonomikonsulent
Søren Clausen.
(let.)
Side 5
Til samtlige jordbrugere

2 Debat · Nyheder
22. februar 2011
Udgivet af LRØ i 13.000 eksemplarer.
Postbesørget avis til alle jordbrugere og kunder i området
og adresseret til de passive medlemmer af Østjysk Landboforening,
Landboforeningen Odder-Skanderborg og
Vejle-Fredericia Landboforening med flere, der ønsker
avisen tilsendt.
Redaktionsadresse:
LRØ - Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens
Telefon: 70 15 40 00 · Telefax: 76 58 77 83
Lene Tingleff - e-mail: let@lro.dk
Anne-Marie Kjær - e-mail: amk@lro.dk
Hjemmeside: www.lro.dk
Ansvarshavende: Direktør Per Bardrum
De tre foreninger bag LRØ:
Østjysk Landboforening
Formand: Finn Pedersen 75 76 10 75
Næstformand: Jeppe Mouritsen 75 67 30 70
Sekretær: Jørgen Skov Nielsen 87 40 52 63
Landboforeningen Odder-Skanderborg
Formand: Jens Gammelgaard 86 55 41 38
Næstformand: Ole Larsen 86 57 21 14
Sekretær: Helge Kjær Sørensen 40 43 07 69
Vejle-Fredericia Landboforening
Formand: Jens Ejner Christensen 75 87 32 14
Næstformand: Sejer Grimstrup 75 85 14 70
Sekretær: Bent Lune Nielsen 70 15 40 00
Informationsudvalg:
Mads Mogensen, økonomiudvalg
Jakob Jakobsen, kvægudvalg
Esben Graff, svineudvalg
Mogens Jensen, planteavlsudvalg
Niels Hegelund, svineproduktion
Hanne Schønning, planteavl
Ove Madsen, kvægproduktion
Jens Riis Andersen, økonomi
Torben Fredbo-Nielsen, byggerådgivning
Lene Tingleff, journalist
Anne-Marie Kjær, sekretær
Annoncesalg:
Salgsdirektør Søren Ankersen,
tlf. 97 84 13 80, Børs•Mark A/S
Layout:
Rounborgs grafiske hus, Holstebro
Tryk:
Trykcentralen, Viby J.
Kommende blade:
Nr. 03 Deadline: 04.03.11
Udkommer: 22.03.11
Nr. 03 Deadline: 01.01.11
Udkommer: 19.04.11
Set fra min stol
Vil bidrage og skabe
vækst i samfundet
Af Jens Ejner Christensen,
formand for Vejle-Fredericia
Landboforening
I den sidste tid har der
været en del markeringer
fra landbrugets side med
stormøder og traktorkørsel
som protest mod Grøn
Vækst-planerne. Senest i
Horsens den 4. februar.
Landmændene føler sig
bundet på hænder og fødder
og frygter at blive frataget
mulighederne for at levere de
løsninger, der skal til. Vi vil
gerne bidrage med mere til
det danske samfund og vi vil
gerne producere noget mere
i en fair konkurrence over
for EU.
For landmændene har
stormøderne og traktorkørslen
været en nødvendig måde at
gøre opmærksom på sig selv
over for omverdenen. Og de
har været med til at skabe
en debat om, hvordan man
politisk skal implementere
reglerne.
De markeringer, vi har
oplevet, kan vi bruge konstruktivt
til at få vores budskab
ud. Markeringerne
understøtter på naturlig vis
Landbrug&Fødevarers tre-årige
kampagne med tv-reklamer,
annoncer og oplysning.
Kampagnen ”Den nye
fortælling” er tydelig og skarp.
Den fortæller om vækst og
muligheder, og hovedbudskabet
er, at vi kan bidrage med
noget. Men vi skal have betingelser,
vi kan leve med.
To verdener
På stormødet i Horsens var
der et flot indlæg ved studerende
Anne Tværsig Olesen,
der talte om de to verdener,
hun oplever. I storbyen og
universitetsmiljøet, hvor
forståelsen for landbruget
kan være på et lille sted, og
derhjemme på gården, hvor
der drives et professionelt
og miljømæssigt forsvarligt
landbrug.
Hun udtrykte meget præcist
det dilemma, vi landmænd
befinder os i. Vi forsøger at leve
op til alle gældende krav efter
bedste evne, men alligevel står
vi tilbage med fornemmelsen
af, at det omgivende samfund
ikke synes, at vi gør det godt
nok.
Og det er mere end bare en
fornemmelse, for den manglende
forståelse munder ud i
nogle urimelige betingelser
og vilkår, som gør det svært
at drive landbrug, hvis ikke
betingelserne ændres.
De gode historier
Indlægget understreger lige
præcist, at vi har brug for den
nye strategi og kampagnen,
hvor vi er offensive og konstruktive,
og hvor vi tydeligt
og klart gør opmærksom på,
hvad der sker i landbruget.
”Den nye fortælling” vil
fokusere på at fortælle om
det kæmpe udviklingspotentiale,
der er i landbruget, og
de løsninger på samfundets
problemer, som erhvervet kan
byde ind med.
Alle de gode historier skal
frem i lyset, så alle - også
kritikerne - kan få øje på, at
landbruget har noget at bidrage
med og at et effektivt landbrug
godt kan gå hånd i hånd med
et godt miljø.
Løsninger til fælles gavn
850 til DLMØ’s møder om natur- og vandplaner
Af Jens Gammelgaard, formand
DLMØ og Helge Kjær Sørensen,
sekretariatschef DLMØ
En række informationsmøder
om vand- og naturplanerne,
som DLMØ har
afholdt de seneste fire
uger er forbi. Her deltog
godt 850 af foreningernes
medlemmer samt rådgivningskonsulenter
og lokale
politikere for at debattere
de øgede krav om reducering
af kvælstof og fosfor
samt oprettelse af mere
natur.
DLMØ – Dansk Landbrug
Midt-Østjylland – er sammenslutningen
af otte lokale
landboorganisationer fra det
midt- og østjyske og varetager
således knap 5000 landmænds
erhvervspolitiske interesser.
Regeringen har fremlagt
forslag til vand- og naturplaner,
der skal være med
til at reducere mængden af
kvælstof langs kysterne med
19.000 tons inden 2015. For
de første 9.000 tons er der
fundet forslag til virkemidler,
mens de sidste 10.000 tons er
sendt i udvalgsbehandling. Et
udvalg nedsat af regeringen er
derfor lige nu i gang med at
lave analyser af tidsplan, virkemidler
og metoder i andre
europæiske lande.
Iflg. regeringen skal kvælstofreduktionen
bl.a. ske ved
at øge danske landmænds
samlede efterafgrøder med
190.000 ha. For visse landmænd
kan det komme til at
betyde en øget mængde af
efterafgrøder med op til 44
pct.. Dels som følge af vand-
og naturplanerne dels som
led i en miljøgodkendelse.
Det er et helt uacceptabelt
højt niveau for efterafgrøder,
der kan koste livet for mange
landbrug.
Find andre værktøjer
Derfor foreslår vi, at der
findes alternativer til efterafgrøder.
Der bør laves
en værktøjskasse, hvor den
enkelte landmand kan vælge
det værktøj, der passer bedst
til hans bedrift. En løsning
kunne bl.a. være at etablere
de såkaldte mini-vådområder,
hvor DLMØ i samarbejde
med bl.a. Århus Universitet
for tiden kører flere forsøgs-
projekter. Andre muligheder
kunne være mellemafgrøder,
energipil, biogas, forædling af
vintersæd m.m.
Også i selve fjorden er der
forskningsprojekter i gang for
at finde alternative løsninger
til at mindske kvælstofudledningen.
Her arbejdes bl.a.
i at etablere stenrev og øge
produktionen af muslinger,
tang og alger, der er eksperter
i at rense vandet for kvælstof
og fosfor.
Alternativer til efterafgrøder
vil indgå i det overordnede
høringssvar, som DLMØ
for øjeblikket arbejder på.
Men vi vil også stærkt
anbefale, at vores medlemmer
selv laver høringssvar for eget
landbrug. Gerne i samarbejde
med kommunen.

22. februar 2011 Debat · Nyheder
Det mener jeg
Praktikanten, som var
mere end det...
Af Ida Marie Lützhøft
& Mikael Hansen, Hørning
En mandag i september
2010 ankom en flok elever
med toget fra Sankt Petri
Skolen i København til
stationen i Skanderborg.
De skulle på en uges landbrugspraktik
i det østjyske.
Én af dem, en pige ved navn
Anne Sofie skulle bo hos os
og være med i den daglige
drift på Hedegården.
Turen fra stationen gik
direkte til stalden, så der var
ikke tale om nogen blid overgang
fra skolegangen i det
indre København til lugten af
gris på staldgangen. Der var
dog ingen slinger i valsen hos
vores nye praktikant.
Smil - og sved på panden
Allerede den første dag blev
hun kastet ud i flytningen af
slagtesvin og klarede det uden
blå mærker men stod i stedet
med et stort smil og sved på
panden, da hun blev hentet
efter endt arbejdsdag i stalden.
Herefter gik turen hjem til
vores bopæl Jægersborg, hvor
det blev til en ridetur på en af
hestene. I første omgang sagde
Anne Sofie nej til en tur i
galop ud over stubmarkerne,
men inden vi nåede hjem,
blev det alligevel til et par
runder i fuld galop, og endnu
en gang var smilet stort.
De følgende dage bød på
flere nye udfordringer, som
alle blev klaret i flot stil. Selv
en tur på andejagt i silende
regn og rengøring af vildtet
efterfølgende tog ikke
modet fra Anne Sofie, snarere
tværtimod.
En ”rigtig” elev
Således var det ikke rigtig
en praktikant, vi havde med
til det fælles arrangement
torsdag aften, hvor alle elever,
praktikværter og nogle ekstra
ildsjæle var med. Nej det var
nærmere en rigtig landbrugselev,
som både havde fået flair
for at bringe de små grise til
verden, tage sig af dem i deres
Klar til en indsats
for kvægbrugerne
Uffe Bie stiller op til Landbrug&Fødevarer, Kvæg
Uffe Bie, Ejstrupholm,
stiller op til bestyrelsen
for Landbrug&Fødevarer,
Kvæg, på Kvægkongressen
den 28. februar og 1.
marts i Herning.
- Fra LRØ’s kvægudvalgs
side vil vi gerne opfordre
områdets mælkeproducenter
til at møde op i Herning og
stemme på Uffe Bie, siger
formanden for LRØ’s kvægudvalg,
Ole Jespersen, Glud.
- Det er vigtigt at få folk
ind, der brænder for sagen, og
det ved vi, han gør. Samtidig
har han en erfaring inden for
det organisatoriske arbejde,
som er vigtig. Hvis man
ønsker en lokal repræsen-
tant, der kan være talerør for
områdets mælkeproducenter,
kan jeg kun opfordre til at
man møder op og gør sin
indflydelse gældende, siger
Ole Jespersen.
Han tilføjer, at der vil være
masser af spændende indlæg
og faglige input på Kvægkongressen,
og at man kan være
sikker på at få ny inspiration
med hjem.
Vil arbejde for helheden
Uffe Bie sidder i bestyrelsen
for Østjysk Landboforening
og i bestyrelsen
for LRØ. Han er formand
for økologisektionen i
Landbrug&Fødevarer
og i bestyrelsen for
Landbrug&Fødevarer på
landsplan. Han har tidligere
siddet i bestyrelsen for Dansk
Kvæg, nemlig i perioden fra
2007-09.
- Jeg er parat til en indsats i
Landbrug&Fødevarer, Kvæg,
og jeg mener, det vil give god
sammenhæng til de ting, jeg i
forvejen er med i.
- Det er vigtigt, økologien
kommer med i
Landbrug&Fødevarer, Kvæg,
da 10 procent af mælkeproduktionen
i Danmark er økologisk.
Mange beslutninger
træffes ud fra den konventionelle
produktion, men vi
skal også have det økologiske
aspekt med.
- Jeg skal dog ikke alene arbejde
for økologerne, hvis jeg
bliver valgt, men for helhe-
opvækst og passe godt på
mødrene.
Fredag blev en kort dag i
stalden, da alle skulle hjem
med toget til København
igen. Men inden afrejse nåede
Anne Sofie at få en lille tur
i den for hende noget store
traktor. Herefter blev bilen
pakket, og vi fulgte begge
Anne Sofie til perronen i
Skanderborg, hvor hun med
en lille pakke fra os i hånden
stolt fortalte de andre om
opholdet hos sin familie.
En dejlig afslutning oven
på en uge med mange smil
og mange gode oplevelser,
som vi aldrig vil glemme – og
Anne Sofie vil nok heller
ikke.
Igen i 2011 kommer der
praktikanter til det østjyske
område. Så til alle jer ude på
bedrifterne; grib chancen og
gør plads til en ekstra i familien
en lille uges tid. Det giver
god mening at være sammen
med en praktikant, som er
mere end det...
den, og der er mange områder,
hvor vi arbejder med det
samme sigte. Der skal være
plads til begge produktionsformer,
vi skal samarbejde, og
det kan være en styrke.
Alle kan stemme
I forbindelse med valghandlingen
er der ikke længere
delegerede, og det betyder,
at alle kan stemme. Der skal
stemmes efter prioriteringsmetoden,
hvilket betyder, at
den man ønsker valgt, skal stå
øverst.
De 5-600, der ventes at
møde op, skal vælge fire fra
landboforeninger og to fra
familiebruget. (let.)
meninger
Hvorfor traktorkørsel og
stormøde?
Hans Henrik Ahlgreen-
Ussing, Tirsbæk v. Vejle:
- Traktorkørslen er et
blikfang, ikke en egentlig
demonstration. Vi vil gøre
opmærksom på, at Grøn
Vækst er en stor hindring
for at drive landbrug i
Danmark. Grøn Vækst
lukker landbrug og sender
arbejdspladser til udlandet.
Henrik Spetzler, Yding:
- Vi har brug for at markere
vores modstand mod
vandplaner og Grøn Vækst.
Jeg tror, det kan være med
til at skabe forståelse, at vi
rykker ud på den måde, og
det er mit håb, at det vil
være med til at trække i
den rigtige retning.
Jacob Carlsen,
St. Velling:
- Det er vigtigt, vi landmænd
står sammen og viser
vores utilfredshed med
de stramninger, landbruget
udsættes for. Der skal
være plads til et landbrug
fremover, det budskab får
vi ud, og vi får selv vigtig
information på mødet.
Thomas Birkedal,
Holstebro:
- Det er åbenbart den
eneste måde, vi kan få vist,
at vi er her, og at landbruget
har brug for nogle
bedre betingelser. Det er
en påmindelse om, at vi
også yder vores til samfundet.
Jeg håber, det giver
respekt og forståelse.
3

