Jordbær i to lag udnytter arealet - Gartneribladene

Nr. 5 · Maj 2012
KINA UDSTILLER NYE SYSTEMER
Jordbær i to lag
udnytter arealet
Side 226

RINIERI rækkekultivatorer. HUMUS slagleklippere.
RINIERI rækkekultivatorer. HUMUS slagleklippere.
MÜLLER rækkesprøjter rækkesprøjter. WANNER tågesprøjter tågesprøjter.
MÜLLER rækkesprøjter WANNER tågesprøjter
SCHMOTZER radrensere for for TR-BINGER grenklippere for for
alle alle SCHMOTZER rækkeafgrøder. radrensere for buske, TR-BINGER træer grenklippere og og hegn.
for
alle rækkeafgrøder. buske, træer og hegn.
HUMUS
HUMUS
rotorklippere
rotorklippere.
HUMUS rotorklippere
MANKAR MANKAR
ULV-sprøjtesystemer.
ULV-sprøjtesystemer. ULV-sprøjtesystemer. RINIERI RINIERI
slagleklipper.
slagleklipper.
rækkefræsere.
WINDEGGER plukke- plukke- og og arbejds- RINIERI gren- gren- og hækklippere.
hækklipper.
platforme. Maskinel beskæring af frugttræer.
og arbejdsplatforme.
Maskinel beskæring af af frugttræer.
222
RINIERI rækkekultivatorer. HUMUS slagleklippere.
RAUCH gødningsspredere med
rækkespredeudstyr.
RAUCH gødningsspredere med
med rækkespredeudstyr.
Bøjdenvejen 52, Krarup, DK-5750 Ringe
Tlf. +45 40 17 41 95 · www.tr-maskiner.dk
Nr. 5 · Maj 2012
INDHOLD
FRUGT OG BÆR
Maj 2012
226 Kineserne dyrker jordbær i frost
Maj 2012
228 Rumba
230 Fleksibel langtidsopbevaring
232 Mekanik mod ukrudt
234 Sundhed i tør form
236 Resistens skal tages alvorligt
238 Kræft og borebiller i surkirsebær
239 Ny erfagruppe for sødkirsebær
240 Sødkirsebær i væksthus
GRØNSAGER
242 Flere ukrudtsmidler til grønsager
244 Nordic Rootcrop Conference
246 Det europæiske gulerodsmarked
248 Bladlus i frilandsgrønsager
250 Danmarksmester i salat
252 Den økologiske forbruger
BÅDE OG...
254 QR koder letter kommunikationen
256 Sociale medier til markedsføring
258 Vanskeligt ukrudt breder sig
260 Gør din ejendom klar til liebhavere
262 FoodTure Lab indvies i Skejby
264 Arrangementer
264 Vejret
265 Generalforsamling Grønttorvet
266 Lønskala per 1. marts
KINA UDSTILLER NYE SYSTEMER
Jordbær i to lag
udnytter arealet
Side 226
11. ÅRGANG
MAJ 2012
NR. 5
Kineserne havde anlagt et 2,6
hektar stort væksthus med udstilling
af internationale dyrkningssystemer
til jordbær i forbindelse
med et stort symposium i februar.
Her ses jordbær dyrket i to lag.
Renderne kan hejses op og ned.
Foto: Nauja Lisa Jensen
Læs artikel side 226.

226
I Kina er tunneler til
jordbær konstrueret
med en fastmuret
væg.
234
Søren Ploug-
Sørensen sælger
solbærekstrakt som
kosttilskud på det
europæiske marked.
242
Der er behov for at
få øget udbuddet
af ukrudtsmidler
godkendt til frilandsgrønsager.
244
På Nordic RootCrop
Conference blev
deltagerne opdateret
med alt den nyeste
viden om rodfrugter.
Frugt & Grønt
Erhvervsbladet for frugt-, bær-
og grønsagsavlere.
www.gartneribladene.dk
Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV
Udgiver:
GartneriRådgivningen A/S
(HortiAdvice Scandinavia A/S)
Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N,
www.gartneriraadgivningen.dk
Artikler:
Artikler i Frugt & Grønt dækker
ikke nødvendigvis synspunkter i
Brancheudvalget for Frugt og Grønt.
Redaktion:
Ansvarshavende redaktør
Annemarie Bisgaard
amb@vfl.dk
Tlf. +45 97 14 04 04
Fax +45 97 14 04 00
Fagredaktør (grønsager)
Stig F. Nielsen
sfn@vfl.dk
Tlf. +45 87 40 54 48
Fax +45 87 40 50 87
Annonceindlevering:
Se annoncedeadlines på
www.gartneribladene.dk
LEDER
Løft i flok
Dansk frugt- og grøntproduktion står over
for en række alvorlige udfordringer de kommende
år. Der er ingen tvivl om, at det er brancheorganisationen
Dansk Gartneri, som fremover
skal løfte de erhvervspolitiske opgaver
– andre gør det ikke for os. Og der er virkelig
mange problemstillinger at tage fat på:
- Pesticidafgiften er under omlægning fra en værdiafgift til en miljøafgift,
hvor de mest skånsomme midler får den mindste afgiftsbelastning.
