det balancerende menneske - Steno Diabetes Center

More documents

Recommendations

Info

8.1 dEn sundhEdsPædagogiskE modEl Vi har i rapporten vist at personer med kronisk sygdom skal opfattes som et balancerende menneske og udviklet en sundhedspædagogisk model, der tager hensyn til dette. Tages der i patientundervisning udgangspunkt i den udviklede sundhedspædagogiske model, sikrer man via de retningsgivende vektorer helhed, klarhed, rettidighed og samhørighed, at undervisningen dækker og understøtter de essentielle behov hos patienten. De prætestede metoder til brug i undervisningen understøtter desuden disse behov. Vektorerne i den sundhedspædagogiske model repræsenterer en konkretisering af de teoretisk identificerede sundhedspædagogiske områder, som vi indledningsvist præsenterede i afsnittet om teorirammen. F.eks. stemmer vektoren Helhed overens med den teoretisk formulerede betydning af at inddrage setting’en for at skabe rammer for forandring hos patienter med kronisk sygdom. Ligeledes modsvarer den sundhedspædagogiske model andre teoretisk identificerede områder, som deltagelse, identitet, kompetenceudvikling, opmærksomhed på social differentiering etc. På en række andre punkter er det tydeligt at udviklingen af den sundhedspædagogiske model trækker såvel på teoretiske som praktiske erfaringer. Således er det i udviklingen af den sundhedspædagogiske model lykkedes os, at koble sundhedspædagogisk teori og praksis, ved at: • Sammentænkte en empowerment-inspireret tankegang og en probe-baseret tilgang • Basere arbejdet med udviklingen af den sundhedspædagogiske model på aktionsforskning med deltagelse fra kommunale praktikere og patienter • Tilpasse sundhedspædagogiske metoder til konkrete patientbehov • Foretage en praktisk afprøvning af udviklede sundhedspædagogiske metoder. Hvad angår rækkevidden af den sundhedspædagogiske model, kan den appliceres i en hvilken som helst form for undervisning af patienter med kronisk sygdom, hvor man ønsker metoder, der kan åbne op for diskussioner, refleksioner, overvejelser og handlemuligheder med udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og oplevelser. Den sundhedspædagogiske model udstikker som nævnt nogle retningslinjer for design og planlægning af patientuddannelse, men er samtidig fleksibel mht. indhold og form. Dette er nødvendigt i forhold til implementeringen af modellen i en kommunal virkelighed. Der er mulighed for at tilpasse modellen, således at den passer til de aktuelle rammer og ressourcer. Det gælder både fysiske såvel som menneskelige ressourcer. 66 8.2 validEring Analytisk Som en analytisk validering af vores analyseindsigt Det balancerende menneske, som den sundhedspædagogiske model bygger på, lader vi os inspirere af de fire succeskriterier for Grounded Theory; Fit, Relevance, Workability og Modifiability. Analysen opfylder kriteriet for fit i den forstand, at den holder sig tæt op ad deltagernes egne ord og oplevelser. Således er indsigten Sænket overligger navngivet direkte efter en af deltagerne beskrivelser. Analysen har relevance i den forstand, at den vakte genkendelse hos deltagerne og de sundhedsprofessionelle, som ikke oplevede at analyseresultaterne som overraskende, men derimod bekræftende. Analysen har workability i det omfang, den kan bruges i praksis, som vi f.eks. gjorde i udviklingen af den sundhedspædagogiske model. Da målet med modeludviklingen ikke var egentlig teoriudvikling, kan vi ikke på nuværende tidspunkt sige i hvilket omfang analysen har modifiability og dermed kan udbygges med nye data og f.eks. udvides med flere indsigter. Praktisk Foruden den analytiske validering har vi løbende lagt resultater frem for gruppen af sundhedsprofessionelle på dialogworkshops, med henblik på at høre deres syn på vores tolkninger. Dette foregik som en naturlig del af Design Thinking processen. På den måde er vores arbejde løbende blevet valideret i forhold til den praktiske virkelighed, som det i sidste ende skal indgå i. I forhold til ”slutbrugeren” – deltagerne i patientuddannelse – har vi også løbende indhentet feedback, dels ved at deltagerne har udfyldt evalueringsark efter hver øvelse, dels ved at vi har interviewet 8 deltagere efter prætesten om deres samlede indtryk og oplevelser. 8.3 næstE skridt Vil man opnå succes med brugen af den sundhedspædagogiske model er det afgørende at de sundhedsprofessionelle har de rette kompetencer. I anden del af projektet, som begynder i starten af 2011, vender vi derfor blikket mod den sundhedsprofessionelle, undersøger dennes rolle og undersøger hvilke kompetencer, der skal udvikles, for at opnå den bedst mulige anvendelse af den sundhedspædagogiske model med tilhørende metoder. Endvidere er det vores hensigt, at arbejdet med udviklingen af den sundhedspædagogiske model samt den forestående undersøgelse af de sundhedsprofessionelles kompetencer, skal gøres brugbar og tilgængelig for f.eks. sundhedsprofessionelle i landets kommuner. Vi ønsker at videreudvikle de sundhedspædagogiske metoder, vi har brugt i denne rapport, med henblik på at udvikle færdige pakker til brug i uddannelsesforløb. Dette skal suppleres med litteratur om de bagvedliggende undersøgelser samt konkrete anbefalinger.