4 Aktuelt portræt · Nyheder
22. februar 2011
Aktuelt portræt
Modspil til kunder i udvikling
For virksomhedsøkonom
Laurs Peder Laursen har
udviklingen fra regnskabskonsulent
til sparringspartner
med fokus på strategi,
virksomhedsudvikling og
nye forretningsområder
været spændende og
udfordrende.
Ligesom landbruget og
landmændene har undergået
en stor forandring i de 25 år,
han har været med, har hans
job og virke også forandret sig
betydeligt.
- Landbruget har gennemgået
en strukturudvikling og
har givet mig mulighed for
at være med i en spændende
proces, først i landboforeningen,
dernæst i ØLR og nu
Af socialkonsulent Solvejg Høj,
tlf. 4036 8788, mail: soh@post.
tele.dk. www.solvejghoj.dk
Jeg får konstant spørgsmålet:
Har du travlt med at
snakke med folk, som har
økonomisk krise? Og næst:
Hvad kan du gøre for dem?
Det står jo fast, at jeg ikke
har evner til at hjælpe på
økonomien. Men ét er jo en
presset økonomi, noget andet
er hvordan man har det.
Som regel kommer jeg ud
til en familie, hvor specielt
landmanden har søvnproblemer
og ofte også et noget
ændret sindelag. Han er
måske opfarende, grædende,
indadvendt, hidsig eller andet.
Ægtefællen forsøger at holde
humøret oppe på hele familien.
Hun har det skidt på en
anden måde.
Ofte har familien ikke
fortalt nogen om den klemte
økonomiske situation.
Det er jo ikke så underligt,
at frygten for fremtiden sætter
det gode humør på stand
by. Men uanset, hvad man
frygter, gælder det jo også, at
man skal kæmpe for det, man
LRØ. En udvikling som har
gjort, at jeg har kunnet udvikle
mig i jobbet, hvilket har
betydet meget for mig.
49-årige Laurs Peder
Laursen har til sommer 25 års
jubilæum i LRØ. Han stammer
fra en gård på Hovedgård-kanten,
og han valgte
landbruget og fik det grønne
bevis, som han ønskede at
bygge mere på.
Efter endt uddannelse på
Vejlby Landbrugsskole som
tekniker med økonomi som
speciale blev han ansat på
Landskontoret for Økonomi,
og efter et halvt års tid
skiftede han til Hads Herreds
Landboforening i Odder.
Kontakten til landmændene
spillede en stor rolle for ham,
har kært. Og det er jo mere
end gården!
Tal om det
Når vi mennesker har problemer
hjælper det at tale
med nogen om det. Ikke med
hvem som helst, men med
nogen man holder af. Det skal
også være nogen, som kan
rumme ens bekymring og
som kan håndtere fortrolighed
– selvfølgelig.
Ofte, når jeg besøger en
familie første gang, har alle
det rigtig skidt. Næste gang,
hvor man har valgt at tale
med familie og gode venner
om problemet, går det bedre.
Ikke med økonomien, men
med at bære det.
Landmanden synes ofte at
nogen behandler ham skidt.
Det er ydmygende at skulle
have et fornuftigt samarbejde
med vedkommende fordi ens
skæbne er i den persons hænder.
Handlefriheden er væk,
værdigheden næsten ikke til
at få øje på, når andre bestemmer
hvilke regninger man må
betale og hvornår.
Vrede rettet mod den
konkrete person ødelægger
meget. Landmanden har lyst
til at råbe sin vrede ”lige i ansigtet”
på vedkommende, men
og han var glad for at få den
direkte kundekontakt. Han
lagde ud med 130 kunder, og
han lavede selv alle regnskaberne.
Dengang konterede
assistenterne, og konsulenten
gjorde regnskaberne op. Hans
primære arbejdsfelt var rent
rådgivningsmæssigt koncentreret
omkring det skattemæssige.
At gøre en forskel
Op gennem 90’erne tog
strukturudviklingen for alvor
fart, og der kom gradvist
mere rådgivning, mere sparring
og flere ad-hoc-opgaver.
En udvikling, der fortsatte op
gennem årene.
- Det passede mig godt,
for det er netop strategien
Sæt ord på krisen
Vigtigt at tale om det, hvis man har ondt i økonomien
så går alt itu. En vrede kan
faktisk godt blive nemmere at
leve med hvis man taler - eller
skriver - den ud. Ikke til
personen, men på anden vis.
Måske i et brev, som aldrig
sendes. Måske ved at råbe
ud over marken hvor gal og
ydmyget man er. Det afstresser
og gør en mere samlet ved
mødet med personen, at man
har fået sagt sin mening.
Værktøjet
Når nogen kommer til en
med et problem, er det jo
en ære. Det gælder under
samtalen om at hjælpe med
at bære det svære. At lytte
ind til, hvordan familien har
det. For nogen kan det være
vanskeligt blot at rumme et
andet menneskes store sorg
og bekymring. Fristelsen til
at udtænke alverdens løsninger
og til at snakke om
dem ligger lige for. Det er en
faldgrube for mange.
Det kan jo godt være, du
har en god idé, men lad den
ikke fylde for meget.
Fremtiden
Som regel tør landmanden
ikke tænke på en fremtid
uden gård. Den ser sort ud.
Han siger, at han ”ikke kan
og udviklingen, jeg brænder
for. Dét, at gøre en forskel
for kunden, betyder meget
for mig i mit daglige arbejde,
uanset om det er et stort eller
lille landbrug og om det er
udvikling eller afvikling, der
er fokus på.
Udviklingen fortsatte, og
landbrugene blev mere og
mere komplekse. Nye forretningsområder
blev en naturlig
ting for mange landmænd,
og det betød, at der skulle
rådgives i forbindelse med
etablering i udland, vindmøller,
forskellige investeringer,
selskaber og brugen af nye
finansielle instrumenter.
- Kunderne har i dag gang
i mange ting, og som rådgiver
gælder det hele tiden om
andet” end landbrug. Selvtilliden
er i bund. Ægtefællen
synes godt de kan snakke lidt
om, hvad han eventuelt skal
arbejde med. Men det nægter
han. Det er ikke så svært at
forstå - for i en krise er der
meget mentalt arbejde at
gøre. Først, når det er gjort,
kan man tage afsæt i en ny
identitet.
Det er vigtigt at huske på
dette, for i det lange svære
forløb i en økonomisk krise,
bliver der ikke taget hensyn
til, hvordan man som menneske
tackler sin krise bedst.
Man skal fremstå handlekraftig
og klarttænkende. Det er
næsten umuligt. Og derfor
er det også vigtigt, at dele sin
bekymring med både familie
og kompetente venner.
Ring eller skriv
Det er en hjælp at snakke om
det. Flere i samme situation
har faktisk dannet en gruppe,
hvor der udveksles erfaringer
hen over alle de vanskelige
emner den økonomiske krise
medfører. Både for erhvervet,
landmanden og hans familie.
Ring til mig, eller skriv.
Medlemmer kan gratis bruge
min assistance.
at flytte sig sammen med
kunden. Vi kan hjælpe med
at give et modspil, så de er
klar over muligheder og risici,
men vi har ikke det endelige
facit.
For Laurs Peder Laursen
var det helt naturligt at kaste
sig over udfordringen som
virksomhedsøkonom i LRØ,
da muligheden opstod fra
årsskiftet. Han er en del af et
team på fem, der skal arbejde
med specialiserede komplekse
opgaver, f.eks. i forbindelse
med generationsskifter, nye
organisationsformer og andet.
En udfordring, han ser meget
frem til.
Laurs Peder Laursen bor på
en landbrugsejendom i Solbjerg
sammen med sin kone,
LRØ’s fagudvalg skal
nedlægges, og arbejdet i
repræsentantskabet skal
i stedet opprioriteres.
Det er, hvad LRØ’s bestyrelse
har drøftet og lægger
op til, og sagen skal behandles
på repræsentantskabsmødet
den 25. februar.
I forbindelse med indstillingen
fra LRØ’s bestyrelse
er det årlige årsmøde aflyst.
Det plejer at finde sted i
begyndelsen af februar, men
i år er det afløst af en række
faglige møder.
Den 4. februar var der
således økonomikonference
med 200 deltagere., og der
holdes et plantefagligt møde
Laurs Peder Laursen
Nedlægger
fagudvalg
Hanne, der er køkkenleder i
en daginstitution. Parret har
tre børn, 23-årige Kasper, der
læser til lærer, Signe på 21 år,
der er social- og sundhedshjælper
og 19-årige Mads, der
går på gymnasiet.
Fritiden bruges bl.a. på
cykling, han holder sig ikke
tilbage for at cykle de 30 km.
på arbejde, samt badminton et
par gange om ugen. Sommerferien
går gerne til Sydeuropa
med campingvognen, hvor
friluftslivet nydes. (let.)
Repræsentantskabet opprioriteres
den 7. marts og en kvægkonference
den 15. marts.
Svinerådgivningen holder
fagligt møde senere i foråret.
- Vi lægger op til en
ny organisationsform og
struktur, hvor vi i højere
grad end før gør repræsentantskabet
til ambassadører
for den faglige rådgivning,
siger LRØ’s formand, Finn
Pedersen og tilføjer, at der
lægges op til fire årlige
repræsentantskabsmøder.
- Vi vil i dette forum have
fokus på den faglige udvikling
i virksomheden, og vi
vil samtidig sænke udgiften
til det folkevalgte system,
siger han. (let.)
DEN MODERNE LANDMAND
VÆLGER EN LØSNING FRA:
Kjell Nielsen A/S
Spettrupvej 7 A · 8722 Hedensted
Tlf. 75 89 09 77 · Fax 76 74 08 80
www.kjellnielsen.dk
Vi tilbyder det bedste indenfor:
NYBYGNING · RENOVERING · VENTILATION
STALDINVENTAR · FODERANLÆG
GYLLETANKE · GYLLESYSTEMER
Forhør uforbindende om indretningsforslag, priser m.m.

22. februar 2011 Økonomikonference
Vil sidestilles med resten af EU
200 landmænd til økonomikonference i LandbrugetsHus
Af Lene Tingleff
- Landbruget i Danmark
skal have de samme vilkår
som resten af EU. Det
betyder, at vi skal indføre
nye regler om vand- og
naturplaner og at reglerne
skal indarbejdes i samme
takt som i de øvrige lande.
Søren Clausen og Carsten Kragh Paulsen.
Det sagde Ole Larsen, formand
for LRØ’s økonomiudvalg,
på en økonomikonference
i LandbrugetsHus den
3. februar med 200 deltagere.
- Det er sund fornuft og
det vil gøre, at det forspring
som vi har lige nu på mange
områder, vil give os luft, som
vi i den grad har brug for.
Den aktuelle krise fyldte
meget på mødet, hvor de
første regnskabstal for 2010
og prognoserne for 2011 blev
gennemgået.
- Landbrugets situation er
alvorlig, men man kan tvivle
på, om det er gået op for alle
beslutningstagere.
Bidrager positivt
Ole Larsen nævnte en analyse
fra finansministeriet som
viser, at den danske handelsbalance
ville blive forværret
med 40 mia. kr. om året uden
landbruget og at landbruget
suverænt bidrager mest
til Danmarks indtjening i
udlandet.
- Dem der påstår, at landbruget
ikke betyder noget
for dansk økonomi og giver
udtryk for, at vi nærmest er
en belastning, skal enten have
en ny regnemaskine eller have
Bedre indtjening for
mælkeproduktion
Der er dog fortsat et stykke til acceptabel indtjening
Regnskaberne for 2010
viser klar forbedring i
forhold til katastrofeåret
2009, udtaler driftsøkonomikonsulent
Søren Clausen,
LRØ, efter gennemgang
af regnskaber for 44
mælkeproducenter.
- Resultatet efter renter blev
sølle 4.000 kr. Der blev slet
ikke overskud til dækning af
ejeraflønning eller privatforbrug.
Bedrifterne har i gennemsnit
185 årskøer og der
drives 164 ha.
Dækningsbidraget steg
med 1.250.000 kr. i forhold
til 2009. Den 30 øre højere
mælkepris, bedre kødpris og
for året som helhed stabile
foderpriser var årsagen til den
store fremgang.
Ud over stigende produktpriser
fortsætter mælkeproducenterne
også med at
forbedre produktiviteten.
Dækningsbidraget pr.
kg mælk blev på 1,07 kr./
kg. – en fordobling i forhold
til 2009. Det er naturligvis
primært den højere mælkepris
på 0,30 kr., men også en
fremgang på tilvækstværdien
på 0,13 kr. der slår igennem.
Kapacitetsomkostningerne
steg samlet med 7 %. Resultatet
af primær drift blev
556.000 kr. – en fremgang på
1.100.000 kr.!
Lavt renteniveau
Det lave renteniveau betød,
at der lige netop var dækning
for finansieringsomkostningerne
med et plus på 4.000
kr. Det skal holdes op mod
at renterne faktisk faldt med
246.000 kr. pr bedrift. I 2010
er de fleste mælkeproducenter
ude af valutalån og der er heller
ikke mange tilbage med
investeringskreditter m.v.
Investeringerne er reduceret
markant de seneste år. I
2010 blev der investeret for
1.069.000 kr. og til sammenligning
investerede mælke-
producenterne i 2008 for
3.500.000 kr.
Stabil mælkepris
Prognosen for 2011 tager udgangspunkt
i en forventning
om stabil mælkepris og fortsat
stigning på kødprisen. Det giver
basis for højere dækningsbidrag,
men omvendt giver
udviklingen i foderpriserne
anledning til bekymring.
Renten forventes at holde
sig på nuværende lave niveau
i 2011. Langt de fleste lån i
realkredit er i variabel rente
på 1 årig basis, hvor renten
blev låst i december.
Resultatet i 2011 efter renter
forventes på 294.000 kr.,
umiddelbart en flot fremgang
i forhold til de seneste år, men
et beskedent beløb til aflønning
af ejerens ofte meget
betydelige arbejdsindsats, siger
Søren Clausen.
skolepengene tilbage. Men
vi skal have nogle vilkår at
producere under, som gør at
den enkelte landmand kan og
vil bruge sit liv på projektet.
Der skal være mulighed for
en indtjening, som afspejler
indsats og risiko.
Væk med kontrol
Ole Larsen sagde, at landbruget
skal have et forståeligt og
rimeligt regelsæt.
- Væk med al den nidkære
kontrol, som i den grad generer
mange landmænd som
overordnet set har rigtig godt
styr på tingene men som fanges
i et uoverskueligt regelsæt,
hvor bagatelgrænser er en by
i Rusland.
- Lad os dog passe vores
bedrifter og vis os lidt tillid og
gå så efter de overtrædelser,
som betyder noget i forhold til
dyrevelfærd miljø og så videre.
Driftsresultatet steg til ca.
0 i et år hvor de danske
svineproducenter blev
konfronteret med flere
betydende udfordringer,
blandt andet stigninger
i foderpriserne sidst på
året.
- Med store underskud i
bagagen fra de foregående år,
var det for mange svineproducenter
nødvendigt med en
markant fremgang i indtjeningen
i 2010, hvis troen
på fremtiden skulle bevares.
Og som en selvforstærkende
proces medførte de tidligere
års utilfredsstillende resultater
en opstramning i kravene
til indtjening og adgang til
kapital fra kreditgiverne, udtaler
chefkonsulent Carsten
Kragh Paulsen, LRØ.
Stigende dækningsbidrag
De første opgørelser af
regnskaber for 2010 viser, at
dækningsbidraget samlet steg
med ca. 900.000 kr. ligeligt
Jens Skærlund og Ole Larsen.
Erhvervsøkonomisk chef,
Klaus Kaiser, Videncenter
for Landbrug, kom med en
aktuel ”vejrudsigt” for dansk
landbrug. Han talte bl.a. om
jordpriserne, som er faldet
med 26 procent fra 2008 til
2010.
- Spørgsmålet er om bunden
er nået, hvad mener I, lød
det fra cheføkonomen, der
spurgte de 200 landmænd,
fordelt mellem mark og svin.
For svineproduktionen
steg afregningsprisen på
svinekød med 50 øre pr. kg
inklusiv efterbetaling, og
foderpriserne kunne for året
som helhed næsten holdes
i ro. Dette kombineret med
lidt højere statuspriser ved
årets udgang gav stigningen i
dækningsbidraget.
Stigningen i dækningsbidraget
fra marken findes
primært i et højere bruttoudbytte
- højere priser og
statusværdier.
Samlet nås et dækningsbidrag
på ca. 3.5 mio. kr. fortæller
chefkonsulent Carsten
Kragh Paulsen.
Med stigende dækningsbidrag
og beskedne stigninger
på kapacitetsomkostningerne
nås en fremgang i resultat
af primær drift på omkring
800.000 kr.
Ikke tilfredsstillende
Renteudgifterne inklusiv
realiserede kursreguleringer
5
hvordan de så på jordprisernes
udvikling det kommende
år og inden for en horisont
på fem år.
Svaret blev givet ved
håndsoprækning, og de fleste
i salen troede på uændrede
jordpriser både om et år og
inden for fem år.
- I er nok lidt mere optimistiske
end jeg, sagde han.
Hård tid for
svineproducenter
Store underskud i bagagen fra de sidste år gør det vanskeligt
på gælden faldt med godt
400 tkr. til ca. 1 mio. kr. som
følge af fald i de korte renter.
Med resultatet fra den
primære drift og EUstøtten
blev der netop nok
til at dække årets renter og
forpagtningsudgifter, således
at resultatet efter finansiering
for svineproducenterne i år
2010 vil ligge omkring et 0.
Resultatet er således
væsentligt bedre end underskuddet
på 1,2 mio. kr.
året før, men ikke tilfredsstillende,
udtaler Carsten Kragh
Paulsen.
Også svært i 2011
I prognosen for år 2011
forventes dækningsbidraget
stort set uændret i forhold
til 2010.
Kapacitetsomkostningerne
inkl. afskrivninger ventes
fortsat holdt på et lavt niveau,
da der i 2011 fortsat er
ekstrem fokus på at optimere
bundlinjeresultatet uden
investeringer.