Tanken er for så vidt rigtig nok, men nogle produktioner vil
ved omlægningen få store meromkostninger, som de udenlandske
konkurrenter ikke skal slås med. Det er ikke holdbart i længden, at de
danske afgifter er verdens højeste.
- Et andet eksempel er adgangen til nye, mere miljøvenlige plantebeskyttelsesmidler.
Det danske marked er efterhånden så lille, at det
ikke længere er attraktivt for kemikaliefirmaerne at afholde udgifter
til en dansk registrering. For at dansk frugt og grønt fortsat kan være
’bedst i klassen’, når det gælder pesticidrester, er det nødvendigt med
fælles internationale registreringer.
- Et tredje eksempel er EUs landbrugspolitik for perioden 2014-2020.
EU-kommissionens forslag fra sidste efterår indeholder krav om et
såkaldt ’grønt element’, som det kan blive vanskeligt for især specialiserede
producenter at honorere. Her tænker jeg både på krav om udlægning
af miljøfokusarealer og krav om afgrødevariation som forudsætning
for at kunne få fuldt tilskud efter enkeltbetalingsordningen.
Inden for frugt og grønt er forsknings- og udviklingsaktiviteten relativ
stor. Gennem GAU er det muligt at finansiere projekter til gavn
for branchen, som den enkelte producent ikke kan løfte alene. Vi skal
have identificeret de projekter, der er mest perspektivrige for branchen
og peger ind i fremtiden.
Branchens fælles afsætningsfremme finansieres også med tilbageførte
pesticidafgifter og produktionsafgifter via GAU. ’Sæson for god
smag’, der høster stor anerkendelse, får medfinansiering fra EU indtil
2013. Inden så længe skal vi tage stilling til den fremtidige markedsføring.
Er det fortsat en fælles, generisk markedsføringskampagne, vi
er bedst tjent med?
Producenterne af frugt og grønt har brug for Dansk Gartneri, og
Dansk Gartneri har brug for producenternes opbakning. Derfor vil
jeg gerne opfordre dig til at slutte op om foreningen og dens mange
erhvervspolitiske aktiviteter til gavn for os alle.
Søren Flink Madsen
Næstformand Dansk Gartneri
Annoncer:
Annoncekonsulent
Morten Nielsen
mon@vfl.dk
Tlf. +45 87 40 66 03
Fax +45 66 17 17 15
Annoncekonsulent
Anita Gustavsen
agu@vfl.dk
Tlf. +45 87 40 66 09
Annoncekonsulent
Karina Frandsen
kfr@vfl.dk
Tlf. +45 87 40 66 12
Abonnement:
Kontakt Anne Lise Mikkelsen,
Tlf. 87 40 66 32, alm@vfl.dk
Indland: 695 kr. + porto (180 kr.)
+ moms.
Udland: 695 kr. + porto (280 kr.).
Unge under uddannelse:
345 kr. + porto (180 kr.) + moms.
Layout og tryk:
Mark & Storm Grafisk A/S
Oplag 1.425. Eftertryk er kun tilladt efter aftale.
Bladet er afleveret til postvæsenet den 26/4/12.
ISSN 1601-6114
223

Korte glimt fra ind- og udland
Skvalderkål i supermarkedet
Skvalderkål og brændenælder er for de fleste forbrugere ukrudt,
der skal luges væk i haven. Men nu er Irma begyndt at tilbyde
sine kunder de velkendte nordiske planter som krydderurter for
15 kroner per bakke. Brændenælderne vil kun være på hylderne
i et par uger, mens skvalderkålen kan høstes over en længere periode.
- Vi ønsker at styrke den danske madkultur. Målet er at bringe den
mere jordnær filosofi bag det nordiske køkken, som en række
kendte kokke har udviklet, videre til vore kunder, siger indkøbschef
Hans Chr. Ipland om fremstødet.
Brændenælder er fortinlige i suppe, tærter og brød, mens skvalderkålen
er en fin vildstaude, der gør sig godt i salatskålen eller
i urtete, skriver Irma
på sin hjemmeside.
Varerne leveres
af Ask, Lis og Eigil
Rasmussen fra
Kiselgaarden på
Midtsjælland, der i
forvejen leverer
økologiske
krydderurter til
kæden.
Stenalderkost er trendy
Trenden inden for ernæring er omskiftelig, og vi får hele tiden
nye bud på den sundeste kost. En retning, som har fået en renæssance,
er den energifattige palæodiæt – populært kaldet stenalderkost,
skriver professionsbachelor i ernæring og sundhed,
Camilla Birkebæk, på motiondannmark.dk.
