2005-01 - Skanderborg Roklub

Vi gik søen rundt
Som traditionen efterhånden byder, gik
vi søen rundt en lørdag i november. En
stor del af tiden var vi 16 + 1 hund, men
der var nogle stykker, der tog nogle
kortere ture.
Denne gang skulle vi helt til Skårup,
hvor vejen drejer mod Båstrup, før vi
holdt den første pause, og da nogle
foreslog, at vi skulle gå 50 meter mere
hen i solen, gjorde vi det. Vi har ellers
altid holdt pausen lige i svinget, men
der har nok aldrig været sol før – der
var i hvert fald ikke nogen, der kunne
huske det.
Der blev gået godt til, og en del af tiden
var deltagerne spredt som perler på en
snor. Vi samledes dog igen på den hyggelige
grusvej Fårbjergvej. Her mener
de ældste af os, at vi i gamle dage
kunne se hele Skanderborg by, men nu
er der en bakke i vejen. Der er nok
mere tale om en erindringsforskydning
end en jordforskydning. Og så mange
gammel dansk har vi endnu aldrig fået
på dette tidspunkt – vi havde gået omkring
halvanden time. Af en eller anden
grund var der trafik på grusvejen denne
gang – der kom hele 3 biler.
Lidt længere henne ledte vi efter de
kønne skotske højlandskvæg, som plejer
at være på marken. Det var de nu
også, men de var i den anden ende
af marken, så vi gik hen til dem. De
plejer at få æbler fra æbletræet på den
modsatte side af vejen, og det skulle de
selvfølgelig også have i år. Traditioner
kan jo ikke brydes.
Nogle af os fortsatte før de andre, da vi
ikke kunne vente med at bestige Fårbjerg.
Lige pludselig hørte vi en vanvittig
bølen bag os. Det viste sig, at
Astrid ville fodre en tyr med æbler, men
de kunne lige præcis ikke nå hinanden.
Derfor fik tyren stød, og det var den
afgjort ikke tilfreds med. Et par æbler
mere formildede den dog.
Vi kom på Fårbjerg, og som sædvanligt
skimtede vi i horisonten efter kirkerne.
Der var blevet lidt diset, så vi kunne
ikke se alle 8, som skulle være der. Lidt
senere kom vi til golfklubben, hvor vi
indtog medbragt frokost i deres udendørs
telt. Det er ikke særligt varmt, men
der er da læ.
Efter en god hjemmesmurt frokost gik
det rask derudaf. Selvfølgelig skulle vi
stoppe ved jernbanebroen og drøfte den
videre færd. Efter nogle mindre overtalelser
var der en vis enighed om, at
vi skulle gennem skoven. Det er oftest
resultatet, og der er jo så hyggeligt! Måske
møder man nogle jægere.
Ved skovkanten ligger et lille hus, og
vi har vist aldrig før set andre levende
væsener end geder og strudse. Men
19