6 Stormøde
22. februar 2011
Spiller hasard med dansk landbrug
Protesterende landmænd vil have Grøn Vækst taget af bordet
Af Lene Tingleff
- Grøn Vækst vil belaste
hvert landbrug med store
ekstra byrder, der for landbrugsfamilier
vil betyde
et definitivt stop for deres
mulighed for at fortsætte
i erhvervet. En gennemførelse
af planerne vil være
at spille hasard med det
vigtigste valutaindtjenende
erhverv i Danmark.
Sådan lød budskabet fra de
650 landmænd, der den 4.
februar deltog i stormødet på
Bygholm Landbrugsskole.
På mødet blev der vedtaget
en resolution:
- Vi udtrykker vores
skarpeste kritik af Grøn
Vækst. Det vil give yderligere
begrænsninger af vores
muligheder for at skabe et
levedygtigt erhverv, som
fortsat kan bidrage til samfundsøkonomien
med store
eksportindtægter og tusindvis
af arbejdspladser, og som selv
kan forrente sin gæld.
- Vi forventer, at regeringen
tager Grøn Vækst-forslaget af
bordet, lød budskabet.
I panelet sad agronom
Claus Madsen, AgroPro,
planteproduktionskonsulent
Børge Nielsen, LRØ,
chefkonsulent Leif Knudsen,
Videncenter for Landbrug,
svineproducent Henrik
Enderlein, studerende Anne
Tværsig Olesen, forbundsformand
i NNF, Ole Wehlast
og transportminister Hans
Christian Schmidt, Venstre.
Folketingsmedlem Anders
Samuelsen, Liberal Alliancen,
skulle have været i panelet,
men blev afløst af sin søster,
Mette Bock, folketingskandi-
dat for LA. Han kom dog til
mødet senere.
Som en bil uden benzin
Claus Madsen lagde ud med
at konstatere, at Grøn Vækst
er politik uden konsekvensberegninger
og at politikerne
ikke ved, hvad det drejer sig
om.
- Landbrug uden kvælstof
er som en bil uden benzin.
Hvorfor går Danmark enegang,
det her er konkurrenceforvridende
og ødelæggende
for dansk landbrug. Vi har en
høring, men alligevel er noget
af det allerede sat i gang. Det
er et paradoks. Man kunne
sagtens have indført nogle
vandplaner uden så drastiske
løsninger.
Børge Nielsen gav et
historisk rids over Vandplaner
og andre tiltag, som er indført
for at reducere kvælstofudvaskning.
- Indføres vandplanerne
vil landbruget have reduceret
kvælstofudvaskningen med 71
procent.
- Hvorfor går det her så
galt? Det gør det bl.a. fordi
der ikke har været sparring
med landbruget og fordi
omkostningerne er vurderet
meget lavt. Landmændene vil
gerne være kvælstofeffektive,
men værktøjskassen er ikke
færdigudviklet. Der mangler
forskning og forsøg. Desuden
har der ikke været nogen reel
samtænkning af vandplaner
og landbruget som energileverandør.
Andre virkemidler
Leif Knudsen sagde, at det er
ekstremt afgørende, om der
skal reduceres med 9.000 tons
eller om de 10.000 kommer
til senere. Spørgsmålet er, om
Traktorerne var linet op på alle arealer omkring Bygholm Landbrugsskole.
De mange landmænd samlet til stormøde i salen på Bygholm Landbrugsskole.
udgangspunktet og miljømålene
er rigtige.
- Efterafgrøderne er effektive
men blokerer for en
vinterafgrøde og der er uløste
problemer med mellemafgrøder.
Alternativet kan være
tidlig såning af vinterhvede
og halmnedmuldning, begge
tiltag bør tælle på niveau
med mellemafgrøder. Og så
bør man samtidig kombinere
med energiproduktion. Min
konklusion er, at efterafgrødekravet
bør erstattes med
andre virkemidler.
Henrik Enderlein kaldte
det sidste udkald.
- Landbruget vil gerne
miljø, men det skal give en
mening. Og vi har ikke et
afkast til at betale med.
- Vi vil have Grøn Vækst og
vandplaner af bordet. Vi ønsker
ikke tilskud, vi ønsker en
forsvarlig politik. Vil står ved
vores gæld, men vi vil have
ordentlige rammebetingelser.
Vi har ikke brug for mere
tom snak.
NNF-opbakning
Forbundsformand Ole Wehlast,
NNF, sagde, at hans medlemmer
har en fælles interesse
med landbruget.
- Hvor var mine medlemmer,
hvis svineproduktionen
forsvandt og der ikke blev
leveret mælk til mejeriet? Vi
er ikke modstandere. Danmark
har gode betingelser
for at producere fødevarer, og
det har vi en forpligtelse til at
udnytte.
Mette Bock sagde, at Grøn
Vækst får landbruget til at
tippe ud over kanten.
- Det vil være et stort tab
for Danmark, hvis landbruget
rykker ud af landet, og vi vil
gøre hvad vi kan, for at støtte
op.
Samme budskab lød fra
Anders Samuelsen:
- Vi har et erhverv, der
er sindssygt vigtigt. Der
er begyndt at komme en
bevægelse, der kan se det her,
men den er ikke kommet af
sig selv.
Sammenhold
Den efterfølgende diskussion
kom i høj grad til at dreje sig
om, hvem der har det politiske
ansvar og hvordan der skal
arbejdes for at påvirke tingene
i en anden retning.
Formanden for Østjysk Landboforening, Finn Pedersen, bød velkommen.
Trods skarpe indlæg og
kritiske røster var det et
gennemgående tema, at det
er vigtigt at stå sammen og i
fællesskab gøre en indsats for
at få tingene ændret.
Jens Ejner Christensen,
formand for Vejle-Fredericia
Landboforening, fik den sidste
bemærkning. Han fremhævede
landbrugets nye imagekampagne
som afgørende
vigtig for at skabe forståelse.
- Vores aktion handler ikke
om, at vi ikke vil arbejde.
Den handler om, at vi gerne
vil levere vækst, men vi har
nået en grænse, sagde han.

22. februar 2011 Stormøde
To verdener - hvert sit syn
Studerende Anne Tværsig Olesen: Har mit fødehjem en fremtid?
- Den offentlige debat
gør fejlagtigt landbrug og
miljø til modstandere, og
landbruget har ikke været
gode nok til at kommunikere,
at de ikke vil drive
landbrug på bekostning af
naturen men i pagt med
naturen.
Det sagde studerende Anne
Tværsig Olesen på stormødet,
hvor hun holdt indlæg over
temaet: ”Har mit fødehjem
en fremtid som landbrug”.
- Det handler ikke om, at
landbruget vil tjene penge
Minister:
Måske udsættelse
Hans Christian Smith vil ikke udelukke en udsættelse af
dele af Grøn Vækst planerne
Selv om transportminister
Hans Chr. Smith ikke kunne
give konkrete løfter til
landmændene på stormødet
i Horsens, åbnede
han op for muligheden af
en udsættelse af dele af
Grøn Vækst-planerne til
2027.
Først slog han fast, at den
del af planerne, som handler
om reduktion af 10.000 tons
kvælstof, ikke bare er ”skudt
til hjørne” men ”parkeret”.
- Og det er ikke en tilfældighed,
at jeg bruger dette
udtryk. De 10.000 tons er
www.ju.dk
på bekostning af miljøet. Det
handler heller ikke om, at
landmænd pr. definition er
sure over restriktioner. Det
handler om, at restriktionerne
nu har nået et punkt, hvor de
ikke giver mening.
Anne Tværsig Olesen er fra
Hornsyld og er i gang med
en kandidat i kommunikation
på Aalborg Universitetet.
- Jeg står her i dag på
vegne af min bror, som er en
nyuddannet agrarøkonom
og fagligt dygtig landmænd.
Han har hele sit liv villet være
landmænd. Han har drømt
sat ud af spil, og hvis det viser
sig, at beregningerne skal
laves helt om, bliver resultatet
formentlig også et helt
andet. I skal være tilfredse
med, at de 10.000 tons er
parkeret, således vi nu har
9.000 tons tilbage. Og så skal
vi huske på, at oppositionen
netop har meldt ud, at de vil
reducere kvælstofudledningen
med 30.000 tons. Det er
dét, vi er oppe imod.
- Vi skal have kigget på
ålegræsværktøjet. At vi måler
med noget, som professorer
og andre siger, er uegnet, er
ikke holdbart.
om at drive vores forældres
landbrug videre. Og han har
haft spandevis af visioner om,
hvordan gården skulle drives.
- Men lige nu sidder han
på en mejetærsker i Australien
og overvejer, om han skal
glemme sine visioner. For
han kan ikke se en fremtid
som landmand og gårdejer
i Danmark. Han tror ikke
længere på det. Og han er
ikke den eneste nyuddannede
landmand, som har mistet
troen på en fremtid for dansk
landbrug.
- Dén tro er det danske
- Undtagelsestilstanden
2027 kan man vælge at
bruge, det er der andre i EU,
der har gjort. Jeg vil ikke
udelukke, at vi kan gøre det,
det er ikke en umulighed.
Men vi skal ville det politisk,
og det vil give stor larm.
- Vi kan ikke fjerne Grøn
Vækst. De 10.000 tons står,
hvor vi har parkeret dem, og
så går vi efter 2027. Dét, vi
har sat i gang, giver jo mere
end, vi troede. Det bliver en
stor udfordring, og vi kan
kun gøre det, hvis de borgerlige
partier står sammen,
sagde han. (let.)
- en klasse bedre!
Viden • Visioner • Venskaber
Fra grunduddannelse til videregående uddannelse: • Landmand • Jordbrugsmaskinfører • Jordbrugsteknolog
(Landbrug, Teknik og bygninger, Jordbrugsøkonomi, Gartneri, Landskab og anlæg, Miljø og natur) • Produktionsleder
• Virksomhedsleder • agrarøkonom
landbrug, det danske samfund
og ikke mindst de danske
politikere i samarbejde nødt
til at give dem igen.
Symbolpolitik
Anne Tværsig Olesen sagde,
at den byverden hun lever i
og dén verden, hendes familie
lever i, er vidt forskellige.
- Sådan behøvede det ikke
være – men sådan er det. Vi
står her i dag, fordi der føres
symbolpolitik og fordi politisk
korrekthed går forud for
biologisk korrekthed.
- Der er stemmer i at lave
Skæbnetime i
landbruget
Per Bardrum: Kulturkamp om dansk landbrug lige nu
- Skal Danmark fortsat
være et landbrugsland?
Det er vi nødt til at finde
ud af, for det er ved at
være sidste udkald. Erhvervet
og landbrugsfamilierne
er lige nu under et
urimeligt hårdt pres.
Det siger direktør Per Bardrum,
LRØ.
- Lige nu kører der en
kulturkamp i det danske samfund.
Kampen går på, om der
skal være plads til landbruget
eller om det skal afvikles.
Presset kommer fra alle sider
- både regering, befolkning
og kreditinstitutioner. Hvis
der fortsat skal være landbrug
i Danmark, skal der ske noget
her og nu, for vi er på vej
ud af et sidespor, og det går
stærkt.
Per Bardrum påpeger, at
mange af de rammebetingelser,
det danske samfund har
stillet op for landbruget de
sidste 10 år, er urimelige og
ofte helt uden mening.
- Efterhånden er det sådan,
at selv den mindste afvigelse
fra et regelsæt giver en straf,
der slet ikke står mål med
den forseelse, der er sket. Jeg
savner den sunde fornuft,
hvor det ikke blot handler om
grøn politik. Og det lyder
godt, når man som politiker
gør sig til miljøets redningsmand.
Men bare fordi det
hedder grønt, gavner det ikke
nødvendigvis miljøet. Og
bare fordi det lyder politisk
korrekt, er det ikke nødvendigvis
biologisk korrekt. (let.)
at krydse af i en boks med ja
eller nej.
- Ansvaret og selvstændigheden
er afløst af et regeltyranni,
der er ved at tage
modet fra alle landmænd. Tilliden
og respekten er gået af
fløjten, det har landmændene
det svært med.
Politik og følelser
Om den politiske situation
omkring landbruget siger Per
Bardrum, at oppositionen har
udnyttet, at Dansk Folkeparti
har sine synspunktet omkring
dyrevelfærd.
- Der træffes følelsesladede
beslutninger og det påvirker
den lovgivning, som landbrugserhvervet
skal efterleve.
Men set ud fra den praktiske
landmands synspunkt er det
dybt kompliceret at skulle
drive virksomhed ud fra sådanne
betingelser, der ofte er
uden hold i virkeligheden.
Sideløbende med de mange
krav, der stilles, bidrager
landbruget i høj grad til den
samlede samfundsøkonomi,
påpeger Per Bardrum.
- Der skabes hvert år danske
skattepligtige lønninger
på knap 36 mia. kr. som følge
af fødevareerhvervets produktion,
19 mia. kr. direkte fra
7
Anne Tværsig Olesen: For meget
symbolpolitik.
landbrugs- og fødevarevirksomhederne
og 17 mia. kr. fra
afledte støtteerhverv. Med et
skattetryk på 48,2 procent betyder
det, at der alene i 2009
gik 17,3 mia. kr. til statskassen
fra danske lønninger som
følge af fødevareproduktion i
Danmark. Så det er altså ikke
fordi landbruget ikke bidrager
med noget.
Forurener mindre
Samtidig viser helt nye tal fra
DMU, at landbruget producerer
mere og forurener
mindre.
- Mens kvælstofoverskuddet
i 1985 lå på indeks 100,
ligger det nu på indeks 42.
Det vil sige, at det er mere
end halveret på 25 år. Vi taler
her om forskellen på hvor
meget kvælstof, der bliver
tilført som gødning, og hvor
meget kvælstof planterne
fjerner. Fosforoverskuddet er
faldet endnu mere.
- Vi er nede på et lavt
niveau, og derfor bliver det
sværere at få kvælstofoverskuddet
til at falde yderligere,
hvilket landbruget lige nu
mærker i forbindelse med
Grøn Vækst. (let.)

