Patoanatomisk undersøgelse af placenta

More documents

Recommendations

Info

Tabel 3 De hyppigste patoanatomiske forandringer i placenta: Terminologi og definition • Eklampsi (side 14) • HELLP-syndrom (side 14) • Maternel hypertension (side 14) • Antiphospholipid syndrom • Hjerneskade hos barnet • Intrauterin fosterdød (side 9) Decidual vaskulopati Decidual vaskulopati er samlebetegnelsen for flere patologiske forandringer i spiralarterierne i decidua capsularis (de frie hinder) og decidua basalis (basalpladen). Forandringerne skyldes mangelfuld graviditetsinduceret udvikling (dilatation) af spiralarterierne, er associeret med svær langvarig placentaiskæmi og ses i forbindelse med • Præeklampsi (side 14) • Andre hypertensive tilstande • Autoimmune tilstande (side 7) • FGR (Fetal growth restriction, side 8) • Intrauterin fosterdød (side 9) • Diabetes (side 8) • Føtale og pædiatriske neurologiske skader Definition: Der findes 3 former for decidual vaskulopati (52): Bevaret muskulatur: Deciduakar med glat muskulatur i væggen. Dette er tilladt før 20 uger og tilladt i decidua capsularis og marginalt, men ikke centralt i basalpladen. Mural hypertrofi: Deciduakar med fortykket væg (>2/3 af karrets diameter) uanset karrets lokalisation. Akut Atherose: Deciduakar med karvæg med fibrinoid nekrose og skummakrofager samt evt. fortykket endotel, perivaskulær lymfocytinfiltration og trombose. Infarkt Synonymer: villusinfarkt, placentainfarkt Definition: Iskæmisk nekrose af villi p.g.a. obstruktion af den maternelle blodforsyning. Histologisk karakteriseret ved kollaps af det intervilløse rum, agglutination af villi og tab af basofili samt karyorrhexis af villustrofoblast. Histologiske differentialdiagnoser er perivilløse fibrinaflejringer, intervilløse tromber og hæmorrhagiske septumcyster. Diskussion Det er patoanatomisk praksis, at fremhæve den procent af placentaparenkymet, som makroskopisk (evt. støttet af mikroskopien) skønnes at være infarceret. Histologisk angives varigheden af infark- Placenta patologi Sandbjerg guideline 14/4 2013 Side 18
Tabel 3 De hyppigste patoanatomiske forandringer i placenta: Terminologi og definition terne (nylige, intermediære eller ældre infarkter eller af varierende dato). Vi anbefaler, at denne praksis opretholdes. Imidlertid er der ikke altid sammenhæng mellem graden af infarcering og klinisk betydning. Infarkters betydning er afhængige af lokalisation i placenta og placentas øvrige tilstand. En lille placenta med udbredt distal villushypoplasi (og således ringe reservekapacitet) kan være assoceret med værre FGR end en normalt stor placenta med stor reservekapacitet og mange infarkter. Der er i litteraturen forskellige angivelser som f.eks., at 50% infarcering kan være tilstrækkeligt til at inducere hypoksi og føtus mortuus, og at komplikationerne forværres ved lille placenta (vægt < 10 percentilen for GA)(3). Den tidligere udbredte tommelfingerregel (som mange patologer) stadig bruger om, at 20% infarcering er et cut-of point for komplikation, har vi ikke fundet tidssvarende referencer på. Guidelinegruppen anbefaler at rapportere tilstedeværelsen af infarkt inklusiv skønnet procentdel samt andre tegn på maternel hypoperfusion ved konklusion og svarudformning. Der er morfologisk tre forskellige typer af infarkter(42): • Trekantede nær basalpladen - skyldes okklusion af spiralarterier. De ses ofte (25% af placentae fra normale, ukomplicerede graviditeter) i ringe antal i normalt store terme placentae, hvor de har ringe betydning. I præterme placentae er de sjældne og abnorme. • Små runde centrale – watershed (opstår typisk i grænseområdet mellem to spiralarteriers forsyningsområde) – karakteristiske for early onset præeklampsi (side 14). • Beliggende over retroplacentære hæmatomer – sekundære til hæmatomet. Hypermature villi Synonymer: accelereret modning, modningsaccellererede villi Histologisk ses øget antal syncytialknuder (involverende >30% af terminale villi) (51) og præmatur udvikling af syncytiovaskulære membraner (før 34 uger)(53). Er tegn på kompromitteret perfusion. Hypermature villi i nedsat antal ses ved distal villushypoplasi (se nedenfor). (Immature villi er beskrevet under ”øvrige maternelle vaskulære forandringer”) Distal villushypoplasi Synonymer: distal villøs hypoplasi, Tenney-Parker change. Histologisk ses præmatur udvikling af terminale villi (hypermature villi). Disse er i nedsat antal i forhold til stamvilli. De er lange, slanke, kommaformede med rigelige syncytialknuder og med øget mellemliggende intervilløst rum. Er et meget karakteristisk fund ved maternel hypoperfusion (side 17) og ses ved Factor V Leiden mutation (54). Øgede intervilløse fibrinaflejringer Øget antal fibrinplaques vedhæftede villi og kun i ringe grad medførende indkapsling og afficering af villi. Er i ringe forekomst normalt, men er typisk øgede ved tegn på maternel hypoperfusion (52). Placenta patologi Sandbjerg guideline 14/4 2013 Side 19
Page 1 and 2: Patoanatomisk undersøgelse af plac
Page 3 and 4: Indeks Abnormt udseende placenta ..
Page 5 and 6: Baggrund Der har hidtil ikke eksist
Page 7 and 8: Tabel 2 Indikationer for patoanatom
Page 17: Tabel 3 De hyppigste patoanatomiske
Page 21 and 22: Tabel 3 De hyppigste patoanatomiske
Page 31 and 32: Rekvisition af placentaundersøgels
Page 33 and 34: o Snit fra fokale forandringer gern
Page 35 and 36: Placentavægt ved patoanatomisk und
Page 37 and 38: Placenta patologi Sandbjerg guideli
Page 39 and 40: References 1. Travers H, Schmidt WA
Page 41 and 42: 29. Andres RL, Kuyper W, Resnik R,
Page 43 and 44: 56. Gogia N, Machin GA. Maternal th

Patoanatomisk undersøgelse af placenta

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?