Udgangspunktet er, at den menneskelige krop i det store hele
ikke har ændret sig meget, siden vi jagtede vildsvin og samlede
bær for 10.000 år siden. Men er det rigtigt? Vi lever jo længere, og
kroppen udfordres på en anden måde end dengang.
Ikke til hårdt arbejdende
Vil du hoppe med på bølgen med palæodiæt, skal du indtage en
kost bestående af magert kød, fisk, skaldyr, frugt, grønsager, rødder,
bær, æg og nødder, og gå i en stor bue uden om korn, mejeriprodukter,
salt, hvidt sukker, chokolade, smør og margarine, som
først blev en del af menneskets daglige kost langt senere.
De sundhedsmæssige fordele ved palæodiæten er, at du mindsker
risikoen for at udvikle diabetes og hjertekarsygdomme, du
taber dig og har ingen risiko for at udvikle glutenallergi. Men
der er til gengæld risiko for kalkmangel, med mindre du spiser
store mængder af eksempelvis
grønkål, broccoli eller tørrede
figner.
Palæodiæten kan ikke anbefales
til dem, som arbejder
fysisk hårdt eller træner flere
gange om ugen med høj intensitet.
Her er kulhydratrigeprodukter
som pasta, ris,
brød og gryn vigtige for at
få depoterne fyldt op.
Ældre går højst op i
fødevaresikkerhed
Det er højst usædvanligt den
ældre del af befolkningen, der
går mest op i, om fødevarerne
er sikre at spise, viser ny undersøgelse,
som Epinion har
foretaget for Gartneribrugets
Afsætningsudvalg. Og det er
også de ældre, der har størst
tillid til dansk frugt og grønt, Foto: Colourbox
skriver Sundhedsguiden.dk.
52 procent af danskere over 56 år undlader at købe bestemte
frugter og grønsager på grund af utryghed ved produktionen,
mens tallet for de 18-34-årige kun er 32 procent.
Ikke mindre end 83 procent af de ældre mener, at dansk frugt
og grønt produceres på en sikker måde, mens 65 procent af de
18-34-årige danskere udviser samme tillid. Samtidig angiver 83
procent i aldersgruppen over 56 år, at de i nogen, høj eller meget
høj grad tænker over, om de køber dansk frugt og grønt.
Norsk succes med salg af
lokalt mad på nettet
Erfaringerne med en internetportal,
hvor turister kan købe lokalproducerede
fødevarer leveret til de lokale
købmænd, har i Norge vist sig som en
stor succes. Både for de små butikker
og for de lokale fødevareproducenter,
skriver Jydske Vestkysten ifølge LandbrugsAvisen.
Når turisterne afhenter de bestilte internetvarer
hos købmanden, lægger
Foto: Colourbox
de lidt ekstra varer ned i indkøbskurven.
Samtidig giver det fødevareproducenten et mersalg. Ideen
kan kopieres i Danmark.
- Alle lokalproducenter higer jo for at komme ud over kanten
med deres produkter. Producenterne lever af turister, der vil bruge
ekstra penge på gode varer af høj kvalitet, siger formanden for
Vadehavsproducenterne Bo Andersen, der selv sælger varer fra
lokale producenter fra sin delikatessebutik i Tønder.
100.000 i torvehallerne
hver uge
Torvehallerne i København har siden de åbnede i september
2011 haft over dobbelt så mange besøgende, som torvehalschef
Niels Lønborg Brandt forventede.
- Efter Torvehallernes første to ugers levetid havde der været
250.000 besøgende, men vi havde hele tiden sagt, at når nyhedsinteressen
falder, vil besøgstallet også falde. Vi satte os en målsætning
om, at vi gerne skulle have 6.000 besøgende om dagen, altså
hen imod 180.000 om måneden. Men med 400.000 om måneden
har vi nu opnået, hvad jeg slet ikke havde turdet håbe på, siger
torvehalschef Niels Lønborg Brandt til magasinet Food & Culture.
224 FRUGT GRØNT MAJ 2012

Discount med holdning er in
Årets detailhandelspris gik
i marts til Rema 1000 for sit
koncept om discount med holdning. Begrundelsen for kåringen
er, at Rema 1000 er landets billigste dagligvarekæde, og at kæden
ikke skjuler sin politiske korrekte holdning til at sælge dagligvarer.
Discountkæderne har oplevet stor fremgang de senere år i takt
med forbrugernes øgede prisbevidsthed. Senest har også supermarkederne
forsøgt sig med at bygge discount ind i deres koncepter.
Prisen uddeles af Detail-forum.