8 Økonomi
22. februar 2011
LRØ afviser landmænds skattesnyd
Kun ganske få henvendelser fra SKAT
Af Lene Tingleff
SKAT’s udmelding om
at midtjyske landmænd
snyder i skat og har rod i
regnskaberne i større grad
end landmænd i resten af
Danmark er ikke noget,
LRØ på nogen måde kan
genkende.
- Vi tager skarpt afstand fra
påstanden om, at der er fejl
i over 40 procent af regnskaberne.
Det er milevidt
fra vores egen oplevelse, og
den tegner et uretfærdigt og
forkert billede af vores praksis
og af landmændenes adfærd,
siger skattekonsulent Anna
Boel, LRØ.
Hun oplyser, at SKAT kun
har henvendt sig til LRØ
vedrørende ganske få regn-
Nu kommer den nye
ejendomsvurdering
Relevant for alle ejere af landbrugsejendomme at overveje, om vurderingen
er retvisende
Af skattekonsulent Anna Boel,
tlf. 7658 7671,
e-mail: abo@lro.dk
I de seneste år har ejendomspriserne
generelt
været faldene og den nye
ejendomsvurdering skal
afspejle dette.
Handler du
efter dine mål?
Jeg hjælper dig med dine udfordringer,
så du får den produktion
og det arbejdsliv, du ønsker.
Gitte Børsting
Cert. Life-, Business-
og Stress Coach
Vestergade 19,
7600 Struer.
Tlf. 60 22 94 60
www.boerstingcoaching.dk
skaber, og at fejlprocenten
befinder sig på maksimalt en
til to procent.
- Det skal samtidig med i
billedet, at der kan være stor
usikkerhed om, hvordan man
overhovedet definerer en fejl.
- Noget er sort, og noget er
hvidt. Og så er der en gråzone,
hvor det er tilladt at prøve
tingene af inden for lovens
rammer. Men når det drejer
sig om skøn eller gråzoner,
SKAT har vurderet alle landbrugsejendomme
og andre
erhvervsejendomme pr. 1.
oktober 2010. Vurderingen
bliver sendt ud i februar/
marts måned 2011.
Ejendomsskatter
Ejendomsvurderingen bruges
i forbindelse med beregning
af ejendomsskatterne,
og skattestoppet har kun
begrænset indflydelse på ejendomsskatterne.Ejendomsskatten
er en væsentlig omkostning
for landmænd. Derfor
er det vigtigt at have fokus
på ejendomsvurderingen og
dermed ejendomsskatten.
Ejendomsvurderingen 1.
oktober 2010 får betydning
for ejendomsskatterne fra
2012
Er vurderingen rigtig?
Ejendomsvurderingen er et
skøn, som SKAT foretager
på grundlag af statistik over
ejendomspriserne i området.
Ud over dette lægges vægt på
individuelle forhold på den
enkelte ejendom.
Der er relevant for alle
ejere af landbrugsejendomme
at overveje, om vurderingen
evt. er for høj set i forhold
til, hvad ejendommen kan
sælges til. Hvis vurderingen
findes at være for høj i
forhold markedspris, kan der
være grund til at klage over
vurderingen. Der kan være
store penge at spare ved at få
kan man ikke sige, at der er
tale om fejl, og det kan meget
vel være dét, der er sket.
- I det omfang, vores
kunder ønsker at få prøvet
tingene af, gør vi det inden
for de regler, der er. Det er
vores arbejdsfelt og det er bl.a.
dét, vi er her for, siger Anna
Boel.
Høj standard
Virksomhedsøkonom Lars
nedbragt grundværdien eller
stuehusværdien.
Selvom en vurdering på
en landbrugsejendom er for
høj, og en klage medfører en
nedsættelse af vurderingen,
medfører det dog ikke nødvendigvis,
at ejendomsskatten
falder. Kun hvis grundværdien
nedsættes, vil det have
betydning for ejendomsskatten.
Hvis alene den såkaldte
forskelsværdi nedsættes får det
ikke betydning for grundskatten.
Ofte vil det netop være
forskelsværdien der ændres.
Du kan klage over vurderingen
pr. 1. oktober 2010
frem til den 1. juli 2011. Din
økonomikonsulent er gerne
behjælpelig med at påklage
ejendomsvurderingen.
Familiehandel
Ved en familiehandel godkender
SKAT umiddelbart en
overdragelsessum, der ligger
indenfor en pris af ejendomsvurderingen
+/- 15 procent
af seneste ejendomsvurdering.
En ejendom, der er vurderet
til 10 mio. kr., kan således
sælges for mellem 8,5 mio. kr.
og 11,5 mio. kr.
Faldet i vurdering giver
mulighed for overdragelse til
næste generation til en lavere
pris end tidligere. Men også
her bør man forholde sig
kritisk til den offentlige vurdering
og overveje, om den er
retvisende.
35
30
25
20
15
10
5
Boje siger, at LRØ er ISOcertificeret
på området og
arbejder efter et målrettet
kvalitetsstyringskoncept, som
omfatter skatteregnskaber og
årsrapporter.
- Vi lever op til en høj
standard, og generelt får vi ros
fra pengeinstitutter for vores
niveau. Vi henholder os altid
til lovgivningen og henviser
til det regelsæt, der findes
vedrørende skønsposter.
Nogle gange falder det ud,
som SKAT mener, men når
der rejses en sag, er det ikke
givet, at SKAT får ret, siger
Lars Boje og tilføjer, at der
arbejdes med et meget højt
dokumentationsniveau.
- Vi undrer os meget over
SKAT’s påstand, for vores
vedkommende har den på
ingen måde hold i virkeligheden,
påpeger de to LRØrådgivere.
Ejendomsskatten
falder
Fra 2011 er loftet over den
maksimale ejendomsskat nedsat
Ejendomsskatten
Ejendomsskatten
fa
Af skattekonsulent
en grundskyld på 7,2 pro-
Anna Boel, tlf. 7658 7671, millen i 2011. Til sam-
e-mail abo@lro.dk
menligning var promillen i
2010 12,3.
1
Ejendomsskatten for Skatteprocenten er
Af skattekonsulent Anna Boel, t
1 landbrug er nedsat fra dermed nedsat med ca. 40
og med 2011. Mange procentpoint.
Af skattekonsulent
I kommuner
Anna Boel, tlf. 765
Fra 2011 er loftet over den maksimale ejendomsskat ne
oplever et fald i ejen- med en grundskyldspro-
Fra
domsskatten
2011 er loftet
på 40
over den maksimale
mille, der er mindre
ejendomsskat
end
nedsat
procent Ejendomsskatten set i forhold til for de landbrug 22, er faldet større. er nedsat fra o
Ejendomsskatten året før.
ejendomsskatten for på landbrug 40 procent er nedsat set i forhold fra og mti
Eksempel:
ejendomsskatten Fra og med 2011 er på 40 Grundskat procent landbrugsjord set i forhold til åre
Fra og med 2011 er loftet over den maksimale ejendomsskat f
loftet over den maksimale 2010: . . . . . . 500 kr. pr. ha
Fra ejendomsskat og også med kaldet 2011 grundskyldspromillen
for er landbrug loftet over den Grundskat maksimale - er fastsat
landbrugsjord ejendomsskat til mere end for lan 22
også promillen i 2011. Til sammenligning var promillen i 2010 12,3
nedsat.
kaldet
Skatteprocenten I kommuner
grundskyldspromillen
hvor er dermed 2011:
- er
nedsat . .
fastsat
. . med . . 300
til
ca. kr.
mere
40 pr. procentpoint.
ha
end 22 (me
promillen i 2011. Til sammenligning var promillen i 2010 12,3.
ejendomsskattepromillen
Skatteprocenten 22, er faldet større. er dermed nedsat med ca. 40 procentpoint. I kom
– også kaldet grundskylds- Nedenfor vises grund-
22, er faldet større.
promillen Eksempel: - er fastsat til skyldspromillen i ske-
mere Grundskat end 22 (mellem landbrugsjord 23 2010: matisk 500 form kr. i pr. udvalgte
Eksempel:
ha
Grundskat
og Grundskat 34) skal
landbrugsjord
landbrug landbrugsjord betale
2010: 2011: kommuner.
500 kr. 300 pr. kr. ha pr. ha
Grundskat landbrugsjord 2011: 300 kr. pr. ha
Nedenfor vises grundskyldspromillen i skematisk form i udval
Nedenfor 35 vises grundskyldspromillen i skematisk form i udvalgte k
30
25
g
20
15
10
5
g
0
Hedensted Ikast/Brande Billund Herning Horsens Skanderborg Vejle Silkeborg Odder
0
Hedensted Ikast/Brande Billund Herning kommunens Horsens Skanderborg generelle grundskyldspromille Vejle Silkeborg Odder 2011
grundskyldspromille for landbrug 2011
kommunens grundskyldspromille generelle grundskyldspromille for landbrug 2010 2011
grundskyldspromille for landbrug 2011
grundskyldspromille for landbrug 2010

22. februar 2011 Økonomi
Grib muligheden
– få benchmarket dit regnskab
Vigtigt at have et sammenligningsgrundlag, når der skal findes indsatsområder
Af driftsøkonomikonsulent
Pernille Ræbild Olsen,
tlf. 7658 7525,
e-mail: pro@lro.dk
Den lave indtjening i
landbruget gør, at der er
behov for forsat fokus på
at forøge indtjeningen og
reducere omkostningerne.
Benchmarkings muligheden
i årsrapporten er blevet udvidet,
hvilket gør det muligt
at opnå mere specifikke
sammenligningsgrundlag med
andre landbrug, når indsats-
Arbejdet med fakturering
kan være en udfordring
for landbrug og mindre
virksomheder, hvor der i
dagligdagen er mange andre
opgaver, der trænger
sig på.
- Med bogføringssystemet
Ø90 Online bliver tingene
lettere og mere overskuelige,
siger overassistent Ellen Thomassen,
LRØ.
Hun fremhæver en række
fordele for kunden ved faktureringssystemet.
- Med fakturering kan der
sendes professionelle fakturaer
til kunden, de kan sendes som
e-faktura eller dannes som
områderne på bedriften skal
findes.
Pga. omlægningen til ny
årsrapport i 2009 var det ikke
muligt at få lavet sammenligningstal
for ens bedrift,
hvilket mange landmænd har
efterspurgt. Men nu er muligheden
igen tilstede endda
med flere forskellige sammenligningsmuligheder.
Analyser
I 2010 årsrapporten er det
muligt at få lavet forskellige
analyser af regnskabet f.eks.
finansierings sammensætning,
udvikling i nettoinvesteringer
og kapitaltilførsel osv.. Især
driftsgrensanalysen vil jeg
fremhæve, som en god analyse.
Her deles resultatopgørelsen
op i produktionens forskellige
driftsgrene f.eks. markbrug,
sohold og slagtesvin.
Resultatet fordeles ud på
de enkelte driftsgrene, og det
bliver muligt at få anskueliggjort,
om man tjener penge
på svineproduktionen og
markproduktionen individuelt.
Detailniveauet er højt,
og du kan f.eks. se, hvad dine
vedligeholdelsesomkostninger
er pr. slagtesvin.
Nyt program
De analyser, som du får lavet
i din årsrapport i 2010, får du
mulighed for at få sammenlignet
med andre landmænds
via det nye benchmarkingsprogram,
som Videncentret
har udviklet.
Du kan f.eks. få sammenholdt
om dine vedligeholdelsesomkostninger
pr. slagtesvin
er højt eller lavt sammenholdt
med andre. Dette giver en ideel
mulighed for at få sat nogle mål
for bedriften, som man vil arbejde
på i 2011. Der er mange
muligheder med det nye program.
Man kan lave individuelle
kriterier for, hvordan man
vil benchmarke sit driftsresultat.
Som ung landmand kan man
f.eks. vælge, at ens sammenligningsgruppe
kun skal bestå af
unge landmænd, eller om man
f.eks. kun vil sammenligne sig
med andre, som også dyrker
kartofler.
Senere på sæsonen kan du,
Lettere fakturering
Med Ø90 Online bliver arbejdet med fakturering overskueligt
pdf-fil og sendes via mail. De
kan naturligvis også sendes
som almindelig post, hvis man
ønsker det.
- Når der er oprettet kunder,
og der er oprettet produkter,
som relaterer til et kontonummer,
samt oprettet betalingsbetingelser,
kan der dannes en
faktura.
Hun forklarer, at fakturaens
poster automatisk bliver ført
om i kasseregistrering på de
kontonumre, som fakturaposterne
skal deles ud på.
- En faktura kan jo have
rigtig mange beløb, så når
pengene kommer ind, kan man
bare nøjes med at skrive det
kontonummer, som kunden
har på det totale beløb, hvor
man ved manuelle fakturaer er
nødt til at dele beløbene ud.
Efter kundens ønske
Ellen Thomassen oplyser, at
fakturaskabelonen kan udformes
helt efter kundens ønske.
Det kan være med speciel
tekst og med logo eller billede,
og det kan også være på
dit eget fortrykte brevpapir,
evt. med girokort.
- Stort set alt kan lade sig
gøre. Jeg har oprettet mange,
og der har ikke været ret
mange, der har været ens.
Ved statusopgørelsen kan
man altid gå ind og se igangværende
arbejde, og derved
få en oversigt over tilgodehavende.
hvis du har en erfa-gruppe,
vælge at sammenligne dit
regnskab kun med de andre
landmænd fra gruppen. Man
kan også vælge kun at sammenligne
sit resultat med
andre LRØ landmænd. Der
er mange muligheder og det
er næsten kun fantasien, som
sætter grænser.
Et godt signal
Regnskabssæsonen er godt
i gang. Diskuter derfor med
jeres konsulent på regnskabsmødet,
hvilke analyser I gerne
vil have lavet på jeres bedrift
og benyt jer af muligheden
for at finde udviklingspotentiale
på jeres bedrift.
At I laver benchmarking
på jeres bedrift er også et god
signal at sende til banken. Det
viser initiativ og anskueliggør
de steder, hvor I laver nogle
gode resultater på bedriften,
samt de forbedringsmuligheder,
der kan arbejdes videre
med på bedriften.
- Alle fakturaer, der er dateret
på statusdagen, er altid med.
Derudover kan vi udskrive en
saldoliste og tjekke op på, om
de ikke-betalte fakturaer stemmer
overens med de saldi, vi
har i systemet.
- Sidst men ikke mindst kan
vi for de kunder, der bruger
Bedriftsløsning, udlæse kunder
og varenumre via et lille hjælpeprogram,
hvorefter vi kan
indlæse dem i Ø90, siger Ellen
Thomassen, der tror, at mange
kan få glæde af Ø90 Online.
Yderligere oplysninger kan fås hos
Ellen Thomassen, økonomiassistent
Lone Atzen Gade og økonomiassistent
Sia Hedelund Sørensen.
Fradrag
for kontor
Af økonomikonsulent
Morten Enggaard Andersen
mea@lro.dk, tlf 76587609
Generelt er det meget
vanskeligt at få fradrag
for udgifter til bygnings-
og indretningsudgifter
til et kontor
placeret i stuehuset.
Det vil ofte være langt
nemmere, at opnå
fradrag for kontorer placeret
i driftsbygninger i
umiddelbar tilknytning
til produktionen.
For at kunne opnå fradrag
for opførelse og indretning
af kontor i stuehuset, må
kontoret kun være anvendt
erhvervsmæssigt. Det
vil sige, at kontoret ikke
må anvendes til nogen
private formål. Kontoret
må således ikke anvendes
til eksempelvis betaling
af private regninger, børns
lektielæsning og lignende.
Samtidig skal kontoret
have skiftet karakter så det
ikke længere kan anvendes
til opholdsrum. I praksis vil
det sige, at man skal have
2 kontorer i stuehuset for
at kunne argumentere for,
at det ene er erhvervsmæssigt.
Det vil i langt de fleste
tilfælde ikke være hensigtsmæssig.
Til gengæld er det væsentligt
lettere at få fradrag
for udgifter til at opføre et
kontor i – eller i tilknytning
til en driftsbygning.
Her vil det være langt
lettere at argumentere for,
at det alene anvendes til
erhvervsmæssige formål.
Ved opførelse eller
renovering af kontor i
stuehuset vil der være
momsfradrag på de
afholdte udgifter. Ved
opførelse af kontor i
forbindelse med byggeri af
stuehus, vil der kunne tages
fradrag på baggrund af
antal kvadratmeter kontor
sat i forhold til stuehusets
samlede areal.
Kontorinventar
Udgifter til møblering af
kontoret vil normalt være
omfattet af samme regler
som ovenstående. Som
udgangspunkt vil der ikke
være fradrag for udgifter
til møblering. Er det
nødvendigt at købe særlige
møbler eller inventar for at
opretholde den erhvervsmæssige
indkomst vil der
være fradrag.
Møbler og inventar i et
kontor i en staldbygning
vil sjældent have privat
anvendelse.
Kontorholdsudgifter
Normalt vil der kunne
tages fuldt fradrag for
IT-omkostninger mod, at
man lader sig multimediebeskatte.
Hvorvidt dette er
en fordel afhænger dog af
den enkelte situation.
Der vil være fradrag for
udgifter til papir, frimærker
og andre lignende udgifter
der kan henføres til den
daglige drift.v
9
– fordi vores
produkter er
UNIKKE!
UNNI ”system Hardi”
· til alle typer sprinkleranlæg
Vi har de bedste dyser til:
Overbrusning Iblødsætning Køling
UNNI drypdysevandspejl
· fuldautomatisk frisk vand til
smågrise og diegivende søer
UNNI 2-strengs vandsystem
· til medicindosering på stiniveau
UNNI kalkdesinfektion
· med sprøjtevogn og pumpe
NYHED
ØF-fjeder
· rodemateriale til dine grise
Telefon 7580 1099 · www.unni.dk
Karetmagervej 19G · 7100 Vejle