EFErEnCEr Anderson, R.M. & Funnell, M.M. (2005). Patient Empowerment: reflections on the challenge of fostering the adoption of a new paradigm. Patient education and Counseling 57: 153-157 Brown, T. (2008). Design Thinking. Harward Business Review Crabtree, A. et al. (2003). Using Probes as Exploratory Devices in Care Settings. Eighth European Conference of Computer- Supported Cooperative Work, Helsinki, Finland. Fisher, E.B. et al. (2005). Ecological Approaches to Self-Management: The case of Diabetes. American Journal of Public Health Vol 25 (9) Funnell, M.M. et al. (2005). Implementing an Empowerment- Based Diabetes Self-management Education Program. The Diabetes Educaor 31:53 Funnell, M.M. & Anderson, R.M. (2004). Empowerment and Self- Management of Diabetes. Clinical Diabetes Vol. 22 (3) gaver, B., T. Dunne, et al. (1999). ”Design: Cultural probes.” Interactions 6(1): 21-29. gaver, W. W., A. Boucher, et al. (2004). “Cultural Probes and the Value of Uncertainty.” Interactions: 53-56. glaser, B (1978). Theoretical Sensitivity: Advances in Methodoly of Grounded Theory (California, Sociology Press) glaser,B (1998). Doing Grounded Theory: Issues and Discussions (Mill Valley, CA, Sociology) grabowski, D. et al. (2010). En litteraturbaseret gennemgang af udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse. Steno Diabetes Center grøn, L., Vang, S. & Mertz, M.K.H. (2009). Den kroniske patient. Nærbilleder af livet med kronisk sygdom. DSI rapport 2009.04 Hawe, P. et al. (2004). Complex interventions: How ”out of control” can a randomised controlled trial be? British Medical Journal 328:1561-1563, 2004 Høyrup, S., Voigt, J.R. & gundersen, P. (2009). Læringsformers betydning for voksnes motivation for læring. København NCK Illeris, K. (2006). Læring. Roskilde Universitetsforlag Jensen. B.B. (2009). Sundhedspædagogiske kernebegreber. I: Forebyggende Sundhedsarbejde Munksgaard, (Kamper-Jørgensen, Almind og Jensen (red.). København: Munksgaard. Lockwood, T. (2010). Design Thinking. New York Allworth Press Mattelmäki, T. (2006). Design Probes. University of Art and Design Helsinki Robertson, S. (2006). Cultural Probes in Ethnography: Pitfalls and Possibilities Skinner, T.C. et al. (2008). ’Educator talk’ and patient change: some insights from the DESMOND (Diabetes Education and Self Management for Ongoind and Newly Diagnosed) randomized controlled trial. DiabeticMedicine 25; 1117-1120 Skovlund, S. et al. (2005). The Diabetes Attitudes, Wishes, and Needs (DAWN) Program: A New Approach to Improving Outcomes of Diabetes Care. Diabetes Spectrum Vol. 18 (3) Sundhedsstyrelsen, Monitorering og Medicinsk Teknologivurdering (2009). Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering, Vol. 11 (3) Willaing et al. (2005). Patientskoler og gruppebaseret undervisning – en litteraturgennemgang med fokus på metoder og effekter. Sundhedsstyrelsen Zoffmann, V.(2004). Guided Self-Determination. A life skills approach developed in difficult Type 1 diabetes. Aarhus Universitet 67
Page 1:
apport e om projektet ’patientudd
Page 4 and 5:
INDHOLDSFORTEgNELSE kapitel 1. intr
Page 7 and 8:
kaPitEl 1. introduktion I dette kap
Page 9:
med udgangspunkt i deltagernes beho
Page 12 and 13:
2.1 Baggrund For ProjEktEt Med stru
Page 14 and 15:
af disse elementer af patientuddann
Page 17 and 18: Kapitel 3. Projektforløb og metode
Page 19 and 20: lev til fire mere handlingsorienter
Page 21 and 22: dEltagErnE i PatiEntworkshoP navn a
Page 23 and 24: 3.2.3 materiale og analyse Det inds
Page 27 and 28: kaPitEl 4. analysEindsigtEr I dette
Page 30 and 31: oven i købet føle sig rask De fle
Page 32 and 33: 4.1.2. sænket overligger ’Sænke
Page 34 and 35: Der er hele tiden noget, der skal
Page 36 and 37: hensynsfuldt. Omgivelsernes variere
Page 38 and 39: Angstens mangfoldighed: Kronisk syg
Page 41 and 42: ”Jeg har lært, at man er nødt t
Page 43 and 44: Målet med vektorerne er at støtte
Page 45 and 46: situation, og for at de kan identif
Page 47: 5.6 vEktorErnE som samlEt komPlEks
Page 50 and 51: 6.1 BillEdassoCiationEr For nogle d
Page 52 and 53: 6.3 kritisk rEFlEksion Evaluering k
Page 54: 6.6 gEnErEllE anBEFalingEr om øvEl
Page 58 and 59: Rapportens kapitler har indtil nu h
Page 60 and 61: 60 • Den informerende formidlings
Page 62 and 63: og øvelserne til den specifikke pa
Page 65: kaPitEl 8. aFsluttEndE kommEntarEr
Page 69: Bilag 2: EvaluEring Fra PrætEstEn
show all

det balancerende menneske - Steno Diabetes Center

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?