Madspild på skoleskemaet
Hvorfor smide kartoffelskrællerne ud, hvis de kan blive til lækre,
sprøde chips? Og hvad med at putte de overskydende tomatender
fra salaten i tomatsuppen dagen efter? Kun fantasien sætter
grænser, og nu skal ernæringsassistenter, kokke- og slagterelever
på en række erhvervsuddannelser have fokus på at undgå madspild.
Kampen mod madspild bliver nemlig en del af elevernes
skoleskema, så de lærer at udnytte maden optimalt, skriver Food
& Culture.
- Det handler om at få gjort opmærksom på, hvordan man arbejder
med råvarerne, så man undgår madspild. Vi skal have med i
undervisningen, hvordan man konkret gør det i praksis, og det
skal indarbejdes som noget naturligt på skolerne – lige fra eleverne
menuplanlægger
og bestiller råvarerne,
til de går i køkkenet og
tilbereder det, forklarer
innovationskonsulent
Johanne Sønderlund
Birn, AgroTech, der kører
projektet sammen
med erhvervsuddannelserne.
Kartoflerne samlet
i én forening
Efter 37 år som forening er Dansk Kartoffelproducentforening
ophørt. Det meddeler foreningen i en kortfattet meddelelse på
hjemmesiden. Den nu tidligere formand, Jørgen Nedergaard fra
Brørup, uddyber over for dr.dk/p4:
- Til generalforsamlingen var vi kun 11 ud af 180 medlemmer, og
derfor vil vi hellere være med i en større forening, hvor vi fælles
bedre kan gøre en forskel.
Fremover skal foreningen Danske Kartofler varetage hele kartoffelbranchens
interesser.
Grønsager som kilde
til D-vitamin
Solen er kilde til mange menneskers
behov for D-vitamin,
men i den mørke vintertid får
mange ikke dækket deres behov.
Fremtiden ser dog lys ud,
for det ser nu ud til, at du kan få vitaminerne gennem de grønsager,
du spiser. Forsker Rie Bak Jäpelt fra Fødevareinstituttet har
nemlig fundet ud af, at det er muligt at øge indholdet af D-vitamin
i planter ved at behandle dem med UVB-lys, skriver LandbrugsAvisen.
UVB-belyste blade fra tomat- og kartoffelfamilien har 18-64
gange højere indhold af D-vitamin end planter, der ikke bliver
behandlet med UVB-lys. Dermed kan danskerne om vinteren få
deres behov dækket gennem grønsagerne. Endnu er det kun bladene,
der er undersøgt. Derfor er forskeren ved at undersøge, om
det også gælder frugter og knolde.
Fakta får æren for
Coops resultat
Mens discountkæden Fakta buldrer frem,
siver kunderne fra Kvickly og SuperBrugsen.
Coops traditionelle supermarkeder
har det svært på et tidspunkt, hvor forbrugerne
holder på pengene. Væksten i
driftsindtjeningen hos Coop var sidste år
på ni procent, hvilket hovedsagelig tilskrives markant fremgang
hos Fakta, som i årets løb udvidede kæden med 10 butikker til
382 i alt, skriver dagbladet Børsen.
Fakta satte i fjor ny rekord med en vækst i omsætningen på 900
mio. kroner til 9,5 mia. kroner og et driftsoverskud, der steg med
16 procent til 274 mio. kroner.
Men selv om Fakta medvirkede til et rekordhøjt driftsresultat i
Coop, får Coop-kæden stadig baghjul af konkurrenten Dansk Supermarked,
når det gælder indtjeningsevne. I 2011 tjente Dansk
Supermarked med Netto, Føtex og Bilka 4,3 procent på driften,
mens Coop måtte nøjes med 1,8 procent, skriver avisen.
Coop vil i 2012 – i lighed med sidste år – investere over én mia.
kroner i butikker, it og lagre.
Unge søger landbruget på
universiteterne
For andet år i træk er der stor stigning blandt kvote 2-ansøgningerne
til landbrugs- og fødevareerhvervene på universiteterne i
København og Aarhus. I København er det især landskabsarkitekt
og husdyrvidenskab, som er steget med et samlet ansøgertal på
henholdsvis 30 og 20 procent sammenlignet med sidste år. Dertil
kommer uddannelsen til jordbrugsøkonom, som også har oplevet
en stigning, skriver Food & Culture.
På Aarhus universitet har man helt overordnet oplevet det største
antal kvote 2-ansøgninger nogensinde, og en del af denne succes
tilfalder netop bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og
miljø, som er vokset i ansøgertal, siden den blev etableret i 2008.
FRUGT GRØNT MAJ 2012 225

Vil du læse mere...?
Bestil abonnement
på FRUGT & GRØNT
og få bladet leveret
direkte i din postkasse
Bestil bladet her
˿KLIK HER
-eller kontakt Anne Lise Mikkelsen:
T: 87 40 66 32
M: alm@vfl.dk