10 Tema: LRØ Tegnestuen
22. februar 2011
Arkitektur i det åbne land
LRØ Tegnestuen har stor erfaring i boligen på landet
Af Lene Tingleff
LRØ Tegnestuen er specialister
inden for arkitektur
i det åbne land. Samspillet
med omgivelserne og
harmonien med landskabet
har højeste prioritet,
ligesom samspillet mellem
bygherrens idé og tegnestuens
ekspertise er en
vigtig del af arbejdet.
Tegnestuen har stor erfaring i
boligen på landet og ved noget
om hvilke ønsker og krav,
der stilles. Det gælder i forhold
til indretning, hvor der ofte
stilles særlige krav til landboligen.
Det kan f.eks. være god
plads i bagindgangen, særlige
faciliteter for medarbejdere,
kontor nær indgangen, stort
spisekøkken og lignende. Men
også i forhold til husets placering
i landskabet og i forhold
til driftsbygninger samt lys og
udsyn.
- Det er vigtigt at tilpasse
ønskerne til den enkelte situation,
så kunden oplever at
få en helt unik bolig, siger arkitekterne
Mette Gammelby
Kruse og Morten Axelsen.
Harmoni
Når det drejer sig om en bolig
i tilknytning til et gårdanlæg,
er det vigtigt, at der sker
en helhedsplanlægning, så der
er harmoni i bygningernes
placering og udformning.
- Ofte er den rigtige
Skærpede energikrav
Nyt bygningsreglement strammer energikrav med 25 procent
Af arkitekt Morten Axelsen,
tlf. 7658 7582, mail max@lro.dk
Danmark har i dag samlet
set verdens strammeste
energikrav til nye bygninger.
Og det er regeringens
erklærede mål, at vi fortsat
skal være i front med
energi- og klimavenligt
byggeri.
Den langsigtede vision er, at
alle nye bygninger skal være
plusenergibygninger, altså
bygninger som producerer
mere energi end de forbruger.
Samtidig skal energiforbruget
i den eksisterende bygningsmasse
nedbringes.
Som et led i at nå visionen,
blev der i 2006 indført et nyt
bygningsreglement, hvor nye
energikrav så dagens lys. Fra
2006 har det været lovpligtigt
at udarbejde et energiregnskab
for alt nybyggeri,
således at det inden byggeriets
udførelse har været muligt
at påvise, hvor meget energi
huset forbruger. Dette regnskab
er så blevet fulgt op med
en energimærkning af huset,
således huset har attest på, at
det opfylder lovens krav.
Sidste skud på stammen er
nu ved at blive implementeret.
Fra 2011 har vi igen fået
et nyt bygningsreglement,
og energiforbruget for nye
bygninger skal nu reduceres
med 25 procent i forhold
til tidligere. Dette betyder i
praksis, at et nyt hus på 150m²
i dag kun må forbruge 9.525
kWh pr. år til opvarmning,
ventilation, køling og varmt
brugsvand. Til sammenligning
måtte et tilsvarende hus inden
2011 forbruge 12.700 kWh.
Arkitektur
Mindre energi kræver som
udgangspunkt mere isolering,
men der vil være en
øvre grænse for, hvor meget
isolering det er rentabelt at
anvende. Men lige så vigtigt
er det, at design og placering
af et nyt byggeri udgør den
største del i opnåelse af mindre
energiforbrug.
Ved at planlægge og designe
huset optimalt kan man
faktisk hente mange kWh pr
år. Husets grundrids har stor
indflydelse på energiforbruget.
Et hus med mange vinkler
og karnapper giver større
facadeareal, som varmen kan
forsvinde ud igennem. Det
drejer sig kort og godt om at
mindske bygningens overflade
Husets grundrids har stor indflydelse på energibehovet. Et kantet hus giver større facadeareal, som varmen
kan forsvinde ud igennem.
løsning at få boligen væk fra
driftsbygningerne, her er det
vigtigt at være opmærksom
på skalaforholdet, så bygningen
ikke ”drukner” i forhold
til de større driftsbygninger,
påpeger arkitekterne.
LRØ Tegnestuen rådgiver
omkring udnyttelse af
tiloversblevne driftsbygninger.
Arkitekterne hjælper med
vurdering af lokalerne og
giver inspiration til udnyttelsesmuligheder.
Tegnestuen
er med i planlægnings- og
i forhold til det antal m² som
opvarmes.
I eksemplet fra faktaboksen
ses det tydeligt, hvor meget
bygningskroppen betyder for
overfladearealet. Et 1½-plans
hus har over 10 procent mere
overflade end et 2-planshus.
Ved det opvarmede etageareal
forstås her det samlede
etageareal af de etager, der er
opvarmede inkl. eventuelle
udestuer, kældre og overdækkede
rum, der er opvarmet til
mindst 15°C.
Rum som opvarmes til
mindst 15°C defineres ved,
at de har en fast varmekilde,
det vil sige f.eks. gulvvarme,
radiator eller lignende.
Husets placering
Til designet hører også
orientering på byggegrunden.
Et hus, som vender øst/
vest, har hele sydfacaden til at
opsamle passiv solvarme. Ved
at placere ca. 40-50 procent af
husets samlede glasareal mod
idéfasen som rådgiver og
sparringspartner.
Om- og tilbygninger, hvor
boligen skal moderniseres og
tilpasses nutidens krav, er også
et område, hvor tegnestuen
har erfaring og ekspertise.
Tæt fagligt samspil
I forbindelse med større projekter
kræver myndighederne
ofte visualisering af byggeriet,
denne opgave løser tegnestuen
også.
Ud over boligopgaver på
Bygningens overflade
syd kan man udnytte varmen
fra solen.
Vinduerne skal helst være
med så få sprosser som muligt,
da vinduet isolerer bedst, jo
større ubrudt glasflade vinduer
har. Mængden af solvarme
omregnes til kWh og indgår i
det samlede energiregnskab.
For mange vinduer placeret
mod syd kan dog medføre
problemer med overtemperaturer
på solrige dage, derfor
bør der i mange tilfælde
også foretages en vurdering
af et eventuelt behov for
solafskærmning. Dette kan
måske virke forkert, men hele
puslespillet skal gå op, da en
evt. køling af huset er meget
energikrævende.
Materialer
I kampen for at opnå energibesparelser
kommer selvfølgelig
også valget af mate-
landet løser LRØ Tegnestuen
opgaver inden for boliger
generelt, sommerhusbyggeri,
byggeri i byen, feriecentre,
kursuscentre, butiksindretning
og mindre industri.
Der arbejdes i et tæt fagligt
samspil med en række andre
specialister i LandbrugetsHus,
bl.a. inden for ingeniørarbejde
samt projektering af kvæg-
og svinestalde, men også i
forbindelse med økonomi,
generationsskifte, fredningsbestemmelser
og meget andet.
Som et eksempel har et hus på 150 m² etageareal
følgende overfladearal:
1-plans med loft til kip .................. 502 m²
1-plans med vandret loft ................. 390 m²
1½-plans ............................ 323 m²
2-plan .............................. 287 m²
rialer, og ikke mindst måden
materialerne bliver brugt, og
hvordan de sammensættes.
Der arbejdes ihærdigt på nye
måder at opbygge husene på.
Da der efterhånden skal
mere isolering i ydervæggene,
og de traditionelle
hulmure derved bliver meget
tykke, ser vi flere eksempler
på anvendelsen af indvendige
trækonstruktioner som fylder
mindre.
Helvægselementer med
indbygget isolering er også
mindre og dermed pladsbesparende,
og i øvrigt tidsbesparende
ved opmuring. Man
kan hente mange kWh ved at
projektere og tænke anderledes,
udover materialevalg kan
også minimering af kuldebroer
og utætheder spare meget
energi.
Et kompakt hus, hvor facadearealet er minimeret i forhold til det bebyggede areal. Huset giver samtidig fuld
udnyttelse af 1. sal.

22. februar 2011
Kend dit hus før det er bygget
Visualisering er et godt værktøj til at se det kommende byggeri
Af Lene Tingleff
I forbindelse med at man
bygger ny bolig, er visualisering
et godt værktøj til at
se, hvordan det kommende
byggeri kommer til at se ud.
Det siger arkitekt Morten
Axelsen, LRØ Tegnestuen og
han tilføjer, at mange bygherrer
benytter systemet med
stor tilfredshed.
- Vi kan i visualiseringen
bygge hele huset tredimensionelt
op, og det betyder, at
man næsten kan lære sit hus
at kende, før det overhovedet
er bygget. Vi kan i visualiseringen
bygge huset op, som
man ville bygge det i virkeligheden,
og vi kan detaljere
så langt ned, man ønsker det
og lægge materialer og farver
på overfladerne. Huset kan
også møbleres for at give en
fornemmelse af størrelse, og
af om man kan have bestemte
landbrugsrådgivning...
Mere dig
møbler i de enkelte rum.
- Vi kan lægge skygger på
og man kan få en fornemmelse
af, hvordan lysforholdene
er, forklarer Morten Axelsen.
Hvis der arbejdes med
dobbelt rumhøjde og forskudte
planer, kan det være
godt at se, hvordan det endelige
resultat kommer til at se
ud, da det ofte kan være svært
at forestille sig.
- I en 3D-visualisering kan
man gå rundt i modellen og
stille sig på bestemte steder i
huset. Navigationen rundt i
modellen er ret enkel, forklarer
Morten Axelsen.
I en visualisering af et
eksisterende hus med til- eller
ombygning opbygges hele
den nye del som et tredimensionelt
element, hvorefter
man kan koble den nye del
sammen med det eksisterende.
Fotovisualisering
Fotovisualisering et også et
I Den Jyske Sparekasse er vi ikke bare lokale. Vi er
nærværende - og det er mere værd. Vi har mange
års erfaring på landbrugsområdet og et indgående
kendskab til netop din egn.
Jens Michael Jensen
landbrugschef
tlf. 76 28 19 31
jmj@djs.dk
Arne Jacobsen
landbrugschef
tlf. 76 72 09 40
aj@djs.dk
Præstegårdens køkken/alrum set indefra
nyttigt værktøj, hvis man har
brug for at kunne se præcist,
hvordan den ønskede byggeopgave
kommer til at se ud
i sine omgivelser, når den er
færdig. Det kan være en bygning,
der skal have et ekstra
vindue, kvist eller en tilbygning,
og det kan være en
byggegrund, hvor man gerne
vil se sit nye hus placeret i
forhold til omgivelserne. Til
arbejdet med visualiseringen
www.djs.dk
har LRØ Tegnestuen brug
for et skitseoplæg til den nye
bygning eller opgave.
- Vi har desuden brug for
fotos fra byggegrunden eller
af den eksisterende bygning,
siger Morten Axelsen og tilføjer,
at fotovisualiseringen også
kan indgå som en del af en
byggeansøgning.
Systemet bruges på tilsvarende
vis ved visualisering af
gårdanlæg og staldbyggerier.
Tema: LRØ Tegnestuen
11
Præstegårdens sydvendte facade set fra den omkringliggende træterrasse.
3D visualiseringen viser et forslag til ny præstegård opført i landzone.
Realkredit
DLR Kredit yder realkreditfinansiering
til alle landbrugsformål
Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte
Område 70
Simon Simonsen
»Wissingsminde«
Wissingsmindevej 18
6640 Lunderskov
Tlf. 70 24 34 70
Fax: 70 24 35 70
E-mail: sis@dlr.dk
Område 71
Jens Ravn
»Anesminde«
Ådalvej 26
Hvejsel
7300 Jelling
Tlf. 70 24 34 71
Fax: 70 24 35 71
E-mail: jr@dlr.dk
Område 72
Steen Lauridsen
Eg Mosevej 2
7200 Grindsted
Tlf. 70 24 34 72
Fax: 70 24 35 72
E-mail: stl@dlr.dk
Område 86
Frede Lundgaard
Madsen
Søndergade 66
8883 Gjern
Tlf. 70 24 34 86
Fax: 70 24 35 86
E-mail: flm@dlr.dk
Ved vurdering af
ejendomme med
stor svineproduktion
medvirker desuden
Frode Jensen
Tyrstingvej 3, Ring
8740 Brædstrup
Tlf. 70 24 34 25
Fax: 70 24 35 25
E-mail: foj@dlr.dk
Område 83
Erik Møller
Kongevejen 2
Onsbjerg
8305 Samsø
Tlf. 70 24 34 83
Fax: 70 24 35 83
E-mail: em@dlr.dk
er realkredit
Nyropsgade 21 · 1780 København V
Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00
www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

12 Tema: LRØ Tegnestuen
22. februar 2011
Lys, luft og havudsigt
Marianne og Kasper Tygesen fik ført deres drømme ud i livet med hjælp fra LRØ Arkitekterne
Af Lene Tingleff
- Vores overordnede
udgangspunkt var et hus
med masser af lys og luft,
store vinduespartier og
udsigt. Vi ønskede vores
helt eget udtryk, det
måtte gerne være lidt
specielt, og vi ville have
kvalitet.
Det fortæller Marianne og
Kasper Tygesen, der netop er
flyttet ind i deres nyopførte
hus ved Horsens Fjord.
Parret, der har to døtre på
seks og tre år, har boet i området
i en årrække, men havde
fået brug for mere plads, bl.a.
til børneværelser.
- Vi havde snakket om det
nye hus i en periode, og for
et års tid siden tog vi kontakt
til LRØ Tegnestuen og fik
en snak med deres arkitekter.
Vi fortalte om vores idéer og
tanker og kom med vores input.
Det var vigtigt for os, at
vi kom til at sætte vores eget
præg på det, fortæller Kasper.
- Det blev starten på en
god og konstruktiv proces,
fortæller Marianne, der siden
byggestart i august har fulgt
udviklingen tæt og i dag er
rigtig godt tilfreds med det
færdige resultat, som er blevet
som hun ønskede.
Udsigt til alle sider
Huset er på ca. 220 kvadratmeter
og opført som et
halvanden etages hus med
trempel for at udnytte pladsen
bedst muligt.
- Vi gik som sagt efter en
løsning med masser af lys og
luft, og det har vi fået. Når vi
står midt på 1. salen, kan vi se
ud til alle verdenshjørner. Vi
synes selv, det er et fantastisk
Styr på
byggeriet
Projektering giver et godt
byggeforløb
Når man skal i gang
med et byggeri, er det
vigtigt at få projekteret
huset, inden man går i
gang. Det giver et godt
byggeforløb og færre
overraskelser.
Det siger arkitekt Morten
Axelsen, LRØ.
- Hvis alle husets detaljer
er gennemarbejdede,
er der ikke så meget, der
kan gå galt. Så ved man på
forhånd, om tingene kan
lade sig gøre og de rigtige
komponenter er bestilt
hjem. På den måde bliver
der færre fejl og mangler
og et bedre udgangspunkt
for at undgå konflikter, og
der skabes en god forventningsafstemning.
- Nogen mener, at de
kan tage tingene hen ad
vejen, måske fordi de
kender håndværkeren i
forvejen. Men det er ingen
garanti for at undgå ærgerlige
misforståelser, f.eks.
forkerte materialer.
Morten Axelsen fortæller,
at LRØ Tegnestuens
arkitekter gennemtegner
huset og får styr på alle
detaljer og beregninger i
samarbejde med ingeniøren.
- Også i forbindelse
med tilbudsgivning og
licitation er det en fordel,
at der ligger et gennemarbejdet
materiale. På den
måde har håndværkerne et
ens materiale at give bud
ud fra, hvilket gør budene
sammenlignelige . I sidste
ende kan det spare bygherren
for mange penge
og ærgelser, f.eks. uforudsete
ekstraudgifter. (let.)
Kasper og Marianne har valgt at placere deres køkken på 1. salen for
at få mest muligt glæde af udsigten.
rum, siger Marianne.
I processen fandt parret
frem til en lidt utraditionel
løsning, nemlig at køkkenet
skulle placeres på 1.
salen, mens soveværelser og
børneværelser skulle være i
stueetagen.
- Det kom sig af, at vi vil
have så meget fornøjelse som
muligt at den dejlige havudsigt,
og rent praktisk tror vi
også det bliver godt, at vi har
en form for adskillelse. Når
børnene har kammerater og
leger på deres værelser, er der
lidt mere ro på i køkken og
opholdsrum på 1. salen, siger
Marianne.
Parret har gjort meget ud
af køkkenet, bl.a. fordi Kasper
Landinspektørfirmaet
Kontaktperson vedr
landbrugssager:
Landinspektør Jan Frederiksen
Mobil: 25 23 16 79
E-mail: jbf@landplan.dk
er kok og har stillet visse krav
til dette rum. Ud over et flot
og funktionelt køkken er der
således dampovn og varmeskuffe,
hvor brødet kan hæve
- samt andre finesser, som har
høj prioritet for en kok.
Flot indgangsparti
Et andet ønske var et præsentabelt
indgangsparti.
- Indgangspartiet fortæller
lidt om, hvem der bor i huset.
Jeg gik efter en løsning med
en flot trappe og en form
for hall, som giver en pænt
indtryk, når man træder ind,
fortæller Marianne.
Huset er indrettet således,
at man også kan gå direkte
ind fra garagen af en baggang.
Bonefeld & Bystrup A/S
Professionel rådgivning
Effektiv opmåling
Optimeret sagsstyring:
- sammenlægning
- arealoverførsel
- udstykning
Strandpromenaden 6
8700 Horsens
Tlf 76286060
Fax 76286061
E-mail: post@landplan.dk
www.Bonefeld-Bystrup.dk
Huset er opført i grå mursten med tag af rødt vingetegl og store vinduespartier.
Der er indrettet et viktualierum,
som var et must, og der
er indrettet gæsteværelse og
gæstetoilet på 1. salen.
- Vi havde en masse idéer,
og dem udviklede vi videre
på sammen med arkitekt
Morten Axelsen, som har
omsat det hele lige efter vores
ønsker og har givet os en god
vejledning i processen. Han
har givet os et godt modspil.
Vi har været glade for samarbejdet
med LRØ Arkitekter,
det har været konstruktivt,
fortæller parret.
Glad for byggestyring
Kasper og Marianne fremhæver
også byggestyringen, som
LRØ har stået for.
- Det er en stor proces at
bygge et hus, og det har været
nødvendigt for os, at vi kunne
passe vores arbejde, fortæller
Kasper, der arbejder i Tilst.
Marianne arbejder som
sygeplejerske på Horsens
Sygehus. Hun har været helt
tryg ved byggestyringen, som
har gjort, at er der var ro på i
byggefasen.
- Det har været fantastisk,
at der har været én, som hele
tiden har haft styr på alt det
praktiske og på tidsplanen.
Der opstår jo mange spørgsmål
i byggefasen, som der
skal tages stilling til rimeligt
hurtigt, og her er det godt at
have dygtige fagfolk på, siger
hun.
Luftfoto af din gård
Skal du have fotograferet din gård?
Vi kan tilbyde topkvalitetsfotos af din gård:
• Du får 5 stk. farvefotos (str. 15x21 cm) og 1 stk.
CD-rom med de 5 fotos.
• Du bliver kontaktet af piloten før optagelsen og
kan dermed fortælle ham om evt. specielle ønsker
i forbindelse med fotograferingen.
Pris fra kun kr. 1.470,- ekskl. moms.
Pris fra kun kr. 1.870,- ekskl. moms
For nærmere oplysninger:
Kontakt forlaget Børs-Mark A/S
Tlf. 97 84 13 80 • Fax 97 84 13 70 • borsmark@bors-mark.dk

22. februar 2011 Tema: LRØ Tegnestuen
Holdning til nybyggeri i det åbne land
Lad stuehuset udvikle sig i takt med gårdens øvrige udvikling
Af arkitekt
Mette Gammelby Kruse,
tlf. 7658 7581,
mail: mgk@lro.dk
De fleste har en forestilling
om, hvordan en
bondegård ser ud. Fra
barnsben er vi vokset op
med billedbøgernes firelængede
gårdanlæg med
grise, køer og høns, og
med en græsstråtyggende
bondemand som styrer
hele gårdens virke fra sin
gårdsplads.
Selvom det ikke er virkeligheden
for ret mange aktive
landmænd, hænger billedet af
det traditionelle stuehus sta-
dig rigtig godt fast i de flestes
billede af boligen på landet.
Stuehuset historisk
Tidligere hang gårdanlægget
sammen som en enhed, men
i takt med at bedrifterne er
vokset eksplosivt, er stuehus
og driftslænger vokset fra
hinanden både materiale-,
størrelses- og beliggenhedsmæssigt.
Boligen har ikke
længere nogen referencer fra
driftsbygningerne at trække
på, når den skal udformes.
Udformningen af stuehuset
skete tidligere ud fra simple
praktiske forudsætninger, og
ud fra, hvad der byggetekniske
kunne lade sig gøre.
Udseendemæssigt var
boligens detaljering præget af
lokale håndværkeres kunnen
og traditioner, og af lokalt
tilgængelige materialer.
Flere valgmuligheder
I dag har moderne byggeteknik
og mange nye og
forbedrede materialer stor
indflydelse på muligheden for
at udforme sin landbolig.
Man er ikke længere
bundet af tidligere tiders
små vindueshuller, gennem-
gående bærende skillevæg,
kraftigt skrånende tag osv., og
materialemæssigt er der ingen
geografisk begrænsning på,
hvilke materialer man kan
skaffe.
Valgmulighederne er altså
blevet større.
Til gengæld er regler
for, hvad der må opføres i
det åbne land og generelle
byggetekniske regler blevet
strammere, særligt på energiområdet.
Den moderne landbolig
Tidligere var stuehuset praktisk
og forudsigeligt. Husene
var groft set bygget op over
samme grundskabelon, og
der var en klar sammenhæng
imellem den indre og ydre
fremtoning.
Den moderne landbolig
benytter sig i stigende grad af
elementer som store glaspartier,
dobbelthøje arealer,
ovenlys og den åbne rumplan,
hvor rummene flyder sammen
på tværs af funktioner.
Men mens husets indre
afspejler en topmoderne livsstil,
som kun sjældent afslører
husets tilhørsforhold til det
traditionelle landbrug, bliver
Nyopført landbolig. Huset er tilpasset en skrånende grund, og er opført i 2 fulde etager for bedre udnyttelse
af pladsen.
Nyopført landbolig. Husets tager udgangspunkt i det traditionelle længehus, men har høj trempel og store
zinkbeklædte kviste. Huset har også fået store altaner på 1. sal.
husets ydre fastholdt i tidligere
tiders byggestil. Kombinationen
af et traditionelt udseende
og en moderne indretning er
dog ikke altid hensigtsmæssig,
og kan nemt føre til, at huset
kommer til at fremstå usammenhængende
og med stor
uoverensstemmelse imellem
udseende og funktionalitet.
Samtidig strider ønsker om
f.eks. store vinduespartier og
en streng, indvendig funktionalitet
ofte mod traditionelle
elementer som facadesymmetri
og saddeltag.
Hvor man i byområder
har været langt bedre til at
indkorporere nye stilarter og
materialer, er mange landboliger
udseendemæssigt ”gået
i stå” ved de røde mursten og
saddeltaget.
Det er synd, for der er
masser af muligheder for at
udforme en smuk, moderne
landbolig
Boligens udtryk
Vil man bevare landskabet
så uberørt som muligt, er
ethvert bygningsmæssigt
indgreb svært.
Det traditionelle længehus
klæder dog ikke landskabet
bedre end andre bygningsformer
– det er blot det, vi er
blevet vant til at forvente ved
byggeri i det åbne land.
Det er ærgerligt, at den udvendige
del af stuehuset, som
den eneste del af gårdanlægget,
ikke får lov til at udvikle
sig i takt med gårdens øvrige
udvikling.
Og det er en udpræget
misforståelse, at en landbolig
kun kan udformes helt traditionelt
eller helt utilpasset
moderne.
Landboligerne ville blive
langt mere interessante, hvis
de afspejlede det liv, der foregår
i dem. Det kunne f.eks.
gøres ved at understrege de
store glaspartier ved ikke at
sprosse dem op. Eller se stort
på symmetri, hvis placeringen
af vinduer giver en bedre udsigt,
hvis de f.eks. er placeret
over et hjørne i huset frem
for midt på huset.
De fleste vil helst undgå
de dårligt udnyttede loftsarealer
– hvorfor ikke tage
konsekvensen og bygge i to
fulde etager? På den måde
udnyttes pladsen optimalt
på 1. sal. Indretningen bliver
nemmere uden skråvægge, og
13
udsigten ofte langt bedre, når
den ikke skal nydes gennem
tagvinduer.
Samtidig er der masser af
muligheder omkring placering,
lysindfald og udsigt, som
ville kunne udnyttes langt
bedre med et mindre traditionelt
udformet hus.
Større åbenhed og mod
De gamle stuehuse er smukke,
men hører ud fra praktiske og
byggetraditionelle betragtninger
tidligere tider til.
I dag kunne man arkitektonisk
set godt ønske sig en
større åbenhed og mod til
at benytte sig af de muligheder,
der er for moderne
byggeri – nøjagtig som man
har optimeret gårdens drift
og landbrugsbygningernes
udseende.
Traditionen med at bygge
gode, solide huse af gedigne
materialer går ikke tabt,
fordi man vælger et moderne
udtryk med nyere materialer
til sit hus – tværtimod viser
det en samhørighed med den
udvikling, der i øvrigt præger
gårdens visuelle udvikling.
Købes
SDM-køer
RDM-køer
Jersey-køer
Kælvekvier
Løbekvier
Kviekalve
Gerne hele besætninger
Ole Mouridtsen - Tlf. 2012 8127 - 7567 8127

14 Svin · Kvæg
22. februar 2011
Slagtesvineproduktion i vægtstalde
Produktionsmetoden vinder frem, og erfaringerne er ved at være pålidelige
Af svineproduktionskonsulent
Jes Klausen, tlf. 7658 7555,
mail jek@lro.dk
Antallet af stalde i Danmark
med sorteringsvægte
nærmer sig 50 og produktionsmetoden
vinder
stadig frem.
De danske erfaringer med
systemet er derfor ved at være
meget pålidelige og systemet
kan efterhånden anbefales til
alle, der gerne vil have fordelene
ved en vægtstald.
De første erfaringer viste, at
det kan være svært at indrette
en stald så den fungerer perfekt
sammen med sorteringsvægtene,
men efterhånden
som erfaringerne med søer i
store flokke fra drægtighedsstaldene
er overført til slagtesvinestaldene,
synes det nu
at lykkedes med en velfungerende
indretning af en stald
med sorteringsvægt.
Indretningen af en
vægtstald til slagtesvin følger
indretningen af en transponderstald
til drægtige søer.
Der skal være en motorvej
til transport af grise mellem
lejeareal og foderområde. Lejearealet
skal være afskærmet
med skillerum, så det er let
Vægtstald Alm.stald
Tilvækst 1047 1072
Foderforbrug 2,80 2,66
Kødprocent 58,1 58,7
Slagtevægt 81,8 82,9
% i basis 90 80
% over basis 6 17
% under basis 4 3
Vægtfradrag/gris 3,12 6,88
Kr./kg slagtevægt 8,72 8,73
at finde et roligt sted at ligge
i stien.
Højere foderforbrug
De nyeste resultater fra
en vægtstald, der er sammenlignet
med en standard
slagtesvinestald, ses i tabellen.
Resultaterne er fra efteråret
2010, og viser ens tilvækst,
men et ringere foderforbrug
og kødprocent. Vægtstalden
har dog formået at få samme
afregning pr kg kød. Grisene
fra vægtstalden har givet 16
kr. mindre pr gris pga. det
ringere foderforbrug. Det
svarer næsten til hele pasningen
af grisen.
Grisene i stalden med
vægtsorteringen var meget
rolige og tillidsfulde. Det
var faktisk en fornøjelse at
gå igennem stien. Det var
tydeligt, at grisene var vant til
at der kom mennesker i stien
hver dag.
Stalde til slagtesvin med
vægtsorteringssystemer er
bestemt ikke en døgnflue og
vil forsætte sin udbredelse
Ændring i kvotereglerne
i Danmark. Dog skal man
huske, at det er ikke lettere
at passe grise i en vægtstald,
men måske mere interessant.
Med vægtstalde bliver der
flere muligheder for at udnytte
ældre stalde. Prisen for
en vægtstald er omtrent den
samme som for en standard
slagtesvinestald, så investeringen
er der ikke forskel på.
Muligheder i fremtiden
LRØ Kvægkonference 15. marts
”Se muligheder i fremtiden”
er temaet for LRØs
kvægkonference, som vil
komme med nogle bud
på, hvad man kan gøre i
en tid, hvor erhvervet er
under pres.
Af kvægkonsulent
Ove Madsen, tlf. 7658 7501,
mail orm@lro.dk
Medvirkning fra 1. januar
2011 blev der indført en
begrænsning på overførsel
af delkvoter. Det vil sige,
Konferencen finder sted i
LandbrugetsHus den 15.
marts fra 9.30 til ca. 15.00.
- Vi vil stille skarpt på, hvor
man kan sætte ind, for der
er altid noget at gøre, også i
krisetider, siger chefkonsulent
Aage Harrild Nielsen, LRØ
Kvæg.
at der fra 1. januar til 1.
april ikke kan overdrages
delmængder af kvote.
Dette indføres for at beskytte
de producenter, som producerer
helt op til kvotegrænsen
og derfor er meget sårbare
Dagen indledes med beretning
af formanden for kvægudvalget,
Ole Jespersen, Glud.
Herefter sættes der fokus på
selvforsyningsgraden af foder
med indlæg af planteavlskonsulent
Bent Lune Nielsen og
kvægkonsulent Søren Lykke.
LEAN er også et emne, der
overfor ændringer i frimængden.
En lille ændring kan
medføre øget afgift, som det
skete for en del sidste år, da
frimængden pludselig ændrede
sig. Det vil ikke kunne
ske med de nye regler.
Indretning af vægtstald med lejeareal, gødeareal, vægt/foderområde og sygestier/udleveringsstier
belyses i løbet af dagen, bl.a.
ved indlæg af Nis Hjorth,
der har afprøvet systemet, og
kvægkonsulent Lone Harder
Waldemar.
Cheføkonom Hans Fink vil
sammen med Søren Clausen
komme ind på de økonomiske
aspekter, bl.a. renteudvik-
Dan Avl
Slagtesvin i vægtstald.
ling, finansiering, råvarepriser
m.m.
Endelig sættes der fokus
på ”Bundlinjetjek”, hvor
Jakob Jakobsen, Hovedgård,
fortæller hvad han har fået ud
af det.
Dagen sluttes med indlæg
ved Torben Himmelstrup om
TUSKÆRGÅRD
OPFORMERING
LY/YL SOPOLTE & GYLTE
BESÆTNING 1: SPF + MYC + AP2 - 6 - 12 + VAC
BESÆTNING 2: SPF-X
Tlf. 20 40 85 32: Jacob Uth
Tlf. 86 55 85 32/40 19 85 32: Inger & Niels Thomsen
motivation og om at tro på
sig selv.
Tilmelding til Christina
Lund på tlf. 7658 7500 senest
fredag den 11. marts.

22. februar 2011 Kvæg
Trim din produktion
Skab værdi med færre ressourcer gennem LEAN
Af Lene Tingleff
- Som kvægbruger er det
vigtigt konstant at udvikle
og effektivisere arbejdsprocesserne,
så der bliver
mere tid til forbedring og
til at øge produktiviteten.
Det siger kvægkonsulent
Lone Harder Waldemar,
LRØ, der sammen med Videncentret
for Landbrug lige
nu tester LEAN-værktøjer
ved fire mælkeproducenter i
LRØ’s område med støtte af
Landdistriktsmidler.
Der bliver orienteret om
erfaringerne med LEAN i
Bedre til at tage tingene i opløbet
Hos Henrik Graversen på Østrup Søndergård er LEAN med til at give overblik
Af Lene Tingleff
- Vi er blevet bedre til at
tage tingene i opløbet, og
vi har fået mere overblik
over opgaverne i stalden.
For os er det en god måde
at arbejde på, og jeg tror
på, at det kan gøre os
mere effektive og målrettede.
Det siger Henrik Graversen,
der driver kvægbrug på
Østrupgård Søndergård ved
Snaptun med 180 køer. Siden
årsskiftet har han sammen
med fire andre kvægbrugere
i området testet LEAN-systemet
i samarbejde med LRØ,
og indtil videre har han gode
erfaringer.
kvægbruget på et kursus for
kvægbrugere og deres medhjælpere
i LandbrugetsHus
den 31. marts. Kurset følges
op med to dage, hvor der arbejdes
med at få processerne
indarbejdet på deltagernes
egne bedrifter.
Forandringsproces
Lone Harder Waldemar fremhæver
systemet som en oplagt
mulighed, når det gælder om
at trimme produktionen i
samarbejde med medarbejderne.
- Det handler om at udnytte
dét, man har, på den bedst
mulige måde. Og der er noget
- Vi holder et ugemøde
hver tirsdag formiddag, hvor
vi gennemgår opgaverne og
de daglige rutiner. Opgaverne
er defineret på forhånd, og
på mødet plotter vi dem ind
på ugetavlen og koordinerer,
hvem der gør hvad, forklarer
Henrik Graversen, der har én
ansat plus sine forældre, der
arbejder på bedriften. Der
trækkes desuden på løs hjælp
ved spidsbelastninger.
Ingen er i tvivl
Henrik Graversen påpeger, at
der ikke er noget nyt i, at der
skal ryddes op, fejes, renses
krybber, vaskes maskiner m.m.
- Det nye er, at vi sætter de
rutinemæssige opgaver ind på
tavlen, så vi alle kan se, hvad
der skal gøres, og hvem der
at hente for alle bedriftstyper,
både større og mindre, ved at
se på de daglige arbejdsgange
og staldens indretning.
- Ved at rationalisere arbejdsgange
og arbejde smart
kan man frigive tid til at gøre
tingene bedre.
- Med LEAN kan man få
sat gang i en større forandringsproces,
men man skal
være indstillet på, at der skal
arbejdes med tingene og at
det tager tid.
Hvad skaber værdi?
I LEAN-processer gælder det
om at have fokus på dét, der
skaber værdi.
gør hvad. Det er med til at
give et overblik, og ingen er i
tvivl om, hvad der skal laves.
Man er heller ikke i tvivl
om, hvad de andre gør, siger
Henrik.
Han har gennem mange
år arbejdet sammen med sine
forældre på gården.
- Vi ved efterhånden, hvad
hinanden tænker, men det er
jo ikke sikkert, at de ansatte
lige er helt klar over, hvad der
skal ske. Derfor er ugetavlen
god. Der er også noget, der
hedder ”kommende opgaver”,
og derfor behøver ingen
nogen sinde være i tvivl om,
hvad der skal gøres.
Det virker
For Henrik Graversen har
ugetavlen en reel betydning.
- Samtidig skal man have
fokus på de aktiviteter, der
skaber spild, så man kan få
dem luget ud. Systemet lægger
op til, at der skabes et
flow i produktionen, så tingene
kører med færrest muligt
stop og afbrydelser, forklarer
Lone Harder Waldemar.
- Der tages udgangspunkt i
værdistrømsanalyser, hvor der
ses på processerne, det kan
f.eks. være i forløbet fra kalv
til kvie. I analysen gennemgår
alle der arbejder med området
de forskellige processer og de
områder, der skal forbedres
bliver udpeget.
LEAN-værktøjerne er bl.a.
- Tavlen bliver set, og den
bruges. Jeg kan mærke, at
medarbejderne er glade for
den. Vi sparer tid, og vi behøver
ikke ringe til hinanden så
mange gange i løbet af dagen.
Vi har jo på forhånd aftalt,
hvad der skal ske.
- Det betyder selvfølgelig
også meget, at vi drikker
morgenkaffe og spiser frokost
sammen. Men derfor er tavlen
alligevel god, for her kan man
altid se, hvad der skal gøres.
Inspirationstavle
Som led i processen omkring
LEAN er der også ophængt
en såkaldt ”inspirationstavle”
i stalden.
- Her har vi et punkt, der
hedder målstyring. Vi skriver
op, hvad vi har som mål, og
vi tjekker op på, hvor langt vi
er nået, hver uge. Målet kan
f.eks. være mindre dødelighed,
mere oprydning eller
noget helt andet.
- Når vi sætter os et mål,
og vi når det, bliver hverdagen
dejligere, siger Henrik
Graversen, der også har et
punkt på tavlen, der hedder
”Hvad gik godt i sidste uge”.
- Her kan vi hver især få
sagt, når noget er gået godt.
Det er en rigtig ”rygklappertavle”,
men det har vi det fint
med, for det er motiverende,
LEAN
LEAN handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer
og om at øge produktiviteten gennem effektivisering.
LEAN er ikke et færdigt system, der kan indføres på
én gang, men en løbende proces. Målet er i høj grad
at skabe en kultur, hvor både lederen og medarbejdere
søger smartere måder at tilrettelægge arbejdet på.
Systemet har rødder tilbage til Toyata-fabrikkerne, der
i 1960’erne undgik massefyringer ved at ændre produktionstankegangen
til det, der i dag betegnes som LEAN.
(Kilde: Videncentret for Landbrug)
tavlemøder, arbejdsbeskrivelser
og standarder (SOP
på eksempelvis kalve), så alle
ved, hvad det hvad der skal
gøres. Der holdes tavlemøder
hver uge, hvor medarbejderne
gennemgår ugeplanen,
drøfter forbedringsforslag og
følger op på mål inden for
eksisterende rammer som
faste punkter. Det er hurtige
møder, hvor folk står op, men
når tingene lykkes og vigtigt
at minde hinanden om.
På tavlen er der også plads
til forbedringsforslag, som der
løbende bliver fulgt op på. Og
der kigges på indsats og effekt
af dét, der sættes i værk.
Et godt redskab
De faste ugemøder har
allerede haft en effekt på
arbejdsrutinerne.
- Det virker godt, at vi har
tavlerne at snakke ud fra. Det
gør det hele konkret og overskueligt.
Vi holder stående
møder, det er ikke meningen,
at de skal tage lang tid. Det
skal være korte og effektive
møder.
- Vi har fået tingene sat
de har en effekt, fordi de er
meget konkrete.
Kurset den 31. marts
afvikles i samarbejde med
virksomhedskonsulent Susanne
Pejstrup, ”Logistik og
Ledelse”, i LandbrugetsHus
fra 10.00 til 15.00.
Se annonce side 19.
15
- Systemet er faktisk ganske simpelt, det handler meget om systematik,
siger Henrik Graversen (t.v.) der her ses ved ugeplanen sammen med
sin elev, Alexander Havgaard Simonsen, der også har været glad for
systemet.
mere i system, og vi har fået
anskueliggjort, hvem der
gør hvad. Vi har også fået de
ansatte mere på banen, fordi
vi snakker om forbedringsforslag
og har fokus på, hvad den
enkelte mener.
- Alt i alt synes jeg, LEAN
er et godt redskab, som kan
være med til, at vi får taget
tingene i opløbet. Det kan
også være med til at forbedre
tidsforbruget i stalden og
skabe større effektivitet. Men
man skal lige have overskud
til at få det kørt ind, og man
skal være konsekvent og blive
ved med at bruge systemet og
holde møderne, lyder det.

16 Deltid
22. februar 2011
Tre får i morgengave
Dermed var fåreholdet en realitet hos Lotte og Jørn Schlüter i Egtved
Af Lene Tingleff
- Jeg fik tre får i morgengave,
da vi skulle giftes.
De stod ude på gårdspladsen,
og jeg var lykkelig.
Det var den bedste gave,
jeg kunne forestille mig,
og det blev starten på
vores fårebesætning.
Det fortæller Lotte Schlüter,
der bor på en ejendom i Egtved
sammen med sin mand,
Jørn Schlüter, og parrets to
børn, Amalie og Silas på fire
og et år.
Parret er deltidsbrugere og
er glade for at bo på landet.
Hun er fra Sjælland og han
er fra Vestjylland. De har seks
hektar, og de har en besætning
af Gotlandske Pelsfår
bestående af ni moderdyr,
to væddere plus lam. De har
desuden fire heste plus heste i
opstaldning.
- På mange måder var det
hele lettere, hvis vi boede i et
hus i byen. Men når jeg går
en tur ud og ser på får, heste,
Græsningsaftaler
kontra forpagtning
Har indflydelse på krydsoverensstemmelse,
hektarstøtte og andet
Af kvægkonsulent Ove Madsen,
tlf. 7658 7501, mail orm@lro.dk
Det er ikke alle som er klar
over, hvilken forskel der er
på en forpagtning og en
græsningsaftale. Resultatet
af aftalerne er måske
ikke så store, men det kan
have betydelig indflydelse
på krydsoverensstemmelse,
hektarstøtte og andre
aftaler med offentlige
myndigheder.
Den afgørende forskel på en
græsningsaftale og en forpagtning
er, i hvor høj grad rettighederne
til arealet afgives.
Ved en forpagtningskontrakt
overgives alle rettigheder
over arealet til forpagteren.
Det gælder både fysiske og
hunde og børn, der springer
rundt, så er jeg ikke i tvivl
om, at det her er det rigtige
for os, siger Lotte, der er
social- og sundhedshjælper og
har planer om at læse videre
til assistent.
Jørn arbejder som staldmester
i Vejle Rideklub. Han
har desuden heste i tilridning
hos sig selv, normalt et par
stykker af gangen. Han har
trænet heste de sidste 15-20
år og har arbejdet på stutteriet
Blue Hors.
- Jeg arbejder med de
helt rå heste, og jeg bygger
det hele på tillid og respekt,
fortæller Jørn, der er meget
bevidst om, at heste ikke skal
have det ens.
Sælger skind og uld
Lotte fortæller, at de har
fårene, fordi de nyder at have
dyr omkring sig.
- Men det er ikke kun for
sjov. Vi sælger avlsdyr, kød,
skind og uld. Vores forening
tager sig af uld- og skindindsamling,
og skindene forarbej-
økonomiske rettigheder, herunder
hektarstøtten.
Ved en afgræsningsaftale
sælger (lejer ud) man i princippet
kun retten til, at nogle
dyr kan afgræsse ens areal.
Mange variationer
Der er set mange forskellige
variationer af græsningsaftaler,
og i nogle tilfælde har der
været tvivl om, om der var
tale om en afgræsningsaftale
eller forpagtningskontrakt.
Dermed har der også været
tvivl om, hvem der havde
retten til at søge hektarstøtte.
I en del tilfælde har begge
parter søgt med meget bøvl
til følge.
Hvem har risikoen?
Det, der normalt er afgørende
De Gotlandske Pelsfår er en fornøjelse for hele familien, også på en
kold vinterdag som her.
des i Sverige. Vi sælger uld til
uldspinnerier, og vi oplever
en pæn efterspørgsel. Mange
vil gerne have de gode naturmaterialer,
fortæller parret.
Vild med dyrskue
Sidste år var Lotte og Jørn på
dyrskue i Horsens for første
gang.
- Vi tænkte, det kunne være
meget sjovt, og det var en god
oplevelse, hvor vi lærte en
for, hvem der har rettighederne
til jorden, er, hvem der
har den økonomiske risiko.
For at være helt sikker på,
at det er en græsningsaftale,
skal følgende være opfyldt:
• Der modtages afregning pr.
dyr og ikke en fast pris for
arealet eller pr. ha.
• At ejer har mulighed for
at lade andre dyr afgræsse
arealet.
• At ejer vedligeholder hegn
og gøder arealet.
• Opfører arealet i sit gødningsregnskab.
Det svarer altså til, at man
sælger afgrøden på sit areal. I
dette tilfælde er det bare frisk
græs, det drejer sig om.
masse mennesker at kende og
hvor vi hyggede os, fortæller
de.
- Dyrskuet er vigtigt, det
har en stor værdi, fordi byboere
og landmænd mødes. Det
er et perfekt udflugtsmål for
byfolk, siger Jørn, der er begyndt
at spekulere på, hvilke
dyr der skal med på dyrskuet
til sommer.
Grovfoder
til slagtekalve
Kan styrke kalvenes sundhed
Af kvægkonsulent Ove
Madsen, tlf. 7658 7501, mail
orm@lro.dk
Husk, når du laver markplan,
at sætte noget af
til slagtekalvene. Det
må gerne være græsensilage,
men helsæd kan
også bruges.
Grovfoderet skal bruges
blandt andet af hensyn til
kalvenes sundhed, men også
fordi det er en proteinkilde.
Med de proteinkilder vi
kender, er det vigtigt at avle
så meget som muligt selv.
Kalvens sundhed
Men i første omgang er
det kalvens sundhed, det
Landmand
på deltid
Mange mennesker har valgt at være landmand
på deltid. Med både job og landbrug er der nok at
se til, og derfor kan det være en fordel at trække
på LRØ’s rådgivning for deltidslandmænd. Rådgivningen
tilpasses den enkelte, uanset om man er
nybegynder eller uddannet landmand.
LRØ kan hjælpe med regnskab/skat, tilskud, jura, miljø/
naturplaner, planteavl, kvæg, svin, økologi og meget
mere. Gælder det heste, får, geder og fjerkræ kan LRØ
give gode råd og evt. henvise til specialister på området.
Spørg efter kvægkonsulent Ove Madsen, han er parat
til at hjælpe dig, så du får den rette rådgivning, tlf. 7658
7501 eller orm@lro.dk
Gotlandsk Pelsfår
Det Gotlandske Pelsfår har høj frugtbarhed, gode moderegenskaber,
lette læmninger og en stor mælkeproduktion.
Slagtekroppen har et lavt fedtindhold og kødet har
en let vildtagtig smag. Lammene er som regel sorte ved
fødslen. Lammeskind anvendes til konfektion, pelshåndværk,
babyskind m.v. Foreningen for Gotlandske Pelsfår
i Danmark er landsdækkende med ca. 500 medlemmer.
Foreninger er opdelt i klubber.
Der findes mere end 10.000 pelsfår i Danmark, men
det er langt fra alle, der lever op til den standard, der er
angivet i racebeskrivelsen. Læs mere på www.gotlam.dk
kommer an på. Hvis der
fodres næsten udelukkende
med stivelsesfoder (korn og
majsensilage), er der stor
risiko for, at kalven udvikler
leverbylder.
Når man fodrer med
store mængder stivelse,
bliver vommen populært
sagt (men også i praksis, lavt
pH) sur, og det beskadiger
vomslimhinden. Det
bevirker, at bakterier kan
etablere sig. Disse bakterier
bliver ført med blodet til
leveren, og der udvikles
bylder.
Betaler sig
For at undgå den sure vom
og leverbylderne er det vigtigt,
at kalven får tildelt en
vis mængde grovfoder (ikke
halm), så den har noget at
tygge drøv på og dermed
kan holde et stabilt miljø i
vommen.
Når kalven tygger drøv,
kommer der samtidig store
mængder spyt ned i vommen,
og det er en væsentlig
faktor for at holde vommen
neutral.
Så sæt derfor roligt to til
fire FE god græsensilage af
til slagtekalvene. Det betaler
sig både af hensyn til
kalvens sundhed, men det
bidrager også betydeligt til
kalvens proteinforsyning.
Hvis kvaliteten er god
nok, kan man måske undgå
at købe proteinfoder til sine
slagtekalve.

22. februar 2011 M i l j ø
”Vandrotter” i aktion
Lodsejere samarbejder om vedligehold af vandløb
Af Lene Tingleff
En gruppe lodsejere fra
Juelsminde-området har
gode erfaringer med etablering
af et lodsejerudvalg.
Udvalget arbejder på at
skabe forhold, så vandet
kan passere gennem
vandløb ud i Sandbjerg Vig
og dermed undgå oversvømmelser
i baglandet.
”Sandbjerg Vigs Lodsejerudvalg”,
i daglig tale ”Vandrotterne”,
blev nedsat i 2005.
Der er syv i udvalget, men
flere står bag. Lodsejerne
kommer fra As, Overby og
Klejs-området.
- Lige nu er der stor fokus
på vand- og naturplanerne,
som kommer til at betyde
meget for landbruget. Jeg kan
kun opfordre lodsejere til at
gå sammen i grupper og på
konstruktiv vis søge indflydelse
over for myndighederne,
siger gårdejer Bent Petersen,
Holbækgård.
Han er koordinator for
lodsejerudvalget, og sammen
med Søren Vase i Hosby og
Michael Eriksen i As Løkke
har han gode erfaringer med
arbejdet.
- Gennemslagskraften er
større, når vi står sammen.
Det er næsten håbløst, hvis
man står alene, lyder det fra
de tre, der håber, at andre
lodsejere vil finde sammen i
mindre lokale grupper og på
tilsvarende vis arbejde med
tingene.
- Vi oplever, at vores
arbejde giver resultater, og så
bliver det sjovt, siger de.
Har altid fyldt meget
Søren Vase tog initiativ til
lodsejerudvalget i 2005.
- Vi kunne jo se, det var
ved at gå galt. Der skete ikke
rigtigt noget med oprensning
af vandløb, og de lavtliggende
områder stod ofte under vand
til stor gene. Der er jo tale
om afvandingskanaler, så det
er vigtigt, de passes, siger han.
Problemet opstår, når
vinden er i øst, og udløbet til
Det giver problemer i baglandet, når udløbet til Sandbjerg Vig sander
til ved østenvind. Slusen sørger for, at havvandet ikke trænger op i
bækken, men den forhindrer ikke, at udløbet af bækken sander til. Der
bliver nu anlagt to nye høfder ved slusen for at forhindre problemet.
HERLUF SEEST JENSENS
GRISE- OG KREATURHANDEL
KAN TILBYDE:
* at modtage slagtedyr i kommission hver tirsdag og onsdag
* at købe smågrise til export og hjemmemarked i hver uge
* at købe spædekalve til hjemmemarked
* at modtage slagtesøer til export hver tirsdag
* at købe og sælge kælvekreaturer
Herluf Seest Jensen
»Stenagergård«
Kollemortenvej 17 · 7323 Give
Tlf. 75 80 35 32 · Bil 22 80 71 51
Træffes bedst aften
Sandbjerg Vig sander til. Det
betyder, at vandet ikke kan
løbe ud, og der opstår store
oversvømmelser i de lave områder
omkring As og Hosby,
når vandet strømmer til fra
det store opland bag. Det giver
problemer for landbruget
men også for husejere, fordi
det går ud over afløb.
Bent Petersen kan huske,
da hans far arbejdede med de
samme problemstillinger som
formand for et grøfteudvalg
for As-Rårup Skelbæk.
- Jeg har hørt om det her,
siden jeg var 10 år, det har
altid fyldt meget. Kommunerne
overtog ansvaret for
oprensningen omkring 1970,
men indsatsen blev mindre
og mindre. Og da nogle af
de lavtliggende arealer gik
over til brak i begyndelsen
af 90’erne, skete der ikke så
meget fra lodsejernes side,
siger Bent Petersen.
Konstruktivt
Michael Eriksen arbejder som
entreprenør ved siden af sit
landbrug.
- Vi ønsker dialog, og vi vil
være konstruktive. Vi kan se,
at der nogle gange er modstridende
interesser, og derfor
er det vigtigt, at vi påvirker
tingene.
- Hvis man læner sig tilbage
og venter på, at kommunen
kommer og gør tingene,
sker der ikke noget. Vi må
selv tage initiativ, men den
gensidige respekt og forståelse
er vigtig, siger han.
Udvalget er bredt sammensat
både geografisk, og hvad
baggrund angår.
- Alsidigheden er vigtig,
- Vi bliver stærkere, når vi står sammen, siger fra venstre Bent Petersen, Søren Vase og Michael Eriksen.
vi vil gerne have så mange
syn på sagen som muligt. Vi
har en ingeniør med, og vi
repræsenterer også husejere.
Alle bidrager med noget, og
vi har efterhånden oparbejdet
en stor fælles viden om det
her, siger Bent Petersen.
Udvalget har delt vandløbene
op, så hver især har
nogle områder, de skal holde
øje med som ”vandsynsmænd”.
- Vi gør ikke brug af
advokater, det har ikke været
nødvendigt. Tingene kører i
god og konstruktiv ånd, sådan
arbejder vi helst, tilføjer han.
En god dialog
Udvalget holder et møde
hvert år i maj, hvor kommunens
repræsentanter og
HedeDanmark er med. Her
drøftes, hvad der er behov
for, og hvordan situationen er.
I oktober holdes et opfølgningsmøde.
- Vi har en god dialog om
de ting, der skal ske. Da vi
startede, havde vi tre defekte
sluser. De blev overtaget af
kommunen i 1970. I dag
www.landinspektoerkontoret.dk
Matrikulære opgaver
Skelfastlæggelse
Teknisk opmåling
fungerer de, men vi har nogle
udfordringer med høfderne,
siger Bent Petersen.
Han er glad for, at kommunens
teknik- og miljøudvalg
netop har besluttet at anlægge
nye høfder i Sandbjerg Vig.
- Vi har haft møder med
udvalget og forklaret, hvor
stor betydning det har, at
høfderne er i orden, og vi
er meget tilfredse med, at
der nu sker noget, siger Bent
Petersen.
Et andet indsatsområde er
Landinspektørkontoret
Allégade 3 st. th.
8700 Horsens
Bygningsafsætning
Ejerlejligheder
Lejemålsberegning
Servitutter
E-Tinglysning
Lokalplanlægning
Tlf. 7564 6442
Mobil 4092 9413
mail@lspk.dk
17
grødeskæring, og her ønsker
udvalget, at der sker en
opstramning med hensyn til
hvordan klipningen finder
sted, fordi det ofte går for
stærkt.
Udvalget har desuden planer
om at etablere pejlestationer,
hvor der kan måles som
en form for dokumentation.
- Vi arbejder med tingene
hele tiden, og der er altid
noget at tage fat på, siger de
tre fra lodsejerudvalget.
Både landmænd og husejere er generet af oversvømmelser, der opstår
når vandet ikke kan løbe ud i Sandbjerg Vig.

18 LRØ · Annoncer
22. februar 2011
Ansatte smider kilo
LRØ sætter fokus op sund kost og levevis
16 medarbejdere er hoppet med på LRØ’s vægtvogn, og det har givet bonus.
16 medarbejdere på LRØ i
Horsens har på 10 uger reduceret
vægten med godt
100 kilo i forbindelse med
et vægttabsprojekt.
Det fortæller chefkonsulent
Klaus Johansen, der har taget
initiativ til ”Team LRØ
Vægttab” og selv er aktiv
deltager.
- Vi er stolte af resultatet,
og vi kører nu videre med et
nyt forløb, hvor vi har flere
nye deltagere fra arbejdspladsen
med. Alle på holdet er
klar til at give den en skalle.
- Det kan være svært at
komme i gang og blive ved,
og derfor har vi taget initiativ
til dette fælles projekt. Det
er en klar styrke at være flere
sammen om det.
Avlsdyrsformidling
Ønsker du at købe eller sælge dyr,
da kontakt nedenstående formidler:
RDM, SDM og DRH
Holger Schønning, Fredericia, Telefon 75 94 27 15
Personalenyt
Forløbet kører med assistance
fra De Danske Vægtkonsulenter.
- Jeg er imponeret over
hvad holdet har nået, det er et
meget flot resultat, siger Bodil
Cramer, der hver uge møder
op til kontrolvejning og en
snak om kostprogrammet.
- Når man går i gang med
det her, er det en god idé at
klarlægge sine forventninger
til sig selv, familien og fremtiden.
Det er godt at køre efter
en realistisk plan i forbindelse
med sin kostomlægning.
Høj Puls
Klaus D. Johansen fortæller,
at vægttabs-projektet er en
del af aktiviteterne i LRØ
Høj Puls. Virksomheden, som
har ca. 160 medarbejdere, har
valgt at have fokus på sund
levevis og sund kost.
- Vi har etableret ”LRØ
Høj Puls”, hvor vi har
forskellige aktiviteter med
udgangspunkt i motion og
bevægelse. Der er grupper,
der deltager i motionsløb -
lige fra små distancer til maraton,
nogen deltager i cykelløb
mens andre spiller golf eller
dyrker Zumba.
- Samtidig har vi en kantine,
som gør det let at spise
afvekslende og sund mad hver
eneste dag. Det handler om
velvære i dagligdagen og om
at have det godt med krop og
sjæl, siger han. (let.)
Sæt kryds i kalenderen:
LRØ Dyrskue 17.-18. juni
Mette Noe Bach har pr. 31. januar 2011 opsagt sit job som kvægkonsulent i LRØ. Mette
Noe Bach har fået job hos Foreningen af Danske Mælkeproducenter, Fredericia.
Landboforeningen
Odder-Skanderborg
afholder ordinær generalforsamling
Onsdag d. 9. marts 2011 kl. 19.00 på Odder Parkhotel
Inden generalforsamlingen er der spisning kl. 18.00, hvor landboforeningen er vært ved
middagen. Selve generalforsamlingen starter kl. 19.00.
Tilmelding nødvendig til Anne-Marie Kjær tlf. 7658 7451 eller amk@lro.dk senest
onsdag d. 3. marts.
Østjysk Landboforening
afholder ordinær generalforsamling
Torsdag d. 10. marts 2011 i Landbrugets Hus, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens
Inden generalforsamlingen er der fællesspisning kl. 18.00. Landboforeningen er vært ved
middagen. Selve generalforsamlingen starter kl. 19.00.
Tilmelding til spisning er nødvendig til Christina Lund på tlf. 76 58 75 00 eller mail
clb@lro.dk senest den 8. marts kl. 12.00.
Vejle-Fredericia Landboforening
afholder ordinær generalforsamling
Mandag d. 14. marts 2011 på Hotel Hedegaarden, Valdemar Poulsensvej 4, Vejle
Inden generalforsamlingen er der fællesspisning kl. 18.15. Landboforeningen er vært ved
middagen.
Kl. 16.30 Fyraftensmøde med politiske samarbejdspartnere.
Kom og mød organisationerne omkring os.
Formanden, Jens Ejner Christensen, lægger op til politisk debat.
Kl. 17.00 Foredrag v/Katherine Richardson, prodekan Københavns Universitet, formand
for Regeringens Klimakommission.
Emnet: Mulighederne for dansk landbrug som energileverandør
Kl. 18.15 Spisning
Kl. 19.30 Generalforsamling (Der vil blive uddelt rejselegater)
Foreningens regnskab kan findes på LRØ’s hjemmeside en uge før generalforsamlingen.
Forslag til reviderede vedtægter som forelægges på generalforsamlingen kan ligeledes læses
på hjemmesiden eller rekvireres.
Tilmelding til spisning til Ellen Margrethe Markussen på tlf. 76587463 eller mail elm@
lro.dk senest d. 9. marts.
Dyrlægeaften
Indhold Øget kontrol og nye regler giver anledning til mange udfordringer og spørgsmål.
Kom og hør hvordan vi, som rådgiver og dyrlæge, kan hjælpe dig med at
skabe et bedre overblik !
Tid og sted Den 16. marts 2011, kl. 19.00 – 22.00
I LandbrugetsHus, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens
Pris 400 kr.
Tilmelding Senest 9. marts 2011 på 7658 7550 eller heh@lro.dk
Program • Antibiotika og gult-kort ordningen, v. Hans Bundgaard, PORCUS
• Styr omkostningerne, v. LRØ konsulenter
• Sanering
• Korrekt medicinering
• Aktuelle nyheder indenfor
veterinærområdet,
v. Hans Bundgaard, PORCUS

22. februar 2011 Foreningsaktiviteter · Annoncer
LEAN-kursus for kvægbrugere
LEAN i din produktion - ”Få mere ud af det du har”.
LRØ tilbyder i samarbejde med virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, ”Logistik og
Ledelse”, en spændende proces, som inddrager dig og dine medarbejdere i at trimme
virksomhedens produktionsflow.
Tidspunkt og sted
Modul 1: Torsdag den 31. marts i LandbrugetsHus, Horsens.
Modul 2: Aftales individuelt.
Målgruppe
Mælkeproducenter der gerne vil optimere deres arbejdsprocesser og produktion
Koncept
Konceptet er bygget op over en undervisningsdag. Processen fortsætter ude på den enkelte
bedrift med undervisning i brugen af LEAN-værktøjerne. Både ejer og alle ansatte arbejder
med processen.
Modul 1
kl. 10-15 Undervisningsdag for alle i LandbrugetsHus
Deltagere: Ejer og alle ansatte.
Gennemgang af forløbet. Teori om LEAN–tankegangen og værktøjerne. Præsentation og
øvelser i værdistrømsanalyse, tavlemøder m.m.
Modul 2
1. dag. Møde på ejendommen kl. 9-12
Deltagere: Ejer og alle ansatte.
Rundvisning og oplæg om formål og program. Værdistrømsanalyse og tavlemøde, forbedringsforslag,
handlingsplan, planlægning.
2. dag. Møde på ejendommen (efter aftale)
Opfølgning med et besøg tre til seks måneder efter første besøg. Planlægning af analyse på
de øvrige produktionsprocesser.
Pris
Modul 1: 3.000 kr. pr. bedrift.
Modul 2: 5.000 kr. pr. bedrift.
Forløbet kan evt. indgå i demonstrationsprojekt
fra Videncentret for Landbrug, Kvæg.
Hvilket reduceret bruger betalingen.
Tilmelding senest 21. marts på tlf. 7015 4000.
Vådfoderkursus
Et vådfoderanlæg er en udfordring, og man bør kende sit anlæg rigtig godt for at få
det optimale ud af det. LRØ og LandboSyd indbyder til vådfoderkurus, hvor der tages
udgangspunkt i en konkret besætning. Dagen bliver praktisk orienteret med eksempler fra
hverdagen.
Tidspunkt: Mandag den 7. marts 2011 kl. 13.00-17.00
Sted: LandbrugetsHus, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens
Tidspunkt: Tirsdag den 8. marts 2011 kl. 13.00-17.00
Sted: LandboSyd, Peberlyk 2, 6200 aabenraa
Pris: kr. 550,- inkl. forplejning
Tilmeldingsfrist: Mandag den 28. februar 2011
Tilmelding til: Helle Hartvigsen på tlf. 7658-7550 eller heh@lro.dk
Kursusansvarlig: Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen, LRØ Svinerådgivning
Program:
• Præsentation af demobesætning samt gennemgang af fejl og mangler i besætningen v.
svinerådgiver Heidi Boel Bramsen.
• Generelle fejl og mangler i vådfoderbesætninger. Hvad skal der til for at det bliver
bedre? v. svinerådgiver Heidi Boel Bramsen.
• Hold anlægget vedlige og godt kørende. Typiske tekniske fejl og mangler v/ Hans Jacob
Hessellund, Skiold.
• Hvad er restløst anlæg og er restløs vådfodring fremtiden? v/direktør Peter Stougaard,
Skiold.
• Hygiejne er en stor del af forklaringen på, hvorfor et vådfoderanlæg køre af sporet. Vådfodereksperten
rådgiver i biologiske problemstillinger og giver her sit bud på, hvorfor
det går galt, og hvad der kan gøres, v/direktør Jens Legarth, Fermentationsexperts A/S.
Foreningsaktiviteter
Landboforeningen Odder-Skanderborg
Landboforeningen
Onsdag d. 9. marts Generalforsamling. Sted: Odder Parkhotel,
Torvald Køhlersvej 25, Odder. Spisning kl. 18.00
Generalforsamling kl. 19.00
Seniorklub Odder
Tirsdag d. 1. marts kl. 19.00 Årsmøde. Sted: Kirkecenter i Odder
Vejle-Fredericia Landboforening
Landboforeningen
Mandag d. 14. marts Generalforsamling. Sted: Hotel Hedegaarden
Valdemar Poulsensvej 4, Vejle.
Kl. 16.30 – Fyraftensmøde
Kl. 18.15 – Spisning
Kl. 19.30 - Generalforsamling
VFL Seniorklub
Tirsdag d. 15. marts kl. kl. 13.30 Foredrag v. Gert Karkow. Sted: Historiske
Værksteder, Vingsted
Østjysk Landboforening
Landboforeningen
Torsdag d. 10. marts Generalforsamling. Sted: LandbrugetsHus,
Spisning kl. 18.00. Generalforsamling kl. 19.00
Seniorklubben Østjysk Landboforening
Onsdag d. 2. marts kl 13.30 25 dage i Kina. Sted: Møllebæk
Højderyggens Landbosenior
Onsdag d. 23. marts kl.9.30 Bygholm Landbrugsskole
LRØ
Mandag d. 7. marts kl. 19.00 Planteproduktion: Klar til foråret. Sted: LandbrugetsHus
Mandag d. 7. marts kl. 13.00 – 17.00 Vådfoderkursus. Sted: LandbrugetsHus
Torsdag d. 10. marts kl. 8.30-16.00 Opfølgningskursus i sprøjtecertifikat. Sted: LandbrugetsHus
Tirsdag d. 15. marts kl. 9.30 – 15.00 Kvægkonference. Sted: LandbrugetsHus
Onsdag d. 16. marts kl. 19.00 – 22.00 Dyrlægeaften (svin). Sted: LandbrugetsHus
Kultiverne
Mandag d. 28. februar kl. 19.00 Foredrag med Marie Finne. Sted: Odder Kirkecenter
Temaaften om slagtesvin
Målgruppe Medarbejdere og driftsledere i slagtesvineproduktion
Indhold Pasningskursus med nyeste landvindinger både praktiske og forsøgsmæssige
indenfor slagtesvineproduktion
Tid og sted Den 1. marts 2011, kl. 19.00 – 22.00 i LandbrugetsHus,
Kursusleder Svinekonsulent Heidi Boel Bramsen
Pris 400 kr.
Tilmelding Senest 22. februar 2011 på 7658 7550 eller heh@lro.dk
Program
• Effektiv fodring, v. Svinekonsulent Heidi Boel Bramsen
• Smågrisekvalitet, v. Svinekonsulent Bjarke Lassesen
• Produktionssystemer og udbytte, v. Svinekonsulent Bjarke
Lassesen
• Produktionsstyring, v. Svinekonsulent Niels Hegelund
• Succes i pasningen af slagtesvin, v. Svinekonsulent Anders
Andersen
• Krystalkuglen, v. Svinekonsulent Heidi Boel Bramsen
19

20 Livet på landet
22. februar 2011
Strøtanker
Hold liv i din butik
Af Lene Tingleff
De fleste af os, der bor
på landet, er glade for at
have dagligvarebutikker
i lokalområdet. Butikker,
hvor vi kan handle ind
uden at skulle køre langt,
men også steder, hvor vi
møder andre og får en
snak om løst og fast.
Jeg er glad for den gode
service, vi får hos vores
købmand. Varer bæres ud, ting
bestilles hjem og har man
glemt sin pung, betaler man
næste gang. Hjælpsomheden
er stor og købmanden gør alt,
hvad han formår, for at hjælpe
kunderne.
Er der sket noget i området,
kan man få en orientering. Er
der f.eks. snestorm, kan man
få en melding om, hvilke veje,
der er svært fremkommelige.
Købmanden møder mange
mennesker og er som regel
godt opdateret.
Tilhørsforhold
Når man kommer i sin
butik flere gange om ugen
og har gjort det gennem
rigtigt mange år, opstår der
et tilhørsforhold, hvor man
næsten føler sig hjemme, når
man træder ind af døren.
Og hvor dét at handle ind
efter arbejdstid faktisk bliver
lidt hyggeligt. For man kan
mærke, at mange af de andre
kunder har det på samme
måde.
Det betyder selvfølgelig
ikke, at man hænger ud over
frysedisken flere timer hver
dag. Men for mit vedkommende
bliver de daglige
indkøb en rar oplevelse uden
stress.
Hornsyld
Købmandsgaard A/S
Dit private grovvareselskab.
- vi sikrer fortsat konkurrence
i grovvarebranchen
Tradition for
en god handel!
Svinefoder
Kvægfoder
Kalvefoder
Dan Gødning
Fast gødning
Planteværn
Såsæd
Korn, maltbyg, raps
HK Agro
Tlf. 75 68 73 00
www.hk-hornsyld.dk
Når vi snakker indkøbsvaner,
skal vi passe på ikke at
pudse glorien alt for meget.
Reklamer kommer væltende
ind, og en gang imellem er
der fristende tilbud i de store
supermarkeder, som man
bliver nødt til at køre efter.
Og så kan man jo lige så godt
være ærlig og indrømme, at
vognen fyldes op med alt
muligt andet.
Når man så endelig har
fundet dét, man skal have i
den store butik - det kan godt
være en udfordring, når man
ikke kommer der så tit - når
man frem til en lang kø foran
kassen. Og her kan man så
indstille sig på at stå og glo ud
i luften i et stykke tid. Ingen
snakker til hinanden, alle står
med et tomt udtryk i øjnene
og venter. Måske er der en
enkelt, der står og snakker
i sin mobiltelefon. Det er
altså ikke særlig inspirerende.
Nogen vil måske bare have
fred, men for mig virker det
lidt deprimerende at stå på
den måde.
Ingen selvfølge
Det er naturligvis en ærlig sag
at handle lige præcist, hvor
man vil, og det er godt, der
er forskellige muligheder og
forskellige typer forretninger,
vi kan vælge mellem. Vi
hverken kan eller skal kæmpe
mod udviklingen.
Men vi, der bor på landet
og er glade for den lokale
købmand eller brugs, skal
bare huske på, at det altså ikke
er nogen selvfølge, de er der.
Skønner man på de fordele,
der er ved at have butikker
i lokalområdet, ja, så gælder
det altså om at bakke rigtigt
meget op. Tom snak gør det
ikke, de gode intentioner skal
omsættes til varer direkte ned
i indkøbsvognen.
Vi har et ansvar
Tager vi turen til de store
supermarkeder alt for ofte,
får det konsekvenser for den
lokale butik, som jo ikke kan
leve af at sælge dét, vi glemmer
at købe andre steder.
Det må vi bare gøre os
klart, og når butikken så
måske på et tidspunkt drejer
nøglen om, nytter det ikke
noget at beklage situationen,
for så er det bare for sent.
Vi ved alle, det er skidt for
et lokalsamfund at miste sine
indkøbsmuligheder, men vi
har selv et ansvar for at holde
liv i butikkerne på landet.
TRYGHED I LANDBRUGET
Dansk Autohjælp Horsens har fået en 4 akslet MAN (8x8)
med 30 tons spil til fritrækning. Stationen tager udgangspunkt
i Horsens og dækker om rådet til Stilling i Nord, Odder i
Øst, Jelling i Syd og Kollemorten i Vest.
Med en Landbrugsaftale hos Dansk Autohjælp betaler du et
mindre beredskabsbeløb for hele bedriften. Herefter kan du
trække på vores landsdækkende beredskab efter ”pay per
use” princippet.
Dansk Autohjælp A/S
Tryghed på vejen…
Yderligere oplysninger:
Salg Erhverv tlf. 7010 8092 · erhvervsalg@dah.dk · www.dah.dk/landbrug
Dansk Autohjælp Horsens tlf. 7565 4980/4063 0084.
V1-1597-ann til LRØ 125x175-DAH10.indd 1 29-09-2010 09:26:13